L 188 Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om opkrævning af underholdsbidrag.

(Ændring af reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, om forældelse af underholdsbidrag m.v.).

Af: Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Udvalg: Socialudvalget
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 30-05-2024

Optrykt: 30-05-2024

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 30. maj 2024

20231_l188_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 30. maj 2024

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om opkrævning af underholdsbidrag

(Ændring af reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, om forældelse af underholdsbidrag m.v.)

§ 1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 22. januar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 217 af 5. marts 2024 og § 1 i lov nr. 329 af 9. april 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 123, stk. 1, indsættes efter »lov«: »med beboere eller brugere med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsev‍ne«.

2. § 123, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Fastsættes der en husorden efter stk. 1, skal beboere og brugere i bo- eller dagtilbuddet og deres pårørende af hensyn til fællesskabet inddrages i arbejdet med udarbejdelse af husordenen.«

3. I overskriften før § 124 b indsættes efter »guidning«: »og konfliktafværgelse«.

4. I § 124 b indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Personalet kan afværge en konflikt ved at stille sig mellem en person, der udviser grænseoverskridende eller konfliktskabende adfærd, og en eller flere andre personer.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

5. I § 124 b, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: »og konfliktafværgelse efter stk. 2«.

6. I § 124 b, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »guidning«: »efter stk. 1 og konfliktafværgelse efter stk. 2«.

7. § 124 d affattes således:

»§ 124 d. Personalet kan løsne en persons greb i en anden person eller greb i dørhåndtaget el.lign. til en anden persons bolig, hvis den person, der foretager grebet, udviser grænseoverskridende eller konfliktskabende adfærd.

Stk. 2. Personalet kan fastholde, tilbageholde eller føre en person tilbage til egen bolig eller til et andet opholdsrum i et bo- eller dagtilbud, hvis det er nødvendigt for at sikre andres tryghed, værdighed og sikkerhed, når personen udviser en adfærd, der er meget grænseoverskridende eller meget konfliktskabende over for de øvrige personer i bo- eller dagtilbuddet, eller adfærden er til fare for den pågældende selv, eller andre eller i situationer, hvor en person er gået ind i en bolig i et botilbud, uden at beboeren ønsker det.«

8. I § 125 indsættes før stk. 1 som nyt stykke:

»Når betingelserne i stk. 2 er opfyldt, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om for en afgrænset periode at tillade anvendelse af særlige døråbnere for en eller flere personer følgende steder:

1) Ved bo- eller dagtilbuddets yderdøre.

2) Ved bo- eller dagtilbuddets døre, der tilhører og afgrænser konkrete afdelinger eller boenheder.

3) Ved låger m.v., der fungerer som udgang fra bo- eller dagtilbuddets omgivende udeareal.«

Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og 3.

9. I § 125, stk. 1, der bliver stk. 2, ændres: »Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende særlige døråbnere ved yderdøre for en eller flere personer i en afgrænset periode« til: »Afgørelse efter stk. 1 træffes«.

10. § 125, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

11. § 128, stk. 1, affattes således:

»Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at tillade at anvende stofseler el.lign. til kørestol eller andet hjælpemiddel, seng, stol eller toilet, når forholdene gør det absolut påkrævet og en af følgende betingelser er opfyldt:

1) Der er nærliggende risiko for, at en person er i fare for at lide personskade i følgende tilfælde:

a) Ved fald.

b) Ved uhensigtsmæssig siddestilling.

c) Ved pludselige og ukontrollerbare bevægelser.

2) Det hjælper en person med at udføre en handling, som uden en stofsele el. lign. ville være særdeles begrænset eller anstrengt.«

12. I § 128 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Indgreb efter en afgørelse, jf. stk. 1, nr. 1, litra b eller c, eller nr. 2, forudsætter, at personen ikke modsætter sig anvendelsen.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

13. § 128 a affattes således:

»§ 128 a. Social- og boligministeren fastsætter regler om, hvilke former for tryghedsskabende velfærdsteknologi der kan anvendes efter afsnit VII.

Stk. 2. Social- og boligministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang tryghedsskabende velfærdsteknologi, der gør brug af kunstig intelligens, kan tillades ved anvendelse af indgreb efter afsnit VII.

Stk. 3. Epilepsialarmer og lignende anfaldsalarmer, der anvendes til personer med tilsvarende behov for anfaldsovervågning som ved epilepsi, er ikke magtanvendelse eller et indgreb i selvbestemmelsesretten.«

14. I § 128 b indsættes før stk. 1 som nyt stykke:

»Kommunalbestyrelsen kan indstille til Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse over for Borgere med Handicap at træffe afgørelse om for en afgrænset periode at tillade anvendelse af situationsbestemt kamerakig over for en person, når der er risiko for personskade og forholdene i det enkelte tilfælde gør anvendelsen påkrævet for at afværge denne risiko.«

Stk. 1 bliver herefter stk. 2.

15. I § 128 b, stk. 1, der bliver stk. 2, indsættes efter »anvende«: »anden«.

16. I § 128 b indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Ved foranstaltninger efter stk. 1 skal der være en tydelig indikator for, hvornår kameraet er tændt.«

17. Efter § 128 c indsættes før overskriften før § 129:

»Låsning og sikring af døre til fælles opholdsrum

§ 128 d. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om for en afgrænset periode at tillade, at den nærmeste dør mellem en beboers bolig og ét eller flere bestemte fælles opholdsrum i et botilbud låses eller på anden vis sikres, når beboeren gentagne gange har udvist grænseoverskridende eller konfliktskabende adfærd over for de øvrige beboe‍re. Afgø‍relser efter 1. pkt. kan ikke omfatte døre til beboerens bolig.

Stk. 2. Der kan alene træffes afgørelse efter stk. 1, såfremt der er mindst én uaflåst adgang mellem beboerens bolig og de omhandlede fælles opholdsrum.

Låsning og sikring af døre til servicearealer og fælleskøkkener

§ 128 e. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om for en afgrænset periode at tillade at anvende særlige døråbnere eller at låse eller på anden vis sikre døre til et serviceareal eller et fælleskøkken i et bo- eller dagtilbud, når en person gentagne gange har udsat sig selv eller andre for fare eller forårsaget væsentlig ødelæggelse af genstande i det pågældende serviceareal eller fælleskøkken.

Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 må ikke afskære personens mulighed for at forlade bo- eller dagtilbuddet eller bevæge sig frit i tilbuddets øvrige arealer.

Stk. 3. Ved anvendelse af særlige døråbnere skal der af hensyn til andre brugeres eller beboeres frie færden opsættes en døralarm, som sikrer, at brugere eller beboere, der ikke selv kan betjene den særlige døråbner, får den nødvendige hjælp hertil.

Låsning og sikring af låger m.v. fra et bo- eller dagtilbuds udeareal

§ 128 f. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om for en afgrænset periode at tillade at låse eller på anden vis sikre en eller flere låger m.v., der fungerer som udgang fra et bo- eller dagtilbuds omgivende udeareal, når der er risiko for, at en person vil forlade udearealet og derved udsætte sig selv eller andre for fare.

Stk. 2. Der skal altid være mindst én uaflåst låge eller dør fra bo- eller dagtilbuddets omgivende udeareal.

Låsning og sikring af skabe og skuffer m.v.

§ 128 g. Kommunalbestyrelsen kan i helt særlige situationer indstille til Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse over for Borgere med Handicap at træffe afgørelse om for en afgrænset periode at tillade at låse eller på anden måde sikre et eller flere skabe, skuffer m.v. i en beboers bolig i et botilbud, når beboeren gentagne gange har anvendt genstande i skabene eller skufferne m.v. til at påføre sig selv eller andre væsentlig personskade eller til at forårsage væsentlig tingsskade.

Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan afgrænses til at gælde i et nærmere bestemt tidsrum af døgnet.

Stk. 3. Iværksættes foranstaltninger efter stk. 1, skal det sikres, at beboeren efter anmodning hurtigt, men under iagttagelse af hensynene bag foranstaltningen, får adgang til de aflåste skabe og skuffer m.v.

Adgang til en beboers bolig i et botilbud

§ 128 h. Kommunalbestyrelsen kan indstille til Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse over for Borgere med Handicap at træffe afgørelse om at tillade for en periode, der ikke må overstige 12 måneder, at en aflåst eller på anden måde sikret yderdør til en bolig i et botilbud må åbnes, når dette er absolut nødvendigt for at undgå en væsentlig og nærliggende risiko for, at beboeren forårsager væsentlig og alvorlig personskade på sig selv eller andre, eller en væsentlig sundhedsmæssig risiko for beboeren eller andre.

