Skriftlig fremsættelse (30. april 2024)

Skatteministeren (Jeppe Bruus):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om afgift af CO2e-emissioner fra kvoteomfattede sektorer (emissionsafgiftsloven)

(Lovforslag nr. L 182)

Den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgik den 24. juni 2022 Aftale om grøn skattereform for industri mv. Lovforslaget har til formål at udmønte de dele af aftalen, der vedrører en høj og ensartet CO2-afgift.

Aftalen om en grøn skattereform for industri mv. indebærer en samlet CO2-reduktion på 4,3 mio. ton 2030. En højere og mere ensartet CO2-afgift er et vigtigt instrument til dette. Det er derfor aftalt, at afgiftsniveaet i 2030 udgør 750 kr. pr. ton udledt CO2 for virksomheder uden for EU's kvotehandelssystem og 375 kr. pr. ton udledt CO2 for virksomheder indenfor. Mineralogiske processer m.v. får en afgift på 125 kr. pr. ton udledt CO2 i 2030. Der er i dag energiafgift på visse sektorer, og virksomheder uden for EU's kvotehandelssystem er omfattet af CO2-afgift. Lovforslagene indebærer samlet set en ny emissionsafgift på 375 kr. pr. ton CO2, dog 125 kr. pr. ton CO2 for kvoteomfattede mineralogiske processer m.v., en omlægning af den gældende energi- og CO2-afgift, så CO2-afgiften udgør 750 kr. pr. ton CO2 og en udvidelse til færger, fiskere og indenrigsluftfart.

Med nærværende forslag til emissionsafgiftsloven foreslås det at indføre en ny afgift på 375 kr. pr. ton udledt CO2 for de virksomheder, som er omfattet af EU's kvotehandelssystem (ETS I), dog på 125 kr. pr. ton udledt CO2 for mineralogiske processer m.v. Afgiften foreslås indfaset fra 2025-2030. Afgiftsniveauer er opgjort i 2022-niveau ligesom i aftalen.

Lovforslagets økonomiske og klimamæssige konsekvenser er vurderet sammen med forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af »aftale om grøn skattereform for industri mv.« fra juni 2022, ændringer som følge af emissionsafgiftsloven og udvidelse af adgang til ekstraordinær genoptagelse på afgiftsområdet). Lovforslagene skønnes samlet set at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 2.050 mio. kr. i 2030 og ca. 900 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd i 2030. Varigt skønnes virkningen efter tilbageløb og adfærd usikkert at udgøre ca. 375 mio. kr. Samlet set skønnes lovforslagene at medføre en CO2-reduktion på ca. 2,6 mio. ton CO2 i 2030.

Lovforslaget er omfattet af de fælles ikrafttrædelsesdatoer og foreslås at træde i kraft den 1. januar 2025. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af bestemmelsen vedrørende lempelsen for mineralogiske processer m.v. i emissionsafgiftsloven, der kræver godkendelse af EU-Kommissionen efter EU's statsstøtteregler.

Lovforslaget skal sambehandles med forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv. og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af »aftale om grøn skattereform for industri mv.« fra juni 2022, ændringer som følge af emissionsafgiftsloven og udvidelse af adgang til ekstraordinær genoptagelse på afgiftsområdet) (L 183).

Lovforslaget fremsættes efter den 1. april 2024, da Skatteforvaltningen skal have den fornødne tid efter vedtagelsen til at implementere ændringerne, inden loven skal træde i kraft den 1. januar 2025. Lovforslaget ønskes vedtaget i indeværende folketingsår.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.