Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 5. december 2023
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
arbejdsskadesikring og forskellige andre love
(Et forbedret arbejdsskadesystem og lettere
adgang til erstatning i forbindelse med vold på
arbejdspladsen)
Beskæftigelsesministeriet
§ 1
I lov om arbejdsskadesikring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1186 af 19. august 2022, som
ændret ved § 20 i lov nr. 753 af 13. juni 2023,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 1, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »arbejdsskade«: »og at
understøtte, at tilskadekomne i størst mulig
udstrækning bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet efter
en arbejdsskade.«
2. I
§ 11 indsættes efter nr. 3
som nyt nummer:
»4)
uddannelsesgodtgørelse, jf. § 18 b,«.
Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.
3. I
§ 15, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »§ 27, stk. 4, for tab af
erhvervsevne« til: »stk. 7«.
4. I
§ 15 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling
fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring årligt
inden udgangen af oktober måned de nærmere regler for
omsætning af erstatning for permanente udgifter til
helbredelse, optræning og hjælpemidler, jf. stk. 3, 2.
pkt., til et engangsbeløb, der tilkendes og beregnes det
følgende år.«
5. §
16 affattes således:
Ȥ 16. Selvforsikrede
arbejdsgivere, jf. § 48, stk. 5, kan ved arbejdsulykker, jf.
§ 6, beslutte at afholde udgifter til konkrete indsatser, der
understøtter tilskadekomnes mulighed for at bevare eller
genskabe tilknytningen til arbejdsmarkedet, når udgifterne
ikke kan afholdes efter § 15, sundhedsloven eller som led i
behandlingen på offentligt sygehus.«
6. I
§ 17, stk. 1, indsættes
efter 1. pkt. som nye punktummer:
»Tabet af erhvervsevne
fastsættes på grundlag af forskellen mellem
tilskadekomnes indtjeningsevne før arbejdsskaden, jf. stk.
2, og indtjeningsevnen efter arbejdsskaden, jf. stk. 3. Tabet af
erhvervsevne fastsættes til 15, 20, 30, 40, 50, 60, 70, 80,
90 eller 100 pct.«
7. I
§ 17 indsættes efter stk. 1
som nye stykker:
»Stk. 2.
Indtjeningsevnen før arbejdsskaden svarer til den
årsløn, der er fastsat efter § 24, opreguleret
til afgørelsestidspunktet. Er tilskadekomnes
årsløn fastsat til den maksimale årsløn i
§ 24, stk. 10, 1. pkt., udgør indtjeningsevnen
før arbejdsskaden den faktiske samlede indkomst ved arbejde
efter § 24, stk. 1 eller 2, opreguleret til
afgørelsestidspunktet, jf. § 24, stk. 7, efter
princippet i § 25, stk. 1.
Stk. 3.
Indtjeningsevnen efter arbejdsskaden fastsættes til
tilskadekomnes indtjening på afgørelsestidspunktet,
jf. dog stk. 4.«
Stk. 2-9 bliver herefter stk. 4-11.
8. I
§ 17, stk. 2, der bliver stk. 4,
ændres »tabet af erhvervsevne« til:
»erhvervsevnetabet«, og »optræning«
ændres til: »genoptræning el.lign.«
9. I
§ 17, stk. 3, der bliver stk. 5,
indsættes efter »erhvervsevnetab«: », jf.
dog § 18 c«.
10. I
§ 17, stk. 5 og 6, der bliver stk. 7 og 8, § 20, stk. 2, 1. pkt., § 21, stk.
1, to steder i stk. 2, 1. pkt.,
og i stk. 2, 2. pkt., § 24, stk. 8, 1.
pkt., § 27, stk. 5, 2. pkt., § 29, stk. 1, 1. pkt.,
§ 42, stk. 2, og § 43, 2.
pkt., ændres »ydelse« til:
»erstatning«.
11. I
§ 17, stk. 6, der bliver stk. 8,
indsættes som 2. pkt.:
»For tilskadekomne, der har
gennemført en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse,
jf. § 18 a, udgør den løbende erstatning for
skader, der har givet anledning til, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring har igangsat visitation til
uddannelsesgodtgørelse, jf. § 18 a, stk. 1, ved
fuldstændigt tab af erhvervsevne 100 pct. af tilskadekomnes
årsløn, jf. § 24, og ved nedsættelse af
erhvervsevnen en forholdsmæssig del heraf.«
12. I
§ 17, stk. 9, der bliver stk. 11,
ændres »stk. 7 og 8« til: »stk. 9 og
10«.
13. § 17
a, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Indtjeningsevnen før arbejdsskaden svarer til den
årsløn, der er fastsat efter § 24, opreguleret
til afgørelsestidspunktet. Er tilskadekomnes
årsløn fastsat til den maksimale årsløn i
§ 24, stk. 10, 1. pkt., udgør indtjeningsevnen
før arbejdsskaden den faktiske samlede indkomst ved arbejde
efter § 24, stk. 1 eller 2, og opreguleret til
afgørelsestidspunktet, jf. § 24, stk. 7, efter
princippet i § 25, stk. 1. For tilskadekomne, som kommer til
skade i et fleksjob, udgør indtjeningsevnen før
arbejdsskaden den fastsatte årsløn, jf. § 24,
stk. 2, nr. 12, opreguleret til afgørelsestidspunktet med
tillæg af tilskuddet fra kommunen opreguleret til
afgørelsestidspunktet.«
14. I
§ 17 a indsættes efter stk.
3 som nye stykker:
»Stk. 4.
For personer, der er visiteret til fleksjob, vil en kommunes
afgørelse om en sanktion om manglende ret til
ledighedsydelse i en periode, jf. § 76, § 77 a, stk. 3 og
4, og § 77 b, stk. 1, jf. dog § 77 b, stk. 2, i lov om
aktiv socialpolitik, medføre fradrag i en fremtidig
udbetaling af erstatning for tab af erhvervsevne, jf. stk. 1.
Stk. 5.
Størrelsen på fradraget efter stk. 4 vil svare til 10
pct. af det fastsatte erstatningsbeløb for tab af
erhvervsevne på tidspunktet for sanktionen. Perioden for
fradraget i erstatningen for tab af erhvervsevne vil svare til den
periode, som sanktionen i ledighedsydelsen varer. Mister
tilskadekomne retten til ledighedsydelse, sker der alene fradrag i
erstatningen for den periode, der går, fra at tilskadekomne
mister ledighedsydelsen, og indtil tilskadekomne er ansat i et
fleksjob.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 6.
15. I
§ 18, stk. 3, 1. og 2. pkt., og stk.
4, ændres »611.500 kr.« til:
»1.013.500 kr. (2024-niveau).«
16. I
§ 18 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6.
Uanset stk. 5, 1. pkt., sker nedsættelse af
godtgørelsen for tilskadekomne pr. 1. juli 2035 og frem med
1 pct. for hvert år, den pågældende var
ældre end 40 år ved arbejdsskadens indtræden, og
med yderligere 1 pct. for hvert år, den
pågældende var ældre end 60 år ved
arbejdsskadens indtræden. Godtgørelsen nedsættes
dog ikke yderligere efter det fyldte 70. år.«
17.
Efter § 18 indsættes før overskriften før
§ 19:
»Uddannelsesgodtgørelse
§ 18 a. I sager, der er
omfattet af loven, og hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke
har truffet endelig afgørelse om tab af erhvervsevne,
træffer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse om,
at tilskadekomne kan tage en konkret erhvervskompetencegivende
uddannelse i overensstemmelse med stk. 2, nr. 1 og 2, med
uddannelsesgodtgørelse, når tilskadekomne
1) er uden for
beskæftigelse eller i en opsigelsesperiode, der
udløber inden start på uddannelsen,
2)
skønnes fremover ikke at kunne anvende sin uddannelse eller
varetage et arbejde inden for tidligere arbejdsområder
på fuld tid som følge af arbejdsskaden og
3)
skønnes med en erhvervskompetencegivende uddannelse at
få bedre indtjeningsmuligheder end uden uddannelsen.
Stk. 2. For
tilskadekomne, der opfylder vilkårene i stk. 1 og forventes
at få fastsat en mengrad på mindst 10 pct. som
følge af en eller flere arbejdsskader, hvoraf den seneste
skade forventes at medføre tilkendelse af men på
mindst 5 pct., og som ønsker at tage en
erhvervskompetencegivende uddannelse med
uddannelsesgodtgørelse, indhenter Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring forud for afgørelsen, jf. stk. 1,
oplysninger fra bopælskommunen om tilskadekomnes ønske
til uddannelse og kommunens vurdering af, om
1) uddannelsen
er en erhvervskompetencegivende uddannelse inden for et
område med behov for arbejdskraft og
2) tilskadekomne
forventes at kunne gennemføre uddannelsen og varetage et
ordinært job på almindelige vilkår efter
uddannelsen.
§ 18 b. Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring træffer afgørelse om
uddannelsesgodtgørelsens størrelse.
Stk. 2.
Uddannelsesgodtgørelse tilkendes fra den 1. i den
måned, hvor uddannelsen starter, og indtil udgangen af den
måned, hvor uddannelsen forventes at slutte.
Uddannelsesgodtgørelse kan tilkendes i højst 48
måneder og højst frem til folkepensionsalderen. For
tilskadekomne, som ikke har afsluttet sin uddannelse inden for 48
måneder på grund af orlov, hvor der er ret til
fravær efter barselsloven, kan uddannelsesgodtgørelsen
forlænges i den resterende del af uddannelsens normerede tid,
dog højst i en periode svarende til den afholdte orlov.
Stk. 3.
Uddannelsesgodtgørelsen udgør 83 pct. af
tilskadekomnes årsløn, jf. § 24, dog minimum 110
pct. af den maksimale dagpengesats efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. I en forlænget periode
med uddannelsesgodtgørelse, jf. stk. 2, 3. pkt.,
udgør uddannelsesgodtgørelsen et beløb
svarende til den maksimale barselsdagpengesats.
Stk. 4.
Øvrig A- og B-indkomst i perioden, hvor der er tilkendt
uddannelsesgodtgørelse, fradrages som udgangspunkt i
uddannelsesgodtgørelsen, jf. stk. 5.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om behandlingen af sager om uddannelsesgodtgørelse,
herunder om beregning, tidsfrister, fradrag og efterregulering
på baggrund af øvrig A- og B-indkomst og udveksling af
oplysninger mellem kommuner, Udbetaling Danmark,
arbejdsløshedskasser og forsikringsselskaber.
§ 18 c. Der kan ikke tilkendes
erstatning for tab af erhvervsevne efter denne lov for en skade,
der har givet anledning til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
har igangsat visitation til uddannelsesgodtgørelse, jf.
§ 18 a, stk. 1, i samme periode, hvor der udbetales
uddannelsesgodtgørelse. Udbetaling af allerede tilkendt
midlertidig erstatning for erhvervsevnetab for skader efter 1. pkt.
ophører, når tilskadekomne modtager
uddannelsesgodtgørelse. Den finansieringspligtige efter
§ 18 e, stk. 3, kan modregne for meget udbetalt erstatning for
tab af erhvervsevne efter denne lov i perioder, hvor tilskadekomne
har modtaget uddannelsesgodtgørelse for samme skade i
fremtidige udbetalinger af erstatning og
uddannelsesgodtgørelse, jf. § 11, nr. 2 og 4, til
tilskadekomne.
§ 18 d. Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring indhenter løbende oplysninger om, hvorvidt
tilskadekomne er indskrevet på uddannelsen, jf. § 18 a,
er studieaktiv, holder orlov eller er syg.
Stk. 2.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse om,
at uddannelsesgodtgørelsen ophører for tilskadekomne,
som holder anden orlov fra uddannelsen end orlov, hvor der er ret
til fravær efter barselsloven. Tilskadekomne skal straks give
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring besked, hvis denne vil holde orlov
fra uddannelsen. Tilskadekomne, der har ret til fravær efter
barselsloven, kan inden for de 48 måneder, jf. § 18 b,
stk. 2, 2. pkt., modtage uddannelsesgodtgørelse under orlov
fra uddannelsen i op til 9 måneder, dog op til 12
måneder, hvis tilskadekomne er enlig forsørger.
Afgørelsen efter 1. pkt. har virkning fra udgangen af den
måned, hvor orloven begynder.
Stk. 3.
Tilskadekomne skal straks give Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
besked med lægelig dokumentation, hvis tilskadekomne ikke har
deltaget i uddannelsen på grund af længerevarende
sygdom i mere end 30 dage. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
træffer afgørelse om, at
uddannelsesgodtgørelsen ophører, når
tilskadekomne på grund af sygdom ikke har deltaget i
uddannelsen i mere end 6 måneder i sammenhæng eller i
mere end 30 dage for fjerde gang. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
træffer ligeledes afgørelse om, at
uddannelsesgodtgørelsen ophører, når
tilskadekomne orienterer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om
sygdom, der forventes at indebære fravær fra
uddannelsen i mere end 6 måneder. Afgørelsen efter 2.
og 3. pkt. har virkning fra udgangen af den måned, hvor
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer
afgørelsen.
Stk. 4.
Tilskadekomne skal straks give Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
besked, hvis tilskadekomne ikke er studieaktiv, eller hvis
tilskadekomne udskrives af uddannelsen. Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring træffer afgørelse om, at
uddannelsesgodtgørelsen ophører, når
tilskadekomne ikke er studieaktiv eller er udskrevet af
uddannelsen. Afgørelsen har virkning fra udgangen af den
måned, hvor tilskadekomne ifølge
uddannelsesinstitutionen ikke længere var studieaktiv, eller
den måned, hvor tilskadekomne er udskrevet af
uddannelsesinstitutionen, når tilskadekomne forinden dette
tidspunkt var studieaktiv.
Stk. 5.
Tilskadekomne skal straks give besked til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring om overgang til social pension, jf. lov om social
pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring stopper udbetalingen af
uddannelsesgodtgørelse fra det tidspunkt, hvor tilskadekomne
overgår til at modtage pension, jf. 1. pkt.
Stk. 6. I
tilfælde, hvor uddannelsesgodtgørelsen er
ophørt, jf. stk. 2-4, vil tilskadekomne én gang
på ny kunne anmode om at få tilkendt
uddannelsesgodtgørelse, jf. § 18 a.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings opfølgning
på tilskadekomnes deltagelse i uddannelsen, herunder krav til
dokumentationen for tilskadekomnes deltagelse, orlov eller sygdom,
opgørelsen af de 6 måneders sygdom, jf. stk. 3, og
tilskadekomnes forpligtelser i sager om
uddannelsesgodtgørelse og konsekvenserne ved manglende
overholdelse heraf.
§ 18 e. Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring udbetaler uddannelsesgodtgørelse.
Stk. 2. Statens
andel af uddannelsesgodtgørelsen svarer til en
månedlig takst på 17.655 kr. (2024-niveau) pr. deltager
i ordningen. Beløbet reguleres en gang om året pr. 1.
januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det
pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til
det nærmeste hele kronebeløb. Det afrundede
beløb danner grundlag for det kommende års
satsregulering. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anmoder om
refusion for den andel af uddannelsesgodtgørelsen, som
staten finansierer.
Stk. 3.
Differencen mellem den udbetalte månedlige
uddannelsesgodtgørelse, jf. stk. 1, og den andel af
uddannelsesgodtgørelsen, som staten finansierer, jf. stk. 2,
finansieres af
1)
forsikringsselskaber, der tegner arbejdsulykkesforsikring,
folkekirken, regioner og kommuner, der ikke har tegnet forsikring,
jf. § 48, stk. 5, og institutioner, der er omfattet af statens
adgang til selvforsikring, jf. § 48, stk. 5, for så vidt
angår sager om arbejdsulykker, der vedrører de
pågældende,
2)
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som en del af bidraget til
finansiering af udgifter ved erhvervssygdomme, jf. § 55, for
så vidt angår sager om anmeldte erhvervssygdomme,
og
3) staten i
sager om arbejdsulykker, der er en følge af
arbejdsrelaterede vaccinationer mod covid-19 foretaget i perioden
fra og med den 27. december 2020 til og med den 31. december 2022,
jf. § 49, stk. 9.
Stk. 4. Ved
tilkendelse af uddannelsesgodtgørelse på baggrund af
flere arbejdsskader er det den finansieringspligtige for den sidst
anmeldte arbejdsskade, som finansierer udgifterne til
uddannelsesgodtgørelse, jf. stk. 3. Er arbejdsskaderne
anmeldt samtidig, er det den finansieringspligtige for den
arbejdsskade, der medfører det største men, som
finansierer udgifterne til uddannelsesgodtgørelse, jf. stk.
3. I andre tilfælde, hvor der er tvivl om, hvilken
finansieringspligtig der skal afholde udgiften, jf. stk. 3,
fordeles udgiften efter de regler, der er fastsat i medfør
af stk. 5.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om administration og udbetaling af
uddannelsesgodtgørelse, herunder om refusion fra staten, jf.
stk. 2, og fordeling, acontobetaling og efterregulering af
finansieringen fra de finansieringspligtige, jf. stk. 3, samt
refusion af tilbagebetalt uddannelsesgodtgørelse, jf. §
18 f, stk. 2.
§ 18 f. Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring træffer afgørelse om, at tilskadekomne
skal tilbagebetale uddannelsesgodtgørelse for perioder, hvor
tilskadekomne har fået for meget udbetalt, jf. dog § 44,
stk. 5, 1. pkt. Tilbagebetalingsbeløbet kan opkræves
af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller modregnes i fremtidige
udbetalinger af erstatning og uddannelsesgodtgørelse, jf.
§ 11, nr. 2 og 4, fra den finansieringspligtige, jf. § 18
e, stk. 3, til tilskadekomne.
Stk. 2.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring refunderer den del af det
tilbagebetalte beløb, som den finansieringspligtige har
afholdt, jf. § 18 e, stk. 3, og herefter den del af det
tilbagebetalte beløb, som staten har afholdt, jf. § 18
e, stk. 2. Foretager de finansieringspligtige, jf. § 18 e,
stk. 3, modregningen efter stk. 1, refunderer de den del af det
tilbagebetalte beløb, som ikke vedrører deres
udgifter, jf. § 18 e, stk. 3, til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring, som herefter refunderer staten beløbet.
§ 18 g. For tilskadekomne, som
har gennemført en uddannelse med
uddannelsesgodtgørelse, skal Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring træffe afgørelse om tab af
erhvervsevne efter anmodning fra tilskadekomne, hvis der foreligger
nye oplysninger, som indebærer en vis sandsynlighed for, at
tilskadekomne fortsat har nedsat evne til at skaffe sig
indtægt ved arbejde, og tilskadekomne dokumenterer dette. Der
udbetales i disse sager ikke erstatning fra et tidspunkt, der
ligger før anmodningen fra tilskadekomne.
§ 18 h. Tilskadekomne, der
modtager uddannelsesgodtgørelse, har ikke ret til at modtage
anden offentlig forsørgelse for samme periode, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Uanset
stk. 1 kan der udbetales sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
barselsdagpenge efter barselsloven eller
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb
efter lov om aktiv socialpolitik til tilskadekomne, som efter
påbegyndelsen af uddannelse med uddannelsesgodtgørelse
opfylder betingelserne for de pågældende
ydelser.«
18. I
§ 19, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »115.000 kr.« til: »191.000 kr.
(2024-niveau)«.
19. I
§ 20, stk. 2, 4. pkt., og stk. 3, § 21, stk. 3, 1. pkt., og stk. 5, 2. pkt., § 26, stk. 4, og § 42, stk. 2, ændres
»ydelsen« til: »erstatningen«.
20. I
§ 20, stk. 2, indsættes som
6. pkt.:
»En efterladt, der har fået
tilkendt erstatning efter stk. 1, kan inden for en frist på 5
år efter erstatningens ophør anmode om at få
tilkendt en yderligere tidsbestemt løbende
erstatning.«
21. I
§ 20, stk. 3, ændres
»Ydelse« til: »Erstatning«.
22. I
§ 21, stk. 1, ændres
», over for hvilke den pågældende havde
forsørgelsespligt efter lov om aktiv socialpolitik, har
hvert barn« til: »eller unge op til 21 år, over
for hvilke den pågældende har haft
forsørgelsespligt efter lov om børns
forsørgelse, har hvert barn eller ung«, og
»barnets fyldte 18. år« ændres til:
»det fyldte 21. år«.
23. I
§ 21, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »barn«:
»eller en ung«, og efter
»barnet« indsættes:
»eller den unge«.
24. I
§ 21, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »barnets fyldte 18.
år hvert barn, for hvilket tilskadekomne ved sin død
stod som eneforsørger efter lov om aktiv
socialpolitik« til: »det
fyldte 21. år hvert barn eller ung, for hvilket tilskadekomne
havde været eneforsørger efter lov om børns
forsørgelse«.
25. § 21,
stk. 3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og
4.
26. I
§ 21, stk. 4, 1. pkt., der bliver
stk. 3, 1. pkt., § 22, 1. pkt., §
25, stk. 2 og 5, og § 63 a, stk. 3, nr. 2, litra a,
ændres »ydelser« til:
»erstatninger«.
27. I
§ 21, stk. 4, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 3, 1. og 2. pkt.,
ændres »ydelserne« til:
»erstatningerne«, og i stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt.,
ændres »Ydelserne« til:
»Erstatningerne«.
28. I
§ 21, stk. 4, 1. pkt., der bliver
stk. 3, 1. pkt., og stk. 5, 1. pkt.,
der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1 og 2«.
29. §
24 affattes således:
Ȥ 24.
Årslønnen fastsættes som den faktiske samlede
indkomst ved arbejde i det indtægtsår inden for de
seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens
indtræden, hvor indkomsten var højest, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. I
følgende situationer fastsættes årslønnen
ikke efter stk. 1:
1) Er
tilskadekomnes faktiske samlede indkomst ved arbejde nedsat
på grund af erhvervssygdommen, jf. § 7, i alle 5
indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden,
fastsættes årslønnen på baggrund af et
forskudt år på 12 sammenhængende måneder
uden påvirkning af erhvervssygdommen inden for de seneste 5
indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden.
Kan årslønnen ikke fastsættes efter 1. pkt.,
omregnes den faktiske samlede indkomst ved arbejde for den seneste
sammenhængende periode med arbejde inden for de seneste 5
indtægtsår forud for arbejdsskaden, som ikke er
påvirket af sygdommen, til et helt indtægtsår.
Kan årslønnen ikke fastsættes efter 1. og 2.
pkt., fastsættes årslønnen på baggrund af
et indtægtsår mellem 5 og 10 år forud for
arbejdsskadens indtræden, hvor der foreligger digitale
indkomstoplysninger hos Skatteforvaltningen.
2) Er
tilskadekomnes faktiske samlede indkomst ved arbejde nedsat
på grund af fravær efter barselsloven i alle 5
indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden,
fastsættes årslønnen på baggrund af et
forskudt år på 12 sammenhængende måneder
uden påvirkning af fravær efter barselsloven inden for
de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens
indtræden. Kan årslønnen ikke fastsættes
efter 1. pkt., omregnes den faktiske samlede indkomst ved arbejde
for den seneste sammenhængende periode med arbejde inden for
de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskaden til et
helt indtægtsår. Har tilskadekomne gennemført
eller er påbegyndt og fortsat indskrevet på en
uddannelse på skadestidspunktet, fastsættes
årslønnen uanset 1. eller 2. pkt. efter nr. 9 eller
10, medmindre årslønnen fastsat efter 1. eller 2. pkt.
er højere.
3) Er
tilskadekomnes indkomst ved arbejde nedsat på grund af
pasning af et sygt eller handicappet familiemedlem i alle 5 seneste
indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden,
fastsættes årslønnen på baggrund af et
forskudt år på 12 sammenhængende måneder
uden påvirkning af pasningen af det syge eller handicappede
familiemedlem inden for de seneste 5 indtægtsår forud
for arbejdsskadens indtræden. Kan årslønnen ikke
fastsættes efter 1. pkt., omregnes den faktiske samlede
indkomst ved arbejde for den seneste sammenhængende periode
med arbejde inden for de seneste 5 indtægtsår forud for
arbejdsskaden, som ikke er påvirket af pasningsbehovet, til
et helt indtægtsår. Kan årslønnen ikke
fastsættes efter 1. og 2. pkt., fastsættes
årslønnen på baggrund af et
indtægtsår mellem 5 og 10 år forud for
arbejdsskadens indtræden, hvor der foreligger digitale
indkomstoplysninger hos skatteforvaltningen.
4) Er
tilskadekomne på skadestidspunktet i et
ansættelsesforhold i en profession med normalt
erhvervsophør før folkepensionsalderen,
fastsættes årslønnen efter stk. 1 for perioden
indtil det normale erhvervsophør i den
pågældende profession. I perioden fra det normale
erhvervsophør til folkepensionsalderen fastsættes
årslønnen til normalårslønnen, jf. stk.
10, medmindre årslønnen efter 1. pkt. er mindre end
normalårslønnen. Har tilskadekomne gennemført
eller er påbegyndt og fortsat indskrevet på en
uddannelse på skadestidspunktet, fastsættes
årslønnen efter nr. 9 eller 10, medmindre
årslønnen fastsat efter 1. eller 2. pkt. er
højere.
5) Har
tilskadekomne i alle 5 år forud for arbejdsskaden været
selvstændig erhvervsdrivende eller medarbejdende
ægtefælle, fastsættes årslønnen som
tilskadekomnes andel af virksomhedens overskud før skat i de
afsluttede regnskabsår inden for perioden sammenlagt med et
årligt gennemsnit af tilskadekomnes eventuelle
lønindkomst i samme periode. Har tilskadekomne i en eller
flere perioder inden for de seneste 5 år forud for
arbejdsskaden været selvstændig erhvervsdrivende eller
medarbejdende ægtefælle, udgør
årslønnen den højeste indkomst fastsat efter 3.
eller 4. pkt. inden for den 5-årige periode. For perioder som
selvstændig erhvervsdrivende eller medarbejdende
ægtefælle beregnes indkomsten efter metoden i 1. pkt.
For perioder, hvor tilskadekomne ikke har været
selvstændig erhvervsdrivende eller medarbejdende
ægtefælle, fastsættes indkomsten efter metoden i
stk. 1. Årslønnen fastsættes efter stk. 1,
når årslønnen fastsat efter stk. 1 overstiger
årslønnen fastsat efter 1. eller 2. pkt.
6) Er
tilskadekomnes faktiske samlede indkomst ved arbejde varigt nedsat
på grund af en ulykke eller sygdom inden for de seneste 5
indtægtsår forud for arbejdsskaden, fastsættes
årslønnen til det indtægtsår, hvor
tilskadekomne havde den højeste indtægt i perioden
efter den ulykke eller sygdom, som har påvirket
indtjeningen. Kan årslønnen ikke fastsættes
efter 1. pkt., omregnes den faktiske samlede indkomst ved arbejde
for den seneste sammenhængende periode med arbejde efter den
ulykke eller sygdom, der har påvirket indtjeningen, til et
helt indtægtsår.
7) Afsoner
tilskadekomne på skadestidspunktet eller har tilskadekomne
inden for det seneste år før arbejdsskaden afsonet
fængselsstraf eller forvaring i Kriminalforsorgens
institutioner m.v., jf. lov om fuldbyrdelse af straf m.v.,
fastsættes årslønnen efter principperne i stk. 1
eller nr. 1-6 eller 8-13. Ved opgørelsen af
5-årsperioden efter stk. 1 og nr. 1-6 eller 8-13 ses der bort
fra perioder, hvor tilskadekomne på grund af
indsættelse i Kriminalforsorgens institutioner har
været afskåret fra at kunne arbejde på det
ordinære arbejdsmarked. Perioden kan dog ikke ligge tidligere
end 10 år før arbejdsskadens indtræden, og der
skal foreligge digitale indkomstoplysninger for indkomståret
hos Skatteforvaltningen. Har tilskadekomne under afsoningen
gennemført eller er påbegyndt og fortsat indskrevet
på en uddannelse på skadestidspunktet, fastsættes
årslønnen efter nr. 9 eller 10, medmindre en
årsløn fastsat efter 1. pkt. er højere. Hvis
ingen af de angivne metoder til fastsættelse af
årslønnen kan anvendes, fastsættes
årslønnen til minimumsårslønnen eller
normalårslønnen, jf. stk. 10.
8) Er
tilskadekomne under 23 år på skadestidspunktet og ikke
omfattet af nr. 9 eller 10, fastsættes årslønnen
til minimumsårslønnen, jf. stk. 10, frem til
tilskadekomne fylder 30 år, hvorefter
normalårslønnen, jf. stk. 10, anvendes for perioden
frem til pensionsalderen. Overstiger tilskadekomnes
årsløn fastsat efter stk. 1
minimumsårslønnen, anvendes årslønnen
efter stk. 1, frem til at tilskadekomne fylder 30 år.
Årslønnen fastsættes efter stk. 1, når
årslønnen fastsat efter stk. 1 overstiger
årslønnen fastsat efter 1. eller 2. pkt.
9) Deltager
tilskadekomne i en erhvervsrettet uddannelse på
skadestidspunktet, fastsættes årslønnen til
minimumsårslønnen, jf. stk. 10, frem til det
tidspunkt, hvor tilskadekomne ville kunne have været
færdiguddannet, hvis arbejdsskaden ikke var sket. Fra dette
tidspunkt fastsættes årslønnen på baggrund
af statistiske data over den gennemsnitlige indkomst for
nyuddannede med den pågældende uddannelse, jf. dog stk.
10, 5. pkt. Årslønnen fastsættes efter stk. 1,
når årslønnen fastsat efter stk. 1 overstiger
årslønnen fastsat efter 1. eller 2. pkt.
10) Er
tilskadekomne på skadestidspunktet nyuddannet, og har
tilskadekomne på skadestidspunktet endnu ikke været
beskæftiget i 1 indtægtsår, fastsættes
årslønnen på baggrund af statistiske data over
den gennemsnitlige indkomst for nyuddannede med den
pågældende uddannelse, jf. dog stk. 10, 5. pkt.
Overstiger tilskadekomnes årsløn fastsat efter stk. 1
årslønnen fastsat efter 1. pkt., anvendes
årslønnen fastsat efter stk. 1. Overstiger
tilskadekomnes faktiske samlede indkomst ved arbejde på
skadestidspunktet årslønnen fastsat efter 1. eller 2.
pkt., omregnes den faktiske samlede indkomst ved arbejde for den
seneste sammenhængende periode med arbejde forud for
arbejdsskaden til et helt indtægtsår.
11) Har
tilskadekomne på skadestidspunktet nået
folkepensionsalderen eller er tilskadekomne på
skadestidspunktet førtidspensionist, fastsættes
årslønnen til satsen for personer uden for erhverv,
jf. stk. 10. Har tilskadekomne en ansættelseskontrakt uden
tidsbegrænsning på skadestidspunktet, og overstiger den
faktiske samlede indkomst ved arbejde i ansættelsen i et
indtægtsår satsen for personer uden for erhverv, jf.
stk. 10, omregnes den faktiske samlede indkomst ved arbejde for den
seneste sammenhængende periode med arbejde forud for
arbejdsskaden til et helt indtægtsår. 1. og 2. pkt. i
denne bestemmelse gælder tillige for andre tilskadekomne uden
for erhverv på skadestidspunktet.
12) Arbejdede
tilskadekomne i fleksjob på skadestidspunktet, og
var tilskadekomne bevilget eller visiteret til fleksjobbet den 1.
januar 2013 eller senere, fastsættes årslønnen
på baggrund af den faktiske samlede indkomst ved arbejde i
det konkrete fleksjob uden det kommunale tilskud. For
tilskadekomne, der var bevilget eller visiteret til fleksjob
før den 1. januar 2013, fastsættes
årslønnen på baggrund af antallet af timer og
timelønnen i fleksjobbet.
13) Er eller har
tilskadekomne været ansat som tjenestemand, og er den
pågældendes pensionsoptjening til opnåelse af
alderspensionen efter tjenestemandspensionsloven sat i
stå helt eller delvis som følge af arbejdsskaden,
forhøjes årslønnen fastsat efter stk. 1 eller
nr. 1-12. Forhøjelsen udgør 15 pct. af
tjenestemandens pensionsgivende skalatrinsløn, medmindre der
på andet grundlag måtte være fastsat en anden
procentsats.
Stk. 3. Er et
forhold omfattet af stk. 2, nr. 1-5, og kan de angivne metoder til
fastsættelse af årsløn ikke anvendes,
fastsættes årslønnen til
normalårslønnen, jf. stk. 10.
Stk. 4. Er
tilskadekomne i løbet af perioden forud for arbejdsskaden
omfattet af to eller flere bestemmelser efter stk. 2, anvendes den
bestemmelse, der vedrører tilskadekomnes
erhvervsmæssige situation tættest på
skadestidspunktet.
Stk. 5. Er
tilskadekomne på skadestidspunktet samtidig omfattet af to
eller flere bestemmelser efter stk. 2, skal årslønnen
fastsættes efter den bestemmelse, der ud fra en samlet
vurdering bedst afspejler tilskadekomnes erhvervsmæssige
situation på skadestidspunktet. Er tilskadekomne på
skadestidspunktet samtidig omfattet af to eller flere bestemmelser
efter stk. 2, og foreligger der helt særlige situationer, kan
årslønnen fastsættes på baggrund af en
kombination af to eller flere bestemmelser efter stk. 2.
Stk. 6.
Årslønnen, jf. stk. 1 eller 2, fastsættes
på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret om
tilskadekomnes faktiske samlede indkomst ved arbejde. Er
oplysningerne ikke tilgængelige i indkomstregisteret,
fastsættes årslønnen på baggrund af
oplysninger fra Skatteforvaltningen. Er der hverken
tilgængelige oplysninger i indkomstregisteret eller fra
Skatteforvaltningen, fastsættes årslønnen
på baggrund af oplysninger om den faktiske samlede indkomst
ved arbejde indhentet fra tilskadekomne eller andre relevante
kilder eller standardsatser som fastsat i stk. 10.
Stk. 7. Den
faktiske samlede indkomst, jf. stk. 1 og 2, opreguleres til
værdien i skadeåret, inden den højeste indkomst
fra de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens
indtræden udpeges. Årslønnen afrundes derefter
til nærmeste 1.000 kr.
Stk. 8. Er
tilskadekomne ansat med DIS-indkomst, omregnes DIS-indkomsten til
en tilsvarende indkomst for personer, der gør tjeneste
på skibe, som ikke er omfattet af DIS-ordningen.
Stk. 9. Ved
beregning af erstatning trækkes arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov
om arbejdsmarkedsbidrag, fra årslønnen.
Stk. 10.
Årslønnen kan uanset stk. 1 og 2 højst
fastsættes til 608.000 kr. (2024-niveau).
Minimumsårslønnen fastsættes til 257.000 kr.
(2024-niveau). Normalårslønnen fastsættes til
434.000 kr. (2024-niveau). For personer uden for erhverv
fastsættes årslønnen til 54.000 kr.
(2024-niveau). Er erhvervsevnen inden skaden nedsat i dokumenteret
omfang, kan årslønnen fastsat efter 1.-4. pkt., stk.
2, nr. 9, 2. pkt., eller stk. 2, nr. 10, 1. pkt., nedsættes
forholdsmæssigt. Alle beløb er inklusive
arbejdsmarkedsbidrag og reguleres efter § 25, stk. 1.
Stk. 11.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan træffe selvstændig
afgørelse om årslønnen, når
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring finder det
hensigtsmæssigt.
Stk. 12.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om fastsættelsen af årslønnen, herunder
om afgrænsningen af persongrupperne.«
30.
Efter § 24 indsættes:
Ȥ 24 a. Til brug ved
beregning og regulering af erstatning for tab af erhvervsevne og
tab af forsørger som løbende erstatning samt
uddannelsesgodtgørelse fastsættes en grundløn.
Denne beregnes ved at gange den årsløn, der er fastsat
efter reglerne i § 24, med forholdet mellem 608.000 kr. og det
maksimale årslønsbeløb, der var gældende,
da arbejdsskaden indtraf.«
31. I
§ 25, stk. 1, ændres
»§ 24, stk. 5 og 6« til: »§ 24, stk.
10«.
32. I
§ 25, stk. 2, ændres
»§ 24, stk. 8« til: »§ 24 a«.
33. I
§ 26, stk. 1, ændres
»stk. 5« til: »stk. 6«.
34. I
§ 26 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
Forskud på erstatning for tab af erhvervsevne og på
godtgørelse for varigt men kan udbetales i tiden inden den
endelige afgørelse.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
35. I
§ 26, stk. 2, der bliver stk. 3,
ændres »erstatnings og
godtgørelsesbeløb« til: »erstatnings- og
godtgørelsesbeløb«.
36. I
§ 27, stk. 1, 4. pkt., ændres »§ 17, stk.
3, og § 17 a, stk. 4« til: »§ 17, stk. 5, og
§ 17 a, stk. 6«.
37. I
§ 27, stk. 4, 3. pkt.,
indsættes efter »fremtiden«: », jf. stk.
5«.
38. I
§ 27 indsættes efter stk. 4
som nyt stykke:
»Stk. 5.
Ændres en afgørelse, hvor der er tilkendt erstatning
for tab af erhvervsevne, med tilbagevirkende kraft, og skal
erstatningen efter den senere afgørelse omsættes til
kapitalbeløb, jf. stk. 1, fastsættes
omsætningstidspunktet til datoen for Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings senere afgørelse. Har tilskadekomne ret til
erstatning for en periode før omsætningstidspunktet,
udbetales erstatningen som en løbende erstatning for denne
periode.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
39. I
§ 27, stk. 5, 2. pkt., der bliver
stk. 6, 2. pkt., og § 43, 2. pkt.,
ændres »ydelsens« til:
»erstatningens«.
40. § 29,
stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2.
Den erstatningsansvarlige skadevolder, dennes
ansvarsforsikringsselskab, staten i offererstatningssager eller et
forsikringsselskab, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring efter
§ 49 a, har krav på at få godtgjort erstatning og
godtgørelse fra arbejdsulykkesforsikringsselskabet eller
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55,
når den erstatningsansvarlige skadevolder, dennes
ansvarsforsikringsselskab, staten i offererstatningssager eller et
forsikringsselskab, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring efter
§ 49 a, har dækket godtgørelse, erstatning m.v.
efter lov om erstatningsansvar, som tilskadekomne eller dennes
efterladte har ret til efter § 11 i denne lov som følge
af arbejdsskaden.
Stk. 3. Krav
efter stk. 2 omfatter erstatnings- og
godtgørelsesbeløb af samme art, som
arbejdsskadeforsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring har pligt til at betale på det tidspunkt,
hvor kravet fremsættes, og kan ikke overstige det
beløb, som arbejdsulykkesforsikringsselskabet eller
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som følge af arbejdsskaden
har tilkendt tilskadekomne eller efterladte efter §§ 15
og 17-23 for samme tidsrum. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste
efter § 2 i lov om erstatningsansvar sidestilles med
erstatning for tab af erhvervsevne, jf. §§ 17 og 17 a, og
uddannelsesgodtgørelse, jf. § 18 b.
Stk. 4. En
erstatningsansvarlig skadevolder, dennes ansvarsforsikringsselskab
og staten i offererstatningssager har krav på at få
godtgjort erstatning og godtgørelse fra et
forsikringsselskab, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring efter
§ 49 a, når den erstatningsansvarlige skadevolder,
dennes ansvarsforsikringsselskab eller staten i
offererstatningssager har udbetalt erstatning, godtgørelse
m.v. efter lov om erstatningsansvar i anledning af en
arbejdsulykke, som er omfattet af § 49 a. Kravet kan ikke
overstige det beløb, som voldsskadeforsikringsselskabet har
tilkendt tilskadekomne eller efterladte for samme tidsrum, jf.
§ 49 b.«
41. I
§ 34 a, stk. 1, ændres
»Arbejdsmarkeds« til:
»Arbejdsmarkedets«.
42. I
§ 35 a ændres
»kan« til: »skal«.
43. I
§ 36, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »§ 41, stk. 2« til: »§ 41, stk. 3«.
44. I
§ 36, stk. 5, 2. pkt.,
ændres »§§ 41-43« til: »§
41, stk. 1 og 2«.
45. I
§ 37 indsættes efter stk. 2
som nyt stykke:
»Stk. 3.
Sikringspligtige arbejdsgivere, offentlige myndigheder og andre
professionelle aktører, herunder sygehuse, institutter og
behandlende læger, skal, senest 14 dage efter at en anmodning
om oplysninger fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller
Ankestyrelsen er kommet frem, afgive oplysninger, jf. stk. 2, som
de er i besiddelse af. Er aktøren ikke i besiddelse af de
ønskede oplysninger, skal aktøren give
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen orientering
herom inden for fristen. Overholdes fristen ikke, sender
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen en
rykkerskrivelse for oplysningerne og oplyser om risikoen for
bødestraf, jf. § 82, stk. 4. Oplysningerne efter 1.
pkt. eller orienteringen efter 2. pkt. skal herefter gives til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen, senest 14
dage efter at rykkerskrivelsen er kommet frem.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og
5.
46. I
§ 37, stk. 3, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 4, 1. og 2. pkt.,
indsættes efter »arbejdsskadesager«: »,
sager om uddannelsesgodtgørelse«.
47. I
§ 38, stk. 2, 3. pkt.,
ændres »§ 24, stk. 5« til: »§ 24,
stk. 10«.
48. I
§ 40, stk. 1, indsættes
efter »denne lov«: », herunder om en anmeldt
skade er omfattet af loven, jf. dog § 84 a, og om
tilskadekomne eller efterladte har ret til ydelser efter
loven«.
49. I
§ 40 a, stk. 1, indsættes
efter »afgørelse om tilbagebetaling,«:
»jf. dog § 18 f,«.
50. § 41,
stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Efter anmodning fra tilskadekomne
eller efterladte eller på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
foranledning kan en afgørelse om, hvorvidt en skade er
omfattet af loven, eller en afgørelse vedrørende
erstatnings- og godtgørelsesspørgsmål, jf.
§ 11, genoptages, jf. dog stk. 2 og 3. Det er en betingelse
for genoptagelse, at der foreligger nye oplysninger, som
indebærer en vis sandsynlighed for, at en genoptagelse vil
føre til en ændret materiel afgørelse, og at
den, der beder om genoptagelse, dokumenterer dette.
Stk. 2. En
afgørelse om, hvorvidt en skade er omfattet af loven, eller
hvorvidt en efterladt er anset for erstatningsberettiget efter
§ 20, stk. 1, kan ikke genoptages senere end 5 år fra
afgørelsen, jf. dog stk. 3.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
51. § 42,
stk. 1, ophæves.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
52. I
§ 42, stk. 2, der bliver stk. 1,
ændres »§§ 17 og 17 a« til:
»§§ 17, 17 a og 18 b«.
53. §
43 ophæves.
54. I
§ 44, stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter »opsættende virkning«:
», medmindre afgørelsen er truffet efter §§
18 a og 18 b«.
55.
Efter § 46 indsættes i kapitel
8:
Ȥ 47. For
afgørelser efter loven skal den administrative rekurs
være udnyttet, før afgørelsen kan indbringes
for domstolene.
Stk. 2.
Søgsmål til prøvelse af Ankestyrelsens
afgørelser efter loven eller de regler, der udstedes efter
loven, skal være anlagt af tilskadekomne og efterladte inden
12 måneder fra afgørelsen. Forsikringsselskaber,
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension,
arbejdsgivere, Forsikring & Pension og Garantifonden for
skadesforsikringsselskaber skal anlægge sagen inden 6
måneder fra afgørelsen.«
56.
Efter § 49 indsættes i kapitel
9:
»Voldsskadeforsikring
§ 49 a. En
voldsskadeforsikring dækker erstatning og godtgørelse
efter lov om erstatningsansvar som følge af vold, trusler
eller andre voldsomme hændelser på arbejdet
foranlediget af personer, der drages omsorg for, mod ansatte, som
er omfattet af arbejdsgivers sikringspligt, jf. § 48, stk. 1.
Voldsskadeforsikringen omfatter hændelser, der anerkendes som
en arbejdsulykke, jf. § 6.
Stk. 2.
Arbejdsgivere for ansatte inden for socialområdet,
ældreområdet, sundhedsområdet og
undervisningsområdet, der er i særlig risiko for at
blive udsat for vold, trusler eller andre voldsomme hændelser
på arbejdet fra personer, de drager omsorg for, har pligt til
at sikre sig som nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
Arbejdsgivere, som er selvforsikrede, jf. § 48, stk. 5, kan
tilsvarende være selvforsikrede, for så vidt
angår voldsskadeforsikringen, jf. stk. 1 og 2. Selvforsikrede
regionale og kommunale arbejdsgivere kan dog tegne en
voldsskadeforsikring ved et forsikringsselskab.
Stk. 4.
Arbejdsgivere, jf. § 48, stk. 1 og 2, der har tegnet
arbejdsulykkesforsikring, tegner voldsskadeforsikringen som en
udvidet del af arbejdsulykkeforsikringen i samme
forsikringsselskab, som forsikrer arbejdsgiveren mod ulykker, jf.
§ 50.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling
med børne- og undervisningsministeren, social- og
boligministeren, ældreministeren og indenrigs- og
sundhedsministeren nærmere regler om, hvilke offentlige og
private arbejdsgivere der er forpligtet til at tegne en forsikring,
jf. stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter
endvidere regler om anmeldelse af sagen til forsikringsselskabet og
sagens behandling.
§ 49 b. Forsikringsselskabet
eller den selvforsikrede arbejdsgiver træffer
afgørelse om, hvorvidt en personskade er dækket af
voldsskadeforsikringen, jf. § 49 a, stk. 1, og en eventuel
udmåling af erstatning eller godtgørelse efter lov om
erstatningsansvar.
Stk. 2.
Forsikringsselskabet eller den selvforsikrede arbejdsgiver kan
indhente oplysninger om den anerkendte arbejdsulykke og
udmålingen af erstatning i forbindelse hermed, herunder
lægelige og økonomiske oplysninger om tilskadekomne,
fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Stk. 3.
Erstatning og godtgørelse efter § 49 a kan ikke danne
grundlag for regreskrav mod en skadevolder, der har pådraget
sig erstatningspligt over for tilskadekomne eller efterladte.
Stk. 4.
Forsikringsselskabet eller den selvforsikrede arbejdsgiver
træffer afgørelse om arbejdsgiverens sikringspligt
efter § 49 a, stk. 2, når der er uenighed herom mellem
arbejdsgiveren og tilskadekomne og arbejdsgiveren ikke har tegnet
en voldsskadeforsikring. Afgørelse efter 1. pkt. kan
påklages til Arbejdstilsynet af arbejdsgiveren eller
tilskadekomne, senest 4 uger efter at de har modtaget
afgørelsen.
Stk. 5. Har en
arbejdsgiver, som har pligt til at tegne voldsskadeforsikring efter
§ 49 a, stk. 2, ikke tegnet denne forsikring, udbetaler
arbejdsgiverens arbejdsulykkesforsikringsselskab erstatning og
godtgørelse efter § 49 a, stk. 1, til tilskadekomne
eller efterladte.
Stk. 6. Har en
arbejdsgiver undladt at opfylde sin sikringspligt efter § 48,
stk. 1, og § 49 a, stk. 2, varetager Forsikring & Pension
opgaverne efter stk. 1, 2 og 4, mens Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring varetager opgaven efter stk. 5. § 52 finder
tilsvarende anvendelse i forhold til de samlede udgifter som
følge af Forsikring & Pensions opgaver efter stk. 1, 2
og 4 og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings opgave efter stk.
5.«
57. I
§ 53 indsættes efter
»risiko, jf.«: »§ 49 a, stk. 2,
og«.
58. § 70
a, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5.
Bestyrelsen fastsætter rammerne for Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings valutakurs- og renterisikoeksponering.«
59. I
§ 82, stk. 1, indsættes som
2. pkt.:
»Det gælder dog ikke ved sikringspligt
efter § 49 a, stk. 2.«
60. I
§ 82, stk. 2, indsættes som
2. pkt.:
»Det gælder dog ikke ved sikringspligt
efter § 49 a, stk. 2.«
61. § 82,
stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
En sikringspligtig arbejdsgiver, der ikke rettidigt anmelder en
indtruffet arbejdsulykke, straffes med bøde.«
62. I
§ 82 indsættes efter stk. 3
som nyt stykke:
»Stk. 4.
Sikringspligtige arbejdsgivere, offentlige myndigheder og andre
professionelle aktører, herunder sygehuse, institutter og
behandlende læger, der ikke, senest 14 dage efter at en
rykkerskrivelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller
Ankestyrelsen er kommet frem, medvirker til sagsoplysningen af en
anmeldt arbejdsskade, jf. § 37, stk. 3, 4. pkt., straffes med
bøde.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og
6.
63. I
§ 82 a, stk. 1, ændres
»§ 82« til: »§ 82, stk.
1-3,«.
64.
Efter § 84 indsættes i kapitel
12:
Ȥ 84 a.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om, at der gennemføres forsøg, hvorefter der
delegeres afgørelseskompetence til udvalgte
forsikringsselskaber, for så vidt angår
afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet af
arbejdsulykker, jf. § 40, stk. 1.«
65. I
§ 86, stk. 1, ændres
»2004« til: »2024«, og
»1.591,2« ændres til: »2.636,6«.
66. I
§ 86, stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »2004« til:
»2024«, og »341,5« ændres til:
»565,9«.
67. I
§ 86, stk. 3, ændres
»2004« til: »2024«, og »130,9«
ændres til: »216,9«.
68. I
§ 86, stk. 4, ændres
»2004« til: »2024«, og »125,4«
ændres til: »207,8«.
69. I
§ 86 indsættes efter stk. 4
som nyt stykke:
»Stk. 5.
Løbende erstatning og uddannelsesgodtgørelse for
skader indtruffet mellem den 1. januar 2004 og den 30. juni 2024
forhøjes fra den 1. januar 2024 til 165,7 pct. af den
løbende ydelse, der svarer til
grundlønnen.«
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.
70. I
§ 86, stk. 5, der bliver stk. 6,
og i stk. 6, der bliver stk. 7,
ændres »1-4« til: »1-5«.
71. I
§ 86, stk. 7, der bliver stk. 8,
ændres »1-5« til: »1-6«.
§ 2
I lov om erstatning til tilskadekomne
værnepligtige m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 284 af
14. marts 2013, som ændret ved § 3 i lov nr. 395 af 2.
maj 2016 og § 7 i lov nr. 285 af 29. marts 2017, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 1, stk. 2, nr. 4, ændres
»nr. 1, litra b,« til: »stk. 1, nr.
2,«.
2. §§
5 og 6 ophæves.
3. I
§ 8, stk. 1, 1. pkt., ændres
»2004« til: »2024«, og
»1.591,2« ændres til: »2.636,6«.
4. I
§ 8, stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »2004« til:
»2024«, og »341,5« ændres til:
»565,9«.
5. I
§ 8, stk. 3, ændres
»2004« til: »2024«, og »130,9«
ændres til: »216,9«.
6. I
§ 8, stk. 4, ændres
»2004« til: »2024«, og »125,4«
ændres til: »207,8«.
7. I
§ 8 indsættes efter stk. 4
som nyt stykke:
»Stk. 5.
Løbende erstatning for skader indtruffet mellem den 1.
januar 2004 og den 31. december 2023 forhøjes fra den 1.
januar 2024 til 165,7 pct. af den løbende ydelse, der svarer
til grundlønnen.«
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 6-9.
8. I
§ 8, stk. 5 og 6, der bliver stk. 6 og 7, ændres
»1-4« til: »1-5«.
9. I
§ 8, stk. 8, der bliver stk. 9,
ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.
§ 3
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 22. maj 2022, som
ændret senest ved § 10 i lov nr. 754 af 13. juni 2023,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 7 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Loven omfatter tillige personer, som har ret til en samtale om
uddannelsesmuligheder m.v. i jobcenteret, jf. § 38
a.«
2.
Efter § 38 indsættes før overskriften før
§ 39:
»Samtale og
vurdering af uddannelsesmuligheder i forbindelse med
uddannelsesgodtgørelse efter lov om
arbejdsskadesikring
§ 38 a. For personer, som
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har vurderet er omfattet af
målgruppen i § 18 a i lov om arbejdsskadesikring, skal
jobcenteret tilbyde en samtale om uddannelsesmuligheder m.v.
Personen vælger, om samtalen skal holdes ved personligt
fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt
fremmøde.
Stk. 2. Ved
samtalen skal personen og jobcenteret drøfte personens
ønsker til og mulighed for at gennemføre en
erhvervskompetencegivende uddannelse inden for områder med
behov for arbejdskraft. Jobcenteret skal endvidere vejlede personen
om muligheder for tilbud m.v. efter denne lov.
Stk. 3. Samtalen
kan træde i stedet for en jobsamtale efter dette kapitel
eller en opfølgningssamtale efter kapitel 6 i lov om
sygedagpenge.
Stk. 4. På
baggrund af samtalen giver jobcenteret oplysninger til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om personens ønske til
uddannelse og en vurdering af, om
1) uddannelsen
er en erhvervskompetencegivende uddannelse inden for et
område med behov for arbejdskraft og
2) personen
forventes at kunne gennemføre uddannelsen og varetage et
ordinært job på almindelige vilkår efter
uddannelsen.«
§ 4
I lov om sygedagpenge, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1179 af 21. september 2023, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 34 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
En person, der på grund af længerevarende sygdom
afbryder en påbegyndt uddannelse, hvor personen modtager
uddannelsesgodtgørelse, jf. § 18 d, stk. 3, i lov om
arbejdsskadesikring, har ret til sygedagpenge fra kommunen fra
personens første fraværsdag, efter at retten til
uddannelsesgodtgørelse ophører.«
2. I
§ 38 indsættes efter stk. 4
som nyt stykke:
»Stk. 5.
En person, der på grund af længerevarende sygdom
afbryder en påbegyndt uddannelse, hvor personen modtager
uddannelsesgodtgørelse, jf. § 18 d, stk. 3, i lov om
arbejdsskadesikring, skal anmode om sygedagpenge hos kommunen
senest 3 uger efter sidste dag med ret til
uddannelsesgodtgørelse. Anmodningen om sygedagpenge skal ske
på en blanket, som udleveres af kommunen.«
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 6-9.
3. I
§ 38, stk. 6, der bliver stk. 7,
ændres »stk. 1, 3, 4 eller 5« til: »stk. 1,
3, 4, 5 eller 6«, og »lønmodtageren«
ændres til »personen«.
4. I
§ 38, stk. 7, 2. pkt., der bliver
stk. 8, 2. pkt., ændres »jf. dog stk. 8« til:
»jf. dog stk. 9«.
5.
Efter § 51 indsættes:
Ȥ 51 a.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning
af sygedagpenge til en person, der på grund af
længerevarende sygdom afbryder en påbegyndt uddannelse,
hvor personen modtager uddannelsesgodtgørelse, jf. § 18
d i lov om arbejdsskadesikring.«
§ 5
I lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1031 af 22. juni 2023, som
ændret senest ved § 14 i lov nr. 754 af 13. juni 2023,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 33, stk. 1, indsættes som
nr. 11:
»11)
Uddannelsesgodtgørelse efter lov om arbejdsskadesikring
udbetalt til ansøgerens ægtefælle.«
2. I
§ 69 j, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »stk. 7-12« til: »stk.
7-13«.
3. I
§ 69 j indsættes efter stk.
12 som nyt stykke:
»Stk. 13.
Uddannelsesgodtgørelse efter §§ 18 a-18 h i lov om
arbejdsskadesikring medfører ikke fradrag i
ressourceforløbsydelsen.«
Stk. 13 og 14 bliver herefter stk. 14 og
15.
Skatteministeriet
§ 6
I lov om afgift af bidraget til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 374 af 30. marts 2020, som
ændret ved § 2 i lov nr. 2203 af 29. december 2020,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 3, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.,
udgår »på 17 pct.«
2. I
§ 3, stk. 1, nr. 1,
indsættes som 3. pkt.:
»Afgiften efter 1. pkt. udgør
17 pct. til og med den 31. december 2030 og 14,8 pct. fra og med
den 1. januar 2031.«
3. I
§ 3, stk. 1, nr. 2, udgår
»på 12 pct.«
4. I
§ 3, stk. 1, nr. 2,
indsættes som 2. pkt.:
»Afgiften efter 1. pkt. udgør
12 pct. til og med den 31. december 2030 og 9,8 pct. fra og med den
1. januar 2031.«
Justitsministeriet
§ 7
I lov om erstatningsansvar, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1070 af 24. august 2018, som
ændret senest ved § 1 i lov nr. 895 af 21. juni 2022,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 2, stk. 2, indsættes som
2. pkt.:
»I erstatningen fradrages endvidere
uddannelsesgodtgørelse, jf. § 18 b i
arbejdsskadesikringsloven, i det omfang godtgørelsen
dækker en periode, hvor der også tilkommer skadelidte
erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.«
§ 8
I lov om erstatning fra staten til ofre for
forbrydelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 18. november
2014, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 140 af 28.
februar 2018 og senest ved § 35 i lov nr. 753 af 13. juni
2023, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 10 indsættes efter stk. 2
som nyt stykke:
»Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 1 fraviges i sager, hvor pleje- og
omsorgspersonale m.v. har været udsat for en
straffelovsovertrædelse på arbejdet, når
generelle pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn
på den pågældende institution taler imod
indgivelse af en politianmeldelse, eller når konkrete
pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn taler imod
indgivelse af en politianmeldelse.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og
5.
2. I
§ 13 indsættes efter stk. 2
som nyt stykke:
»Stk. 3.
Træffer et forsikringsselskab eller en selvforsikret
arbejdsgiver, jf. arbejdsskadesikringslovens § 48, stk. 5,
afgørelse om, at erstatningspligten ikke anerkendes, jf.
arbejdsskadesikringslovens § 49 b, stk. 1, regnes fristen i
stk. 1 fra tidspunktet for forsikringsselskabets eller den
selvforsikrede arbejdsgivers afgørelse, forudsat at
skadelidte har indgivet anmeldelse til forsikringsselskabet eller
den selvforsikrede arbejdsgiver, inden 2 år efter at
lovovertrædelsen er begået.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
Ikrafttræden
§ 9
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 1,
3-5, 8, 10, 14, 16, 19-28, 34, 35 og 37-39,
arbejdsskadesikringslovens § 29, stk. 2 og 3, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 40, § 1, nr. 41-43, 45, 48, 50, 51,
53, 55, 58 og 61-63, ophævelsen af § 5 i lov om
erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., jf. denne
lovs § 2, nr. 2, og §§ 6 og 7 træder i kraft
den 1. juli 2024.
Stk. 3.
Arbejdsskadesikringslovens § 29, stk. 4, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 40, § 1, nr. 56, 57, 59 og 60, og
§ 8 træder i kraft den 1. januar 2025.
Overgangsbestemmelser
§ 10
Stk. 1. § 1, nr. 8,
14, 30, 45, 55 og 61-63, finder ikke anvendelse i sager om
arbejdsulykker, der er indtrådt før den 1. juli 2024,
og erhvervssygdomme, der er anmeldt før den 1. juli 2024.
For sådanne afgørelser finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
Stk. 2. § 1, nr. 2,
9, 17, 46, 49, 52 og 54, og §§ 3-5 finder ikke anvendelse
i sager om arbejdsulykker, der er indtrådt før den 1.
juli 2024, og erhvervssygdomme, der er anmeldt før den 1.
juli 2024, hvor der fra den 1. januar 2024 ikke træffes
afgørelse om men, hvorved tilskadekomne får en mengrad
på mindst 10 pct. som følge af en eller flere
arbejdsskader, hvoraf den seneste skade medfører tilkendelse
af en mengrad på mindst 5 pct. For sådanne
afgørelser finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Stk. 3. § 1, nr. 6,
7, 13, 29, 31, 32 og 47, finder ikke anvendelse i sager om
arbejdsulykker, der er indtrådt før den 1. juli 2024,
og erhvervssygdomme, der er anmeldt før den 1. juli 2024,
hvor der fra den 1. januar 2024 ikke træffes afgørelse
om men, hvorved tilskadekomne får en mengrad på mindst
10 pct. som følge af en eller flere arbejdsskader, hvoraf
den seneste skade medfører tilkendelse af en mengrad
på mindst 5 pct., og hvor der fra den 1. januar 2024 ikke
træffes afgørelse om tilkendelse af
uddannelsesgodtgørelse, jf. § 18 a i lov om
arbejdsskadesikring som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17.
For sådanne afgørelser finder de hidtil gældende
regler anvendelse. 1. og 2. pkt. gælder tilsvarende for
ophævelsen af § 6 i lov om erstatning til tilskadekomne
værnepligtige m.fl., jf. denne lovs § 2, nr. 2.
Stk. 4. Ved
afgørelser i sager omfattet af stk. 3, 1. pkt.,
fastsættes en grundløn til brug ved beregning af
løbende erstatning for tab af erhvervsevne og tab af
forsørger samt uddannelsesgodtgørelse.
Grundlønnen beregnes ved at gange den årsløn,
der er fastsat efter reglerne i § 24 i lov om
arbejdsskadesikring som affattet ved denne lovs § 1, nr. 29,
med forholdet mellem 367.000 kr. og det maksimale
årslønsbeløb, der var gældende det
år, da arbejdsskaden indtraf.
Stk. 5. Tilkendelse og
udbetaling af uddannelsesgodtgørelse, jf.
arbejdsskadesikringslovens § 18 b, stk. 2, og § 18 e,
stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17, kan tidligst
ske med virkning fra den 1. juli 2024.
Stk. 6. § 1, nr.
16, finder ikke anvendelse i afgørelser i sager om
ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger, der er
indtrådt før den 1. juli 2002, og i sager om
pludselige løfteskader og erhvervssygdomme, der er anmeldt
før den 1. juli 2002. For sådanne afgørelser
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 7. § 1, nr. 37
og 38, finder anvendelse ved genoptagelse af afgørelser, som
er afgjort efter tidligere lovgivning, og hvor en tilkendt
erstatning for tab af erhvervsevne ændres med tilbagevirkende
kraft og erstatningen efter denne afgørelse skal
omsættes til kapitalbeløb.
Stk. 8.
Arbejdsskadesikringslovens § 29, stk. 4, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 40, § 1, nr. 56, 57 og 59, og §
8 finder ikke anvendelse på arbejdsulykker, der er
indtrådt før den 1. januar 2025. For sådanne
afgørelser finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
§ 11
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men §§ 7 og 8 kan ved kongelig
anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske
forhold tilsiger.