Stk. 2. Åbningen af en yderdør efter stk. 1 må kun ske, når betingelserne i stk. 1 er opfyldt, og åbningen skal foretages så skånsomt som muligt.«

18. I § 129, stk. 1, indsættes efter »almene boliger m.v.«: »og om nødvendigt udskrives fra et botilbud«.

19. I § 129, stk. 2, indsættes efter »samtykke, kan«: »udskrives fra sit botilbud og«.

20. I § 129 a udgår »som følge af en sindslidelse«, og efter »i særlige tilfælde skal« indsættes: »udskrives fra sit botilbud og«.

21. I § 130 ændres »§§ 125, 128, 128 b og 128 c og § 136 a, stk. 3« til: »§§ 125 og 128, § 128 b, stk. 2, §§ 128 c-128 f og § 136 a, stk. 3«.

22. Efter § 130 indsættes før overskriften før § 131:

»Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse over for Borgere med Handicap

§ 130 a. Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse over for Borgere med Handicap består af 1 formand og 2 andre medlemmer.

Stk. 2. Formanden beskikkes af social- og boligministeren efter udpegning af vedkommende retspræsident. Formanden skal være byretsdommer, fuldmægtig ved domstolene eller pensioneret dommer eller fuldmægtig, der er tilkaldt for at virke som dommer eller fuldmægtig, jf. retsplejelovens § 51 e og § 54, stk. 3, jf. § 51 e. De andre medlemmer beskikkes af social- og boligministeren efter indstilling af 1 medlem fra Danske Handicaporganisationer og 1 medlem fra KL. Medlemmerne, der beskikkes efter 3. pkt., skal have socialfaglig indsigt.

Stk. 3. Der beskikkes på samme måde som efter stk. 2 1 eller flere stedfortrædere for formanden og de 2 medlemmer.

Stk. 4. Formanden og de 2 medlemmer og stedfortræderne for dem beskikkes for 4 år ad gangen. En beskikkelse efter 1. pkt., der foretages i løbet af en beskikkelsesperiode, gælder kun til periodens udløb. De 2 medlemmer og stedfortræderne kan genbeskikkes én gang.

Stk. 5. Beskikkelsen som formand eller stedfortræder for formanden bortfalder, når den pågældende ophører med at være dommer eller fuldmægtig ved domstolene eller med at virke som dommer eller fuldmægtig, jf. retsplejelovens § 51 e og § 54, stk. 3, jf. § 51 e.

Stk. 6. Nævnet træffer afgørelse efter § 131 b. Nævnets afgørelse træffes ved flertal.

Stk. 7. Social- og boligministeren kan henlægge andre opgaver til nævnet.

Stk. 8. Familieretshuset stiller sekretariatsbistand til rådighed for nævnet.

Stk. 9. Social- og boligministeren fastsætter en forretningsorden for nævnet.«

23. I overskriften før § 131 ændres »Familieretshusets afgørelser« til: »Afgørelser«.

24. § 131, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Har den pågældende ikke en værge eller fremtidsfuldmægtig, hvis kompetence omfatter beslutninger efter stk. 1, skal kommunalbestyrelsen anmode Familieretshuset om at beskikke en værge efter værgemålsloven. Familieretshuset skal have truffet afgørelse om værgebeskikkelse, inden kommunalbestyrelsen indstiller efter § 129.«

25. I § 131 a, stk. 2, nr. 2, ændres »sindslidelsen og den deraf følgende« til: »den«.

26. § 131 a, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen anmoder Familieretshuset om at beskikke en værge efter værgemålsloven, hvis der er behov herfor. Familieretshuset skal have truffet afgørelse om denne anmodning, inden kommunalbestyrelsen indstiller efter § 129 a.«

27. Efter § 131 a indsættes før overskriften før § 132:

»§ 131 b. Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse over for Borgere med Handicap træffer efter indstilling fra kommunalbestyrelsen efter § 128 b, stk. 1, § 128 g, stk. 1, og § 128 h, stk. 1, afgørelse om tilladelse til anvendelse af kamerakig, låsning og sikring af skabe og skuffer m.v. og adgang til en beboers bolig i et botilbud. Nævnets afgørelse skal træffes senest 2 uger efter modtagelse af kommunalbestyrelsens indstilling.

Stk. 2. Indstillingen skal indeholde følgende:

1) Redegørelse for, at betingelserne i henholdsvis § 128 b, stk. 1, § 128 g, stk. 1, eller § 128 h, stk. 1, er opfyldt.

2) Faglig dokumentation for personens eller beboerens betydelig og varigt nedsatte psykiske funktionsevne.

3) Oplysninger om den socialpædagogiske hjælp og pleje efter kapitel 16, der har været iværksat før indstillingen efter § 128 b, stk. 1, § 128 g, stk. 1, eller § 128 h, stk. 1.

4) Vurdering af, hvor længe der vil være behov for tilladelsen.

5) Oplysninger om den seneste afgørelse efter § 128 b, stk. 1, § 128 g, stk. 1, eller § 128 h, stk. 1, herunder om eventuelle klager og udfaldet af dem.

6) Eventuelle bemærkninger til den påtænkte foranstaltning fra personen og dennes pårørende, eventuelle værge, fremtidsfuldmægtige eller anden repræsentant.«

28. I § 132, stk. 1, nr. 1, ændres »§§ 124 d og 136 d« til: »§ 124 d, stk. 2,«.

29. I § 132, stk. 1, nr. 2, udgår »særlige«, og »og § 129 a.« ændres til: »§ 129 a og § 136 f, stk. 3, 2. pkt.«

30. I § 133, stk. 1, ændres »§§ 124 b-124 d, § 136 a, stk. 1, og §§ 136 c-136 e« til: »§§ 124 c eller 124 d, § 136 a, stk. 1, eller § 136 c«.

31. I § 133, stk. 2, ændres »§ 125, §§ 128-128 c« til: »§§ 125 og 128, § 128 b, stk. 2, og §§ 128 c-128 f«.

32. I § 133, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for klager over kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1, når afgørelserne vedrører fastholdelse m.v. efter § 124 d, stk. 2.«

33. § 134, stk. 1, affattes således:

»Familieretshusets afgørelser efter §§ 131 og 131 a om optagelse i botilbud efter § 129, § 129 a og § 136 f, stk. 3, 2. pkt., og afgørelser truffet af Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse over for Borgere med Handicap efter § 131 b kan indbringes for Ankestyrelsen, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.«

34. I § 134, stk. 3, indsættes efter »Familieretshusets«: »eller nævnets«.

35. § 135 affattes således:

»§ 135. Ved henvendelse til Ankestyrelsen, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om Ankestyrelsens afgørelse, kan klageren kræve følgende afgørelser forelagt retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a:

1) Afgørelse efter §§ 131 eller 131 a om optagelse i botilbud uden samtykke efter §§ 129 eller 129 a eller § 136 f, stk. 3, 2. pkt.

2) Afgørelse efter § 133, stk. 2, 2. pkt., om fastholdelse m.v. efter § 124 d, stk. 2, når fastholdelsen m.v. udgør frihedsberøvelse.

Stk. 2. Anmodning efter stk. 1 kan indgives af en pårørende, en værge, en fremtidsfuldmægtig eller en anden repræsentant for den person, som afgørelsen vedrører, når denne ikke selv er i stand til at indgive anmodningen.«

36. Før § 135 a indsættes:

»Registrering og indberetning af indgreb og orientering af pårørende m.v.«

37. I § 135 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »Indgreb efter §§ 124 c-129 a, 136 a, 136 c, 136 d og 136 f« til: »Alle indgreb efter §§ 124 c, 124 d, 129 og 129 a, § 136 a, stk. 1, og §§ 136 c og 136 f«, og i 2. pkt. indsættes efter »indberetninger«: »efter 1. pkt. og efter regler fastsat i medfør af § 135 b, stk. 1,«.

38. I § 135 a, stk. 3, indsættes efter »indgreb«: »efter §§ 124 c-128 og 128 b-129 a, § 136 a, stk. 1, og §§ 136 c og 136 f«, og som 2. pkt. indsættes:

»Pårørende skal dog ikke orienteres, hvis personen frabeder sig dette og selv er i stand til at klage.«

39. I § 135 a, stk. 4, ændres »som nævnt i stk. 1« til: »efter §§ 124 c-128 eller 128 b-129 a, § 136 a, stk. 1, eller §§ 136 c eller 136 f«.

