Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 28. november 2023
Forslag
til
Lov om ændring af postloven, lov om Post
Danmark A/S og lov om Det Centrale Personregister1)
(Rammer for den fremtidige
postbefordring)
§ 1
I postloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
461 af 27. april 2023, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 2, stk. 1, udgår »og
erhvervsmæssig omdeling af uadresserede
forsendelser«.
2. § 2,
stk. 3 og 4, ophæves.
3. § 3,
stk. 4, affattes således:
»Stk. 4.
Der kan meddeles tilladelse til lokal eller landsdækkende
postbefordring. Virksomheder med tilladelse til landsdækkende
postbefordring skal udbyde et standardprodukt til ensartede priser
til hele landet inden for de tjenester, de udbyder.«
4. I
§ 5, stk. 2, udgår »,
som ikke er pålagt befordringspligt, jf. §
14,«.
5. I
§ 6, stk. 3, udgår »,
som ikke er pålagt befordringspligt efter §
14,«.
6. I
§ 7, stk. 1, udgår »og
uadresserede«.
7. § 8,
stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Ejendomme beliggende i landzone skal
have en brevkasse placeret ved indkørslen fra offentlig vej
eller privat fællesvej.«
8. § 8,
stk. 3, 1. pkt., affattes
således:
»Ved fritidshuse skal der opstilles
brevkasser ved indgangen til den enkelte parcel, hvis der i
fritidshusområdet ikke er etableret centralt placerede
brevkasseanlæg.«
9. §
13 affattes således:
Ȥ 13. Kommunen meddeler
transportministeren, hvilke postmodtagere der har krav på at
få forsendelser afleveret direkte til boligen, jf. §
9.
Stk. 2.
Transportministeren opretter og ajourfører en database over
de i stk. 1 nævnte postmodtagere.
Stk. 3.
Transportministeren skal give postvirksomheder med tilladelse til
erhvervsmæssig postbefordring adgang til oplysninger om navn
og adresse, herunder beskyttede navne og adresser, i Det Centrale
Personregister (CPR), jf. § 28, stk. 1, i lov om Det Centrale
Personregister, på de postmodtagere inden for
postvirksomhedens geografiske dækningsområde, som har
krav på at få forsendelser afleveret direkte til
boligen, jf. § 9.
Stk. 4.
Oplysninger, som en postvirksomhed har fået adgang til i
medfør af stk. 3, må kun anvendes af postvirksomheden
i forbindelse med befordring af forsendelser for andre.
Stk. 5.
Transportministeren kan udpege en postvirksomhed til at varetage
administration, ajourføring og videregivelse af oplysninger
om post direkte til boligen, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 6.
Transportministeren kan indgå kontrakt med en virksomhed om
oprettelse og ajourføring af databasen og videregivelse af
oplysninger om post direkte til boligen, jf. stk. 2 og
3.«
10. Overskriften før § 14 affattes
således:
»Varetagelse af
posttjenester«.11. §
14 affattes således:
Ȥ 14.
Transportministeren sikrer postbefordring af følgende:
1) Gratis
blindeforsendelser på op til 7 kg.
2) Adresserede
forsendelser til og fra udlandet og til og fra
Færøerne og Grønland, herunder rekommanderede
forsendelser og værdiforsendelser.
3) Adresserede
indenlandske rekommanderede forsendelser og værdiforsendelser
samt forkyndelsesbreve.
4) Adresserede
forsendelser til og fra øsamfund, herunder ved etablering af
faciliteter, som postvirksomheder kan benytte.
5) Andre
adresserede forsendelser, herunder enkeltforsendelser.
Stk. 2.
Transportministeren kan udbyde og indgå kontrakt med en eller
flere postvirksomheder om at varetage en eller flere af de i stk. 1
nævnte opgaver.
Stk. 3.
Transportministeren kan udpege en eller flere postvirksomheder til
at varetage en eller flere af de i stk. 1 nævnte opgaver.
Stk. 4.
Transportministeren kan udpege en postvirksomhed til at varetage de
forpligtelser i henhold til EU's postdirektiv og
verdenspostkonventionen, der ikke allerede varetages af
postvirksomhederne.
Stk. 5. Ved
varetagelse af postbefordring efter stk. 1, nr. 2, efter udbud
eller ved udpegning, jf. stk. 2 og 3, skal postvirksomheden
overholde beslutninger fra Verdenspostforeningen og internationale
aftaler, herunder vedtagne standarder på
postområdet.«
12. §
15 affattes således:
Ȥ 15. Postvirksomheder,
som udfører postbefordring efter udpegning, jf. § 14,
stk. 3, skal for posttjenester, som virksomheden er udpeget til at
varetage, anvende takster, som er omkostningsægte,
gennemsigtige og ikkediskriminerende.«
13. §
16 affattes således:
Ȥ 16.
Transportministeren kan i særlige tilfælde bestemme, at
den, som udfører regelmæssig befordring på dansk
territorium eller fra Danmark til udlandet, mod vederlag skal
medtage forsendelser, som staten er forpligtet til at
befordre.«
14. §
17 ophæves.
15. Overskriften før § 18
ophæves.
16. §
18 ophæves.
17. Overskriften før § 19 affattes
således:
»Udgivelse af frimærker og det
offentlige postnummersystem m.v.«18. §
19 ophæves.
19. §
20 affattes således:
Ȥ 20.
Transportministeren sikrer, at der udstedes frimærker, som
skal være påtrykt »Danmark«.
Stk. 2.
Transportministeren kan indgå kontrakt om udstedelsen af
disse frimærker med en virksomhed eller anden
selvstændig juridisk enhed eller gøre det til et
vilkår ved udpegning af en postvirksomhed, jf. § 14,
stk. 3 eller 4.
Stk. 3.
Transportministeren kan bestemme, at andre former for bevis for
forudbetaling for postbefordring af en postforsendelse også
kan anvendes i den internationale postudveksling.«
20. §
21 affattes således:
Ȥ 21.
Transportministeren vedligeholder det offentlige postnummersystem
til brug for den landsdækkende postbetjening og til sikring
af den geografiske entydighed af vejnavne og adresser.
Stk. 2.
Transportministeren kan indgå kontrakt med en virksomhed om
eller udpege en postvirksomhed til at varetage vedligeholdelsen af
postnummersystemet, jf. stk. 1.«
21. I
§ 22, nr. 3, udgår »,
der ikke er pålagt befordringspligt«.
22. I
§ 22, nr. 5, udgår »,
herunder regulering af den befordringspligtige postvirksomheds
erstatningssatser«.
23. Overskriften før § 23 affattes
således:
»Tilsyn, gebyr og
klageadgang«.24. §
23 affattes således:
Ȥ 23.
Transportministeren fører tilsyn med postvirksomheders
overholdelse af postlovgivningen og vilkårene for deres
tilladelse til erhvervsmæssig postbefordring.
Stk. 2.
Transportministeren fører tilsyn med, at tjenesterne
på postmarkedet udføres i overensstemmelse med
internationale forpligtelser, herunder postdirektivet og
verdenspostkonventionen. Transportministeren fører endvidere
tilsyn med udviklingen på postmarkedet, herunder at markedet
sikrer landsdækkende indsamling og omdeling af breve og
pakker til ensartede priser for standardprodukter.
Transportministeren udfører kvalitetsmålinger,
fortrinsvis af breve.
Stk. 3.
Transportministeren kan fastsætte regler om gebyrer til
dækning af Trafikstyrelsens omkostninger ved varetagelse af
det generelle tilsyn og ved udstedelse af tilladelser.
Stk. 4. Gebyret
for varetagelse af den generelle tilsynsindsats skal dække
Trafikstyrelsens omkostninger forbundet med tilsynet, herunder
markedsovervågning, statistikindsamling, analyser,
kvalitetskontrol, klagesagsbehandling og oprettelse og
ajourføring af en database over postmodtagere, som har krav
på aflevering af forsendelser direkte til boligen m.v.
Stk. 5.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om, at
der kun opkræves gebyr i henhold til stk. 3, hvis gebyret
overstiger et bestemt beløb.
Stk. 6.
Transportministeren kan fastsætte regler om opkrævning
af gebyrer i henhold til stk. 3, rentetilskrivning efter
renteloven, rykkerskrivelser m.v.«
25. I
§ 24, stk. 1, indsættes
efter »for at sikre overholdelsen af postlovgivningen«:
», til brug for markedsovervågning«.
26. I
§ 25, stk. 1, udgår
»eller distributionsvirksomheder«.
27. I
§ 28, stk. 1, ændres
»§ 13, stk. 3-5, § 16, § 19« til:
»§ 13, stk. 4, § 16«.
28. I
§ 28, stk. 3, udgår
»eller en virksomhed, der omdeler uadresserede
forsendelser,«.
§ 2
I lov om Post Danmark A/S, jf.
lovbekendtgørelse nr. 844 af 6. juli 2011, foretages
følgende ændringer:
1. § 2,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Hvis transportministeren efter § 14, stk. 3 eller 4, i
postloven udpeger Post Danmark A/S til at varetage befordring af
adresserede forsendelser, vil Post Danmark A/S være
forpligtet heraf.«
2. §
6 affattes således:
Ȥ 6. Post Danmark A/S
kan anvende det kronede posthorn som kendetegn i op til 5 år
fra den 1. januar 2024.«
§ 3
I lov om Det Centrale Personregister, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1010 af 23. juni 2023, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 10, stk. 2, nr. 3, ændres
»virksomheder, der er pålagt befordringspligt efter
postloven« til: »postvirksomheder med tilladelse til
erhvervsmæssig postbefordring efter postloven«.
§ 4
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 2. § 1, nr. 7,
har virkning fra den 1. januar 2025.
Stk. 3. For
virksomheder, der ved lovens ikrafttræden udøver
erhvervsmæssig postbefordring uden tilladelse, finder de
hidtil gældende regler anvendelse indtil den 1. oktober
2024.
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15.
december 1997 om fælles regler for udvikling af
fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af
disse tjenesters kvalitet, EF-Tidende 1998, nr. L 15, side 14, som
ændret ved direktiv 2002/39/EF af 10. juni 2002 for så
vidt angår yderligere åbning af Fællesskabets
marked for posttjenester, EF-Tidende 2002, nr. L 176, side 21, og
direktiv 2008/6/EF af 20. februar 2008 om ændring af direktiv
97/67/EF med henblik på fuld realisering af det indre marked
for posttjenester i Fællesskabet, EU-Tidende 2008, nr. L 52,
side 3.