Fremsat den 3. maj 2024 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
(Videreførelse af gældende
tandskadeerstatningsordning m.v.)
§ 1
I lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 4.
januar 2023, som ændret ved § 1 i lov nr. 737 af 13.
juni 2023 og § 5 i lov nr. 1778 af 28. december 2023,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 24 indsættes som stk. 8 og 9:
»Stk. 8.
Der ydes erstatning og godtgørelse efter stk. 1 for skader
forvoldt i forbindelse med undersøgelse, behandling eller
lignende, når erstatnings- eller godtgørelsesniveauet
samlet set overstiger 1.000 kr. Stk. 2, 1. pkt., finder i den
forbindelse ikke anvendelse. Der ydes erstatning i følgende
situationer:
1) Skader
forvoldt af privatpraktiserende tandlæger eller på
disses vegne.
2) Skader
forvoldt af tandlæger eller på vegne af disse
påført værnepligtige eller kontraktansatte som
følge af sundhedsfaglig behandling i det militære
forsvar eller redningsberedskabet.
Stk. 9. Der ydes
erstatning og godtgørelse efter stk. 1 for skader forvoldt i
forbindelse med undersøgelse, behandling eller lignende,
når erstatnings- eller godtgørelsesniveauet samlet set
overstiger 10.000 kr. Stk. 2, 1. pkt., finder i den forbindelse
ikke anvendelse. Der ydes erstatning i følgende
situationer:
1) Skader
forvoldt af tandlæger eller på vegne af disse, der er
ansat i regionstandplejen, i børne- og ungdomstandplejen, i
omsorgstandplejen, i specialtandplejen, i socialtandplejen samt ved
de odontologiske landsdels- og videnscentre.
2) Skader
forvoldt af tandlæger eller på vegne af disse på
universiteternes tandlægeskoler.«
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 2. Loven finder
ikke anvendelse på tandskadeerstatningssager, der er anmeldt
til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning før den 1.
juli 2024. For sådanne sager finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
§ 3
Indenrigs- og sundhedsministeren fremsætter i
folketingsåret 2024-25 forslag om revision af de regler, der
indføres med denne lovs § 1, nr. 2.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i
kraft for Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning | 2. | Gældende ret | 2.1. | Patienterstatningsordningen i klage- og
erstatningsloven | 2.2. | Tandlægeforeningens
Tandskadeerstatning og Tandskadeankenævnet | 2.3. | Finansiering af erstatninger | 3. | Indenrigs- og Sundhedsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | 4. | Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige | 5. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 6. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 7. | Klimamæssige konsekvenser | 8. | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | 9. | Forholdet til EU-retten | 10. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | 11. | Sammenfattende skema | | |
|
1. Indledning
Patienter, der kommer til skade i forbindelse med behandling
eller brug af et lægemiddel i det danske sundhedsvæsen,
kan søge erstatning og godtgørelse for skaden efter
reglerne i lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven). Det er
Patienterstatningen, Styrelsen for Patientklager og
Ankenævnet for Patienterstatningen, der behandler sager efter
loven.
Den særlige ordning på tandområdet historisk
betinget og hviler på en aftale mellem Indenrigs- og
Sundhedsministeriet og Tandlægeforeningen
(henlæggelsesaftalen), der blev indgået i december 2003
i forbindelse med, at den primære sundhedssektor blev
inddraget under patienterstatningsordningen. Med aftalen er sager
om tandskader ved privatpraktiserende tandlæger,
regionstandplejen og den kommunale tandpleje mv. henlagt til
behandling ved Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning.
Ligeledes fastsætter henlæggelsesaftalen nogle
særlige undergrænser for godtgørelse- og
erstatningsudbetalinger.
I december 2023 opsagde Tandlægeforeningen
henlæggelsesaftalen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om
behandling af tandskadeerstatningssager med virkning fra 1. juli
2024.
Som følge af opsigelsen af henlæggelsesaftalen vil
behandlingen af erstatningssager på
tandlægeområdet, som i dag er henlagt til
Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, fremover skulle
behandles ved Patienterstatningen efter de almindelige regler i
klage- og erstatningsloven.
Lovforslaget har til formål at sikre, at der sker en
videreførelse af den gældende ordning for
erstatningsudmåling i tandskadeerstatningssager, der i dag
gælder efter henlæggelsesaftalen, dog således at
skader forvoldt af tandlæger eller på vegne af disse
påført indsatte som følge af sundhedsfaglig
behandling i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse
underlægges de almindelige regler om et egetbidrag af
erstatningsbeløbet.
Det forudsættes, at der er tale om en midlertidig ordning.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil fremsætte forslag til
et nyt lovforslag om en permanent ordning inden for ét
år efter lovens ikrafttræden.
2. Gældende ret
2.1. Patienterstatningsordningen i klage- og
erstatningsloven
Efter klage- og erstatningslovens § 19, stk. 1, ydes
erstatning og godtgørelse efter reglerne i lovens kapitel 3
til patienter eller efterladte til patienter, som her i landet
påføres skade i forbindelse med undersøgelse,
behandling el.lign.
Det er en betingelse, at skaden er sket inden for lovens
dækningsområde, jf. § 19, stk. 1, herunder af
autoriserede sundhedspersoner ansat i regionstandplejen, ved en
odontologisk landsdels- og videnscenterfunktion eller i forbindelse
med levering af de kommunale sundhedsydelser efter sundhedslovens
kapitel 36-41 eller på vegne af disse, på
universiteternes tandlægeskoler, af privatpraktiserende
autoriserede sundhedspersoner, på værnepligtige af
autoriserede sundhedspersoner, der udfører sundhedsfaglig
behandling i det militære forsvar eller redningsberedskabet
og af autoriserede sundhedspersoner, der udfører
sundhedsfaglig behandling af indsatte i kriminalforsorgens
fængsler og arresthuse.
Ved sundhedspersoner forstås i overensstemmelse med
sundhedslovens § 6: »personer, der er autoriserede i
henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige
opgaver, og personer, der handler på disses
ansvar.«
Skadelidte kan ligeledes søge erstatning eller
godtgørelse for fysiske og psykiske skader
påført som følge af egenskaber ved et
lægemiddel (lægemiddelskade) efter klage- og
erstatningslovens kapitel 4.
Patienterstatningsordningen er på flere måder
fordelagtig for patienterne. Ansvarsgrundlaget og bevisreglerne er
lempeligere end efter de almindelige erstatningsregler. Et
ansvarsgrundlag foreligger således, hvis blot en erfaren
specialist ville have handlet anderledes og dermed undgået
skaden. I bevismæssig sammenhæng er det
tilstrækkeligt, at der foreligger overvejende sandsynlighed
for, at en skade er forvoldt ved behandling eller mangel på
samme.
Patienter eller efterladte til patienter er med
patienterstatningsordningen dermed sikret bedre muligheder for at
få erstatning og godtgørelse, end hvad der ellers
følger af dansk rets almindelige erstatningsregler.
Erstatning og godtgørelse udmåles efter reglerne i
erstatningsansvarsloven, idet erstatning og godtgørelse for
behandlings-skader dog alene ydes, såfremt den samlet
overstiger et egetbidrag på 8.596 kr. (2024-niveau). Herefter
ydes erstatning efter at egetbidraget er fratrukket erstatningen
eller godtgørelsens hovedstol.
Der ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste,
helbredelsesudgifter og andet tab som følge af skaden og
godtgørelse for svie og smerte. Har skaden fået varige
følger, skal der tillige betales godtgørelse for
varigt mén samt erstatning for tab eller forringelse af
erhvervsevne. Såfremt skadelidte afgår ved døden
som følge af skaden, kan der tilkendes erstatning for tab af
forsørger samt begravelsesudgifter eller et
overgangsbeløb.
Af klage- og erstatningslovens § 29 fremgår, hvilke
myndigheder, institutioner m.v., der er erstatningspligtige for
skader efter lovens kapitel 3.
Krav om erstatning for behandlingsskader omfattet af lovens
kapitel 3 skal i medfør af § 30, stk. 1, være
dækket af en forsikring i et forsikringsselskab. Dog er
staten, regionsråd og kommunalbestyrelser undtaget fra
forsikringspligten.
Det er Patienterstatningen, som modtager, oplyser og
afgør sagerne efter klage- og erstatningslovens kapitel
3.
Patienterstatningen kan i medfør af lovens § 37,
stk. 1, af kommunalbestyrelser, regionsråd, statslige told-
og skattemyndigheder og andre vedkommende, herunder sygehuse,
institutioner, behandlende læger og andre sundhedspersoner,
Sundhedsstyrelsen, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og
forsikringsgiver efter lovens § 30, stk. 1, m.v., samt den
skadelidte forlange meddelt enhver oplysning, herunder
sygehusjournaler, journaloptegnelser, politirapporter,
obduktionsrapporter m.v., som foreningen skønner er af
betydning for behandling af sager.
Udgifterne til driften af Patienterstatningen, samt udgifter,
der i øvrigt pålægges foreningen efter lovens
kapitel 3, afholdes af forsikringsselskaberne og selvforsikrende
myndigheder efter en fordeling som fastsættes i
vedtægterne, jf. lovens § 32, stk. 2, 2. pkt.
Vedtægterne for Patienterstatningen er fastsat ved
bekendtgørelse nr. 613 af 23. maj 2018 om vedtægter
for Patienterstatningen.
Af bekendtgørelsens § 11, stk. 1, fremgår
bl.a., at udgifter til foreningens drift og administration samt
udgifter, der i øvrigt pålægges foreningen efter
klage- og erstatningsloven, afholdes af hver enkelt af
forsikringsgiverne og de enkelte selvforsikrende myndigheder i
forhold til deres respektive andele af anmeldelser i
regnskabsåret.
Udgifterne forbundet med behandlingen af en afgørelse i
Patienterstatningen udgjorde i 2022 16.464 kr.
Patienter eller efterladte til patienter kan, såfremt de
ikke er tilfredse med afgørelsen fra Patienterstatningen,
indbringe denne for Ankenævnet for Patienterstatningen inden
for 3 måneder. Afgørelsen kan også
påklages af staten, regioner, kommuner og
forsikringsselskaber i behandlingsskadesager.
Ankenævnet sekretariatsbetjenes af Styrelsen for
Patientklager.
Klage- og erstatningslovens § 18 finder anvendelse for
afholdelsen af udgifter til drift af ankenævnet, jf. §
58 a, stk. 11.
Der er i bekendtgørelse nr. 889 af 28. august 2019 om
finansiering af Styrelsen for Patientklager, Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn, Ankenævnet for
Patienterstatningen, Tvangsbehandlingsnævnet og Det
Psykiatriske Ankenævn, fastsat nærmere regler om
afholdelse af udgifterne til driften af ankenævnet.
Det følger således af bekendtgørelsens
§ 4, at staten, regionsråd, kommunalbestyrelser og
forsikringsselskaber, der tegner forsikring efter klage- og
erstatningslovens § 30, stk. 1, betaler udgifterne til driften
af Ankenævnet for Patienterstatningen, herunder Styrelsen for
Patientklagers sekretariatsbetjening heraf. Det følger
endvidere af bekendtgørelsens § 10, stk. 3, at en
fælles standardtakst pr. ankesag ved Ankenævnet for
Patienterstatningen udgør 21.453 kr. (2024-niveau). Taksten
PL-reguleres årligt med den alm. pris- og
lønreguleringstakst.
2.2. Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning og
Tandskadeankenævnet
Det følger af klage- og erstatningslovens § 19, stk.
6, at indenrigs- og sundhedsministeren kan henlægge
behandlingen af sager efter lovens kapitel 3 helt eller delvis til
en privat institution. Indenrigs- og sundhedsministeren
indgår i sådanne tilfælde de nødvendige
aftaler herom.
Den primære sundhedssektor, herunder tandplejen, blev
omfattet af den dagældende lov om patientforsikring (nu
klage- og erstatningsloven) pr. 1. januar 2004, men allerede i 1990
havde Tandlægeforeningen på frivilligt grundlag
etableret en udvidet kollektiv ordning, som var en del af
overenskomstaftalerne mellem Tandlægeforeningen og
Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Den er
efterfølgende blevet videreført i
bekendtgørelse om tilskud til behandling hos praktiserende
tandlæge. Ordningen blev administreret af
Tandlægeforeningens Praksisforsikring og sikrede
tandpatienter en bedre erstatningsadgang end lov om
patientforsikring, da minimumsgrænsen var 1.000 kr. mod
10.000 kr. i loven.
Med ændringen i 2004 var der ikke længere behov for
den særlige ordning for privatpraktiserende tandlæger,
da tandskaderne ligeledes ville kunne blive behandlet i
Patienterstatningen. Da ordningen var meget velfungerende,
vurderede Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Folketinget og
Tandlægeforeningen dog, at det var mest
hensigtsmæssigt, at ordningen fortsatte i sin hidtidige
organisering. Ordningen blev derfor fortsat ved
bekendtgørelse nr. 1099 af 12. december 2003, med hjemmel i
den gældende bestemmelse i lovens § 19, stk. 6, og
på grundlag af en aftale af 8. december 2003 med
Tandlægeforeningen.
Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning har siden 2004
fungeret på grundlag af henlæggelsesaftalen fra
december 2003, en tillægsaftale fra 10. januar 2018,
underliggende aftaler med Forsvarsministeriet, Justitsministeriet,
Uddannelses- og Forskningsministeriet og Kommunernes Landsforening
samt henlæggelsesbekendtgørelsen, der senest er
udstedt i maj 2018 (bekendtgørelse nr. 494 af 3. maj 2018).
Bekendtgørelsen har hjemmel i klage- og erstatningslovens
§ 19, stk. 6 og 8.
I henhold til bekendtgørelsens
§ 1, stk. 1, modtager, oplyser og afgør
Tandskadeerstatningen følgende sager om erstatning efter
klage- og erstatningsloven:
1) Skader forvoldt
af autoriserede sundhedspersoner ansat i regionstandplejen, i
børne- og ungdomstandplejen, i omsorgstandplejen, i
specialtandplejen samt ved de odontologiske landsdels- og
videnscentre, eller på vegne af disse, jf. klage- og
erstatningslovens § 19, stk. 2,
2) skader forvoldt
på universiteternes tandlægeskoler, jf. klage- og
erstatningslovens § 19, stk. 1, nr. 3,
3) skader forvoldt
af privatpraktiserende autoriserede tandlæger, eller på
vegne af disse, jf. klage- og erstatningslovens § 19, stk.
2,
4) skader forvoldt
af autoriserede tandlæger, eller på vegne af disse, der
udfører undersøgelse, behandling el.lign. af
værnepligtige og ansatte i det militære forsvar eller
redningsberedskabet, jf. klage- og erstatningslovens § 19,
stk. 2, og
5) skader forvoldt
af autoriserede tandlæger, eller på vegne af disse, der
udfører undersøgelse, behandling el.lign. af indsatte
i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse, jf. klage- og
erstatningslovens § 19, stk. 2.
I henhold til 1. pkt. i henlæggelsesaftalen afsnit 4.
Særlige aftalevilkår for så vidt angår
skader forårsaget af privatpraktiserende autoriserede
tandlæger, gælder, at for sager, der anmeldes til Dansk
Tandlægeforenings Patientskadeforsikring (nu
Tandlægernes tandskadeerstatning) vedr. privatpraktiserende
autoriserede tandlæger gælder en undergrænse
på 1.000 kr. for retten til erstatning.
Tandskadeerstatningen behandler endvidere efter særskilt
aftale fra 2004 sager fra Færøerne for så vidt
angår skader forvoldt af privatpraktiserende tandlæger
og skader forvoldt af autoriserede sundhedspersoner ansat i
tandplejen efter lagtingslov om børne- og
ungdomstandpleje.
Erstatningskrav for tandskader i forbindelse med behandling
på private og offentlige sygehuse, hos privatpraktiserende
kliniske tandteknikere, hos privatpraktiserende tandplejere og i
forbindelse med socialtandplejen, behandles derimod af
Patienterstatningen, jf. klage- og erstatningslovens § 19,
stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 2. Ved socialtandplejen
forstås kommunernes tilbud om vederlagsfri tandpleje til de
mest socialt udsatte borgere.
Det er sekretariatet i Tandskadeerstatningen, der modtager
anmeldelser i alle nye sager og træffer afgørelse i de
enkelte sager efter reglerne i klage- og erstatningsloven.
Erstatning og godtgørelse fastsættes efter reglerne i
erstatningsansvarsloven. Forvaltningsloven gælder ved
Tandlægeforeningens sagsbehandling, jf. klage- og
erstatningslovens § 19, stk. 7. Omkostningerne ved behandling
af en tandskadeerstatningssag i Tandlægeforeningens
Tandskadeerstatning og Tandskadeankenævnet samlet
udgør 15.100 kr. (2023 niveau).
Efter klage- og erstatningslovens § 24, stk. 5, ydes
erstatning, hvis beløbet samlet overstiger 10.000 kr. For
indsatte og værnepligtige som nævnt i lovens § 29,
stk. 1, nr. 9 og 10, ydes erstatning og godtgørelse, hvis
beløbet samlet overstiger 1.000 kr.
For skader hos privatpraktiserende tandlæger gælder
i henhold til Tandlægeforeningens udvidede kollektive ordning
ligeledes en undergrænse på 1.000 kr. Der
fratrækkes derimod ikke egetbidrag i sager, der behandles
Tandskadeerstatningen.
Afgørelser truffet Tandskadeerstatningen kan
påklages til Tandskadeankenævnet, der er etableret af
Tandlægeforeningen. Fristen for indbringelse af klage over
afgørelser truffet af Tandskadeerstatningen er tre
måneder. Der kan dog dispenseres herfra, når der
foreligger særlige grunde hertil.
Tandskadeankenævnet foretager en fuldstændig
efterprøvelse af den afgørelse, der er
påklaget. Forvaltningsloven gælder ved nævnets
sagsbehandling, jf. klage- og erstatningslovens § 19, stk.
7.
Tandskadeankenævnets afgørelser kan indbringes for
retten inden for 6 måneder efter, at afgørelsen er
meddelt sagens parter, jf. § 58 d, stk. 2.
2.3. Finansiering af erstatninger
Erstatninger, der tilkendes igennem Tandlægeforeningens
Tandskadeerstatning, finansieres efter følgende model:
Skader ved behandling hos privatpraktiserende tandlæger:
Der ydes erstatning for skader over 1.000 kr. Hvis erstatningen er
større end 10.000 kr., finansieres erstatningen af den
region, hvor behandlingen er foregået. Dette følger af
klage- og erstatningslovens § 24, stk. 5, 1. pkt., jf. §
29, stk. 1, nr. 5, 1. pkt. Hvis erstatningen udgør et
beløb mellem 1.000 kr. og 10.000 kr., finansieres
erstatningen kollektivt af de privatpraktiserende tandlæger
via Tandlægeforeningens udvidede kollektive ordning.
Skader ved behandling i regionstandplejen, børn- og
ungdomstandplejen, omsorgstandplejen, specialtandplejen, de
odontologiske landsdels- og videnscentre og universiteternes
tandlægeskoler: Der ydes erstatning for skader over 10.000
kr. Erstatningen finansieres af den myndighed, som det
pågældende behandlingssted hører under. Dette
følger af klage- og erstatningslovens § 24, stk. 5, 1.
pkt., jf. § 29, stk. 1, nr. 3 og 4.
Skader ved behandling af værnepligtige i militæret
og redningsberedskabet: Der ydes erstatning for skader over 1.000
kr. Erstatningen finansieres af Forsvarsministeriet. Dette
følger af klage- og erstatningslovens § 24, stk. 5, 2.
pkt., jf. § 29, stk. 1, nr. 9.
Skader ved behandling af kontraktansatte i militæret og
redningsberedskabet: Der ydes erstatning for skader over 10.000 kr.
Erstatningen finansieres af Forsvarsministeriet. Dette
følger af klage- og erstatningslovens § 24, stk. 5, 1.
pkt., jf. § 29, stk. 1, nr. 9.
Skader ved behandling af indsatte i fængsler og
arresthuse: Der ydes erstatning for skader over 1.000 kr. Hvis
erstatningen udgør et beløb mellem 1.000 kr. og
10.000 kr., finansieres erstatningen af Indenrigs- og
Sundhedsministeriet. Hvis erstatningen er større end 10.000
kr., finansieres erstatningen af Justitsministeriet. Dette
følger af klage- og erstatningslovens § 24, stk. 5, 2.
pkt., jf. § 29, stk. 1, nr. 10, og særskilt aftale
mellem Justitsministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Staten er kun erstatningspligtig for tandskader i fængsler og
arresthuse, hvis skaden sker i forbindelse med behandling, som den
indsatte har ret til. Regler herom er fastsat i Justitsministeriets
bekendtgørelsen nr. 965 af 22. juni 2022 om
sundhedsmæssig bistand til indsatte i kriminalforsorgens
institutioner.
Ved tandskader opstået i forbindelse med behandling af
indsatte uden for fængslet eller arresthuset af en
privatpraktiserende tandlæge, ydes erstatning af regionen,
hvis erstatningen overstiger 10.000 kr. Hvis erstatningen
udgør et beløb mellem 1.000 kr. og 10.000 kr.,
finansieres erstatningen kollektivt af de privatpraktiserende
tandlæger via Tandlægeforeningens udvidede kollektive
ordning.
3. Indenrigs-
og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Tandlægeforeningen har opsagt henlæggelsesaftalen om
behandling af tandskadeerstatningssager pr. 1. juli 2024.
Opsigelsen af henlæggelsesaftalen medfører, at
tandskadeerstatningssagerne fremover skal behandles efter de
almindelige regler i klage- og erstatningsloven, da Indenrigs- og
Sundhedsministeriet ikke har indgået ny aftale med en privat
institution om behandling af sagerne, jf. lovens § 19, stk. 5.
Sagerne vil derfor fremover skulle behandles af
Patienterstatningen, der i forvejen behandler sager på
patienterstatningsområdet for resten af
sundhedsvæsenet.
Ved at behandlingen af alle patienterstatningssager samles hos
én institution opnås et enkelt og mere gennemsigtigt
erstatningssystem, der sikrer, at skadelidte patienter kun har
ét sted at henvende sig uanset hvilken slags skade, der er
tale om.
Det foreslås, at tandskadesager, der er anmeldt før
1. juli 2024, færdigbehandles af Tandlægeforeningens
Tandskadeerstatning. Dette forudsættes at ske på
uændrede vilkår, og omfatter også behandling af
genoptagelsessager. Ankeadgangen til Tandskadeankenævnet
bibeholdes for disse sager.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er opmærksom på,
at det kan være uhensigtsmæssigt med to parallelle
systemer i en periode, men da der allerede foreligger en aftale om
behandling af verserende sager, foreslås det, at lovforslaget
kun gælder nye anmeldelser. Det er også taget i
betragtning, at det vil kunne være uigennemskueligt for
patienterne, hvis en anmeldt sag midt i sagsbehandlingsprocessen
skal flyttes fra Tandlægeforeningen til Patienterstatningen,
ligesom det kan skabe usikkerhed om finansieringen af såvel
administration som erstatninger.
Det er derfor ministeriets vurdering, at det vil det være
en fordel, at den nuværende ordning fra 1. juli 2024
færdigbehandler allerede indkommende sager.
Det er vigtigt for ministeriet, at den kommende behandling af
tandskadesagerne i Patienterstatningen ikke forringer skadelidte
patienters situation i forhold til den nuværende ordning.
Det foreslås derfor, at den nuværende
erstatningsudmåling for tandskader videreføres. Dermed
foreslås det, at undergrænsen på 1.000 kr., der i
dag er gældende for skader ved undersøgelse,
behandling eller lignende hos privatpraktiserende tandlæger
eller på vegne af disse, skader påført
værnepligtige eller kontraktansatte som følge af
sundhedsfaglig behandling i det militære forsvar eller
redningsberedskabet, videreføres. Det betyder, at der i de
nævnte situationer allerede ydes erstatning og
godtgørelse, hvis beløbet samlet overstiger 1.000
kr.
Dermed foreslås yderligere, at undergrænsen på
10.000 kr., der i dag er gældende for skader ved
undersøgelse, behandling eller lignende hos
regionstandplejen, i børne- og ungdomstandplejen, i
omsorgstandplejen, i specialtandplejen, i socialtandplejen samt ved
de odontologiske landsdels- og videnscentre samt på
universiteternes tandlægeskoler videreføres.
Det foreslås, at Patienterstatningen, med undtagelse af
ovennævnte særregler om de beløbsmæssige
undergrænser på hhv. 1.000 kr. 10.000 kr. i forbindelse
med erstatningsudmålingen, derudover skal behandle sagerne
efter de almindelige regler i klage- og erstatningslovens kapitel 3
og kapitel 5, hvilket de også gør i dag.
Det betyder, at sagerne vil kunne påklages til
Ankenævnet for Patienterstatningen inden for ankefristen
på 1 måned, jf. klage- og erstatningslovens § 58
b, og at en udbetalt erstatning og godtgørelse som
udgangspunkt ikke kan kræves tilbagebetalt eller modregnet i
andre krav på erstatning og godtgørelse, selv om
Ankenævnet for Patienterstatningen eller domstolene i en
senere sag vurderer, at der ikke er sket en patientskade.
Behandlingen af sagerne skal ske på baggrund af de
allerede eksisterende regler i overensstemmelse med de
databeskyttelsesretlige regler i øvrigt.
Det bemærkes, at undergrænsen på 1.000 kr. for
skader forvoldt af tandlæger eller på vegne af disse
påført indsatte som følge af sundhedsfaglig
behandling i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse ikke
videreføres. Disse erstatninger vil være omfattet af
den almindelige patienterstatning og vil blive fratrukket et
egetbidrag på 8.596 kr. i erstatningsbeløbet, jf.
klage- og erstatningsloven.
4. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Med lovforslaget fastholdes den gældende ordning for
udmåling af erstatning, hvor undergrænsen på
1.000 kr. fastholdes for skader forvoldt af privatpraktiserende
tandlæger eller på vegne af disse. Lovforslaget vil
fsva. denne gruppe medføre øgede udgifter til
erstatningsudbetalinger for regionerne, som fremover også vil
være ansvarlig for erstatninger fra 1.000-10.000 kr. for
ovennævnte tandskader.
På baggrund af de seneste års
erstatningsudbetalinger, vurderes det, at der vil være tale
om en øget erstatningsudgift svarende til ca. 3,2 mio. kr.
om året.
For tandskader sket andre steder end ved
privatpraktiserende tandlæger, videreføres de
nuværende undergrænser også. Da disse ikke har
økonomisk ophæng i henlæggelsesaftalen, vil der
ikke vil være nogle økonomiske konsekvenser for de
erstatningspligtige herfor. De erstatningspligtige for
følgende skader er:
1) Regionerne fsva.
skader forvoldt af autoriserede sundhedspersoner ansat i
regionstandplejen, i børne- og ungdomstandplejen, i
omsorgstandplejen, i specialtandplejen samt ved de odontologiske
landsdels- og videnscentre, eller på vegne af disse, jf.
klage- og erstatningslovens § 19, stk. 2,
2) regionerne fsva.
skader forvoldt på universiteternes tandlægeskoler, jf.
klage- og erstatningslovens § 19, stk. 1, nr. 3, og
3) staten fsva.
skader forvoldt af autoriserede tandlæger, eller på
vegne af disse, der udfører undersøgelse, behandling
el.lign. af værnepligtige og ansatte i det militære
forsvar eller redningsberedskabet, jf. klage- og erstatningslovens
§ 19, stk. 2.
Flytningen af sagsbehandlingen af tandskadesager til
Patienterstatningen og Ankenævnet for Patienterstatningen
medfører, at disse instanser får øget
administration.
Som følge af henlæggelsesaftalens ophør
falder forpligtelsen til afholdelse af administrationsudgifter
tilbage på klage- og erstatningslovens almindelige regler,
hvorefter regionerne skal afholde udgifterne på 24-30 mio.
kr. årligt hertil.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at
være relevante for lovforslaget.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
Lovforslaget medfører ikke økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget har positive administrative konsekvenser for
skadelidte patienter, da det vil være en fordel, at alle
erstatningssager, der anmeldes 1. juli 2024 eller senere, skal
meldes Patienterstatningen, uanset hvorhenne i
sundhedsvæsenet, skaden er sket.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige
konsekvenser.
9. Forholdet
til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag om videreførelse af ordningen om
mindre erstatninger for skader forvoldt af privatpraktiserende
tandlæger har i perioden 12. april 2024 - 18. april 2024 (6
dage) været sendt i høring. Begrundelsen for den
forkortede høringsperiode skyldes, at
henlæggelsesaftalen blev opsagt med forkortet varsel,
hvorefter der på kort tid har skulle findes en alternativ
løsning. Da der er tale om en begunstigende ordning for
patienterne, begrænsede økonomiske udgifter forbundet
hermed, samt at der er tale om en midlertidig ordning, vurderes det
dog samlet, at være tilstrækkeligt med den
foreslåede høringsperiode. Et udkast til lovforslag
herom har været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer mv.:
Danske Regioner, KL, Datatilsynet, Færøernes
landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre),
Heilsumálaráðið (det færøske
sundhedsministerium), Det grønlandske sundhedsdepartement,
Fólkaheilsustýrið (den færøske
sundhedsstyrelse), 3F, Akademikerne, Ansatte Tandlægers
Organisation (ATO), Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Psykolog
Forening (DP), Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Pædiatrisk
Selskab (DPS), Dansk Socialrådgiverforening, Dansk
Sygeplejeråd (DSR), Danske Tandplejere, Danske Bioanalytikere
- dbio, Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, Dansk
Sygepleje Selskab (DASYS), De praktiserende psykiateres
organisation (DPBO), Ergoterapeutforeningen (Etf),
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Farmakonomforeningen,
FOA, Foreningen af Speciallæger (FAS), HØPA
(Foreningen af høreapparatbehandlende
øre-næse-halslæger i speciallægepraksis),
Jordemoderforeningen, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere
(LKT), Ledernes Hovedorganisation, Lægeforeningen,
Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber (LVS),
Pharmadanmark, Praktiserende Lægers Organisation (PLO),
Praktiserende Tandlægers Organisation (PTO),
Tandlægeforeningen, Yngre Læger, Bedre Psykiatri, Dansk
Tandsundhed, Dansk Handicap Forbund, Danske Handicaporganisationer
(DH), Danske Patienter, Danske Ældreråd,
Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Lev - livet med
udviklingshandicap, SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed,
Manderådets Udvalg for Familieret, Muskelsvindfonden,
Osteoporoseforeningen - landsforeningen mod knogleskørhed,
Patientforeningen, Foreningen af danske sundhedsvirksomheder -
Sundhed Danmark, Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF),
VaccinationsForum, Ældre sagen, Advokatrådet, ATP,
Center for Etik og Ret, Center for hjerneskade, Danish. Care,
Danmarks Apotekerforening, Danmarks Optikerforening, Dansk
Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Fertilitetsselskab (DFS), Dansk
Erhverv, Dansk Farmaceutisk Industri a-s, Dansk Industri (DI),
Dansk IT - Råd for IT-og persondatasikkerhed, Dansk
Jordemoderfagligt Selskab, DJS, Dansk Selskab for Almen Medicin
(DSAM), Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS! ), Dansk Standard,
Danske Dental Laboratorier (DDL), Danske Seniorer, Danske
Universiteter, Den Uvildige Konsulentordning på
Handicapområdet, Den Danske Dommerforening, Det Centrale
Handicapråd (DCH), Det Etiske Råd, Forbrugerrådet
TÆNK, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og
Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Foreningen af
Platformsøkonomi i Danmark, Forsikring & Pension
(F&P), Medicoindustrien, Patienterstatningen, Psykiatrifonden,
Retspolitisk Forening, Tandlægeforeningens
Tandskadeerstatning og VIVE - Det Nationale Forsknings- og
Analysecenter for Velfærd.
Det bemærkes, at lovforslagets del om videreførelse
af den gældende tandskadeerstatningsordning for skader
forvoldt af øvrige tandlæger, ud over
privatpraktiserende tandlæger, ikke har været i
offentlig høring. Ministeriet har i forbindelse med den
offentlig høring nævnt oven for fundet anledning til
at sikre, at den gældende tandskadeerstatningsordning
videreføres fuldt ud, og ikke kun fsva. skader sket ved
privatpraktiserende tandlæger, så opsigelse af
henlæggelsesaftalen ikke kommer patienterne til ulempe.
11. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Lovforslaget vil medføre
øgede udgifter til erstatningsudbetalinger for regionerne,
som fremover også vil være ansvarlig for erstatninger
under 10.000 kr. for ovennævnte tandskader, svarende til ca.
1,6 mio. kr. for perioden. Endvidere skal regionerne afholde de
udgifter, der er forbundet med administration af sagerne, svarende
til 12-15 mio. kr. i perioden. | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommune og regioner | Ingen | Flytningen af sagsbehandlingen af
tandskadesager til Patienterstatningen og Ankenævnet for
Patienterstatningen medfører, at disse instanser får
øget administration. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v. | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v. | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgere | Ingen | Ingen | Klimamæssige konsekvenser | Ingen | Ingen | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter. | Er i strid med de 5 principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant
omfang også gælder ved implementering af
ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X) | Ja | Nej X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Erstatningskrav for skader ved behandling hos
privatpraktiserende tandlæger og visse andre
behandlingssteder skal anmeldes til Tandlægeforeningens
Tandskadeerstatning.
Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning er en udvidet
kollektiv ordning, som var en del af overenskomstaftalerne mellem
Tandlægeforeningen og Regionernes Lønnings- og
Takstnævn og efterfølgende videreført i
bekendtgørelse om tilskud til behandling hos praktiserende
tandlæge. Ordningen hviler på en aftale af 8. december
2003 mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og
Tandlægeforeningen (henlæggelsesaftalen). Aftalen har
hjemmel i klage- og erstatningslovens § 19, stk. 6, hvorefter
indenrigs- og sundhedsministeren kan henlægge behandlingen af
sager efter lovens kapitel 3 helt eller delvist til en privat
institution.
Det følger af
henlæggelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 1, at
Tandskadeerstatningen modtager, oplyser og afgør
følgende sager om erstatning efter klage- og
erstatningsloven:
1) Skader forvoldt
af autoriserede sundhedspersoner ansat i regionstandplejen, i
børne- og ungdomstandplejen, i omsorgstandplejen, i
specialtandplejen samt ved de odontologiske landsdels- og
videnscentre, eller på vegne af disse, jf. klage- og
erstatningslovens § 19, stk. 2,
2) skader forvoldt
på universiteternes tandlægeskoler, jf. klage- og
erstatningslovens § 19, stk. 1, nr. 3,
3) skader forvoldt
af privatpraktiserende autoriserede tandlæger, eller på
vegne af disse, jf. klage- og erstatningslovens § 19, stk.
2,
4) skader forvoldt
af autoriserede tandlæger, eller på vegne af disse, der
udfører undersøgelse, behandling el.lign. af
værnepligtige og ansatte i det militære forsvar eller
redningsberedskabet, jf. klage- og erstatningslovens § 19,
stk. 2, og
5) skader forvoldt
af autoriserede tandlæger, eller på vegne af disse, der
udfører undersøgelse, behandling el.lign. af indsatte
i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse, jf. klage- og
erstatningslovens § 19, stk. 2.
Det følger af klage- og erstatningslovens § 24, stk.
1, at erstatning og godtgørelse fastsættes efter lov
om erstatningsansvar, jf. dog §§ 24 a-c.
Det følger videre af lovens § 24, stk. 2, 1. pkt.,
at erstatning m.v. efter stk. 1 ydes, efter at 8.596 kr.
(2024-niveau) er fratrukket erstatningen eller godtgørelsens
hovedstol.
Det følger af lovens § 24, stk. 5, 1. pkt., at
erstatning og godtgørelse efter stk. 1, der er tilkendt af
andre private institutioner end Patienterstatningen, og som
sundhedsministeren har indgået aftale med efter § 19,
stk. 7, eller efter skader påført i socialtandplejen,
jf. sundhedslovens § 134 a, ydes erstatning på
tandskadeområdet, såfremt beløbet samlet
overstiger 10.000 kr. Det følger videre at lovens § 25,
stk. 5, 2. pkt., at for indsatte og værnepligtige som
nævnt i lovens § 29, stk. 1, nr. 9 og 10, ydes
erstatning og godtgørelse, såfremt beløbet
samlet overstiger 1.000 kr.
Endelig gælder der, med hjemmel i
henlæggelsesaftalen, en undergrænse på 1.000 kr.
for skader sket af privatpraktiserende autoriserede
tandlæger. For en nærmere beskrivelse af gældende
ret henvises til pkt. 2 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Tandlægeforeningen har opsagt henlæggelsesaftalen om
behandling af tandskadeerstatningssager pr. 1. juli 2024.
Det foreslås at der i § 24 indsættes et stk. 8: "Der ydes erstatning og
godtgørelse efter stk. 1 for skader forvoldt i forbindelse
med undersøgelse, behandling eller lignende i
følgende situationer, når erstatnings- eller
godtgørelsesniveauet samlet set overstiger 1.000 kr. Stk. 2,
1. pkt., finder i den forbindelse ikke anvendelse:
1) Skader forvoldt
af privatpraktiserende tandlæger eller på disses
vegne.
2) Skader forvoldt
af tandlæger eller på vegne af disse
påført værnepligtige eller kontraktansatte som
følge af sundhedsfaglig behandling i det militære
forsvar eller redningsberedskabet. "
Forslaget vil betyde, at undergrænsen på 1.000 kr.,
der i dag er gældende for skader ved undersøgelse,
behandling eller lignende hos privatpraktiserende tandlæger
eller på vegne af disse, skader påført
værnepligtige eller kontraktansatte som følge af
sundhedsfaglig behandling i det militære forsvar eller
redningsberedskabet, videreføres.
Det betyder, at der i de nævnte situationer vil blive ydet
erstatning og godtgørelse, hvis beløbet samlet set
overstiger 1.000 kr.
Forslaget vil således betyde, at den gældende
ordning fra Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, hvor der
ikke fratrækkes egetbidrag, videreføres.
Det foreslåede § 24, stk. 8, nr. 1, vil omfatte
skader forvoldt af privatpraktiserende tandlæger eller
på vegne af disse.
Ved "privatpraktiserende" forstås en autoriseret
tandlæge, der på selvstændig privat basis
udøver sit erhverv og i forbindelse hermed udbyder
tjenesteydelser til patienter, jf. § 5, stk. 4, i
bekendtgørelse nr. 636 af 29. maj 2018 om
dækningsområdet for lov om klage- og erstatningsadgang
inden for sundhedsvæsenet. Bestemmelsen omfatter både
tandlæger og specialtandlæger. En specialtandlæge
er en tandlæge, der af Styrelsen for Patientsikkerhed har
fået tilladelse til at betegne sig om specialtandlæge,
jf. regler fastsat i medfør af autorisationslovens §
47, stk. 4.
Bestemmelsen omfatter tandlæger og specialtandlæger,
uanset om de har tilsluttet sig overenskomst med
regionsrådet, eller den skadelidte modtager tilskud,
støtte el.lign. efter anden lovgivning til behandlingen
m.v., jf. § 5, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 636 af 29.
maj 2018 om dækningsområdet for lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.
Det foreslåede § 24, stk. 8, nr. 2, vil omfatte
skader forvoldt af tandlæger eller på vegne af disse
påført værnepligtige eller kontraktansatte som
følge af sundhedsfaglig behandling i det militære
forsvar eller redningsberedskabet, på samme måde som i
lovens § 24, stk. 5, 2. pkt.
Det foreslås at der i § 24 indsættes et stk. 9: "Der ydes erstatning og
godtgørelse efter stk. 1 for skader forvoldt i forbindelse
med undersøgelse, behandling eller lignende i
følgende situationer, når erstatnings- eller
godtgørelsesniveauet samlet set overstiger 10.000 kr. Stk.
2, 1. pkt., finder i den forbindelse ikke anvendelse:
1) Skader forvoldt
af tandlæger eller på vegne af disse, ansat i
regionstandplejen, i børne- og ungdomstandplejen, i
omsorgstandplejen, i specialtandplejen, i socialtandplejen samt ved
de odontologiske landsdels- og videnscentre.
2) Skader forvoldt
af tandlæger eller på vegne af disse på
universiteternes tandlægeskoler.
Forslaget vil betyde, at undergrænsen på 10.000 kr.,
der i dag er gældende for skader ved undersøgelse,
behandling eller lignende hos regionstandplejen, i børne- og
ungdomstandplejen, i omsorgstandplejen, i specialtandplejen, i
socialtandplejen samt ved de odontologiske landsdels- og
videnscentre samt på universiteternes tandlægeskoler
videreføres.
Forslaget vil således betyde, at den gældende
ordning fra Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, hvor der
heller ikke for disse sager fratrækkes egetbidrag,
videreføres.
Med de foreslåede ændringer vil Patienterstatningen,
skulle behandle sagerne efter de gældende regler i klage- og
erstatningslovens kapitel 3 og kapitel 5 på samme måde
som i dag.
Det vil betyde, at sagerne vil kunne påklages til
Ankenævnet for Patienterstatningen inden for ankefristen
på 1 måned, jf. klage- og erstatningslovens § 58
b, og at en udbetalt erstatning og godtgørelse som
udgangspunkt ikke kan kræves tilbagebetalt eller modregnet i
andre krav på erstatning og godtgørelse, selv om
Ankenævnet for Patienterstatningen eller domstolene i en
senere sag vurderer, at der ikke er sket en patientskade.
Forslaget vil ydermere betyde, at undergrænsen på
1.000 kr. for skader forvoldt af tandlæger eller på
vegne af disse påført indsatte som følge af
sundhedsfaglig behandling i kriminalforsorgens fængsler og
arresthuse ikke vil blive videreført. Disse erstatninger vil
være omfattet af den almindelige patienterstatning og vil
blive fratrukket et egetbidrag på 8.596 kr. i
erstatningsbeløbet, jf. klage- og erstatningsloven.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til §
2
Det foreslås i stk. 1, at
loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Det foreslås i stk. 2, at
loven finder ikke anvendelse på tandskadeerstatningssager,
der er anmeldt til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning
før den 1. juli 2024. For sådanne sager finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Det foreslåede vil indebære, at
tandskadeerstatningssager, der er anmeldt inden den 1. juli 2024,
vil blive behandlet af Tandlægeforeningens
Tandskadeerstatning og Tandskadeankenævnet efter de hidtil
gældende regler.
Det betyder, at disse sager færdigbehandles af
Tandlægeforeningen på uændrede vilkår. Det
betyder videre, at disser sager vil kunne ankes til
Tandskadeankenævnet. Det forudsættes endvidere, at
Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning behandler og
træffer afgørelse i sagerne på uændrede
vilkår. Aftalen omfatter færdigbehandling af allerede
anmeldte sager, herunder behandling af sager, hvor der anmodes om
genoptagelse, både efter erstatningsansvarslovens § 11
og almindelige forvaltningsretlige principper om gentagelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet forudsættes at
fastsætte regler herom ved en ændring af
henlæggelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr.
494 af 3. maj 2018), jf. § 19, stk. 6 og 8 i klage- og
erstatningsloven. Her vil det også blive fastsat, at
ankeadgangen til Tandskadeankenævnet bibeholdes i sager, der
er anmeldt til Tandskadeforeningens Tandskadeerstatning før
1. juli 2024.
Til §
3
Med lovforslaget fastsættes en midlertidig ordning,
hvormed den gældende erstatningsudmåling inden for
tandskader videreføres.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det på denne
baggrund hensigtsmæssigt, at der fremsættes et nyt
lovforslag om en permanent ordning inden for ét år
efter lovens iværksættelse.
Med § 3 foreslås det
derfor, at indenrigs- og sundhedsministeren i folketingsåret
2024-25 fremsætter forslag om en permanent
tandskadeerstatningsordning.
Bestemmelsen vil indebære, at
tandskadeerstatningsordningen i folketingsåret 2024-25 skal
tages op til fornyet overvejelse
Til §
4
Det foreslås med § 4, at
loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland, men at loven ved kongelig anordning kan
sættes i kraft for Færøerne med de
ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland. Det
skyldes, at klage- og erstatningsloven ikke gælder for
Færøerne eller Grønland.
Det foreslåede indebærer imidlertid, at de
foreslåede ændringer af klage- og erstatningsloven kan
sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne
med de ændringer, som de færøske forhold
tilsiger.
Aftalen fra 2004, hvorefter Tandskadeerstatningen behandler
sager fra Færøerne for så vidt angår
skader forvoldt af privatpraktiserende tandlæger og skader
forvoldt af autoriserede sundhedspersoner ansat i tandplejen efter
lagtingslov om børne- og ungdomstandpleje forventes at blive
opsagt af Tandlægeforeningen d. 31. maj 2024 med én
måneds varsel til ophør d. 30. juni 2024.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | Gældende formulering | Lovforslaget | | | | § 1 | | | | I lov om klage- og erstatningsadgang inden
for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 4.
januar 2023, som ændret ved § 1 i lov nr. 737 af 13.
juni 2023 og § 5 i lov nr. 1778 af 28. december 2023 foretages
følgende ændringer: | | | § 24.
--- Stk. 2-7.
--- | 1. I § 24 indsættes som stk. 8 og 9: "Stk. 8. Der
ydes erstatning og godtgørelse efter stk. 1 for skader
forvoldt i forbindelse med undersøgelse, behandling eller
lignende, når erstatnings- eller godtgørelsesniveauet
samlet set overstiger 1.000 kr. Stk. 2, 1. pkt., finder i den
forbindelse ikke anvendelse. Der ydes erstatning i følgende
situationer: 1) Skader forvoldt
af privatpraktiserende tandlæger eller på disses
vegne. 2) Skader forvoldt
af tandlæger eller på vegne af disse
påført værnepligtige eller kontraktansatte som
følge af sundhedsfaglig behandling i det militære
forsvar eller redningsberedskabet. Stk. 9. Der
ydes erstatning og godtgørelse efter stk. 1 for skader
forvoldt i forbindelse med undersøgelse, behandling eller
lignende, når erstatnings- eller godtgørelsesniveauet
samlet set overstiger 10.000 kr. Stk. 2, 1. pkt., finder i den
forbindelse ikke anvendelse. Der ydes erstatning i følgende
situationer: 1) Skader forvoldt
af tandlæger eller på vegne af disse, der er ansat i
regionstandplejen, i børne- og ungdomstandplejen, i
omsorgstandplejen, i specialtandplejen, i socialtandplejen samt ved
de odontologiske landsdels- og videnscentre. 2) Skader forvoldt
af tandlæger eller på vegne af disse på
universiteternes tandlægeskoler. |
|