Fremsat den 4. oktober 2023 af kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om mediestøtte

(Ændringer i mediestøtten, støtte til ugeaviser og støtte til publicistiske magasiner)

§ 1

I lov om mediestøtte, jf. lov nr. 1604 af 26. december 2013, som ændret ved lov nr. 472 af 17. maj 2017, foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

Ȥ 1. Tilskud til trykte nyhedsmedier og skrevne internetbaserede nyhedsmedier kan ydes som

1) redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-5,

2) redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, jf. § 5 a,

3) redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, jf. § 5 b,

4) projektstøtte, jf. §§ 6-9, eller

5) saneringsstøtte, jf. § 10.

Stk. 2. Tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-5, kan også ydes til nyhedsmedier med nyhedsindhold i form af levende billeder, lyd m.v. Skrevne nyheder skal dog udgøre en betydelig del af nyhedsmediets samlede indhold.

Stk. 3. Tilskud i form af projektstøtte, jf. §§ 6-9, kan også ydes til nyhedsmedier med nyhedsindhold i form af levende billeder, lyd m.v.«

2. I § 3, stk. 2, nr. 6, udgår »i form af artikler m.v.«

3. I § 3, stk. 4, ændres »17,5 mio. kr.« til: »12,5 mio. kr.«.

4. I § 3, stk. 4, indsættes efter »årligt«: », jf. dog § 3 a, stk. 6«.

5. I § 3 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. En virksomhed, der modtager redaktionel produktionsstøtte efter §§ 3-4, kan maksimalt opnå redaktionel produktionsstøtte på op til 90,0 mio. kr. årligt. Ved beregningen af støtteloftet betragtes alle koncernforbundne virksomheder, der modtager redaktionel produktionsstøtte efter §§ 3-4, som en enkelt virksomhed.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

6. Efter § 3 indsættes:

»§ 3 a. Der ydes øget tilskud til lokale eller regionale nyhedsmedier, der formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof.

Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå øget tilskud, jf. stk. 1, at nyhedsmediet opfylder betingelserne i § 3, stk. 2.

Stk. 3. Ved en vurdering af, om nyhedsmediet er lokalt eller regionalt, jf. stk. 1, lægges der vægt på, om

1) en væsentlig andel af det redaktionelle stof behandler lokale eller regionale forhold i det pågældende geografiske område,

2) en væsentlig andel af det selvstændigt journalistisk bearbejdede stof behandler lokale eller regionale forhold i det pågældende geografiske område,

3) der i nyhedsmediet jævnligt optræder redaktionelt stof fra hele det pågældende geografiske område,

4) nyhedsmediets hovedredaktion er placeret i det pågældende geografiske område, og

5) nyhedsmediets branding og profil afspejler, at der er tale om et regionalt eller lokalt nyhedsmedie fra det pågældende geografiske område.

Stk. 4. Et nyhedsmedie, der ansøger om tilskud, jf. stk. 1, skal ved ansøgning beskrive og dokumentere sin lokale eller regionale profil, jf. stk. 3.

Stk. 5. Ved geografisk område, jf. stk. 3, forstås den eller de kommuner, som ved ansøgning angives som nyhedsmediets dækningsområde.

Stk. 6. Et lokalt eller regionalt nyhedsmedie kan maksimalt opnå redaktionel produktionsstøtte på 18,5 mio. kr. årligt.

Stk. 7. I beregningsgrundlaget for den redaktionelle produktionsstøtte vægtes de redaktionelle omkostninger for lokale og regionale nyhedsmedier med en faktor på 1,3.

Stk. 8. Tilskuddet til et lokalt eller regionalt nyhedsmedie kan maksimalt udgøre 35 pct. af nyhedsmediets redaktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen.«

7. I § 4, stk. 5, ændres »17,5 mio. kr.« til: »12,5 mio. kr.«

8. I § 4 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Det supplerende tilskud efter stk. 3 kan

1) i 2024 maksimalt udgøre differencen mellem det årlige tilskud, der ydes i henhold til § 3 og 96 pct. af det beløb, som nyhedsmediet samlet modtog i tilskud i det senest afsluttede tilskudsår under distributionsstøtteordningen i henhold til lov om tilskud til distribution af dagblade,

2) i 2025 maksimalt udgøre differencen mellem det årlige tilskud, der ydes i henhold til § 3 og 92 pct. af det beløb, som nyhedsmediet samlet modtog i tilskud i det senest afsluttede tilskudsår under distributionsstøtteordningen i henhold til lov om tilskud til distribution af dagblade, og

3) i 2026 og efterfølgende år maksimalt udgøre differencen mellem det årlige tilskud, der ydes i henhold til § 3 og 88 pct. af det beløb, som nyhedsmediet samlet modtog i tilskud i det senest afsluttede tilskudsår under distributionsstøtteordningen i henhold til lov om tilskud til distribution af dagblade.«

9. I § 5 indsættes efter »selvstændigt,«: »lokalt og regionalt,«, og »§§ 3 og 4« ændres til: »§§ 3-4«.

10. Efter § 5 indsættes:

»Redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser

§ 5 a. Tilskud ydes til trykte og digitale lokale ugeaviser, der

1) har et indhold, som er redigeret til et lokalt dansk publikum,

2) formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof og

3) har det blandede indhold, der karakteriserer ugeaviser, og som hidrører fra forskellige kilder.

Stk. 2. Der ydes tilskud i forhold til ugeavisernes redaktionelle omkostninger. Tilskuddet til en ugeavis kan maksimalt udgøre 35 pct. af ugeavisens redaktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen.

Stk. 3. En ugeavis kan maksimalt opnå tilskud på 0,35 mio. kr. årligt.

Stk. 4. Tilskud efter stk. 1 kan alene ydes til medier, der ikke samtidig ydes tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-4, redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, jf. § 5 b, etableringsstøtte, jf. § 7, eller tilskud efter lov om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter.

Stk. 5. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, herunder om betingelser og vilkår for tilskud, beregningsgrundlag, udformning af tilskudsordningen, krav til ansøgning, tidsfrister, krav til erklæringer, herunder tro- og loveerklæringer, udbetaling af tilskud, tilbagebetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse, revision, rapportering samt tilsyn og kontrol. Kulturministeren fastsætter endvidere regler om, hvad der anses som ugeaviser og et lokalt dansk publikum.

Redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner

§ 5 b. Tilskud ydes til trykte og digitale publicistiske magasiner, der

1) er redigeret til et bredere dansk publikum,

2) formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof og

3) har det alsidige og mangfoldige indhold af samfundsmæssig, politisk eller kulturel karakter, der karakteriserer publicistiske magasiner, og som bidrager til den offentlige oplysning, meningsdannelse og debat.

Stk. 2. Der ydes tilskud i forhold til publicistiske magasiners redaktionelle omkostninger. Tilskuddet til et publicistisk magasin kan maksimalt udgøre 35 pct. af det publicistiske magasins redaktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen.

Stk. 3. Et publicistisk magasin kan maksimalt opnå tilskud på 3 mio. kr. årligt.

Stk. 4. Tilskud efter stk. 1 kan alene ydes til medier, der ikke samtidig ydes tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-4, redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, jf. § 5 a, etableringsstøtte, jf. § 7, eller tilskud efter lov om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter.

Stk. 5. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, herunder om betingelser og vilkår for tilskud, beregningsgrundlag og udformning af tilskudsordningen, krav til ansøgning, tidsfrister, krav til erklæringer, udbetaling af tilskud, tilbagebetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse, revision, rapportering samt tilsyn og kontrol. Kulturministeren fastsætter endvidere regler om, hvad der anses som publicistiske magasiner, et bredere dansk publikum og indhold af samfundsmæssig, politisk eller kulturel karakter.«

11. § 6 affattes således:

»§ 6. Projektstøtte til trykte nyhedsmedier, til skrevne internetbaserede nyhedsmedier og til nyhedsmedier med nyhedsindhold i form af levende billeder, lyd m.v. ydes i form af tilskud til etablering og udvikling af nyhedsmedier.«

12. I § 7, stk. 4, indsættes efter »redaktionel produktionsstøtte, udviklingsstøtte«: », redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner«.

13. I § 8, stk. 1, 1. pkt., udgår »omstilling eller«.

14. I § 8, stk. 1, nr. 1, udgår »og«.

15. I § 8, stk. 1, nr. 2, udgår »stk. 1 og«, og »3-9.« ændres til: »3-9, og«.

16. I § 8, stk. 1, indsættes som nr. 3:

»3) formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof.«

17. I § 8 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Virksomheder med en årlig omsætning under 250,0 mio. kr. kan ydes tilskud efter stk. 1. Ved beregning af en virksomheds omsætning betragtes alle koncernforbundne virksomheder som en enkelt virksomhed.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

18. I § 8, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »ansøgningens indhold,«: »beregning af en virksomheds omsætning, jf. stk. 2,«.

19. Efter kapitel 2 indsættes:

»Kapitel 2 a

§ 16 a. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Medienævnet om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.«

§ 2

Stk. 1. Kulturministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på tilsagn om tilskud efter lov om mediestøtte eller bestemmelser fastsat i medfør heraf, som er afgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne tilsagn finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 3. Regler fastsat i medfør af § 3, stk. 5, i lov om mediestøtte, jf. lov nr. 1604 af 26. december 2013, som ændret ved lov nr. 472 af 17. maj 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 3, stk. 6, i lov om mediestøtte.

Stk. 4. Regler fastsat i medfør af § 8, stk. 2, i lov om mediestøtte, jf. lov nr. 1604 af 26. december 2013, som ændret ved lov nr. 472 af 17. maj 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 8, stk. 3, i lov om mediestøtte.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at udmønte dele af "Medieaftale for 2023-2026: Samling om frie medier og stærkt dansk indhold" af 14. juni 2023 indgået mellem Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

Med dette lovforslag vil betingelserne for opnåelse af redaktionel produktionsstøtte blive justeret, så støtten i højere grad vil medvirke til at styrke lokal og regional journalistik. Med lovforslaget foreslås, at der bliver indført et differentieret støtteloft, der vil sikre en omfordeling af redaktionel produktionsstøtte fra store landsdækkende nyhedsmedier til lokale og regionale nyhedsmedier. Med lovforslaget vil supplementsordingen blive reduceret.

Med lovforslaget foreslås endvidere, at der bliver etableret en pulje med henblik på redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser og en pulje med henblik på redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner.

Endelig foreslås med lovforslaget, at mediestøtten moderniseres ved, at den redaktionelle produktionsstøtte justeres, så den skrevne nyhedsformidling i højere grad vil kunne suppleres af øvrige formater, fx levende billeder og lyd, og innovationspuljen gøres platforms- og teknologineutral.

2. Baggrund

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti har den 14. juni 2023 indgået "Medieaftale for 2023-2026: Samling om frie medier og stærkt dansk indhold".

