Betænkning afgivet af
Beskæftigelsesudvalget den 23. november 2023
1. Ændringsforslag
Der er stillet 34 ændringsforslag til
lovforslaget. Enhedslistens medlem af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 1, 2, 4, 7, 9-11, 13, 17, 20, 21 og 25,
og beskæftigelsesministeren har stillet ændringsforslag
nr. 3, 5, 6, 8, 12, 14-16, 18, 19, 22-24 og 26-34.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, V, SF, M, DD, LA, KF, RV og DF) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de af
beskæftigelsesministeren stillede ændringsforslag.
Flertallet vil stemme imod de af Enhedslisten stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag. Hvis de af mindretallet stillede
ændringsforslag bliver forkastet ved 2. behandling, vil
mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.
Et andet
mindretal i udvalget (ALT) vil ved 3. behandling
redegøre for sin stilling til lovforslaget. Mindretallet vil
ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling
til de stillede ændringsforslag.
Et tredje
mindretal i udvalget (NB) vil ved 3. behandling
redegøre for sin stilling til lovforslaget. Mindretallet vil
ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling
til de stillede ændringsforslag.
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
3. Udtalelse fra
beskæftigelsesministeren
Beskæftigelsesministeren har, jf.
bilag 11 og 18, over for udvalget oplyst følgende:
Ændring af
de økonomiske konsekvenser for det offentlige i
lovforslaget
»Jeg er blevet gjort opmærksom
på, at der er behov for at justere de økonomiske
konsekvenser for det offentlige vedrørende
voldsskadeforsikringen i lovforslag nr. L 23 om ændring af
lov om arbejdsskadesikring og forskellige andre love. Forslaget
blev fremsat den 4. oktober 2023 og 1. behandlet den 24. oktober
2023.
Korrektionen vedrører de statslige,
kommunale og regionale udgifter. De statslige udgifter i alt skal
nedjusteres med 0,9 mio. kr. i 2025 og 1,9 mio. kr. i 2026 og frem.
De kommunale udgifter til administration (DUT) skal opjusteres med
0,4 mio. kr. i 2025, 0,9 mio. kr. i 2026 og 1,1 mio. kr. i 2027. De
regionale udgifter til administration (DUT) skal opjusteres med 0,9
mio. kr. i 2025, 2,1 mio. kr. i 2026 og 2,8 mio. kr. i 2027.
Samlet set er udgifterne i lovforslagets
afsnit 6.1 følgende. Statens udgifter i alt er 34,8 mio. kr.
i 2025, 35,5 mio. kr. i 2026 og 36,1 mio. kr. i 2027. De kommunale
udgifter til administration er 0,3 mio. kr. i 2025, 1,7 mio. kr. i
2026 og 2,2 mio. kr. i 2027, hvilket påvirker de samlede
kommunale udgifter. De regionale udgifter til administration er 2,5
mio. kr. i 2025, 5,7 mio. kr. i 2026 og 7,0 mio. kr. i 2027,
hvilket påvirker de samlede kommunale udgifter.
Ovenstående korrektioner
medfører ændringer i det sammenfattende skema i det
fremsatte lovforslag. De økonomiske konsekvenser for staten,
herunder mindreudgifter, er 14,2 mio. kr. i 2025, 18,0 mio. kr. i
2026 og 19,6 mio. kr. i 2027. De administrative konsekvenser for
kommuner, herunder merudgifter, er 1,4 mio. kr. i 2025, 3,2 mio.
kr. i 2026 og 4,1 mio. kr. i 2027. De administrative konsekvenser
for regioner, herunder merudgifter, er 3,4 mio. kr. i 2025, 7,8
mio. kr. i 2026 og 9,8 mio. kr. i 2027.
Ændringerne har ingen
indholdsmæssig betydning for lovforslaget.
Ændring af de almindelige
bemærkninger til lovforslaget
I forbindelse med behandlingen af
lovforslaget er der fundet anledning til at foretage en mindre
justering i afsnit 3.11.2. i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget (s. 45, spalte 1, 3. afsnit, 2. pkt.). Grundet en fejl
er teksten »eller retshjælpsdækning via eget
forsikringsselskab« ikke udtaget af afsnittet efter den
eksterne høring, hvilket fremgår at være sket i
høringsnotatet. Punktummet skal herefter have
følgende ordlyd: »Endvidere vil tilskadekomne og
efterladte inden for fristen kunne ansøge om fri proces til
at indbringe sagen for domstolene.««
4. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget er glade for, at vi nu sætter ind for at forkorte
sagsbehandlingstiderne i arbejdsskadesystemet, forbedrer
tilskadekomnes tilknytning til arbejdsmarkedet, øger
erstatningsniveauet over en bred kam og indfører en ny
uddannelsesgodtgørelse, så tilskadekomne, som ikke kan
fortsætte i deres job, men gerne vil tage en ny uddannelse,
har mulighed for det.
For SF har det været centralt, at den
politiske aftale, som ligger forud for lovforslaget, blev
indgået af et bredt flertal i Folketinget, da vi på den
måde får et holdbart arbejdsskadesystem. Selv om
aftalen ikke er perfekt, er initiativerne et stort skridt i den
rigtige retning.
SF kan ikke bakke op om Enhedslistens
ændringsforslag, da det ville være at gå imod den
politiske aftale om et forbedret arbejdsskadesystem. Dette er, til
trods for at SF deler mange af de ambitioner og forslag til
forbedringer for tilskadekomne, som Enhedslisten foreslår. I
SF ser vi frem til fortsat at kæmpe sammen med Enhedslisten
for at sikre, at vi som samfund tager ansvar for de mennesker, som
kommer til skade på grund af deres arbejde.
Enhedslisten
Lovforslaget har af regeringen fået
undertitlen »Et forbedret arbejdsskadesystem og lettere
adgang til erstatning i forbindelse med vold på
arbejdspladsen«. At lovforslaget skulle skabe et forbedret
arbejdsskadesystem, er Enhedslisten ikke enig i. Lovforslaget
indfører nogle gode og væsentlige forbedringer, men
der er også alvorlige forringelser.
Det er godt, at tilskadekomne nu kan
få et tilbud om uddannelsesgodtgørelse til en
kompetencegivende erhvervsuddannelse. Men kravet om en mengrad
på 10 pct. bør afskaffes, da det vil afskære
mange tilskadekomne fra at få glæde af ordningen. I
stedet bør alle, der på grund af arbejdsskadens
følger ikke længere kan arbejde inden for deres
hidtidige fag, få mulighed for
uddannelsesgodtgørelse.
Det er positivt, at børn og unge,
der har mistet en forælder som følge af en
arbejdsskade, nu får erstatning for tab af forsørger,
frem til de fylder 21 år.
Det er også en forbedring, at der nu
skal beregnes et engangsbeløb til dækning af
permanente udgifter til sygebehandling, optræning og
hjælpemidler, og at dette beløb dels skal
forhøjes, dels skal være så stort, så det
dækker livsvarigt, hvor det i dag kun beregnes frem til
folkepensionsalderen.
EL er desuden tilfreds med, at der nu
indføres en voldsskadeforsikring, så ansatte, der har
risiko for at blive udsat for vold og trusler om vold fra de
borgere, de drager omsorg for, lettere kan få erstatning. Vi
mener, at alle arbejdsgivere inden for områder, hvor der er
risiko for vold mod ansatte, skal have pligt til at tegne
voldsskadeforsikring, og at det ikke skal være frivilligt for
selvforsikrede arbejdsgivere.
EL er også meget tilfreds med, at
krav om politianmeldelse skal fraviges, så pleje- og
omsorgspersonale og andre faggrupper, der har været udsat for
vold på deres arbejdsplads, kan få erstatning efter lov
om erstatning til ofre for forbrydelser, uden at de behøver
at indgive politianmeldelse.
Det vil forhåbentlig hjælpe
på sagsbehandlingstiden, at der nu indføres en
14-dages tidsfrist for besvarelse af Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings anmodning om oplysninger, og at der
indføres bødestraf for at overskride tidsfristen,
efter at der er modtaget en rykker. Det er især kommuner,
læger, sygehuse og arbejdsgivere, der skal indsende
oplysninger, som er helt nødvendige for den videre
sagsbehandling, og de sene svar bevirker, at sagerne ligger stille
unødvendigt længe.
Forslagene om ændret
fastsættelse af erhvervsevnetab og ændret
årslønsberegning vil dog medføre store
forringelser for en stor gruppe tilskadekomne. Det er især
lønmodtagere, der har haft deltidsarbejde,
lønmodtagere med tilbagevendende
arbejdsløshedsperioder og tjenestemænd, der bliver
ramt af de nye regler om erhvervsevnetab og
årslønsberegning. Beregningseksempler fra
Fagbevægelsens Hovedorganisation viser, at mange
tilskadekomne vil få en markant lavere erstatning og miste en
eller flere millioner kroner i samlet erstatning, jf. bilag 1.
I EL forstår vi ikke, hvorfor
erhvervsevnetab skal fastsættes med 10-procentsintervaller i
stedet for 5-procentsintervaller, da tidsforbruget må antages
at være det samme. En af begrundelserne for den ændrede
årslønsberegning er, at ændringerne vil forkorte
sagsbehandlingstiden. Men når man ser på forslaget til
ny årslønsberegning, forekommer det meget
bureaukratisk og indviklet og meget mere tidskrævende end de
nuværende enkle beregningsregler.
EL tager skarp afstand fra
begrænsningerne i tilskadekomnes ret til at få en sag
genoptaget. Det kræves nu, at tilskadekomne skal dokumentere,
at der foreligger nye oplysninger, som indebærer en vis
sandsynlighed for, at en genoptagelse vil føre til en
ændret afgørelse. Det vil mange tilskadekomne, som
ikke har en fagforening eller andre til at hjælpe sig, ikke
være i stand til, og de får derfor ikke deres sag
genoptaget. Der er altså her tale om en forringelse af
tilskadekomnes retssikkerhed.
Det er også et alvorligt brud
på retssikkerheden, at der nu indføres en
søgsmålsfrist på 12 måneder efter
Ankestyrelsens afgørelse. Det vil afskære de fleste
tilskadekomne i at anlægge sag ved domstolene, da de er
afhængige af at få fri proces, og det tager typisk
længere tid end 12 måneder at få bevilget.
EL mener også, at det er en rigtig
dårlig ide at igangsætte forsøg og dermed
åbne op for, at forsikringsselskaber kan få uddelegeret
kompetence til at træffe afgørelse om anerkendelse af
arbejdsulykker. Forsikringsselskaberne er ikke uvildige, men er en
modpart i arbejdsskadesager, og derfor bør de ikke have
kompetence til at træffe afgørelser.
EL finder det også dybt urimeligt, at
der med lovforslaget gives mulighed for at sanktionere
tilskadekomne, som er visiteret til fleksjob, ved at trække
de pågældende i deres erstatningsbeløb.
Enhedslisten mener, at det i forvejen er urimeligt, at mennesker
der har en nedsat arbejdsevne, og som derfor er visiteret til
fleksjob, skal sanktioneres. At de tilskadekomne som følge
af lovforslaget kan straffes dobbelt, ved at der trækkes 10
pct. af deres løbende erstatning, finder EL endnu mere
urimeligt.
Ligeledes mener EL, at det er et
skråplan, at det med lovforslaget bliver muligt at
sanktionere i ydelser, som også kan få betydning for
erstatningsbeløbet.
EL kan af de grunde ikke stemme for
forslaget, som det foreligger.
EL har derfor stillet en række
ændringsforslag til lovforslaget. Ændringsforslagene
har til formål at rette op på de dele af lovforslaget,
som partiet finder uhensigtmæssige. Hvis de af EL stillede
ændringsforslag vedtages, kan partiet støtte
lovforslaget, og i så fald vil EL stille yderligere
konsekvensændringsforslag til lovforslagets 3.
behandling.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
5. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af et mindretal
(EL):
1)
Efter nr. 5 indsættes:
»01. Efter § 16
indsættes før overskriften før § 17:
Ȥ 16 a Fristen for
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af, om en
anmeldt skade er omfattet af loven, er
1) 3
måneder for afgørelse af, om en anmeldt ulykke er
omfattet af loven,
2) 6
måneder for afgørelse af, om en anmeldt sygdom, der
behandles efter § 7, stk. 1, nr. 1, er omfattet af loven,
og
3) 2 år
for afgørelse af, om en anmeldt sygdom, der behandles efter
§ 7, stk. 1, nr. 2, og § 7, stk. 2, er omfattet af
loven.««
[Fastholdelse af frister for
Arbejdsmarkedet Erhvervssikrings afgørelser]
2) Nr. 6
affattes således:
»6. I §
17, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nye
punktummer:
»Tabet af erhvervsevne fastsættes
på grundlag af forskellen mellem tilskadekomnes
indtjeningsevne før arbejdsskaden og indtjeningsevnen efter
arbejdsskaden. Tabet af erhvervsevne fastsættes til 15, 20,
25, 30, 35, 40, 45, 50, 55, 60, 65, 70, 75, 80, 85, 90, 95 eller
100 pct.««
[De gældende regler om
5-procentsintervaller ved fastsættelse af erhvervsevnetab
opretholdes]
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af et flertal (S, V, SF,
M, DD, LA, KF, RV og DF):
3) I
det under nr. 6 foreslåede § 17, stk. 1, 3. pkt., ændres
»til:« til »til«.
[Grammatisk korrektion]
Af et mindretal
(EL):
4) Nr. 7
udgår.
[De gældende regler og
praksis for fastsættelse af erhvervsevnetab opretholdes]
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af et flertal (S, V, SF,
M, DD, LA, KF, RV og DF):
5)
Efter nr. 11 indsættes som nyt nummer:
»02. I §
17, stk. 9, der bliver stk. 11, ændres »stk. 7
og 8« til: »stk. 9 og 10«.«
[Korrektion af henvisning]
6) I
den under nr. 12 foreslåede
affattelse af § 17 a, stk. 2,
indsættes som 3. pkt.:
»For tilskadekomne, som kommer til skade i et
fleksjob, udgør indtjeningsevnen før arbejdsskaden
den fastsatte årsløn, jf. § 24, stk. 2, nr. 12,
opreguleret til afgørelsestidspunktet med tillæg af
tilskuddet fra kommunen opreguleret til
afgørelsestidspunktet.«
[Præcisering af lovgrundlaget
for fastsættelse af tab af erhvervsevne for personer i
fleksjob]
Af et mindretal
(EL):
7) Nr.
13 udgår.
[De gældende regler for
modregning opretholdes]
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af et flertal (S, V, SF,
M, DD, LA, KF, RV og DF):
8) I
den under nr. 14 foreslåede
ændring af § 18, stk. 3, 1.
og 2. pkt., og stk. 4, indsættes efter
»(2024-niveau)«: ».«.
[Indsættelse af et manglende
punktum]
Af et mindretal
(EL):
9) I
den under nr. 16 foreslåede § 18 a udgår i stk. 2 »og forventes at få
fastsat en mengrad på mindst 10 pct. som følge af en
eller flere arbejdsskader, hvoraf den seneste skade, forventes at
medføre tilkendelse af mén på mindst 5
pct.,«.
[Kravet om en forventet mengrad
på mindst 10 pct. for at få ret til
uddannelsesgodtgørelse skal bortfalde]
10)
Den under nr. 16 foreslåede § 18 f udgår.
[De gældende regler om
tilbagebetalinger opretholdes]
11) I
den under nr. 16 foreslåede § 18 g udgår »efter
anmodning fra tilskadekomne, hvis der foreligger nye oplysninger,
som indebærer en vis sandsynlighed for, at tilskadekomne
fortsat har nedsat evne til at skaffe sig indtægt ved
arbejde, og tilskadekomne dokumenterer dette«.
[Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
skal træffe afgørelse om erhvervsevnetab efter endt
uddannelse]
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af et flertal (S, V, SF,
M, DD, LA, KF, RV og DF):
12) I
den under nr. 16 foreslåede § 18 g indsættes som 2. pkt.:
»Der udbetales i disse sager ikke
erstatning fra et tidspunkt, der ligger før anmodningen fra
tilskadekomne.«
[Ensretning af praksis for
udbetaling af erstatning for tab af erhvervsevne]
Af et mindretal
(EL):
13) Nr.
28 udgår.
[De gældende regler om
årslønsfastsættelse opretholdes]
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af et flertal (S, V, SF,
M, DD, LA, KF, RV og DF):
14) I
den under nr. 28 foreslåede
affattelse af § 24 ændres i
stk. 2, nr. 10, 1. pkt., »Er
tilskadekomne nyuddannet på skadestidspunktet og endnu ikke
har været beskæftiget i 1
indtægtsår,« til: »Er tilskadekomne
på skadestidspunktet nyuddannet og har tilskadekomne på
skadestidspunktet endnu ikke været beskæftiget i 1
indtægtsår,«.
[Sproglig korrektion]
15) I
den under nr. 28 foreslåede
affattelse af § 24 ændres i
stk. 5, 2. pkt., »Er
tilskadekomne omfattet af to eller flere bestemmelser efter stk.
2,« til: »Er tilskadekomne på skadestidspunktet
samtidig omfattet af to eller flere bestemmelser efter stk.
2,«.
[Sproglig korrektion]
16)
Efter nr. 34 indsættes som nyt nummer:
»03. I §
27, stk. 1, 4. pkt.,
ændres »§ 17, stk. 3, og § 17 a, stk.
4« til: »§ 17, stk. 5, og § 17 a, stk.
6«.«
[Korrektion af henvisning]
Af et mindretal
(EL):
17) Nr.
36 udgår.
[Omsætningstidspunktet for
kapitalisering skal ikke ændres ved ny afgørelse efter
genoptagelse]
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af et flertal (S, V, SF,
M, DD, LA, KF, RV og DF):
18) I
det under nr. 38 foreslåede § 29, stk. 3, ændres i 2. pkt. »jf. §§ 17, stk. 5,
og 17 a, stk. 5, 1. pkt.« til: »jf. § 17 og §
17 a, og uddannelsesgodtgørelse, jf. § 18
b.«.
[Rettelse af henvisning og
tydeliggørelse af, at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste
efter erstatningsansvarsloven sidestilles med både endelig og
midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne efter
arbejdsskadesikringsloven og uddannelsesgodtgørelse]
19)
Efter nr. 41 indsættes som nyt nummer:
»04. I §
36, stk. 5, 2. pkt., ændres »§§
41-43« til: »§ 41, stk. 1 og 2«.«
[Lovteknisk korrektion]
Af et mindretal
(EL):
20) Nr.
47 og 48 udgår.
[De gældende regler for
genoptagelse opretholdes]
21) Nr.
52 udgår.
[Der skal ikke være en
søgsmålsfrist for at indbringe en sag for
domstolene]
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af et flertal (S, V, SF,
M, DD, LA, KF, RV og DF):
22) I
den under nr. 53 foreslåede § 49 a ændres i stk. 1, 1. pkt., »fra personer«
til: »foranlediget af personer«.
[Sproglig korrektion]
23) I
den under nr. 53 foreslåede § 49 b udgår stk. 3.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.
[Præcisering af lovgrundlaget
om forrentning af krav efter voldsskadeforsikringen]
24) Nr.
56 udgår, og i stedet indsættes:
»56. I §
82, stk. 1, indsættes som 2.
pkt.:
»Det gælder dog ikke ved sikringspligt
efter § 49 a, stk. 2.«
05. I
§ 82, stk. 2, indsættes som
2. pkt.:
»Det gælder dog ikke ved sikringspligt
efter § 49 a, stk. 2.««
[Lovteknisk korrektion]
Af et mindretal
(EL):
25) Nr.
60 udgår.
[Forsikringsselskaber skal ikke,
heller ikke på forsøgsbasis, have
afgørelseskompetence]
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af et flertal (S, V, SF,
M, DD, LA, KF, RV og DF):
26) I
det under nr. 65 foreslåede § 86, stk. 5, indsættes efter
»erstatning«: »og
uddannelsesgodtgørelse«, og »31. december
2023« ændres til: »30. juni 2024«.
[Korrektion af lovgrundlaget]
Til § 2
27)
Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
8, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk.
7« til: »stk. 8«.«
[Korrektion af henvisning]
Til § 9
28) I
stk. 2 ændres »§ 5 i
lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., som
affattet ved denne lovs § 2, nr. 2,« til:
»ophævelsen af § 5 i lov om erstatning til
tilskadekomne værnepligtige m.fl., jf. denne lovs § 2,
nr. 2,«.
[Lovteknisk præcisering]
29) I
stk. 3 ændres »og 56«
til: », 56 og 05«.
[Konsekvensændring som
følge af forslagets § 1, nr. 11]
Til § 10
30) I
stk. 1, 1. pkt., indsættes efter
»13,«: »29,«, og »i
afgørelser« udgår.
[Korrektion af lovgrundlaget og
sproglig korrektion]
31) I
stk. 2, 1. pkt., ændres
»mén på mindst 5 pct.« til: »en
mengrad på mindst 5 pct.«.
[Sproglig korrektion]
32) I
stk. 3, 1. pkt., ændres
»28-31« til: »28, 30, 31«, »samt
§ 6 i lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige
m.fl., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2,«
udgår, »mén på mindst 5 pct.«
ændres til: »en mengrad på mindst 5 pct.«,
og efter »§ 18 a« indsættes »i lov om
arbejdsskadesikring«.
[Korrektion af lovgrundlaget og
lovteknisk korrektion]
33) I
stk. 3 indsættes som 3. pkt.:
»1. og 2. pkt. gælder tilsvarende for
ophævelsen af § 6 i lov om erstatning til tilskadekomne
værnepligtige m.fl., jf. denne lovs § 2, nr.
2.«
[Lovteknisk korrektion]
34)
Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 4.
Ved afgørelser i sager omfattet af stk. 3, 1. pkt.,
fastsættes en grundløn til brug ved beregning af
løbende erstatning for tab af erhvervsevne og tab af
forsørger samt uddannelsesgodtgørelse.
Grundlønnen beregnes ved at gange den årsløn,
der er fastsat efter reglerne i § 24 i lov om
arbejdsskadesikring som affattet ved denne lovs § 1, nr. 28,
med forholdet mellem 367.000 kr. og det maksimale
årslønsbeløb, der var gældende det
år, da arbejdsskaden indtraf.«
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.
[Korrektion af lovgrundlaget]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det har stor betydning for tilskadekomne,
at de hurtigt får en afgørelse om, hvorvidt deres
arbejdsskade bliver anerkendt. Desuden er flere ydelser
afhængige af, at arbejdsskaden er anerkendt. Derfor
bør de nuværende frister på 3 måneder for
anerkendelse af arbejdsulykker og 6 måneder for anerkendelse
af erhvervssygdom opretholdes.
Til nr. 2
Når intervallerne hæves fra 5
pct. til de foreslåede 10 pct., vil det medføre, at
mange tilskadekomne vil få en lavere erstatning. Enhedslisten
anerkender ikke forudsætningen om, at ændringen vil
medføre kortere sagsbehandlingstid. Tidsforbruget må
antages at være det samme, hvad enten der anvendes
intervaller af 5 pct. eller 10 pct. Derfor foreslås det at
fastholde de gældende regler.
Til nr. 3
Der er tale om en grammatisk
præcisering, da det foreslås, at kolon udgår i
den foreslåede tekst, idet kolon har punktumvirkning, og det
vil kunne give anledning til tvivl ved eventuelle kommende
henvisninger til de foreslåede procentsatser.
Til nr. 4
Hovedforskellen på de gældende
regler og lovforslaget er, at i dag bedømmes erhvervsevnen
ud fra, hvilket arbejde og hvilken indtjening tilskadekomne kunne
have haft, hvis arbejdsskaden ikke var sket, hvorimod erhvervsevnen
efter lovforslaget skal bedømmes ud fra tilskadekomnes
indtægt forud for skaden opreguleret til
afgørelsestidspunktet. Lovforslaget vil stille en
række tilskadekomne dårligere end efter de
gældende regler. Det drejer sig bl.a. om mennesker, der har
haft deltidsarbejde, og mennesker med tilbagevendende
arbejdsløshedsperioder som f.eks. bygningsarbejdere. Derfor
foreslås det at fastholde de gældende regler.
Til nr. 5
Der er tale om en konsekvensændring
af, at der ved forslaget til § 1, nr. 7, er indsat yderligere
2 stykker i § 17.
Til nr. 6
Indtjeningsevnen før skaden vil
efter dette ændringsforslag blive fastsat til
årslønnen fastsat efter § 24, stk. 2, nr. 12, og
tilskuddet fra kommunen fra samme periode, som er anvendt til
fastsættelsen af årslønnen. Det bemærkes,
at indtjeningen efter skaden efter gældende § 17 a, stk.
3, udgør summen af lønnen fra arbejdsgiveren og
tilskuddet fra kommunen.
Ændringsforslaget vil således
indebære, at tilskadekomne, der er i fleksjob på
skadetidspunktet og også er i fleksjob på
afgørelsestidspunktet, vil få fastsat indtjeningsevnen
før og indtjeningen efter arbejdsskaden på samme
grundlag, hvilket vil sige summen af løn og tilskuddet fra
kommunen. Ændringen indebærer derved, at tabet af
erhvervsevne efter § 17 a, stk. 1, for disse tilskadekomne
fremover vil blive vurderet efter samme principper som efter
gældende praksis. Ændringen sikrer derfor en
videreførelse af gældende praksis.
Til nr. 7
Efter lovforslaget skal tilskadekomne, der
er visiteret til fleksjob og modtager ledighedsydelse, og som har
fået en sanktion efter lov om aktiv socialpolitik, også
sanktioneres efter lov om arbejdsskadesikring. Enhedslisten finder
det helt urimeligt, at tilskadekomne, som har mistet en del af
deres erhvervsevne, og som er i en sårbar situation, mens de
venter på et fleksjob, skal straffes dobbelt. Derfor
foreslås det, at de gældende regler opretholdes,
så modtagere af ledighedsydelse ikke skal opleve
sanktionering i både ydelsen og en fremtidig
erstatningsudbetaling.
Til nr. 8
Der er tale om en korrekturrettelse, hvor
der indsættes et manglende punktum.
Til nr. 9
Der er ingen entydig sammenhæng
mellem mengrad og tab af erhvervsevne. Mange tilskadekomne bliver
tilkendt en beskeden mengrad og har samtidig et større
erhvervsevnetab, der medfører, at de er ude af stand til at
arbejde inden for deres hidtidige fagområde. Disse
tilskadekomne vil have behov for at uddanne sig inden for et andet
fagområde. Men efter lovforslaget vil de være udelukket
fra at modtage uddannelsesgodtgørelse, fordi deres mengrad
er fastsat til mindre end 10 pct. I stedet burde alle, der opfylder
kravene i det foreslåede § 18 a, stk. 1, nr. 1 og 2,
have ret til uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, hvis de
ønsker det og forventes at kunne gennemføre
uddannelsen.
Til nr. 10
Det fremgår af § 40 a i lov om
arbejdsskadesikring, at tilskadekomne skal betale ydelser tilbage,
når der er modtaget ydelser med urette. Det vil sige, at der
er krav om tilbagebetaling, når tilskadekomne mod bedre
vidende har undladt at give oplysninger, når tilskadekomne
mod bedre vidende har afgivet urigtige oplysninger, og når
tilskadekomne mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser
efter lov om arbejdsskadesikring. Disse bestemmelser vurderes at
være fuldt tilstrækkelige, og Enhedslisten kan ikke se,
at der skulle være behov for yderligere
tilbagebetalingsregler, der i nogle tilfælde kan sætte
tilskadekomne i en usikker situation.
Til nr. 11
Det bør være et lovkrav og
fast rutine, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er ansvarlig for
at undersøge og træffe afgørelse om
erhvervsevnetab, når tilskadekomne har gennemført en
uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, da mange
tilskadekomne vil have svært ved at vurdere, om der er tale
om et erhvervsevnetab, og de vil have vanskeligt ved at dokumentere
det.
Til nr. 12
Det fremgår af den foreslåede
bestemmelse i § 18 g, at for tilskadekomne, som har
gennemført en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse,
skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffe afgørelse
om tab af erhvervsevne efter anmodning fra tilskadekomne, hvis der
foreligger nye oplysninger, som indebærer en vis
sandsynlighed for, at tilskadekomne fortsat har nedsat evne til at
skaffe sig indtægt ved arbejde, og tilskadekomne dokumenterer
dette.
Ændringsforslaget medfører, at
der i disse sager ikke vil skulle udbetales erstatning fra et
tidspunkt, der ligger, før anmodningen fra tilskadekomne.
Disse sager vil dermed komme til at følge almindelig praksis
på arbejdsskadeområdet, hvorefter der ikke udbetales
erstatning for tab af erhvervsevne fra et tidspunkt, der ligger
før arbejdsskaden er anmeldt, eller ved genoptagelse fra et
tidspunkt, der ligger, før anmodningen om genoptagelse.
Til nr. 13
Forslaget om ændret
årslønsberegning vil medføre store forringelser
for en stor gruppe tilskadekomne. I og med at man som hovedregel
vil beregne årslønnen ud fra hidtidig indtægt og
ikke som i dag vil beregne en skønnet indtægt,
når det er det mest retvisende, vil mange tilskadekomne
få beregnet en lavere årsløn og dermed en lavere
erstatning for erhvervsevnetab end efter de gældende regler.
Det vil bl.a. ramme deltidsarbejdende, tilskadekomne med
tilbagevendende arbejdsløshedsperioder og
tjenestemænd.
Beregningseksempler fra
Fagbevægelsens Hovedorganisation viser, at med de nye regler
vil mange tilskadekomne få en langt lavere erstatning end i
dag, og de vil potentielt miste millioner i samlet erstatning, jf.
bilag 1. Dertil har ministeren i et svar til
Beskæftigelsesudvalget angivet, at ca. 20 pct. af de
tilskadekomne vil få en lavere erstatning med de nye regler,
jf. svar på spørgsmål 15.
Et af argumenterne for den nye
årslønsberegning er, at det vil spare
sagsbehandlingstid. Men de foreslåede beregningsregler
forekommer så bureaukratiske og indviklede, at det er
højst tvivlsomt, om der er tid at spare. I stedet burde man
have set på hovedårsagen til, at arbejdsskadesagerne
kan trække ud i årevis, nemlig at de tilskadekomne
forbliver i det kommunale system i årevis med gentagne og
årelange ressourceforløb og arbejdsprøvninger,
før deres erhvervssituation bliver afklaret, og før
der dermed kan træffes en endelig afgørelse om
erhvervsevnetab.
Til nr. 14
Der er tale om en sproglig ændring,
hvor det tydeliggøres, at den tilskadekomne på
skadetidspunktet både skal være nyuddannet og ikke have
været beskæftiget i mindst 1indtægtsår.
Til nr. 15
Der er tale om en sproglig ændring,
hvor det tydeliggøres, at bestemmelsen i stk. 5, 2. pkt.,
skal anvendes, når tilskadekomne på skadetidspunktet
samtidig er omfattet af to eller flere bestemmelser i stk. 2.
Til nr. 16
Der er tale om konsekvensændringer,
som følge af, at der ved forslaget til § 1, nr. 7 og
13, er indsat yderligere to stykker i §§ 17 og 17 a.
Til nr. 17
Ændringsforslaget har til
formål at tilbagerulle den forringelse, der lægges op
til med lovforslaget, og som indebærer et lavere
kapitaliseringsbeløb og en lavere erstatning, fordi
kapitaliseringsfaktorerne afhænger af alderen på
omsætningstidspunktet, således at
kapitaliseringsbeløbet bliver lavere, jo ældre man er
på omsætningstidspunktet.
Til nr. 18
Efter det foreslåede § 29, stk.
3, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 38, sidestilles
erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter § 2 i
erstatningsansvarsloven med erstatning for tab af erhvervsevne, jf.
arbejdsskadesikringslovens § 17, stk. 5, og § 17 a, stk.
5, 1. pkt. Henvisningerne til arbejdsskadesikringsloven
vedrører lovens bestemmelser om midlertidige
erstatninger.
Henvisningerne til lovens bestemmelser om
midlertidige erstatninger for tab af erhvervsevne er en fejl. Det
har oprindelig været hensigten med ændringen af §
29, at tilskadekomne ikke vil kunne opnå erstatning for det
samme tab to gange, hvilket også fremgår af
lovforslagets almindelige bemærkninger. Der skal derfor i
stedet henvises til lovens bestemmelser om både midlertidige
og endelige erstatninger for tab af erhvervsevne.
Ændringsforslaget vil
understøtte, at den ansvarlige skadevolder, herunder dennes
ansvarsforsikringsselskab, vil kunne udbetale erstatning til
tilskadekomne, når kravet efter erstatningsansvarsloven kan
opgøres.
Den ansvarlige skadevolder har med
ændringsforslaget sikkerhed for at kunne få refunderet
det udbetalte beløb, når afgørelsen i
arbejdsskadesagen bliver truffet, uanset om det er en midlertidig
eller endelig afgørelse.
Ændringsforslaget understøtter
dermed også, at tilskadekomne ikke vil skulle vente
unødig længe på at få erstatningen efter
erstatningsansvarsloven udbetalt, hvilket i et vist omfang er
tilfældet efter gældende regler.
Med ændringsforslaget foreslås
det også, at der i § 29, stk. 3, 2. pkt.,
tilføjes en henvisning til uddannelsesgodtgørelse,
jf. § 18 b. Dermed kommer det som noget nyt til at
fremgå af bestemmelsen, at erstatning for tabt
arbejdsfortjeneste efter § 2 i erstatningsansvarsloven ud over
erstatning for tab af erhvervsevne også sidestilles med
uddannelsesgodtgørelse. Dette har oprindelig været
hensigten med det foreslåede § 29, stk. 3, hvilket
også fremgår af lovforslagets bemærkninger. Det
foreslås derfor at tydeliggøre det med den
foreslåede ændring.
Til nr. 19
Der er tale om en lovteknisk korrektion som
følge af forslaget i § 1, nr. 47 og 48, hvorefter alle
regler om genoptagelse efter arbejdsskadesikringsloven samles i
lovens § 41 og lovens § 43 ophæves. Der sker med
ændringsforslaget ingen materielle ændringer i
retsstillingen for arbejdsskadesagens parter.
Til nr. 20
Efter lovforslaget er det en betingelse for
genoptagelse, at der foreligger nye oplysninger, som
indebærer en vis sandsynlighed for, at en genoptagelse vil
føre til en ændret afgørelse, og at
tilskadekomne kan dokumentere det. Der er hermed tale om en
betydelig skærpelse af mulighederne for genoptagelse og en
forringelse af tilskadekomnes retssikkerhed i forhold til de
nugældende regler, hvor en sag kan genoptages, når
tilskadekomne anmoder om det inden 5 år efter
afgørelsen. Kravet, om at tilskadekomne selv skal
sørge for dokumentation, stiller de tilskadekomne, der ikke
har adgang til hjælp fra fagforening eller anden
rådgivning, svagt. Mange tilskadekomne kan have svært
ved selv at formulere sig og har ikke kendskab til, hvordan man
indhenter den nødvendige dokumentation.
Ændringsforslaget har til formål at tilbagerulle den
forringelse, der lægges op til med lovforslaget. Hvis
lovforslaget vedtages uden ændringsforslaget, forudser
Enhedslisten, at mange vil opgive at få genoptaget deres
sag.
Til nr. 21
Det er et
alvorligt brud på tilskadekomnes retssikkerhed, at der
indføres en søgsmålsfrist på 12
måneder efter Ankestyrelsens afgørelse. Det vil
afskære de fleste tilskadekomne fra at anlægge sag ved
domstolene, da de er afhængige af at få fri proces og
det typisk tager længere tid end 12 måneder at få
bevilgede. De sager, der på vegne af tilskadekomne herefter
vil blive indbragt for domstolene, er sager, hvor enten
fagforening, fagforbund eller advokatfirmaer, der har specialiseret
sig i arbejdsskadesager, finder, at en sag er så vigtig, at
den bør prøves ved domstolene.
Enhedslisten
finder det endvidere meget betænkeligt, at der i lov om
arbejdsskadesikring bliver lovgivet om domstolenes arbejde, hvor
man i denne lov vil bestemme både en frist for indbringelse
af en sag for domstolene og bestemme, hvem der må
anlægges sag mod.
Til nr. 22
Ændringsforslaget er en sproglig
rettelse og medfører ikke materielle ændringer.
Til nr. 23
Ændringsforslaget vil medføre,
at krav efter voldsskadeforsikringsordningen ikke forrentes efter
reglerne i arbejdsskadesikringsloven. Forrentning af krav efter
voldsskadeforsikringsordningen vil i stedet ske på baggrund
af erstatningslovens regler. Ændringen sker, idet
erstatningernes udmåling, størrelse m.v. følger
erstatningsansvarslovens regler. Ændringen følger
lovens intention, hvorefter erstatningskravene inden for
voldsskadeforsikring i det hele opgøres efter
erstatningsansvarsloven.
Til nr. 24
Forslaget er en lovteknisk korrektion.
Til nr. 25
Enhedslisten mener, at det er en rigtig
dårlig idé at igangsætte forsøg og dermed
åbne op for, at forsikringsselskaber kan få uddelegeret
kompetence til at træffe afgørelser om anerkendelse af
arbejdsulykker. Forsikringsselskaberne er ikke neutrale og
uvildige, men er modpart i arbejdsskadesager, og derfor bør
de ikke have kompetence til at træffe afgørelser. Der
lægges således med ændringsforslaget op til, at
dette tiltag bortfalder.
Til nr. 26
Ændringsforslaget sikrer, at
løbende erstatning og uddannelsesgodtgørelse, der
udmåles før den 1. juli 2024, i sager omfattet af
arbejdsskadesikringsloven før den 1. juli 2024, opreguleres
til 2024-niveau og dermed, at værdien af erstatningen bevares
for tilskadekomne, uanset at arbejdsskaden er sket før den
1. juli 2024.
For så vidt angår
udmåling af løbende erstatning før den 1. juli
2024, sikrer gældende bestemmelser om regulering, at
også disse erstatninger udbetales i 2024-niveau.
Reguleringsfaktorer anvendes i et tæt
samspil med lovens grundniveauer til at beregne erstatninger og
uddannelsesgodtgørelse og har samlet til formål, at
erstatninger m.v. opreguleres fra skadesår til
afgørelsesår, og det er vigtigt, at ændringer af
grundniveauer og reguleringsfaktorer har koordineret
ikrafttrædelsestidspunkt. Ændringsforslaget skal sikre,
at lovens grundniveauer, der følger af forslagets § 24
a som affattet ved § 1, nr. 29, i denne lov, og lovens
reguleringsfaktorer, der følger af forslagets § 86,
stk. 5, som affattet ved § 1, nr. 65, i denne lov,
følger samme systematik. Derved fastholdes
erstatningsreguleringerne på samme niveau som efter
gældende lov.
Ændringen skal ses i sammenhæng
med ændringsforslag nr. 30, 32 og 34.
Til nr. 27
Der er tale om en konsekvensændring,
som følge af at der ved forslaget til § 2, nr. 7, er
indsat et yderligere stykke i § 8.
Til nr. 28
Der er tale om en lovteknisk ændring
med henblik på at præcisere, at ikrafttrædelsen i
forhold til lovforslagets § 2, nr. 2, vedrører
ophævelsen af § 5 i lov om erstatning til tilskadekomne
værnepligtige m.fl.
Til nr. 29
Der er tale om en konsekvensændring
som følge af forslagets § 1, nr. 11.
Ændringsforslaget betyder, at den foreslåede § 1,
nr. 11, også træder i kraft den 1. januar 2025.
Til nr. 30
Ændringsforslaget indebærer, at
det nye grundniveau, jf. § 24 a som affattet ved § 1, nr.
29, i denne lov, ikke vil få virkning for alle sager om
arbejdsulykker, der er indtrådt før den 1. juli 2024,
og alle erhvervssygdomme, der er anmeldt før den 1. juli
2024.
Det nye grundniveau vil således alene
få virkning for sager om arbejdsulykker, der er
indtrådt fra den 1. juli 2024, og erhvervssygdomme, der er
anmeldt fra den 1. juli 2024.
Grundniveauer anvendes i et tæt
samspil med lovens reguleringsfaktorer til at beregne erstatninger
og uddannelsesgodtgørelse og har samlet til formål, at
erstatninger m.v. opreguleres fra skadesår til
afgørelsesår, og det er vigtigt, at ændringer af
grundniveauer og reguleringsfaktorer har koordineret
ikrafttrædelsestidspunkt. Ændringsforslaget skal sikre,
at lovens grundniveauer, der følger af forslagets § 24
a som affattet ved § 1, nr. 29, i denne lov, og lovens
reguleringsfaktorer, der følger af forslagets § 86,
stk. 5, som affattet ved § 1, nr. 65, i denne lov,
følger samme systematik. Derved fastholdes
erstatningsreguleringerne på samme niveau som efter
gældende lov.
Ændringen skal ses i sammenhæng
med ændringsforslag nr. 26, 32 og 34.
Derudover er det i lovforslagets § 10,
stk. 1, 1. pkt., foreslået, at lovforslagets § 1, nr. 8,
13, 42, 52 og 57-59, ikke finder anvendelse i afgørelser i
sager om arbejdsulykker, der er indtrådt før den 1.
juli 2024, og erhvervssygdomme, der er anmeldt før den 1.
juli 2024. Det har ikke været hensigten, at bestemmelsen
skulle afgrænses i forhold til afgørelser, men at
bestemmelsen skulle gælde alle forhold i de
pågældende sager i relation til de nævnte
ændringspunkter. Det foreslås derfor, at de
nævnte ændringspunkter ikke finder anvendelse i de
omtalte sager, uanset om der træffes afgørelse i
sagerne. Dette vil også flugte med lovforslagets
bemærkninger til bestemmelsen.
Til nr. 31
Der er tale om en sproglig korrektion.
Til nr. 32
Der er tale om dels en sproglig, dels en
lovteknisk korrektion.
Ændringsforslaget vil sammenholdt med
ændringen af § 10, stk. 1, indebære, at det nye
grundniveau, jf. § 24 a, som affattet ved § 1, nr. 29, i
denne lov, kun får virkning for sager om arbejdsulykker, der
er indtrådt fra den 1. juli 2024, og erhvervssygdomme, der er
anmeldt fra den 1. juli 2024.
Ændringen skal ses i sammenhæng
med ændringsforslag nr. 26, 30 og 34.
Der er desuden tale om en lovteknisk
korrektion, på baggrund af at § 6 i lov om erstatning
til tilskadekomne værnepligtige m.fl. ophæves ved
§ 2, stk. 2, i lovforslaget. Korrektionen har sammenhæng
med ændringsforslag nr. 33. Ændringen har ingen
indholdsmæssige konsekvenser.
Der er endvidere tale om en lovteknisk
korrektion med det formål at tydeliggøre, at det
konkret er § 18 a i arbejdsskadesikringsloven, der henvises
til.
Til nr. 33
Der er tale om en lovteknisk korrektion,
på baggrund af at § 6 i lov om erstatning til
tilskadekomne værnepligtige m.fl. ophæves ved § 2,
stk. 2, i lovforslaget. Korrektionen har sammenhæng med
ændringsforslag nr. 32. Ændringen har ingen
indholdsmæssige konsekvenser.
Til nr. 34
Den foreslåede bestemmelse vil kun
finde anvendelse for sager om arbejdsulykker, der er indtrådt
før den 1. juli 2024, og erhvervssygdomme, der er anmeldt
før den 1. juli 2024, og hvor der træffes
afgørelse om tilkendelse af uddannelsesgodtgørelse.
Ændringen vil indebære, at princippet i det hidtidige
grundniveau i § 24, stk. 8, som er fastsat i 2003-niveau,
fortsat anvendes, når der i sådanne sager
fastsættes en grundløn til brug ved beregning af
løbende erstatning for tab af erhvervsevne, tab af
forsørger og uddannelsesgodtgørelse. Det
indebærer, at grundlønnen beregnes ved at gange den
årsløn, der er fastsat efter reglerne i § 24 som
affattet ved § 1, nr. 28, i denne lov, med forholdet mellem
367.000 kr. og det maksimale årslønsbeløb, der
var gældende det år, da arbejdsskaden indtraf.
Ændringen skal ses i sammenhæng
med ændringsforslag nr. 26, 30 og 32.
6. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober
2023 og var til 1. behandling den 24. oktober 2023. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Beskæftigelsesudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring og
beskæftigelsesministeren sendte den 3. november 2023 dette
udkast til udvalget, jf. L 23 - bilag 9. Den 4. oktober 2023 sendte
beskæfigelsesministeren høringssvarene,
høringsnotat og en ligestillingsvurdering til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 22
bilag på lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
7 skriftlige henvendelser om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
2 deputationer, der mundtligt har redegjort for deres holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
21 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til
skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.
Bjarne Laustsen (S) fmd. Bjørn Brandenborg (S)
Henrik Møller (S) Jens Joel (S) Kasper Roug (S) Tanja
Larsson (S) Rasmus Stoklund (S) Thomas Monberg (S) Thomas Skriver
Jensen (S) Christoffer Aagaard Melson (V) nfmd. Ken Kristensen (V) Hans Andersen
(V) Anni Matthiesen (V) Karin Liltorp (M) Nanna W. Gotfredsen (M)
Charlotte Munch (DD) Betina Kastbjerg (DD) Sólbjørg
Jakobsen (LA) Steffen Larsen (LA) Helle Bonnesen (KF) Niels
Flemming Hansen (KF) Kim Edberg Andersen (NB) Nick Zimmermann (DF)
Karsten Hønge (SF) Astrid Carøe (SF) Kirsten Normann
Andersen (SF) Victoria Velasquez (EL) Katrine Robsøe (RV)
Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 50 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 23 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Moderaterne (M) | 15 | |
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg
(DD) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 14 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 10 | |
Enhedslisten (EL) | 9 | |
Radikale Venstre (RV) | 7 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 7 | |
Alternativet (ALT) | 5 | |
Nye Borgerlige (NB) | 3 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 4 | |