Fremsat den 3. oktober 2023 af finansministeren (Nicolai Wammen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2024, lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2025 og lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2026 (Konsekvenser af 2030-planforløb og regeringens forslag til finanslov for 2024 m.v.)

§ 1

I lov nr. 2184 af 29. december 2020 om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2024, som ændret ved § 3 i lov nr. 885 af 21. juni 2022 og § 2 i lov nr. 541 af 23. maj 2023, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 1, ændres »552,1« til: »569,2«, »249,3« ændres til: »254,7«, og »302,8« ændres til: »314,5«.

§ 2

I lov nr. 2583 af 28. december 2021 om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2025, som ændret ved § 4 i lov nr. 885 af 21. juni 2022 og § 3 i lov nr. 541 af 23. maj 2023, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 1, ændres »560,3« til: »582,5«, »256,9« ændres til: »269,0«, og »303,4« ændres til: »313,5«.

§ 3

I lov nr. 540 af 23. maj 2023 om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2026 foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 1, ændres »567,4« til: »594,5«, »262,6« ændres til: »279,9«, og »304,8« ændres til: »314,6«. ¬

§ 4

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at ændre de konkrete niveauer for udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2024, 2025 og 2026, jf. budgetlovens § 6, stk. 2.

Ændringerne afspejler, at der som led det mellemfristede 2030-planforløb er foretaget ændringer i de flerårige finanspolitiske rammer. Derudover afspejler ændringerne virkninger af indgåede politiske aftaler samt regeringens øvrige prioriteringer på finanslovsforslaget for 2024 mv.

2. Ændring af de gældende udgiftslofter for 2024-2026

2.1 Gældende ret

Budgetlovens § 6, stk. 2, fastsætter, at finansministeren i særlige tilfælde kan fremsætte et forslag til lov om ændring af de love, der nævnes i stk. 1, om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner. Bestemmelsen tager sigte på en samlet forhøjelse eller reduktion af de tre udgiftslofter under ét, altså ændringer i niveauet for de samlede offentlige udgifter.

Bestemmelsen i § 6, stk. 2, åbner mulighed for i særlige tilfælde dels at ændre de gældende udgiftslofter og dels at gøre det på andre tidspunkter end i forbindelse med Folketingets vedtagelse af forslaget til finanslov.

Bestemmelsen kan f.eks. finde anvendelse efter et folketingsvalg, eller når der på baggrund af større politisk besluttede reformer er udarbejdet en ny makroøkonomisk fremskrivning, der giver grundlag for en ændret loftsfastsættelse. Endvidere kan bestemmelsen f.eks. finde anvendelse ved væsentlige diskretionære ændringer af statens indtægter.

2.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre de gældende statslige udgiftslofter for 2024-2026. De samlede forslag til ændringer af udgiftslofter for stat, regioner og kommuner fremgår af nedenstående tabel og kan overordnet henføres til:

- Ændringer af udgiftslofterne som følge af ændrede mellemfristede rammer, jf. 2030-planforløb (august 2023).

- Ændringer af udgiftslofterne som følge af indgåede politiske aftaler.

- Ændringer af udgiftslofterne som følge af prioriteringer på regeringens forslag til finanslov for 2024.

- Ændringer af udgiftslofterne som følge af øvrige korrektioner.

Tabel 1 viser de samlede ændringer (inkl. administrative korrektioner på regeringens forslag til finanslov for 2024).

Korrektionerne er uddybet i dokumentationsnotatet "Korrektioner af gældende udgiftslofter på FFL24", der er offentliggjort på Finansministeriets hjemmeside.

2.2.1. Korrektioner som følge af ændrede mellemfristede rammer, jf. 2030-planforløb

De statslige udgiftslofter ændres som følge af den mellemfristede planlægning i 2030-planforløb (august 2023), hvor de finans- og udgiftspolitiske rammer med lovforslaget afspejles i udgiftslofterne.

På den baggrund foreslås det, at delloftet for driftsudgifter opjusteres med 1.000,0 mio. kr. i 2024 og 7.300,0 mio. kr. i 2025, 11.900,0 mio. kr. i 2026.

På den baggrund foreslås det endvidere, at delloftet for indkomstoverførsler opjusteres med 1.286,1 mio. kr. i 2024 og nedjusteres med hhv. 252,7 mio. kr. i 2025 og 691,7 mio. kr. i 2026.

2.2.2. Korrektioner som følge af indgåede politiske aftaler

Regeringen og folketingets partier har indgået Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark, Aftale om rammerne for den fremtidige indretning af postsektoren, og Tillægsaftale til aftale om erstatning mv. til minkavlere og følgeerhverv berørt af COVID-19. Endvidere indarbejdes konsekvenserne af Aftale om forbedret arbejdsskadesystem (september 2022), der samtidig indbudgetteres på regeringens finanslovforslag for 2024.

I Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark er der aftalt en række initiativer på universitetsområdet, herunder mulighed for flere internationale studerende, som medfører øgede udgifter under delloft for indkomstoverførelser, og har afledte effekter på de offentlige indtægter i form af tilbageløb fra SU-stipendier og øgede skatteindtægter fra forøgelsen af den strukturel beskæftigelse.

I Aftale om rammerne for den fremtidige indretning af postsektoren fra 1. januar 2024 er der aftalt ændringer af reguleringen af det danske postmarked, som medfører øgede momsindtægter fra postsektoren i perioden 2024-2027.

I Tillægsaftale til aftale om erstatning mv. til minkavlere og følgeerhverv berørt af COVID-19 af 25. januar 2021 er der aftalt en model for værdisikring af erstatningen til minkavlere, som øger de forventede erstatningsudbetalinger og skattebetalinger af disse.

I Aftale om forbedret arbejdsskadesystem (september 2022) er der aftalt en række tiltag til at forbedre arbejdsmarkedssystemet, som blandt andet finansieres ved afgifter og bidrag fra virksomheder og offentlige institutioner.

På baggrund af aftalerne foreslås det, at delloftet for driftsudgifter samlet set opjusteres med 152,2 mio. kr. i 2024, 72,8 mio. kr. i 2025 og 87,8 mio. kr. i 2026. Det statslige delloft for indkomstoverførsler opjusteres med 2,9 mio. kr. i 2024, 15,0 mio. kr. i 2025 og 28,4 mio. kr. 2026.

2.2.3. Korrektioner som følge af regeringens forslag til finanslov for 2024 m.v.

Regeringens finanslovforslag for 2024 indeholder prioriteringer med betydning for de fastsatte udgiftslofter, herunder tilbagerulning af aftale om justering af beskatningen af elbiler og plug-in hybridbiler mv. og fremrykning af initiativ om effektiviseringstiltag i vejgodstransporten i aftale om kilometerbaseret vejtransport.

På baggrund af prioriteringerne foreslås det, at delloft for drift nedjusteres med 123,8 mio. kr. i 2024 og opjusteres med hhv. 23,2 mio. kr. i 2025 og 62,0 mio. kr. i 2026. Det statslige delloft for indkomstoverførsler opjusteres med 6,7 mio. kr. i 2024, 26,5 mio. kr. i 2025 og 27,3 mio. kr. 2026.

2.2.4. Øvrige korrektioner

Det statslige delloft for drift korrigeres i 2026 som følge af at tilbagerulle Aftale om nyt kontanthjælpssystem med plads til børnene efter regeringsskiftet.

På den baggrund foreslås det at delloft for drift opjusteres med 281,7 mio. kr. i 2026.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige. Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er ikke relevante for dette lovforslag.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget er sendt i høring med frist den 16. oktober 2023 hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Danmarks Nationalbank, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Formandskabet for De Økonomiske Råd og Rigsrevisionen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2024, at det samlede statslige udgiftsloft er 552,1 mia. kr., det statslige delloft for driftsudgifter er 249,3 mia. kr. og det statslige delloft for indkomstoverførsler er 302,8 mia. kr. i finansåret 2024.

Det foreslås i § 1, stk. 1, at ændre det samlede statslige udgiftsloft fra 552,1 mia. kr. til 569,2 mia. kr., det statslige delloft for driftsudgifter fra 249,3 mia. kr. til 254,7 mia. kr. samt det statslige delloft for indkomstoverførsler fra 302,8 mia. kr. til 314,5 mia. kr. for finansåret 2024.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det samlede statslige udgiftsloft bliver 569,2 mia. kr., at det statslige delloft for driftsudgifter bliver 254,7 mia. kr. og at det statslige delloft for indkomstoverførsler bliver 314,5 mia. kr. for finansåret 2024.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2025, at det samlede statslige udgiftsloft er 560,3 mia. kr., det statslige delloft for driftsudgifter er 256,9 mia. kr., det statslige delloft for indkomstoverførsler er 303,4 mia. kr. i finansåret 2025.

Det foreslås i § 1, stk. 1, at ændre det samlede statslige udgiftsloft fra 560,3 mia. kr. til 582,9 mia. kr., det statslige delloft for driftsudgifter fra 256,9 mia. kr. til 269,0 mia. kr., det statslige delloft indkomstoverførsler fra 303,4 mia. kr. til 313,5 mia. kr. i finansåret 2025.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det samlede statslige udgiftsloft bliver 582,5 mia. kr., at det statslige delloft for driftsudgifter bliver 269,0 mia. kr., at det statslige delloft for indkomstoverførsler bliver 313,5 mia. kr. for finansåret 2025.

Til § 3

Til nr. 1

Det følger af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2026, at det samlede statslige udgiftsloft er 567,4 mia. kr., det statslige delloft for driftsudgifter er 262,2 mia. kr., det statslige delloft for indkomstoverførsler er 304,8 mia. kr. i finansåret 2026.

Det foreslås i § 1, stk. 1, at ændre det samlede statslige udgiftsloft fra 567,4 mia. kr. til 594,5 mia. kr., det statslige delloft for driftsudgifter fra 262,2 mia. kr. til 279,9 mia. kr., det statslige delloft for indkomstoverførsler fra 304,8 mia. kr. til 314,6 mia. kr. i finansåret 2026.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det samlede statslige udgiftsloft bliver 594,5 mia. kr., at det statslige delloft for driftsudgifter bliver 279,9 mia. kr., at det statslige delloft for indkomstoverførsler bliver 314,6 mia. kr., for finansåret 2026.

Til § 4

Det foreslås i § 4, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Baggrunden for ikrafttrædelsesbestemmelsen er, at finansministeren ifølge budgetlovens § 7, stk. 2, lægger de gældende udgiftslofter for 2024-2026 samt forslaget til udgiftslofter for det nye fjerdeår, 2027, til grund for budgetteringen af forslagene til finanslove for finansårene 2024 til 2027. Således fastsættes udgiftslofter i de pågældende år svarende til finansårene i finanslovsforslaget.

Det er således nødvendigt, at loven træder i kraft samtidig med finansloven for 2024, så de på finansloven indeholdte udgiftslofter svarer til de gældende udgiftslofter for den fireårige periode.

Det foreslås, at loven ikke vil gælde for Færøerne og Grønland, idet hovedlovene ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.