Fremsat den 30. april 2024 af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)
Forslag
til
Lov om ændring af adoptionsloven
(Håndtering af konsekvenserne ved
afvikling af Danish International Adoption)
§ 1
I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 775 af 7. august 2019, som ændret ved § 4 i lov nr.
227 af 15. februar 2022 og § 4 i lov nr. 753 af 13. juni 2023,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 30 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Social- og boligministeren kan fastsætte regler om at give
Ankestyrelsen tilladelse til som
adoptionsformidlende organisation at
yde adoptionshjælp vedrørende
børn, som ikke har bopæl i Danmark. Social- og
boligministeren kan fastsætte regler om
Ankestyrelsens adoptionsformidlende aktiviteter, om
varetagelsen af opgaver knyttet til adoptionsformidling,
herunder Post Adoption Service, og om betaling og
opkrævning af gebyr for adoptionshjælp.
§§ 31 b-31 f og 31 h-31 j finder ikke
anvendelse i forhold til Ankestyrelsen som
adoptionsformidlende organisation.«
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. § 30, stk.
3, i adoptionsloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1,
ophæves den 1. juli 2025.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller
delvist sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Der kan alene drives international adoptionsformidlende
virksomhed i Danmark, dvs. formidling til adoption af børn,
der ikke har bopæl i Danmark, efter tilladelse fra social- og
boligministeren. Dette følger af § 30, stk. 1, i
adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 7. august
2019.
Siden 2015 har Danish International Adoption (DIA) været
den eneste adoptionsformidlende organisation i Danmark, der har
haft tilladelse efter § 30, stk. 1, i adoptionsloven. DIA's
seneste tilladelse (akkreditering) gælder indtil juni 2025.
Ud over selve adoptionsformidlingen er DIA i kraft af
akkrediteringsvilkårene pålagt at udføre andre
opgaver med nær forbindelse til adoptionsformidlingen. Det
drejer sig for det første om afsendelse af
opfølgningsrapporter til afgiverlandene i de sager, hvor der
er gennemført en adoption af et udenlandsk barn til Danmark.
For det andet drejer det sig om opgaver relateret til Post Adoption
Service (PAS-opgaver). DIA's PAS-opgaver består efter
akkrediteringsvilkårene af bistand til adopterede,
adoptivfamilier og barnets biologiske slægt, og bistanden har
som overordnet formål at støtte den adopteredes ret
til kendskab til egen historie. Det følger videre af
akkrediteringsvilkårene, at DIA er forpligtet til at yde
bistand i forbindelse med anmodning om aktindsigt, tilbagerejser,
kontakt til relevante aktører i udlandet, kontakt til
biologisk slægt, søgen efter yderligere oplysninger om
konkrete adoptionssager samt generel vejledning og rådgivning
i forbindelse med søgen efter oplysninger.
DIA offentliggjorde den 16. januar 2024, at organisationen vil
foretage en kontrolleret afvikling af sine adoptionsformidlende
aktiviteter.
Da der ikke er andre adoptionsformidlende organisationer i
Danmark, medfører ovennævnte forhold et behov for
etablering af lovhjemmel til, at Ankestyrelsen i nødvendigt
omfang kan varetage de opgaver, som en adoptionsformidlende
organisation med tilladelse efter § 30, stk. 1, i
adoptionsloven efter gældende ret varetager. Denne hjemmel
vil alene skulle anvendes, såfremt DIA ikke kan eller vil
varetage sine adoptionsformidlende opgaver. Der er således
tale om en lovgivningsmæssig nødknap.
Det foreslås med lovforslaget, at social- og
boligministeren bemyndiges til for det første at
fastsætte regler, der giver Ankestyrelsen tilladelse til at
yde adoptionshjælp vedrørende børn, som ikke
har bopæl i Danmark, dvs. at virke som adoptionsformidlende
organisation. Denne bemyndigelse forventes anvendt til, fra det
tidspunkt hvor det viser sig nødvendigt, fordi DIA har
afviklet sine adoptionsformidlende aktiviteter, at tillade
Ankestyrelsen at søge at færdigbehandle de verserende
sager, hvor ansøgere står på ventelisten hos DIA
til international adoption. For det andet foreslås social- og
boligministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere
regler om Ankestyrelsens adoptionsformidlende aktiviteter og om
Ankestyrelsens varetagelse af opgaver knyttet til
adoptionsformidling, herunder PAS-opgaver. Denne bemyndigelse
forventes anvendt til at fastsætte regler om, at
Ankestyrelsen skal varetage de PAS-opgaver og opgaver
vedrørende opfølgningsrapporter til afgiverlandene,
som i dag varetages af DIA.