Det følger af "Medieaftale for 2023-2026", at forligspartierne er enige om, at i en tid, hvor mediernes vilkår forandrer sig, og den teknologiske udvikling går stærkt, er det afgørende at fremtidssikre mediestøtten og dermed adgangen til frie og uafhængige medier og et relevant udbud både lokalt, regionalt og nationalt. Forligspartierne er endvidere enige om, at der derfor skal gøres op med tilsandede tilskudsstrukturer i den danske mediestøtte og historisk betingede fordelingsmekanismer.

Forligspartierne er enige om, at de lokale og regionale nyhedsmedier skal styrkes ved en omfordeling af mediestøtte fra store nationale medier til mindre lokale og regionale medier. De lokale medier spiller en vigtig rolle for borgernes demokratiske deltagelse og adgang til lokale nyhedshistorier. Det er de nære beslutninger og den lokale demokratiske samtale, som engagerer mange danskere i demokratiet. Men de lokale og regionale medier har i en lang periode mistet læsere, og deres annonceindtægter er i stor stil flyttet til de store internationale tech-giganters platforme. Forligspartierne er også enige om, at der skal oprettes en pulje til ugeaviser med redaktionelt indhold for at sikre den lokale nyhedsdækning i hele landet.

Forligspartierne er enige om, at det også skal være muligt at yde støtte til magasiner med publicistisk indhold, der bidrager til den offentlige debat og demokratiske samtale, og som ikke i dag får mediestøtte eller er omfattet af nulmoms.

Forligspartierne er enige om, at innovationsstøtten skal gøres mere platformsneutral.

Forligspartierne er enige om, at supplementsordingen skal reduceres, så forskellene i støtten til landsdækkende nyhedsmedier mindskes.

Den teknologiske udvikling har grundlæggende forandret måden, hvorpå nyheder udkommer og læses. Den nuværende mediestøtte tilgodeser de etablerede medier, der stadig udkommer med en fysisk avis, og er på mange måder indrettet til en medievirkelighed fra før, danskerne blev digitale mediebrugere. Forligspartierne vil derfor foretage en række konkrete ændringer af mediestøtten, som i højere grad skal være teknologi- og platformsneutral, men også igangsætte et arbejde om fremtidens mediestøtte, der skal gøre den samlede mediestøtte uafhængig af distributionsformer, og som i højere grad skal være teknologi- og platformsneutral.

Det følger af "Medieaftale for 2023-2026", at forligspartierne navnlig ønsker at styrke lokal og regional journalistik ved en omfordeling af den redaktionelle produktionsstøtte fra større landsdækkende nyhedsmedier til lokale og regionale nyhedsmedier og ved en styrkelse af ugeaviser og publicistiske magasiner.

Det følger af "Medieaftale for 2023-2026", at det maksimale tilskudsbeløb til større landsdækkende nyhedsmedier sænkes med henblik på at øge støtten til de lokale og regionale medier.

Det følger endvidere af "Medieaftale for 2023-2026", at der etableres en pulje med henblik på støtte til ugeaviser i lyset af disse mediers betydning for nærdemokratiet og nyhedsformidlingen i de lokale og regionale områder.

Det følger også af "Medieaftale for 2023-2026", at der etableres en pulje, der skal fremme trykte og digitale magasiner med publicistisk indhold og med en redaktionel produktion af samfundsmæssig, politisk eller kulturel karakter, der bidrager til den offentlige debat, samfundets oplysning, meningsdannelse eller kulturel berigelse.

Endelig følger det af "Medieaftale for 2023-2026", at forligspartierne ønsker at modernisere den redaktionelle produktionsstøtte og innovationspuljen, så støttekriterierne gøres mere platforms- og teknologineutrale.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Indførelse af et differentieret titelloft

3.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 3, stk. 4, i lov om mediestøtte, at et nyhedsmedie maksimalt kan opnå redaktionel produktionsstøtte på 17,5 mio. kr. årligt fra hovedordningen i den redaktionelle produktionsstøtte.

Det er forudsat i forarbejderne til bestemmelsen, at støtteloftet skal sikre en omfordeling af støtte fra større til mindre nyhedsmedier, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 20 som fremsat, side 7.

Der har ikke hidtil været en bestemmelse i lov om mediestøtte om et differentieret støtteloft og et koncernloft.

Det fremgår af § 11 i lov om mediestøtte, at Medienævnet behandler ansøgninger om tilskud i henhold til lov om mediestøtte, at nævnet fører tilsyn med tilskudsmodtagernes overholdelse af lov om mediestøtte, bestemmelser fastsat i henhold til loven samt vilkår for tilskud.

3.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af "Medieaftale for 2023-2026", at det maksimale tilskudsbeløb til hvert enkelt medie ("generelle titelloft") sænkes til 12,5 mio. kr. årligt med henblik på at sikre en omfordeling af den redaktionelle produktionsstøtte fra større landsdækkende nyhedsmedier til lokale og regionale nyhedsmedier. For lokale og regionale nyhedsmedier fastsættes titelloftet dog til 18,5 mio. kr. årligt. Det generelle titelloft og titelloftet for lokale og regionale medier udgør en grænse for, hvor stort et tilskud det enkelte nyhedsmedie kan modtage årligt. Det fremgår endvidere, at der indføres et koncernloft på 90,0 mio. kr. årligt. Koncernloftet sætter en grænse for, hvor stor en andel af den samlede mediestøtte en enkelt koncern kan oppebære.

En sænkelse af støtteloftet kan i sig selv opfylde formålet om at tilgodese regionale og lokale nyhedsmedier i højere grad end hidtil, idet det hovedsageligt er landsdækkende nyhedsmedier, som rammer støtteloftet i dag.

De foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 3 og nr. 6, vil indebære, at støtteloftet for landsdækkende nyhedsmedier sænkes fra 17,5 mio. kr. til 12,5 mio. kr., og at der fastsættes et særskilt støtteloft for regionale og lokale nyhedsmedier på 18,5 mio. kr. Endvidere foreslås det, at de redaktionelle omkostninger for lokale og regionale nyhedsmedier vægtes med en faktor på 1,3 i beregningsgrundlaget for den redaktionelle produktionsstøtte.

Det foreslås, at der ved en vurdering af, om nyhedsmediet er lokalt eller regionalt, herunder i forhold til muligheden for opnåelse af øget tilskud som lokalt eller regionalt medie, lægges vægt på en række nærmere angivne parametre.

Lovforslaget vil medføre, at nyhedsmediet skal ansøge som lokalt eller regionalt medie med henblik på at opnå øget støtte. Nyhedsmediet skal i ansøgningen beskrive og dokumentere mediets lokale eller regionale profil. Det vil være Medienævnet, der på baggrund af en skønsmæssig helhedsvurdering ud fra en række nærmere angivne parametre vil afgøre, om nyhedsmediet vil kunne opnå et højere støtteloft og en højere vægtning i beregningsgrundlaget.

Det bemærkes, at forskellen mellem det generelle støtteloft for landsdækkende nyhedsmedier og støtteloftet for lokale og regionale nyhedsmedier potentielt vil kunne påvirke konkurrencen mellem landsdækkende nyhedsmedier og lokale og regionale nyhedsmedier. Dette skyldes, at udbydere af lokale og regionale nyhedsmedier potentielt vil kunne opnå en større støtte end udbydere, der er underlagt det generelle støtteloft.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 5, vil indebære, at en virksomhed, der modtager redaktionel produktionsstøtte efter lov om mediestøtte, maksimalt kan opnå redaktionel produktionsstøtte på op til 90,0 mio. kr. årligt. Ved beregningen af støtteloftet betragtes alle koncernforbundne virksomheder, der modtager redaktionel produktionsstøtte efter §§ 3-4, som en enkelt virksomhed. Redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser og redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner efter lovforslagets § 1, nr. 10, medgår således ikke i beregningen af støtteloftet.

Kulturministeriet vurderer, at en sænkelse af støtteloftet for de landsdækkende nyhedsmedier, en forhøjelse af støtteloftet for lokale og regionale nyhedsmedier og en højere vægtning af de lokale og regionale nyhedsmediers redaktionelle omkostninger i støtteberegningsgrundlaget vil betyde, at de lokale og regionale nyhedsmedier vil modtage en større del af den samlede redaktionelle produktionsstøtte. Koncernloftet vil medvirke til at understøtte, at omfordelingen af redaktionel produktionsstøtte fra større landsdækkende nyhedsmedier til lokale og regionale nyhedsmedier vil ske, uden at der derved skabes incitament til øget koncentration af lokale og regionale medier, så der eksisterer et mangfoldigt og relevant udbud af nyhedsmedier både lokalt, regionalt og nationalt.

3.2. Reduktion af supplementsordningen

3.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 4, stk. 3, i lov om mediestøtte, at der ydes supplerende tilskud til trykte landsdækkende nyhedsmedier, såfremt det årlige tilskud er mindre end det beløb, som mediet samlet modtog i tilskud i det seneste afsluttede tilskudsår under distributionsstøtteordningen i henhold til lov om tilskud til distribution af dagblade. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at der kan gives supplerende støtte til nyhedsmedier, der opfylder kriterierne for opnåelse af tilskud efter hovedordningen, men hvor mindst 75 pct. af nyhedsmediets indhold udgøres af redaktionelt stof inden for et bredt emneområde med behandling af aktuelt nyhedsstof. Herudover skal minimum en tredjedel af mediets samlede indhold være selvstændigt journalistisk bearbejdet med henblik på offentliggørelse i det pågældende nyhedsmedie. Nyhedsmedier, der opfylder disse skærpede krav til indholdet, betragtes som særligt meriterede og samfundsønskelige nyhedsmedier. På grund af deres redaktionelle udformning understøttes disse nyhedsmedier ikke i tilstrækkelig grad økonomisk ud fra de kriterier, der gælder for tildelingen efter hovedordningen, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 20 som fremsat, side 16.

3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af "Medieaftale for 2023-2026, at støtten til medier i supplementsordningen reduceres med fire pct. årligt i forligsperioden.

Kulturministeriet vurderer, at en reduktion af supplementsordningen med fire pct. årligt i forligsperioden vil medvirke til, at forskellen i støtteintensitet for landsdækkende nyhedsmedier, der ydes redaktionel produktionsstøtte, vil blive reduceret. Kulturministeriet vurderer, at supplementsordningen efter reduktionen fortsat vil bidrage til at sikre mangfoldigheden af nyhedsmedier i Danmark. Dette sikres ved, at der fortsat kan ydes supplerende støtte til landsdækkende dagblade, der har en høj produktion af selvstændigt journalistisk bearbejdet stof, der i særlig grad har indhold af betydning for samfundet og den demokratiske debat, og som ikke har samme mængde reklamer som flerheden af nyhedsmedier.

Med lovforslaget foreslås det at fastsætte et loft på 96,0 pct. i 2024, 92,0 pct. i 2025 og 88,0 pct. i 2026 og efterfølgende år af det nuværende loft for supplerende tilskud i supplementsordningen, som er det beløb, som mediet samlet modtog i tilskud i det seneste afsluttede tilskudsår under distributionsstøtteordningen i henhold til lov om tilskud til distribution af dagblade.

