Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2023)

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og forskellige andre love (Et forbedret arbejdsskadesystem og lettere adgang til erstatning i forbindelse med vold på arbejdspladsen)

(Lovforslag nr. L 23)

Enhver arbejdsskade er én for meget, og så mange arbejdsskader som muligt skal forebygges. Men når skaden er sket, er det vigtigt, at vi har et arbejdsskadesystem, der griber dem, som har været så uheldige at komme til skade ved eller blive syge af deres arbejde.

I efteråret 2022 blev der indgået en bred politisk aftale med fokus på at styrke og forbedre det danske arbejdsskadesystem. Aftalen indeholder en række nye initiativer, der bl.a. har fokus på at støtte tilskadekomne i at blive selvforsørgende og bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, bidrage til kortere sagsbehandlingstid og sagsforløb samt forbedre erstatningssystemet.

Lovforslagets formål er at indfri de politiske intentioner i arbejdsskadeaftalen, og forslaget udmønter derved de dele af aftalen, som kræver lovændring.

Med lovforslaget gennemføres en række initiativer til at understøtte tilskadekomnes tilknytning til arbejdsmarkedet. Det sker fx ved at etablere mulighed for uddannelsesgodtgørelse efter en arbejdsskade, hvor tilskadekomne under uddannelsen modtager en godtgørelse på 83 pct. af deres hidtidige løn. Dertil tilføjes en formålsbestemmelse til loven om tilknytning til arbejdsmarkedet.

Lovforslaget har også til formål at bidrage til kortere sagsbehandlingstider og forenklede sagsforløb. Det sker fx ved at indføre en ny og forenklet årslønsberegning i forbindelse med udmåling af erstatning for erhvervsevnetab. Med lovforslaget vil tilskadekomnes årsløn før skaden herefter som hovedregel blive fastsat som den samlede lønindkomst i det bedste indtægtsår ud af de seneste fem år forud for skaden. Derudover foreslås en række yderligere lovændringer, der skal bidrage til samlede kortere sagsforløb, som fx ændrede genoptagelsesregler, så genoptagelse betinges af, at tilskadekomne kan sandsynliggøre, at der vil være grundlag for en ændret afgørelse ved fornyet behandling af sagen, og der indføres større intervaller i udmålingen af erstatning for tab af erhvervsevne. Der indføres en forsøgsordning, hvor udvalgte forsikringsselskaber gives mulighed for at træffe afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet. Hensigten er at forkorte sagsbehandlingstiden og samtidig sikre, at kvaliteten bevares. Derudover indføres der bøder for professionelle aktører, der ikke rettidigt bidrager til arbejdsskadesagens oplysning, samt en søgsmålsfrist og krav om at have udnyttet den administrative rekurs, før en sag kan indbringes for domstolene.

Formålet om et forbedret erstatningssystem understøttes bl.a. med forslaget om at indføre en ny voldsskadeforsikringsordning, der skal sikre omsorgspersonale lettere adgang til supplerende erstatning, hvis de udsættes for vold fra de borgere, de er ansat til at drage omsorg for. Med indførelsen af forsikringsordningen forpligtes visse offentlige og private arbejdsgivere til at tegne denne forsikring. Derudover indføres automatisk forsørgertabserstatning til alle børn og unge, der har ret til erstatning for tab af forsørger, til de fylder 21 år, og erstatningsniveauet for permanente behandlingsudgifter og hjælpemidler hæves.

Herudover gennemføres en række mindre ændringer i form af opdateringer, præciseringer og forenklinger af arbejdsskadesikringsloven.

På den baggrund foreslås det, at lov om arbejdsskadesikring ændres, så det danske arbejdsskadesystem styrkes og forbedres.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.