L 182 Forslag til lov om afgift af CO2e-emissioner fra kvoteomfattede sektorer

(emissionsafgiftsloven).

Af: Skatteminister Jeppe Bruus (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 28-05-2024

Afgivet: 28-05-2024

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 28. maj 2024

20231_l182_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 28. maj 2024

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, SF, LA, M og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (DD, EL, DF og ALT) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse ved 3. behandling.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 3

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af KF):

1) I nr. 14, 2. pkt., ændres »selskabernes« til: »søfartsoperatørernes«.

[Ensretning af anvendelse af begrebet søfartsoperatører]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ved lovforslagets § 3, nr. 14, foreslås det at definere »udledningsrapport« som driftslederens eller luftfartsoperatørens verificerede rapport over de årlige emissionsmængder i rapporteringsperioden, som forelægges den kompetente myndighed, jf. MR-forordningens artikel 68, og selskabernes tilsvarende rapport for søfart, jf. MRV-forordningens artikel 11.

Ved ændringsforslaget foreslås det i § 3, nr. 14, at ændre »selskabernes« til: »søfartsoperatørernes«.

Det medfører, at »selskabernes« udskiftes med »søfartsoperatørernes«, så sprogbruget ensrettes i lovforslaget. Det vil dermed fremgå, at ved udledningsrapporter forstås også søfartsoperatørernes tilsvarende rapport for søfart over de årlige emissionsmængder i rapporteringsperioden, som forelægges den kompetente myndighed, jf. MR-forordningens artikel 11.

4. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 30. april 2024 og var til 1. behandling den 7. maj 2024. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 9. februar 2024 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 152. Den 29. april 2024 sendte skatteministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 11 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputation, der mundtligt har redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Anders Kronborg (S) Benny Engelbrecht (S) Louise Mehnke (S) Jesper Petersen (S) fmd. Malte Larsen (S) Per Husted (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Thomas Skriver Jensen (S) Jan E. Jørgensen (V) Kim Valentin (V) Torsten Schack Pedersen (V) Hans Andersen (V) Mohammad Rona (M) Charlotte Bagge Hansen (M) Hans Kristian Skibby (DD) Dennis Flydtkjær (DD) Steffen W. Frølund (LA) Sólbjørg Jakobsen (LA) Rasmus Jarlov (KF) Dina Raabjerg (KF) Lars-Christian Brask (LA) Peter Kofod (DF) Sigurd Agersnap (SF) nfmd. Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Carl Valentin (SF) Pelle Dragsted (EL) Samira Nawa (RV) Christina Olumeko (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)22
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Liberal Alliance (LA)15
Moderaterne (M)14
Det Konservative Folkeparti (KF)10
Enhedslisten (EL)9
Radikale Venstre (RV)7
Dansk Folkeparti (DF)7
Alternativet (ALT)5
Siumut (SIU)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)5