Fremsat den 4. oktober 2023 af digitaliseringsministeren (Marie Bjerre)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om MitID og
NemLog-in
(Ret til anvendelse af
MitID-løsningen og NemLog-in til autentifikation i interne
it-systemer og mulighed for tilslutning til MitID-løsningen
for juridiske enheder, som er registreret i et andet
EU-/EØS-land)
§ 1
I lov nr. 783 af 4. maj 2021 om MitID og
NemLog-in foretages følgende ændringer:
1. I
§ 2, nr. 6, 1. pkt.,
indsættes efter »digitale
selvbetjeningsløsninger«: », og som sætter
privatpersoner, eller erhvervsbrugere, associeret med en
tjenesteudbyder i stand til at tilgå dennes interne
it-systemer«.
2. § 2,
nr. 9, affattes således:
»9)
Juridisk enhed:
a) Juridisk
enhed med CVR-nummer, jf. lov om Det Centrale Virksomhedsregister,
der hverken er en offentlig myndighed eller et offentligretligt
organ.
b) Juridisk
enhed, som er registreret i et register i et andet
EU-/EØS-land svarende til Det Centrale
Virksomhedsregister.«
3. I
§ 2, nr. 14, 1. pkt.,
indsættes efter »digitale
selvbetjeningsløsninger«: »og interne
it-systemer«.
4. I
§ 2, nr. 15, indsættes efter
»digitale selvbetjeningsløsninger«: »eller
et eller flere interne it-systemer«.
5. I
§ 2 indsættes som nr. 18:
»18)
Internt it-system: En tjenesteudbyders it-system, der efter
autentifikation kan tilgås af en privatperson, eller
erhvervsbruger, som er associeret med tjenesteudbyderen.«
6. I
§ 6 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Offentlige myndigheder og offentligretlige organer kan anvende
MitID-løsningen til at give adgang til interne it-systemer.
MitID-løsningen kan i dette tilfælde anskaffes fra
Digitaliseringsstyrelsen.«
7. I
§ 8, stk. 2, nr. 1,
indsættes efter »digitale
selvbetjeningsløsninger«: », og som giver adgang
til interne it-systemer«.
8. I
§ 8, stk. 2, nr. 3, litra a,
indsættes efter »digitale
selvbetjeningsløsninger«: »og interne
it-systemer«.
9. I
§ 8 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Juridiske enheder, der tilsluttes et eller flere
serviceområder i NemLog-in, jf. stk. 2 og 3, skal være
registreret med CVR-nummer, jf. § 2, nr. 9, litra
a.«
10. I
§ 11 indsættes efter stk. 3
som nyt stykke:
»Stk. 4.
Offentlige myndigheder og offentligretlige organer kan i rollen som
tjenesteudbydere anvende serviceområdet Login og
autentifikation, jf. § 8, stk. 2, nr. 1, til at give adgang
til interne it-systemer.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
11. I
§ 11, stk. 4, der bliver stk. 5,
ændres »stk. 2 og 3« til: »stk.
2-4«.
12. I
§ 12 indsættes efter
»Juridiske enheder«: »omfattet af § 2, nr.
9, litra a,«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som henholdsvis de
færøske og de grønlandske forhold tilsiger.
Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige
tidspunkter.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Krav om registrering i Det Centrale
Virksomhedsregister
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Digitaliserings- og
Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.2. Anvendelse af autentifikation til interne
it-systemer
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Digitaliserings- og
Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser
for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer
mv.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Centrale dele af den offentlige,
nationale og digitale infrastruktur udgøres af de
fællesoffentlige løsninger MitID og NemLog-in, der
sammen udgør rammen for adgang til både offentlige og
private tjenester. Det er derfor vigtigt, at løsningerne og
administrationen heraf holdes opdateret og tilrettes de
løbende forretningsbehov, der er hos aktørerne, der
anvender infrastrukturen, den teknologiske udvikling samt det til
enhver tid værende digitale trusselsbillede.
Bestemmelserne i lov om MitID og
NemLog-in trådte i kraft på forskellige tidspunkter.
Bestemmelserne om MitID trådte i kraft den 6. maj 2021, mens
bestemmelserne om NemLog-in (med undtagelse af bestemmelsen om
serviceområdet Erhvervsadministration til
brugerorganisationer) trådte i kraft den 20. juni 2022.
Bestemmelsen om serviceområdet Erhvervsadministration til
brugerorganisationer trådte i kraft henholdsvis den 12.
september 2022 og den 30. januar 2023.
Med lovforslaget skabes der
mulighed for, at juridiske enheder i et andet EU-/EØS-land,
der er registreret i et register svarende til Det Centrale
Virksomhedsregister, kan anvende MitID-løsningen. Den
foreslåede ordning har til formål at sikre
overensstemmelse med EU-retten. Herefter skal kravet om
registrering i Det Centrale Virksomhedsregister alene gælde
juridiske enheder, der ønsker at tilslutte sig
NemLog-in.
Med lovforslaget
tydeliggøres det, at interne it-systemer hos juridiske
enheder, offentlige myndigheder og offentligretlige organer kan
tilsluttes til MitID-løsningen og NemLog-in med henblik
på bl.a. at anvende autentifikation. I denne sammenhæng
opnår offentlige myndigheder og offentligretlige organer
således en ret til at anvende MitID-løsningen og
NemLog-in.
2. Lovforslagets
hovedpunkter
2.1. Krav om
registrering i Det Centrale Virksomhedsregister
2.1.1. Gældende ret
I lov om MitID og NemLog-in er det
et krav, at juridiske enheder i rollen som brokere,
brugerorganisationer og tjenesteudbydere har et CVR-nummer og
således er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister,
jf. § 2, nr. 9, sammenholdt med § 2, nr. 15-17. Kravet
gælder både juridiske enheders interaktion med
MitID-løsningen og NemLog-in.
Kravet sikrer, at der i NemLog-in
kan ske en entydig og ensartet registrering af juridiske enheder,
der er i overensstemmelse med den grundlæggende
kilderegistrering i Det Centrale Virksomhedsregister.
Digitaliseringsstyrelsen kan desuden i regi af NemLog-ins
integration til Det Centrale Virksomhedsregister anvende data
derfra ved registreringen af juridiske enheder i NemLog-in og
modtage opdateringer og notifikationer fra registreret,
således at registreringerne i NemLog-in altid afspejler
aktuel virksomhedsstatus.
2.1.2. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Kravet om CVR-nummer er
gældende for alle juridiske enheder, der ønsker at
tilslutte sig MitID-løsningen og NemLog-in.
Efter ikrafttrædelse af lov
om MitID og NemLog-in har Digitaliseringsstyrelsen vurderet, at et
krav om CVR-nummer for juridiske enheder, som ønsker at
anvende MitID-løsningen, kan stride imod EU-rettens regler
om fri bevægelighed, som nærmere fastlagt i Traktaten
om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) og
servicedirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre
marked).
For at sikre at den frie
bevægelighed af tjenesteydelser ikke hindres gives der med
den foreslåede ordning mulighed for, at juridiske enheder,
som er registreret i et register i et andet EU-/EØS-land
svarende til Det Centrale Virksomhedsregister, kan anvende
MitID-løsningen.
Den foreslåede ordning vil
således muliggøre, at disse juridiske enheder kan
gøre brug af de services, der leveres i
MitID-løsningen ved at tilslutte sig hertil i rollen som
broker uden, at der kræves registrering i Det Centrale
Virksomhedsregister. Tilsvarende vil den foreslåede ordning
muliggøre, at tjenesteudbydere, der er registreret i et
register i et andet EU-/EØS-land svarende til Det Centrale
Virksomhedsregister, kan tilslutte sig MitID-løsningen via
en privat broker uden, at der kræves CVR-nummer.
Juridiske enheder, der ikke er
registeret i Det Centrale Virksomhedsregister eller et register
svarende til Det Centrale Virksomhedsregister i et andet
EU-/EØS-land, har fortsat ikke mulighed for at blive
tilsluttet MitID-løsningen med henblik på at blive
broker eller tjenesteudbyder.
Krav om CVR-nummer fastholdes for
juridiske enheder, der tilsluttes et eller flere
serviceområder i NemLog-in.
I NemLog-in er CVR-nummer
særligt kritisk for at kunne sikre ensartet og entydig
identifikation af de juridiske enheder, som ønsker at
anvende serviceområderne i NemLog-in. Kravet om registrering
i Det Centrale Virksomhedsregister fastholdes derfor for juridiske
enheder, der tilsluttes et eller flere serviceområder i
NemLog-in. Dette skyldes, at Digitaliseringsstyrelsen som ansvarlig
myndighed for NemLog-in har behov for en høj grad af
sikkerhed for korrekt identifikation af de aktører, der
tilsluttes infrastrukturen via serviceområderne og for at
sikre, at der hurtigt kan reageres på ændringer i de
juridiske enheders status, der registreres i Det Centrale
Virksomhedsregister.
For at opretholde et højt
sikkerhedsniveau i den offentlige digitale infrastruktur, baserer
Digitaliseringsstyrelsen sig på opdateringer og
notifikationer fra Det Centrale Virksomhedsregister om de
aktører, der er tilsluttet NemLog-in. Dette giver
Digitaliseringsstyrelsen mulighed for automatisk og hurtigt at
reagere på ændringer i aktuel virksomhedsstatus fra Det
Centrale Virksomhedsregister således, at der altid er
overensstemmelse mellem kilderegistreringen i Det Centrale
Virksomhedsregister, og den registrering Digitaliseringsstyrelsen
har foretaget af brugerorganisationen, jf. nedenfor.
Det er en forudsætning for
tilslutning til NemLog-in infrastrukturen, at en juridisk enhed
oprettes som brugerorganisation i MitID Erhverv.
MitID Erhverv er identitetsgarant
for de erhvervsidentiteter, der er oprettet hos
brugerorganisationen, jf. § 2, nr. 16, i lov om MitID og
NemLog-in. Hermed forstås, at Digitaliseringsstyrelsen dels
indestår for koblingen mellem en identificeret fysisk person
og erhvervsidentiteten, dels indestår for, at der er en
korrekt kobling mellem erhvervsidentiteten og
brugerorganisationen.
Det er centralt at sikre, at
tjenesteudbydere og andre aktører, som erhvervsidentiteterne
kommunikerer med via infrastrukturen, til enhver tid kan have
tillid til erhvervsidentiteternes validitet. Dette sikres ved, at
Digitaliseringsstyrelsen løbende modtager opdateringer om
virksomhedsstatus fra Det Centrale Virksomhedsregister om den
enkelte brugerorganisation uanset, hvilken virksomhedsform
brugerorganisationen er registreret med.
På baggrund af
virksomhedsnotifikationer kan Digitaliseringsstyrelsen sikre, at
virksomheder, der ikke længere har den korrekte eller
nødvendige virksomhedsstatus i Det Centrale
Virksomhedsregister suspenderes eller spærres. Eksempelvis
vil en virksomhed, der i Det Centrale Virksomhedsregister markeres
som under konkurs, automatisk blive suspenderet i MitID Erhverv og
kan først genåbnes af en kurator, der kan dokumentere
at være udpeget af skifteretten. Dette forhindrer, at
virksomhedens medarbejdere i mellemtiden kan anvende
erhvervsidentiteter til at handle på vegne af virksomheden i
modstrid med gældende regler.
2.2. Anvendelse af
autentifikation til interne it-systemer
2.2.1. Gældende ret
Lov om MitID og NemLog-in bygger
på et grundlag, hvor offentlige myndigheder og
offentligretlige organer, under i loven nærmere fastsatte
betingelser, enten har ret eller pligt til at anvende
MitID-løsningen og serviceområderne i NemLog-in, jf.
§§ 6 og 11.
Den ovenfor anførte ret
eller pligt til at anvende MitID-løsningen og
serviceområderne i NemLog-in danner grundlaget for, at
offentlige myndigheder og offentligretlige organer i rollen som
tjenesteudbydere kan benytte MitID-løsningen gennem
serviceområdet Login og autentifikation, jf. §§ 8,
stk. 2, nr. 1, og 11, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1, uden at
skulle gennemføre et udbud.
I § 2, nr. 15, i lov om MitID
og NemLog-in, defineres en tjenesteudbyder som en offentlig
myndighed, et offentligretligt organ eller en juridisk enhed, der
er ansvarlig for en eller flere digitale
selvbetjeningsløsninger.
En digital
selvbetjeningsløsning defineres i lovens § 2, nr. 12,
som et it-system, hvor privatpersoner eller erhvervsbrugere med
digitale identiteter kan tilgå digital selvbetjening efter at
være blevet autentificeret. Det følger af de specielle
bemærkninger til bestemmelsen, at såfremt der er tale
om internt anvendte onlinetjenester eller it-systemer inden for et
myndighedsområde, som ikke udstiller digitale services til
offentlig anvendelse, er disse ikke at anse som digitale
selvbetjeningsløsninger i lovens forstand og er derfor ikke
påkrævet tilslutning til NemLog-in og
MitID-løsningen.
2.2.2. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Definitionen af digitale
selvbetjeningsløsninger omfatter ikke internt anvendte
onlinetjenester, og det vurderes derfor, at det er uklart, i
hvilket omfang interne it-systemer er omfattet af lov om MitID og
NemLog-in, herunder i forhold til om anvendelsen er omfattet af en
ret eller pligt til at tilslutte disse til NemLog-in og
MitID-løsningen. Årsagen til, at internt anvendte
onlinetjenester ikke er omfattet af definitionen af digitale
selvbetjeningsløsninger, er, at MitID-løsningen og
NemLog-in ikke i alle tilfælde vil være
hensigtsmæssig at anvende til intern brug, og fordi en pligt
til anvendelse ville medføre urimelige økonomiske
konsekvenser, da efterlevelsen forudsætter, at relevante
interne it-systemer og processer omlægges. Omvendt har det
dog ikke været hensigten at forhindre anvendelsen af
MitID-løsningen og NemLog-in til brug for interne
it-systemer, herunder at en sådan anvendelse kan ske uden, at
den pågældende offentlige myndighed eller
offentligretlige organ skal gennemføre udbud heraf.
Med den foreslåede
ændring af definitionen af en tjenesteudbyder,
fastsættes det, at en tjenesteudbyder også kan
være ansvarlig for interne it-systemer. Det
tydeliggøres hermed, at tjenesteudbydere har ret til at
tilslutte de interne it-systemer til NemLog-in.
Den foreslåede ordning vil
medføre, at autentifikation til interne systemer omfattes af
retten til anvendelse, idet der fastslås en ret til
anvendelse hos offentlige myndigheder og offentligretlige organer.
Offentlige myndigheder og offentligretlige organer
pålægges ikke en pligt til at anvende
MitID-løsningen og NemLog-in til deres interne it-systemer.
Offentlige myndigheder og offentligretlige organer kan herefter
vælge, om de interne it-systemer skal tilsluttes NemLog-in,
eller om autentifikation til de interne it-systemer skal ske
på anden vis. Den foreslåede ordning ændrer ikke
på pligten til at anvende MitID-løsningen og NemLog-in
i offentlige myndigheder og offentligretlige organers digitale
selvbetjeningsløsninger, jf. §§ 6 og 11, stk. 1 og
2, i lov om MitID og NemLog-in.
For at sikre en afgrænsning
mellem en digital selvbetjeningsløsning og et internt
it-system foreslås i § 1, nr. 5, en definition af et
internt it-system, som et it-system hos en tjenesteudbyder, der
efter autentifikation kan tilgås af privatpersoner eller
erhvervsbrugere, der begge er associeret med tjenesteudbyderen.
Der henvises i øvrigt til de
specielle bemærkninger til den foreslåede § 1, nr.
5.
3. Økonomiske
konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget ændrer ikke
på de økonomiske konsekvenser for etablering, drift og
vedligeholdelse af infrastrukturerne, der er vurderet i forbindelse
med vedtagelsen af lov om MitID og NemLog-in.
Lovforslaget vurderes at leve op
til de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning og har
været i høring i Digitaliseringsstyrelsens sekretariat
for digitaliseringsklar lovgivning. Tydeliggørelse af
forhold relateret til brug af interne it-systemer hos offentlige
myndigheder og offentligretlige organer vurderes at styrke
anvendelsen af MitID og NemLog-in og er dermed en realisering af
princip 6 om anvendelse af offentlige digital infrastruktur.
Det vurderes således, at
lovforslaget ikke har økonomiske konsekvenser eller
implementeringskonsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Det forhold, at juridiske enheder,
der er registreret i et register i et andet EU-/EØS-land
svarende til Det Centrale Virksomhedsregister, kan tilslutte sig
som brokere og/eller tjenesteudbydere til MitID-løsningen
uden at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister,
giver en øget fri bevægelighed for juridiske enheder i
EU-/EØS-lande. Dette kan således minimere de
økonomiske og administrative konsekvenser for juridiske
enheder, der ikke skal afholde omkostninger med henblik på at
blive registreret i Det Centrale Virksomhedsregister.
Der vurderes ikke at være
yderligere økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
5. Administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have
administrative konsekvenser for borgerne.
6. Klimamæssige
konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have
klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og
naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have
miljø- og naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til
EU-retten
Med lovforslaget sikres det, at
muligheden for at anvende MitID-løsningen bringes i
overensstemmelse med EU-rettens krav til den frie
bevægelighed af tjenesteydelser. Det i lov om MitID og
NemLog-in fastsatte krav om, at alle juridiske enheder skal have et
CVR-nummer for at kunne tilslutte sig MitID-løsningen
ændres, idet krav om registrering i Det Centrale
Virksomhedsregister for at kunne anvende MitID vurderes at kunne
være i strid med bestemmelserne i Traktaten om Den
Europæiske Unions Funktionsmåde, navnlig art. 56, og
servicedirektivet.
Opretholdelsen af krav om
CVR-nummer for tilslutning til serviceområderne i NemLog-in
er begrundet i sikkerhedshensyn og særlige krav til tilliden
i denne del af infrastrukturen, hvor det bl.a. er af særlig
kritisk betydning, at virksomhedsregistreringer i NemLog-in
løbende opdateres fra Det Centrale Virksomhedsregister.
Digitaliseringsstyrelsen modtager automatisk notifikationer fra Det
Centrale Virksomhedsregister om ændringer i virksomhedsstatus
for tilsluttede juridiske enheder, hvorved styrelsen i egne
services løbende afspejler den grundlæggende
virksomhedsregistrering. Dette er særlig vigtigt, idet
NemLog-in over for såvel offentlige som private
tjenesteudbydere er identitetsgarant for erhvervsidentiteter
oprettet hos NemLog-in i serviceområdet
Erhvervsadministration. Virksomhedsstatus fra Det Centrale
Virksomhedsregister muliggør fx, at Digitaliseringsstyrelsen
kan lukke for brugerorganisationer og derved rettigheder for
tilknyttede erhvervsbrugere, hvis den pågældende
brugerorganisation markeres som ophørt i Det Centrale
Virksomhedsregister.
9. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i
perioden fra den 21. juni 2023 til den 17. august 2023 været
sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer m.v.:
Beskæftigelsesministeriet,
Børne- og Undervisningsministeriet, Digitaliserings- og
Ligestillingsministeriet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet,
Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet, Kulturministeriet,
Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri, Skatteministeriet, Social-, Bolig- og
Ældreministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet,
Transportministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet,
Udenrigsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet,
Økonomiministeriet, ATP, Advokatsamfundet, AE -
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BL - Danmarks almene
boliger, Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank, Dansk IT, Dansk
standard, Forum for digital sikkerhed, Danske advokater, DI Digital
/Dansk Industri, DKCERT, Finans Danmark, Finanstilsynet,
Forbrugerrådet Tænk, Foreningen Danske Revisorer, FSR -
danske revisorer, Forsikring og Pension, Landsforeningen
Ældre Sagen, Landbrug og Fødevarer, LOS -
Landsorganisationen for private tilbud, Microsoft Danmark,
Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for Socialt Udsatte,
TI - Teleindustrien, Danske Handicaporganisationer, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Danske Regioner, Dataetisk
Råd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det centrale
Handicapråd, SMVdanmark, IBIZ-center, IT-Branchen, Institut
for menneskerettigheder, IT-Politisk Forening, KMD, KL -
Kommunernes Landsforening, KOMBIT, Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, Prosa, Forbundet af IT-Professionelle,
Rigsombudsmanden i Grønland, Naalakkersuisut (via
Rigsombudsmanden i Grønland), Rigsombudsmanden på
Færøerne, Landsstyret (via Rigsombudsmanden på
Færøerne), Rigsrevisionen, Psykiatrifonden, Nets DanID
A/S og Aeven A/S.
| Positive konsekvenser/mindre
udgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Meget begrænsede positive
konsekvenser for virksomheder, som er registreret i et register i
et andet EU-/EØS-land svarende til Det Centrale
Virksomhedsregister. | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Meget begrænsede positive
konsekvenser for virksomheder, som er registreret i et register i
et andet EU-/EØS-land svarende til Det Centrale
Virksomhedsregister. | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Klimamæssige konsekvenser | Ingen | Ingen | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Med lovforslaget sikres der
overensstemmelse med reglerne om fri bevægelighed, idet
mulige barrierer for EU-/EØS registrerede virksomheders
adgang til MitID-løsningen er fjernet ved, at krav om
CVR-nummer ikke er generelt gældende. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering/ Går videre end minimumskrav i
EU-regulering (sæt X) | Ja | Nej X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Det følger af § 2, nr.
6, i lov om MitID og NemLog-in, at NemLog-in defineres som den
fællesoffentlige digitale infrastrukturløsning, som
sætter privatpersoner og erhvervsbrugere med digitale
identiteter i stand til at interagere med digitale
selvbetjeningsløsninger. Bestemmelsen fastsætter
desuden, at NemLog-in er den nationale identitetsgarant for
erhvervsidentiteter, og at NemLog-in indeholder de
serviceområder, som angives i lovens § 8, stk. 2, og
3.
Det foreslås, at der i § 2, nr. 6, 1. pkt., efter
»digitale selvbetjeningsløsninger«
indsættes », og som sætter privatpersoner, eller
erhvervsbrugere, associeret med en tjenesteudbyder i stand til at
tilgå dennes interne it-systemer«.
Med den foreslåede
ændring omfattes interne it-systemer af definitionen af
NemLog-in, således at det fremgår, at NemLog-in
både sætter privatpersoner og erhvervsbrugere med
digitale identiteter i stand til at interagere med digitale
selvbetjeningsløsninger og til at tilgå en
tjenesteudbyders interne it-systemer. Interaktion med interne
it-systemer forudsætter, at privatpersonen eller
erhvervsbrugeren er associeret med tjenesteudbyderen af det
pågældende interne it-system, jf. den foreslåede
definition af internt it-system i § 2, nr. 18.
Den foreslåede ændring
af § 2, nr. 6, 1. pkt., er en konsekvens af den
foreslåede § 11, stk. 4, om retten til at tilslutte
interne it-systemer til NemLog-in.
Der henvises endvidere til pkt. 2.1
i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Der findes gældende ret
på området for så vidt angår juridiske
enheder, der er registeret med et CVR-nummer i henhold til lov om
Det Centrale Virksomhedsregister.
Det foreslås i § 2, nr. 9, at definere juridisk enhed
som a) Juridisk enhed med CVR-nummer, jf. lov om Det Centrale
Virksomhedsregister, der hverken er en offentlig myndighed eller et
offentligretligt organ eller b) Juridisk enhed, som er registreret
i et register i et andet EU-/EØS-land svarende til Det
Centrale Virksomhedsregister.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 2, nr. 9, litra a, medfører, at begrebet juridisk
enhed defineres som en juridisk enhed med et CVR-nummer, jf. lov om
det Centrale Virksomhedsregister, der ikke enten er en offentlig
myndighed, jf. lov om MitID og NemLog-in § 2, nr. 10, eller et
offentligretligt organ, jf. den gældende lov om MitID og
NemLog-in § 2, nr. 11. Til definitionen af begrebet juridisk
enhed hører således ikke offentlige myndigheder og
offentligretlige organer, uanset om de i andre sammenhænge,
bl.a. i lov om det Centrale Virksomhedsregister, betragtes som
juridiske enheder. Offentlige myndigheder og offentligretlige
organer er selvstændigt defineret. For afgrænsningen af
en offentlig myndighed eller et offentligretligt organ henvises til
lov om MitID og NemLog-in § 2, nr. 10 og 11.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 2, nr. 9, litra b, medfører at begrebet juridisk
enhed defineres som en juridisk enhed, som er registreret i et
register i et andet EU-/EØS-land svarende til Det Centrale
Virksomhedsregister.
Juridiske enheder kan eksempelvis
være kapitalselskaber og offentlige myndigheder i andre
EU-/EØS-lande. For at et register kan anses som svarende til
det Det Centrale Virksomhedsregister, skal det
pågældende register være autoritativt. Ved
autoritativt register skal i denne sammenhæng forstås,
at registret udgør en officiel og anerkendt kilde for
registreringer af juridiske enheder i det pågældende
EU-/EØS-land.
Den foreslåede udvidelse af
definitionen af en juridisk enhed skal bringe reglerne i
overensstemmelse med den frie bevægelighed for
tjenesteydelser, som fastlagt i Traktaten om Den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF) og servicedirektivet.
For så vidt angår
MitID-løsningen skabes der med bestemmelsen hjemmel til, at
juridiske enheder uden CVR-nummer kan omfattes af
tilrådighedsstillelsen af MitID-løsningen som fastsat
i § 3, stk. 1, i lov om MitID og NemLog-in, såfremt de
er registreret i et register i et andet EU/EØS-land svarende
til Det Centrale Virksomhedsregister. Dette vil betyde, at
sådanne juridiske enheder, der ønsker at gøre
brug af de services, der leveres i MitID-løsningen kan
tilslutte sig hertil i rollen som broker uden, at der kræves
CVR-nummer. Tilsvarende kan tjenesteudbydere tilslutte sig
MitID-løsningen via en privat broker uden, at der
kræves CVR-nummer.
Juridiske enheder uden CVR-nummer
kan ikke tilsluttes til serviceområderne i NemLog-in. Der
henvises til den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 4,
og de specielle bemærkninger hertil.
Der henvises endvidere til pkt. 2.1
i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af § 2, nr.
14, i lov om MitID og NemLog-in, at et elektronisk
identifikationsmiddel defineres som en materiel enhed, en
immateriel enhed eller en kombination af disse, der indeholder
personidentifikationsdata, og som bruges til autentifikation i
digitale selvbetjeningsløsninger. Et elektronisk
identifikationsmiddel består af et eller flere elementer, der
hver især er et elektronisk identifikationsmiddel.
Det foreslås, at der i § 2, nr. 14, 1. pkt., efter
»digitale selvbetjeningsløsninger«
indsættes »og interne it-systemer«.
Med den foreslåede
ændring omfattes interne it-systemer af definitionen af et
elektronisk identifikationsmiddel, således at det
fremgår, at det elektroniske identifikationsmiddel både
bruges til autentifikation over for digitale
selvbetjeningsløsninger og interne it-systemer.
Den foreslåede ændring
af § 2, nr. 14, 1. pkt., er en konsekvens af den
foreslåede § 11, stk. 4, om retten til at tilslutte
interne it-systemer til NemLog-in.
Der henvises endvidere til pkt. 2.1
i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Det følger af § 2, nr.
15, i lov om MitID og NemLog-in, at en tjenesteudbyder defineres
som en offentlig myndighed, et offentligretligt organ eller en
juridisk enhed, der er ansvarlig for en eller flere digitale
selvbetjeningsløsninger.
Det foreslås, at der i § 2, nr. 15, efter »digitale
selvbetjeningsløsninger« indsættes »eller
et eller flere interne it-systemer«.
Med den foreslåede
ændring i § 2, nr. 15, kan
en tjenesteudbyder ligeledes være ansvarlig for et eller
flere interne-it-systemer.
Tjenesteudbyder kan således
anvende MitID-løsningen og/eller NemLog-in til
autentifikation af en privatperson eller en erhvervsbruger, til
digitale selvbetjeningsløsninger og til at give adgang til
interne it-systemer.
Der henvises i øvrigt til
definitionen af et internt it-system i de specielle
bemærkninger nedenfor til den foreslåede bestemmelse i
§ 2, nr. 18.
Der henvises endvidere til pkt. 2.2
i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Der findes ikke gældende ret
på området.
Det forslås, at der i § 2, nr. 18,
indsættes en bestemmelse hvorefter et internt it-system
defineres som en tjenesteudbyders it-system, der efter
autentifikation kan tilgås af privatpersoner, eller
erhvervsbrugere, som er associeret med tjenesteudbyder.
Interne it-systemer kan fx
være en tjenesteudbyders interne sagsbehandlingssystemer og
intranet.
Begrebet "associeret med" skal
forstås som både medarbejdere ansat hos
tjenesteudbyderen og personer med anden tilknytning, uden at der
foreligger et ansættelsesforhold mellem personen og
tjenesteudbyderen. Denne forståelse er i overensstemmelse med
NSIS-standardens beskrivelse af associering mellem fysiske personer
og juridiske enheder, jf. National Standard for Identiteters
Sikringsniveauer, punkt 1.4.
De privatpersoner og
erhvervsbrugere, der er omfattet af brugerkredsen for et internt
it-system, vil altid være underlagt en på forhånd
etableret associering med tjenesteudbyderen. Et system, der stilles
til rådighed for privatpersoner og erhvervsbrugere, der ikke
på forhånd er associeret med tjenesteudbyderen vil have
karakter af en digital selvbetjeningsløsning og ikke et
internt it-system. Der henvises i øvrigt til definitionen af
en digital selvbetjeningsløsning i § 2, nr. 12, i lov
om MitID og NemLog-in.
Bestemmelsen ændrer ikke
på princippet om dobbelt frivillighed, jf. § 9, stk. 2,
i lov om MitID og NemLog-in, hvorefter både erhvervsbrugeren
og brugerorganisationen skal acceptere, at erhvervsbrugerens
private MitID-identifikationsmiddel benyttes i sammenhæng med
erhvervsidentiteten.
Det forventes, at autentifikation
med MitID og NemLog-in over for interne it-systemer primært
vil blive anvendt af erhvervsbrugere. Privatpersoner uden
erhvervsidentiteter i MitID Erhverv kan dog også anvende
disse fx som grundlag for en identitetssikring hos offentlige
myndigheder eller offentligretlige organer ved fornyelse af et
lokalt password for at opnå adgang til myndighedens interne
it-systemer. Typisk vil privatpersoner i de relevante
anvendelsesscenarier være medarbejdere ansat hos
tjenesteudbyderen uden dog at være registreret med en
erhvervsidentitet.
Der henvises i øvrigt til
pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Interne it-systemer er ikke
reguleret i lov om MitID og NemLog-in og nævnes alene i
lovens bemærkninger. Det fremgår således ikke med
tilstrækkelig tydelighed, om offentlige myndigheder og
offentligretlige organers interne it-systemer kan eller skal
tilsluttes MitID-løsningen.
Det foreslås, at der
indsættes et nyt stk. 3 i §
6, hvorefter offentlige myndigheder og offentligretlige organer kan
anvende MitID-løsningen til at give adgang til interne
it-systemer. MitID-løsningen kan i dette tilfælde
anskaffes fra Digitaliseringsstyrelsen.
Formålet med den
foreslåede bestemmelse er at tydeliggøre, at
offentlige myndigheder og offentligretlige organer har mulighed for
at anvende MitID-løsningen til brug for autentifikation over
for interne it-systemer uden, at der samtidig etableres en pligt
til at anskaffe MitID-løsningen fra
Digitaliseringsstyrelsen. Bestemmelsen finder anvendelse uanset, om
der fra det interne it-system udføres en myndighedsopgave
eller ej.
Med den foreslåede
bestemmelse opnår offentlige myndigheder og offentligretlige
organer ret til at give adgang til interne it-systemer med MitID
uden at gennemføre et selvstændigt udbud,
såfremt løsningen anskaffes fra
Digitaliseringsstyrelsen.
Det bemærkes, at den
foreslåede ret til at anvende MitID-løsningen til
interne it-systemer bliver omfattet af § 15, stk. 2, i lov om
MitID og NemLog-in, hvoraf fremgår, at offentlige myndigheder
og offentligretlige organer betaler for MitID-løsningen og
NemLog-in gennem fælles offentlig finansiering eller ved
betaling af vederlag fastsat af finansministeren, nu
digitaliserings- og ligestillingsministeren.
Der henvises i øvrigt til
pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Det følger af § 8, stk.
2, nr. 1, i lov om MitID og NemLog-in, at serviceområdet
Login og autentifikation sikrer, at privatpersoner og
erhvervsbrugere kan tilgå digitale
selvbetjeningsløsninger.
Det foreslås, at der i § 8, stk. 2, nr. 1, efter
»digitale selvbetjeningsløsninger«
indsættes », og som giver adgang til interne
it-systemer«.
Med bestemmelsen foreslås det
således, at interne it-systemer også kan tilsluttes
serviceområdet Login og autentifikation. Tilslutningen
forventes at ske på samme måde og på samme
vilkår som tilslutningen af digitale
selvbetjeningsløsninger.
Vilkår for tilslutning af
offentlige myndigheder og offentligretlige organers digitale
selvbetjeningsløsninger er fastsat i bekendtgørelse
nr. 968 af 10. juni 2022 om tilrådighedsstillelse og
anvendelse af MitID-løsningen og NemLog-in for offentlige
myndigheder og offentligretlige organer. Vilkår for
tilslutning af juridiske enheders digitale
selvbetjeningsløsninger fremgår af www.nemlog-in.dk.
Vilkår fastsat i bekendtgørelse og vilkår for
tilslutning af juridiske enheder, der omfattes af den
foreslåede § 2, nr. 9, vil i fornødent omfang
blive opdateret som følge af lovforslaget.
Der henvises endvidere til pkt.
2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Det følger af § 8, stk.
2, nr. 3, litra a, i lov om MitID og NemLog-in, at offentlige
myndigheder, offentligretlige organer og juridiske enheder kan
udstille digital signering af dokumenter i digitale
selvbetjeningsløsninger.
Det foreslås, at der i § 8, stk. 2, nr. 3, litra a, efter
»digitale selvbetjeningsløsninger«
indsættes »og interne it-systemer«.
Men den foreslåede
ændring af § 8, stk. 2, nr. 3, litra a, indføres ret til at udstille digital
signering af dokumenter i interne it-systemer.
Med bestemmelsen foreslås det
således, at interne it-systemer kan tilsluttes
serviceområdet Digital signering. Tilslutningen forventes at
ske på samme måde og på samme vilkår som
tilslutningen af digitale selvbetjeningsløsninger.
Vilkår for tilslutning af
offentlige myndigheder og offentligretlige organers digitale
selvbetjeningsløsninger er fastsat i bekendtgørelse
nr. 968 af 10. juni 2022 om tilrådighedsstillelse og
anvendelse af MitID-løsningen og NemLog-in for offentlige
myndigheder og offentligretlige organer. Vilkår for
tilslutning af juridiske enheders digitale
selvbetjeningsløsninger fremgår af www.nemlog-in.dk.
Vilkår fastsat i bekendtgørelse og vilkår for
tilslutning af juridiske enheder der omfattes af den
foreslåede § 2, nr. 9, vil i
fornødent omfang blive opdateret som følge af
lovforslaget.
Der henvises endvidere til pkt.
2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
I lov om MitID og NemLog-in er det
et krav, at juridiske enheder, der tilsluttes NemLog-in, skal
være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Dette
følger af definitionen af en juridisk enhed, jf. § 2,
nr. 9, i lov om MitID og NemLog-in.
Det foreslås, at der
indsættes et nyt stk. 4 i §
8. Efter den foreslåede bestemmelse kræves det, at
juridiske enheder, der tilsluttes et eller flere
serviceområder i NemLog-in, jf. stk. 2 og 3, fortsat skal
være registreret med CVR-nummer, jf. den foreslåede
§ 2, nr. 9, litra a.
Med den foreslåede
ændring til § 2, nr. 9, omfatter juridiske enheder
fremover både juridiske enheder registreret i Det Centrale
Virksomhedsregister og juridiske enheder registreret i et register
i et andet EU-/EØS-land svarende til Det Centrale
Virksomhedsregister. For at fastholde gældende ret
således, at juridiske enheder, der tilsluttes et eller flere
serviceområder i NemLog-in, fortsat skal have et CVR-nummer,
har den foreslåede § 8, stk. 4, til formål at
sikre dette ved at kræve, at tilsluttede juridiske enheder
skal være omfattet af den foreslåede § 2, nr. 9,
litra a.
Der henvises i øvrigt til
pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Interne it-systemer er ikke
reguleret i lov om MitID og NemLog-in og nævnes alene i
lovens bemærkninger. Det fremgår således ikke med
tilstrækkelig tydelighed, om offentlige myndigheder og
offentligretlige organers interne it-systemer kan eller skal
tilsluttes NemLog-in.
Det foreslås, at der
indsættes et nyt stk. 4 i §
11. Efter den foreslåede bestemmelse kan offentlige
myndigheder og offentligretlige organer i rollen som
tjenesteudbydere anvende serviceområdet Login og
autentifikation, jf. § 8, stk. 2, nr. 1, til at give adgang
til interne it-systemer.
Pligter og rettigheder for
offentlige myndigheder og offentligretlige organers anvendelse af
NemLog-in er reguleret i § 11 i lov om MitID og NemLog-in for
så vidt angår anvendelse af NemLog-in til digitale
selvbetjeningsløsninger.
Med den foreslåede
bestemmelse i § 11, stk. 4, skabes der en ret for offentlige
myndigheder og offentligretlige organer til, i rollen som
tjenesteudbydere, at give adgang til interne it-systemer.
Den foreslåede bestemmelse
muliggør, at der efter autentifikation af digitale
identiteter kan logges på interne it-systemer gennem
NemLog-in hos offentlige myndigheder eller offentligretlige
organer. Forslaget indebærer, at offentlige myndigheder og
offentligretlige organer får mulighed for at anvende
serviceområdet Login og autentifikation til interne
it-systemer.
Der kan være mange
forskelligartede behov for autentifikation til interne it-systemer
samt forskellige tekniske og organisatoriske krav hertil.
Offentlige myndigheder og offentligretlige organer forpligtes
derfor ikke, da anvendelsen af NemLog-in ikke nødvendigvis
kan imødekomme de forskellige behov og krav, der kan
være knyttet til anvendelse af interne it-systemer.
Når offentlige myndigheder og
offentligretlige organer gives en ret til at anvende
serviceområdet Login og autentifikation til interne
it-systemer, understøttes de digitale arbejdsgange gennem
autentifikation på et veldefineret sikringsniveau, som
allerede er kendt på tværs af offentlige digitale
selvbetjeningsløsninger. Det kan fx for nogle offentlige
myndigheder og offentligretlige organer, som allerede har en
digital selvbetjeningsløsning, der kan tilgås via
NemLog-in, være en administrativ lettelse at anvende den
samme autentifikationsløsning til at tilgå den interne
del af myndighedens it-systemer. Dette muliggøres ved den
foreslåede lovændring.
Der henvises endvidere til pkt. 2.2
i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
I lov om MitID og NemLog-in
fremgår det i § 11, stk. 4, der med lovforslaget bliver
til stk. 5, at offentlige myndigheder og offentligretlige organer i
de i § 11, stk. 2 og 3 anførte tilfælde kan
anskaffe serviceområderne fra Digitaliseringsstyrelsen.
Det foreslås, at § 11, stk. 5 ændres fra
»stk. 2 og 3« til »stk. 2-4«.
Den foreslåede ændring
medfører, at 2. led udvides med en ret til at anvende
NemLog-in ved autentifikation over for interne it-systemer. Den
foreslåede ændring er en konsekvens af den
foreslåede § 11, stk. 4, om retten til at tilslutte
interne it-systemer til NemLog-in.
Der henvises endvidere til pkt. 2.2
i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
I lov om MitID om NemLog-in §
12 fastslås det, at juridiske enheder kan indgå aftale
med Digitaliseringsstyrelsen om anvendelse af
serviceområderne nævnt i § 8, stk. 2, nr. 1 og 3,
og stk. 3.
Det foreslås, at der i § 12, efter »Juridiske
enheder« indsættes »omfattet af § 2, nr. 9,
litra a,«
I lov om MitID og NemLog-in er det
et krav, at juridiske enheder, der tilsluttes NemLog-in, skal
være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Dette
følger af definitionen af en juridisk enhed, jf. § 2,
nr. 9, i lov om MitID og NemLog-in.
Med den foreslåede
ændring af § 2, nr. 9,
omfatter juridiske enheder både juridiske enheder registreret
i Det Centrale Virksomhedsregister, og juridiske enheder
registreret i et register i et andet EU-/EØS-land svarende
til Det Centrale Virksomhedsregister. For at fastholde
gældende ret således, at juridiske enheder, der
indgår aftale med Digitaliseringsstyrelsen om anvendelse af
serviceområderne nævnt i lovens § 8, stk. 2, nr. 1
og nr. 3, og stk. 3, fortsat skal have et CVR-nummer, er det
nødvendigt at foretage den foreslåede ændring i
§ 12 i lov om MitID og NemLog-in.
Om den nærmere begrundelse
for at fastholde kravet om CVR-nummer ved tilslutning til NemLog-in
henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2.1.2 og de
specielle bemærkninger til den foreslåede § 8,
stk. 4.
Til §
2
Loven foreslås at træde
i kraft den 1. januar 2024.
Til §
3
Det følger af § 26 i
lov om MitID og NemLog-in, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland, men ved kongelig
anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer,
som henholdsvis de færøske og de grønlandske
forhold tilsiger. Det følger af bestemmelsen, at loven
endvidere kan sættes i kraft på forskellige
tidspunkter.
For så vidt angår
Grønland er der udstedt kongelig anordning nr. 2090 af 23.
november 2021 om ikrafttræden for Grønland af lov om
MitID og NemLog-in.
Ved bekendtgørelse nr. 920
af 10. juni 2022 er § 3, § 4, § 5, stk. 1, §
15, stk. 3, og §§ 18-22 i kongelig anordning nr. 2090 af
23. november 2021 sat i kraft pr. 1. juli 2022.
Der er i medfør af § 4,
stk. 2, og § 5, stk. 1, i kongelig anordning nr. 2090 af 23.
november 2021 om ikrafttræden for Grønland af lov om
MitID og NemLog-in, udstedt bekendtgørelse om MitID til
privatpersoner (bekendtgørelse nr. 921 af 10. juni 2022).
Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. juli 2022.
Lov om MitID og NemLog-in er ikke
sat i kraft for Færøerne.
Det foreslås, at loven ikke
skal gælde for Færøerne og Grønland, men
ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft
for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som henholdsvis de færøske og de
grønlandske forhold tilsiger. Det foreslås endvidere,
at lovens bestemmelser kan sættes i kraft på
forskellige tidspunkter.
Den foreslåede § 3
medfører, at loven ikke vil gælde for
Færøerne og Grønland, men ved kongelig
anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer,
som henholdsvis de færøske og de grønlandske
forhold tilsiger. Den foreslåede bestemmelse medfører,
at lovens bestemmelser kan sættes i kraft på
forskellige tidspunkter. Bestemmelsen svarer til
territorialbestemmelsen i lov om MitID og NemLog-in.
Bilag 1 | Lovforslaget
sammenholdt med gældende lov |
|
Gældende
formulering | Lovforslaget | | § 1 I lov nr. 783 af 4. maj 2021 om MitID og
NemLog-in foretages følgende ændringer: | § 2, nr. 1-5) --- nr. 6) NemLog-in: Den
fællesoffentlige digitale infrastrukturløsning, som
sætter privatpersoner og erhvervsbrugere med digitale
identiteter i stand til at interagere med digitale
selvbetjeningsløsninger. NemLog-in er endvidere den
nationale identitetsgarant for erhvervsidentiteter. NemLog-in
indeholder de serviceområder, som angives i § 8, stk. 2
og 3. nr. 7-17) --- | 1. I § 2, nr. 6,
1. pkt., indsættes efter »digitale
selvbetjeningsløsninger«: », og som sætter
privatpersoner, eller erhvervsbrugere, associeret med en
tjenesteudbyder i stand til at tilgå dennes interne
it-systemer« | § 2, nr. 1-8) --- nr. 9) Juridisk enhed: Juridisk enhed med
et CVR-nummer, jf. lov om Det Centrale Virksomhedsregister, der
hverken er en offentlig myndighed eller et offentligretligt
organ. nr. 10 -17) --- | 2. § 2, nr.
9, affattes således: »9) juridisk enhed: a) Juridisk enhed med CVR-nummer, jf. lov
om Det Centrale Virksomhedsregister, der hverken er en offentlig
myndighed eller et offentligretligt organ. b) Juridisk enhed, som er registreret i et
register i et andet EU-/EØS-land svarende til Det Centrale
Virksomhedsregister.« | § 2, nr. 1-13) --- nr. 14) Elektronisk identifikationsmiddel:
En materiel enhed, en immateriel enhed eller en kombination af
disse, der indeholder personidentifikationsdata, og som bruges til
autentifikation i digitale selvbetjeningsløsninger. Et
elektronisk identifikationsmiddel består af et eller flere
elementer, der hver især er et elektronisk
identifikationsmiddel. nr. 15-17) --- | 3. I § 2, nr.
14, 1. pkt.,
indsættes efter »digitale
selvbetjeningsløsninger«: »og interne
it-systemer« | § 2, nr. 1-14) --- nr. 15) Tjenesteudbyder: En offentlig
myndighed, et offentligretligt organ eller en juridisk enhed, der
er ansvarlig for én eller flere digitale
selvbetjeningsløsninger. nr.16-17) --- | 4. I § 2, nr.
15, indsættes efter »digitale
selvbetjeningsløsninger«: »eller et eller flere
interne it-systemer« | § 2, nr. 1-17) --- | 5. I § 2
indsættes som nr. 18: »18) Internt it-system: En
tjenesteudbyders it-system, der efter autentifikation kan
tilgås af en privatperson, eller erhvervsbruger, som er
associeret med tjenesteudbyderen.« | § 6, stk. 2 --- | 6. I § 6
indsættes som stk. 3: »Stk. 3.
Offentlige myndigheder og offentligretlige organer kan anvende
MitID-løsningen til at give adgang til interne it-systemer.
MitID-løsningen kan i dette tilfælde anskaffes fra
Digitaliseringsstyrelsen.« | § 8 --- Stk. 2. NemLog-in indeholder
følgende serviceområder til tjenesteudbydere: 1) Login og autentifikation, som sikrer
den service, at privatpersoner og erhvervsbrugere kan tilgå
digitale selvbetjeningsløsninger. Stk. 2 nr. 2 --- Stk. 3 --- | 7. I § 8, stk.
2, nr. 1, indsættes efter »digitale
selvbetjeningsløsninger«: », og som giver adgang
til interne it-systemer« | § 8. --- Stk. 2., nr. 1 og nr. 2 --- Stk. 2, nr. 3 a) At offentlige myndigheder,
offentligretlige organer og juridiske enheder kan udstille digital
signering af dokumenter i digitale
selvbetjeningsløsninger. b) --- Stk. 3 --- | 8. I § 8, stk.
2, nr. 3, litra a, indsættes efter »digitale
selvbetjeningsløsninger«: »og interne
it-systemer«. | | 9. I § 8
indsættes som ny stk. 4: »Stk. 4. Juridiske enheder, der
tilsluttes et eller flere serviceområder i NemLog-in, jf.
stk. 2 og 3, skal være registreret med CVR-nummer, jf. §
2, nr. 9, litra a.« | § 11. -- - Stk. 2-3 --- Stk. 4. Offentlige myndigheder og
offentligretlige organer skal i de i stk. 1 anførte
tilfælde anskaffe serviceområderne fra
Digitaliseringsstyrelsen. Offentlige myndigheder og
offentligretlige organer kan i de i stk. 2 og 3 anførte
tilfælde anskaffe serviceområderne fra
Digitaliseringsstyrelsen. | 10. I §
11 indsættes efter stk. 3,
som nyt stykke: »Stk. 4. Offentlige myndigheder og
offentligretlige organer kan i rollen som tjenesteudbydere anvende
serviceområdet Login og autentifikation, jf. § 8, stk.
2, nr. 1, til at give adgang til interne it-systemer.« Stk. 4 bliver herefter stk. 5. | § 11. --- Stk. 2-3 --- Stk. 4. Offentlige myndigheder og
offentligretlige organer skal i de i stk. 1 anførte
tilfælde anskaffe serviceområderne fra
Digitaliseringsstyrelsen. Offentlige myndigheder og
offentligretlige organer kan i de i stk. 2 og 3 anførte
tilfælde anskaffe serviceområderne fra
Digitaliseringsstyrelsen. | 11. I § 11, stk.
4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 2 og 3«
til: »stk. 2-4« | § 12. Juridiske enheder kan
indgå aftale med Digitaliseringsstyrelsen om anvendelse af
serviceområderne nævnt i § 8, stk. 2, nr. 1 og nr.
3, samt stk. 3. | 12. I §
12 indsættes efter »Juridiske enheder«:
»omfattet af § 2, nr. 9, litra a,« |
|