Formålet med lovforslaget er således samlet set at
etablere en lovgivningsmæssig nødknap, der kan sikre
en betryggende håndtering af verserende sager om
international adoption og opgaver i tilknytning hertil i
forbindelse med DIA's afvikling af sine adoptionsformidlende
aktiviteter. Den foreslåede bemyndigelse vil alene blive
anvendt, såfremt det viser sig nødvendigt, fordi DIA
ikke kan eller vil varetage sine adoptionsformidlende opgaver.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
International adoption, dvs. adoption af børn, der ikke
har bopæl i Danmark, til personer med bopæl i Danmark,
er reguleret i adoptionsloven. Med lov nr. 1740 af 22. december
2015, der trådte i kraft den 1. januar 2016, blev der
indført et nyt system for internationale adoptioner til
Danmark.
Centralt i lovgivningen står for det første, at
bistand til at skaffe forbindelse mellem personer, der
ønsker at adoptere, og et barn med henblik på adoption
og til at gennemføre en adoption (adoptionshjælp) kun
må ydes af de myndigheder og organisationer, der er
nævnt i §§ 25, 25 a, 25 b og 30 i adoptionsloven.
Dette følger af § 31, stk. 1, i adoptionsloven.
Centralt står for det andet kravet i § 30, stk. 1, om,
at en adoptionsformidlende organisation skal have tilladelse fra
social- og boligministeren til at yde adoptionshjælp
vedrørende børn, som ikke har bopæl i Danmark.
Det følger samtidigt af denne bestemmelse, at der alene kan
gives en sådan tilladelse, når organisationen opfylder
kravene i lovens §§ 30 a og 30 b samt i de regler, der er
udstedt med hjemmel i § 30 c i adoptionsloven. Der henvises
til bekendtgørelse nr. 1516 af 6. december 2023 om adoption
(herefter adoptionsbekendtgørelsen).
Det følger af § 30 a, stk. 1, i adoptionsloven, at
adoptionshjælp skal være bestemt af hensynet til
barnets bedste og være etisk og fagligt forsvarlig i
overensstemmelse med adoptionsloven og de vilkår, der er
fastsat for den adoptionsformidlende organisation. Af § 30 a,
stk. 2, følger, at en adoptionsformidlende organisation skal
varetage sine økonomiske forhold på en forsvarlig
måde. Organisationen må ikke opnå
utilbørlig økonomisk eller anden vinding i
forbindelse med adoptionshjælpen og må ikke modtage
betaling, der står i misforhold til det udførte
arbejde. Endvidere følger af § 30 a, stk. 3, at en
adoptionsformidlende organisation skal råde over juridiske,
økonomiske og børnefaglige kompetencer af betydning
for adoptionshjælpen og over medarbejdere med indsigt i og
erfaring med international adoptionshjælp. Af § 30 b
fremgår, at en adoptionsformidlende organisation alene
må udføre hjælpearbejde med tilknytning til
adoptionshjælp.
Siden 2015 har DIA været den eneste adoptionsformidlende
organisation i Danmark, der har haft tilladelse efter § 30,
stk. 1, i adoptionsloven til at drive adoptionsformidlende
virksomhed. DIA er en privat erhvervsdrivende fond.
Som led i sin adoptionsformidlende virksomhed varetager DIA
også opgaven med fremsendelse af opfølgningsrapporter
til afgiverlandet i sager, hvor der er gennemført en
adoption. Kravene til opfølgningsrapporter afhænger af
afgiverlandet. En opfølgningsrapport er en beskrivelse af
barnets trivsel i sin adoptivfamilie og tilknytningen til
forældrene.
DIA's adoptionsformidlende virksomhed er nærmere reguleret
i vilkårene for organisationens akkreditering som
adoptionsformidlende organisation. De gældende
akkrediteringsvilkår er udstedt i december 2021 for perioden
januar 2022 til juni 2025.
Akkrediteringsvilkårene indeholder også bestemmelser
vedrørende DIA's PAS-opgaver. Det fremgår af
akkrediteringsvilkårene, at DIA's PAS-opgaver består af
bistand til adopterede, adoptivfamilier og biologisk slægt
med det overordnede formål at støtte den adopteredes
ret til kendskab til egen historie. Det følger videre af
akkrediteringsvilkårene, at DIA er forpligtet til at yde
bistand i forbindelse med anmodning om aktindsigt, tilbagerejser,
kontakt til relevante aktører i udlandet, kontakt til
biologisk slægt, søgen efter yderligere oplysninger om
konkrete adoptionssager samt generel vejledning og rådgivning
i forbindelse med søgen efter oplysninger. Forpligtelsen
omfatter efter akkrediteringsvilkårene alle adopterede over
18 år, adoptanter og biologisk slægt, hvor adoptionen
er gennemført med bistand fra DIA eller fra de tidligere
adoptionsformidlende organisationer Terre des Hommes, Glemte
Børn, AC Børnehjælp og Danadopt. Anmodninger om
aktindsigt i sager, hvor adoptionen er gennemført med
bistand fra Terre des Hommes, behandles dog af Ankestyrelsen.
DIA's virksomhed finansieres af gebyrer fra kommende adoptanter.
Det er udgangspunktet, at gebyrerne dækker det arbejde og de
omkostninger, som DIA har haft i forbindelse med håndtering
og behandling af den pågældende sag. Betalingen af de
enkelte rater er uafhængig af, om ansøgerne i sidste
ende bliver forældre til et adoptivbarn. Det er derfor heller
ikke udgangspunktet, at de allerede indbetalte penge refunderes.
Det skyldes, at det er selve sagsbehandlingen og de omkostninger,
der er forbundet hermed, der er grundlaget for fastsættelsen
af gebyret. Gebyrerne skal være fastsat, så de
dækker det reelle arbejde og tidsforbrug, som
organisationerne har i forbindelse med de enkelte faser af
sagsbehandlingen.
Ankestyrelsen fører efter adoptionsloven tilsyn med DIA
som adoptionsformidlende organisation. Tilsynet omfatter efter
§ 31 b, stk. 1, i adoptionsloven tilsyn med, at DIA overholder
adoptionsloven, de forskrifter, der er udstedt efter § 30 c,
dvs. adoptionsbekendtgørelsen, og de vilkår, som er
fastsat for organisationens virksomhed, dvs.
akkrediteringsvilkårene. Nærmere bestemmelser om
Ankestyrelsens tilsyn fremgår af §§ 31 c-31 f i
adoptionsloven samt §§ 77-80 i
adoptionsbekendtgørelsen.
Det er endvidere Ankestyrelsen, der efter § 31 a i
adoptionsloven tager stilling til, om et adoptionsforløb kan
fortsætte, når et barn er anvist til en godkendt
adoptionsansøger med henblik på adoption. Hvis det
anviste barn ikke er omfattet af ansøgerens godkendelse som
adoptant, eller er der tvivl om dette, er det dog
adoptionssamrådet, der tager stilling. I sin stillingtagen
skal Ankestyrelsen bl.a. sikre, at adoptionen er i overensstemmelse
med lovgivningen og Danmarks internationale forpligtelser, herunder
konventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om
samarbejde med hensyn til internationale adoptioner
(Haageradoptionskonventionen). Dette indebærer, at
Ankestyrelsen bl.a. skal sikre, at adoptionen er til barnets
bedste.
2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets
overvejelser
Siden 2015 har den eneste adoptionsformidlende organisation i
Danmark, som har haft tilladelse efter § 30, stk. 1, i
adoptionsloven, været DIA. DIA offentliggjorde den 16.
januar 2024, at organisationen vil foretage en kontrolleret
afvikling af sine adoptionsformidlende aktiviteter. DIA meddelte
den 1. marts 2024 Ankestyrelsen, at DIA ikke længere
behandler anmodninger fra adopterede om indsigt i egen sag.
Efter Haageradoptionskonventionen er de kontraherende stater,
herunder Danmark, forpligtede til at løse en række
opgaver efter gennemførelsen af en adoption, der samlet
betegnes som PAS-opgaver, herunder at give adopterede indsigt i
deres egen sag. Danmark er endvidere forpligtet til at overholde de
forpligtelser til afgivelse af opfølgningsrapporter, som er
fastsat af afgiverlandet i forhold til de enkelte adoptioner, der
er gennemført til Danmark. Social-, Bolig- og
Ældreministeriet finder det derfor nødvendigt, at der
etableres lovgivningsmæssigt grundlag for, at de opgaver
vedrørende PAS og opfølgningsrapporter, som DIA
hidtil har varetaget, fremover varetages på en
bæredygtig og ansvarlig måde.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder det endvidere
hensigtsmæssigt, at der skabes det nødvendige
lovgivningsmæssige grundlag for den videre behandling af de
verserende sager, hvor ansøgere står på DIA's
venteliste til at adoptere. Dette gælder særligt for de
verserende sager, hvor et barn er stillet i forslag til at blive
adopteret af en ansøger i Danmark, dvs. hvor der er sket
matchning. I disse sager tilsiger hensynet til barnet, at
adoptionen gennemføres, såfremt Ankestyrelsen finder,
at adoptionsforløbet kan fortsætte. Denne
stillingtagen indeholder både en vurdering af
frigivelsesprocessen i afgiverlandet i den konkrete sag og en
vurdering af den pædiatriske erklæring
vedrørende barnet.
Det er Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurdering, at
det i den nuværende situation ikke er muligt eller
hensigtsmæssigt, at en privat organisation gives tilladelse
som adoptionsformidlende organisation. Det er i forlængelse
heraf ministeriets opfattelse, at det vil være
hensigtsmæssigt at gøre det muligt for Ankestyrelsen
at drive adoptionsformidlende virksomhed og varetage opgaver i
nær tilknytning hertil, dvs. PAS-opgaver og fremsendelse af
opfølgningsrapporter. Ministeriet lægger i denne
vurdering afgørende vægt på, at Ankestyrelsen i
forvejen varetager opgaver på adoptionsområdet,
herunder visse PAS-opgaver, og har de fornødne kompetencer
til at varetage opgaven med adoptionsformidling på en
betryggende måde i overensstemmelse med lovgivningen og
Danmarks internationale forpligtelser. Endvidere forestår
Ankestyrelsen allerede i dag godkendelsen af matchningsforslag,
hvis barnet vurderes at falde inden for ansøgerens
godkendelse. I modsat fald foretages vurderingen af
adoptionssamrådet.
2.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at der som § 30, stk. 3, i
adoptionsloven indsættes en bestemmelse, hvorefter social- og
boligministeren gives bemyndigelse til at fastsætte regler
om, at Ankestyrelsen som adoptionsformidlende organisation gives
tilladelse til at yde adoptionshjælp vedrørende
børn, som ikke har bopæl i Danmark. Det foreslås
endvidere, at social- og boligministeren gives bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler om Ankestyrelsens
adoptionsformidlende aktiviteter, om varetagelsen af opgaver
knyttet til adoptionsformidling, herunder Post Adoption Service, og
om betaling og opkrævning af gebyr for adoptionshjælp.
Endelig foreslås, at bestemmelserne i §§ 31 b-31 f
og 31 h-31 j i adoptionsloven om Ankestyrelsens tilsyn med en
adoptionsformidlende organisation ikke finder ikke anvendelse i
forhold til Ankestyrelsen som adoptionsformidlende
organisation.
Forslaget vil betyde, at social- og boligministeren vil kunne
give tilladelse til Ankestyrelsen til at virke som
adoptionsformidlende organisation, indtil der er opnået
klarhed over den fremtidige tilrettelæggelse af international
adoption til Danmark. Muligheden for at give en sådan
tilladelse vil alene blive anvendt, såfremt det viser sig
nødvendigt. En sådan tilladelse forventes endvidere
begrænset til alene at vedrøre verserende sager hos
DIA, dvs. sager, hvor ansøgeren pr. 16. januar 2023 var
opført på ventelisten hos DIA til international
adoption, dvs. både sager, hvor der er sket matchning, og
sager, hvor der ikke er sket matchning.
Den foreslåede bemyndigelse forventes endvidere anvendt
til at fastsætte nærmere regler om Ankestyrelsens virke
som adoptionsformidlende organisation. Der forventes fastsat regler
herom, der svarer til de gældende regler i
adoptionsbekendtgørelsen og i DIA's
akkrediteringsvilkår, dog med de nødvendige
ændringer som følger af, at Ankestyrelsen er en
offentlig myndighed. Der vil således ikke være behov
for at fastsætte de samme regler om bl.a.
bestyrelsessammensætning og økonomiske forhold.
Herudover forventes bemyndigelsen anvendt til at fastsætte
regler om, at Ankestyrelsen skal varetage de opgaver
vedrørende opfølgningsrapporter og PAS-opgaver, som
DIA i dag varetager. Det forventes således for det
første fastsat, at Ankestyrelsen skal sikre fremsendelse af
opfølgningsrapporter til afgiverlandet i sager, hvor der er
gennemført en adoption til Danmark, i overensstemmelse med
de krav, som afgiverlandet stiller. For det andet forventes
fastsat, at Ankestyrelsen skal varetage PAS-opgaver i form af
bistand til adopterede, adoptivfamilier og biologisk slægt
med det overordnede formål at støtte den adopteredes
ret til kendskab til egen historie. Konkret forventes fastsat
regler om, at Ankestyrelsen vil skulle yde bistand i forbindelse
med anmodninger om aktindsigt, tilbagerejser, kontakt til relevante
aktører i udlandet, kontakt til biologisk slægt,
søgen efter yderligere oplysninger om konkrete
adoptionssager samt generel vejledning og rådgivning i
forbindelse med søgen efter oplysninger. Forpligtelsen
forventes at omfatte alle adopterede over 18 år, adoptanter
og biologisk slægt, hvor adoptionen er gennemført med
bistand fra de tidligere adoptionsformidlende organisationer Terre
des Hommes, Glemte Børn, AC Børnehjælp og
Danadopt og DIA samt Ankestyrelsen selv.
Endvidere forventes bemyndigelsen anvendt til at fastsætte
regler om, at Ankestyrelsen kan opkræve et gebyr fra
ansøgere for adoptionshjælp. Gebyret vil blive fastsat
således, at det maksimalt dækker Ankestyrelsens
administrative omkostninger ved behandlingen af sager om
international adoptionsformidling. Der vil ved fastsættelsen
af gebyret også kunne tages hensyn til de udgifter af mere
generel art, som efter et rimeligt skøn medgår til
administrationen af international adoptionsformidling, og som har
en naturlig tilknytning til behandlingen af en sag om formidling af
et barn, der har bopæl i udlandet. Det samlede gebyr vil
kunne opdeles i rater, der afspejler adskilte dele af behandlingen
af en sag om international adoptionsformidling. Der vil kunne
fastsættes regler om, at gebyret ikke vil blive
tilbagebetalt, såfremt den konkrete sag ikke resulterer i
gennemførelse af en adoption. Dette er i overensstemmelse
med, hvad der efter de gældende akkrediteringsvilkår
gælder for DIA.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget medfører ikke i sig selv økonomiske
konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det
offentlige.
Det er Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurdering, at
lovforslaget overholder de syv principper om digitaliseringsklar
lovgivning, da lovforslaget alene indeholder en
bemyndigelsesbestemmelse.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget medfører ikke økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser
for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ikke klimamæssige
konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Lovforslaget medfører ikke miljø- og
naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 19. april 2024
til den 24. april 2024 (seks dage) været sendt i
høring hos nedenstående myndigheder og organisationer
m.v. Den korte høringsperiode er begrundet i udviklingen
på adoptionsområdet mht. DIA's beslutning om afvikling
af organisationens adoptionsformidlende aktiviteter.
Adoption og Samfund, Adoption og Samfund Ungdom,
Adoptionsnævnet, Adoptionspolitisk Forum, Adoptionstrekanten,
Advokatsamfundet, Amnesty International, Ankestyrelsen,
Børnerådet, Danish Korean Rights Group, Danske
Advokater, Danske Familieadvokater, Departement for Børn og
Unge (Grønland), DIA, Digitaliseringsstyrelsen,
Familieretshuset, Institut for Menneskerettigheder,
Justitsministeriet (Færøerne), Koreaklubben,
Retspolitisk Forening, Rigsombudsmanden i Grønland,
Tænketanken Adoption og Åbenhed i Adoption.
| Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Klimamæssige konsekvenser | Ingen | Ingen |
|
Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. |
|
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant
omfang også gælder ved implementering af
ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X) | Ja | Nej X |
|
Bemærkninger
til lovforslagets enkelte bestemmelser |
|
Til §
1
Til nr. 1
§ 30, stk. 1, i adoptionsloven vedrører tilladelse
til at formidle internationale adoptioner til Danmark. Det
følger således af bestemmelsen, at social- og
boligministeren kan give en privat organisation tilladelse til at
yde adoptionshjælp vedrørende børn, som ikke
har bopæl i Danmark, når organisationen opfylder
betingelserne i §§ 30 a og 30 b samt i de forskrifter,
der er fastsat i medfør af § 30 c (adoptionsformidlende
organisation). Det er alene private organisationer med tilladelse
efter § 30, stk. 1, i adoptionsloven, der må virke som
adoptionsformidlende organisation og formidle internationale
adoptioner til Danmark. Offentlige myndigheder har således
ikke hjemmel til at formidle internationale adoptioner til
Danmark.
Bestemmelserne i §§ 30 a og 30 b indeholder
nærmere krav til internationale adoptioner til Danmark. Det
følger således af § 30 a, stk. 1, at adoptionen
skal være bestemt af hensynet til barnets bedste og
være etisk og fagligt forsvarlig i overensstemmelse med
adoptionsloven og den adoptionsformidlende organisations
akkrediteringsvilkår. Af § 30 a, stk. 2, fremgår,
at den adoptionsformidlende organisation skal varetage sine
økonomiske forhold på en forsvarlig måde.
Organisationen må ikke opnå utilbørlig
økonomisk eller anden vinding i forbindelse med
adoptionshjælpen og må ikke modtage betaling, der
står i misforhold til det udførte arbejde. Af §
30 a, stk. 3, fremgår, at en adoptionsformidlende
organisation skal råde over juridiske, økonomiske og
børnefaglige kompetencer af betydning for
adoptionshjælpen og over medarbejdere med indsigt i og
erfaring med international adoptionshjælp. Endelig
fremgår af § 30 b, at en adoptionsformidlende
organisation alene må udføre hjælpearbejde med
tilknytning til adoptionshjælp. § 30 c indeholder
bemyndigelse for social- og boligministeren til at fastsætte
nærmere regler om en adoptionsformidlende organisations
virksomhed. Denne bemyndigelse er anvendt til at fastsætte
regler i adoptionsbekendtgørelsen.
Formidlingen af adoptioner er begrænset til de lande, som
social- og boligministeren har givet tilladelse efter § 30 d,
stk. 1, til, at der kan adopteres fra, og der kan alene samarbejdes
med organisationer, som Ankestyrelsen har givet tilladelse efter
§ 30 d, stk. 2, til, at der kan samarbejdes med.