Lovforslaget vil derfor medføre, at støtten til nyhedsmedier i supplementsordningen reduceres med fire pct. årligt i forligsperioden.

3.3. Etablering af pulje til ugeaviser

3.3.1. Gældende ret

Der er ikke en bestemmelse i lov om mediestøtte om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser. Der er materiel hjemmel på tekstanmærkning nr. 242 ad 21.11.62 til § 21 på finansloven for finansåret 2023 om støtte til ugeaviser. Det fremgår af tekstanmærkningen, at kulturministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om betingelser og vilkår for at opnå støtte, om ansøgning, tidsfrister, tilbagebetaling af støtte og renter, dokumentation, regnskab, revision og rapportering samt tilsyn og kontrol. Det fremgår endvidere af tekstanmærkningen, at kulturministeren bemyndiges til at fastsætte regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende. Det fremgår endvidere af tekstanmærkningen, at kulturministen bemyndiges til at delegere forvaltningen af støtten til lokale ugeaviser til Medienævnet, herunder afgørelses-, tilsyns- og kontrolkompetencen. Det fremgår endvidere af tekstanmærkningen, at Medienævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

3.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af "Medieaftale for 2023-2026", at der etableres en pulje, der skal fremme lokaljournalistik til borgerne. Den gruppe af nyhedsmedier, der ønskes tilgodeset, er trykte og digitale ugeaviser med en redaktionel produktion, da de har en særlig betydning for nyhedsformidlingen og nærdemokratiet i lokale og regionale områder. Det er hensigten at sikre afgrænsning til andre typer af udgivelser, såsom lokale turisme- og erhvervsblade eller publikationer fra foreninger og organisationer, som ikke på samme måde har betydning for den lokale nyhedsformidling.

Kulturministeriet vurderer, at med oprettelse af en særskilt pulje, hvorefter der ydes redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, vil nyhedsformidlingen og nærdemokratiet i lokale og regionale områder blive understøttet.

Med lovforslaget foreslås det, at tilskud fra pulje til ugeaviser ydes til trykte og digitale skrevne lokale ugeaviser, der har et indhold, som er redigeret til et lokalt dansk publikum, formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof og har det blandede indhold, der karakteriserer ugeaviser, og som hidrører fra forskellige kilder.

Det foreslås, at tilskuddet til ugeaviser fordeles forholdsmæssigt mellem de ugeaviser, der opfylder adgangskriterierne i forhold til redaktionelle omkostninger forbundet med produktion af redaktionelt indhold i de enkelte nyhedsmedier. Dette er samme fordelingsprincip, som gælder for den redaktionelle produktionsstøtte.

Det foreslås også, at tilskuddet til en ugeavis maksimalt vil kunne udgøre 35 pct. af ugeavisens redaktionelle omkostninger, og at en ugeavis maksimalt vil kunne opnå tilskud på 0,35 mio. kr. årligt.

Ydermere foreslås det, at nyhedsmedier, der modtager tilskud fra puljen til ugeaviser, ikke samtidig vil kunne opnå redaktionel produktionsstøtte, redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner eller etableringsstøtte efter lov om mediestøtte, eller tilskud efter lov om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter.

Endelig indeholder lovforslaget også bestemmelse om, at der vil kunne ydes redaktionel produktionsstøtte til lokale ugeaviser med en redaktionel produktion.

Der vil blive fastsat nærmere regler om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser i bekendtgørelse.

3.4. Etablering af pulje til publicistiske magasiner

3.4.1. Gældende ret

Der er ikke en bestemmelse i lov om mediestøtte om redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner. "Publicistiske magasiner" er ikke et begreb i anden lovgivning, og der findes ikke regler herom i anden lovgivning.

3.4.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af "Medieaftale for 2023-2026", at der etableres en pulje, der skal fremme magasiner med publicistisk indhold. Den gruppe medier, der ønskes tilgodeset, er trykte og digitale magasiner med en redaktionel produktion, der har et alsidigt og mangfoldigt indhold af samfundsmæssig, politisk eller kulturel karakter, og som bidrager til den offentlige oplysning, meningsdannelse og debat. Det er hensigten at sikre afgrænsning til andre typer af magasiner, som ikke på samme måde har betydning for den offentlige oplysning, meningsdannelse og debat.

Kulturministeriet vurderer, at med oprettelse af en særskilt pulje til publicistiske magasiner vil formidlingen af publicistisk indhold, der bidrager til den offentlige oplysning, meningsdannelse og debat, blive understøttet.

Med lovforslaget foreslås det, at tilskud fra pulje til publicistiske magasiner ydes til trykte og digitale publicistiske magasiner, der er redigeret til et bredere dansk publikum, formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof og har det alsidige og mangfoldige indhold af samfundsmæssig, politisk eller kulturel karakter, der karakteriserer publicistiske magasiner, og som bidrager til den offentlige oplysning, meningsdannelse og debat.

Det foreslås, at tilskuddet til publicistiske magasiner vil blive fordelt forholdsmæssigt mellem de publicistiske magasiner, der opfylder adgangskriterierne i forhold til redaktionelle omkostninger forbundet med produktion af redaktionelt indhold i de enkelte medier. Dette er samme fordelingsprincip, som gælder for den redaktionelle produktionsstøtte.

Det foreslås også, at tilskuddet til et publicistisk magasin maksimalt vil kunne udgøre 35 pct. af det publicistiske magasins redaktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen, og at et publicistisk magasin maksimalt vil kunne opnå tilskud på 3 mio. kr. årligt.

Ydermere foreslås det, at medier, der modtager støtte fra puljen til publicistiske magasiner, ikke samtidig vil kunne opnå redaktionel produktionsstøtte, redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser eller etableringsstøtte efter lov om mediestøtte, eller tilskud efter lov om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter.

Der vil blive fastsat nærmere regler om redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner i bekendtgørelse.

3.5. Modernisering af mediestøtten

3.5.1. Gældende ret

Det følger af § 1 i lov om mediestøtte, at tilskud til trykte nyhedsmedier og til skrevne internetbaserede nyhedsmedier kan ydes som redaktionel produktionsstøtte, som projektstøtte, eller som saneringsstøtte.

Af lovens § 6 fremgår det, at der ydes projektstøtte til trykte nyhedsmedier og til skrevne internetbaserede nyhedsmedier i form af tilskud til etablering og udvikling af nyhedsmedier.

Det fremgår af lovens § 7, at der kan ydes tilskud til forundersøgelser og til projekter, hvor der etableres et nyt selvstændigt nyhedsmedie.

Af lovens § 8 følger det, at der kan ydes tilskud til forundersøgelser og projekter om gennemførelse af omstilling eller udvikling af et eksisterende, selvstændigt nyhedsmedie.

3.5.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af "Medieaftale for 2023-2026", at der, for at imødekomme danskernes ændrede mediebrug inden udredningsarbejdet om den fremtidige indretning af den offentlige mediestøtte er afsluttet, foretages en justering af reglerne for den redaktionelle produktionsstøtte.

Kulturministeriet vurderer, at med en justering af den redaktionelle produktionsstøtte vil det i højere grad være muligt at støtte nyhedsmedier, der ikke primært består af tekstindhold, så den skrevne nyhedsformidling i højere grad kan suppleres af fx lyd og levende billeder m.v. Skrevne nyheder skal dog fortsat udgøre en betydelig del af nyhedsmediets samlede indhold, hvilket skal forstås som minimum én tredjedel af nyhedsmediets samlede indhold. Nyhedsindholdet skal samtidig have en selvstændig værdi. Med selvstændig værdi forstås, at det skrevne nyhedsindhold skal være uafhængigt af nyhedsmediets øvrige indhold.

Det fremgår af "Medieaftale for 2023-2026", at støttekriterierne for at modtage innovationsstøtte gøres platforms- og teknologineutrale, så støtten kan ydes til nyhedsformidling via skrift, video, radio, podcast, animation m.v.

Det fremgår endvidere af "Medieaftale for 2023-2026", at støtte til udvikling kan gives til innovative projekter, som eksempelvis retter sig mod produktudvikling, markedsudvikling, forretningsudvikling og indholdsudvikling, så længe ansøgende projekters hovedformål vedrører formidling af det redaktionelle indhold.

Kulturministeriet vurderer, at med en ændring af innovationsstøtten vil innovationsstøtten blive platforms- og teknologineutral, så innovationsstøtte vil kunne ydes til nyhedsformidling via skrift, video, radio, podcast, animation m.v. Endvidere vil støtte til udvikling kunne gives til innovative projekter, som eksempelvis retter sig mod produktudvikling, markedsudvikling, forretningsudvikling og indholdsudvikling, så længe ansøgende projekters hovedformål vedrører formidling af det redaktionelle indhold.

Med lovforslaget foreslås det, at redaktionel produktionsstøtte ikke alene vil kunne ydes til nyhedsmedier, der primært består af tekstindhold, men også vil kunne ydes til nyhedsmedier, hvor den skrevne nyhedsformidling i højere grad suppleres af fx lyd og levende billeder m.v. Skrevne nyheder vil dog fortsat skulle udgøre en betydelig del af nyhedsmediets samlede indhold.

Det foreslås også, at tilskud som projektstøtte ikke alene vil kunne ydes til skrevne nyhedsmedier, men at tilskuddet også vil kunne ydes til nyhedsmedier med nyhedsformidling baseret på levende billeder, lyd m.v., herunder radio, podcast og animation.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Finansieringen af de af aftalen omfattede tilskud tilvejebringes ved finanslovsmidler og merlicensprovenu. Den bevillingsmæssige udmøntning af "Medieaftale for 2023-2026" er indarbejdet på finanslovsforslaget for 2024.

Lovforslaget vil medføre begrænsede negative konsekvenser for staten i forbindelse med oprettelsen af den nye pulje til ugeaviser og pulje til publicistiske magasiner. Lovforslaget vil i øvrigt ikke medføre yderligere økonomiske konsekvenser for staten end de økonomiske konsekvenser, som de gældende støtteordninger på området har.

Lovforslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner.

Lovforslaget vurderes at have mindre negative implementeringskonsekvenser for staten, idet der lægges op til en udvidelse af den eksisterende mediestøtteordning for så vidt angår en ny pulje til ugeaviser, ny pulje til publicistiske magasiner og modernisering af innovationspuljen, hvilket kan medføre et øget antal ansøgninger om tilskud. Det bemærkes, at det er muligt at anvende allerede eksisterende IT-løsninger.

Der vurderes ikke at være implementeringskonsekvenser for regioner og kommuner.

Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

Særligt kan princip 2 om digital kommunikation fremhæves, da dette lovforslag vil medføre, at der indføres en hjemmel til, at kulturministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation, herunder at ansøgning om tilskud efter lov om mediestøtte skal ske digitalt.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget forventes samlet set ikke at have økonomiske konsekvenser af betydning for erhvervslivet. Lovforslaget forventes imidlertid at medføre en vis omfordeling af den offentlige støtte mellem virksomheder, der udgiver nyhedsmedier, herunder fra landsdækkende nyhedsmedier til lokale og regionale nyhedsmedier.

Forslaget har været forelagt for Erhvervsstyrelsens Område for Bedre regulering (OBR) med henblik på vurdering af de administrative byrder ved lovforslaget. Det er vurderet, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Det er endvidere bemærket, at lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af bekendtgørelser, som indebærer administrative konsekvenser for erhvervslivet, jf. den foreslåede § 5 a, stk. 5, og § 5 b, stk. 5, (jf. lovforslagets § 1, nr. 10) og den foreslåede § 16 a, stk. 1 og 2 (jf. lovforslagets § 1, nr. 19), hvor kulturministeren fastsætter nærmere regler om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner samt regler om digital kommunikation. De administrative konsekvenser består bl.a. af fastsættelse af krav til ansøgning, rapportering samt tilsyn og kontrol ved redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser og redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner. Ydermere kan der bl.a. fastsættes regler om, at ansøgningen om tilskud skal foregå digitalt, at skriftlig kommunikation til og fra Medienævnet skal foregå digitalt samt krav om anvendelse af bestemte it-systemer til skriftlig kommunikation. De administrative konsekvenser vil blive vurderet når bemyndigelsesbestemmelserne udmøntes på bekendtgørelsesniveau.

For en række virksomheder vil de nye kriterier for lokale og regionale nyhedsmedier medføre ændringer i ansøgningsgrundlaget.

Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med principperne for agil, erhvervsrettet lovgivning.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Den gældende mediestøtteordning udgør statsstøtte og er godkendt af EU-Kommissionen den 21. november 2013 i henhold til reglerne om støtte efter EU-traktaten. EU-Kommissionen godkendte den 22. januar 2020 en forlængelse af ordningen til og med den 31. december 2022. EU-Kommissionen godkendte den 5. april 2023 en forlængelse af ordningen til og med den 31. december 2024. Lovforslaget kræver anmeldelse ved EU-Kommissionen, jf. reglerne om statsstøtte i EU-Traktaten, før loven kan træde i kraft.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. juni 2023 til den 11. august 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: A/S Information, A4 Medier Aps, Advokatrådet, Aktionæren, Aller Media, Alrow Media, Altinget, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejderen, Avisen.dk, Bauer Media, Benjamin Media, Berlingske Media, Bladpuljens fordelingsudvalg, Bonnier Publications, Borch Teknik, Bornholms Tidende, Brande Bladet Aps, Brønshøj-Husum Avis A/S, B. T., BUPL, Bydelsaviserne, Byggefakta A/S, Børneavisen, Christiansfeld Avis, Computerworld, Copydan, cphpost.dk ApS, Dagbladet Børsen A/S, Dagbladet Information, Dagens Byggeri, Dagens Medicin A/S, Danmarks Fonde ApS, Dansk Aktionærforening, Dansk BiblioteksCenter, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Journalistforbund (DJ), Danske Advokater, Danske Annoncører og Markedsførere (DAOM), Danske Handicaporganisationer, Danske Lokalaviser, Danske Medier, Danske Regioner, Danwatch, Datatilsynet, Den Erhvervsdrivende Fond Sermitsiaq. AG, Den Uafhængige, Der Nordschleswiger, Det Centrale Handicapråd, Det Nordjyske Mediehus, DI Digital, DIF, DILEM (Danske Idebaserede Lokale Elektroniske Medier), Din Avis A/S, dknyt Aps, DMJX, Ekstra Bladet, Erhvervsstyrelsen, FAEM (Foreningen af Arbejderbevægelsens Elektroniske Medievirksomheder), Fagbladet Folkeskolen ApS, FBG Mediehus, FDA (Forenede Danske Antenneanlæg), Filmmagasinet Ekko, Finans, Flensborg Avis, Folkebladet For Glostrup og Vestegnen A/S, Folkeuniversitetet, Fonden Herlev Bladet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark (FPD), Foreningen Globalnyt, Foreningen Pio, Foreningen af lokale, fritstående, journalistiske internetmedier, Forlaget Arbejderen, Freeway Media ApS, Frihedsbrevet, FSR - Danske Revisorer, Føljeton, Gaffa, Gladsaxe Bladet Aps, Globalnyt, Grakom, Gyldendal, Helsingør Dagblad, Herning Bladet A/S, Herning Folkeblad, Hovedstadens Mediehus A/S, Hus forbi, Hvidovre Avis A/S, Høreforeningen, IFPI, Ingeniøren, Inside Media, InsideBusiness, Institut for menneskerettigheder, IT-Branchen, JFM (tidligere Jysk Fynske Medier), Jobindex Media A/S, JP/Politikens Hus A/S, Jyllands-Posten, Kirke & Medier, Kjerteminde Avis Aps, KL (Kommunernes Landsforening), KODA, Kommune ApS, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kontrast.dk aps, Kreativitet & Kommunikation, Kristeligt Dagblad, Landsorganisationen i Danmark (LO), Licitationen - Byggeriets Dagblad, Lolland-Falsters Folketidende A/S, Magasinet F5, Magasinet KBH, Mandag Morgen ApS, Mediascale, Medicinske Tidsskrifter ApS, Mediegruppen A/S, Mediehusene Midtjylland, Medienævnet, Medierådet for Børn og Unge, Medietrends, Midtjyllands Avis, Midtjyllands Ugeaviser A/S, Monitormedier A/S, NB Medier, Netavisen Pio, NEWSBREAK. DK ApS, NordenNu, Nordiske Medier, Nordjyske Stiftstidende, Nordvestnyt, Nye Medier, Odsgard A/S, Politiken, POV International, Pressenævnet, Producentforeningen, Rabøl A/S, Randers Amtsavis, Recreation media, Rigsrevisionen, Rødovre Lokal Nyt ApS, Salling Bogtrykkeri ApS, SAML (Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet), Samsø Posten ApS, Samvirke, ScienceReport ApS, Seismo Media, Silkeborg Avis A/S, Sjællandske Medier A/S, Skive Folkeblad A/S, Slots- og Kulturstyrelsen, Solidaritet, Story House Egmont, Støvring Bogtryk / Offset Aps, Tech Media, Teknologiens Mediehus A/S, Teleklagenævnet, The Copenhagen Post, Ud & Se, Udfordringen, Ugeavisen Esbjerg K/S, Ugeaviserne af 15/6-2017 A/S, Vadehavets Mediecenter ApS, Version 2, Watch Medier A/S, Weekendavisen, Zetland ApS, Ældresagen, Økonomisk Ugebrev og Aarhus Universitetsforlag.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

§ 1 i lov om mediestøtte opregner lovens tilskudsordninger.

Det fremgår af § 1 i lov om mediestøtte, at der ydes tilskud til trykte nyhedsmedier og skrevne internetbaserede nyhedsmedier i form af redaktionel produktionsstøtte, projektstøtte eller saneringsstøtte.

Den redaktionelle produktionsstøtte ydes til trykte nyhedsmedier eksempelvis dagblade, dagbladslignende publikationer og fagblade samt til skrevne internetbaserede nyhedsmedier, herunder indhold via apps og tablets. Herudover er det muligt at støtte nye og ukendte medieplatforme med henblik på det størst mulige udbud og udbredelse af nyheder. Det er således i denne forbindelse uden betydning, hvilken kategori et nyhedsmedie tilhører, og hvilken platform der benyttes til udbredelse af mediet. Der henvises til bemærkningerne til §§ 3-5 i forslag til lov om mediestøtte, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 20 som fremsat, der indeholder en beskrivelse af adgangskriterierne for, at et trykt eller skrevet internetbaseret nyhedsmedie kan modtage tilskud til redaktionel produktion af nyheder samt en beskrivelse af den såkaldte supplementsordning, hvorfra der kan ydes et ekstra tilskud til små landsdækkende dagblade.

Projektstøtte ydes til etablering af nye nyhedsmedier og til udvikling af eksisterende nyhedsmedier. Der henvises til bemærkningerne til §§ 6-9 i forslag til lov om mediestøtte, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 20 som fremsat, der indeholder en beskrivelse af den type aktiviteter, hvortil der kan ydes projektstøtte i form af etableringsstøtte og udviklingsstøtte.

Der kan ydes saneringsstøtte til nyhedsmedier, som er kommet i likviditetsvanskeligheder, med henblik på at forhindre en umiddelbart forestående lukning og medvirke til at sikre mediets videreførelse. Der henvises til bemærkningerne til § 10 i forslag til lov om mediestøtte, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 20 som fremsat, der indeholder en beskrivelse af saneringsstøtten, der kan ydes til trykte nyhedsmedier og til skrevne internetbaserede nyhedsmedier.

Det foreslås, at § 1 nyaffattes.

Efter den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 1, vil der kunne ydes tilskud til trykte nyhedsmedier og skrevne internetbaserede nyhedsmedier som redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-5.

Den redaktionelle produktionsstøtte ydes til trykte nyhedsmedier eksempelvis dagblade, dagbladslignende publikationer og fagblade samt til skrevne internetbaserede nyhedsmedier, herunder indhold via apps og tablets. Herudover er det muligt at støtte nye og ukendte medieplatforme med henblik på det størst mulige udbud og udbredelse af nyheder. Det er således i denne forbindelse uden betydning, hvilken kategori et nyhedsmedie tilhører, og hvilken platform der benyttes til udbredelse af mediet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en videreførelse af gældende ret for, at der kan ydes tilskud som redaktionel produktionsstøtte til trykte nyhedsmedier og skrevne internetbaserede nyhedsmedier.

Efter den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 2, vil der kunne ydes tilskud som redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, jf. § 5 a.

Ved ugeaviser forstås trykte og digitale ugeaviser og ugeavislignende publikationer, der har et indhold, som er redigeret til et lokalt dansk publikum, formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof og har det blandede indhold, der karakteriserer ugeaviser, og som hidrører fra forskellige kilder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der fremadrettet også vil kunne ydes tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser.

Efter den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 3, vil der kunne ydes tilskud som redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, jf. § 5 b.

Ved publicistiske magasiner forstås trykte og digitale publicistiske magasiner og magasinlignende publikationer, der er redigeret til et bredere dansk publikum, formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof og har det alsidige og mangfoldige indhold af samfundsmæssig, politisk eller kulturel karakter, der karakteriserer publicistiske magasiner, og som bidrager til den offentlige oplysning, meningsdannelse og debat.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der fremadrettet også vil kunne ydes tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner.

Efter den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 4, vil der kunne ydes tilskud som projektstøtte, jf. §§ 6-9.

Projektstøtte ydes til etablering af nye nyhedsmedier og til udvikling af eksisterende nyhedsmedier.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en videreførelse af gældende ret for, at der kan ydes tilskud som projektstøtte.

Efter den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 5, vil der kunne ydes tilskud som saneringsstøtte, jf. § 10.

Der kan ydes saneringsstøtte til nyhedsmedier, som er kommet i likviditetsvanskeligheder, med henblik på at forhindre en umiddelbart forestående lukning og medvirke til at sikre mediets videreførelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en videreførelse af gældende ret for, at der kan ydes tilskud som saneringsstøtte.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2, kan tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-5, også ydes til nyhedsmedier med nyhedsindhold i form af levende billeder, lyd m.v. Skrevne nyheder skal dog fortsat udgøre en betydelig del af nyhedsmediets samlede indhold.

Med den foreslåede bestemmelse vil det ikke alene være nyhedsmedier, der primært består af skrevne nyheder, der kan ydes redaktionel produktionsstøtte. Den skrevne nyhedsformidling vil hermed i højere grad kunne suppleres af øvrige formater, fx levende billeder, lyd, radio, podcast, animation m.v., og den redaktionelle produktionsstøtte bliver mere platforms- og teknologineutral.

Det foreslås dog, at skrevne nyheder fortsat vil skulle udgøre en betydelig del af nyhedsmediets samlede indhold forstået som minimum én tredjedel af nyhedsmediets samlede indhold.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at nyhedsindholdet samtidig skal have en selvstændig værdi. Med selvstændig værdi forstås, at det skrevne nyhedsindhold skal være uafhængigt af nyhedsmediets øvrige indhold.

Skrevet indhold, der understøtter videoindslag, podcast m.v., f.eks. i form af transskribering, billedtekst, shownotes m.v., vil således ikke kunne betragtes som skrevet nyhedsindhold med selvstændig værdi. Skrevet indhold, der baserer sig på videoindslag, podcast mv. vil således kun kunne betragtes som skrevet nyhedsindhold, såfremt det indeholder ekstra elementer, der giver indholdet en anden funktion for brugeren.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3, at kan tilskud i form af projektstøtte, jf. §§ 6-9, også ydes til nyhedsmedier med nyhedsindhold i form af levende billeder, lyd m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der kan ydes projektstøtte efter §§ 6-9 i form af etableringsstøtte og tilskud til eksisterende nyhedsmediers udvikling til nyhedsmedier med nyhedsformidling via skrevne nyheder, levende billeder, lyd m.v., herunder f.eks. radio, podcast, animation m.v. Der er i bestemmelsen ikke krav om, at skrevne nyheder vil skulle udgøre en betydelig del af nyhedsmediets samlede indhold. Projektstøtten gøres dermed platforms- og teknologineutral.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3., pkt. 3.4. og pkt. 3.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Lov om mediestøtte § 3 omhandler redaktionel produktionsstøtte.

Det fremgår af lovens § 3, stk. 2, nr. 6, at det er en betingelse for at opnå tilskud, at et nyhedsmedie har et indhold, hvor mindst halvdelen er redaktionelt stof i form af artikler m.v. inden for et bredt emneområde og med behandling af aktuelt nyhedsstof.

Ved den foreslåede ændring af lovens § 3, stk. 2, nr. 6, udgår "i form af artikler m.v.".

Formålet med ændringen er at gøre beskrivelsen af redaktionelt stof mere platforms- og teknologineutral.

Redaktionelt stof defineres som indhold, der ikke er annoncer. Indholdsfortegnelser, introer, navigationsfunktioner m.v. tæller med som redaktionelt indhold. Bestemmelsen er ikke udtømmende med henblik på, at der kan tages hensyn til den journalistiske innovation. Særskilt annonceindhold, der er adskilt fra det redaktionelle indhold vil ikke indgå i vurderingen. Det er hensigten at foretage vurderingen af skrevne internetbaserede nyhedsmediers indhold på baggrund af opmåling af nyhedsmediets wireframe, dvs. en internetsides ramme. For indhold, der består af levende billeder, lyd, mv., vil opmålingen ske i tid. Dvs. for fx podcast vil opmålingen således tage udgangspunkt i dens fulde længde.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslag til de nye bestemmelser i lovens § 1, stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af lovens § 3, stk. 4, at et nyhedsmedie maksimalt kan opnå redaktionel produktionsstøtte på 17,5 mio. kr. årligt.

Det foreslås, at lovens § 3, stk. 4, ændres således, at »17,5 mio. kr. « ændres til: »12,5 mio. kr.«.

Det foreslås, at titelloftet ændres, så et nyhedsmedie maksimalt kan opnå redaktionel produktionsstøtte på 12,5 mio. kr. årligt. Ved titelloftet forstås en grænse for, hvor stort et tilskud det enkelte nyhedsmedie kan modtage årligt.

Forslaget udmønter "Medieaftale for 2023-2026" og vil medføre, at det maksimale tilskudsbeløb for redaktionel produktionsstøtte for landsdækkende nyhedsmedier sænkes fra 17,5 mio. kr. til 12,5 mio. kr. med henblik på at styrke lokal og regional journalistik ved at sikre en omfordeling af den redaktionelle produktionsstøtte fra større landsdækkende nyhedsmedier til lokale og regionale nyhedsmedier.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger og lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 4 og 6.

Til nr. 4

Det fremgår af lovens § 3, stk. 4, at et nyhedsmedie maksimalt kan opnå redaktionel produktionsstøtte på 17,5 mio. kr. årligt.

Det foreslås, at der i lovens § 3, stk. 4, indsættes efter »årligt«: », jf. dog § 3 a, stk. 6«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med ændringen af titelloftet, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, hvorefter et nyhedsmedie maksimalt vil kunne opnå redaktionel produktionsstøtte på 12,5 mio. kr. årligt.

Den foreslåede ændring skal også ses i sammenhæng med den foreslåede § 3 a, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, hvoraf det fremgår, at et lokalt eller regionalt nyhedsmedie maksimalt kan opnå redaktionel produktionsstøtte på 18,5 mio. kr. årligt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger og lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 3 og 6.

Til nr. 5

Der er ikke en bestemmelse i lov om mediestøtte om et koncernloft i forhold til tilskud til nyhedsmedier som redaktionel produktionsstøtte. Et koncernloft sætter en grænse for, hvor stor en andel af den samlede mediestøtte en enkelt koncern kan oppebære. Det fremgår af lovens § 11, at Medienævnet behandler ansøgninger om tilskud i henhold til lov om mediestøtte, at nævnet fører tilsyn med tilskudsmodtagernes overholdelse af loven, bestemmelser fastsat i henhold til loven samt vilkår for tilskud.

Det foreslås, at der i lovens § 3 indsættes et nyt stk. 5, hvorefter en virksomhed, der modtager redaktionel produktionsstøtte efter §§ 3-4, maksimalt kan opnå redaktionel produktionsstøtte på op til 90,0 mio. kr. årligt. Det følger endvidere, at ved beregningen af støtteloftet betragtes alle koncernforbundne virksomheder, der modtager redaktionel produktionsstøtte efter §§ 3-4, som en enkelt virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksomhed der modtager redaktionel produktionsstøtte efter lovens §§ 3-4 maksimalt kan opnå redaktionel produktionsstøtte på op til 90,0 mio. kr. årligt. Ved beregningen af støtteloftet vil alle koncernforbundne virksomheder, der modtager redaktionel produktionsstøtte efter §§ 3-4, blive betragtet som en enkelt virksomhed. Redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser og redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner efter lovforslagets § 1, nr. 10, vil således ikke medgå i beregningen af støtteloftet. Koncernloftet vil sætte en grænse for, hvor stor en andel af den samlede mediestøtte en enkelt koncern kan oppebære. Koncernbegrebet skal forstås i overensstemmelse med det udvidede virksomhedsbegreb, der fremgår af artikel 2 (2) i Kommissionens forordning (EU) Nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte.

Medienævnets vurdering af, om en ansøger rammer koncernloftet vil ske med udgangspunkt i de oplysninger, som fremgår af ansøgningen om tilskud. Det vil bero på en konkret vurdering, hvornår en enhed betragtes som kontrolleret af en anden enhed og dermed som én virksomhed.

Det foreslåede vil betyde, at koncernloftet vil sætte en grænse for, hvor stor en andel af den samlede mediestøtte en enkelt koncern kan oppebære.

Formålet med det foreslåede loft er at understøtte, at omfordelingen af redaktionel produktionsstøtte fra større landsdækkende nyhedsmedier til lokale og regionale nyhedsmedier sker uden at skabe incitament til øget koncentration af lokale og regionale medier, så der derved vil eksistere et mangfoldigt og relevant udbud af nyhedsmedier både lokalt, regionalt og nationalt.

Den foreslåede bestemmelse om koncernloft vil kunne medvirke til at hindre, at de største koncerner kan støttemaksimere ved at flytte redaktionelle omkostninger mellem nyhedsmedierne og dermed omgå beløbsloftet på 12,5 mio. kr. for landsdækkende nyhedsmedier og 18,5 mio. kr. for lokale og regionale nyhedsmedier. Et koncernloft vil imidlertid kunne få betydning for fremtidige konsolideringer i markedet for nyhedsmedier, herunder om der er aktører, der ønsker at købe eller fusionere med f.eks. lukningstruede nyhedsmedier.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Der er ikke en bestemmelse i lov om mediestøtte om øget tilskud til lokale eller regionale nyhedsmedier, der formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof. Det fremgår af lovens § 11, at Medienævnet behandler ansøgninger om tilskud i henhold til lov om mediestøtte, at nævnet fører tilsyn med tilskudsmodtagernes overholdelse af loven, bestemmelser fastsat i henhold til loven samt vilkår for tilskud.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse med adgangskriterierne for, at der kan ydes øget tilskud til lokale og regionale nyhedsmedier, der formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof.

Det foreslås i stk. 1, at der ydes øget tilskud til lokale eller regionale nyhedsmedier, der formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der fra hovedordningen i den redaktionelle produktionsstøtte kan ydes øget tilskud til lokale og regionale nyhedsmedier, der formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof.

Det foreslås i stk. 2, at det er en betingelse for at opnå øget tilskud, jf. stk. 1, at nyhedsmediet opfylder betingelserne i § 3, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det er en betingelse for at opnå øget tilskud, at nyhedsmediet opfylder adgangskriterierne for, at et nyhedsmedie kan modtage tilskud til redaktionel produktion af nyheder i hovedordningen i den redaktionelle produktionsstøtte, jf. lovens § 3, stk. 2.

Det foreslås i stk. 3, at ved en vurdering af, om nyhedsmediet er lokalt eller regionalt, jf. stk. 1, lægges der vægt på, om

1) en væsentlig andel af det redaktionelle stof behandler lokale eller regionale forhold i det pågældende geografiske område,

2) en væsentlig andel af det selvstændigt journalistisk bearbejdede stof behandler lokale eller regionale forhold i det pågældende geografiske område,

3) der i nyhedsmediet jævnligt optræder redaktionelt stof fra hele det pågældende geografiske område,

4) nyhedsmediets hovedredaktion er placeret i det pågældende geografiske område, og

5) nyhedsmediets branding og profil afspejler, at der er tale om et regionalt eller lokalt nyhedsmedie fra det pågældende geografiske område.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et nyhedsmedie vil skulle opfylde en række parametre for opnåelse af øget tilskud som lokalt eller regionalt medie. Den skønsmæssige vurdering af, om de enkelte ansøgende nyhedsmedier kan betragtes som et lokalt eller regionalt medie, der kan opnå øget støtte, foretages ud fra en række relevante parametre, som tilsammen danner grundlag for en afgørelse om tilskud. Parametrene fungerer ikke som ekskluderende regler. Der lægges op til, at parametrene, der indgår i en samlet afvejning, taler for, at nyhedsmediet er et lokalt eller regionalt nyhedsmedie.

For den foreslåede stk. 3, nr. 1, gælder, at stof fra nyhedsbureauer kan medregnes i opgørelsen i forhold til, om en væsentlig andel af nyhedsmediets redaktionelle stof behandler lokale eller regionale forhold i det pågældende geografiske område.

Det foreslås i stk. 4, at et nyhedsmedie, der ansøger om tilskud, jf. stk. 1, skal ved ansøgning beskrive og dokumentere sin lokale eller regionale profil, jf. stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et nyhedsmedie ved ansøgning om øget tilskud som lokalt eller regionalt nyhedsmedie, skal beskrive og dokumentere sin lokale eller regionale profil.

Det foreslås i stk. 5, at ved geografisk område, jf. stk. 3, forstås den eller de kommuner, som ved ansøgning angives som nyhedsmediets dækningsområde.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ved pågældende geografisk område som angivet i den foreslåede § 3 a, stk. 3, nr. 1-5, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, forstås den eller de kommuner, som ansøger ved ansøgningen angiver som nyhedsmediets dækningsområde.

Det foreslås i stk. 6, at et lokalt eller regionalt nyhedsmedie kan maksimalt opnå redaktionel produktionsstøtte på 18,5 mio. kr. årligt.

Den forslåede bestemmelse vil betyde, at det samlede årlige tilskud som redaktionel produktionsstøtte til et lokalt eller regionalt nyhedsmedie maksimalt kan udgøre 18,5 mio. kr.

Det foreslås i stk. 7, at i beregningsgrundlaget for den redaktionelle produktionsstøtte vægtes de redaktionelle omkostninger for lokale og regionale nyhedsmedier med en faktor på 1,3.

Den forslåede bestemmelse vil betyde, at de redaktionelle omkostninger for lokale og regionale nyhedsmedier i beregningsgrundlaget for hovedordningen i den redaktionelle produktionsstøtte vægtes med en faktor på 1,3. I udmålingen af den redaktionelle produktionsstøtte fordeles støtten forholdsmæssigt mellem de nyhedsmedier, der opfylder adgangskriterierne, i forhold til redaktionelle omkostninger forbundet med produktion af redaktionelt indhold i de enkelte nyhedsmedier, jf. dog støttelofterne i hovedordningen. Tilskuddene vil blive fastsat således i relation til det enkelte nyhedsmedies redaktionelle omkostninger og midler, der er afsat til hovedordningen det pågældende år. Vægtningen af de redaktionelle omkostninger for lokale og regionale nyhedsmedier foreslås at ske inden den forholdsmæssige fordeling af støtten.

Det foreslås i stk. 8, at tilskuddet til et lokalt eller regionalt nyhedsmedie kan maksimalt udgøre 35 pct. af nyhedsmediets redaktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen.

Den forslåede bestemmelse vil betyde, at tilskuddet til lokale og regionale nyhedsmedier, som for øvrige støttemodtager i hovedordningen, maksimalt kan udgøre 35 pct. af nyhedsmediets redaktionelle omkostninger. Loftet over den maksimale støtteandel indføres ud fra ønsket om, at også de lokale og regionale nyhedsmedier skal have en vis egenfinansiering og et incitament til at agere forretningsmæssigt forsvarligt og dermed en reel interesse i at være af samfundsmæssig værdi og levere et efterspurgt og relevant produkt.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til ændring af lovens § 3, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Den foreslåede ændring vil sikre en styrkelse af lokal og regional journalistik ved at sikre en omfordeling af mediestøtten fra større landsdækkende nyhedsmedier til lokale og regionale nyhedsmedier.

Medienævnets vurdering af, om en ansøger kan betragtes om et lokalt eller regionalt nyhedsmedie vil ske med udgangspunkt i ansøgerens ansøgning. Medienævnet vil som led i behandlingen af en ansøgning eller i forbindelse med stikprøver kunne foretage en selvstændig vurdering af en ansøgers eller tilskudsmodtagers opfyldelse af lovens betingelser for dette, jf. § 3 a i lov om mediestøtte, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det fremgår af § 4, stk. 5, i lov om mediestøtte, at det samlede årlige tilskud til et nyhedsmedie ikke kan overstige 17,5 mio. kr.

Det foreslås, at lovens § 4, stk. 5, ændres således, at »17,5 mio. kr.« ændres til: »12,5 mio. kr.«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det samlede årlige tilskud til et internetbaseret nyhedsmedie, der ydes supplerende tilskud, sænkes fra ikke at kunne overstige 17,5 mio. kr. til ikke at kunne overstige 12,5 mio. kr.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det maksimale tilskudsbeløb for redaktionel produktionsstøtte for landsdækkende nyhedsmedier sænkes fra 17,5 mio. kr. til 12,5 mio. kr., jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det fremgår af lovens § 4, stk. 3, at der ydes et supplerende tilskud til trykte nyhedsmedier, der er omfattet af stk. 1, nr. 1, såfremt det årlige tilskud, der ydes i henhold til § 3, er mindre end det beløb, som mediet samlet modtog i tilskud i det senest afsluttede tilskudsår under distributionsstøtteordningen i henhold til lov om tilskud til distribution af dagblade. Tilskuddet udgør differencen.

Det foreslås, at der i lovens § 4 indsættes et nyt stk. 6, der regulerer det maksimale supplerende tilskud i årene 2024, 2025, 2026 og efterfølgende år, så det supplerende tilskud efter stk. 3 kan

1) i 2024 maksimalt udgøre differencen mellem det årlige tilskud, der ydes i henhold til § 3 og 96 pct. af det beløb, som nyhedsmediet samlet modtog i tilskud i det senest afsluttede tilskudsår under distributionsstøtteordningen i henhold til lov om tilskud til distribution af dagblade,

2) i 2025 maksimalt udgøre differencen mellem det årlige tilskud, der ydes i henhold til § 3 og 92 pct. af det beløb, som nyhedsmediet samlet modtog i tilskud i det senest afsluttede tilskudsår under distributionsstøtteordningen i henhold til lov om tilskud til distribution af dagblade, og

3) i 2026 og efterfølgende år maksimalt udgøre differencen mellem det årlige tilskud, der ydes i henhold til § 3 og 88 pct. af det beløb, som nyhedsmediet samlet modtog i tilskud i det senest afsluttede tilskudsår under distributionsstøtteordningen i henhold til lov om tilskud til distribution af dagblade.

Den forslåede bestemmelse vil medføre, at det supplerende tilskud ikke overstiger en vis procentdel af det beløb, nyhedsmediet tidligere har modtaget i tilskud i det senest afsluttede tilskudsår under distributionsstøtteordningen.

Forslaget om at sænke det maksimale supplerende tilskud i 2024, 2025, 2026 og efterfølgende år vil medføre, at det maksimale tilskudsbeløb for landsdækkende medier med supplerende tilskud sænkes.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede nedsættelse af det maksimale tilskudsbeløb for redaktionel produktionsstøtte for landsdækkende nyhedsmedier fra 17,5 mio. kr. til 12,5 mio. kr., jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det fremgår af § 5, i lov om mediestøtte, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om, hvornår et nyhedsmedie kan anses som selvstændigt, og om beregningsgrundlaget for de redaktionelle omkostninger og udformning af de tilskudsordninger, der er nævnt i §§ 3 og 4, ansøgningens indhold, ansøgningsfrister, udbetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse og revision.

Det foreslås, at i lovens § 5 indsættes der efter »selvstændigt,«: »lokalt og regionalt,«, og »§§ 3 og 4« ændres til: »§§ 3-4«.

Det foreslås, at der i lovens § 5, stk. 1, indsættes hjemmel til, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om, hvornår et nyhedsmedie kan anses som værende lokalt og regionalt.

Det foreslås også, at henvisning til tilskudsordningerne ændres fra §§ 3 og 4 til §§ 3-4.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen vil medføre, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 5, stk. 1, udvides til, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om, hvornår et nyhedsmedie kan anses som værende lokalt og regionalt.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der etableres mulighed for, at der ydes øget tilskud til lokale eller regionale nyhedsmedier, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Der er ikke en bestemmelse i lov om mediestøtte om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser og redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner.

Der er materiel hjemmel på tekstanmærkning nr. 242 ad 21.11.62 til § 21 på finansloven for finansåret 2023 om støtte til ugeaviser. Det fremgår af tekstanmærkningen, at kulturministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om betingelser og vilkår for at opnå støtte, om ansøgning, tidsfrister, tilbagebetaling af støtte og renter, dokumentation, regnskab, revision og rapportering samt tilsyn og kontrol. Det fremgår endvidere af tekstanmærkningen, at kulturministeren bemyndiges til at fastsætte regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende. Det fremgår endvidere af tekstanmærkningen, at kulturministen bemyndiges til at delegere forvaltningen af støtten til lokale ugeaviser til Medienævnet, herunder afgørelses-, tilsyns- og kontrolkompetencen. Det fremgår endvidere af tekstanmærkningen, at Medienævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Det foreslås, at der i lov om mediestøtte i kapitel 1 efter § 5 indsættes en ny overskrift og en ny bestemmelse om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser og en ny overskrift og en ny bestemmelse om redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner.

(Til § 5 a)

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser.

Det foreslås i stk. 1, at der kan ydes tilskud til trykte og digitale lokale ugeaviser, der har et indhold, som er redigeret til et lokalt dansk publikum, formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof og har det blandede indhold, der karakteriserer ugeaviser, og som hidrører fra forskellige kilder.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at støtten ydes til trykte og digitale ugeaviser med en redaktionel produktion, der fremmer lokaljournalistik til borgerne. Tilskuddet vil skulle bidrage til at øge eller styrke produktionen af redaktionelt indhold, så ugeaviserne øger deres samfundsmæssige værdi og leverer et efterspurgt og relevant produkt i det lokale eller regionale område.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der kan ydes tilskud til trykte og digitale lokale ugeaviser, der har et indhold, som er redigeret til et lokalt dansk publikum, formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof og har det blandede indhold, der karakteriserer ugeaviser, og som hidrører fra forskellige kilder. Der henvises til den foreslåede bemyndigelse til, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, herunder hvad der anses som ugeaviser mv., jf. stk. 5.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at der ydes tilskud i forhold til ugeavisernes redaktionelle omkostninger.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at tilskud vil skulle beregnes i forhold til de redaktionelle omkostninger for de enkelte ugeaviser og det beløb, der er afsat til formålet på finansloven. Omkostningerne opgøres på ansøgningstidspunktet på baggrund af det seneste regnskabsår, hvor der foreligger årsregnskab. Hermed anvendes samme fordelingsprincip som i den redaktionelle produktionsstøtte.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at tilskuddet til en ugeavis maksimalt kan udgøre 35 pct. af ugeavisens redaktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tilskuddet til en ugeavis maksimalt kan udgøre 35 pct. af ugeavisens redaktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen.

Loftet på, hvor stor en procentvis andel af de redaktionelle omkostninger støtten maksimalt vil kunne udgøre, indføres ud fra hensynet til, at ugeaviserne skal have en vis egenfinansiering og et incitament til at agere forretningsmæssigt forsvarligt og dermed en reel interesse i at være af samfundsmæssig værdi og levere et efterspurgt og relevant produkt.

Formålet med loftet er desuden, at flere ugeaviser vil kunne få en rimelig andel i støttemidlerne for dermed at understøtte mangfoldigheden.

Det foreslås i stk. 3, at en ugeavis maksimalt kan opnå tilskud på 0,35 mio. kr. årligt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en ugeavis maksimalt kan opnå tilskud på 0,35 mio. kr. årligt.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at beløbsloftet vil begrænse støtten til de store ugeaviser, så flere ugeaviser kan få en rimelig andel i støttemidlerne for dermed at understøtte mangfoldigheden, herunder mindre og nye ugeaviser.

Det foreslås i stk. 4, at tilskud efter stk. 1 kan alene ydes til medier, der ikke samtidig ydes tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-4, redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, jf. § 5 b, eller etableringsstøtte, jf. § 7. Det foreslås endvidere, at støtte efter stk. 1 alene kan ydes til medier, der ikke samtidig ydes tilskud efter lov nr. 1214 af 27. december 2003 om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at det samme medie ikke på samme tid vil kunne oppebære støtte i form af redaktionel produktionsstøtte, redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner eller etableringsstøtte, da støtte fra flere ordninger medfører risiko for overkompensation i form af parallel støtte til samme formål.

Det foreslås i stk. 5, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, herunder om betingelser og vilkår for tilskud, beregningsgrundlag, udformning af tilskudsordningen, krav til ansøgning, tidsfrister, krav til erklæringer, herunder tro- og loveerklæringer, udbetaling af tilskud, tilbagebetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse, revision, rapportering samt tilsyn og kontrol. Det foreslås endvidere, at kulturministeren fastsætter regler om, hvad der anses som ugeaviser og et lokalt dansk publikum.

Nærmere regler om betingelser for tilskud vil f.eks. kunne være krav til redaktionelle årsværk, krav til at mediet skal være et selvstændigt medie med en ansvarshavende redaktør, andelen af redaktionelt indhold, andelen af selvstændigt journalistisk bearbejdet indhold, lokalt fokus i et geografisk afgrænset lokalt område, om indholdet har interesse for beboerne i et geografisk afgrænset område, om der er redaktionelt indhold fra forskellige kilder, udgivelsesfrekvens m.v.

Nærmere regler herom vil blive fastsat i bekendtgørelse.

Det er herunder hensigten, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om, at ansøgere under strafansvar på tro og love ved ansøgning skal erklære rigtigheden af opgørelsen af ugeavisens redaktionelle omkostninger i tilfælde, hvor de redaktionelle omkostninger udgør mindre end 285.000 kr. Det vil indebære, at man vil være undergivet det skærpede strafansvar efter straffelovens § 161.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 5 b)

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse om den pulje, der foreslås oprettet til publicistiske magasiner.

Det foreslås i stk. 1, at der kan ydes tilskud til trykte og digitale publicistiske magasiner, der er redigeret til et bredere dansk publikum, formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof og har det alsidige og mangfoldige indhold af samfundsmæssig, politisk eller kulturel karakter, der karakteriserer publicistiske magasiner, og som bidrager til den offentlige oplysning, meningsdannelse og debat.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er at fremme magasiner med en redaktionel produktion af samfundsmæssig, politisk eller kulturel karakter, der bidrager til den offentlige debat, samfundets oplysning, meningsdannelse eller kulturel berigelse. Tilskuddet vil skulle bidrage til at øge eller styrke produktionen af redaktionelt indhold, så de publicistiske magasiner øger deres samfundsmæssige værdi og leverer et efterspurgt og relevant produkt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der kan ydes tilskud til trykte og digitale publicistiske magasiner, der er redigeret til et bredere dansk publikum, formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof og har det alsidige og mangfoldige indhold af samfundsmæssig, politisk eller kulturel karakter, der karakteriserer publicistiske magasiner og som bidrager til den offentlige oplysning, meningsdannelse og debat. Der henvises til den foreslåede bemyndigelse til, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, herunder hvad der anses som publicistiske magasiner, et bredere dansk publikum og indhold af samfundsmæssig, politisk eller kulturel karakter, jf. stk. 5.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at der ydes tilskud i forhold til publicistiske magasiners redaktionelle omkostninger.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at tilskud vil skulle beregnes i forhold til de redaktionelle omkostninger for de enkelte publicistiske magasiner og det beløb, der er afsat til formålet på finansloven. Omkostningerne opgøres på ansøgningstidspunktet på baggrund af det seneste regnskabsår, hvor der foreligger årsregnskab. Hermed anvendes samme fordelingsprincip som i den redaktionelle produktionsstøtte.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at tilskuddet til et publicistisk magasin maksimalt kan udgøre 35 pct. af det publicistiske magasins redaktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tilskuddet til et publicistisk magasin maksimalt kan udgøre 35 pct. af det publicistiske magasins redaktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen.

Loftet på, hvor stor en procentvis andel af de redaktionelle omkostninger støtten maksimalt vil kunne udgøre, indføres ud fra hensynet til, at de publicistiske magasiner skal have en vis egenfinansiering og et incitament til at agere forretningsmæssigt forsvarligt og dermed en reel interesse i at være af samfundsmæssig værdi og levere et efterspurgt og relevant produkt.

Formålet med loftet er desuden, at flere publicistiske magasiner vil kunne få en rimelig andel i støttemidlerne for dermed at understøtte mangfoldigheden.

Det foreslås i stk. 3, at et publicistisk magasin maksimalt kan opnå tilskud på 3 mio. kr. årligt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et publicistisk magasin maksimalt kan opnå tilskud på 3 mio. kr. årligt.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at beløbsloftet begrænser støtten til de store publicistiske magasiner, så flere publicistiske magasiner kan få en rimelig andel i støttemidlerne for dermed at understøtte mangfoldigheden.

Det foreslås i stk. 4, at støtten alene kan ydes til medier, der ikke samtidig ydes tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-4, redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, jf. § 5 a, eller etableringsstøtte, jf. § 7. Det foreslås endvidere, at støtte efter stk. 1 alene kan ydes til medier, der ikke samtidig ydes tilskud efter lov nr. 1214 af 27. december 2003 om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at det samme medie ikke på samme tid vil kunne oppebære støtte i form af redaktionel produktionsstøtte, redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser eller etableringsstøtte, da støtte fra flere ordninger medfører risiko for overkompensation i form af parallel støtte til samme formål.

Det foreslås i stk. 5, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, herunder om betingelser og vilkår for tilskud, beregningsgrundlag og udformning af tilskudsordningen, krav til ansøgning, tidsfrister, krav til erklæringer, udbetaling af tilskud, tilbagebetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse, revision, rapportering samt tilsyn og kontrol. Det foreslås endvidere, at kulturministeren fastsætter regler om, hvad der anses som publicistiske magasiner, et bredere dansk publikum og indhold af samfundsmæssig, politisk eller kulturel karakter.

Nærmere regler om betingelser for tilskud kan f.eks. være krav til redaktionelle årsværk, krav til at mediet skal være et selvstændigt medie med en ansvarshavende redaktør, krav til at det redaktionelle stof dækker flere forskellige emner eller at ét emne behandles generelt og belyses fra flere og brede synsvinkler, krav til at en andel af det redaktionelle stof behandler politiske, samfundsrelaterede eller kulturelle temaer, andelen af redaktionelt indhold, andelen af selvstændigt journalistisk bearbejdet indhold, om der er redaktionelt indhold fra forskellige kilder, udgivelsesfrekvens m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det fremgår af § 6 i lov om mediestøtte, at projektstøtte til trykte nyhedsmedier og til skrevne internetbaserede nyhedsmedier ydes i form af tilskud til etablering og udvikling af nyhedsmedier. Projektstøtte er nærmere beskrevet i forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 20 som fremsat, side 16.

Det foreslås, at lovens § 6 nyaffattes. Det foreslås, at det videreføres, at projektstøtte til trykte nyhedsmedier og til skrevne internetbaserede nyhedsmedier ydes i form af tilskud til etablering og udvikling af nyhedsmedier.

Det foreslås endvidere, at der kan ydes projektstøtte til nyhedsmedier med nyhedsindhold i form af levende billeder, lyd m.v. i form af tilskud til etablering og udvikling af nyhedsmedier. Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 1, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at projektstøtte i form af tilskud til etablering og udvikling af nyhedsmedier vil kunne ydes til trykte nyhedsmedier, skrevne internetbaserede nyhedsmedier og nyhedsmedier med nyhedsindhold i form af levende billeder, lyd m.v. Projektstøtten vil dermed være platforms- og teknologineutral.

Formålet er, at støttekriterierne for at modtage innovationsstøtte gøres platforms- og teknologineutrale, så støtten vil kunne ydes til projekter i relation til nyhedsformidling via skrift, levende billeder lyd m.v., herunder f.eks. radio, podcast, animation m.v. Der vil ikke længere være krav om, at hovedindholdet af projektet skal vedrøre et skrevet nyhedsmedie.

Det foreslås, at der alene kan ydes projektstøtte til den type aktiviteter, der er nævnt i bestemmelsen.

Risikovilligheden i forhold til etableringsstøtten forventes at skulle være forholdsvis høj, idet hensigten med denne støtte er, at pluralisme og innovation i mediebilledet skal understøttes. Den forventede effekt og bæredygtigheden i projektet skal dog inddrages i vurderingen af, om der skal ydes etableringsstøtte.

Det forudsættes, at udviklingsprojekter, der ydes støtte til, har en vis overordnet betydning for det pågældende nyhedsmedie, idet der skal gælde en formodning om, at gennemførelsen af projektet vil have en mere langsigtet effekt på nyhedsmediet ved støtteperiodens udløb. Udviklingsstøtten forventes at være underlagt en mindre risikovillighed end etableringsstøtten, da støtten ydes til allerede eksisterende nyhedsmedier, hvilket afspejles i ordningens konkrete indretning herunder kravet om egenfinansiering.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Det fremgår af § 7, stk. 4, i lov om mediestøtte, at i projektperioden kan der ikke samtidig opnås redaktionel produktionsstøtte, udviklingsstøtte eller saneringsstøtte til det nyhedsmedie, der etableres.

Det foreslås, at i lovens § 7, stk. 4, indsættes der efter »redaktionel produktionsstøtte, udviklingsstøtte«: », redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner«.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at lovens § 7, stk. 4, også vil omfatte redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser og redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen vil medføre, at nyhedsmedier, der etableres med etableringsstøtte i projektperioden, ikke samtidig kan opnå tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte, udviklingsstøtte, redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner eller saneringsstøtte. Hermed sidestilles støtte i form af redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser og redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner med støtte i form af redaktionel produktionsstøtte, udviklingsstøtte eller saneringsstøtte.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der etableres en ny pulje til ugeaviser og en ny pulje til publicistiske magasiner, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. og pkt. 3.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det fremgår af § 8 i lov om mediestøtte, at tilskud til udvikling ydes til forundersøgelser og projekter om gennemførelse af omstilling eller udvikling af et eksisterende, selvstændigt nyhedsmedie. Tilskud til udvikling er nærmere beskrevet i forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 20 som fremsat, side 18.

Det foreslås, at i lovens § 8, stk. 1, 1. pkt., udgår ordene »omstilling eller«.

Det foreslås, at det videreføres, at tilskud til udvikling ydes til forundersøgelser og projekter om udvikling af et eksisterende, selvstændigt nyhedsmedie.

De foreslås, at det udgår, at tilskud til udvikling ydes til forundersøgelser og projekter om gennemførelse af "omstilling".

Med forslaget vil der ikke længere kunne ydes tilskud til tilpasning af et nyhedsmedie til forholdene på det eksisterende marked, men til udvikling med perspektiv på fremtiden og hermed understøtte den innovative udvikling i mediebranchen. Ved udvikling forstås tiltag, der f.eks. understøtter nytænkning og innovation. Der vil eksempelvis kunne gives tilskud til forsøg med anvendelse af ny teknologi eller den infrastruktur, som anvendes til formidling af nyhedsmediers indhold. Bestemmelsen er ikke udtømmende. Tilskud til udvikling vil kunne ydes til projekter, som eksempelvis retter sig mod produktudvikling, markedsudvikling, forretningsudvikling og indholdsudvikling, så længe det ansøgende projekts hovedformål vedrører formidling af det redaktionelle indhold. Bestemmelsen er ikke udtømmende.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Der fremgår af lovens § 8, stk. 1, nr. 1, at tilskud til udvikling ydes til forundersøgelser og projekter om gennemførelse af omstilling eller udvikling af et eksisterende, selvstændigt nyhedsmedie, der i hele projektperioden har en redaktion bestående af en ansvarshavende redaktør, hvis ansættelse sammen med de redaktionelle medarbejdere udgør mindst ét lønnet årsværk.

Det foreslås, at i lovens § 8, stk. 1, nr. 1, udgår et "og" sidst i bestemmelsen.

Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af, at der med lovforslaget foreslås indsat et nyt nr. 3 i lovens § 8, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.

Til nr. 15

Det fremgår af § 8, stk. 1, nr. 2, i lov om mediestøtte, at for at yde tilskud til udvikling af et eksisterende, selvstændigt nyhedsmedie, skal nyhedsmediet opfylde betingelserne i § 3, stk. 1, hvoraf det fremgår, at tilskud ydes til trykte nyhedsmedier og til skrevne internetbaserede nyhedsmedier, der formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof, og betingelserne i stk. 2, nr. 1 og 3-9.

Det foreslås, at i lovens § 8, stk. 1, nr. 2, udgår »stk. 1 og«, og »3-9.« ændres til: »3-9, og«.

Ændringen vil betyde, at henvisningen til lovens § 3, stk. 1, og dermed henvisningen til trykte nyhedsmedier og skrevne internetbaserede nyhedsmedier udgår, så der vil kunne ydes projektstøtte i form af tilskud til eksisterende nyhedsmediers udvikling til nyhedsmedier med nyhedsformidling via skrevne nyheder, levende billeder, lyd m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at projektstøtte i form af tilskud til eksisterende nyhedsmediers udvikling bliver mere platformsneutral, så støtten vil kunne ydes til nyhedsmedier med nyhedsformidling via skrevne nyheder, levende billeder, lyd m.v. Den foreslåede bestemmelse følger op på "Medieaftale for 2023-2026" i forhold til, at projektstøtten gøres mere platform- og teknologineutral, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og nr. 11.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 11 samt pkt. 3.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Det fremgår af § 8, stk. 1, nr. 2, i lov om mediestøtte, at for at yde tilskud til udvikling af et eksisterende, selvstændigt nyhedsmedie, skal nyhedsmediet opfylde betingelserne i § 3, stk. 1, hvoraf det fremgår, at tilskud ydes til trykte nyhedsmedier og til skrevne internetbaserede nyhedsmedier, der formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof, og betingelserne i stk. 2, nr. 1 og 3-9.

Det foreslås, at i lovens § 8, stk. 1, indsættes som nr. 3, hvorefter det er et krav, at nyhedsmediet formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof.

Ændringen foreslås, da kravet fremgår af lovens § 3, stk. 1, som der ikke længere henvises til i § 8, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ved projektstøtte er krav om, at nyhedsmediet formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 15, og følger op på et ønske om, at projektstøtten gøres mere platforms- og teknologineutral, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og nr. 11.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 11 samt pkt. 3.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Der er ikke en bestemmelse i lov om mediestøtte med et omsætningsloft for at yde projektstøtte i form af udviklingsstøtte til et eksisterende, selvstændigt nyhedsmedie. Det fremgår af § 11 i lov om mediestøtte, at Medienævnet behandler ansøgninger om tilskud i henhold til lov om mediestøtte, at nævnet fører tilsyn med tilskudsmodtagernes overholdelse af lov om mediestøtte, bestemmelser fastsat i henhold til loven samt vilkår for tilskud.

Det foreslås, at der i lovens § 8 indsættes et nyt stk. 2, hvorefter virksomheder med en årlig omsætning under 250,0 mio. kr. kan ydes tilskud efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at alene virksomheder med en årlig omsætning under 250,0 mio. kr. kan ydes tilskud til forundersøgelser og projekter om udvikling af et eksisterende, selvstændigt nyhedsmedie.

Det følger af den foreslåede bestemmelse stk. 2, 2. pkt., at ved beregning af en virksomheds omsætning betragtes alle koncernforbundne virksomheder som en enkelt virksomhed.

Koncernbegrebet skal forstås i overensstemmelse med det udvidede virksomhedsbegreb, der fremgår af artikel 2 (2) i Kommissionens forordning (EU) Nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte.

Medienævnets vurdering af, om en ansøger rammer omsætningsloftet vil ske med udgangspunkt i de oplysninger, som fremgår af ansøgningen om tilskud. Det vil bero på en konkret vurdering, hvornår en enhed betragtes som kontrolleret af en anden enhed og dermed som én virksomhed. Medienævnet kan som led i behandlingen af en ansøgning eller i forbindelse med stikprøver foretage en selvstændig vurdering af en ansøgers eller tilskudsmodtagers opfyldelse af mediestøttelovens betingelser for støtte.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at omsætningsloftet sætter en grænse for, hvor stor en omsætning nyhedsmedier og koncerner kan have, hvis de skal kunne ydes tilskud til udvikling. Omsætningsloftet er foreslået for at understøtte udviklingen af nye mindre og uafhængige nyhedsmedier.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Det fremgår af § 8, stk. 2, i lov om mediestøtte, der ændres til stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 17, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om tilskud til udvikling, ansøgningens indhold, ansøgningsfrister, udbetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse og revision.

Det foreslås, at der i lovens § 8, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »ansøgningens indhold,«: »beregning af en virksomheds omsætning, jf. stk. 2,«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bemyndigelsesbestemmelsen udvides til, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om beregning af en virksomheds omsætning.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der etableres et omsætningsloft i lovforslagets § 1, nr. 17.

Til nr. 19

Der findes ikke regler om digital kommunikation i den gældende lov om mediestøtte.

Det foreslås at indsætte et nyt kapitel og en ny bestemmelse om digital kommunikation efter kapitel 2.

Med den foreslåede § 16 a, stk. 1, kan kulturministeren fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Medienævnet om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse bl.a. vil blive udnyttet til at fastsætte regler i bekendtgørelse om, at indgivelse af ansøgning om tilskud skal foregå digitalt, og at ansøgninger, der ikke indgives ved denne form for digital selvbetjening, afvises af Medienævnet.

Endvidere foreslås det i § 16 a, stk. 2, at kulturministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer og særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

Efter den foreslåede bestemmelse kan der i bekendtgørelse fastsættes bestemmelse om krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.

Anvendelsen af bemyndigelsen skal ske i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler om den danske nationale eID-løsning og den fællesoffentlige digitale infrastruktur.

Det foreslås i § 16 a, stk. 3, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

I overensstemmelse med udgangspunktet i dansk ret, herunder § 10 i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 15. april 2021, fastsætter det foreslåede stk. 3, at en meddelelse anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at kulturministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Ændringen af mediestøtteloven skal anmeldes til og godkendes af Europa-Kommissionen, forinden loven kan sættes i kraft, hvorfor det foreslås, at kulturministeren, når Europa-Kommissionens godkendelse foreligger, fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Det foreslås endvidere, at ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter, da Europa-Kommissionens godkendelse kan ske etapevis.

Det foreslås i stk. 2, at loven ikke finder anvendelse på tilsagn om tilskud efter lov om mediestøtte eller bestemmelser fastsat i medfør heraf, som er afgivet før lovens ikrafttræden, idet det foreslås, at sådanne tilsagn skal behandles efter de hidtil gældende regler.

Det foreslås i stk. 3, at regler, som i dag er fastsat i medfør af § 3, stk. 5 i lov om mediestøtte, jf. lov nr. 1604 af 26. december 2013, som ændret ved lov nr. 472 af 17. maj 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 3, stk. 6, i lov om mediestøtte.

Overgangsreglen skyldes, at forslaget om at indsætte et nyt stk. 5 i § 3 i lov om mediestøtte (jf. lovforslagets § 1, nr. 5), har den konsekvens, at det gældende § 3, stk. 5, bliver til § 3, stk. 6.

Det foreslås i stk. 4, at regler, som i dag er fastsat i medfør af § 8, stk. 2 i lov om mediestøtte, jf. lov nr. 1604 af 26. december 2013, som ændret ved lov nr. 472 af 17. maj 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 8, stk. 3, i lov om mediestøtte.

Overgangsreglen skyldes, at forslaget om at indsætte et nyt stk. 2 i § 8 i lov om mediestøtte (jf. lovforslagets § 1, nr. 17), har den konsekvens, at det gældende § 8, stk. 2, bliver til § 8, stk. 3.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, og kan heller ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da hovedloven ikke gælder eller kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov