Fremsat den 30. april 2024 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)

Forslag

til

Lov om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om gasforsyning

(Særskilte tidspunkter for investeringsscreening i forbindelse med visse havvindudbud og andre større offentlige energiprojekter samt Energiklagenævnets nedsættelse og uafhængighed)

§ 1

I investeringsscreeningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1256 af 27. oktober 2023, foretages følgende ændring:

1. Efter § 14 d indsættes i kapitel 3 a:

»Særskilte tidspunkter for ansøgning om tilladelse til visse særlige økonomiske aftaler i forbindelse med havvindudbud og andre større offentlige energiprojekter m.v.

§ 14 e. Ansøgning om tilladelse til at indgå en særlig økonomisk aftale efter § 7, stk. 1, kan indgives efter, at den udenlandske investor har modtaget eventuel underretning om at være blevet prækvalificeret eller efter udløbet af tilbudsfristen for den offentlige udbudsprocedure for aftalen, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Den særlige økonomiske aftale indgås med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, underliggende myndigheder eller selvstændige offentlige virksomheder ejet af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

2) Deltagelsen i den offentlige udbudsprocedure, for den særlige økonomiske aftale, er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked.«

§ 2

I lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 16. august 2023, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, § 1 i lov nr. 923 af 18. maj 2021, § 1 i lov nr. 1594 af 28. december 2022 og § 2 i lov nr. 1787 af 28. december 2023, foretages følgende ændring:

1. Efter § 50 indsættes i kapitel 11:

»§ 50 a. Erhvervsministeren nedsætter et uafhængigt ankenævn (Energiklagenævnet), der består af op til 7 medlemmer, som skal repræsentere et alsidigt kendskab til erhvervs- og energimæssige forhold samt besidde teknisk og juridisk sagkundskab. Nævnets formand udpeges af ministeren.

Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter nævnets forretningsorden.«

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Danmark er omkranset af store havarealer med gode vindressourcer, og de danske farvande har ressourcemæssigt potentiale til at blive grønne energiværker, der kan forsyne Danmark og Europa med grøn energi og bidrage til den grønne omstilling. Danmarkshistoriens største udbud af 9 GW havvind er på vej og kan sikre grøn strøm til millioner af danske og europæiske husstande og produktion af grøn brint. Udbud af 6 GW havvind forventes offentliggjort i løbet af foråret 2024, mens udbudsprocessen vedrørende Energiø Bornholms eltekniske udstyr allerede er igangsat på baggrund af Energinets og tyske 50Hertz fælles udbud og forventes efterfulgt af udbud af de tilknyttede 3 GW havvind.

Tempoet i den grønne omstilling og udbygningen af vedvarende energi, herunder havvind, skal op og barrierer herfor skal fjernes ved eksempelvis at muliggøre større parallelitet i nødvendige processer.

Samtidig er sikkerhedstruslen mod Danmark kompleks og markant skærpet i de senere år, som følge af de nye geopolitiske forskydninger, øget stormagtskonkurrence, klimaforandringer samt demografiske forhold. Der er i stigende grad behov for at beskytte dansk kritisk infrastruktur, som store havvindmølleparker kan udgøre, mod fremmede magter, der potentielt kan udnytte sårbarheder i den kritiske infrastruktur til sabotage eller lignende, hvilket kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed og offentlige orden i Danmark.

Som led i beskyttelsen af den kritiske infrastruktur, gennemføres der screeninger af investeringer og bydere i medfør af investeringsscreeningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1256 af 27. oktober 2023, og som noget nyt screenes også i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2022/2560 af 14. december 2022 om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked (på engelsk »Foreign Subsidies Regulation«, herefter kaldet »FSR«), som trådte i kraft den 12. juli 2023. Reglerne skal sikre det indre marked mod konkurrenceforvridende støtte fra lande uden for EU ved at indføre krav om bl.a. virksomheders forudgående anmeldelse til Europa-Kommissionen af fusioner og deltagelse i offentlige udbudsprocedure, der overstiger nærmere tærskelværdier. Mange udbud inden for især energisektoren har en så stor værdi, at de falder inden for anvendelsesområdet for FSR, hvorved de er underlagt Kommissionens screeningsmekanisme. Det betyder, at endelig kontrakttildeling skal afvente Kommissionens sagsbehandling, der i tilfælde af behovet for tilbundsgående undersøgelser kan tage flere måneder.

For bl.a. at beskytte den kritiske infrastruktur, er der i investeringsscreeningsloven fastsat regler om såkaldte »særlige økonomiske aftaler«. De særlige økonomiske aftaler udgøres bl.a. af leverandøraftaler og drifts- eller serviceaftaler, som opfylder nogle nærmere krav i bekendtgørelse nr. 1491 af 25. juni 2021 om afgrænsning af anvendelsesområdet for lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark (investeringsscreeningsloven), herefter omtalt som »anvendelsesbekendtgørelsen«.

Således kan kontrakter, der indgås af virksomheder uden for EU- eller EFTA-lande med danske offentlige myndigheder inden for kritisk infrastruktur, være omfattet af kravet om forhåndstilladelse til at indgå aftalen, jf. investeringsscreeningslovens § 7, stk. 1. For udbud af en offentlig kontrakt, som samtidig vurderes at være en særlig økonomisk aftale efter investeringsscreeningsloven, følger det af Erhvervsstyrelsens fortolkning af reglerne, at Erhvervsstyrelsens screeningstidspunkt, og hermed også den udenlandske investors ansøgningstidspunkt, forekommer efter, at ordregiver har fundet frem til, hvilken tilbudsgiver ordregiveren har til hensigt at indgå kontrakten med, men inden kontrakten endeligt underskrives og indgås.

Kombinationen af de to screeningsmekanismer, der er uafhængige af hinanden, hhv. Kommissionens FSR-screening og Erhvervsstyrelsens investeringsscreening, for udbud på især Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område, kan medføre risiko for forsinkede og mindre attraktive udbudsprocesser i offentlige projekter af afgørende vigtighed for Danmarks grønne omstilling og forsyningssikkerhed. Dertil vil der i fastsættelsen af tilbuddenes vedståelsesfrister skulle tages højde for begge screeningsordninger, hvor der potentielt kan gå i omegnen af et år fra tilbudsfrist til kontraktindgåelse, hvilket udgør et væsentligt risikoelement for tilbudsgiver, der kan gøre udbuddene mindre attraktive.

For at undgå ovennævnte risici i forhold til processen for disse udbud af væsentlig økonomisk og samfundsmæssig betydning, indeholder forslaget særskilte ansøgningstidspunkter for de særlige økonomiske aftaler, der indgås på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område, og hvor deltagelse i udbuddet vil være underlagt FSR-screening. Disse særskilte ansøgningstidspunkter skal give mulighed for, at udenlandske investorer, der har til hensigt at indgå sådanne aftaler, kan ansøge om investeringsscreening allerede efter at være blevet prækvalificeret, hvis udbuddet indeholder en prækvalifikation (udvælgelse), eller direkte efter tilbudsfristens udløb under alle omstændigheder. Dermed skal den udenlandske investor i disse tilfælde ikke afvente, at tilbudsevalueringen er afsluttet, hvorved der fra dansk side sikres øget parallelitet i udbudsprocessen mellem FSR og investeringsscreeningsloven.

Lovforslaget har herudover til formål at fastsætte regler om Energiklagenævnet. Efter ophævelsen af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, er der ikke længere udtrykkelige regler om nedsættelse af et uafhængigt Energiklagenævn. For at leve op til kravet om uafhængighed i EU-retten foreslås det at indføre en udtrykkelig lovbestemmelse om nævnets nedsættelse og uafhængighed.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Særskilte tidspunkter for investeringsscreening i forbindelse med visse havvindudbud og andre større offentlige energiprojekter

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 7, stk. 1, i investeringsscreeningsloven, at en »udenlandsk investor«, som har til hensigt at indgå en såkaldt »særlig økonomisk aftale« inden for en særligt følsom sektor eller aktivitet med en dansk virksomhed eller anden dansk enhed, på forhånd skal ansøge Erhvervsstyrelsen om tilladelse hertil. »Udenlandske investorer« er bl.a. virksomheder hjemmehørende uden for riget eller EU/EFTA, eller som er kontrollerede af parter uden for EU/EFTA. En »dansk enhed« kan ifølge § 3, stk. 3, nr. 2, i anvendelsesbekendtgørelsen, være offentlige myndigheder og institutioner inden for kritisk infrastruktur efter investeringsscreeningslovens § 6, stk. 1, nr. 5, jf. denne bekendtgørelses § 11. Lovens § 6 opregner de særligt følsomme sektorer og aktiviteter og omfatter bl.a. virksomheder inden for kritisk infrastruktur, som igen er nærmere defineret i anvendelsesbekendtgørelsens § 11.

En »særlig økonomisk aftale« er i anvendelsesbekendtgørelsen afgrænset til at omfatte bl.a. leverandøraftaler og drifts- eller serviceaftaler. Hvad der nærmere forstås ved disse aftaler, fremgår af bekendtgørelsens §§ 13 og 14. Det er en forudsætning, at den udenlandske investor får kontrol med eller betydelig indflydelse på den danske virksomhed eller enhed, hvilket er tilfældet, når aftalens genstand omfatter alle eller en væsentlig del af aktiviteterne hos den danske aftalepart og når mindst ét af flere nærmere oplistede forhold foreligger, herunder bl.a., at aftalen er indgået for en længere periode end 24 måneder. Det fremgår af bemærkningerne til det seneste ændringslovforslag til investeringsscreeningsloven, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 127 som fremsat, side 6, at hvis den særlige økonomiske aftale indgås med en offentlig myndighed eller institution, og genstanden for aftalen identificeres af sektormyndigheden som eksisterende eller kommende kritisk infrastruktur efter opførelse/etablering, har Erhvervsstyrelsen i forbindelse med administrationen af reglerne lagt til grund, at dette i sig selv giver en formodning om, at aftalen udgør en væsentlig del af den offentlige myndigheds eller institutions aktiviteter.

Som det fremgår af investeringsscreeningslovens § 7, stk. 1, påhviler det den udenlandske investor, der har hensigt til at indgå en særlig økonomisk aftale, på forhånd at ansøge om tilladelse hertil hos Erhvervsstyrelsen. Inden sagen er endeligt færdigbehandlet og afgjort i Erhvervsstyrelsen eller evt. ved erhvervsministeren, må der således ikke underskrives og indgås kontrakt. Det er alene den pågældende udenlandske investor, som ikke er omfattet af undtagelserne i § 2, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, der er pligtsubjekt i forhold til at skulle ansøge om tilladelse efter § 7, stk. 1. Ved vurderingen af om en aftale mellem f.eks. en leverandør, der er hjemmehørende i Danmark, og dennes underleverandør udgør en særlig økonomisk aftale, der er omfattet af tilladelseskravet i § 7, stk. 1, skal der foretages de samme vurderinger af, om betingelserne herfor, som redegjort for ovenfor, er opfyldt. Herunder vil det bl.a. skulle vurderes, hvorvidt underleverandøren opfylder betingelserne for at være en udenlandsk investor i henhold til definitionen i investeringsscreeningslovens § 4, nr. 3. Foruden de særlige regler for energiøen i Nordsøen, indeholder investerings- screeningsloven således ikke særskilt regulering af underleverandører. Det skal dog bemærkes, at i henhold til lovens § 14 c, stk. 1, vil Erhvervsstyrelsen fra ansøgeren til den særlige økonomiske aftale kunne kræve alle oplysninger, som er nødvendige for at vurdere, om det ansøgte, kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, herunder oplysninger om brugen af underleverandører.

Ansøgningstidspunktet for så vidt angår særlige økonomiske aftaler, der er sendt i udbud, er efter det tidspunkt, hvor den udenlandske investor er blevet udpeget som vinder af udbuddet, hvilket i de fleste offentlige udbud vil være sammenfaldende med tidspunktet for ordregivers indhentelse af endelig dokumentation fra den byder, som ordregiveren har til hensigt at tildele kontrakten. Dette er udtryk for Erhvervsstyrelsens fortolkning af investeringsscreeningsreglerne, og dette ansøgningstidspunkt er desuden ligeledes fastlagt angående ansøgninger om tilladelser til kontrakter efter investeringsscreeningslovens § 9 a vedrørende etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 127 som fremsat, side 23.

2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Selvom screeningsmekanismen i FSR forfølger et andet formål end investeringsscreeningsloven, nemlig sikring af EU's indre marked mod fordrejninger som følge af støtte fra lande uden for EU, kan der være offentlige udbudsprocedurer, som er omfattet af begge screeningsordninger. Ligesom efter investeringsscreeningslovens § 7, stk. 1, skal ordregiver også for så vidt angår FSR afvente sagsbehandlingen i form af en indledende og evt. også en tilbundsgående undersøgelse, før der kan indgås endelig kontrakt. Der kan dog efter FSR indgås kontrakt, hvis den vindende virksomhed ikke er omfattet af den tilbundsgående undersøgelse. For udbud af aftaler omfattet af både FSR og investeringsscreeningsloven, kan de to sagsbehandlingsprocesser medføre, at der kan gå i omegnen af et år fra tilbudsfrist til kontraktindgåelse. Dette kan bl.a. medføre ekstra lange vedståelsesfrister, der kan gøre udbuddene mindre attraktive for potentielle tilbudsgivere.

For at undgå dette i udbud af stor betydning for Danmarks grønne omstilling og forsyningssikkerhed, lægges der op til i investeringsscreeningsloven at indføre en mulighed for, at de udenlandske investorer kan indgive ansøgning om tilladelse til at indgå en særlig økonomisk aftale efter § 7, stk. 1, på et tidligere tidspunkt i udbudsprocessen end efter den gældende retstilstand, såfremt visse betingelser er opfyldt.

De to kumulative betingelser er valgt for at indsnævre feltet af potentielle udenlandske investorer, som kan benytte sig af muligheden for ansøgning på et tidligere tidspunkt end efter den gældende retstilstand.

Den første betingelse om, at aftalen skal indgås med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, herunder de underliggende myndigheder eller ministeriets selvstændige offentlige virksomheder, er foreslået med afsæt i, at det vurderes at være på dette område, hvor hovedvægten af udbud omfattet af såvel FSR som investeringsscreeningsloven foreligger. Det er samtidig på dette område, at der er identificeret en potentiel tidsmæssig udfordring. Eksempelvis kan nævnes udbuddene af 6 GW havvindparkerne fordelt på Nordsøen I, Hesselø, Kattegat og Kriegers Flak II. Desuden kan udbuddet af 3 GW, som er tilknyttet Energiø Bornholm, også nævnes. Det forudsættes således, at de omfattede særlige økonomiske aftaler givetvis vil være i forbindelse med sådanne havvindudbud og andre større offentlige energiprojekter m.v. Hvis ikke denne betingelse indføres, vil det alt andet lige medføre flere sager og dermed såvel flere statsfinansielle som erhvervsøkonomiske omkostninger.

Den anden betingelse foreslås for at afgrænse, at muligheden for at ansøge tidligere kun finder anvendelse, når FSR og investeringsscreeningsloven finder anvendelse på de samme aftaler.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at udenlandske investorer kan indgive ansøgning om tilladelse til at indgå en særlig økonomisk aftale i henhold til investeringsscreeningslovens § 7, stk. 1, efter, at den udenlandske investor i den offentlige udbudsprocedure, for den særlige økonomiske aftale, er blevet prækvalificeret eller efter tilbudsfristens udløb, når følgende kumulative betingelser er opfyldt: 1) Aftalen indgås med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, underliggende myndigheder eller selvstændige offentlige virksomheder ejet af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, og 2) deltagelsen i den offentlige udbudsprocedure, for den særlige økonomiske aftale, er omfattet af reglerne i FSR.

Med de særskilte ansøgningstidspunkter hhv. efter eventuel meddelelse om at være blevet prækvalificeret og efter tilbudsfristens udløb vil det sikres, at screeningen ved Erhvervsstyrelsen for så vidt angår aftaler, der opfylder de omtalte krav, kan starte på et tidligere stadie i udbudsprocessen, end hvad der følger af den ellers gældende retstilstand, hvor ansøgningstidspunktet først ligger efter, at tilbudsevalueringen er afsluttet, som redegjort for under gældende ret i pkt. 2.1.1. For alle andre ansøgninger om tilladelse til at indgå en særlig økonomisk aftale efter § 7, stk. 1, hvor de kumulative betingelser i den foreslåede bestemmelse for tidlig indgivelse af ansøgningen ikke er opfyldt, vil der fortsat som efter den gældende retstilstand først kunne ansøges efter tilbudsevalueringen er foretaget, og den udenlandske investor dermed er udpeget som vinderen af udbuddet, men inden kontrakten endeligt er underskrevet.

Det bemærkes, at der ikke er foreslået en pligt til at indsende ansøgningen på de anførte tidspunkter, men blot en mulighed for at gøre det. Dog er det forventningen, at udenlandske investorer vil benytte sig af denne mulighed for at fremme den effektive afholdelse af udbuddet og for at skabe klarhed om egen retsstilling for så vidt angår investeringsscreeningsloven så hurtigt i processen som muligt.

Den første betingelse om, at den særlige økonomiske aftale skal indgås med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, underliggende myndigheder eller ministeriets selvstændige offentlige virksomheder, vil medføre, at den foreslåede ordning først og fremmest kun kan anvendes, når den udenlandske investor har til hensigt at indgå aftalen med en af disse.

Den anden betingelse vil medføre, at muligheden for at ansøge tidligere derudover er betinget af, at deltagelsen i udbuddet af den pågældende særlige økonomiske aftale er underlagt FSR.

Den foreslåede ordning er generelt baseret på den allerede kendte ordning for ansøgninger om tilladelse til særlige økonomiske aftaler. Der vil således alene være tale om mulighed for et tidligere screeningstidspunkt for så vidt angår visse særlige økonomiske aftaler efter § 7, stk. 1, med den følge, at en virksomhed kan få sin sag behandlet hos Erhvervsstyrelsen tidligere end først efter budevalueringen er afsluttet. Ved at den foreslåede ordning baserer sig på § 7, stk. 1, vil der ikke ske en særskilt regulering af underleverandører. Der henvises i øvrigt til gennemgangen af gældende ret i pkt. 2.1.1.

2.2. Energiklagenævnets nedsættelse og uafhængighed

2.2.1. Gældende ret

Energiklagenævnet blev nedsat i medfør af § 5, stk. 2, i lov nr. 405 af 14. juni 1995 om ændring af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug. Det fremgår af bemærkningerne til § 5 bl.a., at bestemmelsen indeholder hjemmel til at nedsætte et uafhængigt, sagkyndigt klageorgan, der er 2. instans for afgørelser om bl.a. bortfald af tilskud og tilbagebetaling af tilskud.

Lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug blev ophævet den 1. november 2022, jf. § 3 i lov nr. 1388 af 5. oktober 2022 om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget og ligningsloven og om ophævelse af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug. Efter ophævelsen af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, er der ikke længere udtrykkelige regler om nedsættelse af Energiklagenævnet og om nævnets uafhængighed.

Energiklagenævnets eksistens og uafhængighed er dog forudsat i sektorlovgivning hovedsageligt på energi- og forsyningsområdet, idet en række sektorlove, herunder lov om gasforsyning og lov om elforsyning, fortsat indeholder regler om klageadgang til nævnet samt regler for nævnets kompetence.

2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Ophævelsen af § 5, stk. 2, i lov nr. 405 af 14. juni 1995 om ændring af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, der nedsatte Energiklagenævnet, var en utilsigtet konsekvens af, at loven blev ophævet i sin helhed.

Efter Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering har ophævelsen af loven ikke påvirket Energiklagenævnets sagsbehandling og uafhængighed. Der er herved lagt vægt på, at det fortsat har været muligt at påklage afgørelser til nævnet i medfør af de klage- og kompetencebestemmelser, som fremgår af en række sektorlove, herunder lov om gasforsyning og lov om elforsyning. Der er endvidere lagt vægt på, at nævnet også efter ophævelsen af loven i praksis har ageret uafhængigt.

Uanset dette, vurderes det med henblik på at leve op til kravet om uafhængighed i EU-retten hensigtsmæssigt at indføre en udtrykkelig lovbestemmelse om nævnets nedsættelse og uafhængighed.

Baggrunden herfor er, at art. 41, stk. 17, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF og art. 60, stk. 8, i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU stiller krav om, at medlemsstaterne sikrer klageret til et uafhængigt organ.

2.2.3. Den foreslåede ordning

For at leve op til kravet om uafhængighed i art. 41, stk. 17, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF og art. 60, stk. 8, i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU, foreslås det at indsætte en udtrykkelig bestemmelse i § 50 a i lov om gasforsyning om Energiklagenævnets nedsættelse og uafhængighed, således at det udtrykkeligt kommer til at fremgå af loven, at nævnet er uafhængigt, hvorefter at nævnet ikke modtager instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.

Energiklagenævnet er allerede nedsat, og formanden er udpeget af ministeren. Nævnet fortsætter og skal ikke nedsættes på ny som følge af lovforslaget.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

De to ansøgningstidspunkter i investeringsscreeningsloven henholdsvis efter, at den udenlandske investor har modtaget eventuel underretning om at være blevet prækvalificeret eller efter udløbet af tilbudsfristen for den offentlige udbudsprocedure for aftalen, er valgt ud fra en afvejning af såvel statsfinansielle som erhvervsøkonomiske omkostninger. Dette skal ses i lyset af, at jo flere ansøgninger efter § 7, stk. 1, der kommer, jo flere omkostninger medfører det til sagsbehandling, idet flere virksomheder samlet set vil have potentialet til at være omfattet af kravet om forhåndstilladelse.

Det vurderes, at lovforslaget for så vidt angår investeringsscreeningsloven vil medføre statslige meromkostninger til primært øget sagsbehandling og vejledning i Erhvervsstyrelsen på 0,4 mio. kr. i 2024 og 0,3 mio. kr. i 2025, faldende til 0,1 mio. kr. årligt fra 2026 og frem. De statslige meromkostninger er beregnet ud fra antagelsen om, at der med indførelse af særskilte screeningstidspunkter forventes et øget antal screeningssager.

For så vidt angår investeringsscreeningsloven at de samlede omkostninger 2024 og 2025 er større end i 2026 og frem skyldes, at antallet af udbud i 2024 og 2025 omfattet af den foreslåede bestemmelse vil være højere i disse år som følge af udbuddene af de 6 GW havvind, mens der fra 2025 og frem forventes en normalisering i forhold til antallet af havvindudbud.

Omkostningerne i 2024 forventes at kunne afholdes inden for Erhvervsstyrelsens økonomiske ramme, mens udgifter i 2025 og frem forventes finansieret i forbindelse med evaluering og mulig justering af øvrige elementer af investeringsscreeningsloven i 2024.

For så vidt angår reglerne om Energiklagenævnet vil lovforslaget ikke medføre nye opgaver, og lovforslaget har derfor ikke økonomiske konsekvenser for staten.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner. Lovforslaget vurderes ikke at medføre væsentlige implementeringskonsekvenser for Erhvervsstyrelsen eller Energiklagenævnet.

Det vurderes, at lovforslaget i videst muligt omfang følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

For så vidt angår princip 1) om enkle og klare regler, efterleves det ved dels den klare angivelse af de mulige ansøgningstidspunkter, ligesom opregningen af de kumulative betingelser tydeliggør retsstillingen for eventuelle ansøgere.

For så vidt angår princip 2) om digital kommunikation, vil lovforslaget bygge på den eksisterende ordning for screening af særlige økonomiske aftaler, der sendes i udbud, hvorfor ansøgningerne fortsat vil ske digitalt via Erhvervsstyrelsens eksisterende digitale indberetningsløsning på virk.dk.

For så vidt angår princip 3) om muliggør automatisk sagsbehandling, er betingelserne i lovforslagets bestemmelse udformet således, at de har en objektiv karakter, hvilket understøtter, at administrationen af lovforslagets indhold kan ske helt eller delvis digitalt.

For så vidt angår princip 4) om sammenhæng på tværs - ensartede begreb og genbrug af data, er begrebet i den foreslåede bestemmelse »offentlig udbudsprocedure« valgt for at benytte begrebet fra FSR-forordningen, hvor det er nærmere defineret. I forlængelse af beskrivelsen af princip 3) vil data om hvilke virksomheder, der er blevet prækvalificerede, såfremt der er en prækvalifikation, samt data om hvilke virksomheder, der har indsendt tilbud, være i ordregivers besiddelse, hvorfor disse data nemt vil kunne genbruges på tværs af myndigheder, herunder i forbindelse med Erhvervsstyrelsens sagsbehandling.

For så vidt angår princip 5) om tryg og sikker datahåndtering, er de omtalte muligheder under princip 4) for indhentelse af oplysninger fra den danske enhed hjemlet i investeringsscreeningslovens § 14 c, stk. 2, hvorved Erhvervsstyrelsen f.eks. kan verificere om en virksomhed er blevet prækvalificeret. Desuden er Erhvervsstyrelsens og Erhvervsministeriets ansatte under ansvar efter straffeloven underlagt tavshedspligt ift. de fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem myndighedsopgavernes varetagelse, jf. investeringsscreeningslovens § 39.

For så vidt angår princip 6) om anvendelse af offentlig infrastruktur, foreslås ordningen at basere sig på de allerede etablerede løsninger på virk.dk for indgivelse af ansøgninger efter investeringsscreeningslovens § 7, stk. 1, hvorved den eksisterende offentlige infrastruktur anvendes.

For så vidt angår princip 7) om forebygge snyd og fejl, vurderes det generelt, at omfanget og incitamentet for snyd er meget lavt ifm. brug af ordningen, da der alene er tale om en mulighed og et tilbud for virksomhederne til at indsende ansøgning om investeringsscreening på et tidligere stadie i udbudsprocessen end tilfældet er i dag. Den foreslåede ordning vil således ikke medføre større risiko for snyd eller fejl i forhold til, at en screening gennemføres.

Lovforslaget medfører ingen implementeringskonsekvenser for kommuner og regioner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget har for så vidt angår ændringen af investeringsscreeningsloven været forelagt Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering, som vurderer, at forslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Lovforslaget ændrer for så vidt angår ændringen af investeringsscreeningsloven ikke på den nuværende definition og afgrænsning af udenlandske investorer for så vidt angår særlige økonomiske aftaler, der sendes i udbud. Det vil derfor fortsat primært være de udenlandske investorer, der er hjemmehørende uden for EU/EFTA, der vil skulle søge om tilladelse efter den foreslåede bestemmelse.

Lovforslaget for så vidt angår ændringen af investeringsscreeningsloven forventes alt andet lige at medvirke til kortere vedståelsesfrister i de omfattede udbud, hvilket vil betyde en kortere bindingsperiode på virksomhedernes ressourcer og dermed åbne mulighed for, at virksomhederne kan tilbyde mere konkurrencedygtige priser.

På samfundsniveau vurderes det, at lovforslaget hverken vil medføre direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser over 50 mio. kr., eller en virkning på strukturelt BNP større end 100 mio. kr.

Ændringen vedrørende Energiklagenævnet vil ikke medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget forventes ikke at medføre nye efterlevelseskonsekvenser.

Innovations- og iværksættertjekket vurderes ikke relevant for lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked (kaldet »FSR« efter det engelske navn »Foreign Subsidies Regulation«). De regler, der er relevant for især udbud, trådte i kraft d. 12. oktober 2023. Formålet med FSR er sikring af EU's indre marked mod fordrejninger som følge af støtte fra lande uden for EU. Sagsbehandlingsproceduren ifm. især anmeldelsespligten til Europa-Kommissionen i kombination med sagsbehandlingen efter investeringsscreeningsloven, kan medføre negative følgevirkninger for udbuddet, herunder bl.a. ekstra lange vedståelsesfrister. Derfor indføres mulighed for tidligere ansøgning efter investeringsscreeningslovens § 7, stk. 1, for at sikre en større parallelitet mellem hhv. FSR og investeringsscreeningsloven. Da der dog hverken er tale om implementering af EU-lovgivning eller supplerende regulering til en forordning, vurderes de fem principper for implementering af EU-regulering ikke at være relevante.

For at leve op til kravet om uafhængighed i art. 41, stk. 17, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF og art. 60, stk. 8, i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU, foreslås det at indsætte en udtrykkelig bestemmelse i § 50 a i lov om gasforsyning om Energiklagenævnets nedsættelse og uafhængighed, således at det kommer til at fremgå af en udtrykkelig lovbestemmelse, at nævnet er uafhængigt, hvorefter at nævnet ikke modtager instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag for så vidt angår investeringsscreeningsloven har i perioden fra den 20. marts 2024 til den 7. april 2024 (19 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

360 law firm advokat partnerselskab, A-Leaf, AB Inventech, ABB, Abildå Vindkraft I/S, ADIPA - Association of Danish Intellectual Property Attorneys, Aalborg Universitet, Aarhus BSS, Aarhus Universitet, Accura Advokatpartnerselskab, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Advores Advokater& Rechtsanwälte Part GmbH, Aegir Wind Solutions ApS, Agri Nord, AIP Management P/S, Aktive ejere (Danish Venture Capital and Private Equity Association), Akkerman Engineering Solutions, Aluwind Alvac Industry, AMGROS, Amnesty International Danmark, Ankenævnet på Energiområdet, Andel, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverforeningen KA, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Asfaltindustrien, Atlantsammenslutningen, ATE Energy, Atlas Copco Industrial Technique, Aura, Ausumgaard Vindmøllelaug I/S, Aventi Wind System, B.energy, Baettr BattMan Energy, Banedanmark, Bech-Bruun Advokatpartnerselskab, Be Green Solar, Best Energy, BILA, Bird & Bird Advokatpartnerselskab, Bladena, Blaest, BlueWaterShipping, BMS, Bonus Green Energy, Bornholms Energi&Forsyning, Brancheforeningen for Små- og Mellemstore Vindmøller, Brintbranchen, Bruun & Hjejle Advokatpartnerselskab, BPI, Brinckmann Group, BSB Industry, C.c. Jensen, Cabicon, Cadeler, CEPOS Center for Militære Studier, KU, Center for Electric Power and Energy (DTU), Center for War Studies, SDU, Centrica Energy, CEPOS, Certex Danmark, Cerius-Radius, CEREDA, CIP, Concito, Connected Wind Servises, CE Copenhagen Energy, COindustri, Copenhagen Business School, COWI, CSR Forum Danish Export Association, Danish Tech Startups Association Danmarks Eksport- og Investeringsfond, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Nationalbank, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Statistik, Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Forening for Selskabsret, Dansk Industri (DI), Dansk IT, Dansk Institut for Internationale studier, Dansk Investor Relations Forening (DIRF), Dansk Iværksætter Forening, Dansk Miljøteknologi, Dansk Shell A/S, Dansk Standard, Dansk PersonTransport, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Energiforbrugere (DENFO), Danske Havne, Danske Maritime, Danske Medier, Dansk Offshore, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Revisorer (FSR), Danske Service, Danske Universiteter, DANVA, Danwatch, Danish Wind Power Academy, Dansk Vindenergi, DCC Energy, Danish Export Association, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det Økonomiske Råds sekretariat, DKCPC, DLA Piper Denmark Advokatpartnerselskab, DOF BirdLife, Domstolsstyrelsen, DTU - Myndighedsbetjening, Dyrlund Advice Aps, EA Energianalyse, E. ON Denmark, Energi Danmark, Energiforum Danmark, Energifællesskaber, Energiklagenævnet, Energinet, Energisammenslutningen, Energycluster, Energisystemer ApS, Egebjerg Vindkraft I/S, Elpress, Energi Danmark, EnergiFyn, Energrid, Energy Cluster Denmark, Envision Energy, EPConsult Energies Nord, European Energy, Evida, Eurowind Energy, EWII A/S, EXPO-NET, Exowave Aps, EY, Godkendt Revisionspartnerselskab, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finansiel Stabilitet, Finans Danmark, Finansforbundet, Finansforeningen, Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet - FinansDanmark, Foreningen Danske Revisorer (FDR), Foreningen af Interne Revisorer (IIA), Foreningen af J. A. K. Pengeinstitutter, Foreningen af Rådgivende, Ingeniører, Forsikring & Pension, Forsikringsforbundet, Forsvarsakademiet, Gorrissen Federspiel Advokatpartnerselskab, Green Power Denmark, GNL Wind Service, Go´Energi, Green Dealflow, Green-Ener-Tech ApS, GreenGo Energy Group, Greenpeace, GreenTech Advisor, H2M Offshore Accommondations, HAWE Energy Solutions, HEMPEL, HJHansen Wind Decom, HOFOR Vind A/S, Holst, Advokater Advokatpartnerselskab, Horten Advokatpartnerselskab, HMS Industi, Hydra Specma, HYTOR, Intertek-DIC, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for Menneskerettigheder, IT -Branchen, IT -Universitetet, Jysk Energi Holding, Jyske Bank, Kasus Advokater P/S, Kingo Wind, Kirk Larsen &Ascanius, Kjærulf Pedersen, KK Wind Solutions, Klagenævnet for udbud, Klimarådet, KlimaEnergi A/S, Kommunekredit Kommunernes Landsforening (KL), Kromann Reumert, Kuratorforeningen, Københavns Lufthavne A/S, Københavns Universitet, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Larko Magnet Wind ApS, Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisation, LEMAN, Liftra, LM Wind Power, Lokale Pengeinstitutter, Lund Elmer Sandager Advokatpartnerselskab, Lundgrens Advokatpartnerselskab, Lægemiddelindustriforeningen (LIF), MacArtney Offshore Wind Solutions, MAN Energy Solutions, MARTEC, Magnusson Denmark Advokatpartnerselskab, Mazanti -Andersen Advokatpartnerselskab, Metroselskabet I/S, Middelgrundens Vindmøllelaug, Moalem Weitemeyer Advokatpartnerselskab, NASDAQ Copenhagen, Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, N1, NORDUnet, NIRAS, NKT A/S, NOAH Energi og Klima, Nordic Wind Consultans, Nordic Wind Technology ApS, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energit, Nordisk Energirådgivning ApS, NORLYS, NorSea Denmark, Novo Nordisk, NRGi Renewables A/S, Obton, OK A.m.b. A, OSK-Offshore A/S, OX2 AB, P&J Windpower ApS, Parker Hannifin, AARSLEFF, Planenergi, Plan og Projekt, Plesner Advokatpartnerselskab, Poul Schmith/Kammeradvokaten I/S, Power Curve, PM PowerMart, Rambøll, Ren Energi Oplysning (REO), Rigsadvokaten, Rigsombuddet på Færøerne, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet Seed Capital, RWE Renewables Denmark A/S, Rådet for grøn omstilling, Scanenergi SEGES SKI (Staten og Kommunernes Indkøbsservice), SEF, Semco Maritime, Shell, Siemens Energy, Siemens Gemesa, Skyborn Renewables, SMVdanmark, Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet, Sund & Bælt, Spica Technology, Spiras, StarWind Hyperconvergene, Syddansk Universitet, SWECO, Swire Energy Services, TEKNIQ Teleindustrien, TEKNOS, TERMA, TOWII Renewables, United Wind Force, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vento Maritime, Vestas Wind systems A/S, VindEnergiDarnmark, VP Securities, Weindmüller, Welcon, Wind Denmark, Wind Estate, Windpal, Windtech, Wintershall Nordszee B. V., Ziehl-Abegg, ZITON, Ørsted, og Aalborg Energikoncern.

Det bemærkes, at den del af lovforslaget, der vedrører Energiklagenævnet, ikke har været i offentlig høring, fordi lovforslaget ikke vil medføre reelle ændringer for Energiklagenævnets klagebehandling.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 7, stk. 1, i investeringsscreeningsloven, at en udenlandsk investor, som ikke er omfattet af undtagelserne i § 2, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, og som har til hensigt at indgå en særlig økonomisk aftale inden for en særligt følsom sektor eller aktivitet, der er omfattet af § 6, med en virksomhed hjemmehørende i Danmark eller en enhed omfattet af regler fastsat i medfør af § 3, stk. 3, på forhånd skal ansøge Erhvervsstyrelsen om tilladelse til aftalen. En »dansk enhed« er ifølge § 3, stk. 3, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1491 af 25. juni 2021 om afgrænsning af anvendelsesområdet for lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark (investeringsscreeningsloven), bl.a. offentlige myndigheder og institutioner inden for kritisk infrastruktur efter investeringsscreeningslovens § 6, stk. 1, nr. 5, jf. denne bekendtgørelses § 11.

Hvis den særlige økonomiske aftale er udbudspligtig og således skal indgås på baggrund af en udbudsprocedure, følger det af Erhvervsstyrelsens fortolkning af de gældende investeringsscreeningsregler, at ansøgningstidspunktet foreligger efter det tidspunkt, hvor den udenlandske investor er blevet udpeget som vinder af udbuddet, men inden kontrakten endeligt underskrives og indgås. Dette vil i de fleste offentlige udbud være sammenfaldende med tidspunktet for ordregivers indhentelse af endelig dokumentation i henhold til f.eks. udbudslovens § 151, stk. 1. Hvis tilbudsgiveren i et udbud af en særlig økonomisk aftale, der er omfattet af tilladelseskravet i § 7, stk. 1, kan defineres som en »udenlandsk investor«, vil det alene være tilbudsgiveren som udenlandsk investor, der på forhånd skal ansøge om tilladelse til aftalen. Der henvises i øvrigt til gennemgangen af gældende ret under pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at indsætte et nyt § 14 e, hvorefter ansøgning om tilladelse til at indgå en særlig økonomisk aftale efter § 7, stk. 1, kan indgives efter, at den udenlandske investor har modtaget eventuel underretning om at være blevet prækvalificeret eller efter udløbet af tilbudsfristen for den offentlige udbudsprocedure for aftalen, når følgende to kumulative betingelser er opfyldt: 1) Den særlige økonomiske aftale indgås med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, underliggende myndigheder eller selvstændige offentlige virksomheder ejet af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. 2) Deltagelsen i den offentlige udbudsprocedure, for den særlige økonomiske aftale, er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked (FSR).

»Offentlig udbudsprocedure« skal i denne sammenhæng forstås i overensstemmelse med definitionen på en »offentlig udbudsprocedure« i FSR art. 2, nr. 3, litra a-d. Det kan fremhæves, at efter litra a indbefattes enhver tildelingsprocedure, der er omfattet af direktiv 2014/24/EU med henblik på indgåelse af en offentlig kontrakt eller direktiv 2014/25/EU med henblik på indgåelse af en vareindkøbs-, bygge- og anlægs- og tjenesteydelseskontrakt. Direktiv 2014/24/EU er i dansk ret implementeret i udbudsloven, mens der for så vidt angår direktiv 2014/25/EU er tale om forsyningsvirksomhedsdirektivet, jf. udbudslovens § 24, nr. 12, der i dansk ret er implementeret ved bekendtgørelse nr. 1078 af 29. juni 2022. På samme måde vil, ifølge FSR art. 2, nr. 3, litra b, en procedure med henblik på tildeling af en koncession på bygge- og anlægsarbejder eller på tjenesteydelser, som er omfattet af direktiv 2014/23/EU (»koncessionsdirektivet«, jf. udbudslovens § 24, nr. 19), falde ind under definitionen på en »offentlig udbudsprocedure«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en udenlandsk investor, der opfylder betingelse nr. 1 og 2, kan indgive ansøgningen efter § 7, stk. 1, på to tidspunkter: Enten efter eventuel underretning om at være blevet prækvalificeret eller efter udløbet af tilbudsfristen for den offentlige udbudsprocedure.

For så vidt angår tidspunktet efter eventuel underretning om at være blevet prækvalificeret, skal der hermed forstås ordregivers underretning til virksomheden om, at denne er blevet opfordret til at afgive tilbud, deltage i en dialog eller lignende i en udbudsprocedure, der indeholder en udvælgelsesfase. Der vil i overensstemmelse med definitionen af en »trinvis procedure« i FSR art. 2, nr. 6, være tale om følgende procedurer: »en offentlig udbudsprocedure i overensstemmelse med artikel 28-32 i direktiv 2014/24/EU og artikel 46-52 i direktiv 2014/25/EU, enten det begrænsede udbud, et udbud med forhandling, et udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse, en konkurrencepræget dialog eller et innovationspartnerskab, eller en tilsvarende procedure i overensstemmelse med direktiv 2014/23/EU.« For så vidt angår udbudsloven, vil der således i henhold til udbudslovens § 145, stk. 1, være tale om opfordringen til at afgive tilbud, jf. udbudslovens § 59, stk. 5, for begrænset udbud, § 64, stk. 2, for udbud med forhandling, og § 75, stk. 3, for innovationspartnerskaber, samt opfordringen til at deltage i dialogen, jf. § 69, stk. 2, for konkurrencepræget dialog.

Som det fremgår af bestemmelsen ordlyd, skal den udenlandske investor have modtaget underretning om at være blevet prækvalificeret, dvs. meddelt at være blevet opfordret til f.eks. at afgive tilbud, hvorimod selve indsendelsen af anmodningen om at blive prækvalificeret ikke er tilstrækkeligt.

Da det ikke er alle udbud efter f.eks. udbudsloven, der har en prækvalifikation (udvælgelse), herunder proceduren »offentlige udbud« i henhold til udbudslovens §§ 56 og 57, er det angivet, at ansøgningen efter § 7, stk. 1, kan indsendes efter »eventuel« underretning om at være blevet prækvalificeret. Såfremt den offentlige udbudsprocedure ikke indeholder en prækvalifikation, vil der i sagens natur heller ikke kunne ansøges om screening efter meddelelse om at være blevet prækvalificeret, men derimod først efter udløbet af tilbudsfristen, hvis de to betingelser i øvrigt er opfyldt. Således er det ikke i sig selv en betingelse, at den pågældende offentlige udbudsprocedure indeholder en prækvalifikation for at kunne gøre brug af muligheden for tidligere screening i den foreslåede § 14 e.

For så vidt angår tidspunktet efter udløbet af tilbudsfristen for den offentlige udbudsprocedure, vil der her være tale om udløbet af den tilbudsfrist, som er angivet i udbudsmaterialet.

En forudsætning for at en ansøgning efter § 7, stk. 1, kan behandles er, at den udenlandske investor »har til hensigt« at indgå en særlig økonomisk aftale. Hvis den udenlandske investor således ikke har indsendt et tilbud inden udløbet af tilbudsfristen, og dermed ikke indgår i evalueringen af de indkomne tilbud, kan den udenlandske investor heller ikke anses for at have til hensigt at indgå en særlig økonomisk aftale i henhold til § 7, stk. 1. Selvom det undervejs i udbudsprocessen måtte vise sig, at den udenlandske investor har afgivet et ukonditionsmæssigt tilbud eller, at det f.eks. efter indhentelse af endelig dokumentation viser sig, at tilbudsgiveren er omfattet af en udbudsretlig udelukkelsesgrund, påvirker dette isoleret set ikke sagsbehandlingen af ansøgningen efter § 7, stk. 1, afgivet inden for rammerne af den foreslåede § 14 e. Såfremt ordregiveren annullerer det pågældende udbud, vil der ikke længere foreligge en hensigt til at indgå en særlig økonomisk aftale i henhold til § 7, stk. 1, hvorfor sagsbehandlingsprocessen kan afbrydes. En udenlandsk investor kan som sædvanligt altid meddele Erhvervsstyrelsen, at ansøgningen ikke længere ønskes behandlet og derved selv afbryde sagsbehandlingsprocessen. Dette kan især være relevant, hvis det viser sig, at den pågældende udenlandske investor ikke vandt kontrakten, men hvor sagsbehandlingen hos Erhvervsstyrelsen stadig pågår.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis betingelserne i nr. 1 og 2 er opfyldt, kan en ansøgning efter § 7, stk. 1, indsendes straks efter de oven for omtalte to tidspunkter, om end det skal bemærkes, at der alene er tale om en mulighed og ikke en pligt til at indsende ansøgningen efter disse tidspunkter, jf. i øvrigt beskrivelsen af den foreslåede ordning i pkt. 2.1.3. i de almindelige bemærkninger. Centralt er dog stadigvæk, som det følger af § 7, stk. 1, at der på forhånd ansøges om tilladelse, og at der således ikke indgås kontrakt inden tilladelsen er meddelt.

For at sikre sig, at virksomheden faktisk er blevet prækvalificeret eller har indsendt et tilbud, kan Erhvervsstyrelsen i henhold til § 14 c, stk. 1, kræve alle relevante oplysninger fra ansøger, herunder dokumentation, der bekræfter prækvalificering hhv. afgivet tilbud, ligesom Erhvervsstyrelsen efter den gældende § 14 c, stk. 2, kan indhente oplysninger hos f.eks. den pågældende ordregiver til brug for bl.a. verificering af oplysningerne fra ansøger.

Den foreslåede bestemmelse vil kun finde anvendelse, såfremt de angivne kumulative betingelser i § 14 e er opfyldt.

Det foreslås som nr. 1, at den særlige økonomiske aftale skal indgås med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, underliggende myndigheder eller selvstændige offentlige virksomheder ejet af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Der er således tale om et ordregiverspecifikt krav om, at den særlige økonomiske aftale indgås med en af disse aktører. Et eksempel på en underliggende myndighed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, er Energistyrelsen, mens Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed oprettet og ejet af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Det forudsættes derfor, at de relevante aftaler, der vil være omfattet, vil være i forbindelse med visse havvindudbud og andre større offentlige energiprojekter m.v.

Det foreslås som nr. 2, at deltagelsen i den offentlige udbudsprocedure, for den særlige økonomiske aftale, skal være omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked.

Forordningen »FSR«, finder under visse betingelser anvendelse på virksomheders deltagelse i offentlige udbudsprocedurer og medfører således en række pligter i forbindelse med afgivelse af tilbud på de udbud, der er omfattet af FSR. Således vil der bl.a. være krav om forudgående anmeldelse af såkaldte »finansielle bidrag« til Europa-Kommissionen efter art. 29, stk. 1, når betingelserne i art. 28, stk. 1 og 2 er opfyldt, hvilket bl.a. indebærer, at den anslåede værdi af det pågældende offentlige udbud, eksklusive moms, er på mindst 250 mio. euro, jf. art. 28, stk. 1, litra a.

Hvorvidt en virksomhed vil være omfattet af anmeldelsespligten i art. 29, skal angives af ordregiveren i udbudsbekendtgørelsen eller i det resterende udbudsmateriale, jf. art. 28, stk. 6, om end det følger af samme bestemmelse, at manglende angivelse heraf ikke berører anvendelsen af forordningen på kontrakter, der falder ind under dens anvendelsesområde.

Til § 2

Til nr. 1

Efter ophævelsen af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, er der ikke længere udtrykkelige regler om nedsættelse af Energiklagenævnet og om nævnets uafhængighed.

Det foreslås i § 50 a, stk. 1, 1. pkt., at erhvervsministeren nedsætter et uafhængigt ankenævn (Energiklagenævnet), der består af op til 7 medlemmer, som skal repræsentere et alsidigt kendskab til erhvervs- og energimæssige forhold samt besidde teknisk og juridisk sagkundskab. Det foreslås i § 50 a, stk. 1, 2. pkt., at nævnets formand udpeges af ministeren.

Det foreslåede vil indebære en udtrykkelig hjemmel til at nedsætte et uafhængigt, sagkyndigt klageorgan, der er 2. instans for de afgørelser, der henlægges til nævnet også efter anden lovgivning.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære en udtrykkelig regel om, at Energiklagenævnet i forhold til behandling og afgørelse af de enkelte klagesager er uafhængigt af instruktioner. Energiklagenævnet vil således med den foreslåede bestemmelse fortsat være uafhængigt af regeringen og af enhver part eller interesse i afgørelsen af de konkrete sager.

Ministerens kompetence til at nedsætte Energiklagenævnet vil omfatte sammensætning og udpegning af medlemmer til ankenævnet. Energiklagenævnet vil således fortsat være et sagkyndigt nævn, hvor erhvervs- og energimæssig, teknisk og juridisk indsigt er repræsenteret. Den foreslåede § 50 a, stk. 1, vil supplere § 53, stk. 1, i lov om gasforsyning, der giver ministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler om Energiklagenævnets sammensætning ved behandling af afgørelser efter lov om gasforsyning eller regler udstedt i medfør heraf.

Ministerens kompetence til at nedsætte nævnet ventes udmøntet ved, at erhvervsorganisationerne kan indstille et eller to medlemmer.

Energiklagenævnet er allerede nedsat, og formanden er udpeget af ministeren. Nævnet fortsætter og skal ikke nedsættes på ny som følge af lovforslaget.

Bestemmelsen indsættes i kapitel 11 i lov om gasforsyning, som efter gældende ret omhandler klageadgang til Energiklagenævnet.

Det foreslås i § 50 a, stk. 2, at erhvervsministeren fastsætter nævnets forretningsorden.

Den foreslåede ændring vil medføre, at erhvervsministeren vil kunne fastsætte regler for nævnets virksomhed og opgavevaretagelse, og at dette skal ske i en bekendtgørelse om forretningsorden for nævnet. Forretningsordenen vil herefter bl.a. kunne indeholde generelle regler om nævnets virkemåde.

Beskrivelsen af indholdet i forretningsordenen er ikke udtømmende, idet forretningsordenen i almindelighed skal indeholde de regler, som er relevante for at understøtte en funktionsdygtig nævnsorganisation.

Til § 3

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2024.

Det foreslåede vil medføre, at ansøgninger efter § 7, stk. 1, der opfylder de to betingelser i den foreslåede § 14 e, kan indsendes efter de nævnte tidspunkter i denne bestemmelse. Dermed er det underordnet, hvornår den offentlige udbudsprocedure, for den særlige økonomiske aftale, blev offentliggjort, ligesom det er underordnet, hvor langt i processen allerede offentliggjorte udbud er. Hvis den udenlandske investor således inden 1. juli 2024 allerede har modtaget underretning om at være blevet prækvalificeret, eller tilbudsfristen allerede er udløbet inden 1. juli 2024, og den udenlandske investor har afgivet tilbud i den pågældende udbud, kan der således 1. juli 2024 indgives ansøgning i henhold til den foreslåede § 14 e.

De foreslåede ændringer vil ikke gælde for Færøerne eller Grønland og kan ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da investeringsscreeningsloven og lov om gasforsyning ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf. investeringsscreeningslovens § 50 og § 65 i lov om gasforsyning.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov