L 20 Forslag til lov om ændring af lov om luftfart.

(Luftfartøjers adgang til luftfart inden for dansk område, delegation til private af visse opgaver på droneområdet og ændring af rammerne for Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbanes undersøgelser m.v.).

Af: Transportminister Thomas Danielsen (V)
Udvalg: Transportudvalget
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 04-10-2023

Fremsættelse: 04-10-2023

Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2023)

20231_l20_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2023)

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om luftfart (Luftfartøjers adgang til luftfart inden for dansk område, delegation til private af visse opgaver på droneområdet og ændring af rammerne for Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbanes undersøgelser, m.v.)

(Lovforslag nr. L 20)

Lovforslaget har til formål at præcisere og ændre luftfartsloven for så vidt angår spørgsmålet om, hvilke luftfartøjer der kan anvendes til luftfart inden for dansk område med henblik på at bringe lovens ordlyd i overensstemmelse med EU-retten, at give mulighed for, at visse opgaver på droneområdet kan lægges ud til private organisationer og virksomheder, og at tilvejebringe hjemmel til, at transportministeren på luftfartsområdet kan stille krav om, at kommunikation med Trafikstyrelsen skal ske via digitale løsninger.

Endvidere har lovforslaget til formål at ændre rammerne for undersøgelser, der foretages af Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane, således at Havarikommissionens undersøgelsespligt udvides til at omfatte undersøgelser af alle havarier, hvor der opstår fatal eller alvorlig tilskadekomst, herunder havarier med de ultralette luftfartøjer. Endeligt indføres der med lovforslaget en præcisering i luftfartslovens bestemmelse om ministerens beføjelser til at pålægge Havarikommissionen at foretage yderligere undersøgelser i en sag med henblik på at bringe luftfartsloven i overensstemmelse med tilsvarende ændring af jernbaneloven.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Da der er tale om erhvervsrettet lovgivning, skal jeg venligst opfordre til, at lovforslaget vedtages fire uger før den 1. januar 2024, hvor det foreslås, at forslaget skal træde i kraft.