Fremsat den 4. oktober 2023 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)

Forslag

til

Lov om ændring af dagtilbudsloven

(Bedre mulighed for udsat skolestart)

§ 1

I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 985 af 27. juni 2022, som ændret ved lov nr. 1162 af 8. juni 2021, lov nr. 2594 af 28. december 2021, lov nr. 2595 af 28. december 2021 og § 24 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

1. I overskriften til kapitel 4 ændres »og opsigelse« til: », opsigelse, udmeldelse, overgang til skole m.v.«.

2. Efter § 29 indsættes før overskriften før § 30:

»Overgang til skole

 § 29 a. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at der udarbejdes en vurdering af et barn optaget i dagtilbuddet, som forventes at begynde i skole i det kommende skoleår, hvis der er forhold relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at begynde i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder, til brug for kommunalbestyrelsens afgørelse om eventuelt at udsætte barnets skolestart med ét år, jf. § 34, stk. 1 og 2, i lov om folkeskolen.

Stk. 2. Vurderingen efter stk. 1 skal ligeledes udarbejdes, hvis barnets forældre efter folkeskolelovens § 34, stk. 2, anmoder kommunalbestyrelsen om, at barnets undervisning udsættes med et år efter undervisningspligtens indtræden, eller hvis forældrene direkte anmoder lederen af dagtilbuddet herom.

Stk. 3. Vurderingen efter stk. 1 skal indeholde lederen af dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnet og dagtilbuddets mulighed for at understøtte barnet i dagtilbuddet, forældrenes vurdering af barnet samt lederen af den modtagende skoles vurdering af muligheden for at understøtte barnet i skolen. Vurderingen skal udarbejdes på baggrund af dialog med forældrene og lederen af den modtagende skole.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Stk. 2. Loven har ikke virkning for de kommuner, som er omfattet af § 2, nr. 1, i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 12. august 2022, indtil denne lov ophæves. Indtil da finder de hidtil gældende regler anvendelse for disse kommuner.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Bedre mulighed for udsat skolestart

2.1. Gældende ret

2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

4. Ligestillingsmæssige konsekvenser

5. Konsekvenser for FN's verdensmål

6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

9. Klimamæssige konsekvenser

10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

11. Forholdet til EU-retten

12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

13. Sammenfattende skema

1. Indledning

Børn skal have den bedste start på skolelivet. Det er vigtigt, at de børn, der begynder i skole er klar til skolelivet, hvilket bl.a. handler om barnets sociale modenhed, grad af selvhjulpenhed, barnets evne til at kunne udsætte egne behov m.v. En dårlig start på skolelivet kan få betydning for resten af barnets skolegang, og for nogle børn er et ekstra år i børnehave præcis den forskel, der skal til for, at de bliver klar til skolen.

Den 6. december 2021 blev der med "Aftale om finansloven for 2022" mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne indgået aftale om at give børn bedre mulighed for at få udsat skolestarten med ét år ved at sikre de økonomiske rammer for, at flere børn kunne starte senere i skole. På den baggrund blev det aftalt, at lederen af dagtilbuddet i dialog med pædagogerne, forældrene og lederen af den modtagende skole skulle udarbejde en vurdering af behovet for et ekstra år i børnehaven. Dette skulle bidrage til at sikre viden om barnet i forskellige kontekster og viden om dagtilbuddets og skolens ressourcer til at understøtte barnet.

Aftalepartierne lagde vægt på, at det er vigtigt, at ordningen ikke medfører unødigt bureaukrati for familierne samtidig med, at der foretages en reel vurdering af behovet for at udsætte barnets skolestart med ét år.

Som følge af udskrivelsen af folketingsvalg den 5. oktober 2022 blev lovforslaget, som skulle udmønte aftalen af 6. december 2021, ikke fremsat og de afsatte midler blev således ikke udmøntet.

Med "Aftale om finansloven for 2023" mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti blev det besluttet, at reserverne afsat med finansloven for 2022 til bedre mulighed for udsat skolestart skulle tilpasses på finansloven for 2023, således at de afspejler det senere ikrafttrædelsestidspunkt.

På den baggrund foreslås det, at lederen af dagtilbuddet bliver ansvarlig for, at der udarbejdes en vurdering af et barn optaget i dagtilbuddet, som forventes at begynde i skole i det kommende skoleår, hvis der er forhold relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at begynde i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder, til brug for kommunalbestyrelsens afgørelse om eventuelt at udsætte barnets skolestart med ét år.

2. Bedre mulighed for udsat skolestart

2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 3 a, stk. 1, i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 985 af 27. juni 2022, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for dagtilbuddene.

Det følger af § 3 a, stk. 2, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre kommunens rammer for dagtilbud, herunder eventuelle prioriterede indsatser på området.