40. I § 135 b, stk. 1, ændres »registrering, indberetning og« til: »registrering og indberetning af magtanvendelse, herunder om indgreb omfattet af § 135 a, stk. 1, 1. pkt., og om den periode, hvor kommunale afgørelser om magtanvendelse kan finde anvendelse m.v., og om«.

41. I § 135 b, stk. 2, ændres »sager efter §§ 124 d, 129, 129 a og 136 d,« til: »en sag omfattet af § 132, stk. 1,«, og », jf. § 132« udgår.

42. Overskriften før § 136 d og § 136 d ophæves.

43. I § 136 e, stk. 1, indsættes efter »velfærdsteknologi«: », jf. § 128 b,«.

44. I § 136 e, stk. 5, 1. pkt., ændres »person, dennes fremtidsfuldmægtige eller dennes værge« til: »person eller dennes fremtidsfuldmægtige eller værge«, og »kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi, jf. § 128 b« ændres til: »der træffes afgørelse efter § 128 b«.

45. I § 136 f, stk. 1, indsættes efter »et bestemt botilbud«: »og om nødvendigt om udskrivelse fra et botilbud«, og »jf. § 131, stk. 4,« udgår.

§ 2

I lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, jf. lovbekendtgørelse nr. 224 af 6. marts 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 3, ændres »16-16 b« til: »16-16 c«.

2. I § 2, stk. 5, ændres »§§ 3-16 b« til: »§§ 3-16 c«.

3. I § 4, stk. 1, indsættes efter »institutionen«: », herunder regler og retningslinjer om og forbud mod indtagelse og besiddelse af alkohol«.

4. I § 9 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Personalet på et opholdssted eller en døgninstitution efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov kan ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde anvende fysisk magt efter stk. 1 med henblik på at fratage et barn eller en ung følgende:

1) Euforiserende stoffer.

2) Alkohol, som barnet eller den unge er i besiddelse af, hvis barnet eller den unge herved overtræder regler i en husorden fastsat efter § 4.

3) Alkohol, når opholdsstedet eller døgninstitutionen vurderer, at fratagelsen er nødvendig for at sikre barnets eller den unges trivsel, sundhed eller udvikling.

Stk. 4. Personalet på et opholdssted eller en døgninstitution efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov kan ud over de i stk. 2 og 3 nævnte tilfælde anvende fysisk magt efter stk. 1, når det er nødvendigt for midlertidigt at kunne inddrage en mobiltelefon og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr efter § 15 b.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

5. Efter § 15 a indsættes før overskriften før § 16:

»Midlertidig inddragelse af mobiltelefoner og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr

§ 15 b. Lederen af et anbringelsessted efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov eller dennes stedfortræder kan beslutte at inddrage et barns eller en ungs mobiltelefon og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr i en midlertidig og nærmere afgrænset periode, hvis dette er nødvendigt for at sikre barnets eller den unges trivsel, sundhed og udvikling.«

6. I § 16, stk. 1, ændres »den, der bemyndiges dertil,« til: »dennes stedfortræder«, og »stk. 2« ændres til: »stk. 3«.

7. I § 16 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Lederen af et anbringelsessted efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov eller dennes stedfortræder kan uden en retskendelse beslutte, at der skal foretages en undersøgelse af et anbragt barns eller en anbragt ungs person eller opholdsrum, hvis betingelserne for midlertidigt at inddrage en mobiltelefon og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr efter § 15 b eller for at fratage alkohol efter § 9, stk. 3, nr. 2 eller 3, er opfyldt.«

Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.

8. I § 16, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »den, der bemyndiges dertil,« til: »dennes stedfortræder«.

9. I § 16, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

10. I § 16, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., og stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »stk. 1 eller 2« til: »stk. 1, 2 eller 3«.

11. I § 16, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »den, der bemyndiges dertil,« til: »dennes stedfortræder«, og efter »hensyn« indsættes: », eller hvis betingelserne i § 9, stk. 3, nr. 2 eller 3, eller § 15 b er opfyldt«.

12. Efter § 16 b indsættes før overskriften før § 17:

»Undersøgelse af besøgende på sikrede døgninstitutioner

§ 16 c. Besøgende til børn og unge, der er anbragt på sikrede døgninstitutioner efter § 43, stk. 3, i barnets lov, må ikke medbringe effekter, der kan true ordenen eller sikkerheden på institutionen.

Stk. 2. Personalet kan som betingelse for et besøg kræve, at en besøgende tømmer sine lommer og tasker og undersøges med en scanner med henblik på at sikre, at effekter omfattet af stk. 1 ikke bringes ind på institutionen.

Stk. 3. Effekter omfattet af stk. 1 anbringes under besøget med den besøgendes accept i et aflåst rum eller skab.

Stk. 4. Lederen af institutionen eller dennes stedfortræder kan afvise en besøgende, der ikke vil tømme sine lommer og tasker og undersøges med en scanner efter stk. 2 eller lade sine effekter opbevare under besøget efter stk. 3.«

§ 3

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 13. marts 2024, som ændret ved § 3 i lov nr. 329 af 9. april 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 11 c, stk. 1, nr. 5, ændres »et bestemt botilbud uden samtykke efter § 129 a i lov om social service og« til: »botilbud uden samtykke efter §§ 131 og 131 a i lov om social service,«.

2. I § 11 c, stk. 1, indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:

»6) indstilling til Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse over for Borgere med Handicap om at træffe afgørelse om tilladelse til anvendelse af kamerakig, låsning og sikring af skabe og skuffer m.v. og adgang til en beboers bolig i et botilbud efter § 131 b i lov om social service og«.

Nr. 6 bliver herefter nr. 7.

3. I § 52 a, stk. 1, ændres »§ 52 c« til: »§§ 52 c og 52 d«.

4. Efter § 52 c indsættes før overskriften før § 53:

»§ 52 d. I sager efter § 133, stk. 2, 2. pkt., i lov om social service træffer Ankestyrelsen afgørelse på et møde. § 52 c finder tilsvarende anvendelse.«

5. § 55, stk. 2, nr. 5, affattes således:

»5) Sager om optagelse i botilbud uden samtykke efter §§ 131 og 131 a i lov om social service.«

6. I § 69, stk. 2, nr. 2, ændres »§§ 125, 128, 128 b, 128 c, 131 eller 131 a« til: »§§ 125, 128, 128 b-128 f eller 131-131 b«.

7. I § 72, stk. 5, 1. pkt., udgår »særlige«, og efter »129 a« indsættes: »og § 136 f, stk. 3, 2. pkt.,«.

8. I § 72, stk. 5, 2. pkt., ændres »særligt botilbud« til: »botilbud uden samtykke«.

9. I § 73, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »afgørelse om«: »fastholdelse m.v. efter § 124 d, stk. 2, jf. § 135, stk. 1, nr. 2, i lov om social service og«, »særlige« udgår, og »§§ 129 og 129 a« ændres til: »§§ 131 eller 131 a, jf. § 135, stk. 1, nr. 1,«.

§ 4

I lov om opkrævning af underholdsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1092 af 15. august 2023, foretages følgende ændring:

1. Efter § 2 indsættes:

»§ 3. Uanset § 8, 1. pkt., i forældelsesloven forældes en fordring på underholdsbidrag, som støttes på en aftale eller afgørelse, ikke længere i sin helhed, når Udbetaling Danmark modtager en anmodning om opkrævning af underholdsbidraget. 1. pkt. finder ikke anvendelse, når fordringen før modtagelsen var forældet efter § 8, 1. pkt., i forældelsesloven.«

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2024, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 4 træder i kraft den 15. juni 2024.

Stk. 3. § 1, nr. 7, 10, 14, 16, 18, 20, 22, 28, 30, 27, 28, 32-35 og 42, i denne lov, §§ 128 g-128 h i lov om social service som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17, og § 3, nr. 2, 3, 4 og 8, i denne lov har virkning fra den 1. januar 2025. Indtil den 1. januar 2025 finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 4. Regler fastsat i medfør af § 128 a, stk. 3, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 22. januar 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 128 a i lov om social service som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13.

Stk. 5. Regler fastsat i medfør af § 135 b i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 22. januar 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 135 b i lov om social service, jf. denne lovs § 1, nr. 40 og 41.

Stk. 6. Regler fastsat i medfør af § 16, stk. 7, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 16, stk. 8, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, jf. denne lovs § 2, nr. 7.

§ 6

§ 1, nr. 18-20, 24-26 og 29, finder ikke anvendelse for indstillinger efter §§ 129 eller 129 a eller § 136 f, stk. 3, 2. pkt., i lov om social service, som Familieretshuset har modtaget før den 1. juli 2024. For sådanne indstillinger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

§ 7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.