Den adoptionsformidlende organisation er nærmere reguleret
i §§ 30 a-31 j i adoptionsloven. Bestemmelserne i
§§ 31 g-31 f og 31 h-31 j vedrører
Ankestyrelsens tilsyn med den adoptionsformidlende
organisation.
Det følger således af § 31 b, stk. 1, at
Ankestyrelsen fører tilsyn med, at en adoptionsformidlende
organisation overholder adoptionsloven, de forskrifter, der er
udstedt efter § 30 c, og de vilkår, som er
fastsat for organisationens virksomhed
(akkrediteringsvilkårene). Af § 31 b, stk. 2,
fremgår, at Ankestyrelsen årligt offentliggør en
beretning om styrelsens tilsynsvirksomhed.
§ 31 c i adoptionsloven indeholder regulering af, hvilke
oplysninger Ankestyrelsen kan kræve til brug for tilsynet.
§ 31 d fastsætter nærmere krav til
Ankestyrelsens tilsyn i form af krav til uanmeldte
tilsynsbesøg, gennemgang af sager og besøg hos
organisationen i udlandet. § 31 e vedrører
Ankestyrelsens økonomiske tilsyn med organisationen.
§ 31 f, stk. 1, fastsætter en
underretningspligt for den adoptionsformidlende organisation til
Ankestyrelsen vedrørende ændringer i afgiverlandene.
Det følger af bestemmelsen i § 31 f, stk. 2, at den
adoptionsformidlende organisation skal udarbejde periodiske
redegørelser om formidlingssituationen og organisationens
samarbejdsparter i afgiverlandene.
§ 31 h vedrører samspillet mellem Ankestyrelsens
tilsyn og Adoptionsnævnet i form af bestemmelser om
Ankestyrelsens ret til at anmode om oplysninger til brug for
tilsynet og pligt for Adoptionsnævnet til at underrette om
forhold af betydning for tilsynet.
Bestemmelserne i § 31 i vedrører
sanktionsmulighederne over for en adoptionsformidlende
organisation.
Endelig indeholder § 31 j bemyndigelse for social- og
boligministeren til at fastsætte regler om tilsynet med den
adoptionsformidlende organisation. Bemyndigelsen er anvendt til at
fastsætte regler i adoptionsbekendtgørelsen.
Adoptionsloven indeholder ikke regulering af PAS-opgaver, men
det fremgår af DIA's akkrediteringsvilkår, at DIA skal
varetage PAS-opgaver i form af bistand til adopterede,
adoptivfamilier og biologisk slægt med det overordnede
formål at støtte den adopteredes ret til kendskab til
egen historie. Det følger videre af
akkrediteringsvilkårene, at DIA er forpligtet til at yde
bistand i forbindelse med anmodning om indsigt i egen sag,
tilbagerejser, kontakt til relevante aktører i udlandet,
kontakt til biologisk slægt, søgen efter yderligere
oplysninger om konkrete adoptionssager samt generel vejledning og
rådgivning i forbindelse med søgen efter oplysninger.
Forpligtelsen omfatter efter akkrediteringsvilkårene alle
adopterede over 18 år, adoptanter og biologisk slægt,
hvor adoptionen er gennemført med bistand fra de tidligere
adoptionsformidlende organisationer Terre des Hommes, Glemte
Børn, AC Børnehjælp og Danadopt eller DIA. Dog
gælder, at anmodninger om aktindsigt i sager, hvor adoptionen
er gennemført med bistand fra Terre des Hommes, behandles af
Ankestyrelsen.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som
§ 30, stk. 3, i adoptionsloven,
hvorefter social- og boligministeren kan fastsætte regler om,
at Ankestyrelsen som adoptionsformidlende organisation gives
tilladelse til at yde adoptionshjælp vedrørende
børn, som ikke har bopæl i Danmark. Det foreslås
videre, at social- og boligministeren kan fastsætte
nærmere regler om Ankestyrelsens adoptionsformidlende
aktiviteter, om varetagelsen af opgaver knyttet til
adoptionsformidling, herunder Post Adoption Service, og om betaling
og opkrævning af gebyr for adoptionshjælp. Endelig
foreslås, at §§ 31 b-31 f og 31 h-31 j ikke finder
anvendelse i forhold til Ankestyrelsen som adoptionsformidlende
organisation.
Den foreslåede bestemmelse i § 30, stk. 3, 1. pkt.,
vil medføre, at social- og boligministeren gives
bemyndigelse til at fastsætte regler om at tillade
Ankestyrelsen at virke som adoptionsformidlende organisation og
dermed formidle internationale adoptioner til Danmark.
Tilladelsen til Ankestyrelsen til at virke som
adoptionsformidlende organisation vil kunne begrænses
tidsmæssigt og til bestemte sager. Det er således
forventningen, at social- og boligministeren vil give tilladelse
til Ankestyrelsen til at virke som adoptionsformidlende
organisation, fra det tidspunkt, hvor DIA ophører med sin
adoptionsformidlende virksomhed, indtil der er opnået klarhed
over den fremtidige tilrettelæggelse af international
adoption til Danmark. Muligheden for at give en sådan
tilladelse vil alene blive anvendt, såfremt det viser sig
nødvendigt. En sådan tilladelse forventes endvidere
begrænset til alene at vedrøre verserende sager hos
DIA, dvs. sager hvor ansøgeren pr. 16. januar 2023 var
opført på ventelisten hos DIA til international
adoption dvs. både sager, hvor der er sket matchning, og
sager, hvor der ikke er sket matchning.
Ankestyrelsen vil i sit virke som adoptionsformidlende
organisation være underlagt de almindelige regler i
adoptionsloven om internationale adoptioner og adoptionsformidlende
organisationer. Det vil herunder være social- og
boligministeren, der efter § 30 d, stk. 1, bestemmer, i hvilke
lande Ankestyrelsen kan yde adoptionshjælp, dvs. formidle
adoptioner fra.
Den foreslåede bestemmelse i § 30, stk. 3, 2. pkt.,
vil for det første medføre, at social- og
boligministeren gives bemyndigelse til at fastsætte
særlige regler for Ankestyrelsens adoptionsformidlende
aktiviteter. Bestemmelsen vil herunder betyde, at social- og
boligministeren vil kunne fastsætte særlige regler for
Ankestyrelsen, som ikke er fastsat i gældende ret for DIA.
Dette er begrundet i Ankestyrelsens status som offentlig myndighed,
og at der kan være behov for særlige regler om f.eks.
samspillet med Ankestyrelsens øvrige opgaver på
området for internationale adoptioner.
For det andet vil den foreslåede bestemmelse i § 30,
stk. 3, 2. pkt., medføre, at social- og boligministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om varetagelsen af opgaver
knyttet til adoptionsformidling, herunder PAS-opgaver. Det er
forventningen, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at
fastsætte regler om, at Ankestyrelsen for det første
skal sikre fremsendelse af opfølgningsrapporter til
afgiverlandene i sager, hvor der eksisterer en sådan
forpligtelse, herunder sager hvor adoptionen er formidlet igennem
DIA eller tidligere adoptionsformidlende organisationer. For det
andet forventes bemyndigelsen anvendt til at fastsætte, at
Ankestyrelsen skal varetage de PAS-opgaver, som DIA varetager i
dag. Det drejer sig om forpligtelse til at yde bistand i
forbindelse med anmodning om aktindsigt, tilbagerejser, kontakt til
relevante aktører i udlandet, kontakt til biologisk
slægt, søgen efter yderligere oplysninger om konkrete
adoptionssager samt generel vejledning og rådgivning i
forbindelse med søgen efter oplysninger. Forpligtelsen
forventes at ville omfatte alle adopterede over 18 år,
adoptanter og biologisk slægt, hvor adoptionen er
gennemført med bistand fra de tidligere adoptionsformidlende
organisationer Terre des Hommes, Glemte Børn, AC
Børnehjælp og DanAdopt, DIA eller Ankestyrelsen. Den
foreslåede bemyndigelse vil dog også kunne anvendes til
at pålægge Ankestyrelsen en øget forpligtelse
til at varetage PAS-opgaver i forhold til, hvad der er pålagt
DIA i dag i kraft af DIA's akkrediteringsvilkår.
For det tredje vil den foreslåede bestemmelse i § 30,
stk. 3, 2. pkt., medføre, at social- og boligministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om betaling og
opkrævning af gebyr for Ankestyrelsens adoptionshjælp.
Den foreslåede bemyndigelse forventes anvendt til at
fastsætte regler om, at Ankestyrelsen kan opkræve et
gebyr for adoptionshjælp, og at gebyret fastsættes
således, at det maksimalt dækker Ankestyrelsens
administrative omkostninger ved behandlingen af sager om
international adoptionsformidling. Der vil ved fastsættelsen
af gebyret også kunne tages hensyn til de udgifter af mere
generel art, som efter et rimeligt skøn medgår til
administrationen af international adoptionsformidling, og som har
en naturlig tilknytning til behandlingen af en sag om formidling af
et barn, der har bopæl i udlandet. Bemyndigelsen forventes
anvendt til at fastsætte regler om, at Ankestyrelsen kan
fastsætte flere gebyrer, som afspejler adskilte dele af
behandlingen af en sag om international adoptionsformidling.
Endelig forventes bemyndigelsen anvendt til at fastsætte
regler om, at et opkrævet gebyr ikke kan kræves
tilbagebetalt, såfremt den konkrete sag ikke resulterer i
gennemførelse af en adoption.
Udgangspunktet vil være, at de almindelige regler i
adoptionsloven vil finde anvendelse for Ankestyrelsen som
adoptionsformidlende organisation. Den foreslåede bestemmelse
i § 30, stk. 3, 3. pkt., vil dog medføre, at
§§ 31 b-31 f og 31 h-31 j ikke vil finde anvendelse i
forhold til Ankestyrelsen som adoptionsformidlende organisation. De
nævnte bestemmelser omhandler Ankestyrelsens tilsyn med den
adoptionsformidlende virksomhed, og det vil derfor ikke være
hensigtsmæssigt, at bestemmelserne finder anvendelse for
Ankestyrelsen som adoptionsformidlende organisation.
De foreslåede bestemmelser i § 30, stk. 3, vil
medføre en sikring af varetagelsen af presserende opgaver
på området for internationale adoptioner i perioden
efter DIA's afvikling, og indtil der er opnået klarhed over
fremtiden for internationale adoptioner til Danmark. De
foreslåede bestemmelser vil sikre, at Ankestyrelsen som
adoptionsformidlende organisation vil kunne varetage for det
første opgaven med den videre behandling af verserende sager
om international adoption, dvs. sager hvor ansøgeren
står på DIA's venteliste. For det andet vil
Ankestyrelsen skulle sikre afsendelse af
opfølgningsrapporter til afgiverlande. Denne forpligtelse
følger af afgiverlandenes krav til international adoption
fra de pågældende lande. For det tredje vil
Ankestyrelsen skulle sikre varetagelsen af PAS-opgaver, hvilket er
en forpligtelse efter Haageradoptionskonventionen. Den
foreslåede mulighed for, at der kan fastsættes
bestemmelser om opkrævning af gebyr er i overensstemmelse
med, at DIA ifølge akkrediteringsvilkårene
opkræver et gebyr for organisationens adoptionsformidling, at
gebyret er opdelt i flere rater, og at allerede betalte rater af
gebyret ikke tilbagebetales, såfremt adoptionen ikke
gennemføres.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, pkt. 2.2 og 2.3.
Til §
2
Det foreslås med lovforslagets §
2, stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende. Den foreslåede
ikrafttrædelsesbestemmelse er begrundet i, at det ikke kan
forudses, hvornår der eventuelt vil kunne blive behov for, at
social- og boligministeren anvender den i lovforslagets § 1,
nr. 1, foreslåede bemyndigelse i § 30, stk. 3, i
adoptionsloven.
Det foreslås med lovforslagets 2,
stk. 2, at § 30, stk. 3, i adoptionsloven som affattet
ved lovforslagets § 1, nr. 1, ophæves den 1. juli
2025.
Den foreslåede solnedgangsklausul er begrundet i, at lden
i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede bestemmelse i
§ 30, stk. 3, i adoptionsloven alene har til formål at
udgøre et sikkerhedsnet for de verserende sager, der var
på DIA's venteliste pr. 16. januar 2024, indtil der er
identificeret løsninger mht. den fremtidige
tilrettelæggelse af international adoption til Danmark.
Til §
3
Det foreslås, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland, men ved
kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske
forhold tilsiger.
Adoptionsloven gælder ikke for Grønland, men efter
lovens § 41 kan den sættes i kraft for Grønland,
hvilket er sket, jf. anordning nr. 410 af 21. april 2010 om
ikrafttræden for Grønland af forskellige love om
ændring af adoptionsloven.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de
foreslåede ændringer af adoptionsloven vil kunne
sættes i kraft for Grønland, da adoptionsloven er sat
i kraft for Grønland.
I relation til Færøerne bemærkes, at
adoptionsloven efter lovens § 41 kan sættes i kraft for
Færøerne. Dette er dog ikke sket, og loven kan ikke
længere sættes i kraft for Færøerne, da de
færøske myndigheder har overtaget sagsområdet
person-, familie- og arveret, herunder adoptionslovgivningen.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I adoptionsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 775 af 7. august 2019 som ændret
ved § 4 i lov nr. 227 af 15. februar 2022 og § 4 i lov
nr. 753 af 13. juni 2023, foretages følgende
ændring: | | | | § 30.
--- | | | Stk. 2.
--- | | 1. I § 30 indsættes som stk. 3: | | | »Stk. 3.
Social- og boligministeren kan fastsætte regler om at give
Ankestyrelsen tilladelse til som adoptionsformidlende organisation
at yde adoptionshjælp vedrørende børn, som ikke
har bopæl i Danmark. Social- og boligministeren kan
fastsætte regler om Ankestyrelsens adoptionsformidlende
aktiviteter, om varetagelsen af opgaver knyttet til
adoptionsformidling, herunder Post Adoption Service, og om betaling
og opkrævning af gebyr for adoptionshjælp. §§
31 b-31 f og 31 h-31 j finder ikke anvendelse i forhold til
Ankestyrelsen som adoptionsformidlende organisation.« | | | | | | | | | |
|