Kommunalbestyrelsen skal som led i fastsættelsen af rammer efter stk. 2 og med henblik på at skabe sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgangen mellem tilbud fastsætte retningslinjer om samarbejdet mellem dagtilbud, fritidstilbud og skolen, samt om videregivelse af relevante oplysninger ved børns overgange fra sundhedsplejen til dagtilbud og fra dagtilbud til skolefritidsordning eller fritidshjem og skole, jf. § 3 a, stk. 3, nr. 1 og 3.

Det er den enkelte kommune, der inden for de gældende krav i relevante love som sundhedsloven, dagtilbudsloven, folkeskoleloven m.v. beslutter, hvordan samarbejdet og videregivelse af relevante oplysninger om barnet konkret vil skulle foregå og tilrettelægges i kommunen, jf. § 3 a, stk. 3, nr. 3.

Det følger videre af dagtilbudslovens § 7, stk. 5, 2. pkt., at dagtilbud i samarbejde med forældre og skole skal sikre børn en god sammenhængende overgang mellem dagtilbud og fra dagtilbud til fritidstilbud og skole ved at udvikle og understøtte deres grundlæggende kompetencer og lysten til at lære.

Det fremgår af § 34, stk. 1, i lov om folkeskolen (folkeskoleloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 15. august 2023, at undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år.

Det fremgår videre af folkeskolelovens § 34, stk. 2, at kommunalbestyrelsen efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke kan godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. Godkendelsen kan betinges af, at barnet optages i en børnehave.

Udsættelse af skolestarten med et år skal således ske på baggrund af en konkret, individuel vurdering af barnet og være begrundet i barnets udvikling. Der er ikke fastsat retningslinjer for, hvordan denne vurdering skal foretages.

2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er i dag en stor forskel i andelen af skoleudsættelser på tværs af kommuner ifølge Danmarks Statistiks elevregister. Spændet mellem kommuner med den højeste og laveste andel af skoleudsættelser er faldet i perioden fra 2009/10 til 2022/23. I skoleåret 2009/10 varierede andelen på tværs af kommuner fra 4,7 pct. til 20,9 pct. I skoleåret 2022/23 er variationen reduceret til mellem 1,7 pct. og 13,5 pct., når der ses bort fra de små ø-kommuner. På landsplan er andelen af elever med skoleudsættelse faldet med 7,9 pct. point fra 13,3 pct. i skoleåret 2009/10 til 5,4 pct. i skoleåret 2022/23, jf. "Elever i børnehaveklassen, uddannelsesstatistik.dk".

Det er vurderingen, at en del af forklaringen på, at der på tværs af kommuner ses en stor forskel i andelen af skoleudsættelser, er, at det i dag ikke er reguleret, hvem der skal bidrage til sagsforberedelsen af afgørelser om skoleudsættelse, hvilket kan give et potentielt meget uensartet grundlag for afgørelser om skoleudsættelse.

Forældrenes og dagtilbuddets viden om og kendskab til barnet er central i vurderingen af, om barnet er klar til at begynde i skole. Det samme gælder den viden, der er hos dagtilbuddet og den modtagende skole om ressourcer til at understøtte barnet i de to forskellige kontekster. Det er vigtigt at sikre, at afgørelser om skoleudsættelse træffes på baggrund af bl.a. denne viden.

På den baggrund foreslås det, at lederen af dagtilbuddet bliver ansvarlig for, at der udarbejdes en vurdering af et barn optaget i dagtilbuddet, som forventes at begynde i skole i det kommende skoleår, hvis der er forhold relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at begynde i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder. Herved sikres det, at kommunalbestyrelsens afgørelser om skoleudsættelse sker på et mere ensartet grundlag, ligesom at det sikres, at kommunalbestyrelsen som led i sagsoplysningen af en sag om skoleudsættelse i sin afgørelse skal tage højde for viden fra dem, der har et nært kendskab til henholdsvis barnet og muligheder for at understøtte barnet i forskellige kontekster. Det vurderes, at dette vil give barnet en bedre retsstilling i forhold til at få udsat skolestarten, når det er begrundet i barnets udvikling, end efter de regler, der gælder i dag.

Det foreslås, at lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at der udarbejdes en vurdering af et barn, som skal begynde i skole i det kommende skoleår, hvis der er forhold relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at begynde i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder, til brug for kommunalbestyrelsens afgørelse om eventuelt at udsætte barnets skolestart med ét år jf. folkeskolelovens § 34, stk. 1 og 2.

Det foreslås videre, at vurderingen efter stk. 1 ligeledes skal udarbejdes, hvis barnets forældre efter folkeskolelovens § 34, stk. 2, anmoder kommunalbestyrelsen om, at barnets undervisning udsættes med et år efter undervisningspligtens indtræden, eller hvis forældrene direkte anmoder lederen af dagtilbuddet herom.

Det foreslås endvidere, at vurderingen efter stk. 1 skal indeholde lederen af dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnet og dagtilbuddets mulighed for at understøtte barnet i dagtilbuddet, forældrenes vurdering af barnet samt lederen af den modtagende skoles vurdering af muligheden for at understøtte barnet i skolen, og at vurderingen skal udarbejdes på baggrund af dialog med forældrene og lederen af den modtagende skole.

Forslaget ændrer ikke ved, at det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt barnets skolestart skal udsættes med ét år, jf. folkeskolelovens § 34, stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter gældende regler delegere kompetencen til organer, der er underordnet kommunalbestyrelsen. Det kan f.eks. være til forvaltningen, ledere af folkeskoler og ledere af kommunale dagtilbud m.v., hvis de rette forudsætninger er til stede, bl.a. at den, der delegeres til, har de faglige forudsætninger for at løfte opgaven. Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, om kompetencen skal delegeres. Forslaget vil udgøre delegation af kommunalbestyrelsens forpligtigelse til at få sagen oplyst, således at dele af forpligtigelsen delegeres til lederen af dagtilbuddet.

Forslaget udelukker ikke, at andre faglige vurderinger, f.eks. en pædagogisk psykologisk vurdering, også kan indgå i grundlaget for kommunalbestyrelsens afgørelse om, hvorvidt barnets skolestart skal udsættes med ét år. Lederen af dagtilbuddet vil med forslaget alene have ansvar for at udarbejde den vurdering af barnet, som foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2.

Der er afsat 2 mio. kr. i 2027 til en evaluering af reglerne. For også mere løbende at kunne vurdere betydningen af reglerne for udviklingen af skoleudsættelser, vil Børne- og Undervisningsministeriet herudover i perioden frem til og med 2027 følge udviklingen for så vidt angår skoleudsættelser, bl.a. ved hjælp af eksisterende data. Aftalekredsen vil blive orienteret om udviklingen på årlig basis, ligesom aftalekredsen forud for igangsættelse af evalueringen vil blive inddraget i forbindelse med afgrænsningen af evalueringens fokusområder. Partierne gør status på baggrund af evalueringen.

3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

Behandling af personoplysninger er i almindelighed reguleret af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Videregivelse af oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed er desuden reguleret i § 28 i forvaltningsloven.

I forbindelse med, at lederen af dagtilbuddet i henhold til den foreslåede § 29 a, stk. 1, er ansvarlig for, at der udarbejdes en vurdering af barnet i forhold til, om barnet er klar til at begynde i skole, vil der blive behandlet personoplysninger, herunder almindelige personoplysninger om det pågældende barn. Eksempler herpå kunne være oplysninger om barnets navn, alder, adresse, adfærd, trivsel, læring, udvikling, dannelse, ressourcer, væsentlige sociale problemer samt registrerede forældre. Herudover vil der blive behandlet oplysninger om personnummer omfattet af databeskyttelseslovens § 11. Der vil efter omstændighederne ligeledes kunne behandles følsomme personoplysninger. Eksempler på følsomme personoplysninger, der vil kunne være nødvendige at behandle i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt et barn skal skoleudsættes, kunne være personoplysninger om barnets fysiske eller mentale helbred, der medfører, at barnet har brug for en senere skolestart.

Personoplysningerne, som behandles af dagtilbud i andre kommuner end forældrenes opholdskommune eller af private dagtilbud, og som vil skulle behandles i forbindelse med vurderingen af barnet, vil i henhold til den foreslåede § 29 a, stk. 1, blive videregivet til kommunalbestyrelsen, som skal træffe afgørelse om, hvorvidt barnets skolestart skal udsættes med ét år, jf. folkeskolelovens § 34, stk. 2. Personoplysningerne vil desuden blive videregivet til den modtagende skole.

For så vidt angår kommunalbestyrelsens og eventuelt private dagtilbuds behandling af almindelige personoplysninger som følge af den foreslåede § 29 a, vurderes det, at oplysningerne kan behandles inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter almindelige personoplysninger kan behandles, idet det vurderes, at opgaven henhører under offentlig myndighedsudøvelse.

For så vidt angår kommunalbestyrelsens og eventuelt private dagtilbuds behandling af følsomme personoplysninger som følge af den foreslåede ordning i § 29 a, vurderes det, at oplysningerne kan behandles inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f, hvorefter behandling er nødvendig, for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller når domstole handler i deres egenskab af domstol, idet det vurderes, at opgaven henhører under offentlig myndighedsudøvelse.

Kommunalbestyrelsens formål med at behandle oplysningerne vil være at træffe afgørelse om, hvorvidt et barn skal skoleudsættes. Dagtilbuddene, herunder private dagtilbuds formål med behandlingen af de almindelige og følsomme personoplysninger vil være at sikre, at det pågældende barn ikke bliver sendt i skole, før det er klar, samt at kunne arbejde videre med barnets udvikling, så barnet kan blive klar til at begynde i skole i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om udsættelse af barnets skolestart.

Kommunalbestyrelsen og eventuelt private dagtilbud vil ved behandling af personoplysninger i forbindelse med skoleudsættelse skulle iagttage principperne for behandling i databeskyttelsesforordningens artikel 5, herunder reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, om at behandlingen af oplysninger skal være relevante, tilstrækkelige og begrænset til hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil oplysningerne behandles.

Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen og eventuelt private dagtilbud ved indsamling og videregivelse af de pågældende oplysninger vil skulle iagttage oplysningspligten, hvorefter den dataansvarlige, hvis personoplysninger om en registreret indsamles hos den registrerede og/eller andetsteds end hos den registrerede, skal give den registrerede en række oplysninger på det tidspunkt, hvor personoplysningerne indsamles. For nærmere herom se henholdsvis databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14.

4. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget har til formål at sikre alle børn, som forventes at begynde i skole i det kommende skoleår, en bedre mulighed for at udsætte skolestarten ved at indføre krav om, at lederen af barnets dagtilbud skal udarbejde en vurdering af barnet, hvis der er forhold, der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at begynde i skole.

Forslaget kan medføre en stigning i det samlede antal af skoleudsætter. Det er i højere grad drenge, der bliver skoleudsat end piger. Andelen af drenge har ifølge Danmarks Statistik i de sidste 13 skoleår forholdsvis stabilt udgjort 70 pct. af de skoleudsatte elever. Det må forventes, at den procentvise forskel mellem drenge og piger fortsat vil være uændret.

På den baggrund vurderes det, at lovforslaget har væsentlige positive ligestillingsmæssige konsekvenser for drenge, idet forslaget vil medføre et løft af denne gruppe, der har et særligt behov i relation til at udsætte skolestarten.

5. Konsekvenser for FN's verdensmål

Lovforslaget har til at formål at sikre børn, som forventes at begynde i skole i det kommende skoleår, en vurdering af, om barnet er klar til at begynde i skole, hvis der er forhold, der kan skabe tvivl om dette. Forslaget vurderes at understøtte FN's verdensmål, delmål 4.1, hvorefter det inden 2030 skal sikres, at alle piger og drenge har adgang til dagtilbud af høj kvalitet, så de er klar til grundskolen.

6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes at medføre økonomiske konsekvenser for kommunerne. Konkret kan lovforslaget medføre kommunale merudgifter som følge af indførelsen af krav om, at lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at der udarbejdes en vurdering af et barn optaget i dagtilbuddet, som forventes at begynde i skole i det kommende skoleår, hvis der er forhold relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at begynde i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder, samt kommunale merudgifter som følge af en forventning om, at en andel børn evt. vil få udskudt deres skolestart med ét år som følge af vurderingen.

Lovforslaget skønnes at have begrænsede administrative implementeringskonsekvenser for kommunerne. Konkret medfører forslaget en øget administration for dagtilbuddene, som følge af indførelsen af krav om, at lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at der udarbejdes en vurdering af et barn optaget i dagtilbuddet, som forventes at begynde i skole i det kommende skoleår, hvis der er forhold relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at begynde i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder.

Med finansloven for 2023 er der afsat 113,3 mio. kr. (2023-pl) i 2024 og 207,8 mio. kr. (2023-pl) årligt i 2025 og frem til at sikre de økonomiske rammer for, at børn som forventes at begynde i skole i det kommende skoleår får bedre mulighed for udsat skolestart - og for at styrke dagtilbud og skolers arbejde med, at alle børn får en god skolestart.

Lovforslagets kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne i henhold til Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT-princippet).

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for regionerne. For så vidt angår økonomiske konsekvenser for staten er der afsat 2 mio. kr. i 2027 til en evaluering af reglerne.

Det er vurderingen, at lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning. De foreslåede bestemmelser vurderes at være i overensstemmelse med princip nr. 1, idet reglerne rummer oplysninger om, i hvilke tilfælde der skal udarbejdes en vurdering af barnet, hvem der er ansvarlig for udarbejdelsen, og hvem der skal inddrages i udarbejdelsen.

Eksisterende data, f.eks. grundlæggende personoplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR), og offentlig infrastruktur, f.eks. Digital Post, kan anvendes til at fastslå identiteten på de børn, der enten skal vurderes eller er blevet vurderet, samt til at udveksle oplysninger om børnene på tværs af myndigheder, myndighedsniveauer samt myndigheder og borgere. For yderligere om myndighedernes behandling af data henvises til lovforslagets afsnit 3 om forholdet til databeskyttelseslovgivningen. De foreslåede regler vurderes derfor også at være i overensstemmelse med princip nr. 4 og 6.

Det forudsættes med de foreslåede bestemmelser i lovforslaget, at oplysninger om de børn, der enten skal vurderes eller er blevet vurderet, håndteres på tryg og sikker vis. De i lovforslaget foreslåede bestemmelser vurderes derfor også at være i overensstemmelse med princip nr. 5. For yderligere om tryg og sikker databehandlinger, herunder forældrenes ret til at vide hvilke oplysninger om barnet, der bliver behandlet i forbindelse med vurderingen af barnets skoleparathed, herunder oplysningspligten i databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14, henvises til afsnit 3 om forholdet til databeskyttelseslovgivningen.

Øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være relevante for lovforslaget.

Lovforslaget har ikke implementeringskonsekvenser for regionerne eller staten.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget skønnes at have begrænsede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet lovforslaget omfatter private dagtilbud. Konkret kan lovforslaget medføre merudgifter for private dagtilbud som følge af indførelsen af krav om, at dagtilbuddene skal udarbejde en vurdering af et barn optaget i dagtilbuddet, som forventes at begynde i skole i det kommende skoleår, hvis der er forhold relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at begynde i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder. Privatinstitutioner kan efter gældende regler hæve forældrebetalingen med henblik på at dække udgifterne til vurderingen af barnet.

De administrative konsekvenser vurderes at udgøre under 4 mio. kr. De administrative konsekvenser for erhvervslivet følger af, at privatinstitutioner jf. dagtilbudslovens § 19, stk. 5, også omfattes af de foreslåede bestemmelser.

Det er vurderingen, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for lovforslaget.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

9. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

11. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. maj 2023 til den 20. juni 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Børnerådet, Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børnenes Bureau, Børnesagens Fællesråd, Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO), Danmarks Evalueringsintitut (EVA), Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier, Danmarks Statistik (DST), Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Skoleelever, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Deutcher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig (DSSV), Efterskoleforeningen, FOA - Fag og Arbejde, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen til gavn for Børn og Unge (FOBU), Forældrenes Landsorganisation (FOLA), Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, KL, Landssammenslutningen af Foreninger for Selvstændige Børnepassere, Landsforeningen Danske Daginstitutioner (LDD), Red Barnet, Rådet for Børns Læring, Selveje Danmark, Selvende og private institutioners forening (Spifo), Skolelederforeningen og Skole og Forældre.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af overskriften til kapitel 4 i dagtilbudsloven, at kapitlet vedrører optagelse, pasningsgaranti, plads i anden kommune og opsigelse.

Det fremgår af overskriften til § 29, at bestemmelsen vedrører opsigelse og udmeldelse.

Det foreslås, at i overskriften til kapitel 4 ændres »og opsigelse« til: », opsigelse, udmeldelse, overgang til skole m.v.«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at overskriften til kapitel 4 også henviser til de gældende bestemmelser om udmeldelse, således at overskriften bliver mere dækkende.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at overskriften til kapitel 4 også henviser til den i lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede § 29 a om udarbejdelse af en vurdering af et barn, som kan have behov for at få udsat skolestarten med ét år.

Til nr. 2

Det fremgår af folkeskolelovens § 34, stk. 1, 1. pkt., at undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år, og ophører den 31. juli ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin.

Det fremgår af folkeskolelovens § 34, stk. 2, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke kan godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der er ikke fastsat regler i folkeskoleloven eller i dagtilbudsloven, som stiller krav om, at der udarbejdes en vurdering af et barn, som forventes at begynde i skole i det kommende skoleår, hvis der er forhold relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, som kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at begynde i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 29 a, stk. 1, hvorefter lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at der udarbejdes en vurdering af et barn optaget i dagtilbuddet, som forventes at begynde i skole i det kommende skoleår, hvis der er forhold relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at begynde i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder til brug for kommunalbestyrelsens afgørelse om eventuelt at udsætte barnets skolestart med ét år, jf. § 34, stk. 1 og 2, i lov om folkeskolen.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at lederen af et dagtilbud er ansvarlig for, at der udarbejdes en vurdering af et kommende skolebarn til brug for kommunalbestyrelsens afgørelse, jf. folkeskolelovens § 34, stk. 2, om eventuelt at udsætte barnets skolestart med ét år.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 29 a, stk. 2, hvorefter vurderingen efter stk. 1 ligeledes skal udarbejdes, hvis barnets forældre efter folkeskolelovens § 34, stk. 2, anmoder kommunalbestyrelsen om, at barnets undervisning udsættes med et år efter undervisningspligtens indtræden, eller hvis forældrene direkte anmoder lederen af dagtilbuddet herom.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at lederen af dagtilbuddets vurderingen efter stk. 1, ligeledes vil skulle udarbejdes, hvis barnets forældre efter folkeskolelovens § 34, stk. 2, anmoder kommunalbestyrelsen om, at barnets undervisning udsættes med et år, eller hvis barnets forældre anmoder kommunalbestyrelsen eller lederen af dagtilbuddet herom.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 29 a, stk. 3, hvorefter vurderingen efter stk. 1 vil skulle indeholde lederen af dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnet og dagtilbuddets mulighed for at understøtte barnet i dagtilbuddet, forældrenes vurdering af barnet samt lederen af den modtagende skoles vurdering af mulighed for at understøtte barnet i skolen. Vurderingen vil skulle udarbejdes på baggrund af dialog med forældrene og lederen af den modtagende skole.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at vurderingen efter stk. 1 vil skulle indeholde lederen af dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnet og dagtilbuddets mulighed for at understøtte barnet i dagtilbuddet, forældrenes vurdering af barnet samt lederen af den modtagende skoles vurdering af muligheden for at understøtte barnet i skolen, og at vurderingen vil skulle udarbejdes på baggrund af dialog med forældrene og lederen af den modtagende skole.

Med dagtilbud menes daginstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, dvs. kommunale daginstitutioner, daginstitutioner der efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som enten selvejende eller udliciteret daginstitution og daginstitutioner, der med kommunalbestyrelsens godkendelse drives af private leverandører som privatinstitution, samt privatinstitutioner etableret og drevet af en fri grundskole, jf. § 36 a, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., herunder enheder i daginstitutioner efter § 19, stk. 6, og sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud efter § 11, stk. 8, samt dagpleje efter § 21, stk. 2 og 3, og puljeordninger med tilskud efter §§ 101 og 102.

Med lederen af dagtilbuddet forstås f.eks. den leder, som i det daglige pædagogiske arbejde har ansvaret for den faglige ledelse af dagtilbuddet, en klyngeleder eller områdeleder afhængig af, hvordan den enkelte kommune har organiseret dagtilbudsområdet.

Det vil være op til lederen af dagtilbuddet at vurdere, hvem der i praksis skal udarbejde vurderingen. Lederen af dagtilbuddet vil således kunne beslutte, om det f.eks. skal være det pædagogiske personale, der kender barnet bedst, der skal udarbejde vurderingen af barnet, herunder have dialog med den modtagende skole, eller om det pædagogiske personale alene vil skulle bidrage til vurderingen med dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnet i kraft af deres viden om barnet.

Det vil også være op til lederen af dagtilbuddet at beslutte, hvordan vurderingen af barnet skal foregå i praksis, ligesom det vil være op til lederen af dagtilbuddet at beslutte formen for vurderingen, idet der med den foreslåede bestemmelse ikke vil være krav om et særligt format.

Det bemærkes, at der med det kommende skoleår menes det skoleår, hvor undervisningspligten som udgangspunkt indtræder.

Vurderingen af barnet vil skulle finde sted før, at barnet som udgangspunkt skal begynde i skole.

Den foreslåede bestemmelse finder ikke anvendelse for private pasningsordninger. Private pasningsordninger er ikke omfattet af samme krav som dagtilbud efter dagtilbudsloven, og aftalen om pasning af et barn i en privat pasningsordning beror på en privatretlig aftale indgået mellem forældrene og den private pasningsordning.

Kommunalbestyrelsen skal inden godkendelsen af en pasningsaftale indgået mellem forældre og den private pasningsordning orientere forældrene om forskellen mellem privat pasning og dagtilbud, herunder, at privat pasning ikke er sidestillet med et dagtilbud og derfor ikke er omfattet af de regler, som gælder for dagtilbud efter dagtilbudslovens §§ 7-44, jf. dagtilbudslovens § 81, stk. 2. Kommunalbestyrelsen vil således også være forpligtet til at orientere forældrene om, at den private pasningsordning ikke er omfattet af den i lovforslagets § 1, nr. 2 foreslåede bestemmelse, og derved ikke vil skulle udarbejde en vurdering af barnet, såfremt der er tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at begynde i skole.

Lovforslaget har ikke betydning for, at forældre med børn i private pasningsordninger kan rette henvendelse til kommunalbestyrelsen, hvis de ønsker, at barnet ikke skal begynde i skole i det kalenderår, barnet fylder seks år, hvorefter kommunalbestyrelsen vil skulle træffe afgørelse om, hvorvidt barnet kan skoleudsættes, jf. folkeskolelovens § 34, stk. 2.

Det foreslås med § 29 a, stk. 3, 1. pkt., at vurderingen efter stk. 1 skal indeholde lederen af dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnet og dagtilbuddets mulighed for at understøtte barnet i dagtilbuddet, forældrenes vurdering af barnet samt lederen af den modtagende skoles vurdering af muligheden for at understøtte barnet i skolen.

Lederen af dagtilbuddet vil med den foreslåede bestemmelse være ansvarlig for at sikre, at der i vurderingen indgår dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Med en pædagogisk vurdering af barnet menes en vurdering, der tager afsæt i dagtilbuddets brede kendskab til barnet fra barnets hverdag i dagtilbuddet og som foretages på baggrund af viden om og erfaring med, hvilke forhold der generelt har betydning for børns parathed til at begynde i skole.

Den, der udarbejder den pædagogiske vurdering af barnet, vil, afhængigt af kendskabet til barnet, skulle være opsøgende på viden om barnet, herunder bl.a. indhente bidrag fra den eller dem i dagtilbuddet, der har det største kendskab til barnet fra barnets hverdag i dagtilbuddet.

Den pædagogiske vurdering af barnet vil skulle omhandle barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse både generelt og inden for bestemte områder, der vurderes at være særligt vigtige for barnets parathed til at begynde i skole. Fokus vil skulle være på barnets ressourcer og udfordringer og vil f.eks. kunne omhandle, hvordan barnet håndterer nye udfordringer, barnets evne til at fordybe sig, udsætte egne behov og være vedholdende, hvordan barnet indgår i dagtilbuddets børnefællesskaber og i relationer med andre børn og voksne, hvordan barnet beder om hjælp, når der er behov for det, barnets sproglige og kommunikative kompetencer, herunder nysgerrighed over for bogstaver, tal, mønstre, former m.v.

I dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnet vil der ligeledes skulle være fokus på barnets ressourcer, og i hvilket omfang disse kan opveje barnets eventuelle udfordringer og dermed tale for, at barnet kan begynde i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder.

I den pædagogiske vurdering vil der ligeledes skulle være fokus på dagtilbuddets læringsmiljø, herunder hvilke pædagogiske indsatser i dagtilbuddet en eventuel udsættelse af skolestart vil kunne give anledning til som grundlag for at understøtte barnets fortsatte trivsel, læring, udvikling og dannelse med henblik på at kunne begynde i skole.

Lederen af dagtilbuddet vil med den foreslåede bestemmelse ligeledes være ansvarlig for, at der i vurderingen af barnet også indgår forældrenes vurdering af barnet samt lederen af den modtagende skoles vurdering af skolens muligheder for at understøtte det konkrete barn i at få et godt skoleforløb.

Det foreslås med § 29 a, stk. 3, 2. pkt., at vurderingen skal udarbejdes på baggrund af dialog med forældrene og lederen af den modtagende skole.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at vurderingen af barnet vil skulle udarbejdes på baggrund af dialog med forældrene. Det vil være op til lederen af dagtilbuddet eller den person, som lederen har besluttet skal udarbejde vurderingen, sammen med forældrene at beslutte, hvordan dialogen med forældrene i praksis skal foregå. Dialogen med forældrene kan f.eks. ske på et møde eller på anden måde, som forældre og dagtilbuddet vurderer er hensigtsmæssig.

Forældrene vil i dialogen med dagtilbuddet få mulighed for at redegøre for deres vurdering af barnet med afsæt i deres kendskab til barnet fra hjemmet og familielivet. Forældrene er dem, som tilbringer flest timer sammen med barnet, og som kender barnet bedst, herunder har viden om barnet, når barnet er i den familiemæssige ramme. Forældrene vil i dialogen ligeledes få mulighed for at drøfte og kommentere på dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnet. Forældrenes viden om barnet vil kunne give anledning til at justere dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnet.

Den foreslåede bestemmelse vil også indebære, at vurderingen af barnet vil skulle udarbejdes på baggrund af dialog med lederen af den modtagende skole. Det vil være op til lederen af dagtilbuddet eller den person, som lederen af dagtilbuddet har besluttet skal udarbejde vurderingen, sammen med lederen af den modtagende skole at beslutte, hvordan dialogen med lederen af den modtagende skole i praksis skal foregå. Dialogen med lederen af den modtagende skole kan f.eks. ske på et møde eller på anden måde, som lederen af den modtagende skole og dagtilbuddet vurderer er hensigtsmæssig.

Med den modtagende skole menes skolen i det distrikt, hvor barnet bor eller opholder sig, jf. folkeskolelovens § 36, stk. 2, en folkeskole efter forældrenes eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune efter reglerne om frit skolevalg, jf. folkeskolelovens § 36, stk. 3, eller alternativer til folkeskolen efter folkeskolelovens § 33, stk. 2. Den modtagende skole kan således også være den skole, der forventer at modtage barnet. Hvis det på tidspunktet, hvor vurderingen foretages, ikke er sikkert, hvor barnet skal gå i skole, vil det være distriktsskolen, som dagtilbuddet vil skulle have dialog med. Det skyldes, at distriktsskolen vil være forpligtet til at optage barnet, hvis det ikke bliver optaget på en anden ønsket skole.

Dialogen med lederen af den modtagende skole vil skulle omhandle mulighederne for at understøtte barnets fortsatte trivsel, læring, udvikling og dannelse enten i skolen, hvis barnet begynder i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder for barnet, eller i dagtilbuddet, hvis barnets skolestart udsættes med ét år.

Med understøttelsesmuligheder i skolen menes f.eks. den konkrete skoles fysiske rammer, skolens mulighed for at tilbyde et trygt læringsmiljø, om skolen har særlige indsatsområder såsom to-voksen-ordninger eller lignende, eller om skolens eventuelle særlige profil f.eks. som udeskole eller lignende kan medvirke til at understøtte barnet i skolen. Dertil kommer skolens muligheder for at arbejde med barnets udfordringer inden for rammerne af den almene indsats, herunder ved brug af holddannelse efter folkeskolelovens § 25 a, supplerende undervisning eller anden faglig støtte efter folkeskolelovens § 5, stk. 5, eller specialpædagogisk bistand efter folkeskolelovens § 3, stk. 2.

Med understøttelsesmuligheder i dagtilbuddet menes dagtilbuddets læringsmiljø og muligheder for at understøtte barnets ressourcer og udfordringer inden for rammerne af den almene indsats. Barnet vil i medfør af gældende regler i dagtilbudsloven skulle tilbydes støtte, hvis det vurderes, at barnet har behov for støtte for at kunne trives og udvikle sig i dagtilbuddet, ligesom barnet skal tilbydes specialpædagogisk bistand i medfør af folkeskolelovens § 4, hvis barnets udvikling i skolen kræver en særlig hensyntagen eller støtte.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at vurderingen af barnet vil skulle udarbejdes i de tilfælde, hvor barnets forældre efter folkeskolelovens § 34, stk. 2, anmoder kommunalbestyrelsen om, at barnets undervisning udsættes med ét år, efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at vurderingen af barnet vil skulle udarbejdes i de tilfælde, hvor forældrene retter direkte henvendelse til lederen af dagtilbuddet.

Den foreslåede bestemmelse vil også indebære, at vurderingen af barnet vil skulle udarbejdes i de tilfælde, hvor dagtilbuddet vurderer, at der kan være forhold relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at begynde i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder.

Lederen af dagtilbuddet vil på baggrund af dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnet samt dialogen med forældrene og lederen af den modtagende skole i medfør af den foreslåede § 29 a, stk. 1, være ansvarlig for, at vurderingen udarbejdes og færdiggøres.

Der vil med forslaget ikke være krav om, at der skal være enighed mellem dagtilbuddet, forældrene og den modtagende skole om, hvorvidt der er behov for at udsætte barnets skolestart med et år. Vurderingen vil skulle indeholde lederen af dagtilbuddets pædagogiske vurdering og forældrenes vurdering af barnet samt dagtilbuddets og den modtagende skoles muligheder for at understøtte barnets fortsatte trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Vurderingen af barnet vil skulle indgå som led i at kvalificere kommunalbestyrelsens afgørelse om eventuelt at udsætte barnets skolestart med ét år.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke ved, at der i kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag kan indgå andre vurderinger af barnet, f.eks. en pædagogisk psykologisk vurdering, som ikke er omfattet af den foreslåede § 29 a, stk. 1.

Vurderingen vil, uanset kommunalbestyrelsens afgørelse, kunne lægges til grund for understøttelse af barnets fortsatte trivsel, læring, udvikling og dannelse enten i skolen, hvis barnet begynder i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder for barnet, eller i dagtilbuddet, hvis barnets skolestart udsættes med ét år.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2024.

Det foreslås i stk. 2, at loven ikke har virkning for de kommuner, som er omfattet af § 2, nr. 1, i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 12. august 2022, indtil denne lov ophæves. Indtil da finder de hidtil gældende regler anvendelse for disse kommuner.

Det foreslåede indebærer, at de foreslåede bestemmelser om bedre mulighed for udsat skolestart har virkning for Helsingør Kommune og Rebild Kommune, når lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet ophæves.

De to kommuner er velfærdsaftalekommuner i henhold til § 8 i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 12. august 2022, hvilket betyder, at de to kommuner er frisat fra en lang række bestemmelser i dagtilbudsloven.

De foreslåede ændringer vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da dagtilbudsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland ved kongelig anordning.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov