Skriftlig fremsættelse (30. april
2024)
Skatteministeren
(Jeppe Bruus):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas m.v.,
lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre
love (Gennemførelse af dele af »aftale om grøn
skattereform for industri mv.« fra juni 2022, ændringer
som følge af emissionsafgiftsloven og udvidelse af adgang
til ekstraordinær genoptagelse på afgiftsområdet
m.v.)
(Lovforslag nr. L 183)
Den daværende regering
(Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har den 24. juni 2022
indgået Aftale om grøn skattereform for industri mv.
Lovforslaget har til formål at udmønte de dele af
aftalen, der vedrører en høj og ensartet CO2-afgift. Lovforslaget ændrer i
gældende CO2-afgift og
energiafgift m.v.
Aftalen om en grøn skattereform for
industri mv. indebærer en samlet CO2-reduktion på 4,3 mio. ton 2030. En
højere og mere ensartet CO2-afgift er et vigtigt instrument til
dette. Det er derfor aftalt, at afgiftsniveaet i 2030 udgør
750 kr. pr. ton udledt CO2 for
virksomheder uden for EU's kvotehandelssystem og 375 kr. pr. ton
udledt CO2 for virksomheder
indenfor. Mineralogiske processer m.v. får en afgift på
125 kr. pr. ton udledt CO2 i 2030.
Der er i dag energiafgift på visse sektorer, og virksomheder
uden for EU's kvotehandelssystem er omfattet af CO2-afgift. Lovforslagene indebærer
samlet set en ny emissionsafgift på 375 kr. pr. ton CO2, dog 125 kr. pr. ton CO2 for kvoteomfattede mineralogiske
processer m.v., en omlægning af den gældende energi- og
CO2-afgift, så CO2-afgiften udgør 750 kr. pr. ton
CO2 og en udvidelse til
færger, fiskere og indenrigsluftfart. Det foreslås med
nærværende lovforslag at forhøje CO2-afgiften til 750 kr. pr. ton udledt
CO2 for virksomheder uden for EU's
kvotehandelssystem, dog 375 kr. pr. ton for kvoteomfattet rumvarme.
Forhøjelsen foreslås indfaset for procesformål
fra 2025-2030. Det foreslås desuden at indføre CO2-afgift på fiskeri,
indenrigsfærger og indenrigsluftfart og at ophæve
bundfradraget for visse ikkekvoteomfattede virksomheder. Det
foreslås, at energiafgiften for rumvarme reduceres, så
den samlede afgift er uændret for naturgas, højere for
olie og kul og lavere for biogent affald. Tilsvarende
omlægning foreslås for benzin og diesel. Det
foreslås at godtgøre energiafgiften, hvis der
også svares CO2-afgift af
varen.
Det foreslås desuden at tilpasse
CO2-afgiftslovens bestemmelse om
opgørelse af afgift for affald, så
opgørelsesreglerne stemmer overens med
energibeskatningsdirektivet og den øvrige systematik i
CO2-afgiftsloven.
Endelig foreslås en række
yderligere justeringer, herunder en udvidelse af adgangen til
ekstraordinær genoptagelse på afgiftsområdet.
Lovforslagets økonomiske og
klimamæssige konsekvenser er vurderet sammen med forslag til
lov om afgift af CO2e-emissioner
(emissionsafgiftsloven). Lovforslagene skønnes samlet set at
medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 2.050 mio.
kr. i 2030 og ca. 900 mio. kr. efter tilbageløb og
adfærd i 2030. Varigt skønnes virkningen efter
tilbageløb og adfærd usikkert at udgøre ca. 375
mio. kr. Samlet set skønnes lovforslagene at medføre
en CO2-reduktion på ca. 2,6
mio. ton CO2 i 2030.
Den del af lovforslaget om tilpasning af
CO2-afgiftslovens bestemmelse om
opgørelse af afgift for affald har ikke været i
offentlig høring.
Lovforslaget er omfattet af de fælles
ikrafttrædelsesdatoer og foreslås at træde i
kraft den 1. januar 2025.
Lovforslag skal sambehandles med forslag
til lov om afgift af CO2e-emissioner
fra kvoteomfattede sektorer (emissionsafgiftsloven) (L 182).
Lovforslaget fremsættes efter den 1.
april 2024, da Skatteforvaltningen skal have den fornødne
tid efter vedtagelsen til at implementere ændringerne, inden
loven skal træde i kraft den 1. januar 2025. Lovforslaget
ønskes vedtaget i indeværende folketingsår.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.