Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2023)

Børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge

(Lovforslag nr. L 27)

Lovforslaget udmønter dele af en aftale af mellem Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne om at styrke undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge af 16. marts 2022. Moderaterne har efterfølgende tiltrådt aftalen. Lovforslagene har til formål at sikre, at anbragte og udsatte børn og unge gennem en god skolegang får mulighed for at komme ud af deres udsathed og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Lovforslaget udmønter den del af aftalen, der vedrører reguleringen af det, der hidtil har været kendt som dagbehandlingstilbud, som en kombineret behandlings- og specialundervisningsinstitution i selvstændig lovgivning, hvor behandlings- og specialundervisningstilbuddet indgår i beliggenhedskommunens skoletilbud som et særligt tilbud, der også giver støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling efter serviceloven (som fra den 1. januar 2024 i forhold til støtte til børn og unge erstattes af barnets lov).

Lovforslaget indeholder bestemmelser om, at beliggenkommune skal have et samlet myndighedsansvar for behandlings- og specialundervisningstilbud, samt bestemmelser om, at der for både offentlige og private behandlings- og specialundervisningstilbud indgås en kvalitetsaftale med beliggenhedskommunen, der omfatter både undervisningstilbuddet og den del af tilbuddet, der giver indsatser efter lov om social service og barnets lov.

Det indebærer, at kvalitetsaftalen indeholder både kvalitetsstandarder for undervisningen og for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling.

Det foreslås også, at behandlings- og specialundervisningstilbud fortsat skal kunne drives af kommunale, regionale og private leverandører. Det foreslås dog, at eksisterende private dagbehandlingstilbud, der drives som personligt drevne virksomheder (f.eks. enkeltmandsejede virksomheder), i løbet af en overgangsperiode på fem år vil skulle omlægge sig til selvejende institutioner, foreninger, aktieselskaber, anpartsselskaber, partnerselskaber eller virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, hvis de fortsat ønsker at opretholde deres undervisningstilbud.

Endvidere foreslås det, at private, kommunale og regionale tilbud fremover vil skulle leve op til krav til økonomisk kvalitet. Det foreslås i den forbindelse, at private behandlings- og specialundervisningstilbud skal opfylde krav om økonomisk bæredygtighed og gennemsigtighed, og bevarer muligheden for at udtrække udbytte af overskud for så vidt angår behandlingsdelen.

Da der er tale om et erhvervsrettet lovforslag, anmodes der om, at folketingsbehandlingen tilrettelægges med henblik på vedtagelse senest 4 uger før det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt.

Det foreslås, at loven som udgangspunkt skal træde i kraft 1. januar 2024. Forslaget om, at beliggenhedskommunen har mulighed for at indgå aftale med socialtilsynet om at føre tilsyn med kvaliteten af støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling, foreslås at træde i kraft den 1. juli 2024.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.