Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 23. november 2023

1. Ændringsforslag

Der er stillet 34 ændringsforslag til lovforslaget. Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, 2, 4, 7, 9-11, 13, 17, 20, 21 og 25, og beskæftigelsesministeren har stillet ændringsforslag nr. 3, 5, 6, 8, 12, 14-16, 18, 19, 22-24 og 26-34.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, SF, M, DD, LA, KF, RV og DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af beskæftigelsesministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af Enhedslisten stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Hvis de af mindretallet stillede ændringsforslag bliver forkastet ved 2. behandling, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.

Et andet mindretal i udvalget (ALT) vil ved 3. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget. Mindretallet vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (NB) vil ved 3. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget. Mindretallet vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

3. Udtalelse fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeren har, jf. bilag 11 og 18, over for udvalget oplyst følgende:

Ændring af de økonomiske konsekvenser for det offentlige i lovforslaget

»Jeg er blevet gjort opmærksom på, at der er behov for at justere de økonomiske konsekvenser for det offentlige vedrørende voldsskadeforsikringen i lovforslag nr. L 23 om ændring af lov om arbejdsskadesikring og forskellige andre love. Forslaget blev fremsat den 4. oktober 2023 og 1. behandlet den 24. oktober 2023.

Korrektionen vedrører de statslige, kommunale og regionale udgifter. De statslige udgifter i alt skal nedjusteres med 0,9 mio. kr. i 2025 og 1,9 mio. kr. i 2026 og frem. De kommunale udgifter til administration (DUT) skal opjusteres med 0,4 mio. kr. i 2025, 0,9 mio. kr. i 2026 og 1,1 mio. kr. i 2027. De regionale udgifter til administration (DUT) skal opjusteres med 0,9 mio. kr. i 2025, 2,1 mio. kr. i 2026 og 2,8 mio. kr. i 2027.

Samlet set er udgifterne i lovforslagets afsnit 6.1 følgende. Statens udgifter i alt er 34,8 mio. kr. i 2025, 35,5 mio. kr. i 2026 og 36,1 mio. kr. i 2027. De kommunale udgifter til administration er 0,3 mio. kr. i 2025, 1,7 mio. kr. i 2026 og 2,2 mio. kr. i 2027, hvilket påvirker de samlede kommunale udgifter. De regionale udgifter til administration er 2,5 mio. kr. i 2025, 5,7 mio. kr. i 2026 og 7,0 mio. kr. i 2027, hvilket påvirker de samlede kommunale udgifter.

Ovenstående korrektioner medfører ændringer i det sammenfattende skema i det fremsatte lovforslag. De økonomiske konsekvenser for staten, herunder mindreudgifter, er 14,2 mio. kr. i 2025, 18,0 mio. kr. i 2026 og 19,6 mio. kr. i 2027. De administrative konsekvenser for kommuner, herunder merudgifter, er 1,4 mio. kr. i 2025, 3,2 mio. kr. i 2026 og 4,1 mio. kr. i 2027. De administrative konsekvenser for regioner, herunder merudgifter, er 3,4 mio. kr. i 2025, 7,8 mio. kr. i 2026 og 9,8 mio. kr. i 2027.

Ændringerne har ingen indholdsmæssig betydning for lovforslaget.

Ændring af de almindelige bemærkninger til lovforslaget

I forbindelse med behandlingen af lovforslaget er der fundet anledning til at foretage en mindre justering i afsnit 3.11.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget (s. 45, spalte 1, 3. afsnit, 2. pkt.). Grundet en fejl er teksten »eller retshjælpsdækning via eget forsikringsselskab« ikke udtaget af afsnittet efter den eksterne høring, hvilket fremgår at være sket i høringsnotatet. Punktummet skal herefter have følgende ordlyd: »Endvidere vil tilskadekomne og efterladte inden for fristen kunne ansøge om fri proces til at indbringe sagen for domstolene.««

4. Politiske bemærkninger

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget er glade for, at vi nu sætter ind for at forkorte sagsbehandlingstiderne i arbejdsskadesystemet, forbedrer tilskadekomnes tilknytning til arbejdsmarkedet, øger erstatningsniveauet over en bred kam og indfører en ny uddannelsesgodtgørelse, så tilskadekomne, som ikke kan fortsætte i deres job, men gerne vil tage en ny uddannelse, har mulighed for det.

For SF har det været centralt, at den politiske aftale, som ligger forud for lovforslaget, blev indgået af et bredt flertal i Folketinget, da vi på den måde får et holdbart arbejdsskadesystem. Selv om aftalen ikke er perfekt, er initiativerne et stort skridt i den rigtige retning.

SF kan ikke bakke op om Enhedslistens ændringsforslag, da det ville være at gå imod den politiske aftale om et forbedret arbejdsskadesystem. Dette er, til trods for at SF deler mange af de ambitioner og forslag til forbedringer for tilskadekomne, som Enhedslisten foreslår. I SF ser vi frem til fortsat at kæmpe sammen med Enhedslisten for at sikre, at vi som samfund tager ansvar for de mennesker, som kommer til skade på grund af deres arbejde.

Enhedslisten

Lovforslaget har af regeringen fået undertitlen »Et forbedret arbejdsskadesystem og lettere adgang til erstatning i forbindelse med vold på arbejdspladsen«. At lovforslaget skulle skabe et forbedret arbejdsskadesystem, er Enhedslisten ikke enig i. Lovforslaget indfører nogle gode og væsentlige forbedringer, men der er også alvorlige forringelser.

Det er godt, at tilskadekomne nu kan få et tilbud om uddannelsesgodtgørelse til en kompetencegivende erhvervsuddannelse. Men kravet om en mengrad på 10 pct. bør afskaffes, da det vil afskære mange tilskadekomne fra at få glæde af ordningen. I stedet bør alle, der på grund af arbejdsskadens følger ikke længere kan arbejde inden for deres hidtidige fag, få mulighed for uddannelsesgodtgørelse.

Det er positivt, at børn og unge, der har mistet en forælder som følge af en arbejdsskade, nu får erstatning for tab af forsørger, frem til de fylder 21 år.

Det er også en forbedring, at der nu skal beregnes et engangsbeløb til dækning af permanente udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler, og at dette beløb dels skal forhøjes, dels skal være så stort, så det dækker livsvarigt, hvor det i dag kun beregnes frem til folkepensionsalderen.

EL er desuden tilfreds med, at der nu indføres en voldsskadeforsikring, så ansatte, der har risiko for at blive udsat for vold og trusler om vold fra de borgere, de drager omsorg for, lettere kan få erstatning. Vi mener, at alle arbejdsgivere inden for områder, hvor der er risiko for vold mod ansatte, skal have pligt til at tegne voldsskadeforsikring, og at det ikke skal være frivilligt for selvforsikrede arbejdsgivere.

EL er også meget tilfreds med, at krav om politianmeldelse skal fraviges, så pleje- og omsorgspersonale og andre faggrupper, der har været udsat for vold på deres arbejdsplads, kan få erstatning efter lov om erstatning til ofre for forbrydelser, uden at de behøver at indgive politianmeldelse.

Det vil forhåbentlig hjælpe på sagsbehandlingstiden, at der nu indføres en 14-dages tidsfrist for besvarelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings anmodning om oplysninger, og at der indføres bødestraf for at overskride tidsfristen, efter at der er modtaget en rykker. Det er især kommuner, læger, sygehuse og arbejdsgivere, der skal indsende oplysninger, som er helt nødvendige for den videre sagsbehandling, og de sene svar bevirker, at sagerne ligger stille unødvendigt længe.

Forslagene om ændret fastsættelse af erhvervsevnetab og ændret årslønsberegning vil dog medføre store forringelser for en stor gruppe tilskadekomne. Det er især lønmodtagere, der har haft deltidsarbejde, lønmodtagere med tilbagevendende arbejdsløshedsperioder og tjenestemænd, der bliver ramt af de nye regler om erhvervsevnetab og årslønsberegning. Beregningseksempler fra Fagbevægelsens Hovedorganisation viser, at mange tilskadekomne vil få en markant lavere erstatning og miste en eller flere millioner kroner i samlet erstatning, jf. bilag 1.

I EL forstår vi ikke, hvorfor erhvervsevnetab skal fastsættes med 10-procentsintervaller i stedet for 5-procentsintervaller, da tidsforbruget må antages at være det samme. En af begrundelserne for den ændrede årslønsberegning er, at ændringerne vil forkorte sagsbehandlingstiden. Men når man ser på forslaget til ny årslønsberegning, forekommer det meget bureaukratisk og indviklet og meget mere tidskrævende end de nuværende enkle beregningsregler.

EL tager skarp afstand fra begrænsningerne i tilskadekomnes ret til at få en sag genoptaget. Det kræves nu, at tilskadekomne skal dokumentere, at der foreligger nye oplysninger, som indebærer en vis sandsynlighed for, at en genoptagelse vil føre til en ændret afgørelse. Det vil mange tilskadekomne, som ikke har en fagforening eller andre til at hjælpe sig, ikke være i stand til, og de får derfor ikke deres sag genoptaget. Der er altså her tale om en forringelse af tilskadekomnes retssikkerhed.

Det er også et alvorligt brud på retssikkerheden, at der nu indføres en søgsmålsfrist på 12 måneder efter Ankestyrelsens afgørelse. Det vil afskære de fleste tilskadekomne i at anlægge sag ved domstolene, da de er afhængige af at få fri proces, og det tager typisk længere tid end 12 måneder at få bevilget.

EL mener også, at det er en rigtig dårlig ide at igangsætte forsøg og dermed åbne op for, at forsikringsselskaber kan få uddelegeret kompetence til at træffe afgørelse om anerkendelse af arbejdsulykker. Forsikringsselskaberne er ikke uvildige, men er en modpart i arbejdsskadesager, og derfor bør de ikke have kompetence til at træffe afgørelser.

EL finder det også dybt urimeligt, at der med lovforslaget gives mulighed for at sanktionere tilskadekomne, som er visiteret til fleksjob, ved at trække de pågældende i deres erstatningsbeløb. Enhedslisten mener, at det i forvejen er urimeligt, at mennesker der har en nedsat arbejdsevne, og som derfor er visiteret til fleksjob, skal sanktioneres. At de tilskadekomne som følge af lovforslaget kan straffes dobbelt, ved at der trækkes 10 pct. af deres løbende erstatning, finder EL endnu mere urimeligt.

Ligeledes mener EL, at det er et skråplan, at det med lovforslaget bliver muligt at sanktionere i ydelser, som også kan få betydning for erstatningsbeløbet.

EL kan af de grunde ikke stemme for forslaget, som det foreligger.

EL har derfor stillet en række ændringsforslag til lovforslaget. Ændringsforslagene har til formål at rette op på de dele af lovforslaget, som partiet finder uhensigtmæssige. Hvis de af EL stillede ændringsforslag vedtages, kan partiet støtte lovforslaget, og i så fald vil EL stille yderligere konsekvensændringsforslag til lovforslagets 3. behandling.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (EL):

1) Efter nr. 5 indsættes:

»01. Efter § 16 indsættes før overskriften før § 17:

»§ 16 a Fristen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af, om en anmeldt skade er omfattet af loven, er

1) 3 måneder for afgørelse af, om en anmeldt ulykke er omfattet af loven,

2) 6 måneder for afgørelse af, om en anmeldt sygdom, der behandles efter § 7, stk. 1, nr. 1, er omfattet af loven, og

3) 2 år for afgørelse af, om en anmeldt sygdom, der behandles efter § 7, stk. 1, nr. 2, og § 7, stk. 2, er omfattet af loven.««

[Fastholdelse af frister for Arbejdsmarkedet Erhvervssikrings afgørelser]

2) Nr. 6 affattes således:

»6. I § 17, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:

»Tabet af erhvervsevne fastsættes på grundlag af forskellen mellem tilskadekomnes indtjeningsevne før arbejdsskaden og indtjeningsevnen efter arbejdsskaden. Tabet af erhvervsevne fastsættes til 15, 20, 25, 30, 35, 40, 45, 50, 55, 60, 65, 70, 75, 80, 85, 90, 95 eller 100 pct.««

[De gældende regler om 5-procentsintervaller ved fastsættelse af erhvervsevnetab opretholdes]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, SF, M, DD, LA, KF, RV og DF):

3) I det under nr. 6 foreslåede § 17, stk. 1, 3. pkt., ændres »til:« til »til«.

[Grammatisk korrektion]

Af et mindretal (EL):

4) Nr. 7 udgår.

[De gældende regler og praksis for fastsættelse af erhvervsevnetab opretholdes]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, SF, M, DD, LA, KF, RV og DF):

5) Efter nr. 11 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 17, stk. 9, der bliver stk. 11, ændres »stk. 7 og 8« til: »stk. 9 og 10«.«

[Korrektion af henvisning]

6) I den under nr. 12 foreslåede affattelse af § 17 a, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»For tilskadekomne, som kommer til skade i et fleksjob, udgør indtjeningsevnen før arbejdsskaden den fastsatte årsløn, jf. § 24, stk. 2, nr. 12, opreguleret til afgørelsestidspunktet med tillæg af tilskuddet fra kommunen opreguleret til afgørelsestidspunktet.«

[Præcisering af lovgrundlaget for fastsættelse af tab af erhvervsevne for personer i fleksjob]

Af et mindretal (EL):

7) Nr. 13 udgår.

[De gældende regler for modregning opretholdes]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, SF, M, DD, LA, KF, RV og DF):

8) I den under nr. 14 foreslåede ændring af § 18, stk. 3, 1. og 2. pkt., og stk. 4, indsættes efter »(2024-niveau)«: ».«.

[Indsættelse af et manglende punktum]

Af et mindretal (EL):

9) I den under nr. 16 foreslåede § 18 a udgår i stk. 2 »og forventes at få fastsat en mengrad på mindst 10 pct. som følge af en eller flere arbejdsskader, hvoraf den seneste skade, forventes at medføre tilkendelse af mén på mindst 5 pct.,«.

[Kravet om en forventet mengrad på mindst 10 pct. for at få ret til uddannelsesgodtgørelse skal bortfalde]

10) Den under nr. 16 foreslåede § 18 f udgår.

[De gældende regler om tilbagebetalinger opretholdes]

11) I den under nr. 16 foreslåede § 18 g udgår »efter anmodning fra tilskadekomne, hvis der foreligger nye oplysninger, som indebærer en vis sandsynlighed for, at tilskadekomne fortsat har nedsat evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, og tilskadekomne dokumenterer dette«.

[Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal træffe afgørelse om erhvervsevnetab efter endt uddannelse]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, SF, M, DD, LA, KF, RV og DF):

12) I den under nr. 16 foreslåede § 18 g indsættes som 2. pkt.:

»Der udbetales i disse sager ikke erstatning fra et tidspunkt, der ligger før anmodningen fra tilskadekomne.«

[Ensretning af praksis for udbetaling af erstatning for tab af erhvervsevne]

Af et mindretal (EL):

13) Nr. 28 udgår.

[De gældende regler om årslønsfastsættelse opretholdes]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, SF, M, DD, LA, KF, RV og DF):

14) I den under nr. 28 foreslåede affattelse af § 24 ændres i stk. 2, nr. 10, 1. pkt., »Er tilskadekomne nyuddannet på skadestidspunktet og endnu ikke har været beskæftiget i 1 indtægtsår,« til: »Er tilskadekomne på skadestidspunktet nyuddannet og har tilskadekomne på skadestidspunktet endnu ikke været beskæftiget i 1 indtægtsår,«.

[Sproglig korrektion]

15) I den under nr. 28 foreslåede affattelse af § 24 ændres i stk. 5, 2. pkt., »Er tilskadekomne omfattet af to eller flere bestemmelser efter stk. 2,« til: »Er tilskadekomne på skadestidspunktet samtidig omfattet af to eller flere bestemmelser efter stk. 2,«.

[Sproglig korrektion]

16) Efter nr. 34 indsættes som nyt nummer:

»03. I § 27, stk. 1, 4. pkt., ændres »§ 17, stk. 3, og § 17 a, stk. 4« til: »§ 17, stk. 5, og § 17 a, stk. 6«.«

[Korrektion af henvisning]

Af et mindretal (EL):

17) Nr. 36 udgår.

[Omsætningstidspunktet for kapitalisering skal ikke ændres ved ny afgørelse efter genoptagelse]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, SF, M, DD, LA, KF, RV og DF):

18) I det under nr. 38 foreslåede § 29, stk. 3, ændres i 2. pkt. »jf. §§ 17, stk. 5, og 17 a, stk. 5, 1. pkt.« til: »jf. § 17 og § 17 a, og uddannelsesgodtgørelse, jf. § 18 b.«.

[Rettelse af henvisning og tydeliggørelse af, at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarsloven sidestilles med både endelig og midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven og uddannelsesgodtgørelse]

19) Efter nr. 41 indsættes som nyt nummer:

»04. I § 36, stk. 5, 2. pkt., ændres »§§ 41-43« til: »§ 41, stk. 1 og 2«.«

[Lovteknisk korrektion]

Af et mindretal (EL):

20) Nr. 47 og 48 udgår.

[De gældende regler for genoptagelse opretholdes]

21) Nr. 52 udgår.

[Der skal ikke være en søgsmålsfrist for at indbringe en sag for domstolene]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, SF, M, DD, LA, KF, RV og DF):

22) I den under nr. 53 foreslåede § 49 a ændres i stk. 1, 1. pkt., »fra personer« til: »foranlediget af personer«.

[Sproglig korrektion]

23) I den under nr. 53 foreslåede § 49 b udgår stk. 3.

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.

[Præcisering af lovgrundlaget om forrentning af krav efter voldsskadeforsikringen]

24) Nr. 56 udgår, og i stedet indsættes:

»56. I § 82, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Det gælder dog ikke ved sikringspligt efter § 49 a, stk. 2.«

05. I § 82, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Det gælder dog ikke ved sikringspligt efter § 49 a, stk. 2.««

[Lovteknisk korrektion]

Af et mindretal (EL):

25) Nr. 60 udgår.

[Forsikringsselskaber skal ikke, heller ikke på forsøgsbasis, have afgørelseskompetence]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, SF, M, DD, LA, KF, RV og DF):

26) I det under nr. 65 foreslåede § 86, stk. 5, indsættes efter »erstatning«: »og uddannelsesgodtgørelse«, og »31. december 2023« ændres til: »30. juni 2024«.

[Korrektion af lovgrundlaget]

Til § 2

27) Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 8, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.«

[Korrektion af henvisning]

Til § 9

28) I stk. 2 ændres »§ 5 i lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2,« til: »ophævelsen af § 5 i lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., jf. denne lovs § 2, nr. 2,«.

[Lovteknisk præcisering]

29) I stk. 3 ændres »og 56« til: », 56 og 05«.

[Konsekvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 11]

Til § 10

30) I stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »13,«: »29,«, og »i afgørelser« udgår.

[Korrektion af lovgrundlaget og sproglig korrektion]

31) I stk. 2, 1. pkt., ændres »mén på mindst 5 pct.« til: »en mengrad på mindst 5 pct.«.

[Sproglig korrektion]

32) I stk. 3, 1. pkt., ændres »28-31« til: »28, 30, 31«, »samt § 6 i lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2,« udgår, »mén på mindst 5 pct.« ændres til: »en mengrad på mindst 5 pct.«, og efter »§ 18 a« indsættes »i lov om arbejdsskadesikring«.

[Korrektion af lovgrundlaget og lovteknisk korrektion]

33) I stk. 3 indsættes som 3. pkt.:

»1. og 2. pkt. gælder tilsvarende for ophævelsen af § 6 i lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., jf. denne lovs § 2, nr. 2.«

[Lovteknisk korrektion]

34) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 4. Ved afgørelser i sager omfattet af stk. 3, 1. pkt., fastsættes en grundløn til brug ved beregning af løbende erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger samt uddannelsesgodtgørelse. Grundlønnen beregnes ved at gange den årsløn, der er fastsat efter reglerne i § 24 i lov om arbejdsskadesikring som affattet ved denne lovs § 1, nr. 28, med forholdet mellem 367.000 kr. og det maksimale årslønsbeløb, der var gældende det år, da arbejdsskaden indtraf.«

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.

[Korrektion af lovgrundlaget]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det har stor betydning for tilskadekomne, at de hurtigt får en afgørelse om, hvorvidt deres arbejdsskade bliver anerkendt. Desuden er flere ydelser afhængige af, at arbejdsskaden er anerkendt. Derfor bør de nuværende frister på 3 måneder for anerkendelse af arbejdsulykker og 6 måneder for anerkendelse af erhvervssygdom opretholdes.

Til nr. 2

Når intervallerne hæves fra 5 pct. til de foreslåede 10 pct., vil det medføre, at mange tilskadekomne vil få en lavere erstatning. Enhedslisten anerkender ikke forudsætningen om, at ændringen vil medføre kortere sagsbehandlingstid. Tidsforbruget må antages at være det samme, hvad enten der anvendes intervaller af 5 pct. eller 10 pct. Derfor foreslås det at fastholde de gældende regler.

Til nr. 3

Der er tale om en grammatisk præcisering, da det foreslås, at kolon udgår i den foreslåede tekst, idet kolon har punktumvirkning, og det vil kunne give anledning til tvivl ved eventuelle kommende henvisninger til de foreslåede procentsatser.

Til nr. 4

Hovedforskellen på de gældende regler og lovforslaget er, at i dag bedømmes erhvervsevnen ud fra, hvilket arbejde og hvilken indtjening tilskadekomne kunne have haft, hvis arbejdsskaden ikke var sket, hvorimod erhvervsevnen efter lovforslaget skal bedømmes ud fra tilskadekomnes indtægt forud for skaden opreguleret til afgørelsestidspunktet. Lovforslaget vil stille en række tilskadekomne dårligere end efter de gældende regler. Det drejer sig bl.a. om mennesker, der har haft deltidsarbejde, og mennesker med tilbagevendende arbejdsløshedsperioder som f.eks. bygningsarbejdere. Derfor foreslås det at fastholde de gældende regler.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensændring af, at der ved forslaget til § 1, nr. 7, er indsat yderligere 2 stykker i § 17.

Til nr. 6

Indtjeningsevnen før skaden vil efter dette ændringsforslag blive fastsat til årslønnen fastsat efter § 24, stk. 2, nr. 12, og tilskuddet fra kommunen fra samme periode, som er anvendt til fastsættelsen af årslønnen. Det bemærkes, at indtjeningen efter skaden efter gældende § 17 a, stk. 3, udgør summen af lønnen fra arbejdsgiveren og tilskuddet fra kommunen.

Ændringsforslaget vil således indebære, at tilskadekomne, der er i fleksjob på skadetidspunktet og også er i fleksjob på afgørelsestidspunktet, vil få fastsat indtjeningsevnen før og indtjeningen efter arbejdsskaden på samme grundlag, hvilket vil sige summen af løn og tilskuddet fra kommunen. Ændringen indebærer derved, at tabet af erhvervsevne efter § 17 a, stk. 1, for disse tilskadekomne fremover vil blive vurderet efter samme principper som efter gældende praksis. Ændringen sikrer derfor en videreførelse af gældende praksis.

Til nr. 7

Efter lovforslaget skal tilskadekomne, der er visiteret til fleksjob og modtager ledighedsydelse, og som har fået en sanktion efter lov om aktiv socialpolitik, også sanktioneres efter lov om arbejdsskadesikring. Enhedslisten finder det helt urimeligt, at tilskadekomne, som har mistet en del af deres erhvervsevne, og som er i en sårbar situation, mens de venter på et fleksjob, skal straffes dobbelt. Derfor foreslås det, at de gældende regler opretholdes, så modtagere af ledighedsydelse ikke skal opleve sanktionering i både ydelsen og en fremtidig erstatningsudbetaling.

Til nr. 8

Der er tale om en korrekturrettelse, hvor der indsættes et manglende punktum.

Til nr. 9

Der er ingen entydig sammenhæng mellem mengrad og tab af erhvervsevne. Mange tilskadekomne bliver tilkendt en beskeden mengrad og har samtidig et større erhvervsevnetab, der medfører, at de er ude af stand til at arbejde inden for deres hidtidige fagområde. Disse tilskadekomne vil have behov for at uddanne sig inden for et andet fagområde. Men efter lovforslaget vil de være udelukket fra at modtage uddannelsesgodtgørelse, fordi deres mengrad er fastsat til mindre end 10 pct. I stedet burde alle, der opfylder kravene i det foreslåede § 18 a, stk. 1, nr. 1 og 2, have ret til uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, hvis de ønsker det og forventes at kunne gennemføre uddannelsen.

Til nr. 10

Det fremgår af § 40 a i lov om arbejdsskadesikring, at tilskadekomne skal betale ydelser tilbage, når der er modtaget ydelser med urette. Det vil sige, at der er krav om tilbagebetaling, når tilskadekomne mod bedre vidende har undladt at give oplysninger, når tilskadekomne mod bedre vidende har afgivet urigtige oplysninger, og når tilskadekomne mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter lov om arbejdsskadesikring. Disse bestemmelser vurderes at være fuldt tilstrækkelige, og Enhedslisten kan ikke se, at der skulle være behov for yderligere tilbagebetalingsregler, der i nogle tilfælde kan sætte tilskadekomne i en usikker situation.

Til nr. 11

Det bør være et lovkrav og fast rutine, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er ansvarlig for at undersøge og træffe afgørelse om erhvervsevnetab, når tilskadekomne har gennemført en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, da mange tilskadekomne vil have svært ved at vurdere, om der er tale om et erhvervsevnetab, og de vil have vanskeligt ved at dokumentere det.

Til nr. 12

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 18 g, at for tilskadekomne, som har gennemført en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffe afgørelse om tab af erhvervsevne efter anmodning fra tilskadekomne, hvis der foreligger nye oplysninger, som indebærer en vis sandsynlighed for, at tilskadekomne fortsat har nedsat evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, og tilskadekomne dokumenterer dette.

Ændringsforslaget medfører, at der i disse sager ikke vil skulle udbetales erstatning fra et tidspunkt, der ligger, før anmodningen fra tilskadekomne. Disse sager vil dermed komme til at følge almindelig praksis på arbejdsskadeområdet, hvorefter der ikke udbetales erstatning for tab af erhvervsevne fra et tidspunkt, der ligger før arbejdsskaden er anmeldt, eller ved genoptagelse fra et tidspunkt, der ligger, før anmodningen om genoptagelse.

Til nr. 13

Forslaget om ændret årslønsberegning vil medføre store forringelser for en stor gruppe tilskadekomne. I og med at man som hovedregel vil beregne årslønnen ud fra hidtidig indtægt og ikke som i dag vil beregne en skønnet indtægt, når det er det mest retvisende, vil mange tilskadekomne få beregnet en lavere årsløn og dermed en lavere erstatning for erhvervsevnetab end efter de gældende regler. Det vil bl.a. ramme deltidsarbejdende, tilskadekomne med tilbagevendende arbejdsløshedsperioder og tjenestemænd.

Beregningseksempler fra Fagbevægelsens Hovedorganisation viser, at med de nye regler vil mange tilskadekomne få en langt lavere erstatning end i dag, og de vil potentielt miste millioner i samlet erstatning, jf. bilag 1. Dertil har ministeren i et svar til Beskæftigelsesudvalget angivet, at ca. 20 pct. af de tilskadekomne vil få en lavere erstatning med de nye regler, jf. svar på spørgsmål 15.

Et af argumenterne for den nye årslønsberegning er, at det vil spare sagsbehandlingstid. Men de foreslåede beregningsregler forekommer så bureaukratiske og indviklede, at det er højst tvivlsomt, om der er tid at spare. I stedet burde man have set på hovedårsagen til, at arbejdsskadesagerne kan trække ud i årevis, nemlig at de tilskadekomne forbliver i det kommunale system i årevis med gentagne og årelange ressourceforløb og arbejdsprøvninger, før deres erhvervssituation bliver afklaret, og før der dermed kan træffes en endelig afgørelse om erhvervsevnetab.

Til nr. 14

Der er tale om en sproglig ændring, hvor det tydeliggøres, at den tilskadekomne på skadetidspunktet både skal være nyuddannet og ikke have været beskæftiget i mindst 1indtægtsår.

Til nr. 15

Der er tale om en sproglig ændring, hvor det tydeliggøres, at bestemmelsen i stk. 5, 2. pkt., skal anvendes, når tilskadekomne på skadetidspunktet samtidig er omfattet af to eller flere bestemmelser i stk. 2.

Til nr. 16

Der er tale om konsekvensændringer, som følge af, at der ved forslaget til § 1, nr. 7 og 13, er indsat yderligere to stykker i §§ 17 og 17 a.

Til nr. 17

Ændringsforslaget har til formål at tilbagerulle den forringelse, der lægges op til med lovforslaget, og som indebærer et lavere kapitaliseringsbeløb og en lavere erstatning, fordi kapitaliseringsfaktorerne afhænger af alderen på omsætningstidspunktet, således at kapitaliseringsbeløbet bliver lavere, jo ældre man er på omsætningstidspunktet.

Til nr. 18

Efter det foreslåede § 29, stk. 3, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 38, sidestilles erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter § 2 i erstatningsansvarsloven med erstatning for tab af erhvervsevne, jf. arbejdsskadesikringslovens § 17, stk. 5, og § 17 a, stk. 5, 1. pkt. Henvisningerne til arbejdsskadesikringsloven vedrører lovens bestemmelser om midlertidige erstatninger.

Henvisningerne til lovens bestemmelser om midlertidige erstatninger for tab af erhvervsevne er en fejl. Det har oprindelig været hensigten med ændringen af § 29, at tilskadekomne ikke vil kunne opnå erstatning for det samme tab to gange, hvilket også fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger. Der skal derfor i stedet henvises til lovens bestemmelser om både midlertidige og endelige erstatninger for tab af erhvervsevne.

Ændringsforslaget vil understøtte, at den ansvarlige skadevolder, herunder dennes ansvarsforsikringsselskab, vil kunne udbetale erstatning til tilskadekomne, når kravet efter erstatningsansvarsloven kan opgøres.

Den ansvarlige skadevolder har med ændringsforslaget sikkerhed for at kunne få refunderet det udbetalte beløb, når afgørelsen i arbejdsskadesagen bliver truffet, uanset om det er en midlertidig eller endelig afgørelse.

Ændringsforslaget understøtter dermed også, at tilskadekomne ikke vil skulle vente unødig længe på at få erstatningen efter erstatningsansvarsloven udbetalt, hvilket i et vist omfang er tilfældet efter gældende regler.

Med ændringsforslaget foreslås det også, at der i § 29, stk. 3, 2. pkt., tilføjes en henvisning til uddannelsesgodtgørelse, jf. § 18 b. Dermed kommer det som noget nyt til at fremgå af bestemmelsen, at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter § 2 i erstatningsansvarsloven ud over erstatning for tab af erhvervsevne også sidestilles med uddannelsesgodtgørelse. Dette har oprindelig været hensigten med det foreslåede § 29, stk. 3, hvilket også fremgår af lovforslagets bemærkninger. Det foreslås derfor at tydeliggøre det med den foreslåede ændring.

Til nr. 19

Der er tale om en lovteknisk korrektion som følge af forslaget i § 1, nr. 47 og 48, hvorefter alle regler om genoptagelse efter arbejdsskadesikringsloven samles i lovens § 41 og lovens § 43 ophæves. Der sker med ændringsforslaget ingen materielle ændringer i retsstillingen for arbejdsskadesagens parter.

Til nr. 20

Efter lovforslaget er det en betingelse for genoptagelse, at der foreligger nye oplysninger, som indebærer en vis sandsynlighed for, at en genoptagelse vil føre til en ændret afgørelse, og at tilskadekomne kan dokumentere det. Der er hermed tale om en betydelig skærpelse af mulighederne for genoptagelse og en forringelse af tilskadekomnes retssikkerhed i forhold til de nugældende regler, hvor en sag kan genoptages, når tilskadekomne anmoder om det inden 5 år efter afgørelsen. Kravet, om at tilskadekomne selv skal sørge for dokumentation, stiller de tilskadekomne, der ikke har adgang til hjælp fra fagforening eller anden rådgivning, svagt. Mange tilskadekomne kan have svært ved selv at formulere sig og har ikke kendskab til, hvordan man indhenter den nødvendige dokumentation. Ændringsforslaget har til formål at tilbagerulle den forringelse, der lægges op til med lovforslaget. Hvis lovforslaget vedtages uden ændringsforslaget, forudser Enhedslisten, at mange vil opgive at få genoptaget deres sag.

Til nr. 21

Det er et alvorligt brud på tilskadekomnes retssikkerhed, at der indføres en søgsmålsfrist på 12 måneder efter Ankestyrelsens afgørelse. Det vil afskære de fleste tilskadekomne fra at anlægge sag ved domstolene, da de er afhængige af at få fri proces og det typisk tager længere tid end 12 måneder at få bevilgede. De sager, der på vegne af tilskadekomne herefter vil blive indbragt for domstolene, er sager, hvor enten fagforening, fagforbund eller advokatfirmaer, der har specialiseret sig i arbejdsskadesager, finder, at en sag er så vigtig, at den bør prøves ved domstolene.

Enhedslisten finder det endvidere meget betænkeligt, at der i lov om arbejdsskadesikring bliver lovgivet om domstolenes arbejde, hvor man i denne lov vil bestemme både en frist for indbringelse af en sag for domstolene og bestemme, hvem der må anlægges sag mod.

Til nr. 22

Ændringsforslaget er en sproglig rettelse og medfører ikke materielle ændringer.

Til nr. 23

Ændringsforslaget vil medføre, at krav efter voldsskadeforsikringsordningen ikke forrentes efter reglerne i arbejdsskadesikringsloven. Forrentning af krav efter voldsskadeforsikringsordningen vil i stedet ske på baggrund af erstatningslovens regler. Ændringen sker, idet erstatningernes udmåling, størrelse m.v. følger erstatningsansvarslovens regler. Ændringen følger lovens intention, hvorefter erstatningskravene inden for voldsskadeforsikring i det hele opgøres efter erstatningsansvarsloven.

Til nr. 24

Forslaget er en lovteknisk korrektion.

Til nr. 25

Enhedslisten mener, at det er en rigtig dårlig idé at igangsætte forsøg og dermed åbne op for, at forsikringsselskaber kan få uddelegeret kompetence til at træffe afgørelser om anerkendelse af arbejdsulykker. Forsikringsselskaberne er ikke neutrale og uvildige, men er modpart i arbejdsskadesager, og derfor bør de ikke have kompetence til at træffe afgørelser. Der lægges således med ændringsforslaget op til, at dette tiltag bortfalder.

Til nr. 26

Ændringsforslaget sikrer, at løbende erstatning og uddannelsesgodtgørelse, der udmåles før den 1. juli 2024, i sager omfattet af arbejdsskadesikringsloven før den 1. juli 2024, opreguleres til 2024-niveau og dermed, at værdien af erstatningen bevares for tilskadekomne, uanset at arbejdsskaden er sket før den 1. juli 2024.

For så vidt angår udmåling af løbende erstatning før den 1. juli 2024, sikrer gældende bestemmelser om regulering, at også disse erstatninger udbetales i 2024-niveau.

Reguleringsfaktorer anvendes i et tæt samspil med lovens grundniveauer til at beregne erstatninger og uddannelsesgodtgørelse og har samlet til formål, at erstatninger m.v. opreguleres fra skadesår til afgørelsesår, og det er vigtigt, at ændringer af grundniveauer og reguleringsfaktorer har koordineret ikrafttrædelsestidspunkt. Ændringsforslaget skal sikre, at lovens grundniveauer, der følger af forslagets § 24 a som affattet ved § 1, nr. 29, i denne lov, og lovens reguleringsfaktorer, der følger af forslagets § 86, stk. 5, som affattet ved § 1, nr. 65, i denne lov, følger samme systematik. Derved fastholdes erstatningsreguleringerne på samme niveau som efter gældende lov.

Ændringen skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 30, 32 og 34.

Til nr. 27

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at der ved forslaget til § 2, nr. 7, er indsat et yderligere stykke i § 8.

Til nr. 28

Der er tale om en lovteknisk ændring med henblik på at præcisere, at ikrafttrædelsen i forhold til lovforslagets § 2, nr. 2, vedrører ophævelsen af § 5 i lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl.

Til nr. 29

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 11. Ændringsforslaget betyder, at den foreslåede § 1, nr. 11, også træder i kraft den 1. januar 2025.

Til nr. 30

Ændringsforslaget indebærer, at det nye grundniveau, jf. § 24 a som affattet ved § 1, nr. 29, i denne lov, ikke vil få virkning for alle sager om arbejdsulykker, der er indtrådt før den 1. juli 2024, og alle erhvervssygdomme, der er anmeldt før den 1. juli 2024.

Det nye grundniveau vil således alene få virkning for sager om arbejdsulykker, der er indtrådt fra den 1. juli 2024, og erhvervssygdomme, der er anmeldt fra den 1. juli 2024.

Grundniveauer anvendes i et tæt samspil med lovens reguleringsfaktorer til at beregne erstatninger og uddannelsesgodtgørelse og har samlet til formål, at erstatninger m.v. opreguleres fra skadesår til afgørelsesår, og det er vigtigt, at ændringer af grundniveauer og reguleringsfaktorer har koordineret ikrafttrædelsestidspunkt. Ændringsforslaget skal sikre, at lovens grundniveauer, der følger af forslagets § 24 a som affattet ved § 1, nr. 29, i denne lov, og lovens reguleringsfaktorer, der følger af forslagets § 86, stk. 5, som affattet ved § 1, nr. 65, i denne lov, følger samme systematik. Derved fastholdes erstatningsreguleringerne på samme niveau som efter gældende lov.

Ændringen skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 26, 32 og 34.

Derudover er det i lovforslagets § 10, stk. 1, 1. pkt., foreslået, at lovforslagets § 1, nr. 8, 13, 42, 52 og 57-59, ikke finder anvendelse i afgørelser i sager om arbejdsulykker, der er indtrådt før den 1. juli 2024, og erhvervssygdomme, der er anmeldt før den 1. juli 2024. Det har ikke været hensigten, at bestemmelsen skulle afgrænses i forhold til afgørelser, men at bestemmelsen skulle gælde alle forhold i de pågældende sager i relation til de nævnte ændringspunkter. Det foreslås derfor, at de nævnte ændringspunkter ikke finder anvendelse i de omtalte sager, uanset om der træffes afgørelse i sagerne. Dette vil også flugte med lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen.

Til nr. 31

Der er tale om en sproglig korrektion.

Til nr. 32

Der er tale om dels en sproglig, dels en lovteknisk korrektion.

Ændringsforslaget vil sammenholdt med ændringen af § 10, stk. 1, indebære, at det nye grundniveau, jf. § 24 a, som affattet ved § 1, nr. 29, i denne lov, kun får virkning for sager om arbejdsulykker, der er indtrådt fra den 1. juli 2024, og erhvervssygdomme, der er anmeldt fra den 1. juli 2024.

Ændringen skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 26, 30 og 34.

Der er desuden tale om en lovteknisk korrektion, på baggrund af at § 6 i lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. ophæves ved § 2, stk. 2, i lovforslaget. Korrektionen har sammenhæng med ændringsforslag nr. 33. Ændringen har ingen indholdsmæssige konsekvenser.

Der er endvidere tale om en lovteknisk korrektion med det formål at tydeliggøre, at det konkret er § 18 a i arbejdsskadesikringsloven, der henvises til.

Til nr. 33

Der er tale om en lovteknisk korrektion, på baggrund af at § 6 i lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. ophæves ved § 2, stk. 2, i lovforslaget. Korrektionen har sammenhæng med ændringsforslag nr. 32. Ændringen har ingen indholdsmæssige konsekvenser.

Til nr. 34

Den foreslåede bestemmelse vil kun finde anvendelse for sager om arbejdsulykker, der er indtrådt før den 1. juli 2024, og erhvervssygdomme, der er anmeldt før den 1. juli 2024, og hvor der træffes afgørelse om tilkendelse af uddannelsesgodtgørelse. Ændringen vil indebære, at princippet i det hidtidige grundniveau i § 24, stk. 8, som er fastsat i 2003-niveau, fortsat anvendes, når der i sådanne sager fastsættes en grundløn til brug ved beregning af løbende erstatning for tab af erhvervsevne, tab af forsørger og uddannelsesgodtgørelse. Det indebærer, at grundlønnen beregnes ved at gange den årsløn, der er fastsat efter reglerne i § 24 som affattet ved § 1, nr. 28, i denne lov, med forholdet mellem 367.000 kr. og det maksimale årslønsbeløb, der var gældende det år, da arbejdsskaden indtraf.

Ændringen skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 26, 30 og 32.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2023 og var til 1. behandling den 24. oktober 2023. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring og beskæftigelsesministeren sendte den 3. november 2023 dette udkast til udvalget, jf. L 23 - bilag 9. Den 4. oktober 2023 sendte beskæfigelsesministeren høringssvarene, høringsnotat og en ligestillingsvurdering til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 22 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 7 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 deputationer, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 21 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Bjarne Laustsen (S) fmd. Bjørn Brandenborg (S) Henrik Møller (S) Jens Joel (S) Kasper Roug (S) Tanja Larsson (S) Rasmus Stoklund (S) Thomas Monberg (S) Thomas Skriver Jensen (S) Christoffer Aagaard Melson (V) nfmd. Ken Kristensen (V) Hans Andersen (V) Anni Matthiesen (V) Karin Liltorp (M) Nanna W. Gotfredsen (M) Charlotte Munch (DD) Betina Kastbjerg (DD) Sólbjørg Jakobsen (LA) Steffen Larsen (LA) Helle Bonnesen (KF) Niels Flemming Hansen (KF) Kim Edberg Andersen (NB) Nick Zimmermann (DF) Karsten Hønge (SF) Astrid Carøe (SF) Kirsten Normann Andersen (SF) Victoria Velasquez (EL) Katrine Robsøe (RV) Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.