Fremsat den 4. oktober 2023 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger, lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., og lov om Forsyningstilsynet

(Ændring af administrationsmodel for indefrysningsordningen og præcisering af Forsyningstilsynets opgavevaretagelse)

§ 1

I lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1387 af 5. oktober 2022, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 3, indsættes efter »energiregningen«: »i indefrysningsperioden«.

2. I § 4, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »kan«: »i indefrysningsperioden«.

3. § 4, stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. Staten overtager fordringerne på de indefrosne beløb fra energivirksomhederne efter udløbet af indefrysningsperioden i overensstemmelse med lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.«.«

4. I § 4 indsættes som stk. 12:

»Stk. 12. Erhvervsministeren kan efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte nærmere regler om statens overtagelse af indefrosne beløb ydet til husstande ved indefrysningsperiodens udløb, herunder regler om, hvornår og på hvilke vilkår overtagelsen skal finde sted.«

5. I § 10, stk. 3, indsættes efter »energiregningen«: »i indefrysningsperioden«.

6. I § 11, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »kan«: »i indefrysningsperioden«.

7. § 11, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Staten overtager fordringerne på de indefrosne beløb fra energivirksomhederne i overensstemmelse med lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.«.«

8. I § 11 indsættes som stk. 12:

»Stk. 12. Erhvervsministeren kan efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte nærmere regler om statens overtagelse af indefrosne beløb ydet til virksomheder ved indefrysningsperiodens udløb, herunder regler om, hvornår og på hvilke vilkår overtagelsen skal finde sted.«

§ 2

I lov nr. 1400 af 10. oktober 2022 om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., som ændret ved lov nr. 713 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 4 indsættes som § 4 a:

»§ 4 a. Efter udløbet af indefrysningsperioden overtager staten indefrosne krav inklusive tilskrevne renter, der er omfattet af lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger.«

2. I § 9, stk. 2, ændres »ved udløb af en samlet indefrysningsperiode« til »ved indefrysningsperiodens udløb«.

3. I § 14 indsættes efter stk. 6 som stk. 7 og 8:

»Stk. 7. Ved administrationen af bekendtgørelse om tilskud til energivirksomheders implementerings- og administrationsomkostninger ved indefrysning af høje energiregninger for husstande, virksomheder mv. kan Erhvervsstyrelsen i forbindelse med kontrollen efter stk. 1 og 2, indsamle, samkøre, videregive og foretage anden behandling af oplysninger om ansatte i energivirksomhedens lønforhold fra eIndkomstregistret, jf. lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data.

Stk. 8. Erhvervsstyrelsen kan videregive oplysninger indsamlet og behandlet i medfør af denne lov til brug for Forsyningstilsynets kontrolopgaver i henhold til bekendtgørelse om en indefrysningsordning for høje energiregninger for husstande og virksomheder.«

§ 3

I lov nr. 690 af 6. august 2018 om Forsyningstilsynet, som ændret ved § 7 i lov nr. 923 af 18. maj 2021 og § 2 i lov nr. 898 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

1. I 3, stk. 1, 1. pkt., ændres », hvorved der menes kapitel 6 i lov om miljøbeskyttelse, lov om elforsyning, lov om gasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om fremme af besparelser i energiforbruget eller i regler fastsat i medfør heraf«: til »på forsyningsområdet for el, gas, varme og affald.«

§ 4

Loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Hovedformålet med lovforslaget er at understøtte statens overtagelse af indefrosne beløb fra energivirksomhederne, når indefrysningsperioden udløber den 31. oktober 2023 for el og gas samt den 31. december 2023 for fjernvarme.

Indefrysningsordningen for husholdningers og virksomheders udgifter til el, gas og fjernvarme er en del af aftale om "Vinterhjælp" mellem den daværende regering (Socialdemokratiet) og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Moderaterne af den 23. september 2022.

Indefrysningsordningen blev etableret med henblik på at give husholdninger og virksomheder et pusterum og en sikkerhed i forhold til markante prisstigninger på energi.

Siden aftale om "Vinterhjælp" er prisen på energi faldet betydeligt. Aftalepartierne bag aftalen om "Vinterhjælp" er derfor enige om, at der er behov for en omlægning af aftalen og har indgået aftale af 29. marts 2023 om "Serviceeftersyn og omlægning af indefrysningsordningen".

Med lovforslaget følges der op på aftalen om "Serviceeftersyn og omlægning af indefrysningsordningen".

Lovforslaget indebærer for det første, at staten overtager de indefrosne beløb fra energivirksomhederne, når indefrysningsperioden udløber den 31. oktober 2023 for el og gas samt den 31. december 2023 for fjernvarme. Herefter vil Erhvervsstyrelsen forestå opkrævningen af de indefrosne beløb fra husholdninger og virksomheder, der er tilmeldt ordningen.

Lovforslaget indebærer for det andet, at energivirksomhedernes forpligtelser tilpasses ift., at staten overtager de indefrosne beløb fra energivirksomhederne, når indefrysningsperioden udløber.

Lovforslaget indebærer for det tredje, at Forsyningstilsynets opgavevaretagelse præciseres, således at der i lov om Forsyningstilsynet henvises generelt de forsyningsformer, der er omfattet af Forsyningstilsynets opgavevaretagelse.

2. Lovforslagets baggrund

Aftalen af 29. marts 2023 om "Serviceeftersyn og omlægning af indefrysningsordningen" er indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.

Siden aftale om "Vinterhjælp" er energipriserne faldet betydeligt. Derfor har forholdsvis få husholdninger og virksomheder benyttet sig af indefrysningsordningen. Med få tilmeldte kunder er der en risiko for, at de tilmeldte kunder står over for, at energiselskaberne er nødsaget til at hæve deres administrationsgebyrer betydeligt.

Aftalepartierne er derfor enige om at lave en omlægning af ordningen, så administrationen af ordningen, der i dag varetages af ca. 50 energivirksomheder, overgår til Erhvervsstyrelsen.

Konkret indebærer omlægningen, at Erhvervsstyrelsen overtager de indefrosne beløb fra energivirksomhederne til kurs 100, når indefrysningsperioden udløber den 31. oktober 2023 for el og gas samt den 31. december 2023 for fjernvarme. Herefter vil Erhvervsstyrelsen forestå opkrævningen af de indefrosne beløb fra husholdninger og virksomheder, der er tilmeldt ordningen. Husholdninger og virksomheder afdrager det indefrosne beløb direkte til Erhvervsstyrelsen på tilsvarende vilkår som ved den oprindelige indefrysningsordning - blot med den forskel, at de ikke pålægges gebyrer i afdragsperioden. Det sikrer, at ingen af de tilmeldte husholdninger og virksomheder påføres større omkostninger som følge af, at Erhvervsstyrelsen overtager administrationen af ordningen. Husholdninger og virksomheder, der er tilmeldt ordningen, vil således fortsat have et afdragsfrit år indledningsvist, hvorefter de skal afdrage det indefrosne beløb over de efterfølgende op til 4 år. Det vil fortsat være muligt for husholdninger og virksomheder at tilmelde sig ordningen direkte hos energivirksomhederne frem til indefrysningsperiodens ophør, og både husstande og virksomheder kan til enhver tid afmelde sig ordningen.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger

3.1.1. Gældende ret

Den gældende indefrysningsordning blev indført ved lov nr. 1387 af 5. oktober 2022 om en indefrysningsordning for høje energiregninger, der implementerer den politiske aftale om "Vinterhjælp" af 23. september 2022 indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Moderaterne.

Lovens § 3 og 10 medfører en pligt for energivirksomhederne til at yde indefrysning af betaling for energiregningen for de aftagere, der er i et direkte kundeforhold med energivirksomheden. Loven giver i medfør af § 4 og 11 mulighed for indefrysning i 12 måneder, en afdragspause på et år med en efterfølgende afdragsperiode på 4 år.

Energivirksomhederne er ansvarlige for at opgøre og opkræve det indefrosne beløb efter udløbet af indefrysningsperioden og det afdragsfrie år. Betaler husstanden eller virksomheden ikke på baggrund af energivirksomhedens rykkerskrivelser og dermed ikke opfylder sin betalingsforpligtelse, udgør det væsentlig misligholdelse, og Erhvervsstyrelsen overtager samlet de fordringer, som ikke er blevet betalt.

Energivirksomhederne har ifølge lovens § 4, stk. 6 og 11, stk. 6, ret til at opkræve et gebyr for administration af indefrysningen både for husstande og virksomheder. Energivirksomheden kan kun opkræve gebyrer, der modsvarer omkostninger for administration af ordningen.

3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Indefrysningsordningen blev etableret med henblik på at give husholdninger og virksomheder et pusterum og en sikkerhed i forhold til markante prisstigninger på energi. Siden den politiske aftale om "Vinterhjælp" er energipriserne faldet betydeligt. Derfor har forholdsvis få husholdninger og virksomheder benyttet sig af indefrysningsordningen.

Det er ministeriets vurdering, at med få tilmeldte kunder er der en risiko for, at de tilmeldte kunder står over for, at energiselskaberne er nødsaget til at hæve deres administrationsgebyr betydeligt. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt at lave en omlægning af ordningen.

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet har den 29. marts 2023 indgået en aftale om "Serviceeftersyn og omlægning af indefrysningsordningen". Aftalepartierne er enige om at lave en omlægning af ordningen, så administrationen af ordningen, der i dag varetages af ca. 50 energivirksomheder, overgår til Erhvervsstyrelsen.

3.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at justere lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger således, at energivirksomhedernes rettigheder og forpligtelser tilpasses ift. lovforslagets § 2 om ændring af lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.

Efter lovforslagets § 2 vil staten skulle overtage de indefrosne beløb fra energivirksomhederne til kurs 100, når indefrysningsperioden udløber den 31. oktober 2023 for el og gas samt den 31. december 2023 for fjernvarme. Herefter vil Erhvervsstyrelsen fremadrettet skulle forestå opkrævningen af de indefrosne beløb fra husholdninger og virksomheder, der er tilmeldt ordningen. Husholdninger og virksomheder vil skulle afdrage det indefrosne beløb direkte til Erhvervsstyrelsen på tilsvarende vilkår som ved den oprindelige indefrysningsordning - blot med den forskel, at de ikke pålægges gebyrer i afdragsperioden. Det vil kunne sikre, at ingen af de tilmeldte husholdninger og virksomheder påføres større omkostninger som følge af, at Erhvervsstyrelsen vil overtage administrationen af ordningen. Husholdninger og virksomheder, der er tilmeldt ordningen, vil således fortsat have et afdragsfrit år indledningsvist, hvorefter de skal afdrage det indefrosne beløb over de efterfølgende op til 4 år. Det vil fortsat være muligt for husholdninger og virksomheder at tilmelde sig ordningen direkte hos energivirksomhederne frem til indefrysningsperiodens ophør, og både husstande og virksomheder kan til enhver tid afmelde sig ordningen.

3.2. Lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.

3.2.1. Gældende ret

Den gældende likviditetslåneordning blev indført ved lov nr. 1400 af 31. oktober 2022 om m likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., der ligeledes implementerer en del af den politiske aftale om "Vinterhjælp" af 23. september 2022 indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det konservative Folkeparti, Danmarks-demokraterne, Alternativet og Moderaterne.

Loven giver bl.a. energivirksomhederne adgang til at optage statslige likviditetslån, som gør det muligt at yde deres kunder henstand i form af indefrysning af betaling for energiregningen. Lige som selve indefrysningsordningen består likviditetslåneordningen af en periode, hvor energivirksomheden kan optage lån, efterfulgt af et afdragsfrit år og herefter en afdragsperiode på 4 år.

Loven indeholder desuden bestemmelser, som tillægger Erhvervsstyrelsen en række kontrolbeføjelser i forbindelse med styrelsens administration af de låne- og tilskudsordninger, som etableres i medfør af loven, og som bemyndiger styrelsen til at behandle og videregive disse oplysninger.

Med bekendtgørelse nr. 943 af 24. juni 2023 om tilskud til energivirksomheders implementerings- og administrationsomkostninger ved indefrysning af høje energiregninger for husstande, virksomheder mv. fik energivirksomhederne mulighed for at søge tilskud til dækning af de implementerings- og administrationsomkostninger, de har afholdt i anledning af indefrysningsordningen for høje energiregninger. En del af disse omkostninger kan bestå af lønudgifter afholdt internt i energivirksomheden. I tilfælde, hvor der er tvivl om størrelsen af de ansattes faktiske løn, kan Erhvervsstyrelsen efter gældende ret udbede sig supplerende dokumentation fra energivirksomheden, herunder stille krav om, at en uafhængig revisor skal erklære sig om rigtigheden af det oplyste.

Efter forvaltningslovens regler kan Erhvervsstyrelsen efter anmodning videregive oplysninger til Forsyningstilsynet til brug for udførelsen af dets tilsynsopgaver. Forvaltningsloven giver dog ikke mulighed for en proaktiv og systematisk udveksling af oplysninger til brug herfor.

3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Som anført ovenfor under pkt. 3.1.1.2 indebærer den begrænsede kundetilslutning til indefrysningsordningen for høje energiregninger en risiko for, at energiselskaberne bliver nødsaget til at hæve deres administrationsgebyrer over for de kunder, som er tilmeldt indefrysningsordningen. For at forebygge sådanne gebyrstigninger er aftalepartierne enige om at lave en omlægning af ordningen, så administrationen af ordningen, overgår til Erhvervsstyrelsen.

I sager om tilskud til energivirksomheders implementerings- og administrationsomkostninger kan der være behov for supplerende dokumentation for energivirksomhedens faktiske udgifter. I disse tilfælde kan sagsoplysningsskridt forlænge sagsbehandlingstiden og efter omstændighederne påføre energivirksomheden udgifter til revisorbistand. Af hensyn til en effektiv og korrekt udbetaling af tilskudsmidler vurderes det hensigtsmæssigt at give Erhvervsstyrelsen mulighed for i kontroløjemed at efterprøve det oplyste om internt afholdte lønudgifter i energivirksomheden ved opslag i eIndkomstregistret.

Forsyningstilsynet har udtrykt ønske om, at Erhvervsstyrelsen kan videregive, de oplysninger, som styrelsen indsamler og behandler i medfør af lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordningen for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v. til brug for Forsyningstilsynets kontrolopgaver i henhold til bekendtgørelse om en indefrysningsordning for høje energiregninger for husstande og virksomheder. Efter forvaltningslovens regler har Erhvervsstyrelsen efter anmodning allerede mulighed for at videregive oplysninger til Forsyningstilsynet. Det vurderes dog hensigtsmæssigt at præcisere og tydeliggøre Erhvervsstyrelsens adgang til at udveksle de oplysninger om energiselskaberne, som styrelsen er i besiddelse af med Forsyningstilsynet til brug for dets tilsynsopgaver.

I forbindelse med den offentlige høring over en række bekendtgørelsesudkast på Erhvervsministeriets område vedrørende tilskuds- og likviditetslåneordningerne i anledning af indefrysningsordningen for høje energiregninger fremsatte Forsyningstilsynet ønske om, at Erhvervsstyrelsen kan videregive, de oplysninger, som styrelsen indsamler og behandler i medfør af lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordningen for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v. til brug for Forsyningstilsynets kontrolopgaver i henhold til bekendtgørelse om en indefrysningsordning for høje energiregninger for husstande og virksomheder Efter forvaltningslovens regler har Erhvervsstyrelsen efter anmodning allerede mulighed for at videregive oplysninger til Forsyningstilsynet. Det vurderes dog hensigtsmæssigt at præcisere og tydeliggøre Erhvervsstyrelsens adgang til at udveksle de oplysninger om energiselskaberne, som styrelsen er i besiddelse af med Forsyningstilsynet til brug for dets tilsynsopgaver.

3.2.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslagets § 2 foreslås det, at staten skal overtage de indefrosne beløb fra energivirksomhederne, når indefrysningsperioden udløber den 31. oktober 2023 for el og gas samt den 31. december 2023 for fjernvarme.

Overtagelsen skal som udgangspunkt ske ved modregning i det likviditetslån, energivirksomheden har optaget hos Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen vil herefter forestå administrationen af indefrysningsordningen, herunder opkrævningen af de indefrosne beløb fra de tilmeldte husholdninger og virksomheder. De tilmeldte husholdninger og virksomheder skal herefter afdrage det indefrosne beløb direkte til Erhvervsstyrelsen på tilsvarende vilkår som ved den oprindelige indefrysningsordning - blot med den forskel, at de ikke pålægges gebyrer i afdragsperioden. Det skal sikre, at ingen af de tilmeldte husholdninger og virksomheder påføres større omkostninger som følge af, at Erhvervsstyrelsen overtager administrationen af ordningen. Husholdninger og virksomheder, der er tilmeldt ordningen, vil således fortsat have et afdragsfrit år indledningsvist, hvorefter de skal afdrage det indefrosne beløb over de efterfølgende op til 4 år.

Det foreslås endvidere at udvide Erhvervsstyrelsens adgang til, i kontroløjemed, at indhente oplysninger i sager om tilskud til energivirksomheders implementerings- og administrationsomkostninger ved indefrysning af høje energiregninger for husstande, virksomheder mv., så styrelsen vil få mulighed for at efterprøve oplysninger om energivirksomhedernes ansattes lønforhold ved opslag i eIndkomstregistret. Bemyndigelsen til at indhente oplysninger fra eIndkomstregistret vil være udtrykkeligt begrænset til denne ene tilskudsordning i medfør af lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v. Adgangen til opslag i eIndkomstregistret forudsættes forbeholdt stikprøvevis kontrol samt tilfælde, hvor der er tvivl om rigtigheden af de oplysninger om ansattes lønforhold, som energivirksomheden har angivet i forbindelse med ansøgningen om tilskud. Det forventes således, at det kun vil være nødvendigt at behandle oplysninger om et forholdsvis begrænset antal fysiske personers lønforhold i kontroløjemed for at sikre korrekt udbetaling af tilskudsmidler. Behandlingen af oplysningerne skal i øvrigt ske i overensstemmelse med lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data.

Det foreslås desuden at indføre en generel bemyndigelse til, at Erhvervsstyrelsen fremover kan udveksle de oplysninger om energiselskaberne, som styrelsen kommer i besiddelse af i forbindelse med administrationen af låne- og tilskudsordningerne i medfør af lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., med Forsyningstilsynet til brug for varetagelsen af dets opgaver i henhold til bekendtgørelse om en indefrysningsordning for høje energiregninger for husstande og virksomheder.

3.3. Forsyningstilsynets opgavevaretagelse

3.3.1. Gældende ret

Efter gældende ret varetager Forsyningstilsynet en række opgaver på energiområdet i henhold til bestemmelser herom i lov om Forsyningstilsynet og sektorlovgivningen.

Det følger af den gældende § 3, stk. 1, i lov om Forsyningstilsynet, at Forsyningstilsynet varetager opgaver og beføjelser i medfør af denne lov og sektorlovgivningen, hvorved der menes kapitel 6 i lov om miljøbeskyttelse, lov om elforsyning, lov om gasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om fremme af besparelser i energiforbruget eller i regler fastsat i medfør heraf. Forsyningstilsynet varetager endvidere opgaver og beføjelser i medfør af EU-regulering.

Det følger af forarbejderne til § 3, stk. 1, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 164 som fremsat, side 24, at bestemmelsen har karakter af en henvisning, og Forsyningstilsynet med den foreslåede formulering til enhver tid vil skulle varetage de opgaver og beføjelser, som er fastsat i sektorlovgivningen. Dette omfatter både national lovgivning og EU-retsakter, der tillægger de nationale regulerende myndigheder beføjelser.

3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1, 1. pkt., i lov om Forsyningstilsynet, har alene karakter af en henvisning, der har til hensigt at afgrænse Forsyningstilsynets opgaver til bestemte forsyningsformer. Forsyningstilsynet vil således til enhver tid skulle varetage de opgaver og beføjelser, som er fastsat i sektorlovgivningen. Bestemmelsen er dermed ikke udtryk for, at der ift. Forsyningstilsynets opgavevaretagelse gælder et krav om henvisning til alt sektorlovgivning i lov om Forsyningstilsynet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer således, at Forsyningstilsynet i henhold til den gældende bestemmelse kan behandle sager i henhold til lovgivning, der ligger inden for anvendelsesområdet af de nævnte sektorlove. Dette gælder fx lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger og lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., der vedrører forsyningsområderne for el, gas og opvarmet vand.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer derfor, at der er behov for at præcisere den nuværende ordlyd af bestemmelsen i § 3, stk. 1, 1. pkt., således, at der ift. Forsyningstilsynets opgavevaretagelse og beføjelser henvises generelt til forsyningsformerne inden for el, gas, varme og affald.

En udvidelse af Forsyningstilsynets opgaver og beføjelser til at omfatte andre forsyningsformer end el, gas, varme og affald vil dog fortsat skulle gennemføres ved lovændring, dels af den relevante sektorlovgivning, dels af lov om Forsyningstilsynet.

3.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at præcisere, at Forsyningstilsynet varetager opgaver og beføjelser i medfør sektorlovgivningen på konkrete forsyningsområder.

Formålet med den foreslåede præcisering er at tydeliggøre, at der ikke gælder et krav om henvisning til alt sektorlovgivning i lov om Forsyningstilsynet, når forsyningsformen allerede følger af lov om Forsyningstilsynet. Det vil sige el, gas, varme og affald.

Den foreslåede præcisering vil indebære, at der ift. Forsyningstilsynets opgavevaretagelse generelt vil blive henvist til de omfattede forsyningsområder frem for konkrete love på forsyningsområdet, herunder fx lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger og lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v. Den foreslåede præcisering vil således ikke medføre materielle ændringer ift. Forsyningstilsynets opgavevaretagelse.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Erhvervsstyrelsen overtager alle indefrosne fordringer efter indefrysningsperioden og dermed den samlede administration i tilbagebetalingsperioden. Det medfører, at Erhvervsstyrelsen efter overtagelsen ikke længere skal forholde sig til energivirksomhedernes forskellige procedurer for fakturering, opkrævning og kommunikation over for deres kunder, hvilket vil gøre administrationen enklere. Dertil kommer, at den direkte forbindelse mellem myndigheder og kunder vil kunne reducere omkostninger til håndhævelse og tilsyn samt til eventuelle forbrugerklagesager. Samlet set forventes den enklere administration at opveje den midlertidige belastning, som selve overtagelsen af fordringerne medfører.

Lovforslaget forventes ikke at medføre øvrige økonomiske konsekvenser for staten.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

I forbindelse med overdragelsen af de indefrosne beløb skal energivirksomhederne foretage en opgørelse og indberetning af deres samlede indefrysning til slutbrugerne inklusive renter heraf. Det bemærkes dog, at energivirksomhederne allerede efter gældende ret har pligt til løbende og mindst en gang om året afstemme deres likviditetslån med den faktisk ydede indefrysning til kunderne. Lovforslaget vurderes derfor ikke at have væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for energivirksomhederne.

Med statens overtagelse af de indefrosne beløb overgår administrationen af indefrysningsordningen til Erhvervsstyrelsen. De virksomheder, som er tilmeldt ordningen, skal herefter afdrage på det indefrosne beløb til Erhvervsstyrelsen på samme betingelser som efter gældende ret. Erhvervsstyrelsen opkræver ikke administrationsgebyr fra de virksomheder, som har benyttet sig af indefrysningsordningen.

Lovforslaget forventes ikke at medføre øvrige økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

For de borgere, som har benyttet muligheden for indefrysning, vil der med lovforslaget skulle afdrages på det indefrosne beløb til Erhvervsstyrelsen i stedet for til energivirksomheden. Det vil ske på samme betingelser som efter gældende ret, og Erhvervsstyrelsen vil ikke opkræve administrationsgebyr, så der vil ikke være økonomiske og administrative konsekvenser for disse borgere.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Statens indtræden som kreditor for energikunderne ved indefrysningsordningens afslutning skal godkendes i overensstemmelse med statsstøttereglerne i de midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser for statsstøtteforanstaltninger til støtte for økonomien efter Ruslands aggression mod Ukraine" (2023/C 101/03).

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 7. juli 2023 til den 21. august 2023 været sendt i høring hos nedenstående myndigheder og organisationer m.v. Endvidere har et supplerende lovforslag været sendt i høring i perioden 5. september 2023 til 11. september 2023 hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet - Advokatsamfundet, Akademikerne, Akademisk Arkitektforening, Affald Plus, AffaldVarme Aarhus, Aluminium Danmark, Ankenævnet på Energiområdet, Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, ARI (Affald- og ressourceindustrien under DI), Asfaltindustrien, BAT-kartellet, Better Energy, Billund Vand A/S, Biobrændselsforeningen, Biofos A/S, Blik- og Rørarbejderforbundet, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-Forretninger, Brancheforeningen for Små- og Mellemstore Vindmøller, Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforeningen, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Bopa Law, Business Danmark, Bygge-, Anlægsog Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Bygningssagkyndige & Energikonsulenter, Byggeskadefonden, C4 - Carbon Capture Cluster Copenhagen, Crossbridge Energy Fredericia, Center for Electric Power and Energy (DTU), CEPOS, Cerius, Cevea, Center for Electric Power and Energy (DTU), CTR, CO-industri, Concito, COWI, Copenhagen Merchants, ADB (Association Dansk Biobrændsel), DAKOFA, Dana Petroleum, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), DANICA RESOURCES APS, Danske halmleverandører, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit, Danmarks Vindmølleforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Danske Bygningscenter, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Industri, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Producentansvarssystem, Dansk Retursystem A/S, Dansk Shell A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Standard, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Annoncører og Markedsførere, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Commodities A/S, Danske Energiforbrugere (DENFO), Danske Maritime, Danske Mediedistributører, Danske Regioner, Danske Tegl, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, Datatilsynet, DCC Energi Naturgas, De frie Energiselskaber, DELTA Dansk Elektronik, Rådet for grøn omstilling, DI, DKCPC, DLA Piper Danmark, Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark, DTU - Institut for Vindenergi, DTU - Myndighedsbetjening, EA Energianalyse, E. ON Danmark A/S, EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energi Fyn, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energisammenslutningen, Energi- og Bygningsrådgivning A/S (EBAS), Energycluster, Energisystemer ApS, Energitjenesten, Equinor, Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES-DAA), European Energy, Eurowind Energy A/S, Evida, Everfuel, EWE Energie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F), FDO, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finansforbundet, Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet - FinansDanmark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Elbilister (FDEL), Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark (FPD), Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Fors A/S, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Forsyningstilsynet, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning, Frie Funktionærer, FSE, FSR Danske revisorer, GAFSAM, Gaz-system, GRAKOM, Greenpeace, Green Power Denmark, GreenTech Advisor, Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme, GreenWays, GTS (Godkendt Teknologisk service), Havarikommissionen for Offshore Olie- og Gasaktiviteter, Havarikommissionen, Hess Denmark ApS, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, HOFOR el og varme, HORESTA, SMV danmark, Hulgaard advokater, IBIS, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, Ineos Danmark, Investering Danmark, IT-Branchen, Justitia, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S, Kommunernes Landsforening, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, LCA Center, Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisation, Lokale Pengeinstitutter, Lundsby Biogas, MOE Rådgivende ingeniører, Mellemfolkeligt Samvirke, Metalemballagegruppen, Middelgrundens Vindmøllelaug, Mineralolie Brancheforeningen, Mærsk Drilling, Maabjerg Energy Center - MEC, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy - Muligvis ændres til bare Nature Energy, N1 A/S, NetVarme, Niras, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nordisk Energirådgivning ApS, Noreco, Norlys, NRGi Renewables A/S, Nærbutikkernes Landsforening, Nævnenes Hus, Olie Gas Danmark, Oxfam IBIS, Partnerskabet for Bølgekraft, Planenergi, Plan og Projekt, Plesner Advokatpartnerselskab, Plastindustrien, Radius Elnet A/S, Rambøll, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark, Ren Energi Oplysning (REO), Regstrup Natur og miljøforening, Restaurationsbranchen.dk, Rådet for Bæredygtig Trafik, SEAS-NVE, SEGES, Serviceforbundet, Siemens Gamesa, SKAD - Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark, SMVdanmark, Solar Elements A/S, Solar Lightning Consultants ApS, Solaropti, Spirit Energy, Spyker Energy ApS, SRF Skattefaglig Forening, Statens ByggeforskningsInstitut, Syd Energi (SE), Synergi, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Total S. A., T-REGS, TREFOR/EWII, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, VELTEK - VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, VEKS, VELTEK, Verdo Randers, Vestforbrænding, Vestas Wind systems A/S, Vindenergi Danmark, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark, VNG Danmark AS, Wind Estate A/S, Wintershall Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfonden, Ældre Sagen, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aalborg Portland A/S, Aalborg Energikoncern, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, 123, 92-Gruppen og til følgende kommuner: Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Assens Kommune, Ballerup Kommune, Billund Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune, Brønderslev Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Favrskov Kommune, Faxe Kommune, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Frederiksberg Kommune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune, Furesø Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Greve Kommune, Gribskov Kommune, Guldborgsund Kommune, Haderslev Kommune, Halsnæs Kommune, Hedensted Kommune, Helsingør Kommune, Herlev Kommune, Herning Kommune, Hillerød Kommune, Hjørring Kommune, Holbæk Kommune, Holstebro Kommune, Horsens Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Hørsholm Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ishøj Kommune, Jammerbugt Kommune, Kalundborg Kommune, Kerteminde Kommune, Kolding Kommune, Københavns Kommune, Køge Kommune, Langeland Kommune, Lejre Kommune, Lemvig Kommune, Lolland Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Middelfart Kommune, Morsø Kommune, Norddjurs Kommune, Nordfyns Kommune, Nyborg Kommune, Næstved Kommune, Odder Kommune, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Randers Kommune, Rebild Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune, Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune, Samsø Kommune, Silkeborg Kommune, Skanderborg Kommune, Skive Kommune, Slagelse Kommune, Solrød Kommune, Sorø Kommune, Stevns Kommune, Struer Kommune, Svendborg Kommune, Syddjurs Kommune, Sønderborg Kommune, Thisted Kommune, Tønder Kommune, Tårnby Kommune, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Vejen Kommune, Vejle Kommune, Vesthimmerlands Kommune, Viborg Kommune, Vordingborg Kommune, Ærø Kommune, Aabenraa Kommune, Aalborg Kommune og Aarhus Kommune.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af den gældende § 3, stk. 3, i lov nr. 1387 af 5. oktober 2022 om en indefrysningsordning for høje energiregninger, at energivirksomheden i forbindelse med udsendelse af energiregningen skal oplyse om betaling og indefrysning for den angivne periode og om den akkumulerede indefrysning. Energivirksomheden er således omfattet af denne oplysningsforpligtelse i indefrysningsperioden, det afdragsfrie år og i den efterfølgende afdragsperiode på 4 år.

Det foreslås at, i § 3, stk. 3, indsættes efter »energiregningen«: »i indefrysningsperioden«.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i en omlægning af indefrysningsordningen i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., hvorefter staten overtager alle de indefrosne beløb fra energivirksomhederne. Herefter vil Erhvervsstyrelsen forestå opkrævningen af de indefrosne beløb fra husholdninger og virksomheder, der er tilmeldt ordningen. Husholdninger og virksomheder afdrager det indefrosne beløb direkte til Erhvervsstyrelsen på tilsvarende vilkår som ved den oprindelige indefrysningsordning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at energivirksomhedens forpligtelse til at oplyse om betaling og indefrysning for den angivne periode og om den akkumulerede indefrysning i forbindelse udsendelse af energiregningen ophører ved indefrysningsperiodens udløb.

Til nr. 2

Det følger af den gældende § 4, stk. 6, i lov nr. 1387 af 5. oktober 2022 om en indefrysningsordning for høje energiregninger, at en energivirksomhed kan opkræve et gebyr af en husstand, der anvender indfrysningsordningen. Gebyret må kun opkræves til dækning af energivirksomhedens administrationsomkostninger som følge af indefrysningsordningen. Bestemmelsen indebærer, at en energivirksomhed kan opkræve et gebyr til dækning af virksomhedens administrationsomkostninger som følge af indefrysningsordningen i hele ordningens levetid.

Det foreslås at, i § 4, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »kan«: »i indefrysningsperioden«.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i en omlægning af indefrysningsordningen i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., hvorefter staten vil skulle overtage alle de indefrosne beløb fra energivirksomhederne. Herefter vil Erhvervsstyrelsen skulle forestå opkrævningen af de indefrosne beløb fra husholdninger og virksomheder, der er tilmeldt ordningen. Husholdninger og virksomheder afdrager det indefrosne beløb direkte til Erhvervsstyrelsen på tilsvarende vilkår som ved den oprindelige indefrysningsordning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at energivirksomhederne ikke vil kunne opkræve gebyrer hos brugerne som følge af administration af indefrysningsordningen efter udløbet af indefrysningsperioden. Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at § 7 a, stk. 2, i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., indeholder en hjemmel til en tilskudsordning til energivirksomheders implementerings- og administrationsomkostninger som følge af henstand ydet i henhold til lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger.

Til nr. 3

Det følger af den gældende § 4, stk. 8, i lov nr. 1387 af 5. oktober 2022 om en indefrysningsordning for høje energiregninger, at misligholder en husstand forpligtelsen til rettidigt at betale et afdrag, jf. stk. 5, og har energivirksomheden gennemført sin almindelige rykkerprocedure, forfalder restgælden til betaling. Energivirksomheden opgør restgælden og kontakter Erhvervsstyrelsen med henblik på afkøb af fordringen, jf. lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.

Det foreslås at nyaffatte § 4, stk. 8, således, at staten overtager fordringerne på de indefrosne beløb fra energivirksomhederne i overensstemmelse med lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i en omlægning af indefrysningsordningen i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., hvorefter staten overtager alle de indefrosne beløb fra energivirksomhederne. Herefter vil Erhvervsstyrelsen skulle forestå opkrævningen af de indefrosne beløb fra husholdninger og virksomheder, der er tilmeldt ordningen. Husholdninger og virksomheder afdrager det indefrosne beløb direkte til Erhvervsstyrelsen på tilsvarende vilkår som ved den oprindelige indefrysningsordning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det ikke kun er i tilfælde af en husstands eller virksomheds misligholdelse af betalingsforpligtelsen af afdrag på indefrysningsordningen, at Erhvervsstyrelsen vil kunne overtage fordringen. Staten vil derimod skulle overtage alle de indefrosne beløb fra energivirksomhederne i overensstemmelse med lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.

Til nr. 4

Lov nr. 1400 af 10. oktober 2022 om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v. har, efter sin formålsbestemmelse i § 1, til formål at yde energivirksomhederne likviditetsstøtte og godtgøre de omstillings- og administrationsomkostninger, energivirksomhederne har haft i forbindelse med ordningen. En bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte regler om statens overtagelse af de indefrosne beløb, som griber ind i retsforholdet mellem energivirksomhederne og de hustande, som er tilmeldt indefrysningsordningen, går således ud over rækkevidden af lovens formålsbestemmelse.

Lov nr. 1387 af 5. oktober 2022 om en indefrysningsordning for høje energiregninger har, efter sin brede formålsbestemmelse i § 1, til formål at sikre husstande og virksomheder i Danmark forudsigelighed og tryghed i en periode med høje og uforudsigelige energipriser ved at give mulighed for at indefryse en del af energiregningen til et senere tidspunkt. Lovens § 4 regulerer retsforholdet mellem energivirksomheden og de husstande, som tilmelder sig indefrysningsordningen.

Det foreslås derfor, at der i § 4 i lov en indefrysningsordning for høje energiregninger indføres en ny bestemmelse som stk. 12, som bemyndiger Erhvervsministeren til, efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren, at fastsætte nærmere regler om statens overtagelse af indefrosne beløb ydet til husstande ved indefrysningsperiodens udløb, herunder regler om, hvornår og på hvilke vilkår overtagelsen skal finde sted.

Til nr. 5

Det følger af den gældende § 10, stk. 3, i lov nr. 1387 af 5. oktober 2022 om en indefrysningsordning for høje energiregninger, at energivirksomheden i forbindelse med udsendelse af energiregningen skal oplyse om betaling og indefrysning for den angivne periode og om den akkumulerede indefrysning. Energivirksomheden er således omfattet af denne oplysningsforpligtelse i indefrysningsperioden, det afdragsfrie år og i den efterfølgende afdragsperiode på 4 år.

Det foreslås at, i § 10, stk. 3, indsættes efter »energiregningen«: »i indefrysningsperioden«.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i en omlægning af indefrysningsordningen i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., hvorefter staten vil skulle overtager alle de indefrosne beløb fra energivirksomhederne. Herefter vil Erhvervsstyrelsen skulle forestå opkrævningen af de indefrosne beløb fra husholdninger og virksomheder, der er tilmeldt ordningen. Husholdninger og virksomheder afdrager det indefrosne beløb direkte til Erhvervsstyrelsen på tilsvarende vilkår som ved den oprindelige indefrysningsordning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at energivirksomhedens forpligtelse til at oplyse om betaling og indefrysning for den angivne periode og om den akkumulerede indefrysning i forbindelse udsendelse af energiregningen vil ophøre ved udløb af indefrysningsperioden.

Til nr. 6

Det følger af den gældende § 11, stk. 6, i lov nr. 1387 af 5. oktober 2022 om en indefrysningsordning for høje energiregninger, at en energivirksomhed kan opkræve et gebyr af en virksomhed, der anvender indfrysningsordningen. Gebyret må kun opkræves til dækning af energivirksomhedens administrationsomkostninger som følge af indefrysningsordningen. Bestemmelsen indebærer, at en energivirksomhed kan opkræve et gebyr til dækning af energivirksomhedens administrationsomkostninger som følge af indefrysningsordningen i hele ordningens levetid.

Den foreslås at, i § 11, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »kan«: »i indefrysningsperioden«.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i en omlægning af indefrysningsordningen i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., hvorefter staten overtager alle de indefrosne beløb [inklusive renter heraf] fra energivirksomhederne. Herefter vil Erhvervsstyrelsen skulle forestå opkrævningen af de indefrosne beløb [inklusive renter heraf] fra de husholdninger og virksomheder, der er tilmeldt ordningen. Husholdninger og virksomheder afdrager det indefrosne beløb direkte til Erhvervsstyrelsen på tilsvarende vilkår som ved den oprindelige indefrysningsordning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at energivirksomhederne ikke vil kunne opkræve gebyrer hos brugerne som følge af administration af indefrysningsordningen, når staten har overtaget de indefrosne beløb fra energivirksomhederne. Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at § 7 a, stk. 2, i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., indeholder en hjemmel til en tilskudsordning til energivirksomheders gebyrer som følge af henstand ydet i henhold til lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger.

Til nr. 7

Det følger af den gældende § 11, stk. 7, i lov nr. 1387 af 5. oktober 2022 om en indefrysningsordning for høje energiregninger, at misligholder en virksomhed forpligtelsen til rettidigt at betale et afdrag, jf. stk. 5, og har energivirksomheden gennemført sin almindelige rykkerprocedure, forfalder restgælden til betaling. Energivirksomheden opgør restgælden og kontakter Erhvervsstyrelsen med henblik på afkøb af fordringen, jf. lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.

Den foreslås at nyaffatte § 11, stk. 7, således, at staten overtager fordringerne på de indefrosne beløb inklusive renter heraf fra energivirksomhederne i overensstemmelse med lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i en omlægning af indefrysningsordningen i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., hvorefter staten overtager alle de indefrosne beløb inklusive renter heraf fra energivirksomhederne. Herefter vil Erhvervsstyrelsen forestå opkrævningen af de indefrosne beløb fra husholdninger og virksomheder, der er tilmeldt ordningen. Husholdninger og virksomheder afdrager det indefrosne beløb direkte til Erhvervsstyrelsen på tilsvarende vilkår som ved den oprindelige indefrysningsordning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det ikke kun er i tilfælde af en husstands eller virksomheds misligholdelse af betalingsforpligtelsen af afdrag på indefrysningsordningen, at Erhvervsstyrelsen vil kunne overtage fordringen. Staten vil derimod skulle overtage alle de indefrosne beløb inklusive renter heraf fra energivirksomhederne i overensstemmelse med lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.

Til nr. 8

Lov nr. 1400 af 10. oktober 2022 om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v. har, efter sin formålsbestemmelse i § 1, til formål at yde energivirksomhederne likviditetsstøtte og godtgøre de omstillings- og administrationsomkostninger, energivirksomhederne har haft i forbindelse med ordningen. En bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte regler om statens overtagelse af de indefrosne beløb, som griber ind i retsforholdet mellem energivirksomhederne og de virksomheder, som er tilmeldt indefrysningsordningen, går således ud over rækkevidden af lovens formålsbestemmelse

Lov nr. 1387 af 5. oktober 2022 om en indefrysningsordning for høje energiregninger har, efter sin brede formålsbestemmelse i § 1, til formål at sikre husstande og virksomheder i Danmark forudsigelighed og tryghed i en periode med høje og uforudsigelige energipriser ved at give mulighed for at indefryse en del af energiregningen til et senere tidspunkt. Lovens § 11 regulerer retsforholdet mellem energivirksomheden og de virksomheder, som tilmelder

Det foreslås derfor at der i § 11 i lov en indefrysningsordning for høje energiregninger indføres en ny bestemmelse som stk. 12, som bemyndiger Erhvervsministeren til, efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren, at fastsætte nærmere regler om statens overtagelse af indefrosne beløb ydet til virksomheder ved indefrysningsperiodens udløb, herunder regler om, hvornår og på hvilke vilkår overtagelsen skal finde sted.

Til § 2

Til nr. 1

Indefrysningsordningen for høje energiregninger administreres af energivirksomhederne, som derved agerer formidler af den statslige henstandsordning. Energivirksomhedernes administration af indefrysningsordningen er reguleret ved lov nr. 1387 af 5. oktober 2022 om en indefrysningsordning for høje energiregninger samt ved bekendtgørelse nr. 1428 af 31. oktober 2022 om en indefrysningsordning for høje energiregninger for husstande og virksomheder, som er udstedt med hjemmel i loven.

Efter bekendtgørelsens § 22, stk. 1, løber indefrysningsperioden for el og gas fra den 1. november 2022 til og med den 31. oktober 2023. Efter bekendtgørelsens § 22 stk. 2 løber indefrysningsperioden for opvarmet vand fra den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2023. Efter indefrysningsperioden følger en afdragsfri periode af op til et års varighed, hvorefter kunderne har mulighed for at afdrage det indefrosne beløb over en periode på op til fire år.

For at muliggøre indefrysningsordningen for høje energiregninger, blev der med lov nr. 1400 af 10. oktober 2022 om likviditetslån mv. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder mv. etableret en likviditetsstøtteordning. Ordningen giver energivirksomhederne mulighed for at optage statslige likviditetslån svarende til den henstand, som energivirksomhederne yder deres kunder i form af indefrysning af høje energiregninger. Af statsstøtteretlige hensyn er energivirksomhederne i medfør af lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger pålagt at optage likviditetslån svarende til den faktisk ydede indefrysning til kunderne efter lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger, jf. § 4, stk. 7 i bekendtgørelse nr. 1428 af 31. oktober 2022 om en indefrysningsordning for høje energiregninger for husstande og virksomheder.

Efter bekendtgørelse nr. 1427 af 31. oktober 2022 om likviditetslån mv. til energivirksomheder ved indefrysning af høje energiregninger for husstande, virksomheder mv. har energivirksomhederne pligt til at afstemme likviditetslånet med den faktisk ydede indefrysning mindst en gang om året. Energivirksomhederne forudsættes således løbende at nedbringe deres samlede likviditetslån i takt med kundernes afdrag på de indefrosne beløb.

Det foreslås, at der efter § 4 i lov nr. 1400 af 10. oktober 2022 om likviditetslån mv. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder mv. indsættes en ny bestemmelse som § 4 a.

Det foreslås i stk. 1, at staten efter udløbet af indefrysningsperioden overtager indefrosne krav inklusive tilskrevne renter, der er omfattet af lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger.

Efter indefrysningsperiodernes udløb, den 31. oktober 2023 for el og gas samt den 31. december 2023 for fjernvarme, vil Erhvervsstyrelsen overtage de indefrosne beløb inklusive renter heraf fra energivirksomhederne.

Det vil fortsat være muligt for husholdninger og virksomheder at tilmelde sig ordningen direkte hos energivirksomhederne frem til indefrysningsperiodens ophør, ligesom både husstande og virksomheder til enhver tid kan afmelde sig ordningen. De husholdninger og virksomheder, der er tilmeldt ordningen, vil fortsat få mulighed for et afdragsfrit år efter indefrysningsperiodens udløb, hvorefter de skal afdrage det indefrosne beløb over de følgende 4 år.

Efter lovens § 8, administrerer Erhvervsstyrelsen overtagelses-, låne og tilskudsordningerne efter lovens kapitel 2-4 a. Erhvervsstyrelsen vil derfor komme til at forestå opkrævningen af de indefrosne beløb fra de husholdninger og virksomheder, der er tilmeldt ordningen. De tilmeldte husholdninger og virksomheder skal dermed afdrage de indefrosne beløb inklusive renter heraf direkte til Erhvervsstyrelsen, når den afdragsfri periode efter indefrysningsperioden udløber. De tilmeldte husstande og virksomheder skal dog ikke længere betale administrationsgebyrer efter Erhvervsstyrelsens overtagelse af de indefrosne beløb.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke ved den pligt, energivirksomhederne efter gældende ret har til at optage likviditetslån svarende til den faktisk ydede indefrysning til kunderne.

Det bemærkes i den forbindelse, at energivirksomheder, som tilbyder deres kunder henstand med betalingen af energiregninger uden at optage likviditetslån, ikke opfylder kriterierne for indefrysningsordningen. Den ydede henstand vil i givet fald være omfattet af reglerne i bl.a. lov om finansiel virksomhed, og energivirksomheden vil skulle leve op til reglerne heri. En sådan henstand vil heller ikke være omfattet af § 3 a i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., som midlertidigt undtager energivirksomhederne fra den kvartalsvise indberetningspligt efter skatteindberetningslovens § 15 for så vidt angår indefrysning ydet til kunderne i medfør af lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger.

Endelig foreslås det i stk. 2, at Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om statens overtagelse af indefrosne beløb ved indefrysningsperiodens udløb, herunder regler om, hvornår og på hvilke vilkår overtagelsen skal finde sted.

Erhvervsministeren forudsættes efter den foreslåede bestemmelse at fastsætte nærmere regler om vilkårene og proceduren for statens overtagelse af de indefrosne beløb, herunder om renter og afdrag på energivirksomhedens likviditetslån i forbindelse med overtagelsen.

Til nr. 2

Efter den gældende § 9 stk. 2, fastsætter erhvervsministeren nærmere regler om energivirksomheders og energiintensive virksomheders slutafregning ved likviditetslåneordningens ophør, ved udløb af en samlet indefrysningsperiode samt ved et energivirksomheds eventuelle ophør eller opløsning. Der kan i den forbindelse fastsættes regler om, at visse energivirksomheder og energiintensive virksomheders slutafregningsopgørelser skal påtegnes af en godkendt revisor.

Det foreslås at ændre § 9, stk. 2, således, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om energivirksomheders og energiintensive virksomheders slutafregning ved likviditetslåneordningens ophør, ved indefrysningsperiodens udløb og ved en energivirksomheds eventuelle ophør eller opløsning. Der kan i den forbindelse fastsættes regler om, at visse energivirksomheders og energiintensive virksomheders slutafregningsopgørelser skal påtegnes af en godkendt revisor.

Den foreslåede ændring af bemyndigelsesbestemmelse svarer i det væsentligste til den gældende bestemmelse, dog med den forskel, bemyndigelsen til at fastsætte regler om slutafregning udvides til også at omfatte situationen, hvor staten, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, overtager de indefrosne fordringer fra energivirksomheden inden likviditetslåneordningens ophør. Det vil dermed blive muligt at udstede regler om energivirksomhedernes slutafregning i forbindelse med statens overtagelse af fordringerne ved indefrysningsperiodens ophør.

Til nr. 3

ved administrationen af bekendtgørelse om tilskud til energivirksomheders implementerings- og administrationsomkostninger ved indefrysning af høje energiregninger for husstande, virksomheder mv. i forbindelse med kontrollen, indsamle, samkøre, videregive og foretage anden behandling af oplysninger om ansatte i energivirksomhedens lønforhold fra eIndkomstregistret, jf. lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data.

Den foreslåede bestemmelse tager navnlig sigte på Erhvervsstyrelsens mulighed for at bekræfte oplysninger om de ansatte i energivirksomhedernes lønforhold i forbindelse med behandlingen og kontrollen af ansøgninger efter bekendtgørelse nr. 943 af 24. juni 2023 om tilskud til energivirksomheders implementerings- og administrationsomkostninger ved indefrysning af høje energiregninger for husstande, virksomheder mv. Den foreslåede bestemmelse skal gøre det muligt for Erhvervsstyrelsen at sammenholde det af energivirksomhederne oplyste om udgifterne til internt afholdte omkostninger til aflønning af de ansatte, som har arbejdet med implementeringen og administrationen af indefrysningsordningen, med energivirksomhedernes faktiske lønindberetninger for de pågældende ansatte. Behandlingen af oplysningerne skal ske i overensstemmelse med lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data.

Efter det foreslåede stk. 8, kan Erhvervsstyrelsen videregive oplysninger indsamlet og behandlet i medfør af lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v. til brug for Forsyningstilsynets kontrolopgaver i henhold til bekendtgørelse om en indefrysningsordning for høje energiregninger for husstande og virksomheder.

Med den foreslåede bestemmelse etableres der udtrykkelig lovhjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan stille de data, som styrelsen modtager og behandler i medfør af lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., til rådighed for Forsyningstilsynets tilsyn med energivirksomhederne i henhold til bekendtgørelse om en indefrysningsordning for høje energiregninger for husstande og virksomheder. Erhvervsstyrelsen er dermed forpligtet til at stille data til rådighed for Forsyningstilsynet. Den foreslåede bestemmelse skal understøtte Forsyningstilsynets tilsyn med energivirksomhedernes fastsættelse af gebyret, jf. § 21, stk. 1, jf. §§ 11-12 i bekendtgørelse nr. 868 af 20. juni 2023 om en indefrysningsordning for høje energiregninger for husstande og virksomheder.

Til § 3

Til nr. 1

Det følger af den gældende § 3, stk. 1, 1. pkt., i lov om Forsyningstilsynet, at Forsyningstilsynet varetager opgaver og beføjelser i medfør af denne lov og sektorlovgivningen, hvorved der menes kapitel 6 i lov om miljøbeskyttelse, lov om elforsyning, lov om gasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om fremme af besparelser i energiforbruget eller i regler fastsat i medfør heraf. Forsyningstilsynet varetager endvidere opgaver og beføjelser i medfør af EU-regulering.

Det følger af forarbejderne til § 3, stk. 1, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 164 som fremsat, side 24, at bestemmelsen har karakter af en henvisning, og Forsyningstilsynet med den foreslåede formulering til enhver tid vil skulle varetage de opgaver og beføjelser, som er fastsat i sektorlovgivningen. Dette omfatter både national lovgivning og EU-retsakter, der tillægger de nationale regulerende myndigheder beføjelser.

Det foreslås at, i 3, stk. 1, 1. pkt., ændres », hvorved der menes kapitel 6 i lov om miljøbeskyttelse, lov om elforsyning, lov om gasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om fremme af besparelser i energiforbruget eller i regler fastsat i medfør heraf«: til »på forsyningsområdet for el, gas, varme og affald.«

Den foreslåede ændring er begrundet i et behov for at præcisere, at der ikke gælder et krav om henvisning til alt sektorlovgivning i lov om Forsyningstilsynet, når forsyningsformen allerede følger af lov om Forsyningstilsynet. Det tydeliggøres således, at bestemmelsen alene har karakter af en henvisning, der afgrænser Forsyningstilsynets varetagelse af opgaver og beføjelser i medfør sektorlovgivningen til forsyningsområderne inden for el, gas, varme og affald.

Den foreslåede bestemmelse er en præcisering af gældende ret og vil ikke medføre materielle ændringer.

Til § 4

Det foreslås i § 4, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland og vil heller ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, fordi hovedlovene ikke gælder eller kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov