L 184 Forslag til lov om passagerafgift på flyrejser.

Af: Skatteminister Jeppe Bruus (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 22-05-2024

Afgivet: 22-05-2024

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 22. maj 2024

20231_l184_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 22. maj 2024

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, SF, M, EL og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (LA, DD, KF, DF og ALT) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Danmarksdemokraterne

Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget bemærker, at flyafgiften ikke er andet end en ny skat, der gør det dyrere at være dansker, og indstiller lovforslaget til forkastelse.

I 2025 vil passagerafgiften indbringe 900 mio. kr., hvoraf de 610 mio. kr. går til forhøjelse af ældrechecken og 290 mio. kr. til omstilling af grøn luftfart. Det er umiddelbart svært at forstå, hvad en forhøjelse af ældrechecken har at gøre med den grønne omstilling af luftfarten.

At afgiften i virkeligheden ikke har meget at gøre med den grønne omstilling, fremgår også af, at afgiften skal betales af alle rejsende på alle fly, der er godkendt til mere end 10 passagersæder, uanset om flyet er et moderne og klimavenligt elfly, der forventes på markedet om få år. Det fremgår af svar på spørgsmål 6.

SAS åbnede allerede i 2023 for pladsreservation på selskabets første kommercielle flyvning med et elfly, der skal finde sted i 2028. Rejsende på et elfly, der må antages at være et gode for den grønne omstilling, skal altså også betale flyafgift. Der giver ingen mening, hvis man vil fremme den grønne omstilling, at man brandbeskatter rejsende på klimavenlige fly. Ergo er flyafgiften en ny skat - intet andet.

I Sverige har man haft en flyafgift siden 2018, men her går man nu den anden vej. I april 2024 foreslog Finansdepartementet at sænke flyafgiften, således at flyafgiften halveres fra 2025. Det fremgår af svar på spørgsmål 1.

Hvis forslaget i Sverige bliver en realitet, vil passagerafgiften i Danmark, når den er fuldt indfaset i 2030, være mellem to og tre gange så stor som i Sverige, jf. artiklen »Svensk regering foreslår at sænke flyafgift«, Mobilitywatch, den 23. april 2024.

Det fremgår ikke af bemærkningerne til lovforslaget eller af svar på spørgsmål 2, hvordan flyafgiften kommer til at påvirke antallet af rejsende fra provinslufthavnene og lufthavnenes fremtidige eksistens. Det er derfor umuligt at forholde sig til, om det ekstraordinære statstilskud til indenrigslufthavnene i Sønderborg, Esbjerg og Midtjylland på henholdsvis 8, 10 og 10 mio. kr. som følge af aftalen »Grøn indenrigsfart« på nogen måde opvejer den nedgang i antallet af flypassagerer, som skal til for at reducere CO2-udslippet fra flytrafik til gavn for klimaet.

Flyafgiften er en ny skat, der primært kommer modtagere af ældrecheck til gavn, den risikerer at blive en trussel mod provinslufthavnenes eksistens, og afgiften er selvmodsigende, når rejsende på moderne klimavenlige elfly også er omfattet af afgiften.

3. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 30. april 2024 og var til 1. behandling den 7. maj 2024. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 9. februar 2024 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 151. Den 29. april 2024 sendte skatteministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 7 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Anders Kronborg (S) Benny Engelbrecht (S) Louise Mehnke (S) Jesper Petersen (S) fmd. Malte Larsen (S) Per Husted (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Thomas Skriver Jensen (S) Jan E. Jørgensen (V) Kim Valentin (V) Torsten Schack Pedersen (V) Hans Andersen (V) Mohammad Rona (M) Charlotte Bagge Hansen (M) Hans Kristian Skibby (DD) Dennis Flydtkjær (DD) Steffen W. Frølund (LA) Sólbjørg Jakobsen (LA) Rasmus Jarlov (KF) Dina Raabjerg (KF) Lars-Christian Brask (LA) Peter Kofod (DF) Sigurd Agersnap (SF) nfmd. Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Carl Valentin (SF) Pelle Dragsted (EL) Samira Nawa (RV) Christina Olumeko (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)22
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Liberal Alliance (LA)15
Moderaterne (M)14
Det Konservative Folkeparti (KF)10
Enhedslisten (EL)9
Radikale Venstre (RV)7
Dansk Folkeparti (DF)7
Alternativet (ALT)5
Siumut (SIU)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)5