Fremsat den 4. oktober 2023 af uddannelses- og forskningsministeren (Christina Egelund)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

(Ændring af ordning for certificering af uddannelseselementer som led i en offentlig lederuddannelse på diplomniveau)

§ 1

I lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af 30. august 2017, som ændret ved lov nr. 913 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

1. § 20 a affattes således:

»§ 20 a. Uddannelses- og forskningsministeren træffer på baggrund af en ekstern kvalitetssikringsvurdering afgørelse om certificering af en offentlig lederuddannelse på diplomniveau eller af uddannelseselementer, der gennemføres som led i en offentlig lederuddannelse på diplomniveau. En uddannelse, der er certificeret, erstatter en diplomuddannelse i ledelse, og uddannelseselementer, der er certificerede, erstatter moduler af en diplomuddannelse i ledelse (merit).

Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om certificering og merit, jf. stk. 1, herunder om følgende:

1) Indgivelse af ansøgning om certificering og kravene hertil.

2) Formkrav til ansøgninger, herunder om digital kommunikation, anvendelse af et bestemt ansøgningssystem og tidsfrister, og om afvisning som følge af manglende overholdelse heraf.

3) Kriterier for certificering, herunder tidsmæssige begrænsninger.

4) Indhentelse af eksterne kvalitetssikringsvurderinger til brug for behandling af ansøgning om certificering.

5) Gebyr for behandling af ansøgning om certificering.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 20 a, stk. 1 og 3, i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af 30. august 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter fastsat i medfør af § 20 a, stk. 2, i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Der har siden 2009 eksisteret en særlig ordning for certificering af uddannelseselementer som led i en offentlig leder­uddannelse på diplomniveau. Ordningen indebærer, at uddannelseselementer i offentlig lederuddannelse på diplomniveau, som udbydes af private og offentlige udbydere, er meritgivende i forhold til diplomuddannelsen i ledelse, der er en offentlig godkendt uddannelse i videreuddannelsessystemet for voksne, hvis uddannelseselementerne er certificeret i henhold til den særligt fastsatte certificeringsordning.

Med dette lovforslag foreslås det at ændre certificeringsordningen med henblik på at afbureaukratisere ordningen og løfte kvaliteten af certificeringen.

Med forslaget vil den eksisterende adgang til merit for uddannelseselementer fra den offentlige lederuddannelse på diplomniveau til diplomuddannelsen i ledelse blive bevaret, men med styrket kvalitetssikring samt lavere ressourceanvendelse til administration af certificeringsordningen.

Det foreslås på den baggrund at nedlægge certificeringsrådet, der i dag træffer afgørelse om certificering af udbud af moduler i offentlig ledelse på diplomniveau på baggrund af indstilling fra et fagligt ekspertudvalg.

Kompetencen til at træffe afgørelse om certificering foreslås henlagt til uddannelses- og forskningsministeren, der vil skulle træffe afgørelse på grundlag af en ekstern kvalitetssikringsvurdering. Det er hensigten, at ministeren vil delegere kompetencen til at træffe afgørelse om certificering til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, der er en styrelse under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Det er endvidere hensigten, at Danmarks Akkrediteringsinstitution - som i forvejen bl.a. er ansvarlig for kvalitets- og niveauvurdering af uddannelser - vil skulle udarbejde de kvalitetssikringsvurderinger, der skal danne grundlag for certificering.

Med lovforslaget vil det derudover blive muligt for udbyderne at søge om at få certificeret en hel offentlig lederuddannelse på diplomniveau frem for i dag, hvor der skal søges om certificering af hvert af de enkelte moduler, der indgår i uddannelsen.

2. Ændring af ordning for certificering af uddannelseselementer som led i en offentlig lederuddannelse på diplomniveau

2.1. Gældende ret

2.1.1. Diplomuddannelse

Videreuddannelsessystemet for voksne har til formål at give voksne mulighed for at forbedre såvel erhvervskompetencen som den personlige kompetence ved at gennemføre videregående uddannelse. Der henvises til § 1, stk. 1 og 2, i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af 30. august 2017 (herefter VFV-loven).

Videreuddannelsessystemet på de videregående niveauer omfatter akademiuddannelse, diplomuddannelse og masteruddannelse, jf. VFV-lovens § 10.

De videregående uddannelsesinstitutioner udbyder en række diplomuddannelser inden for forskellige fagområder, herunder en diplomuddannelse i ledelse.

Diplomuddannelse skal gennem udvikling af faglige og personlige kompetencer kvalificere voksne til at kunne varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v. Diplomuddannelse har et omfang svarende til 1 årsværk omregnet til heltidsuddannelse, hvoraf afgangsprojektet har et omfang svarende til mindst 1/5 årsværk. Diplomuddannelse, herunder afgangsprojektet, gennemføres på et niveau, der svarer til en mellemlang videregående uddannelse eller en bacheloruddannelse. Der henvises til VFV-lovens § 13, stk. 1-3.

Det følger af VFV-lovens § 15, stk. 1, nr. 2, at adgang til diplomuddannelse er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse på mindst følgende niveau: En erhvervsakademiuddannelse, en akademiuddannelse gennemført som et reguleret forløb eller et særligt indgangsforløb til diplomuddannelsen.

Efter VFV-lovens § 20 kan uddannelsesinstitutionen godkende, at allerede gennemførte uddannelseselementer eller anerkendte kompetencer i øvrigt efter en individuel kompetencevurdering kan erstatte dele af et reguleret forløb.

Der blev indsat en ny § 20 a i VFV-loven ved lov nr. 536 af 12. juni 2009 om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Certificering af uddannelseselementer som led i en offentlig lederuddannelse på diplomniveau og etablering af et certificeringsråd).

Med ændringsloven blev der indført en særlig certificeringsordning, der indebærer, at uddannelsesmoduler, som udbydes af private og offentlige udbydere, er meritgivende i forhold til diplomuddannelsen i ledelse, hvis uddannelseselementerne er certificeret i henhold til den særlige certificeringsordning.

Efter VFV-lovens § 20 a, stk. 1, kan uddannelses- og forskningsministeren for en eller flere diplomuddannelser i ledelse fastsætte regler om, at uddannelseselementer, der er gennemført som led i en offentlig lederuddannelse på diplomniveau og certificeret, erstatter moduler af diplomuddannelsen.

Det følger af lovens § 20 a, stk. 2, at uddannelses- og forskningsministeren nedsætter et uafhængigt råd til at forestå certificering af uddannelseselementer som led i en offentlig lederuddannelse på diplomniveau, og at rådet træffer afgørelse efter indstilling fra et fagligt ekspertudvalg om certificering af et uddannelseselement. Afgørelser, som rådet træffer, kan indbringes for uddannelses- og forskningsministeren, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Rådet fører tilsyn med certificerede uddannelseselementer.

Efter lovens § 20 a, stk. 3, kan uddannelses- og forskningsministeren efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om certificering, rådet og de faglige ekspertudvalg, herunder om sammensætning af rådet og de faglige ekspertudvalg, sekretariatsbetjening af rådet, rådets behandling af ansøgninger om certificering, kriterier for certificering og gebyr for behandling af ansøgning om certificering.

Med hjemmel i blandt andet bemyndigelsesbestemmelser i VFV-loven er der udstedt bekendtgørelse nr. 933 af 13. juni 2022 om diplomuddannelser.

Efter bekendtgørelsens § 11, stk. 2, giver certificerede uddannelsesmoduler i offentlig ledelse på diplomniveau, der er bestået, ret til merit til de tilsvarende moduler i diplomuddannelse i ledelse i forholdet 1:1, jf. bekendtgørelse om certificering af uddannelseselementer i offentlig ledelse på diplomniveau og etablering af et certificeringsråd (certificeringsbekendtgørelsen).

2.1.2. Certificering

Med hjemmel i VFV-lovens § 20 a er der udstedt bekendtgørelse nr. 564 af 23. maj 2023 om certificering af uddannelseselementer i offentlig ledelse på diplomniveau og etablering af et certificeringsråd (herefter certificeringsbekendtgørelsen).

Certificeringsbekendtgørelsen finder anvendelse for certificering af udbud af uddannelseselementer (herefter moduler) i offentlig ledelse på diplomniveau, jf. § 1, stk. 1.

Det følger af certificeringsbekendtgørelsens § 2, at der ved certificering forstås certificeringsrådets afgørelse og attestation af, at et udbud af et modul i offentlig ledelse på diplomniveau opfylder de fastsatte kriterier for certificering. Der henvises i bestemmelsen til bekendtgørelsens bilag 1, der omhandler certificeringskriterier, og bilag 2, der omhandler formål for, mål for læringsudbytte samt indhold i moduler i offentlig ledelse på diplomniveau.

Det følger af certificeringsbekendtgørelsens § 3, at der ved ét udbud af et modul forstås én udbyders tilrettelæggelse af ét modul med en dertil knyttet gruppe undervisere.

Efter bekendtgørelsens § 4, stk. 1, kan en udbyder, som er en juridisk person, ansøge om certificering af et udbud af et modul i offentlig ledelse på diplomniveau i henhold til de i bekendtgørelsen fastlagte certificeringskriterier. Efter § 4, stk. 2, kan en udbyder ansøge om certificering af udbud af flere moduler, og efter § 4, stk. 4, kan en udbyder ansøge om gencertificering af et tidligere certificeret modul.

Certificeringsbekendtgørelsens §§ 5-7 indeholder bestemmelser om formkrav, tidspunkter for indgivelse af ansøgning om certificering og om indbetaling af gebyr på 17.000 kr. i 2022-priser for behandling af ansøgningen, jf. § 7, stk. 1 og 2.

Der er i certificeringsbekendtgørelsens § 8 fastlagt kriterier for certificering, således at udbud af ét modul i offentlig ledelse på diplomniveau, der opfylder følgende certificerings­kriterier, kan opnå certificering: 1) Adgangskrav til modulet, 2) modulets faglige indhold, 3) modulets tilrettelæggelse, 4) bedømmelse af modulet, 5) undervisernes faglige ressourcer og 6) kvalitetssikring af modulet. Der henvises i bestemmelsen til bekendtgørelsens bilag 1 og 2.

Efter certificeringsbekendtgørelsens § 9, stk. 1, giver certificerede uddannelsesmoduler i offentlig ledelse på diplomniveau, der er bestået inden for de seneste 6 år, ret til merit til et tilsvarende modul i diplomuddannelse i ledelse, jf. bekendtgørelse om diplomuddannelser, i forholdet 1:1. Det følger af bekendtgørelsens § 9, stk. 2, hvilke moduler i offentlig ledelse på diplomniveau der gives merit for.

Certificeringsbekendtgørelsens §§ 10-15 indeholder bestemmelser om certificeringsrådet, herunder om sekretariatsbetjening, jf. § 10 stk. 4, certificeringsrådets sammensætning m.v., jf. § 11, om beskikkelse af rådets medlemmer, jf. § 12, og om, at certificeringsrådets afgørelser kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, når klagen vedrører retlige spørgsmål, jf. § 15.

Certificeringsbekendtgørelsens §§ 16-18 indeholder bestemmelser om procedure for certificeringsrådets behandling af ansøgninger, herunder om at certificeringsrådet træffer afgørelse om certificering af et udbud af et modul i offentlig ledelse på diplomniveau på baggrund af en indstilling fra et fagligt ekspertudvalg, jf. § 16, stk. 1, om udstedelse af bevis, jf. § 17, og om tidsmæssig udstrækning af certificeringsrådets afgørelse om certificering, jf. § 18, stk. 1.

Bestemmelser om certificeringsrådets tilsyn med certificerede moduler og udbyders indberetningspligt følger af bekendtgørelsens §§ 19-21.

Certificeringsbekendtgørelsens §§ 22-27 indeholder bestemmelser om faglige ekspertudvalg og om procedure for de faglige ekspertudvalgs behandling af ansøgninger. Herunder følger det af § 25, at de faglige ekspertudvalg udformer en indstilling til certificeringsrådet på baggrund af en faglig vurdering af, om et udbud af et modul i offentlig ledelse på diplomniveau opfylder kriterierne for certificering.

Der er ikke efter de gældende regler hjemmel til at stille krav om, at ansøgninger om certificering skal indgives ved anvendelse af et bestemt ansøgningssystem.

2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, der er en styrelse under Uddannelses- og Forskningsministeriet, har foretaget et eftersyn af de offentlige lederuddannelser, samt haft en dia­log med interessenterne i certificeringsordningen, der er etableret med hjemmel i VFV-lovens § 20 a.

Eftersynet og dialogen med de relevante parter viser, at der er stor efterspørgsel efter - og potentiale for - en justering af ordningen med henblik på at løfte kvaliteten af certificeringen, forenkle administrationen af ordningen, mindske ansøgningsudgifterne for udbyderne af lederuddannelse på diplomniveau samt fortsat understøtte praksisnærheden i udbuddene.

Med lovforslaget foreslås det på den baggrund at affatte § 20 a i VFV-loven på ny med henblik på at etablere en ny og mere smidig certificeringsordning.

Forslaget vil indebære en nedlæggelse af certificeringsrådet, der efter den gældende ordning træffer afgørelse om certificering af udbud af moduler i offentlig ledelse på diplomniveau på baggrund af indstilling fra et fagligt ekspertudvalg. Med henblik på at videreføre den dialog med de relevante parter, der indtil nu har fundet sted i regi af certificeringsrådet, forventes det, at der vil blive etableret et mere uformelt dialogforum, hvor parterne bl.a. vil kunne drøfte den fortsatte udvikling af den offentlige lederuddannelse på diplomniveau.

Med den foreslåede nye bestemmelse i VFV-lovens § 20 a, stk. 1, 1. pkt., vil kompetencen til at træffe afgørelse om certificering blive henlagt til uddannelses- og forskningsministeren, der vil skulle træffe afgørelse på baggrund af en ekstern kvalitetssikringsvurdering. Der vil med den foreslåede nye ordning således fortsat være ekstern kvalitetssikring i forhold til certificering af lederuddannelse på diplomniveau.

Med den foreslåede nye bestemmelse i VFV-lovens § 20 a, stk. 1, 2. pkt., erstatter en uddannelse, der er certificeret, en diplomuddannelse i ledelse, og uddannelseselementer, der er certificerede, erstatter moduler af en diplomuddannelse i ledelse (merit).

Med den foreslåede nye ordning ændres der dermed ikke ved den eksisterende adgang til merit for uddannelseselementer fra den offentlige lederuddannelse på diplomniveau til diplomuddannelsen i ledelse.

Det er hensigten, at ministeren vil delegere sin kompetence til at træffe afgørelse om certificering til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Med den foreslåede nye bemyndigelsesbestemmelse i VFV-lovens § 20 a, stk. 2, vil ministeren skulle fastsætte nærmere regler om certificeringsordningen og om merit. Det er hensigten at udmønte den foreslåede bemyndigelse ved udstedelse af en ny bekendtgørelse om certificering af uddannelse i offentlig ledelse på diplomniveau.

Det er bl.a. hensigten, at det også fremover skal følge af bekendtgørelsens regler, at deltagere, der inden for en nærmere fastsat årrække har gennemført et eller flere uddannelseselementer, der er certificeret, har ret til at få merit for uddannelseselementerne i forhold til moduler af diplomuddannelsen.

Deltagerne vil således som hidtil have krav på at kunne gennemføre deres uddannelse på diplomuddannelsen i ledelse uden at skulle gennemføre de pågældende uddannelsesmoduler igen. En deltager, der har opnået merit for den fulde uddannelse, vil have ret til at få udstedt eksamensbevis for den fulde diplomuddannelse.

Efter det foreslåede § 20 a, stk. 2, nr. 1, vil der skulle fastsættes nærmere regler om indgivelse af ansøgning om certificering og kravene hertil.

Det forventes herunder fastsat, at det som noget nyt vil være muligt at søge om at få certificeret en hel lederuddannelse på diplomniveau, således at kvaliteten af hele uddannelsen vurderes samlet, og således at antallet af ansøgninger dermed også nedbringes for de kursusudbydere, der udbyder uddannelseselementer (moduler) svarende til en hel diplomuddannelse.

Det forventes endvidere fastsat, i hvilket omfang der i certificeringen af en hel lederuddannelse på diplomniveau kan indgå allerede certificerede enkeltmoduler. Det forventes desuden fastsat, at der som hidtil vil kunne søges om certificering af enkeltmoduler, der indgår i uddannelsen.

Efter det foreslåede § 20 a, stk. 2, nr. 2, vil der skulle fastsættes regler om formkrav til ansøgninger, herunder om digital kommunikation, anvendelse af et bestemt ansøgningssystem og tidsfrister, og om afvisning som følge af manglende overholdelse heraf.

Baggrunden for denne del af forslaget er bl.a., at det overvejes at udvikle en digital ansøgningsløsning med henblik på at lette ansøgningsprocessen i forbindelse med certificeringen.

Der vil efter det foreslåede § 20 a, stk. 2, nr. 3, endvidere skulle fastsættes regler om kriterier for certificering, herunder tidsmæssige begrænsninger.

Med henblik på at forenkle ordningen er det hensigten, at der skal fastsættes færre certificeringskriterier end efter den gældende ordning.

Som led i en styrkelse af kvaliteten i certificeringen er det endvidere hensigten, at der ved fastsættelsen af certificerings­kriterier skal være et øget fokus på et system til kvalitetssikring hos udbyderne af en hel offentlig lederuddannelse på diplomniveau.

De nye certificeringskriterier vil fortsat skulle understøtte praksisnærhed i uddannelsen.

Derudover forventes det bl.a. fastlagt, at afgørelser om certificering som hidtil vil være tidsbegrænset til en nærmere fastsat årrække, som i dag er 4 år.

Efter det foreslåede § 20 a, stk. 2, nr. 4, vil der skulle fastsættes regler om indhentelse af eksterne kvalitetssik­rings­vurderinger til brug for behandling af ansøgninger om certificering.

Det er bl.a. hensigten, at der vil blive fastsat regler om, hvilken ekstern kvalitetssikringsoperatør der skal forestå udarbejdelsen af kvalitetssikringsvurderinger til brug for certificering.

Det forventes fastsat, at Danmarks Akkrediteringsinstitution, der i forvejen har ekspertise i og udfører kvalitets- og niveauvurdering af uddannelser, vil skulle varetage denne opgave, og at der ved udarbejdelsen af kvalitetssikringsvurderingen skal ske den fornødne inddragelse af faglige eksperter i ledelse.

Endelig vil der efter det foreslåede § 20 a, stk. 2, nr. 5, skulle fastsættes regler om gebyr for behandling af ansøgning om certificering.

Der lægges med lovforslaget op til, at certificeringsordningen også fremover skal være gebyrfinansieret, og der vil derfor fortsat være behov for, at der fastsættes regler om betaling m.v. af et gebyr for behandlingen af ansøgninger om certificering.

Det bemærkes i den forbindelse, at gebyret skal fastsættes ud fra de principper om prisfastsættelse, som gælder for statslige gebyrer. Der henvises i den forbindelse til Budgetvejledningen, pkt. 2.3.1, Finansministeriet 2021.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for det offentlige. Lovforslaget vurderes at have begrænsede positive implementeringskonsekvenser for det offentlige i form af forenklet sagsbehandling i forbindelse med certificeringsordningen.

I forhold til principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes det, at lovforslaget efterlever princippet om enkle og klare regler (princip 1), da lovforslaget vurderes at medføre en administrativ forenkling af certificeringsordningen.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes at have positive økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

For udbyderne af moduler i offentlig ledelse på diplomniveau vil forslaget om afbureaukratisering af certificeringsordningen forventeligt kunne indebære et lavere gebyr i forbindelse med ansøgninger om certificering. Derudover vil forslaget indebære administrative lettelser for de udbydere, der udbyder en hel uddannelse i offentlig ledelse på diplomniveau, da det fremover vil blive muligt at søge om at få certificeret hele uddannelsen frem for i dag, hvor der skal søges om certificering af de enkelte moduler, der indgår i uddannelsen. De regler, der nærmere vil udmønte de nævnte konsekvenser for erhvervslivet, vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. juni 2023 til den 17. august 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademikerne, Akkrediteringsrådet, Ambios, Censorformandskabet for diplomuddannelsen i ledelse, Copenhagen Business School - Handelshøjskolen, Copenhagen Coaching Center, Cubion, Danmarks Akkrediteringsinstitution, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Statistik, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Magisterforening, Danske Erhvervsakademier, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Revisorer - FSR, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, DI, Djøf, Erhvervsakademi Copenhagen Business Academy, Erhvervsakademi Dania, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi Midt-Vest, Erhvervsakademi Syd-Vest, Erhvervsakademi Zealand, Erhvervsakademi Aarhus, EVA, Fagligt Fælles Forbund - 3F, FH, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen Danske Revisorer, formanden for fællesudvalget for diplomuddannelser indenfor fagområdet ledelse, HK/Stat, Impaq, Implement Consulting Group, Ingeniørforeningen, IDA, IT-Universitetet i København, KL, Komponent, Københavns Erhvervsakademi, Københavns Professionshøjskole, Københavns Universitet, Køge Handelsskole, Lederne, Mannaz, Point of View, Professionshøjskolen Absalon, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse, Studievalg Danmark, Syddansk Universitet, Teknisk Landsforbund, Tekniq Arbejdsgiverne, University College Lillebælt, University College Nordjylland, University College Syddanmark, VIA University College, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

­

10. Sammenfattende skema

­

­

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Diplomuddannelser er en del af videreuddannelsessystemet for voksne, jf. § 10, nr. 2, i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af 30. august 2017 (herefter VFV-loven).

Diplomuddannelsen gennemføres på et niveau, der svarer til en mellemlang videregående uddannelse eller en bachelor­uddannelse, jf. VFV-lovens § 13, stk. 3.

Med § 20 a i VFV-loven blev der i 2009 indført en særlig certificeringsordning. Ordningen indebærer, at uddannelsesmoduler inden for offentlig ledelse, som udbydes af private og offentlige udbydere, er meritgivende i forhold til diplom­uddannelsen i ledelse, hvis uddannelsesmodulerne er certificeret i henhold til den særlige certificeringsordning.

Efter VFV-lovens § 20 a, stk. 1, kan uddannelses- og forskningsministeren for en eller flere diplomuddannelser i ledelse fastsætte regler om, at uddannelseselementer, der er gennemført som led i en offentlig lederuddannelse på diplomniveau og certificeret, erstatter moduler af diplomuddannelsen.

Det følger af lovens § 20 a, stk. 2, at uddannelses- og forskningsministeren nedsætter et uafhængigt råd til at forestå certificering af uddannelseselementer som led i en offentlig lederuddannelse på diplomniveau, og at rådet træffer afgørelse efter indstilling fra et fagligt ekspertudvalg om certificering af et uddannelseselement. Afgørelser, som rådet træffer, kan indbringes for uddannelses- og forskningsministeren, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Rådet fører tilsyn med certificerede uddannelseselementer.

Der er fastsat nærmere bestemmelser om certificeringsordningen i bekendtgørelse nr. 564 af 23. maj 2023 om certificering af uddannelseselementer i offentlig ledelse på diplomniveau og etablering af et certificeringsråd (herefter certificeringsbekendtgørelsen). Certificeringsbekendtgørelsen finder anvendelse for certificering af udbud af uddannelseselementer (herefter moduler) i offentlig ledelse på diplomniveau, jf. § 1, stk. 1.

Ved certificering forstås certificeringsrådets afgørelse og attestation af, at et udbud af et modul i offentlig ledelse på diplomniveau opfylder de fastsatte kriterier for certificering, jf. certificeringsbekendtgørelsens § 2.

Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det at affatte § 20 a på ny.

Efter det foreslåede § 20 a, stk. 1, 1. pkt., træffer uddannelses- og forskningsministeren på baggrund af en ekstern kvalitetssikringsvurdering afgørelse om certificering af en offentlig lederuddannelse på diplomniveau eller af uddannelseselementer, der er gennemført som led i en offentlig lederuddannelse på diplomniveau.

Efter det foreslåede § 20 a, stk. 1, 2. pkt., erstatter en uddannelse, der er certificeret, en diplomuddannelse i ledelse, og uddannelseselementer, der er certificerede, erstatter moduler af en diplomuddannelse i ledelse (merit).

Det er hensigten, at ministeren vil delegere kompetencen til at træffe afgørelse om certificering til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, der er en styrelse under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

I forbindelse med delegationen forventes det med hjemmel i VFV-lovens § 32 a, stk. 2, fastsat, at afgørelser om certificering truffet af styrelsen ikke skal kunne påklages.

Med den foreslåede nye bemyndigelsesbestemmelse i VFV-lovens § 20 a, stk. 2, vil ministeren skulle fastsætte nærmere regler om certificeringsordningen og om merit. Det er hensigten at udmønte den foreslåede bemyndigelse ved udstedelse af en ny bekendtgørelse om certificering af uddannelseselementer i offentlig ledelse på diplomniveau.

Det er bl.a. hensigten, at det også fremover skal følge af bekendtgørelsens regler, at deltagere, der inden for en nærmere fastsat årrække har gennemført et eller flere uddannelseselementer, der er certificeret, har ret til at få merit for uddannelseselementerne i forhold til moduler af diplomuddannelsen.

Deltagerne vil således som hidtil have krav på at kunne gennemføre deres uddannelse på diplomuddannelsen i ledelse uden at skulle gennemføre de pågældende uddannelsesmoduler igen. En deltager, der har opnået merit for den fulde uddannelse, vil have ret til at få udstedt eksamensbevis for den fulde uddannelse.

Efter det foreslåede § 20 a, stk. 2, nr. 1, vil der skulle fastsættes nærmere regler om indgivelse af ansøgning om certificering og kravene hertil.

Det forventes herunder fastsat, at det som noget nyt vil være muligt at søge om at få certificeret en hel lederuddannelse på diplomniveau, således at kvaliteten af hele uddannelsen vurderes samlet, og således at antallet af ansøgninger dermed også nedbringes for de kursusudbydere, der udbyder uddannelseselementer (moduler) svarende til en hel diplomuddannelse.

Det forventes endvidere fastsat, i hvilket omfang der i certificeringen af en hel lederuddannelse på diplomniveau kan indgå allerede certificerede enkeltmoduler. Det forventes desuden fastsat, at der som hidtil vil kunne søges om certificering af enkeltmoduler, der indgår i uddannelsen.

Efter det foreslåede § 20 a, stk. 2, nr. 2, vil der kunne fastsættes regler om formkrav til ansøgninger, herunder om digital kommunikation, anvendelse af et bestemt ansøgningssystem og tidsfrister, og om afvisning som følge af manglende overholdelse heraf.

Baggrunden for denne del af forslaget er bl.a., at det overvejes at udvikle en digital ansøgningsløsning med henblik på at lette ansøgningsprocessen i forbindelse med certificeringen.

Der vil efter det foreslåede § 20 a, stk. 2, nr. 3, endvidere skulle fastsættes regler om kriterier for certificering, herunder tidsmæssige begrænsninger.

Dette kan f.eks. være kriterier om mål for læringsudbytte og fagligt indhold, tilrettelæggelse, undervisernes faglige kvalifikationer og kvalitetssikring m.v. Der kan endvidere være tale om regler om læringsudbytte m.v. og om indhold i moduler i offentlig ledelse på diplomniveau m.v.

Med henblik på at forenkle ordningen er det hensigten, at der skal fastsættes færre certificeringskriterier end efter den gældende ordning, og at certificeringskriterier, hvor dette er muligt, erstattes af objektivt konstatérbare krav. Det er endvidere hensigten, at der ved fastsættelsen af certificerings­kriterier skal være et øget fokus på et system til kvalitetssikring hos udbyderne af en hel offentlig lederuddannelse på diplomniveau.

Derudover forventes det bl.a. fastlagt, at afgørelser om certificering som hidtil vil være tidsbegrænset til en nærmere fastsat årrække, som i dag er 4 år.

Efter det foreslåede § 20 a, stk. 2, nr. 4, vil der skulle fastsættes regler om indhentelse af eksterne kvalitetssik­ringsvurderinger til brug for behandling af ansøgninger om certificering.

Det er bl.a. hensigten, at der vil blive fastsat regler om, hvilken ekstern kvalitetssikringsoperatør der skal forestå udarbejdelsen af kvalitetssikringsvurderinger til brug for certificering.

Det forventes fastsat, at Danmarks Akkrediteringsinstitution, der i forvejen har ekspertise i og udfører kvalitets- og niveauvurdering af uddannelser, vil skulle varetage denne opgave, og at der ved udarbejdelsen af kvalitetssikringsvurderingen skal ske den fornødne inddragelse af faglige eksperter i ledelse.

Opgaven med at udarbejde kvalitetssikringsvurderinger vil efter den foreslåede bestemmelse kunne placeres hos en anden kvalitetssikringsoperatør med tilsvarende ekspertise i kvalitets- og niveauvurdering af uddannelser.

Endelig vil der efter det foreslåede § 20, stk. 2, nr. 5, skulle fastsættes regler om gebyr for behandling af ansøgning om certificering.

Der lægges med forslaget op til, at certificeringsordningen også fremover skal være gebyrfinansieret, og der vil derfor fortsat være behov for, at der fastsættes regler om betaling m.v. af et gebyr for behandlingen af ansøgninger om certificering.

Da størstedelen af ressourceforbruget i forbindelse med den foreslåede certificeringsproces forventes at ligge hos kvalitetssikringsoperatøren, vil det kunne fastsættes, at det er kvalitetssikringsoperatøren, der fastsætter gebyrets størrelse og opkræver gebyret i forbindelse med udarbejdelsen af den kvalitetssikringsvurdering, der skal lægges til grund for afgørelsen om certificering.

Gebyrets størrelse vil skulle modsvare udgifterne til udarbejdelsen af kvalitetssikringsvurderingen og eventuelle udgifter i forbindelse med inddragelse af faglige eksperter i ledelse.

Det bemærkes i den forbindelse, at gebyret skal fastsættes ud fra de principper om prisfastsættelse, som gælder for statslige gebyrer. Der henvises i den forbindelse til Budgetvejledningen, pkt. 2.3.1, Finansministeriet 2021.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Det forudsættes herved, at certificeringsrådet, der er etableret med hjemmel i VFV-lovens § 20 a, stk. 2, vil blive nedlagt pr. denne dato.

Det foreslås i stk. 2, at regler fastsat i medfør af § 20 a, stk. 1 og 3, i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af 30. august 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter fastsat i medfør af § 20 a, stk. 2, i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 1.

Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland og vil heller ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, fordi den lov, som foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne og Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov