Skriftlig fremsættelse (4. oktober
2023)
Børne- og
undervisningsministeren (Mattias Tesfaye):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse m.v. (Afskaffelse af forældreindkomst som
kriterium for elevfordeling m.v.)
(Lovforslag nr. L 29)
Den 1. juli 2022 trådte en ny
elevfordelingsmodel i kraft, jf. lov nr. 880 af 21. juni 2022 vedr.
kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de
gymnasiale ungdomsuddannelser. Hovedelementerne i den
indførte elevfordelingsmodel var, at i de dele af landet,
hvor udfordringen med en skæv elevsammensætning var
størst, skulle ansøgerne fordeles på baggrund
af forældrenes indkomst således, at disse
ansøgere skulle fordeles med udgangspunkt i deres
prioriteter, og hvis der var flere ansøgere end pladser i
den indkomstkategori, som ansøgeren hørte til, ville
en ansøger, der havde kortere transporttid fra bopælen
til institutionen eller afdelingen, få plads forud for en
ansøger med længere transporttid (fordelingszoner). I
alle andre dele af landet skulle ansøgerne fordeles med
udgangspunkt i ansøgerens prioriteter, og hvis der var flere
ansøgere end pladser på en institution eller afdeling,
ville en ansøger, med kortere transporttid fra bopælen
til institutionen eller afdelingen, få plads forud for en
ansøger med længere transporttid (afstandszoner).
Samtidig blev der indført en central
kapacitetsstyring (antal elevpladser) samt en minimumskapacitet for
en institution eller afdeling på 84 elever. Kapaciteten for
den enkelte institution eller afdeling (dvs. antallet af elever,
som institutionen eller afdelingen kan optage) fastsættes
centralt af ministeriet de første tre år og derefter
af regionerne.
Som følge af S, V og M's
regeringsgrundlag »Ansvar for Danmark«, blev den ved
lov nr. 880 af 21. juni 2022 etablerede elevfordelingsmodel
justeret. Det skete ved lov nr. 157 af 11. februar 2023, hvorefter
alle ansøgere til de gymnasiale ungdomsuddannelser til
skoleåret 2023/24 skulle fordeles efter fordelingskriterierne
for afstandszoner, dvs. at prioriteter og transporttid blev anvendt
som fordelingskriterier i hele landet. Konkret skete det ved at
gøre alle zoner til afstandszoner. Ved at gøre alle
zoner til afstandszoner blev kriteriet vedrørende
forældrenes indkomst afskaffet i det pågældende
skoleår.
Ordningen medførte, at de
grundlæggende kriterier i hele landet for elevfordelingen til
skoleåret 2023/24 var ansøgernes prioriteter og
transporttid, hvis der var flere ansøgere til en institution
eller afdeling, end institutionen eller afdelingen havde kapacitet
til at optage.
Der var tale om en midlertidig ordning, som
kun gjaldt for fordeling af ansøgere til skoleåret
2023/24. Den midlertidige ordning var imidlertid med henblik
på en efterfølgende afskaffelse af kriteriet
vedrørende forældrenes indkomst fra fordeling til
skoleåret 2024/25 og frem.
Med lovforslaget foreslås kriteriet
om at fordele ansøgerne på baggrund af
forældrenes indkomst afskaffet. Som en konsekvens heraf
foreslås det at ophæve eller ændre de
bestemmelser i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
og almen voksenuddannelse m.v. og i lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, der direkte eller indirekte
påvirkes af, at forældreindkomst afskaffes som
kriterium. Det indebærer, at det grundlæggende
fordelingskriterium ud over ansøgernes prioriteter fremover
vil være transporttid for alle ansøgere, hvis der er
flere ansøgere til en institution eller afdeling, end
institutionen eller afdelingen har kapacitet til at optage.
Herudover foreslås der en mindre
justering af bestemmelse om håndtering af
eftertilmeldere.
Det bemærkes, at det fremgår af
S, V og M's regeringsgrundlag »Ansvar for Danmark«, at
regeringen vil præsentere en ny model, der modvirker en
skæv elevsammensætning især i de større
byer. Det er på den baggrund hensigten, at der senere vil
blive fremsat et lovforslag med henblik på en langsigtet
model, der modvirker en skæv elevsammensætning.
Lovforslaget vurderes at føre til
mindreudgifter for staten og regionerne.
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 1. december 2023.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.