Fremsat den 30. april 2024 af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek)

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven, lov om erhvervsuddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse

(Ny opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning m.v.)

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 10. august 2023, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1575 af 12. december 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 9 a, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 19, stk. 1, nr. 17« til: »§ 19, stk. 1, nr. 18«.

2. I § 9 a, stk. 11, 3. pkt., ændres »§ 9 i, stk. 12« til: »§ 9 i, stk. 14«.

3. I 9 h, stk. 1, nr. 5, ændres »stk. 2, 3 og 12« til: »stk. 2-5 og 14«.

4. I § 9 h, stk. 7, ændres »§ 9 i, stk. 4 og 5« til: »§ 9 i, stk. 6, 7 og 8«.

5. I § 9 h, stk. 13, ændres »§ 9 i, stk. 12« til: »§ 9 i, stk. 14«.

6. Efter § 9 i, stk. 3, indsættes som nye stykker:

»Stk. 4. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis opholdstilladelse efter §§ 7-9, 9 b, § 9 c, stk. 1-3, §§ 9 d, 9 e, 9 m eller 9 n eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, nægtes forlænget eller inddrages, eller hvis opholdsret efter EU-reglerne konstateres ophørt, når udlændingen på tidspunktet for afgørelsen er optaget på en fuldtidsuddannelse, der på ansøgningstidspunktet fører til, at udlændingen efter endt uddannelse kan varetage en arbejdsfunktion, der kan danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1 eller 2. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, hvis opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, udløber.

Stk. 5. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der har opholdstilladelse efter denne bestemmelse eller stk. 4, og som er optaget på en anden fuldtidsuddannelse, der på ansøgningstidspunktet fører til, at udlændingen efter endt uddannelse kan varetage en arbejdsfunktion, der kan danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1 eller 2.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 6.

7. Efter § 9 i, stk. 4, der bliver stk. 6, indsættes som nyt stykke:

»Stk. 7. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 4 og 5 kan kun indgives af en udlænding, der opholder sig lovligt her i landet. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 4, 1. pkt., afvises, når ansøgningen indgives senere end 7 dage efter, at der i 1. eller 2. instans er truffet afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse eller om konstatering af ophør af opholdsret efter EU-reglerne, medmindre særlige grunde taler herimod. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 4, 2. pkt., der indgives efter, at udlændingens opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, er udløbet, afvises, medmindre særlige grunde taler herimod. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 4 afvises, hvis opholdsretten efter EU-reglerne er konstateret ophørt grundet hensynet til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed eller misbrug af rettigheder. En udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 4 i overensstemmelse med 1.-3. pkt., må opholde sig her i landet og arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse efter stk. 4. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 5, der indgives efter udløbet af opholdstilladelsen meddelt efter stk. 4 eller 5, afvises, medmindre særlige grunde taler herimod.«

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 8-10.

8. I § 9 i, stk. 5, der bliver stk. 8, ændres i 1. pkt. »stk. 1-3« til: »stk. 1-5«, »stk. 4, 1. pkt.« ændres til: »stk. 6, 1. pkt.«, og i 2. pkt. ændres: »Stk. 4, 2. pkt.« til: »Stk. 6, 2. pkt.«

9. I § 9 i, stk. 6, der bliver stk. 9, indsættes før 1. pkt. som nyt punktum:

»Opholdstilladelse efter stk. 1 og stk. 2, nr. 2, skal betinges af, at udlændingen ikke modtager offentlig hjælp til forsørgelse under sit ophold her i landet.«

10. I § 9 i, stk. 7, der bliver stk. 10, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-5«.

11. § 9 i, stk. 8, ophæves.

Stk. 9-13 bliver herefter stk. 11-15.

12. I § 9 i, stk. 9, der bliver stk. 11, ændres »stk. 7« til: »stk. 10«.

13. I § 9 i, stk. 10, der bliver stk. 12, ændres »stk. 9« til: »stk. 11«.

14. I § 9 i, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 13, 1. pkt., ændres »eller 12« til: »eller 14«, og to steder ændres »stk. 12« til: »stk. 14«.

15. I § 9 i, stk. 12, der bliver stk. 14, ændres »stk. 1 eller 2« til: »stk. 1, 2, 4 eller 5«.

16. I § 9 i, stk. 13, der bliver stk. 15, ændres »stk. 12« til: »stk. 14«.

17. I § 9 m, stk. 5, ændres »§ 9 i, stk. 12« til: »§ 9 i, stk. 14«.

18. I § 9 n, stk. 1, ændres »eller 12« til: »eller 14«.

19. To steder i § 9 n, stk. 4, ændres »eller 12« til: »eller 14«, og »§ 9 i, stk. 12« ændres til: »§ 9 i, stk. 14«.

20. I § 19, stk. 1, nr. 11, ændres »§ 9 i, stk. 6« til: »§ 9 i, stk. 9«.

21. To steder i § 19, stk. 1, nr. 12, ændres »nr. 17« til: »nr. 18«.

22. I § 19 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 9 a, stk. 2, nr. 11 eller 12, eller stk. 24,«: »eller § 9 i, stk. 4 eller 5 eller stk. 14, jf. stk. 4 eller 5,«, og efter »jf. dog stk. 2, 1. pkt.« indsættes: », og stk. 3.«

23. I § 19 b indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Blev opholdstilladelsen, der danner grundlag for opholdstilladelsen efter § 9 i, stk. 4 eller 5 eller stk. 14, jf. stk. 4 eller 5, meddelt efter § 9 m eller § 9 n, finder § 26, stk. 1, anvendelse.«

24. I § 33 a, stk. 1, ændres »§ 9 i, stk. 4« til: »§ 9 i, stk. 6 eller 7«.

25. I § 33 b, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 9 i, stk. 5« til: »§ 9 i, stk. 8«.

26. I § 44 d ændres »§ 9 i, stk. 1« til: »§ 9 i, stk. 1, 2, 4 og 5«.

§ 2

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 40 af 11. januar 2024, som ændret ved § 3 i lov nr. 174 af 27. februar 2024 og § 1 i lov nr. 2152 af 27. november 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 19, stk. 2, nr. 6, ændres »udlandet eller« til: »udlandet,«.

2. I § 19, stk. 2, nr. 7, ændres »statsborgere.« til: »statsborgere, eller«.

3. I § 19, stk. 2, indsættes som nr. 8:

»8) de har ansøgt om eller er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 4 eller 5, og de, inden de blev meddelt opholdstilladelse efter disse bestemmelser, var omfattet af nr. 1-7.«

§ 3

I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 14. februar 2024, som ændret ved § 2 i lov nr. 1355 af 29. november 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 15, stk. 5, nr. 6, ændres »udlandet eller« til: »udlandet,«.

2. I § 15, stk. 5, nr. 7, ændres »statsborgere.« til: »statsborgere eller«.

3. I § 15, stk. 5, indsættes som nr. 8:

»8) har ansøgt om eller er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 4 eller 5, og de, inden de blev meddelt opholdstilladelse efter disse bestemmelser, var omfattet af nr. 1-7.«

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, til en udlænding, hvis opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9, 9 b, § 9 c, stk. 1-3, §§ 9 d, 9 e, 9 m eller 9 n eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, blev nægtet forlænget eller inddraget, eller hvis opholdsret efter EU-reglerne blev konstateret ophørt i perioden fra den 1. juli 2020 til den 30. juni 2024, hvis

1) udlændingen på tidspunktet, hvor opholdstilladelsen blev nægtet forlænget eller inddraget eller opholdsretten konstateret ophørt, var optaget på en uddannelse, der på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen om opholdstilladelse fører til, at udlændingen efter endt uddannelse kan varetage en arbejdsfunktion, der kan danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1 og 2, og

2) udlændingen uden at opnå nyt opholdsgrundlag har opholdt sig i Danmark, siden opholdstilladelsen blev nægtet forlænget eller inddraget eller opholdsretten konstateret ophørt.

Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, hvis opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, udløber senest den 30. juni 2024.

Stk. 4. Opholdstilladelse, der meddeles på baggrund af en ansøgning, der er omfattet af stk. 2, skal betinges af, at udlændingen fortsat er optaget på eller inden for 6 måneder efter, at ansøgningen er indgivet, på ny er optaget på en uddannelse omfattet af stk. 2, nr. 1.

Stk. 5. Der kan ikke gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, jf. stk. 2, hvis udlændingen, i perioden fra den 1. juli 2020 og indtil Styrelsen for International Rekruttering og Integration træffer afgørelse, her i landet er udvist efter udlændingeloven eller er idømt straf eller har vedtaget en bøde for overtrædelse af meldepligt efter hjemrejselovens § 12, stk. 1, eller opholdspligt efter hjemrejselovens § 13, stk. 1, eller efter udlændingeloven, straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller lov om våben og eksplosivstoffer m.v. 1. pkt. omfatter dog ikke udvisning efter udlændingelovens § 25 b og straf efter udlændingelovens § 59, stk. 2. Opholdstilladelse betinges af, at udlændingen efter ansøgningens indgivelse ikke her i landet idømmes straf eller vedtager en bøde for overtrædelse af meldepligt efter hjemrejselovens § 12, stk. 1, eller opholdspligt efter hjemrejselovens § 13, stk. 1.

Stk. 6. Ansøgning om opholdstilladelse, der er omfattet af stk. 2, afvises, hvis ansøgningen indgives efter den 1. januar 2025, medmindre særlige grunde taler herimod. Ansøgning om opholdstilladelse, der er omfattet af stk. 2, afvises, hvis udlændingens oprindelige opholdstilladelse blev inddraget efter udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1-3, stk. 4 eller 5, eller opholdsretten efter EU-reglerne blev konstateret ophørt grundet hensynet til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed eller misbrug af rettigheder. En udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2 i overensstemmelse med 1. pkt., må opholde sig her i landet og arbejde i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6.

Stk. 7. Regler udstedt i medfør af udlændingelovens § 9 i, stk. 7, 10 og 13, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 10. august 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af udlændingelovens § 9 i, stk. 10, 12 og 15, jf. denne lovs § 1, nr. 6, 7 og 11.

§ 5

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lovens § 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1 Indledning og baggrund

Flere udlændinge er i de seneste år blevet pålagt at udrejse af Danmark, som følge af, at de ikke længere opfylder de betingelser, der er knyttet til deres opholdstilladelse, selvom de fremstår velintegrerede i det danske samfund og f.eks. har været under uddannelse inden for brancher, hvor der aktuelt er mangel på arbejdskraft (f.eks. inden for sundhedsområdet).

Det følger på denne baggrund af regeringsgrundlaget "Ansvar for Danmark" fra december 2022, at regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) vil give ret til fortsat ophold for visse udlændinge, som uddanner sig inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Lovforslaget udmønter denne del af regeringsgrundlaget.

Lovforslaget indeholder således forslag om en ny opholdsordning, som giver visse udlændinge, der mister deres hidtidige opholdsgrundlag, og som er optaget på eller i gang med en uddannelse inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft, mulighed for at forsætte deres ophold i Danmark.

Herudover foreslås det, at visse udlændinge, der har mistet eller mister deres hidtidige opholdsgrundlag, før loven træder i kraft, under visse betingelser skal have mulighed for at fortsætte deres ophold i Danmark, hvis de, da de mistede deres opholdsgrundlag, var optaget på eller i gang med en uddannelse inden for et område, hvor der aktuelt er mangel på arbejdskraft.

Det foreslås også, at udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter den nye opholdsordning, samtidig meddeles opholdstilladelse for 6 måneder med henblik på at søge beskæftigelse her i landet efter afslutning af uddannelsen.

Forslagene skal ses som led i den samlede indsats, der skal sikre nødvendig arbejdskraft til det danske erhvervsliv og velfærdssamfund. Formålet med den nye uddannelsestilknytningsordning er således at sikre, at udlændinge, som har vist, at de vil Danmark ved at være optaget på eller være i gang med en uddannelse inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft, får mulighed for at færdiggøre deres uddannelse og herefter - hvis de får et ansættelsestilbud og opfylder betingelserne efter en af udlændingelovens erhvervsordninger - vil kunne blive i Danmark med henblik på beskæftigelse.

2 Etablering af en ny uddannelsestilknytningsordning

2.1 Gældende ret

2.1.1 Reglerne om studieopholdstilladelse - videregående uddannelser

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt., at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på uddannelse, hvis den pågældende er optaget på en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet.

Efter udlændingelovens § 9 i, stk. 2, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, som deltager i en ph.d.-uddannelse her i landet, hvis 1) udlændingen er indskrevet på et dansk universitet og aflønnes af universitet eller en virksomhed med tilknytning til udlændingens ph.d.-uddannelse, eller 2) hvis udlændingen er indskrevet på et dansk universitet uden af være aflønnet af universitetet eller en virksomhed i Danmark.

De nærmere regler forbundet med udstedelse af en studieopholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 og 2, er reguleret i bekendtgørelse nr. 363 af 30. marts 2023 om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende (studiebekendtgørelsen).

Det følger af studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, med henblik på at deltage i en videregående uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution kan gives, når uddannelsen er godkendt af en statslig myndighed, og 1) deltagelsen i uddannelsen er tilrettelagt af et ministerium eller den pågældende uddannelsesinstitution, eller 2) deltagelsen i uddannelsen er et led i en af udlændingen allerede påbegyndt videregående uddannelse i hjemlandet eller et andet land, hvor den pågældende har fast ophold.

Det følger af studiebekendtgørelsens § 1, stk. 2, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, med henblik på at deltage i en videregående uddannelse, som ikke er godkendt af en statslig myndighed, men som udbydes på en statsligt godkendt uddannelsesinstitution under statsligt tilsyn, kan gives, når der foreligger en gyldig vejledende udtalelse fra Danmarks Evalueringsinstitut om, at den pågældende uddannelse vurderes at have et acceptabelt indholdsmæssigt kvalitetsniveau, og 1) deltagelsen i uddannelsen er tilrettelagt af den pågældende uddannelsesinstitution, eller 2) deltagelsen i uddannelsen er et led i en af udlændingen allerede påbegyndt videregående uddannelse i hjemlandet eller et andet land, hvor den pågældende har fast ophold.

Det følger af studiebekendtgørelsens § 1, stk. 3, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 2, med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse her i landet kan gives, når 1) udlændingen er indskrevet på et dansk universitet og aflønnes af universitetet eller en virksomhed med tilknytning til udlændingens ph.d.-uddannelse, eller 2) udlændingen er indskrevet på et dansk universitet uden at være aflønnet af universitetet eller en virksomhed i Danmark.

En studieopholdstilladelse efter studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1-3, meddeles for højst den normerede længde af den pågældende uddannelse eller den normerede længde af den del af den pågældende uddannelse, som udlændingen skal følge, jf. studiebekendtgørelsens § 11, stk. 1-5. En studieopholdstilladelse efter studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2, kan forlænges i yderligere et år, hvis udlændingen er studieaktiv og ikke forsinket med mere end et år i forhold til den normerede studietid, jf. studiebekendtgørelsens § 11, stk. 6-9. En studieopholdstilladelse efter studiebekendtgørelsens § 1, stk. 3 (ph.d.-studerende) kan forlænges i yderligere to år, hvis udlændingen er studieaktiv og ikke forsinket med mere end to år i forhold til den normerede studietid, jf. studiebekendtgørelsens § 11, stk. 10.

Det følger af studiebekendtgørelsens § 5, stk. 1, at en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter § 1 med henblik på at deltage i og afslutte en videregående uddannelse her i landet, samtidig meddeles opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold for højst 6 måneder efter udlændingelovens § 9 i, stk. 12, jf. § 9 i, stk. 1, med henblik på at søge beskæftigelse her i landet efter afslutning af uddannelsen. Det følger dog af studiebekendtgørelsens § 5, stk. 2, at en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter bekendtgørelsens § 1 med henblik på at deltage i og afslutte en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, kan meddeles opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold for højst 3 år efter udlændingelovens § 9 i, stk. 12, jf. § 9 i, stk. 1 eller 2, med henblik på at søge beskæftigelse efter afslutning af den uddannelse, der har dannet grundlag for opholdstilladelsen efter § 1.

En udlænding med opholdstilladelse efter studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1-3, eller § 5, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 2 og 12, gives samtidig arbejdstilladelse til beskæftigelse i indtil 20 timer ugentlig og med ret til beskæftigelse på fuld tid i månederne juni, juli og august. Dette følger af studiebekendtgørelsens § 16, stk. 1.

Hvis udlændingen finder beskæftigelse i jobsøgningsperioden, må beskæftigelsen påbegyndes i det omfang, den er i overensstemmelse med udlændingens hidtidige arbejdstilladelse, dvs. ansættelse indtil 20 timer om ugen og fuld tid i månederne juni, juli og august. Beskæftigelse i videre omfang må ikke påbegyndes før, at der er opnået opholds- og arbejdstilladelse efter en af udlændingelovens øvrige bestemmelser om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 2.

2.1.2 Reglerne om studieopholdstilladelse - erhvervsuddannelser

Ungdomsuddannelser er en fællesbetegnelse for en række oftest 2-4-årige uddannelser, som kan påbegyndes i umiddelbar forlængelse af folkeskolens 9. eller 10. klasse. Ungdomsuddannelserne kan overordnet deles op i to hovedgrupper: erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser.

Der eksisterer i dag omkring 100 forskellige erhvervsuddannelser. En elev eller lærling, der er fyldt 25 år, kan tage en erhvervsuddannelse for voksne (euv), jf. § 66 v, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.

Det fremgår af § 12 i lov om erhvervsuddannelser, at en erhvervsuddannelse består af et grundforløb og et hovedforløb. Uddannelsesforløbet har typisk en samlet varighed på 2-4 år, men varierer afhængig af den enkelte uddannelse. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om de enkelte uddannelsers varighed og deres struktur, herunder fordelingen på skoleundervisning og oplæring, jf. § 13, stk. 1.

Grundforløbet er baseret på skoleundervisning og delt op i grundforløbets 1. del (for elever direkte efter 9. og 10. klasse) og grundforløbets 2. del. Begge forløb er typisk af 20 ugers varighed. Et fuldt grundforløb tager som udgangspunkt et år (40 uger). Efter grundforløbet fortsætter uddannelsen i et hovedforløb. Hovedforløbet er bygget op af både skoleperioder og oplæringsperioder i en eller flere virksomheder og afsluttes typisk med en prøve efter 3 år.

Grundforløbet foregår på en institution godkendt til at udbyde erhvervsrettet uddannelse, jf. § 2 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, mens hovedforløbet består af oplæring på en arbejdsplads og undervisning på skole i kortere perioder. Institutionerne kan blandt andet opnå tilskud til fællesudgifter og taxametertilskud ud fra den enkelte institutions antal årselever og en takst pr. årselev, jf. afsnit 2.1.8 nedenfor.

Adgangen til optag på erhvervsuddannelserne er reguleret i §§ 5-9 i lov om erhvervsuddannelser. Loven fastsætter ikke særskilte regler for udenlandske ansøgeres optagelse. Eksempelvis har en ansøger uden en uddannelsesaftale med en oplæringsvirksomhed fra den 1. august 2024 adgang til grundforløbets 1. del, hvis ansøgeren har bestået folkeskolens afgangseksamen med et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik og har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 af de sidste standpunktskarakterer i henholdsvis dansk og matematik i 9. eller 10. klasse. Skolen kan tillige optage en elev, hvis skolen på baggrund af en samtale med ansøgeren vurderer, at ansøgeren kan gennemføre en erhvervsuddannelse, jf. § 5, stk. 2 og 3. Optagelse på en skole til en uddannelses hovedforløb er som udgangspunkt betinget af, at eleven eller lærlingen har gennemført 2. del af grundforløbet, og at eleven har indgået en uddannelsesaftale, jf. § 5 c, stk. 1.

Det følger af studiebekendtgørelsens § 4, stk. 1, 1. pkt., at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, med henblik på at deltage i en ungdomsuddannelse kan gives, hvis uddannelsen er godkendt af en statslig myndighed. Det følger af studiebekendtgørelsens § 4, stk. 1, 2. pkt., at opholdstilladelse efter § 4, stk. 1, 1. pkt., ikke kan gives med henblik på at deltage i en ungdomsuddannelse, der består af et grundforløb af en erhvervsuddannelse, medmindre deltagelsen sker som led i en international samarbejds- eller udvekslingsaftale mv. Det følger af studiebekendtgørelsens § 4, stk. 2, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, med henblik på at deltage i en ungdomsuddannelse, som ikke er godkendt af en statslig myndighed, men som udbydes på en statsligt godkendt uddannelsesinstitution under statsligt tilsyn, kan gives, når der foreligger en gyldig vejledende udtalelse fra Danmarks Evalueringsinstitut om, at den pågældende uddannelse vurderes til at have et acceptabelt indholdsmæssigt kvalitetsniveau.

Det følger af studiebekendtgørelsens § 14, stk. 1 og 2, at opholdstilladelse efter studiebekendtgørelsens § 4, stk. 1 og 2, gives for højst et år. I særlige tilfælde kan opholdstilladelsen forlænges i højst yderligere et år, jf. herved studiebekendtgørelsens § 14, stk. 3 og 4.

Da der som udgangspunkt ikke kan meddeles opholdstilladelse med henblik på at gennemføre et grundforløb af en erhvervsuddannelse, jf. studiebekendtgørelsens § 4, stk. 1, 2. pkt., og da en opholdstilladelse efter studiebekendtgørelsens § 4, stk. 1 og 2, maksimalt kan gives for op til et år, jf. herved studiebekendtgørelsens § 14, stk. 1 og 2, er det som udgangspunkt ikke muligt at opnå en opholdstilladelse med henblik på at færdiggøre en erhvervsuddannelse. En udlænding, der allerede har færdiggjort grundforløbet af en erhvervsuddannelse på et andet opholdsgrundlag, f.eks. som flygtning eller familiesammenført, vil dog kunne meddeles opholdstilladelse med henblik på at færdiggøre en erhvervsuddannelse, hvis vedkommende højst har et år tilbage af uddannelsen.

Det samme gælder tilfælde, hvor en udlænding har adgang til at søge direkte ind på en erhvervsuddannelses hovedforløb uden at have gennemført grundforløbet, jf. § 5 c i lov om erhvervsuddannelser. Det gælder eksempelvis, hvis grundforløbet har været erstattet af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed efter § 12, stk. 1, 4. pkt., eller hvis eleven eller lærlingen har mindst tilsvarende kvalifikationer som efter grundforløbets 2. del.

Elever og lærlinge, der er fyldt 25 år på tidspunktet for erhvervsuddannelsens begyndelse, skal efter § 66 u i lov om erhvervsuddannelser gennemføre uddannelsen som en erhvervsuddannelse for voksne (euv). Uddannelsen svarer til erhvervsuddannelsen for unge, jf. § 66 v. En erhvervsuddannelse for voksne tilrettelægges som et særligt standardiseret uddannelsesforløb for den enkelte elev eller lærling på baggrund af en indledende kompetencevurdering, hvilket ofte medfører et kortere uddannelsesforløb end en sædvanlig erhvervsuddannelse alt efter den enkeltes elev eller lærlings erhvervserfaring. En elev eller lærling, der har mindst to års relevant erhvervserfaring, kan eksempelvis starte direkte på hovedforløbet, efter § 66 y, stk. 1, nr. 1, og få en standardafkortning af hovedforløbet på mindst 10 pct. af skoleundervisningen. Hertil kommer en eventuel individuel godskrivning af kompetencer, jf. § 66 y, stk. 2. En udenlandsk deltager på en erhvervsuddannelse for voksne vil på denne baggrund efter studiebekendtgørelsen kunne meddeles opholdstilladelse med henblik på at færdiggøre erhvervsuddannelsen.

Det følger af studiebekendtgørelsens § 16, stk. 4, at der, medmindre særlige grunde taler herfor, ikke kan gives arbejdstilladelse til udlændinge med opholdstilladelse efter studiebekendtgørelsens § 4. En udlænding, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i en erhvervsuddannelse, kan således som det altovervejende udgangspunkt efter Styrelsen for International Rekruttering og Integrations praksis ikke meddeles arbejdstilladelse.

2.1.3 Reglerne om studieaktivitet og selvforsørgelse for udlændinge med studieopholdstilladelse

Det følger af studiebekendtgørelsens § 6, stk. 2, at opholdstilladelse efter blandt andet bekendtgørelsens § 1, stk. 1-3, samt § 4 (dvs. med henblik på at deltage i en videregående uddannelse, en ph.d.-uddannelse eller en erhvervsuddannelse), er betinget af, at udlændingen er studieaktiv i relation til det kursus eller den uddannelse, som danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse.

Det følger af udlændingelovens § 44 d, at hvis en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1, med henblik på at deltage i en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet, ikke er studieaktiv i relation til det kursus eller den uddannelse, som danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse, videregiver uddannelsesinstitutionen uden udlændingens samtykke skriftligt oplysning herom til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Det kan f.eks. være, hvis udlændingen ikke består de nødvendige eksaminer, eller hvis udlændingen er studieinaktiv i en længere periode på grund af sygdom.

Det følger af studiebekendtgørelsens § 7, stk. 1, at opholdstilladelse efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1, 2 og stk. 3, nr. 2, og § 4 (dvs. med henblik på at deltage i en videregående uddannelse, en ph.d.-uddannelse eller en erhvervsuddannelse), er betinget af, at udlændingens forsørgelse er sikret gennem egne midler, stipendium, studielån eller lignende. Det følger af studiebekendtgørelsens § 7, stk. 2, 1. og 2. pkt., at opholdstilladelse efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2 og stk. 3, nr. 2, og § 4 er betinget af, at udlændingen dokumenterer, at vedkommendes forsørgelse er sikret gennem egne midler, stipendium, studielån eller lignende, og at dokumentationskravet kan opfyldes ved, at udlændingen fremviser en udskrift fra en bankkonto i eget navn med et indestående, der svarer til det månedlige SU stipendium med udeboendesats i den periode, der søges opholdstilladelse til, dog maksimalt svarende til 12 måneder. Det følger af studiebekendtgørelsens § 7, stk. 2, 3. pkt., at § 7, stk. 2, 1. og 2. pkt., ikke gælder, hvis udlændingen ansøger om opholdstilladelse efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2 og stk. 3, nr. 2, og udlændingen har betalt den påkrævede studieafgift for uddannelsen, og den af udlændingen erlagte studieafgift mindst udgør betaling for første semester af uddannelsen.

Modtager en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, 2 eller stk. 3, nr. 2, eller § 4 (dvs. med henblik på at deltage i en videregående uddannelse, en ph.d.-uddannelse eller en erhvervsuddannelse), jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, og § 9 i, stk. 2, nr. 2, offentlig hjælp til forsørgelse fra kommunen eller Udbetaling Danmark under opholdet her i landet, indberetter kommunalbestyrelsen eller Udbetaling Danmark dette til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Dette følger af udlændingelovens § 44 e, stk. 1 og 2. Offentlig hjælp til forsørgelse omfatter i den forbindelse blandt andet Statens Uddannelsesstøtte (SU).

Hvis udlændingen ikke længere er studieaktiv, eller hvis udlændingen modtager offentlig hjælp til forsørgelse, vil opholdstilladelsen som udgangspunkt blive inddraget, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1. Der henvises til afsnit 2.1.9.

2.1.4 Reglen om formodningsafslag

Det følger af studiebekendtgørelsens § 9, at studieopholdstilladelse efter § 1, stk. 1-3, samt § 4 (dvs. med henblik på at deltage i en videregående uddannelse, en ph.d.-uddannelse eller en erhvervsuddannelse) ikke kan gives, hvis der er en vis formodning for, at udlændingens intention ikke er at studere i Danmark. Ved vurderingen heraf kan blandt andet indgå oplysninger om 1) udlændingens uddannelsesmæssige baggrund og sprogkundskaber, herunder om udlændingen besidder de forudsætninger, der må anses for nødvendige og sædvanlige for at kunne følge det uddannelsesforløb, der danner grundlag for ansøgningen om opholdstilladelse, og for i øvrigt at kunne begå sig i det danske samfund under det ønskede ophold, og om det ønskede ophold har en naturlig sammenhæng med udlændingens hidtidige uddannelse, 2) udlændingens tidligere ansøgninger om ophold i Danmark eller i det øvrige Schengenområde, herunder navnlig ansøgninger om asyl eller ansøgninger om familiesammenføring med herboende personer, 3) hvorvidt udlændingen tidligere har haft opholdstilladelse som studerende i Danmark eller i det øvrige Schengenområde, herunder om udlændingen har gennemført det eller de tidligere uddannelsesforløb, 4) hvorvidt udlændingen tidligere har fået inddraget en studieopholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 14 (på grund af ulovligt arbejde), eller fået afslag på en ansøgning om forlængelse, og 5) den uddannelsesinstitution, der søges om ophold ved, herunder om der tidligere har været problemer med opholdstilladelser givet til udenlandske studerende på den pågældende uddannelsesinstitution, fordi en betydelig andel af uddannelsesinstitutionens udenlandske elever er forsvundet eller på anden måde har misbrugt opholdstilladelsen, eller uddannelsesinstitutionen har rekrutteringsmetoder og lempelige optagelseskrav for udenlandske studerende, som kan tiltrække ansøgere, hvis hensigt reelt ikke er at studere i Danmark.

2.1.5 Reglerne om indgivelse af ansøgning om studieopholdstilladelse

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 4, 1. pkt., at ansøgning om studieopholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1 og 2, kun kan indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a eller 4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q (dvs. ophold på grundlag af et visum eller et visumfrit ophold, ophold i medfør af EU-reglerne eller ophold på grundlag af en opholdstilladelse), og hvis ingen særlige grunde taler herimod.

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 4, 3. pkt., at hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, eller hvis udlændingen har en anden ansøgning under behandling, kan en ansøgning om studieopholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1 og 2, ikke indgives her i landet, medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.

Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 5, at en udlænding senest samtidig med indgivelse af ansøgning, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, skal betale et gebyr for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 3. Gebyret for at søge opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt., og § 9 i, stk. 2 og 3, er pr. 1. januar 2024 fastsat til 2.490 kr., jf. § 5, stk. 3, nr. 2, i bekendtgørelse om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet m.v. (gebyrbekendtgørelsen).

2.1.6 Reglerne om opholdstilladelse efter positivlisterne

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for en stilling opregnet på positivlisten, jf. § 9 a, stk. 34, hvor der nationalt er mangel på kvalificeret arbejdskraft, jf. § 9 a, stk. 2. nr. 1, litra a, hvor de regionale arbejdsmarkedsråd har vurderet, at der regionalt er mangel på arbejdskraft, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b, eller hvor de fagligt afgrænsede a-kasser har vurderet, at der nationalt er mangel på arbejdskraft inden for deres faglige område, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra c (positivlisten for personer med en videregående uddannelse).

For at en stillingsbetegnelse kan optages på positivlisten for personer med en videregående uddannelse, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a, kræves et uddannelsesniveau svarende til mindst bachelor eller professionsbachelor. De regionale arbejdsmarkedsråd kan derimod indføre supplerende stillingsbetegnelser på positivlisten for personer med en videregående uddannelse, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b, på alle videregående uddannelsesniveauer, ligesom de fagligt afgrænsede a-kasser kan indføre supplerende stillingsbetegnelser på positivlisten for personer med en videregående uddannelse, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra c, på alle videregående uddannelsesniveauer inden for den enkelte a-kasses faglige område.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en arbejdsgiver, som på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår, og som ikke skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b og 21 i, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen ikke er omfattet af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, samt vedrører en stilling på minimum faglært niveau, jf. bilag 1 til udlændingeloven, inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft (positivlisten for faglærte).

Positivlisten for personer med en videregående uddannelse og positivlisten for faglærte udarbejdes på baggrund af den såkaldte arbejdsmarkedsbalance, som giver information om beskæftigelsesmuligheder og arbejdskraftbehov i Danmark.

Det er en forudsætning for at få opholdstilladelse efter positivlisterne, at de tilbudte løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter danske forhold.

Positivlisten for faglærte er ikke underlagt et bestemt uddannelseskrav. Bilag 1 til udlændingeloven indeholder en oversigt over arbejdsfunktioner på arbejdsmarkedsbalancen med stillinger på minimum faglært niveau. Stillinger, der fremgår af bilag 1 til udlændingeloven, og som der efter arbejdsmarkedsbalancen er mangel på, omfattes af positivlisten for faglærte. Det gælder også, hvis uddannelsen bag en given stilling ændrer karakter, f.eks. fra en erhvervsuddannelse til en erhvervsakademiuddannelse. I sådanne tilfælde er det afgørende, om stillingen fremgår af udlændingelovens bilag, idet en stilling, som opfylder uddannelseskravet efter positivlisten for personer med en videregående uddannelse dog ikke kan danne grundlag for opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte.

Arbejdsmarkedsbalancen offentliggøres to gange årligt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sender på baggrund af arbejdsmarkedsbalancen en bruttoliste over mangel på arbejdskraft til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, som herefter opdaterer positivlisterne hvert år den 1. januar og den 1. juli, jf. § 19, stk. 4 og 7, i bekendtgørelse nr. 1206 af 23. august 2022, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1293 af 3. november 2023, om udlændinges adgang her til landet (udlændingebekendtgørelsen). Herudover opdateres positivlisten for personer med en videregående uddannelse hvert år den 1. april og den 1. oktober, hvis de regionale arbejdsmarkedsråd har vurderet, at der regionalt er mangel på arbejdskraft, og hvis de fagligt afgrænsede a-kasser har vurderet, at der nationalt er mangel på arbejdskraft inden for deres faglige område, jf. udlændingebekendtgørelsens § 19, stk. 5.

Stillinger på positivlisten for personer med en videregående uddannelse kan tidligst udgå af listen to år efter offentliggørelsesdatoen, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 34.

2.1.7 Reglerne om familiesammenføring

Udlændingelovens § 9 regulerer adgangen til ægtefællesammenføring og familiesammenføring med børn under 15 år til herboende danske statsborgere, andre nordiske statsborgere og udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 (konventionsstatus) eller 2 (beskyttelsesstatus), eller § 8 (kvoteflygtninge), eller som har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3 (midlertidig beskyttelsesstatus), i mere end de sidste 2 år. Endvidere kan der meddeles ægtefællesammenføring til udlændinge, der har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark i mere end de sidste 3 år, og familiesammenføring med børn til herboende udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold.

En række betingelser skal normalt være opfyldt, for at der kan meddeles familiesammenføring efter udlændingelovens § 9. I sager om ægtefællesammenføring skal begge parter være fyldt 24 år (24 års-reglen), jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Endvidere stilles der normalt krav om blandt andet økonomisk sikkerhedsstillelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 4, selvforsørgelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 5, passende bolig, jf. udlændingelovens § 9, stk. 6, og et integrationskrav, der indeholder betingelser om danskkundskaber, uddannelse og beskæftigelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 8.

Børn mellem 15 og 17 år kan alene meddeles opholdstilladelse, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og hensynet til barnets tarv, taler derfor, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

Udlændingelovens § 9 suppleres således af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, hvorefter der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor. Der kan i særlige tilfælde meddeles familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til personer, der ikke er omfattet af § 9, eller hvor betingelserne for familiesammenføring efter § 9 ikke er opfyldt, og dispensationsmulighederne i § 9 ikke kan finde anvendelse.

Der kan således i visse tilfælde undtages fra nogle af de almindelige familiesammenføringsbetingelser i udlændingelovens § 9. Der kan f.eks. meddeles ægtefællesammenføring i Danmark, uanset at parret ikke opfylder 24-årsreglen, hvis en herboende ægtefælle varetager en beskæftigelse, som er omfattet af positivlisten for personer med en videregående uddannelse, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Dette beror på hensynet til at fastholde kvalificeret arbejdskraft i Danmark. Der henvises til Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L 104 som fremsat, side 32 og 33, og Folketingstidende 2010-11 (1. samling), tillæg A, L 168 som fremsat, side 20.

Udenlandske studerende har adgang til at få deres familier til Danmark efter udlændingelovens lempeligere regler om medfølgende familie, jf. udlændingelovens § 9 n. Det følger således af udlændingelovens § 9 n, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, når hensynet til sidstnævntes ophold her i landet tilsiger det.

Efter Styrelsen for International Rekruttering og Integrations praksis kan der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 n til en ægtefælle eller fast samlever og hjemmeboende børn under 18 år.

Det følger af studiebekendtgørelsens § 10, stk. 1, at opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, 2 og stk. 3, nr. 2, og stk. 4, og § 2, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1 og stk. 2, nr. 2 og stk. 3 (hovedpersonen), er betinget af, at 1) familien bor på fælles bopæl i Danmark, at 2) udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og at 3) hovedpersonen dokumenterer at kunne forsørge udlændingen. Udlændinge med opholdstilladelse efter studiebekendtgørelsens § 4 kan ikke få medfølgende familie med til Danmark.

Udenlandske arbejdstagere, herunder arbejdstagere med opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte, har en tilsvarende adgang til at få deres familie til Danmark efter udlændingelovens lempeligere regler om medfølgende familie, jf. udlændingelovens § 9 m. Det følger således af udlændingelovens § 9 m, stk. 1, at der, hvis væsentlige erhvervs- eller beskæftigelsesmæssige hensyn taler herfor, efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a (om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse).

Efter Styrelsen for International Rekruttering og Integrations praksis kan der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, til en ægtefælle eller fast samlever samt hjemmeboende børn under 18 år. I helt særlige tilfælde kan der også gives tilladelse til et hjemmeboende barn over 18 år eller en forælder. Det er en betingelse for at få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager, at familien bor på en fælles bopæl i Danmark, og at den udenlandske arbejdstager kan forsørge familien under opholdet her i landet. Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, og § 9 m, stk. 1, er således betinget af, at den udenlandske arbejdstager og den medfølgende familie ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, f.eks. kontanthjælp, idet det dog skal bemærkes, at modtagelsen af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke har karakter af forsørgelse, ikke er omfattet. Dette følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. pkt. Forsørgelsesevnen anses normalt for dokumenteret ved det job, som den udenlandske arbejdstager er tilbudt.

2.1.8 Regler om tilskud til dækning af undervisningsudgifter for udenlandske elever og lærlinge (erhvervsuddannelser)

Staten yder i medfør af § 19, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet indtægter ved skoleundervisning efter loven. Tilskuddet ydes ud fra antal årselever og en takst pr. årselev. For elever og lærlinge, der har indgået uddannelsesaftale, der omfatter grundlæggende praktisk oplæring i oplæringsvirksomheden, jf. lovens § 12, stk. 1, 4. pkt., ydes endvidere et tilskud pr. elev eller lærling. Taksten og tilskuddet pr. elev eller lærling fastsættes på de årlige finanslove for grupper af grund- og hovedforløb samt øvrige uddannelseselementer.

Ifølge § 19, stk. 2, kan udenlandske elever og lærlinge kun indgå i beregningen efter stk. 1 hvis:

1) de er meddelt opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1-3, § 8, stk. 1 eller 2, eller § 9 c, stk. 3, nr. 1 eller 2, tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark,

2) de er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1-3, eller § 8, stk. 1 eller 2,

3) de er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, som medfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, jf. dog stk. 3,

4) de er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.,

5) de er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,

6) de er udvekslet med danske elever og lærlinge efter aftale mellem institutionen og en institution i udlandet eller

7) de efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere.

Det har også betydning i en række andre bestemmelser, om en elev eller lærling indgår i tilskudsberegningen. Efter § 66 k, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser er det med hensyn til udenlandske elever og lærlinge en betingelse for at opnå ret til skoleoplæringsydelse efter stk. 1, refusion af lønudgifter mv. efter stk. 2 og tilskud efter stk. 3, at eleven eller lærlingen indgår i tilskudsberegningen. Tilsvarende er det en betingelse for at udløse ret til tilskud til delvis dækning af de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver og opnå økonomisk støtte til værktøj, værnemidler, befordring og lign., i det omfang elever og lærlinge med en uddannelsesaftale i det relevante hovedforløb er berettiget til at modtage sådanne ydelser fra arbejdsgiveren til uddannelser efter kapitel 7 a i lov om erhvervsuddannelser, jf. § 67 a, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. Efter § 17 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er det ligeledes en betingelse for en række ydelser, at eleven eller lærlingen indgår i tilskudsberegningen. Endeligt følger det af de administrativt fastsatte regler om tilskud til kostafdelinger i § 13 i bekendtgørelse nr. 238 af 11. marts 2024 om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at indkvartering på kostafdelinger af udenlandske elever og lærlinge, der ikke indgår i tilskudsberegningen, sker efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed.

Der ydes tilskud til institutioner for erhvervsuddannelser ud fra den enkelte institutions antal årselever og en takst pr. årselev (taxametertilskud). Det følger af § 15, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at børne- og undervisningsministeren yder tilskud til fællesudgifter i form af grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove, og taxametertilskud, der ydes ud fra den enkelte institutions antal af årselever og en takst pr. årselev. Taksterne pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove for grupper af uddannelser.

Det følger af § 15, stk. 3, at børne- og undervisningsministeren yder taxametertilskud til institutionernes erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer ud fra den enkelte institutions antal årselever og en takst pr. årselev. Taksterne pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove for grupper af uddannelser.

Ifølge § 15, stk. 5, kan udenlandske deltagere i erhvervsuddannelser kun indgå i beregningen efter stk. 2 og 3 og § 19, stk. 4, hvis de

1) er meddelt opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1-3, § 8, stk. 1 eller 2, eller § 9 c, stk. 3, nr. 1 eller 2, tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark,

2) er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1-3, eller § 8, stk. 1 eller 2,

3) er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, som medfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, jf. dog stk. 6,

4) er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.,

5) er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,

6) er udvekslet med danske deltagere efter aftale mellem institutionen og en institution i udlandet eller

7) efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere.

Det følger af § 19, stk. 4, at Staten kan yde et særligt tilskud ved færdiggørelse af uddannelse, hvor der ikke ydes tilskud efter lovgivningen om uddannelserne. Taksten fastsættes på finansloven. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af det særlige tilskud.

Det har også betydning i en række andre bestemmelser, om en elev eller lærling indgår i tilskudsberegningen. Efter § 66 k, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser er det med hensyn til udenlandske elever og lærlinge en betingelse for at opnå ret til skoleoplæringsydelse efter stk. 1, refusion af lønudgifter mv. efter stk. 2 og tilskud efter stk. 3, at eleven eller lærlingen indgår i tilskudsberegningen. Tilsvarende er det en betingelse for at udløse ret til tilskud til delvis dækning af de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver og opnå økonomisk støtte til værktøj, værnemidler, befordring og lignende, i det omfang elever og lærlinge med en uddannelsesaftale i det relevante hovedforløb er berettiget til at modtage sådanne ydelser fra arbejdsgiveren til uddannelser efter kapitel 7 a i lov om erhvervsuddannelser, jf. § 67 a, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser.

Efter § 17 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er det ligeledes en betingelse for en række ydelser, at eleven eller lærlingen indgår i tilskudsberegningen.

Endeligt følger det af de administrativt fastsatte regler om tilskud til kostafdelinger i § 13 i bekendtgørelse nr. 238 af 11. marts 2024 om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at indkvartering på kostafdelinger af udenlandske elever og lærlinge, der ikke indgår i tilskudsberegningen, sker efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed.

2.1.9 Regler om inddragelse af opholdstilladelser

Hvis enudlænding ikke længere opfylder betingelserne for vedkommendes opholdstilladelse, f.eks. fordi udlændingen ikke længere er studieaktiv, vil opholdstilladelsen som udgangspunkt blive inddraget, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 og/eller nr. 3.

En opholdstilladelse kan endvidere inddrages, når en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på at deltage i en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet, er idømt eller har vedtaget en bøde eller er tildelt en indenretlig advarsel for at arbejde uden fornøden tilladelse, jf. udlændingelovens § 59, stk. 3, eller for i et betydeligt omfang at arbejde i strid med de betingelser, der er fastsat for en arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens § 60, stk. 1, eller over for Styrelsen for International Rekruttering og Integration har erkendt at have arbejdet uden fornøden tilladelse eller i et betydeligt omfang at have arbejdet i strid med de betingelser, der er fastsat for en arbejdstilladelse. Dette følger af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 14, 1. pkt.

Af § 19, stk. 1, nr. 14, 2. pkt., følger, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration meddeler et varsel til en udlænding med opholdstilladelse som nævnt i § 19, stk. 1, nr. 14, 1. pkt., hvis styrelsen vurderer, at udlændingen har arbejdet i strid med de betingelser, der er fastsat for en arbejdstilladelse, uden der er tale om et betydeligt omfang, jf. § 19, stk. 1, nr. 14, 1. pkt. Et varsel har en gyldighed på 2 år, jf. § 19, stk. 1, nr. 14, 3. pkt. Har udlændingen arbejdet i strid med de betingelser, der er fastsat for en arbejdstilladelse, uden der er tale om et betydeligt omfang, jf. § 19, stk. 1, nr. 14, 1. pkt., kan opholdstilladelsen inddrages, hvis udlændingen har fået et varsel efter § 19, stk. 1, nr. 14, 2. pkt., og er idømt eller har vedtaget en bøde eller er tildelt en indenretlig advarsel for at arbejde i strid med de betingelser, der er fastsat for en arbejdstilladelse, eller over for Styrelsen for International Rekruttering og Integration har erkendt at have arbejdet i strid med de betingelser, der er fastsat for en arbejdstilladelse. Dette følger af § 19, stk. 1, nr. 14, 4. pkt.

Det følger af udlændingeloven § 19 a, stk. 1, at når betingelserne for en flygtnings opholdstilladelse ikke længere er opfyldt, skal opholdstilladelsen inddrages, medmindre dette vil stride imod Danmarks internationale forpligtelser. Tilsvarende gælder for familiesammenførte til flygtninge.

Det følger af udlændingelovens § 19 a, stk. 2, at ved afgørelse om inddragelse af øvrige opholdstilladelser, herunder opholdstilladelser meddelt efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 (studie), finder § 26, stk. 1, anvendelse, jf. dog § 19 b. For udlændinge omfattet af udlændingelovens § 19 a, stk. 2, skal der ved afgørelse om inddragelse dermed tages hensyn til udlændingens og dennes eventuelle families tilknytning til Danmark mv., jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Dette er i situationer, hvor inddragelsen efter en konkret vurdering må antages at virke særlig belastende som følge af udlændingens forhold, herunder udlændingens tilknytning til det danske samfund, udlændingens tilknytning til herboende personer og konsekvenserne for udlændingens herboende nære familiemedlemmer, herunder i relation til hensynet til familiens enhed, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1.

Det følger af udlændingelovens § 19 b, stk. 1, at en opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen samt opholdstilladelse på baggrund af jobskifte og jobsøgningsophold for udlændinge med ophold efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen skal inddrages, medmindre dette vil stride imod Danmarks internationale forpligtelser. Dette gælder dog, jf. udlændingelovens § 19 b, stk. 2, ikke, hvis udlændinges oprindelige opholdstilladelse blev meddelt efter udlændingelovens § 9 m (medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager). I sådanne sager skal der således tages hensyn til udlændingens og dennes eventuelle families tilknytning til Danmark mv., jf. § 26, stk. 1.

2.1.10 Regler om fastsættelse af udrejsefrist

Det fremgår af udlændingelovens § 33, stk. 1, 1. pkt., at en afgørelse eller beslutning, hvorved det meddeles en udlænding, at vedkommende i medfør af reglerne i kapitel 1 og 3-4 a ikke har ret til at opholde sig i landet, skal indeholde en frist for udrejse.

Efter udlændingelovens § 33, stk. 2, 1. pkt., fastsættes udrejsefristen i afgørelser omfattet af stk. 1, 1. pkt., til 1 måned, hvis udlændingen er statsborger i et andet nordisk land og har haft bopæl her i landet, hvis udlændingen er omfattet af de regler, der er nævnt i § 2, stk. 4, (EU-reglerne), eller hvis udlændingen hidtil har haft opholdstilladelse. I afgørelser om afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b og § 9 c, stk. 3, nr. 2, fastsættes udrejsefristen til 15 dage, jf. § 33, stk. 2, 2. pkt. For andre udlændinge fastsættes udrejsefristen til 7 dage, jf. § 33, stk. 2, 3. pkt. I påtrængende tilfælde fastsættes udrejsefristen altid til straks, jf. § 33, stk. 2, 4. pkt. Påtrængende tilfælde foreligger navnlig, når udlændingen er til fare for statens sikkerhed eller en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, når udlændingen har begået et strafbart forhold, når der er tale om svig eller en åbenbart grundløs ansøgning, eller når der er risiko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig udsendelse. Dette følger af § 33, stk. 2, 5. pkt.

Det følger af udlændingelovens § 33, stk. 4, at en udrejsefrist efter udlændingelovens § 33, stk. 2, kan fastsættes til et senere tidspunkt eller forlænges, hvis særlige grunde, herunder opholdets varighed, hensynet til skolesøgende børn eller anden familiemæssig og social tilknytning, taler herfor.

2.2 Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.1 Ny bestemmelse om opholdstilladelse på baggrund af uddannelsestilknytning

Det foreslås, at der indføres en ny opholdsordning, hvorefter der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (konventionsstatus, beskyttelsesstatus og midlertidig beskyttelsesstatus), § 8 (kvoteflygtninge), § 9 (familiesammenføring), § 9 b (humanitær opholdstilladelse), § 9 c, stk. 1 (ganske særlige grunde), § 9 c, stk. 2 (udsendelseshindrede), § 9 c, stk. 3 (uledsagede mindreårige), § 9 d (tidligere danske statsborgere), § 9 e (opholdstilladelse til visse udlændinge fra Kosovo-provinsen), § 9 m (medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere, herunder medfølgende familie til greencardhavere) eller § 9 n (medfølgende familie til blandt andet udenlandske studerende) eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, nægtes forlænget eller inddrages, eller hvis opholdsret efter EU-reglerne konstateres ophørt, når udlændingen på tidspunktet for afgørelsen, er optaget på en fuldtidsuddannelse, der på ansøgningstidspunktet fører til, at udlændingen efter endt uddannelse kan varetage en arbejdsfunktion, der kan danne grundlag for en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten for personer med en videregående uddannelse) eller nr. 2 (positivlisten for faglærte).

Det foreslås endvidere, at ordningen skal omfatte udlændinge, hvis opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, udløber. Det bemærkes, at opholdstilladelser meddelt efter særlovene udløber senest henholdsvis den 30. november 2025 (særloven for evakuerede afghanere) og den 17. marts 2025 (Ukrainesærloven).

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4.

Formålet med den nye uddannelsestilknytningsordning er at sikre, at udlændinge, der mister deres oprindelige opholdsgrundlag, men som har vist, at de vil Danmark ved at være optaget på eller være i gang med en uddannelse inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft, får mulighed for at færdiggøre deres uddannelse og herefter - hvis de får et ansættelsestilbud og opfylder betingelserne efter en af udlændingelovens erhvervsordninger - vil kunne ansøge om at blive i Danmark med henblik på beskæftigelse.

Der ændres med den foreslåede uddannelsestilknytningsordning ikke på de gældende regler om nægtelse af forlængelse eller inddragelse af opholdstilladelse, eller på det grundlæggende princip om, at udlændinges, herunder flygtninges, ophold i Danmark som udgangspunkt er midlertidigt. De udlændinge, der mister deres oprindelige opholdsgrundlag, og som opfylder betingelserne for at blive omfattet af den foreslåede ordning, vil således blive meddelt en opholdstilladelse på et nyt og andet grundlag.

Udlændinge, der på grund af formålet med deres oprindelige opholdstilladelse som udgangspunkt ikke vil være påbegyndt en flerårig fuldtidsuddannelse, f.eks. fordi det er en betingelse, at de arbejder fuldtid (f.eks. arbejdstagere), eller fordi deres opholdstilladelse er tidsbegrænset til en bestemt periode og ikke kan forlænges herudover (f.eks. au pairs), vil ikke blive omfattet af den foreslåede ordning.

Udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2 (arbejdstagere), § 9 a, stk. 3 (opholdstilladelse med henblik på ansættelse på forskningscenteret European Spallation Source i Sverige), § 9 c, stk. 4 (fribyordningen), § 9 c, stk. 5 (efterforsknings- og retsforfølgelsesmæssige hensyn), § 9 f (religiøse forkyndere), § 9 i, stk. 3 (autorisationsophold), § 9 j (au pair), § 9 k (praktikanter/volontører), § 9 l (working holiday), § 9 p (berettiget til at arbejde på grund af Danmarks internationale forpligtelser) og § 9 q (pensionerede tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer mv.) vil således ikke blive omfattet af den foreslåede ordning.

Ligeledes vil studerende, hvis opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1 eller 2, nægtes forlænget eller inddrages, ikke blive omfattet af den foreslåede ordning. Det skyldes, at de gældende studieregler ikke skal kunne omgås ved, at udlændinge, der får nægtet forlænget eller inddraget deres studieopholdstilladelse, fordi betingelserne ikke længere er opfyldt, alligevel får adgang til at blive i Danmark på baggrund af deres studie.

Forslaget indebærer, at udlændingen på tidspunktet, hvor vedkommendes oprindelige opholdstilladelse nægtes forlænget eller inddrages, skal være optaget på en fuldtidsuddannelse for at kunne opnå opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4. Er det både muligt at tage den pågældende uddannelse på både fuld- eller deltid, vil det være en betingelse for at opnå opholdstilladelse efter den foreslåede ordning, at udlændingen tager uddannelsen som en fuldtidsuddannelse. Det bemærkes, at en udlænding, der følger sin uddannelse på nedsat tid, fordi vedkommende samtidig er delvist sygemeldt, og dette er dokumenteret, vil blive anset for at være fuldtidsstuderende. Tilsvarende vil en udlænding, der pga. handicap følger sin uddannelse på nedsat tid, og dette er dokumenteret, blive anset for at være fuldtidsstuderende. Enkeltfag anses ikke for at være en fuldtidsuddannelse. Den foreslåede ordning vil gælde for uddannelser, der er godkendt af en statslig myndighed. Herudover vil den foreslåede ordning omfatte uddannelser, som ikke er godkendt af en statslig myndighed, men som udbydes på en statsligt godkendt uddannelsesinstitution under statsligt tilsyn, når der foreligger en gyldig vejledende udtalelse fra Danmarks Evalueringsinstitut om, at den pågældende uddannelse vurderes at have et acceptabelt indholdsmæssigt kvalitetsniveau.

Forslaget indebærer endvidere, at det alene er uddannelser, der på ansøgningstidspunktet fører til, at udlændingen efter endt uddannelse kan varetage en arbejdsfunktion, der kan danne grundlag for en opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte eller positivlisten for personer med en videregående uddannelse, der vil kunne føre til opholdstilladelse efter den foreslåede ordning. Der henvises til afsnit 2.1.6.

Det er de stillinger, der fremgår af positivlisterne på det tidspunkt, hvor en udlænding ansøger om opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning, der er retningsgivende for, hvilke uddannelser der vil kunne danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse. Det er således uden betydning for udlændingens opholdstilladelse, hvis en stillingsbetegnelse efter ansøgningens indgivelse tages af positivlisterne, fordi der ikke længere er mangel på den pågældende arbejdskraft.

Det bemærkes, at positivlisten for faglærte pr. 1. januar 2024 blandt andet indeholder stillingsbetegnelserne murer, social- og sundhedsassistent og elektriker, mens positivlisten for personer med en videregående uddannelse blandt andet indeholder stillingsbetegnelserne læge og sygeplejerske. De til enhver tid gældende positivlister kan findes på udlændingemyndighedernes hjemmeside www.nyidanmark.dk.

Efter det foreslåede vil det påhvile udlændingen at dokumentere, hvilken uddannelse vedkommende var optaget på og eventuelt påbegyndt, på tidspunktet, hvor vedkommendes opholdsgrundlag blev nægtet forlænget eller inddraget eller opholdsret blev konstateret ophørt. Det vil endvidere påhvile udlændingen at dokumentere, at pågældende fortsat er optaget på og eventuelt påbegyndt uddannelsen på tidspunktet, hvor der indgives ansøgning om opholdstilladelse. Dokumentationen kan f.eks. være i form af optagelsesbrevet fra udlændingens uddannelsessted eller en bekræftelse fra uddannelsesstedet på, at den pågældende udlænding er indskrevet og studieaktiv på uddannelsen. Finder Styrelsen for International Rekruttering og Integration på baggrund af den fremsendte dokumentation det ikke sandsynliggjort, at udlændingen er optaget på eller eventuelt påbegyndt en uddannelse, f.eks. fordi et optagelsesbrev er mere end 6 måneder gammelt og konkret vurderes at være uaktuelt, vil styrelsen kunne anmode udlændingen om at fremsende nyere dokumentation. Udlændingen vil skulle være endeligt optaget på uddannelsen, hvorfor en betinget optagelse ikke vil være tilstrækkelig til at kunne opnå opholdstilladelse efter den foreslåede ordning.

Hvorvidt en uddannelse fører til, at den pågældende udlænding kan varetage en stilling, der fremgår af positivlisten for personer med en videregående uddannelse eller positivlisten for faglærte, vil bero på Styrelsen for International Rekruttering og Integrations konkrete og individuelle vurdering af de kompetencer, der opnås på en given uddannelse, sammenholdt med hvilke stillinger, der på ansøgningstidspunktet fremgår af positivlisterne. Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan til brug for denne vurdering f.eks. benytte den nationale informations- og vejledningsportal, der hjælper uddannelsessøgende til at træffe kvalificerede og informerede uddannelsesvalg (UddannelsesGuiden).

Det foreslås samtidig at ændre studiebekendtgørelsen, således at Styrelsen for International Rekruttering og Integration efter en konkret og individuel vurdering vil kunne meddele afslag på opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning, hvis der er en vis formodning for, at udlændingens intention ikke er at studere i Danmark. Det kan f.eks. være hvis en udlænding først søger og bliver optaget på en relevant uddannelse efter, at vedkommende er blevet bekendt med, at udlændingemyndighederne har igangsat en sag med henblik på at vurdere, om udlændingens opholdstilladelse skal inddrages, uden at dette dog i sig selv vil føre til, at der er en formodning for, at udlændingens intention ikke er at studere i Danmark. Er udlændingen påbegyndt uddannelsen på tidspunktet, hvor udlændingens opholdstilladelse nægtes forlænget eller inddrages, vil det som alt overvejende udgangspunkt blive lagt til grund, at udlændingens intention er at studere i Danmark. Herudover kan det være et moment, der taler for, at udlændingens intention ikke er at studere i Danmark, at udlændingen på tidspunktet, hvor vedkommende søger opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning uden nærmere begrundelse er væsentlig forsinket på uddannelsen. Skyldes forsinkelsen eksempelvis sygdom, der er dokumenteret, og er udlændingen fortsat indskrevet på uddannelsen, er dette et moment, der taler for, at udlændingens intention er at studere. Det vil i alle tilfælde bero på en konkret og individuel vurdering, om der er en vis formodning for, at udlændingens intention ikke er at studere i Danmark.

Det foreslås også, at udlændingen må arbejde, mens ansøgningen om opholdstilladelse efter den foreslåede ordning behandles. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 7, 5. pkt., og afsnit 2.2.5.

Det er hensigten at fastsætte regler i studiebekendtgørelsens § 16, stk. 1, om, at en udlænding, der på ansøgningstidspunktet er optaget på en uddannelse, men endnu ikke er påbegyndt uddannelsen, må arbejde fuldtid indtil tidspunktet, hvor udlændingen påbegynder uddannelsen, og at udlændingen fra det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder uddannelsen, må arbejde 90 timer pr. måned og fuldtid i månederne juni, juli og august. Herudover må udlændingen arbejde i det omfang arbejdet er en del af uddannelsen, f.eks. hvis udlændingen er i praktik som led i sin uddannelse.

Det bemærkes, at udlændinge, der efter de gældende regler i dag meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i en videregående uddannelse, må arbejde 20 timer om ugen og fuldtid i månederne juni, juli og august, jf. studiebekendtgørelsens § 16, stk. 1.

I praksis kører virksomhederne dog ofte lønkørsler på tværs af måneder, hvilket betyder, at det kan være vanskeligt for Styrelsen for International Rekruttering og Integration at vurdere, om en udenlandsk studerende på ugebasis har arbejdet for meget. Dette gør Styrelsen for International Rekruttering og Integrations kontrolarbejde administrativt tungt, ligesom det kan føre til unødige anmodninger om, at politiet skal foretage undersøgelser af, om der har været udført arbejde ulovligt. Det forudsættes, at der i studiebekendtgørelsen vil blive fastsat regler, der afhjælper denne problemstilling, f.eks. ved at fastsætte regler om, at arbejdstilladelse efter § 16, stk. 1, vil blive givet med ret til at arbejde 90 timer pr. måned og fuldtid i månederne juni, juli og august, hvilket svarer til 20 timer om ugen, hvis det lægges til grund, at der er 4½ uge på en måned. Ændringen vil træde i kraft den 1. juli 2024.

Det bemærkes, at en udlænding, der indgiver en ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning, fordi vedkommende er optaget på en uddannelse, eller med henblik på uddannelsesskift, fordi den pågældende er optaget på en ny uddannelse, jf. herved de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 i, stk. 4 og 5, og afsnit 2. . 2.2, vil være omfattet af de gældende regler for modtagelse af kontanthjælpsydelser, hvis de opholder sig lovligt her i landet og ikke kan forsørge sig selv. Det følger således af § 3 i lov om aktiv socialpolitik, at "(e)nhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne lov. "

Når udlændingen påbegynder den uddannelse, der danner grundlag for ansøgningen om opholdstilladelse, vil vedkommende være fuldtidsstuderende og er dermed ikke længere omfattet af de gældende regler for at modtage kontanthjælpsydelser. Således fremgår det af § 12, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at der ikke kan ydes hjælp til personer under uddannelse.

2.2.2 Mulighed for uddannelsesskift og automatisk jobsøgningsophold efter afsluttet uddannelse

For at sikre, at en udlænding har den fornødne fleksibilitet til at skifte uddannelsesretning, så længe der er tale om en uddannelse indenfor et område, hvor der er mangel på arbejdskraft, foreslås det, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, og som er optaget på en anden uddannelse, der fører til, at udlændingen efter endt uddannelse kan varetage en arbejdsfunktion, der kan danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten for personer med en videregående uddannelse) eller nr. 2 (positivlisten for faglærte). Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 5.

Forslaget betyder, at en udlænding, der har opnået opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning, vil kunne opnå en ny opholdstilladelse, hvis vedkommende kan dokumentere at være blevet optaget på en anden uddannelse, som ligeledes fører til, at udlændingen efter afsluttet uddannelse kan varetage en arbejdsfunktion, der kan danne grundlag for en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten for personer med en videregående uddannelse) eller nr. 2 (positivlisten for faglærte), dvs. inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Opnår udlændingen en opholdstilladelse med henblik på uddannelsesskift efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 5, vil udlændingen på ny kunne søge om og opnå en opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 5, hvis vedkommende kan dokumentere at være blevet optaget på en anden uddannelse, der fører til, at udlændingen efter afsluttet uddannelse kan varetage en arbejdsfunktion, der kan danne grundlag for en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten for personer med en videregående uddannelse) eller 2 (positivlisten for faglærte).

Ligesom for den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, vil det være de stillinger, der fremgår af positivlisten for faglærte og positivlisten for personer med en videregående uddannelse på det tidspunkt, hvor en udlænding ansøger om opholdstilladelse med henblik på uddannelsesskift, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 5, der vil være retningsgivende for, hvilke uddannelser der vil kunne danne grundlag for meddelelse opholdstilladelse.

Udlændingen vil både kunne skifte fra en erhvervsuddannelse til en videregående uddannelse og fra en videregående uddannelse til en erhvervsuddannelse. Samtidig er det dog centralt, at gentagne uddannelsesskift ikke bliver en nem måde at forlænge opholdet i Danmark på.

Det foreslås således også, at ændre studiebekendtgørelsen, således at Styrelsen for International Rekruttering og Integration i sager om uddannelsesskift efter en konkret og individuel vurdering vil kunne meddele afslag på opholdstilladelse til uddannelsesskift, hvis der er en vis formodning for, at udlændingens intention ikke er at studere i Danmark. I denne vurdering vil det indgå med betydelig vægt, hvis udlændingen har skiftet uddannelse to eller flere gange. To eller flere studieskift vil dog ikke i sig selv føre til, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil meddele et formodningsafslag. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil på baggrund af udlændingens begrundelse for studieskiftene foretage en konkret og individuel vurdering af, om der er en vis formodning for, at udlændingens intention ikke er at studere i Danmark. Der er således ikke i sig selv noget til hinder for, at en udlænding eksempelvis er påbegyndt sosu-hjælper uddannelsen og efterfølgende først optages på sosu-assistent uddannelsen og senere på sygeplejerskeuddannelsen, ligesom en udlænding vil kunne være optaget på f.eks. sygeplejerskeuddannelsen og efterfølgende blive optaget på sosu-assistent uddannelsen og senere sosu-hjælper uddannelsen. Om der er en vis formodning for, at udlændingens intention ikke er at studere i Danmark, vil bero på en konkret og individuel vurdering.

Det bemærkes, at en udlænding, der meddeles afslag på opholdstilladelse med henblik på uddannelsesskift, og som fortsat er optaget på og eventuelt er påbegyndt den hidtidige uddannelse, vil bevare sit hidtidige opholdsgrundlag. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil således ikke inddrage det hidtidige opholdsgrundlag i tilfælde, hvor udlændingen meddeles afslag på opholdstilladelse med henblik på uddannelsesskift, medmindre udlændingen ikke længere opfylder betingelserne for sit hidtidige opholdsgrundlag, f.eks. fordi vedkommende ikke længere er studieaktiv.

Det foreslås også, at en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter uddannelsestilknytningsordningen, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, eller med henblik på uddannelsesskift, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 5, samtidig skal meddeles opholdstilladelse for højst 6 måneder med henblik på at søge beskæftigelse her i landet efter afslutning af uddannelsen. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i og afslutte en erhvervsakademiuddannelse eller en videregående uddannelse, som ikke er godkendt af en statslig myndighed, men hvor der alene foreligger en udtalelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), jf. herved studiebekendtgørelsens § 1, stk. 2. Studiebekendtgørelsens § 5 vil blive ændret i overensstemmelse hermed. Jobsøgningsopholdet vil blive meddelt efter studiebekendtgørelsens § 5, stk. 1, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 12. Der henvises til den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 i, stk. 12.

En udlænding, der efter afslutning af uddannelsen finder beskæftigelse i jobsøgningsperioden, vil kunne påbegynde beskæftigelsen i det omfang, at den er i overensstemmelse med udlændingens hidtidige arbejdstilladelse, dvs. ansættelse indtil 90 timer om måneden og fuld tid i månederne juni, juli og august. Beskæftigelse i videre omfang vil ikke kunne påbegyndes før, at der er opnået opholds- og arbejdstilladelse efter en af udlændingelovens øvrige bestemmelser om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse. Det vil f.eks. kunne være efter positivlisten for faglærte eller den supplerende beløbsordning, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2 og 13.

En udlænding, der bliver forsinket i sin uddannelse, og som dermed bruger en del af jobsøgningsopholdet til at færdiggøre sin uddannelse, vil kunne søge forlængelse af jobsøgningsopholdet, så det løber 6 måneder fra tidspunktet, hvor vedkommendes uddannelse afsluttes.

2.2.3 Øvrige betingelser og rettigheder

De udlændinge, der havde ret til betalt uddannelse, inden de mistede deres oprindelige opholdsgrundlag, vil også få ret hertil, når de meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning, eller som meddeles opholdstilladelse med henblik på uddannelsesskift, jf. herved de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 i, stk. 4 og 5. Hermed sikres det, at de udlændinge, som må formodes at have søgt ind på en uddannelse under forudsætning af, at uddannelsen blev betalt af staten, fortsat vil have det økonomiske grundlag, der er nødvendigt for, at de kan færdiggøre deres uddannelse.

Herudover foreslås det, at opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning og opholdstilladelse med henblik på uddannelsesskift, jf. herved de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 i, stk. 4 og 5, skal betinges af, at udlændingen er studieaktiv. Der henvises også til den foreslåede ændring af udlændingelovens § 44 d.

Det foreslås dog samtidig, at en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4 eller 5, skal kunne bevare opholdsgrundlaget, selvom vedkommende ikke er studieaktiv, hvis den manglende studieaktivitet er begrundet i sygdom, der er dokumenteret ved en lægeerklæring eller lignende, og udlændingen fortsat er indskrevet på den uddannelse, der danner grundlag for opholdstilladelsen. Dette er en ændring i forhold til, hvad der gælder for en udenlandsk studerende med opholdstilladelse efter de almindelige studieregler i udlændingelovens § 9 i, stk. 1, da studieopholdstilladelsen som udgangspunkt inddrages, hvis den pågældende ikke er studieaktiv, herunder på grund af sygdom. Der henvises til afsnit 2.1.9.

I modsætning til en udenlandsk studerende med opholdstilladelse efter de almindelige studieregler i udlændingelovens § 9 i, stk. 1, vil en udlænding med opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning eller opholdstilladelse med henblik på uddannelsesskift, jf. herved de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 i, stk. 4 og 5, ikke kunne udrejse af Danmark og indgive en ny ansøgning om opholdstilladelse efter en af de foreslåede bestemmelser. Udlændinge- og Integrationsministeriet finder derfor ikke, at en udlænding, der har opholdstilladelse efter de foreslåede bestimmelser i udlændingelovens § 9 i, stk. 4 og 5, alene på grund af sygdom skal fratages muligheden for at færdiggøre sin uddannelse og herefter - hvis vedkommende får et ansættelsestilbud og opfylder betingelserne efter en af udlændingelovens erhvervsordninger - at kunne ansøge om at blive i Danmark med henblik på beskæftigelse. Studiebekendtgørelsens § 6, stk. 2, vil blive ændret i overensstemmelse hermed. Det bemærkes, at udlændingen bevarer sin ret til at arbejde, selvom vedkommende er sygemeldt.

Det foreslås også, at udlændinge- og integrationsministeren skal kunne fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 i, stk. 4 og 5, herunder om adgangen til og varigheden af sådanne opholds- og arbejdstilladelser. Der henvises til den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 i, stk. 13.

Det er i den forbindelse blandt andet hensigten i studiebekendtgørelsen at fastsætte regler om, at en opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning samt en opholdstilladelse meddelt med henblik på uddannelsesskift, jf. herved de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 i, stk. 4 og 5, skal meddeles for en periode, der svarer til den normerede længde af den uddannelse, som udlændingen er optaget på samt yderligere 6 måneders opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse efter endt uddannelse. Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at opholdstilladelsen som udgangspunkt skal kunne forlænges, hvis udlændingen er forsinket i sin uddannelse, men fortsat er studieaktiv, forudsat at forsinkelsen maksimalt udgør 1 år ud over den normerede studietid for uddannelsen. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på at følge en videregående uddannelse. Herudover er det hensigten at fastsætte regler om, at en opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning og en opholdstilladelse meddelt med henblik på uddannelsesskift skal kunne forlænges ud over 1 år, hvis udlændingen er forsinket i sin uddannelse på grund af sygdom, der kan dokumenteres, og udlændingen fortsat er indskrevet på den uddannelse, der danner grundlag for opholdstilladelsen.

Ligeledes foreslås det, at en udlænding, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning eller opholdstilladelse med henblik på uddannelsesskift, jf. de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 i, stk. 4 og 5, vil skulle betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne tilsiger andet. Det svarer til, hvad der gælder for andre udlændinge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse med henblik på studie, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 5.

Pr. 1. januar 2024 udgør gebyret for at indgive ansøgning om en studieopholdstilladelse og forlængelse af studieopholdstilladelse 2.490 kr., jf. § 5, stk. 3, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1827 af 28. december 2023 om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet m.v. (gebyrbekendtgørelsen). Det bemærkes, at tyrkiske statsborgere omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet vil være fritaget for betaling af gebyr. Associeringsaftalekomplekset omfatter den aftale, som Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet indgik den 12. september 1963 for at styrke de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Tyrkiet, herunder gradvist at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed, samt senere tillægsretsakter dertil, herunder tillægsprotokol af 23. november 1970, som trådte i kraft i forhold til Danmark den 1. januar 1973, hvor Danmark blev medlem af EF, og Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980, som blev vedtaget inden for rammerne af associeringsaftalen og trådte i kraft den 1. december 1980.

Afvisning af ansøgninger om samt afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Klagen vil skulle være indgivet inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 3, 1. pkt.

For indgivelse af klage over en afvisning af ansøgning eller afgørelse om afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse truffet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration, vil klageren senest samtidig med indgivelsen af klagen skulle betale et gebyr på 960 kr. (2024-niveau), jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Det følger endvidere af § 9 h, stk. 5, 2. pkt., at en udlænding kan være undtaget fra at skulle betale klagegebyr, medmindre andet følger af EU-reglerne. Det bemærkes i den forbindelse, at visse grupper af tyrkiske statsborgere i medfør af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet vil være undtaget fra klagegebyrbetaling, jf. ovenfor.

De almindelige regler om familiesammenføring i udlændingelovens § 9, stk. 1, vil gælde for udlændinge, der meddeles opholdstilladelse i medfør af den foreslåede uddannelsestilknytningsordning eller med henblik på uddannelsesskift, jf. de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 i, stk. 4 og 5. De vil således efter lovforslaget ikke, som det gælder for andre udlændinge med studieopholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, få en lempelig adgang til familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 n, stk. 1.

Det indebærer blandt andet, at en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4 eller 5, først vil kunne opnå ægtefællesammenføring, når den pågældende har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end de sidste 3 år, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, og forudsat at de øvrige betingelser herfor er opfyldt, medmindre der foreligger sådanne ganske særlige grunde, at der vil kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Det indebærer endvidere blandt andet, at udlændingen først vil kunne opnå familiesammenføring med et barn under 15 år efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, når den pågældende opnår tidsubegrænset opholdstilladelse, idet den pågældendes opholdstilladelse vil blive meddelt med henblik på midlertidigt ophold, og det er en betingelse for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra e, at den pågældende enten har tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold. Hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis hensynet til barnets tarv taler derfor, vil den pågældende dog kunne opnå familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, uanset barnets alder. Det samme gælder familiesammenføring med andre familiemedlemmer. Der henvises til afsnit 2.1.7.

Det bemærkes, at såfremt en udlænding efter endt uddannelse meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse (f.eks. efter positivisten for faglærte, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 2) vil udlændingen have adgang til familiesammenføring efter de lempelige regler i udlændingelovens § 9 m om opholdstilladelse til medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere. Der henvises til afsnit 2.1.7.

En udlænding med opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning eller med henblik på uddannelsesskift, jf. de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 i, stk. 4 og 5, vil ligeledes kunne søge og opnå opholdstilladelse efter de almindelige studieregler i udlændingelovens § 9 i, stk. 1, hvis betingelserne er opfyldt. I så fald vil udlændingen blandt andet blive omfattet af det almindelige selvforsørgelseskrav i studiebekendtgørelsens § 7, ligesom udlændingen vil have adgang til familiesammenføring efter de lempeligere regler i udlændingelovens § 9 n om opholdstilladelse til medfølgende familie til udenlandske studerende. Der henvises til afsnit 2.1.3 og 2.1.7.

På baggrund af den foreslåede uddannelsestilknytningsordningen i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, samt den foreslåede bestemmelse om uddannelsesskift i udlændingelovens § 9 i, stk. 5, foreslås det at ændre § 19, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, hvorved udenlandske elever og lærlinge, der opnår nyt opholdsgrundlag efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4 og 5, vil kunne indgå i beregningerne af tilskud, hvis den udenlandske elev eller lærling indgik i beregningen, inden eleven eller lærlingen mistede sit oprindelige opholdsgrundlag. Forslaget vil endvidere medføre, at disse elever og lærlinge efter en række andre regler sidestilles med andre elever og lærlinge, der er omfattet af tilskudsberegningen.

Tilsvarende vil Uddannelses- og Forskningsministeriet fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om, at udlændinge omfattet af uddannelsestilknytningsordningen i den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, samt den foreslåede bestemmelse om uddannelsesskift i udlændingelovens § 9 i, stk. 5, vil udløse aktivitetsbestemte tilskud til videregående uddannelser i samme omfang som f.eks. flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 og § 8, stk. 1 og 2, hvis udlændingen udløste aktivitetsbestemte tilskud til videregående uddannelser inden, at udlændingen mistede sit oprindelige opholdsgrundlag. Det betyder, at der alene vil blive opkrævet deltagerbetaling i det omfang, der også opkræves deltagerbetaling fra f.eks. flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 og § 8, stk. 1 og 2, eller hvis udlændingen i øvrigt på grund af sit oprindelige opholdsgrundlag skulle opkræves deltagerbetaling.

2.2.4 Inddragelse af opholdstilladelse

Hvis en udlænding ikke længere opfylder betingelserne for sin opholdstilladelse, vil opholdstilladelsen som udgangspunkt blive inddraget, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 og/eller 3. Tilsvarende vil en opholdstilladelse som udgangspunkt blive inddraget, hvis udlændingen er idømt eller har vedtaget en bøde eller er tildelt en indenretlig advarsel for at arbejde uden fornøden tilladelse eller for i et betydeligt omfang at arbejde i strid med de betingelser, der er fastsat for en arbejdstilladelse, eller over for Styrelsen for International Rekruttering og Integration at have erkendt at have arbejdet uden fornøden tilladelse eller i et betydeligt omfang at have arbejdet i strid med de betingelser, der er fastsat for en arbejdstilladelse, jf. herved udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 14. Det svarer til, hvad der gælder for udenlandske studerende, der har opholdstilladelse efter de almindelige studieregler i udlændingelovens § 9 i, stk. 1. Der henvises til afsnit 2.1.9.

Det foreslås, at udlændinge der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning, opholdstilladelse med henblik på uddannelsesskift eller opholdstilladelse med henblik på jobsøgning efter endt uddannelse, skal omfattes af de samme regler om inddragelse af opholdstilladelse som gælder for udlændinge med opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen samt fortsat ophold på baggrund af jobskifte og jobsøgningsophold for udlændinge med ophold efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen.

Forslaget betyder for det første, at en opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning, opholdstilladelse meddelt med henblik på uddannelsesskift eller opholdstilladelse med henblik på jobsøgning efter endt uddannelse vil skulle inddrages, medmindre dette vil stride imod Danmarks internationale forpligtelser. Der henvises til de foreslåede ændringer af udlændingelovens § 19 b, stk. 1.

Forslaget betyder for det andet, at dette ikke vil skulle gælde, hvis udlændinges oprindelige opholdstilladelse er blevet meddelt efter udlændingelovens § 9 m om medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager. I sådanne sager skal der således tages hensyn til udlændingens og dennes eventuelle families tilknytning til Danmark mv., jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Det foreslås i den forbindelse samtidig, at dette skal gælde tilsvarende, hvis udlændingens oprindelige opholdstilladelse er blevet meddelt efter udlændingelovens § 9 n om medfølgende familie til en udenlandsk studerende. Det bemærkes, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 n ikke kan danne grundlag for opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 19 b, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.9.

Afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Klagen vil skulle være indgivet inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 3, 1. pkt. Der vil ikke skulle betales gebyr for at klage.

2.2.5 Indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse

Det foreslås, at ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, samt ansøgning om opholdstilladelse med henblik på uddannelsesskift, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 5, kun skal kunne indgives af en udlænding, der opholder sig lovligt her i landet. En udlænding, der ikke opholder sig lovligt i Danmark, vil således ikke kunne indgive en ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning eller den foreslåede bestemmelse om uddannelsesskift. Det kan f.eks. være udlændinge, der har mistet deres opholdstilladelse ved at have begået en handling, der har ført til udvisning af Danmark. Det kan også være, hvis udlændingen har fået nægtet forlænget eller inddraget sin opholdstilladelse og i den forbindelse fået fastsat en udrejsefrist, der er udløbet.

En udlænding, der har fået fastsat en udrejsefrist til straks, fordi der, jf. udlændingelovens § 33, stk. 2, 4. pkt., foreligger påtrængende tilfælde, vil heller ikke kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede ordning. Dette gælder også, selvom udrejsefristen forlænges, jf. udlændingelovens § 33, stk. 4. Det bemærkes, at påtrængende tilfælde, jf. udlændingelovens § 33, stk. 2, 5. pkt., navnlig foreligger, når udlændingen er til fare for statens sikkerhed eller en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, når udlændingen har begået et strafbart forhold, når der er tale om svig eller en åbenbart grundløs ansøgning, eller når der er risiko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig udsendelse.

Det bemærkes, at en udlænding, der har ret til ophold i Danmark og dermed har lovligt ophold her i landet, men som på tidspunktet for indgivelse af ansøgning fysisk opholder sig i udlandet, f.eks. fordi vedkommende er på ferie, også kan indgive en ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede ordning. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 7, 1. pkt.

Det bemærkes, at dette adskiller sig fra de gældende regler om indgivelse af ansøgning om studieopholdstilladelse, hvorefter en udlænding, der har fået fastsat en udrejsefrist, ikke kan indgive ansøgningen her i landet, medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det, jf. herved udlændingelovens § 9 i, stk. 4, 3. pkt.

Det foreslås endvidere, at en ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning vil skulle afvises, når ansøgningen indgives senere end 7 dage efter, at der i 1. eller 2. instans er truffet afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af udlændingens oprindelige opholdstilladelse eller om konstatering af ophør af udlændingens opholdsret efter EU-reglerne, medmindre særlige grunde taler herimod. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 7, 2. pkt.

Ligeledes foreslås det, at en ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning vil skulle afvises, hvis ansøgningen indgives efter, at en udlændings opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, er udløbet, medmindre særlige grunde taler herimod. Ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning vil således skulle indgives senest den 30. november 2025 (særloven for evakuerede afghanere) eller den 17. marts 2025 (Ukraine-særloven).

Særlige grunde vil eksempelvis kunne være en kortere fristoverskridelse, der skyldes alvorlig sygdom, der kan dokumenteres. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 7, 3. pkt.

Herudover foreslås det, at en ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning vil skulle afvises, hvis opholdsretten for tredjelandsstatsborgere, der har haft opholdsret efter EU-reglerne, er konstateret ophørt grundet hensynet til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed eller misbrug af rettigheder.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det af § 35, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1457 af 6. oktober 2020 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler om fri bevægelighed (EU-opholdsbekendtgørelsen) følger, at tidsbegrænset opholdsret ophører i tilfælde af 1) udvisning efter udlændingeloven af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed, 2) hvis grundlaget for udstedelsen af en persons registreringsbevis eller opholdskort var urigtigt, eller 3) hvis der er tale om misbrug af rettigheder eller svig, herunder i kraft af et proformaægteskab.

Forslaget indebærer således, at en tredjelandsstatsborger, hvis opholdsret som familiemedlem efter EU-reglerne er konstateret ophørt efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 35, stk. 2, ikke vil kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede ordning. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 7, 4. pkt.

Herudover skal forslaget ses i sammenhæng med, at det af § 10, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1700 af 23. november 2020 om gennemførelse af visse bestemmelser i udtrædelsesaftalen mellem Det Forenede Kongerige og EU for så vidt angår retten til indrejse, ophold og arbejde i Danmark (brexitbekendtgørelsen) følger, at opholdsstatus efter udtrædelsesaftalen ophører i tilfælde af udvisning, eller hvis der er tale om misbrug af rettigheder, eller den pågældende har opnået opholdsstatus i henhold til udtrædelsesaftalen ved svig, herunder i kraft af et proformaægteskab.

Forslaget indebærer således endvidere, at en tredjelandsstatsborger, hvis opholdsret efter brexitbekendtgørelsen er konstateret ophørt efter brexitbekendtgørelsens § 10, stk. 4, ikke vil kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede ordning.

Det foreslås også, at en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser i § 9 i, stk. 7, 1.-3. pkt., skal kunne opholde sig her i landet og arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse. Der stilles ikke i den forbindelse særlige krav til arbejdets karakter eller omfang. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 7, 4. pkt., og afsnit 2.2.1.

Det bemærkes, at udlændingen i tiden fra vedkommende indgiver ansøgning om opholdstilladelse, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse, ligeledes vil kunne påbegynde den uddannelse, der danner grundlag for ansøgningen om opholdstilladelse, ligesom udlændingen fortsat vil kunne deltage i uddannelsen, såfremt vedkommende på ansøgningstidspunktet allerede er påbegyndt uddannelsen.

Det foreslås også, at en ansøgning om opholdstilladelse med henblik på uddannelsesskift, jf. herved den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 5, vil skulle afvises, hvis den indgives efter udløbet af opholdstilladelsen meddelt efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, om uddannelsestilknytningsordningen eller efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 5, såfremt udlændingen tidligere har skiftet uddannelse, medmindre særlige grunde taler herimod. Særlige grunde vil eksempelvis kunne være en kortere fristoverskridelse, der skyldes alvorlig sygdom, der kan dokumenteres. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 7, 5. pkt.

Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændingenævnet, Flygtningenævnet og Udlændinge- og Integrationsministeriet på eget initiativ efter omstændighederne vil vejlede om den foreslåede uddannelsestilknytningsordning, herunder 7 dages fristen for indgivelse af ansøgning samt ansøgningsgebyret i det omfang, det fremstår nødvendigt og relevant. Det vil hovedsageligt være tilfældet i forbindelse med, at der træffes afgørelse om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse eller i forbindelse med konstatering af ophør af opholdsret efter EU-reglerne, og hvor det af sagens oplysninger fremgår, at den pågældende udlænding er optaget på eller aktuelt er under uddannelse.

Ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning og opholdstilladelse med henblik på uddannelsesskift samt forlængelse af sådanne opholdstilladelser vil skulle indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

2.2.6 Bagudrettet spor for udlændinge, der har mistet deres hidtidige opholdsgrundlag før lovens ikrafttræden

For at sikre, at udlændinge, der har mistet deres opholdsgrundlag før loven træder i kraft, men som, da de mistede opholdsgrundlaget, var optaget på eller i gang med en uddannelse inden for et område, hvor der aktuelt er mangel på arbejdskraft, også får mulighed for at fortsætte deres ophold i Danmark med henblik på at færdiggøre deres uddannelse og efterfølgende blive del af det danske arbejdsmarked, foreslås det, at den foreslåede uddannelsestilknytningsordning suppleres af et bagudrettet spor.

Det foreslås således, at der efter ansøgning skal kunne meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, til en udlænding, hvis opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (konventionsstatus, beskyttelsesstatus og midlertidig beskyttelsesstatus), § 8 (kvoteflygtninge), § 9 (familiesammenføring), § 9 b (humanitær opholdstilladelse), § 9 c, stk. 1 (ganske særlige grunde), § 9 c, stk. 2 (udsendelseshindrede), § 9 c, stk. 3 (uledsagede mindreårige), § 9 d (tidligere danske statsborgere), § 9 e (opholdstilladelse til visse udlændinge fra Kosovo-provinsen), § 9 m (medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere) eller § 9 n (medfølgende familie til udenlandske studerende) eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, er blevet nægtet forlænget eller inddraget, eller hvis opholdsret efter EU-reglerne er blevet konstateret ophørt, i perioden fra den 1. juli 2020 til og med den 30. juni 2024. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 2.

Det foreslås i § 4, stk. 2, endvidere, at det skal være en betingelse for at kunne opnå opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, at 1) udlændingen på tidspunktet, hvor opholdstilladelsen blev nægtet forlænget eller inddraget eller opholdsretten konstateret ophørt, var optaget på en uddannelse, der på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen om opholdstilladelse fører til, at udlændingen efter endt uddannelse kan varetage en arbejdsfunktion, der kan danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1, eller § 9 a, stk. 2, nr. 2, og 2) udlændingen uden at opnå nyt opholdsgrundlag har opholdt sig i Danmark siden opholdstilladelsen blev nægtet forlænget eller inddraget eller opholdsretten blev konstateret ophørt.

Det foreslås også, at den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 4, stk. 2, skal finde tilsvarende anvendelse for udlændinge, hvis opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, udløber senest den 30. juni 2024. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 3.

Forslagene indebærer, at ovennævnte udlændinge under visse betingelser vil kunne opnå opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning, selvom de pågældende har mistet deres opholdsgrundlag inden loven træder i kraft.

Det vil være en betingelse for at kunne opnå opholdstilladelse, at udlændingens oprindelige opholdstilladelse blev nægtet forlænget, inddraget eller udløb, eller at opholdsretten efter EU-reglerne blev konstateret ophørt, i perioden fra den 1. juli 2020 til den 30. juni 2024.

Det vil desuden være en betingelse, at udlændingen på tidspunktet, hvor vedkommende mistede sit hidtidige opholdsgrundlag var optaget på eller påbegyndt en uddannelse, der på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen om opholdstilladelse efter det foreslåede bagudrettede spor fører til, at udlændingen efter endt uddannelse kan varetage en arbejdsfunktion, der kan danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse efter positivlisten for personer med en videregående uddannelse eller positivlisten for faglærte. Betingelsen vil derimod ikke være opfyldt, hvis uddannelsen på det tidspunkt, hvor det oprindelige opholdsgrundlag blev nægtet forlænget, inddraget eller udløb, eller opholdsretten efter EU-reglerne blev konstateret ophørt, kunne danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse efter positivlisten for personer med en videregående uddannelse eller positivlisten for faglærte, men det ikke er tilfældet på ansøgningstidspunktet.

Det er således de stillinger, der fremgår af positivlisterne på det tidspunkt, hvor udlændingen ansøger om opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning, der er retningsgivende for, hvilke uddannelser der vil kunne danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse. Der vil kun kunne meddeles opholdstilladelse til den uddannelse, som udlændingen var optaget på eller i gang med på det tidspunkt, hvor vedkommende mistede sit hidtidige opholdsgrundlag.

Det vil for det tredje være en betingelse, at udlændingen har opholdt sig i Danmark, siden den pågældende mistede sit opholdsgrundlag, og at vedkommende i perioden ikke har opnået et nyt opholdsgrundlag. Det er i den forbindelse uden betydning, om udlændingen opholder sig i Danmark, selvom den udrejsefrist, som udlændingemyndighederne har fastsat, er udløbet, eller om udlændingen lovligt opholder sig i Danmark i medfør af en udrejsefrist, som endnu ikke er udløbet.

Det foreslås herudover, at opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, skal betinges af, at udlændingen dokumenterer, at vedkommende fortsat er optaget på eller inden for 6 måneder efter, at ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet, på ny er optaget på den uddannelse, der ligger til grund for opholdstilladelsen. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 4.

Dokumenterer udlændingen på ansøgningstidspunktet, at vedkommende fortsat er optaget på eller på ny er optaget på den pågældende uddannelse, anses betingelsen for opfyldt, og udlændingen vil således ikke inden for 6 måneder på ny skulle dokumentere at være optaget på uddannelsen, medmindre Styrelsen for International Rekruttering og Integration bliver opmærksom på oplysninger, der indikerer, at udlændingen ikke længere er optaget på uddannelsen. Kan udlændingen derimod ikke dokumentere fortsat at være optaget på eller på ny at være optaget på den pågældende uddannelse, vil udlændingens opholdstilladelse som udgangspunkt blive inddraget, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1. Der henvises til afsnit 2.2.4. Det bemærkes, at det ikke er et krav, at uddannelsen på et eventuelt senere dokumentationstidspunkt kan føre til, at udlændingen kan varetage en arbejdsfunktion, der kan danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse efter positivlisten for personer med en videregående uddannelse eller positivlisten for faglærte.

Det foreslås også, at der ikke skal kunne gives opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, hvis udlændingen omfattet af det bagudrettede spor, i perioden fra den 1. juli 2020 og indtil Styrelsen for International Rekruttering og Integration træffer afgørelse, her i landet er udvist efter udlændingeloven. Det foreslås dog samtidig, at dette ikke skal gælde, hvis udlændingen er udvist efter udlændingelovens § 25 b pga. ulovligt ophold. Der henvises til de foreslåede bestemmelser i § 4, stk. 5, 1. og 2. pkt.

Ligeledes foreslås det, at der ikke skal kunne gives opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, hvis udlændingen omfattet af det bagudrettede spor, i perioden fra den 1. juli 2020 og indtil Styrelsen for International Rekruttering og Integration træffer afgørelse, her i landet er idømt straf eller har vedtaget en bøde for overtrædelse af meldepligt efter hjemrejselovens § 12, stk. 1, eller opholdspligt efter hjemrejselovens § 13, stk. 1. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 5, 1. pkt.

Udlændinge, som har fået nægtet forlænget eller inddraget deres opholdstilladelse, og som i den forbindelse er blevet pålagt melde- og opholdspligt af Hjemrejsestyrelsen, fordi de eksempelvis ikke medvirker til deres udrejse, vil således kunne tildeles en opholdstilladelse efter den foreslåede ordning, så længe de ikke er idømt straf eller har vedtaget en bøde for overtrædelse heraf.

Det indebærer, at disse udlændinge ikke i perioden fra den 1. juli 2020 og indtil Styrelsen for International Rekruttering og Integration træffer afgørelse, må være idømt straf eller have vedtaget en bøde for overtrædelse af de pålagte kontrolforpligtelser. Det bemærkes i denne sammenhæng, at det er forudsat i bemærkningerne til hjemrejseloven, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 203 som fremsat, side 94, at sager om mellem 0-10 overtrædelser af melde- og/eller opholdspligten i 1.-2. gangstilfælde for den omhandlede persongruppe afsluttes med en advarsel.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at adgangen til at opnå opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, som udgangspunkt skal være forbeholdt udlændinge, der ikke aktivt har modarbejdet de danske myndigheders udsendelsesbestræbelser ved ikke at overholde deres opholds- og meldepligt. Udlændinge- og Integrationsministeriet finder imidlertid, at overtrædelse af opholds- og meldepligt, som alene har ført til advarsel, ikke skal være til hinder for, at en udlænding kan opnå opholdstilladelse efter den foreslåede ordning. En advarsel vil derfor ikke afskære en udlænding fra at opnå opholdstilladelse efter ordningen.

Det foreslås også, at der ikke skal kunne gives opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, hvis udlændingen omfattet af det bagudrettede spor, i perioden fra den 1. juli 2020 og indtil Styrelsen for International Rekruttering og Integration træffer afgørelse, her i landet er idømt straf eller har vedtaget en bøde efter udlændingeloven, straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller lov om våben og eksplosivstoffer m.v. Det foreslås dog samtidig, at dette ikke skal gælde, hvis udlændingen er straffet for ulovligt ophold, jf. herved udlændingelovens § 59, stk. 2. Der henvises til de foreslåede bestemmelser i § 4, stk. 5, 1. og 2. pkt.

Endelig foreslås det, at opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, skal betinges af, at udlændingen omfattet af det bagudrettede spor efter ansøgningens indgivelse ikke her i landet idømmes straf eller vedtager en bøde for overtrædelse af meldepligt efter hjemrejselovens § 12, stk. 1, eller opholdspligt efter hjemrejselovens § 13, stk. 1. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 5, 3. pkt. Bliver Styrelsen for International Rekruttering og Integration således efter, at der er meddelt opholdstilladelse, bekendt med, at udlændingen er idømt straf eller har vedtaget en bøde for overtrædelse af de pålagte kontrolforpligtelser, vil opholdstilladelsen som udgangspunkt blive inddraget, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1. Der henvises til afsnit 2.2.4. Det vil udtrykkeligt fremgå af den opholdstilladelse, som udlændingen meddeles, at opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen efter ansøgningens indgivelse ikke her i landet idømmes straf eller vedtager en bøde for overtrædelse af meldepligt efter hjemrejselovens § 12, stk. 1, eller opholdspligt efter hjemrejselovens § 13, stk. 1.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil i samarbejde med politiet udarbejde en smidig høringsprocedure med henblik på, at styrelsen og Udlændingenævnet kan få adgang til de relevante oplysninger inden for rimelig tid. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil først høre politiet, når styrelsen har konstateret, at alle øvrige betingelser for at meddele opholdstilladelse er opfyldt. Bliver Styrelsen for International Rekruttering og Integration først efter, at styrelsen har truffet afgørelse, bekendt med, at udlændingen er idømt straf eller har vedtaget en bøde efter udlændingeloven, straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller lov om våben og eksplosivstoffer m.v. i perioden fra den 1. juli 2020 og indtil afgørelsestidspunktet, vil opholdstilladelsen som udgangspunkt blive inddraget, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Dette gælder dog ikke, hvis udlændingen er straffet efter udlændingelovens § 59, stk. 2. Der henvises i øvrigt til afsnit 3 om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Meddeles udlændingen opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, vil udlændingen blive omfattet af de samme regler som andre udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse, herunder adgang til at søge om opholdstilladelse med henblik på uddannelsesskift, ligesom udlændingen vil blive meddelt et jobsøgningsophold på op til 6 måneder. Der henvises til afsnit 2.2.1-2.2.3.

Det foreslås, at en ansøgning om opholdstilladelse, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 4, stk. 2, skal afvises, hvis ansøgningen indgives efter den 1. januar 2025, medmindre særlige grunde taler herimod. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 6, 1. pkt. Særlige grunde vil eksempelvis kunne være en kortere fristoverskridelse, der skyldes alvorlig sygdom, der kan dokumenteres.

Herudover foreslås det, at ansøgning om opholdstilladelse, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 4, stk. 2, skal afvises, hvis udlændingens oprindelige opholdstilladelse blev inddraget efter udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1-3, stk. 4 eller 5, eller opholdsretten efter EU-reglerne blev konstateret ophørt grundet hensynet til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed eller misbrug af rettigheder. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 6, 2. pkt.

Forslaget indebærer, at en udlænding ikke vil kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede ordning, hvis udlændingens oprindelige opholdstilladelse blev inddraget med henvisning til svig (§ 19, stk. 2, nr. 1), udelukkelsesgrunde, hvis udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed, en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, hvis der er alvorlig grund til at antage, at udlændingen har begået forbrydelse mod freden, en krigsforbrydelse mv., jf. flygtningekonventionens artikel 1 F (§ 19, stk. 2, nr. 2), at udlændingen uden for landet er dømt for en lovovertrædelse, som her i landet kunne medføre udvisning, eller der er alvorlig grund til at antage, at udlændingen udenfor landet har begået en lovovertrædelse, som her i landet kunne medføre udvisning, eller hvis udlændingen er omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af FN eller EU (§ 19, stk. 2, nr. 3), at udlændingen er indberettet til SIS som uønsket på baggrund af omstændigheder, der her i landet kunne medføre udvisning mv. (§ 19, stk. 4), eller at en administrativ myndighed i et andet Schengenland på baggrund af omstændigheder, der her i landet kunne medføre udvisning, har truffet endelig afgørelse om udsendelse (§ 19, stk. 5).

Forslaget indebærer endvidere, at en udlænding ikke vil kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede ordning, hvis udlændingens opholdsret efter EU-reglerne blev konstateret ophørt grundet hensynet til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed eller misbrug af rettigheder.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det af § 35, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1457 af 6. oktober 2020 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler om fri bevægelighed (EU-opholdsbekendtgørelsen) følger, at tidsbegrænset opholdsret ophører i tilfælde af 1) udvisning efter udlændingeloven af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed, 2) hvis grundlaget for udstedelsen af en persons registreringsbevis eller opholdskort var urigtigt, eller 3) hvis der er tale om misbrug af rettigheder eller svig, herunder i kraft af et proformaægteskab. En udlænding, hvis opholdsret efter EU-reglerne er konstateret ophørt efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 35, stk. 2, vil således ikke kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede ordning.

Herudover skal forslaget ses i sammenhæng med, at det af § 10, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1700 af 23. november 2020 om gennemførelse af visse bestemmelser i udtrædelsesaftalen mellem Det Forenede Kongerige og EU for så vidt angår retten til indrejse, ophold og arbejde i Danmark (brexitbekendtgørelsen) følger, at opholdsstatus efter udtrædelsesaftalen ophører i tilfælde af udvisning, eller hvis der er tale om misbrug af rettigheder, eller den pågældende har opnået opholdsstatus i henhold til udtrædelsesaftalen ved svig, herunder i kraft af et proformaægteskab. En udlænding, hvis opholdsret efter EU-reglerne er konstateret ophørt efter brexitbekendtgørelsens § 10, stk. 4, vil således heller ikke kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede ordning.

Det foreslås også, at en udlænding, der er omfattet af det bagudrettede spor, og hvis ansøgning indgives i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 6, 1. pkt., dvs. senest den 1. januar 2025, skal have ret til at opholde sig her i landet og arbejde i tiden indtil, der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 6, 3. pkt. Tillades ansøgningen indgivet, vil udlændingen således få ret til at arbejde under sagens behandling.

Som det fremgår af afsnit 2.2.3, vil en udlænding, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning, skulle betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, jf. herved den foreslåede ændring af § 9 h, stk. 1.

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser efter de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 4, stk. 2, 3, 5 og 6, vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Det bemærkes, at udlændingelovens almindelige regler, herunder regler om fastsættelse af udrejsefrist, processuelt ophold og opsættende virkning, i øvrigt vil finde anvendelse.

3 Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Behandling af personoplysninger er reguleret af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Det følger således af § 28, stk. 1, 1. pkt., i forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014, som ændret ved lov nr. 503 af 23. maj 2018 om ændring af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger, lov om massemediers informationsdatabaser og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen samt medieansvarslovens anvendelse på offentligt tilgængelige informationsdatabaser m.v.), at for manuel videregivelse af oplysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvaltningsmyndighed gælder reglerne i databeskyttelseslovens §§ 6-8 og 10 og § 11, stk. 1, og i artikel 5, stk. 1, litra a-c, artikel 6, artikel 7, stk. 3, 1. og 2. pkt., artikel 9 og 10 og artikel 77, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen, jf. databeskyttelseslovens § 2, stk. 1.

Det fremgår af forvaltningslovens § 28, stk. 1, 2. pkt., at for videregivelse af personoplysninger til en anden forvaltningsmyndighed, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, finder reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven anvendelse, medmindre videregivelsen er reguleret af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger.

Forslaget om et bagudrettet spor for udlændinge, der har mistet deres hidtidige opholdsgrundlag før lovens ikrafttræden, indebærer, at der vil skulle ske udveksling af personoplysninger, herunder navn, cpr.nr. og oplysninger om strafbare forhold, mellem Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændingenævnet og politiet med henblik på, at udlændingemyndighederne i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning kan kontrollere, om de foreslåede betingelser i lovforslagets § 4, stk. 5, 1., 2. og 3. pkt., er opfyldt. De foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 4, stk. 5, 1., 2. og 3. pkt., vil dermed indebære, at der behandles personoplysninger om navn, cpr.nr. og strafbare forhold.

Herudover vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration som led i deres generelle kontrolindsats, der skal sikre, at en udlænding fortsat lever op til betingelserne for sin opholdstilladelse, kunne foretage stikprøvekontrol af, hvorvidt betingelsen i den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 5, 3. pkt., er opfyldt, dvs. hvorvidt en udlænding efter ansøgningens indgivelse er idømt straf eller har vedtaget en bøde for overtrædelse af melde-pligt efter hjemrejselovens § 12, stk. 1, eller opholdspligt efter hjemrejselovens § 13, stk. 1. Kontrolsager rejses som udgangspunkt af Styrelsen for International Rekruttering og Integration af egen drift, eller såfremt der til styrelsen bliver indberettet oplysninger, der giver anledning til at kontrollere, hvorvidt en konkret udlænding fortsat opfylder betingelserne for den pågældendes opholdstilladelse.

Den behandling af personoplysninger, herunder oplysninger om navn, cpr.nr. og strafbare forhold, som den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 4, stk. 5, 3. pkt., vil foranledige, vil medføre, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændingenævnet og politiet skal behandle personoplysningerne inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, jf. forvaltningslovens § 28, stk.1.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, at Styrelsen for International Rekruttering og Integrations og Udlændingenævnets behandling af ikke-følsomme personoplysninger om udlændinge samt oplysninger om strafbare forhold i forbindelse med ansøgningen og efterfølgende kontrol, er omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e. Der er herved lagt vægt på, at behandlingen af de nævnte oplysninger er nødvendige for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations og Udlændingenævnets offentlige myndighedsudøvelse, som led i behandlingen af ansøgninger om opholdstilladelser, forlængelse af opholdstilladelse, stikprøvekontrol samt behandling af klagesager omfattet af den foreslåede uddannelsestilknytningsordning i medfør af lovforslagets § 4, stk. 2.

Det er endvidere vurderingen, at videregivelse af udlændingens cpr-nummer til politiet med henblik på at identificere udlændingen i Kriminal-registeret er omfattet af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1.

For så vidt angår politiets videregivelse af enkeltstående oplysninger fra Kriminalregisteret bemærkes det, at videregivelse af personoplysninger til Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet er omfattet af § 22, nr. 5 og 6, i bekendtgørelse nr. 1860 af 23. september 2021 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister.

Det bemærkes, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet vil iagttage oplysningspligten i henholdsvis ansøgningsprocessen og klageprocessen, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 13, stk. 1-2 og artikel 14, stk. 1-2, hvor udlændingemyndighederne blandt andet vil oplyse udlændingen om, at udlændingemyndighederne i forbindelse med behandlingen af deres ansøgning om opholdstilladelse og efterfølgende kontrol, kan indhente oplysninger om strafbare forhold fra Kriminalregisteret uden udlændingens samtykke. Det bemærkes endvidere, at de omhandlede myndigheder ved den behandling af personoplysninger, som er nødvendig for sagsoplysningen i disse sager, vil skulle overholde de generelle principper for behandling af personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal endelig bemærke, at udlændingen, jf. forvaltningslovens § 29, stk. 2, nr. 1, ved indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter det foreslåede bagudrettede spor, vil skulle samtykke til, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration i forbindelse med deres behandling af ansøgningen indhenter oplysninger fra Kriminalregistret for at tage stilling til, om betingelserne i de foreslåede bestemmelser i § 4, stk. 5, 1. og 2. pkt., er opfyldt.

Samtidig vil udlændingen, jf. forvaltningslovens § 29, stk. 2, nr. 1, skulle samtykke til, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration i forbindelse med deres behandling af ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelse efter det foreslåede bagudrettede spor indhenter oplysninger fra Kriminalregistret for at verificere, at udlændingen overholder betingelsen i den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 5, 3. pkt.

Det fremgår således af forvaltningslovens § 29, stk. 1, at i sager, der rejses ved ansøgning, må oplysninger om ansøgerens rent private forhold ikke indhentes fra andre dele af forvaltningen eller fra en anden forvaltningsmyndighed. Det følger af forvaltningslovens § 29, stk. 2, at dette ikke gælder, hvis 1) ansøgeren har givet samtykke hertil, 2) andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller 3) særlige hensyn til ansøgeren eller tredjemand klart overstiger ansøgerens interesse i, at oplysningen ikke indhentes.

Det følger af bemærkningerne til forvaltningslovens § 29, jf. lov nr. 571 af 19. december 1985, jf. Folketingstidende 1985-86, tillæg A, L 4 som fremsat, spalte 175, at uden for bestemmelsen falder sager, der rejses på myndighedens eget initiativ eller på initiativ af andre, f.eks. efter anmeldelse. Det følger endvidere af bemærkningerne, at bestemmelsen alene angår sager, der i traditionel forstand rejses ved ansøgning.

De foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 4, stk. 5, 1., 2. og 3. pkt., vil dermed indebære, at der behandles personoplysninger om navn, cpr.nr. og strafbare forhold, som falder inden for anvendelsesområdet af forvaltningslovens § 29, stk. 2, nr. 1. Samtykket efter § 29, stk. 2, nr. 1, er en garantiforskrift, der sikrer, at en ansøger får indflydelse på, hvilke oplysninger om vedkommendes rent private forhold der inddrages i en sag, som den pågældende har rejst ved ansøgning. Samtykket er således ikke behandlingsgrundlaget, der udgøres af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Samtykker ansøgeren ikke til, at oplysningerne kan indhentes, vil ansøgningen om opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning ikke kunne imødekommes, hvilket Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil skulle gøre ansøger opmærksom på i forbindelse med sagens forberedelse.

Det bemærkes, at det er vurderingen, at den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 4, stk. 5, 3. pkt., i tilfælde, hvor der foretages stikprøvekontrol efter meddelelse af opholdstilladelse, vil falde uden for anvendelsesområdet for forvaltningslovens § 29, idet sagen ikke længere vil have karakter af en ansøgningssag.

4 Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslagets del om etablering af ny uddannelsestilknytningsordning, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, medfører, at der kan meddeles opholdstilladelse til visse udlændinge, som mister eller har mistet deres hidtidige opholdsgrundlag, og som på tidspunktet herfor var optaget på eller i gang med en fuldtidsuddannelse, der på ansøgningstidspunktet fører til, at udlændingen efter endt uddannelse kan varetage en arbejdsfunktion, der kan danne grundlag for meddelelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten for personer med en videregående uddannelse) eller 2 (positivlisten for faglært).

En udlænding, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning, vil være berettiget til SU og betalt uddannelse, hvis de havde ret hertil inden, de mistede deres oprindelige opholdsgrundlag. Lovforslaget skønnes på den baggrund at medføre offentlige merudgifter til udbetaling af SU og taxameter på 1,8-3,0 mio. kr. årligt på Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Det lægges til grund for udgifterne, at ordningen vil gælde for en meget begrænset gruppe.

En udlænding, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning eller som indgiver ansøgning om opholdstilladelse med henblik på uddannelsesskift, jf. herved de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 i, stk. 4 og 5, vil være omfattet af de gældende regler for modtagelse af kontanthjælpsydelser, hvis de opholder sig lovligt her i landet og ikke kan forsørge sig selv. Det vurderes, at der er tale om en meget begrænset gruppe, som kun i en kortere periode på højest et halvt år vil kunne modtage denne ydelse. På baggrund heraf vurderes de offentlige merudgifter til udbetaling af ydelser på Udlændinge- og Integrationsministeriets område at være begrænsede.

Lovforslaget vil endvidere medføre begrænsede merudgifter for Styrelsen for International Rekruttering og Integration i størrelsesordenen 0,1 mio. kr. årligt fra 2024 og frem til sagsbehandling som følge af ordningen. Udgifterne gebyrfinansieres inden for den eksisterende gebyrstruktur.

Lovforslagets elementer om høring af Rigspolitiet i forbindelse med, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration behandler en ansøgning om opholdstilladelse og den efterfølgende stikprøvekontrol, forventes at medføre begrænsede merudgifter for Rigspolitiet, som kan henføres til sagsbehandling. De økonomiske konsekvenser afholdes inden for Justitsministeriets eksisterende økonomiske ramme.

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner.

Lovforslaget skønnes samlet at være udgiftsneutralt for det offentlige. De merudgifter, som forslaget skønnes at medføre, forventes at blive modsvaret af merindtægter fra arbejdsudbud for udlændinge, som benytter ordningen og enten er optagede på eller i gang med en uddannelse.

Lovforslaget vurderes at følge principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

5 Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6 Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

7 Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

8 Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9 Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10 Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. februar 2024 til den 12. marts 2024 (12 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, AC Akademikerne, Amnesty International, Ankestyrelsen, AOF Danmark, Asylret, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Bedsteforældre for Asyl, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, CEPOS, CEVEA, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danske Shipping- og Havnevirksomheder, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), Dansk Erhverv, Danske Erhvervsakademier, Danske Handicaporganisationer (DSI), Danske Havne, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Lederne, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Industri, Danske HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Dansk Metal, DFUNK - Dansk Flygtningehjælps Ungdom, Danske Regioner, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Danske SOSU-skoler - Lederne, Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne, Danske Studerendes Fællesråd, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Danske Universiteter, Danske Professionshøjskoler, Dataetisk Råd, Datatilsynet, DEA, Det Centrale Handicapråd, De Danske Sprogcentre, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Nationale Integrationsråd, DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur, Domstolsstyrelsen, DJØF, Etnisk Ung, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Flygtningenævnet, FOA, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Frie Funktionærer, Færøernes landsstyre, GLS-A, Handels, Transport og Serviceerhvervene, HK/Danmark, HK/Kommunal, HK Privat, HORESTA, Håndværksrådet, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, International Community/Erhvervs Aarhus, Journalistforbundet, Kirkernes Integrationstjeneste, KL - Kommunernes Landsforening, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommunale Velfærdschefer, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kommunernes Revision/BDO, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Ledernes Hovedorganisation, Maritime Uddannelser, Mellemfolkeligt Samvirke, Mino Danmark, Mødrehjælpen, Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre), Next, OMEP, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (tidl. Fredsfonden), PROSA, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, samtlige byretter, Socialchefforeningen, SOS Racisme, STAR, Studievalg Danmark, Tekniq, Trykkefrihedsselskabet, Rådet for Socialt Udsatte, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet, Udlændingenævnet, UNHCR, Ungdommens Røde Kors, Work-live-stay Southern Denmark, Ægteskab uden grænser, Ældre Sagen, 3F og 3F Privat Service, Hotel og Restauration (3F PSHR).

Den korte høringsfrist skal ses i sammenhæng med regeringens ønske om at fremsætte lovforslaget i folketingssamlingen 2023/24, således at den foreslåede uddannelsestilknytningsordning kan træde i kraft den 1. juli 2024.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 2, 1. pkt., at opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager blandt andet betinges af, at det medfølgende familiemedlem ikke uden arbejdstilladelse samtidig arbejder for samme virksomhed som den udenlandske arbejdstager. Arbejder det medfølgende familiemedlem i strid med denne betingelse, kan vedkommendes opholdstilladelse inddrages, jf. herved udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 18.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 2. pkt., at opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse er betinget af, at personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen ikke mere end en gang får opholdstilladelsen inddraget grundet manglende overholdelse af kravet om arbejdstilladelse ved arbejde for samme virksomhed som den udenlandske arbejdstager. Inddrages det medfølgende familiemedlems opholdstilladelse mere end en gang, kan den udenlandske arbejdstagers opholdstilladelse inddrages, jf. herved udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 12.

Ved en fejl henvises der i udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 2. pkt., til udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 17, i stedet for til § 19, stk. 1, nr. 18.

Med ændringen af § 9 a, stk. 4, 2. pkt., foreslås det at ændre henvisningen til »§ 19, stk. 1, nr. 17« til »§ 19, stk. 1, nr. 18«.

Med forslaget rettes der op på fejlhenvisningen. Det bemærkes, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke har haft sager, hvor styrelsen har skullet tage stilling til, om en udenlandsk arbejdstager skulle have opholdstilladelsen inddraget, fordi betingelsen i udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 2. pkt., ikke har været opfyldt. Fejlhenvisningen har således ikke haft betydning i praksis.

Til nr. 2

Udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 3. pkt., giver blandt andet udlændinge, som har afsluttet visser typer af uddannelser i Danmark, og som efterfølgende har fået et ansættelsestilbud, adgang til efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af ansættelsestilbuddet at opholde sig her i landet og arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om der kan meddeles opholdstilladelse.

Med ændringen af § 9 a, stk. 11, 3. pkt., foreslås det at ændre henvisningen til »§ 9 i, stk. 12« til »§ 9 i, stk. 14«.

Der er tale om en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslagene om at indsætte et nyt stk. 4, 5 og 7 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og 7, og forslaget om at ophæve den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, hvorefter § 9 i, stk. 12, bliver § 9 i, stk. 14.

Til nr. 3

Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 5, at udlændingen senest samtidig med indgivelse af ansøgning, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, skal betale et gebyr for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt. (studerende), stk. 2 (ph.d.-studerende), stk. 3 (autorisationsophold) og stk. 12 (jobsøgningsophold).

Med ændringen af § 9 h, stk. 1, nr. 5, foreslås det at ændre henvisningen til »stk. 2, 3 og 12« til »stk. 2-5 og 14«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, hvorefter en udlænding skal kunne meddeles opholdstilladelse efter en ny uddannelsestilknytningsordning, og den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 5, hvorefter en udlænding skal kunne meddeles opholdstilladelse med henblik på uddannelsesskift. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6.

Forslaget indebærer, at en udlænding, der søger opholds- og arbejdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 i, stk. 4 og 5, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, senest samtidig med ansøgningens indgivelse vil skulle betale et gebyr. Det svarer til, hvad der gælder for øvrige ansøgninger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 (studerende), stk. 2. (ph.d.-studerende) og stk. 3 (autorisationsophold) og stk. 12 (jobsøgningsophold).

Gebyret for at søge opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 3 og 12, er pr. 1. januar 2024 fastsat til 2.490 kr., jf. § 5, stk. 3, nr. 2, i gebyrbekendtgørelsen.

Det bemærkes, at tyrkiske statsborgere omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet vil være fritaget for betaling af gebyr.

Forslaget er endvidere en konsekvensændring. Forslaget skal således også ses i sammenhæng med forslagene om at indsætte et nyt stk. 4, 5 og 7 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og 7, og forslaget om at ophæve den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, hvorefter § 9 i, stk. 12, bliver § 9 i, stk. 14.

Til nr. 4

Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 7, at en udlænding, der får afvist en gebyrpålagt ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag end manglende gebyrbetaling, skal have tilbagebetalt gebyret fratrukket et beløb. Beløbet udgør 960 kr. i 2024-niveau, jf. gebyrbekendtgørelsens § 8, stk. 2, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 7 og 17. Det gælder blandt andet for en udlænding, der får afvist en ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse på baggrund af studie som følge af ulovligt ophold, jf. herved udlændingelovens § 9 i, stk. 4 og 5.

Med ændringen af § 9 h, stk. 7, foreslås det at ændre henvisningen til »§ 9 i, stk. 4 og 5« til »§ 9 i, stk. 6, 7 og 8«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, hvorefter en udlænding skal kunne meddeles opholdstilladelse efter en ny uddannelsestilknytningsordning, og den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 5, hvorefter en udlænding skal kunne meddeles opholdstilladelse med henblik på uddannelseskift. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6.

Afvisning af en ansøgning efter de foreslåede bestemmelser i § 9 i, stk. 4 og 5, foreslås reguleret i den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 7. Som konsekvens heraf foreslås det at indsætte en henvisning til den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 7, i udlændingelovens § 9 h, stk. 7.

Forslaget indebærer, at en udlænding, der efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 7, får afvist en gebyrpålagt ansøgning om opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 i, stk. 4 og 5, skal have tilbagebetalt gebyret fratrukket et beløb på 960 kr. (i 2024-niveau). Dette svarer til, hvad der i øvrigt gælder for ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af studie.

Forslaget er endvidere en konsekvensændring. Forslaget skal således også ses i sammenhæng med forslagene om at indsætte et nyt stk. 4, 5 og 7 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og 7, hvorefter § 9 i, stk. 4 og 5, bliver § 9 i, stk. 6 og 8.

Til nr. 5

Udlændingelovens § 9 h, stk. 13, regulerer spørgsmålet om gebyrbetaling for indgivelse af ansøgninger om arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 12.

Med ændringen af § 9 h, stk. 13, foreslås det at ændre henvisningen til »§ 9 i, stk. 12« til »§ 9 i, stk. 14«.

Der er tale om en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslagene om at indsætte et nyt stk. 4, 5 og 7 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og 7, og forslaget om at ophæve den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, hvorefter § 9 i, stk. 12, bliver § 9 i, stk. 14.

Til nr. 6

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 4, at en udlænding, der i dag er optaget på eller er påbegyndt en uddannelse, og som mister sit opholdsgrundlag, har yderst begrænsede muligheder for at indgive ansøgning om og opnå opholdstilladelse med henblik på at færdiggøre uddannelsen.

Med udlændingelovens § 9, i, stk. 4, 1. pkt., foreslås det, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis opholdstilladelse efter §§ 7-9, 9 b, § 9 c, stk. 1-3, §§ 9 d, 9 e, 9 m eller 9 n eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, nægtes forlænget eller inddrages, eller hvis opholdsret efter EU-reglerne konstateres ophørt, når udlændingen på tidspunktet for afgørelsen er optaget på en fuldtidsuddannelse, der på ansøgningstidspunktet fører til, at udlændingen efter endt uddannelse kan varetage en arbejdsfunktion, der kan danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1 eller 2.

Forslaget indebærer, at der indføres en ny opholdsordning, hvorefter der efter ansøgning vil kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (konventionsstatus, beskyttelsesstatus og midlertidig beskyttelsesstatus), § 8 (kvoteflygtninge), § 9 (familiesammenføring), § 9 b (humanitær opholdstilladelse), § 9 c, stk. 1 (ganske særlige grunde), § 9 c, stk. 2 (udsendelseshindrede), § 9 c, stk. 3 (uledsagede mindreårige), § 9 d (tidligere danske statsborgere), § 9 e (opholdstilladelse til visse udlændinge fra Kosovo-provinsen), § 9 m (medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere) eller § 9 n (medfølgende familie til udenlandske studerende, herunder medfølgende familie til greencardhavere) eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, nægtes forlænget eller inddrages, eller hvis opholdsret efter EU-reglerne konstateres ophørt, når udlændingen på tidspunktet for afgørelsen er optaget på en fuldtidsuddannelse, der på ansøgningstidspunktet fører til, at udlændingen efter endt uddannelse kan varetage en arbejdsfunktion, der kan danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten for personer med en videregående uddannelse) eller 2 (positivlisten for faglærte).

Forslaget indebærer, at udlændingen på tidspunktet, hvor vedkommendes oprindelige opholdstilladelse nægtes forlænget eller inddrages, skal være optaget på en fuldtidsuddannelse for at kunne opnå opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4. Er det både muligt at tage den pågældende uddannelse på fuld- og deltid, vil det være en betingelse for at opnå opholdstilladelse efter den foreslåede ordning, at udlændingen tager uddannelsen som en fuldtidsuddannelse. Det bemærkes, at en udlænding, der følger sin uddannelse på nedsat tid, fordi vedkommende samtidig er delvist sygemeldt, og dette er dokumenteret, vil blive anset for at være fuldtidsstuderende. Tilsvarende vil en udlænding, der pga. handicap følger sin uddannelse på nedsat tid, og dette er dokumenteret, blive anset for at være fuldtidsstuderende. Enkeltfag anses ikke for at være en fuldtidsuddannelse. Den foreslåede ordning vil gælde for uddannelser, der er godkendt af en statslig myndighed. Herudover vil den foreslåede ordning omfatte uddannelser, som ikke er godkendt af en statslig myndighed, men som udbydes på en statsligt godkendt uddannelsesinstitution under statsligt tilsyn, når der foreligger en gyldig vejledende udtalelse fra Danmarks Evalueringsinstitut om, at den pågældende uddannelse vurderes at have et acceptabelt indholdsmæssigt kvalitetsniveau.

Forslaget indebærer endvidere, at det alene er uddannelser, der på ansøgningstidspunktet fører til, at udlændingen efter endt uddannelse kan varetage en arbejdsfunktion, der kan danne grundlag for en opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte eller positivlisten for personer med en videregående uddannelse, der vil kunne føre til opholdstilladelse efter den foreslåede ordning. Der henvises til afsnit 2.1.6 i de almindelige bemærkninger.

Det er de stillinger, der fremgår af positivlisterne på det tidspunkt, hvor en udlænding ansøger om opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning, der er retningsgivende for, hvilke uddannelser, der vil kunne danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse. Det er således uden betydning for udlændingens opholdstilladelse, hvis en stillingsbetegnelse efter ansøgningens indgivelse tages af positivlisterne, fordi der ikke længere er mangel på den pågældende arbejdskraft.

Efter det foreslåede vil det påhvile udlændingen at dokumentere, hvilken uddannelse vedkommende var optaget på og eventuelt påbegyndt, på tidspunktet, hvor vedkommendes opholdsgrundlag blev nægtet forlænget eller inddraget eller opholdsret blev konstateret ophørt. Det vil endvidere påhvile udlændingen at dokumentere, at pågældende fortsat er optaget på og eventuelt påbegyndt uddannelsen på tidspunktet, hvor der indgives ansøgning om opholdstilladelse. Dokumentationen kan f.eks. være i form af optagelsesbrevet fra udlændingens uddannelsessted eller en bekræftelse fra uddannelsesstedet på, at den pågældende udlænding er indskrevet og studieaktiv på uddannelsen. Finder Styrelsen for International Rekruttering og Integration på baggrund af den fremsendte dokumentation det ikke sandsynliggjort, at udlændingen er optaget på eller eventuelt påbegyndt en uddannelse, f.eks. fordi et optagelsesbrev er mere end 6 måneder gammelt og konkret vurderes at være uaktuelt, vil styrelsen kunne anmode udlændingen om at fremsende nyere dokumentation. Udlændingen vil skulle være endeligt optaget på uddannelsen, hvorfor en betinget optagelse ikke vil være tilstrækkelig til at kunne opnå opholdstilladelse efter den foreslåede ordning.

Hvorvidt en uddannelse fører til, at den pågældende udlænding kan varetage en stilling, der fremgår af positivlisten for personer med en videregående uddannelse eller positivlisten for faglærte, vil bero på Styrelsen for International Rekruttering og Integrations konkrete og individuelle vurdering af de kompetencer, der opnås på en given uddannelse, sammenholdt med hvilke stillinger, der på ansøgningstidspunktet fremgår af positivlisterne. Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan til brug for denne vurdering f.eks. benytte den nationale informations- og vejledningsportal, der hjælper uddannelsessøgende til at træffe kvalificerede og informerede uddannelsesvalg (UddannelsesGuiden).

Nogle uddannelser vil i praksis kunne føre til, at udlændingen kan varetage flere typer af stillinger. F.eks. kan erhvervsuddannelsen inden for kontor (kontoruddannelsen) være relevant for jobbet som kontormedhjælper, advokatsekretær, receptionist og regnskabsmedarbejder, alt efter hvilket speciale, der vælges undervejs i uddannelsen. Tilsvarende kan flere stillinger varetages af personer med forskellige uddannelser. F.eks. kan både professionsbacheloruddannelsen inden for webudvikling og kandidatuddannelsen inden for webkommunikation være relevante for stillingen som webudvikler. Det bemærkes, at der ikke kan meddeles opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte, hvis den tilbudte stilling er omfattet af positivlisten for personer med en videregående uddannelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1.

En udlænding, der er optaget på eller påbegyndt en akademisk bacheloruddannelse på tidspunktet, hvor vedkommende mister sit opholdsgrundlag, vil også efter en konkret og individuel vurdering kunne opnå opholdstilladelse efter den foreslåede ordning, hvis den stilling, som den pågældende kan varetage efter at have afsluttet det samlede uddannelsesforløb (bachelor- og kandidatuddannelse), er på positivlisten for personer med en videregående uddannelse. Det skyldes, at en relevant akademisk bacheloruddannelse er grundlag for videreuddannelse på en kandidatuddannelse. Er eksempelvis stillingen som læge på positivlisten for personer med en videregående uddannelse, vil en udlænding, der er påbegyndt bacheloruddannelsen i medicin på tidspunktet, hvor vedkommendes opholdstilladelse nægtes forlænget eller inddrages, således kunne opnå opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, selvom pågældende ikke vil kunne varetage stillingen som læge, hvis vedkommende kun har afsluttet bacheloruddannelsen i medicin.

Det foreslås samtidig at ændre studiebekendtgørelsen, således at Styrelsen for International Rekruttering og Integration efter en konkret og individuel vurdering vil kunne meddele afslag på opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning, hvis der er en vis formodning for, at udlændingens intention ikke er at studere i Danmark. Det kan f.eks. være, hvis en udlænding først søger og bliver optaget på en relevant uddannelse efter, at vedkommende er blevet bekendt med, at udlændingemyndighederne har igangsat en sag med henblik på at vurdere, om udlændingens opholdstilladelse skal inddrages, uden at dette dog i sig selv fører til, at der er en formodning for, at udlændingens intention ikke er at studere i Danmark. Er udlændingen påbegyndt uddannelsen på tidspunktet, hvor udlændingens opholdstilladelse nægtes forlænget eller inddrages, vil det som alt overvejende udgangspunkt blive lagt til grund, at udlændingens intention er at studere i Danmark. Det kan dog i den forbindelse være et moment, der taler for, at udlændingens intention ikke er at studere i Danmark, at udlændingen på tidspunktet, hvor vedkommende søger opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning uden nærmere begrundelse er væsentlig forsinket på uddannelsen. Skyldes forsinkelsen eksempelvis sygdom, der er dokumenteret, og er udlændingen fortsat indskrevet på uddannelsen, er dette et moment, der taler for, at udlændingens intention er at studere. Det vil i alle tilfælde bero på en konkret og individuel vurdering, om der er en vis formodning for, at udlændingens intention ikke er at studere i Danmark.

Med udlændingelovens § 9, i, stk. 4, 2. pkt., foreslås det, at den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 4, 1. pkt., skal finde tilsvarende anvendelse for udlændinge, hvis opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, udløber.

Forslaget indebærer, at en udlænding, hvis opholdstilladelse efter de nævnte love udløber, vil kunne meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, 1. pkt., om uddannelsestilknytningsordningen, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Det bemærkes, at opholdstilladelser meddelt efter særlovene udløber senest henholdsvis den 30. november 2025 (særloven for evakuerede afghanere) og den 17. marts 2025 (Ukraine-særloven).

Med udlændingelovens § 9, i, stk. 5, foreslås det, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 i, stk. 4 eller 5, og som er optaget på en anden fuldtidsuddannelse, der på ansøgningstidspunktet fører til, at udlændingen efter endt uddannelse kan varetage en arbejdsfunktion, der kan danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1 eller 2.

Forslaget betyder, at en udlænding, der har opnået opholdstilladelse efter den foreslåede nye uddannelsestilknytningsordning, jf. herved den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, vil kunne opnå en ny opholdstilladelse, hvis vedkommende kan dokumentere at være blevet optaget på en anden uddannelse, der fører til, at udlændingen efter afsluttet uddannelse kan varetage en arbejdsfunktion, der kan danne grundlag for en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten for personer med en videregående uddannelse) eller nr. 2 (positivlisten for faglærte), dvs. inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Forslaget betyder endvidere, at en udlænding, der har opnået opholdstilladelse med henblik på uddannelsesskift efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 5, vil kunne søge om og opnå en ny opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 5, hvis vedkommende kan dokumentere at være blevet optaget på en anden uddannelse, der fører til, at udlændingen efter afsluttet uddannelse kan varetage en arbejdsfunktion, der kan danne grundlag for en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten for personer med en videregående uddannelse) eller 2 (positivlisten for faglærte).

Ligesom for den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, vil det være de stillinger, der fremgår af positivlisten for faglærte og positivlisten for personer med en videregående uddannelse på det tidspunkt, hvor udlændingen ansøger om opholdstilladelse med henblik på uddannelsesskift, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 5, der vil være retningsgivende for, hvilke uddannelser der vil kunne danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse.

Det foreslås samtidig at ændre studiebekendtgørelsen, således at Styrelsen for International Rekruttering og Integration i sager om uddannelsesskift efter en konkret og individuel vurdering vil kunne meddele afslag på opholdstilladelse til uddannelsesskift, hvis der er en vis formodning for, at udlændingens intention ikke er at studere i Danmark. I denne vurdering vil det indgå med betydelig vægt, hvis udlændingen har skiftet uddannelse to eller flere gange. To eller flere studieskift kan dog ikke i sig selv føre til, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil meddele et formodningsafslag. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil på baggrund af udlændingens begrundelse for studieskiftene foretage en konkret og individuel vurdering af, om der er en vis formodning for, at udlændingens intention ikke er at studere i Danmark. Der er således ikke i sig selv noget til hinder for, at en udlænding, der eksempelvis er påbegyndt sosu-hjælper uddannelsen, efterfølgende først optages på sosu-assistent uddannelsen og senere på sygeplejerskeuddannelsen, ligesom en udlænding, der f.eks. er optaget på sygeplejerskeuddannelsen efterfølgende kan optages på sosu-assistent uddannelsen og senere sosu-hjælper uddannelsen. Om der er en vis formodning for, at udlændingens intention ikke er at studere i Danmark, vil bero på en konkret og individuel vurdering.

Det bemærkes, at en udlænding, der meddeles afslag på opholdstilladelse med henblik på uddannelsesskift, og som fortsat er optaget på og eventuelt er påbegyndt den hidtidige uddannelse, vil bevare sit hidtidige opholdsgrundlag. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil således ikke inddrage det hidtidige opholdsgrundlag i tilfælde, hvor udlændingen meddeles afslag på opholdstilladelse med henblik på uddannelsesskift, medmindre udlændingen ikke længere opfylder betingelserne for sit hidtidige opholdsgrundlag, f.eks. fordi vedkommende ikke længere er studieaktiv.

Til nr. 7

Reglerne om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 i med henblik på studie er reguleret i udlændingelovens § 9 i, stk. 4. Det følger af § 9 i, stk. 4, 3. pkt., at hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, kan ansøgning ikke indgives her i landet, medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.

Med udlændingelovens § 9 i, stk. 7, 1. pkt., foreslås det, at ansøgning om opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 i, stk. 4 og 5, kun skal kunne indgives af en udlænding, der opholder sig lovligt her i landet.

En udlænding, der ikke opholder sig lovligt i Danmark, vil således ikke kunne indgive en ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning eller efter den foreslåede bestemmelse om uddannelsesskift, jf. herved de foreslåede bestemmelser i § 9 i, stk. 4 og 5. Det kan f.eks. være udlændinge, der har mistet deres opholdstilladelse ved at have begået en handling, der har ført til udvisning af Danmark. Det kan også være, hvis udlændingen har fået nægtet forlænget eller inddraget sin opholdstilladelse og i den forbindelse fået fastsat en udrejsefrist, der er udløbet.

En udlænding, der har fået fastsat en udrejsefrist til straks, fordi der, jf. udlændingelovens § 33, stk. 2, 4. pkt., foreligger påtrængende tilfælde, vil heller ikke kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede ordning. Dette gælder også, selvom udrejsefristen forlænges, jf. udlændingelovens § 33, stk. 4. Det bemærkes, at påtrængende tilfælde, jf. udlændingelovens § 33, stk. 2, 5. pkt., navnlig foreligger, når udlændingen er til fare for statens sikkerhed eller en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, når udlændingen har begået et strafbart forhold, når der er tale om svig eller en åbenbart grundløs ansøgning, eller når der er risiko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig udsendelse.

Det bemærkes, at en udlænding, der har ret til ophold i Danmark og dermed har lovligt ophold i Danmark, men som på tidspunktet for indgivelse af ansøgning fysisk opholder sig i udlandet, f.eks. fordi vedkommende er på ferie, også kan indgive ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede ordning.

Med udlændingelovens § 9 i, stk. 7, 2. pkt., foreslås det, at ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 4, 1. pkt., skal afvises, når ansøgningen indgives senere end 7 dage efter, at der i 1. eller 2. instans er truffet afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse eller om konstatering af ophør af opholdsret efter EU-reglerne, medmindre særlige grunde taler herimod.

En ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning, der indgives senere end 7 dage efter, at Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration i 1. instans eller Udlændingenævnet eller Flygtningenævnet i 2. instans har truffet afgørelse om inddragelse eller nægtelse af forlængelse eller om konstatering af ophør af opholdsretten efter EU-reglerne, vil således blive afvist, medmindre særlige grunde taler herimod. Særlige grunde vil eksempelvis kunne være en kortere overskridelse af fristen på grund af alvorlig sygdom, som kan dokumenteres.

Har en udlænding opnået opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning, og omgør Udlændingenævnet eller Flygtningenævnet efterfølgende afgørelsen om nægtelse af forlængelse eller inddragelse af udlændingens oprindelige opholdstilladelse, således at udlændingen bevarer sit oprindelige opholdsgrundlag, vil opholdstilladelsen efter uddannelsestilknytningsordningen blive inddraget, da den grundlæggende betingelse om, at udlændingens oprindelige opholdstilladelse skal være nægtet forlænget eller inddraget, ikke længere vil være opfyldt.

Det bemærkes, at afgørelser truffet af Udlændinge- og Integrationsministeren om nægtelse af forlængelse eller inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9 b (humanitær opholdstilladelse) ikke kan påklages. I sådanne tilfælde vil fristen på 7 dage derfor blive regnet fra ministeriets afgørelse.

Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændingenævnet, Flygtningenævnet og Udlændinge- og Integrationsministeriet på eget initiativ efter omstændighederne vil vejlede om den foreslåede uddannelsestilknytningsordning, herunder 7 dages fristen for indgivelse af ansøgning samt ansøgningsgebyret i det omfang, det fremstår nødvendigt og relevant. Det vil hovedsageligt være tilfældet i forbindelse med, at der træffes afgørelse om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse eller i forbindelse med konstatering af ophør af opholdsret efter EU-reglerne, og hvor det af sagens oplysninger fremgår, at den pågældende udlænding er optaget på eller aktuelt er under uddannelse.

Med udlændingelovens § 9 i, stk. 7, 3. pkt., foreslås det, at ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 4, 2. pkt., der indgives efter at udlændingens opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, er udløbet, skal afvises, medmindre særlige grunde taler herimod.

Forslaget indebærer, at en ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning vil blive afvist, hvis ansøgningen indgives efter, at en udlænding med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, er udløbet, medmindre særlige grunde taler herimod. Ansøgningen vil skulle indgives senest den dag, hvor opholdstilladelsen efter en af særlovene udløber, dvs. senest den 30. november 2025 (særloven for evakuerede afghanere) eller den 17. marts 2025 (Ukraine-særloven).

Særlige grunde, der kan begrunde, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration tager ansøgningen om opholdstilladelse under behandling, selvom opholdstilladelsen er udløbet, vil eksempelvis kunne være en kortere fristoverskridelse, der skyldes alvorlig sygdom, der kan dokumenteres.

Med udlændingelovens § 9 i, stk. 7, 4. pkt., foreslås det, at en ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, skal afvises, hvis opholdsretten efter EU-reglerne er konstateret ophørt grundet hensynet til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed eller misbrug af rettigheder.

Forslaget indebærer, at en udlænding, hvis opholdsret efter EU-reglerne er konstateret ophørt efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 35, stk. 2, ikke vil kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede ordning.

Forslaget skal således ses i sammenhæng med, at det af § 35, stk. 2, i EU-opholdsbekendtgørelsen følger, at tidsbegrænset opholdsret ophører i tilfælde af 1) udvisning efter udlændingeloven af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed, 2) hvis grundlaget for udstedelsen af en persons registreringsbevis eller opholdskort var urigtigt, eller 3) hvis der er tale om misbrug af rettigheder, eller svig, herunder i kraft af et proformaægteskab.

Forslaget indebærer endvidere, at en udlænding, hvis opholdsret efter EU-reglerne er konstateret ophørt efter brexitbekendtgørelsens § 10, stk. 4, ikke vil kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede ordning.

Forslaget skal således også ses i sammenhæng med, at det af § 10, stk. 4, i brexitbekendtgørelsen følger, at opholdsstatus efter udtrædelsesaftalen ophører i tilfælde af udvisning, eller hvis der er tale om misbrug af rettigheder, eller den pågældende har opnået opholdsstatus i henhold til udtrædelsesaftalen ved svig, herunder i kraft af et proformaægteskab.

Med udlændingelovens § 9 i, stk. 7, 5. pkt., foreslås det, at en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 4, i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser i § 9 i, stk. 7, 1.-3. pkt., må opholde sig her i landet og arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 4.

Forslaget betyder, at en udlænding, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning, vil have ret til at opholde sig her i landet og arbejde, mens Styrelsen for International Rekruttering og Integration behandler ansøgningen, hvis ansøgningen er indgivet her i landet under lovligt ophold og i overensstemmelse med 7 dages fristen.

Det er hensigten at fastsætte regler i studiebekendtgørelsens § 16, stk. 1, om, at en udlænding, der på ansøgningstidspunktet er optaget på en uddannelse men endnu ikke er påbegyndt uddannelsen, må arbejde fuldtid indtil tidspunktet, hvor udlændingen påbegynder uddannelsen, og at udlændingen fra det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder uddannelsen, må arbejde 90 timer pr. måned og fuldtid i månederne juni, juli og august. Der henvises til afsnit 2.2.1 i de almindelige bemærkninger.

Det bemærkes, at udlændingen i tiden fra vedkommende indgiver ansøgning om opholdstilladelse, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse, ligeledes vil kunne påbegynde den uddannelse, der danner grundlag for ansøgningen om opholdstilladelse, ligesom udlændingen fortsat vil kunne deltage i uddannelsen, såfremt vedkommende på ansøgningstidspunktet allerede er påbegyndt uddannelsen.

Med udlændingelovens § 9 i, stk. 7, 6. pkt., foreslås det, at ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 5, der indgives efter udløbet af opholdstilladelsen meddelt efter de foreslåede bestemmelser i § 9 i, stk. 4 eller 5, skal afvises, medmindre særlige grunde taler herimod.

Forslaget indebærer, at en ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse om opholdstilladelse med henblik på uddannelsesskift alene vil blive tilladt indgivet, hvis udlændingen har opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning eller opholdstilladelse med henblik på uddannelsesskift. Er opholdstilladelsen udløbet, vil ansøgningen blive afvist, medmindre særlige grunde taler herimod. Særlige grunde vil eksempelvis kunne være en kortere overskridelse af fristen på grund af alvorlig sygdom, som kan dokumenteres.

Til nr. 8

Reglerne om indgivelse af ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i er reguleret i § 9 i, stk. 5. Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 5, 1. pkt., at en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1 (studerende), stk. 2 (ph.d.-studerende) og stk. 3 (opholdstilladelse med henblik på at opnå autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske) skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold efter udlændingelovens § 9 i, stk. 4, 1. pkt.

Med ændringerne af § 9 i, stk. 5, der bliver stk. 8, foreslås det i 1. pkt. at ændre henvisningen til »stk. 1-3« til »stk. 1-5« og at ændre henvisningen til »stk. 4, 1. pkt.« til »stk. 6, 1. pkt.« og i 2. pkt. at ændre henvisningen til »stk. 4, 2. pkt.« til »stk. 6, 2. pkt.«.

Forslagene skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, hvorefter en udlænding skal kunne meddeles opholdstilladelse efter en ny uddannelsestilknytningsordning, og den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 5, hvorefter en udlænding skal kunne meddeles opholdstilladelse med henblik på uddannelsesskift. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6.

Forslagene skal endvidere ses i sammenhæng med, at det efter udlændingelovens § 9 i, stk. 4, 1. pkt., som udgangspunkt er en forudsætning for at kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 i, at udlændingen har lovligt ophold.

Forslagene indebærer, at en udlænding med opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 i, stk. 4 og 5, skal indgive ansøgning om forlængelse, førend opholdstilladelsen udløber, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold efter udlændingelovens § 9 i, stk. 5, 1. pkt., der med lovforslaget bliver stk. 8, 1. pkt. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for indgivelse af ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i.

Forslagene er endvidere konsekvensændringer. Forslagene skal således også ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 4 og 5 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, hvorefter § 9 i, stk. 4, bliver § 9 i, stk. 6.

Til nr. 9

Det følger af udlændingelovens § 44 e, stk. 1 og 2, at kommunalbestyrelsen og Udbetaling Danmark indberetter til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hvis en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1 (studie) eller § 9 i, stk. 2, nr. 2 (ulønnede ph.d.-studerende), modtager offentlig hjælp til forsørgelse fra kommunen eller Udbetaling Danmark under opholdet her i landet.

Det følger af studiebekendtgørelsens § 7, stk. 1, at blandt andet en opholdstilladelse efter studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1 (studie), og studiebekendtgørelsens § 1, stk. 3, nr. 2, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 2, nr. 2 (ulønnet ph.d.-studerende) er betinget af, at udlændingens forsørgelse er sikret gennem egne midler, stipendium, studielån eller lignende.

Med udlændingelovens § 9 i, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., foreslås det, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 (studie) og stk. 2, nr. 2 (ulønnet ph.d.-studerende), skal betinges af, at udlændingen ikke modtager offentlig hjælp til forsørgelse under sit ophold her i landet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med udlændingelovens § 44 e, stk. 1 og 2, og studiebekendtgørelsens § 7, stk. 1.

Med forslaget kommer indholdet af studiebekendtgørelsens § 7 således til at fremgå af udlændingeloven. Der henvises til afsnit 2.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 7, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1-3, herunder om dokumentation for bestået anerkendt sprogtest og oprettelse af en spærret konto med et beløb svarende til op til 1 års ydelser i form af statens uddannelsesstøtte som betingelse for opholdstilladelse.

Med ændringen af § 9 i, stk. 7, foreslås det at ændre henvisningen til »stk. 1-3« til »stk. 1-5«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, hvorefter en udlænding skal kunne meddeles opholdstilladelse efter en ny uddannelsestilknytningsordning, og den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 5, hvorefter en udlænding skal kunne meddeles opholdstilladelse med henblik på uddannelsesskift. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6.

Forslaget indebærer, at udlændinge- og integrationsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 i, stk. 4 og 5. Der henvises til afsnit 2.2.1-2.2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 8, at udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling med uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om studieaktivitet for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på at deltage i en professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse her i landet.

Det foreslås, at § 9 i, stk. 8, ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at bestemmelsen i § 9 i, stk. 8, blev indsat i udlændingeloven ved lov nr. 1511 af 27. december 2009. Bestemmelsen trådte i kraft den 1. januar 2010.

Bemyndigelsesbestemmelsen er aldrig udmøntet, ligesom der er ikke planer om at udmønte den. Det foreslås derfor af ordenshensyn, at bestemmelsen udgår af udlændingeloven.

Til nr. 12

Udlændingelovens § 9 i, stk. 9, regulerer, hvornår Danmarks Evalueringsinstitut til brug for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser om meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, afgiver en vejledende udtalelse om indhold og kvalitet af en række typer af uddannelser, der er oplistet i bestemmelsen.

Med ændringen af § 9 i, stk. 9, foreslås det at ændre henvisningen til »stk. 7« til »stk. 10«.

Forslaget er en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 4, 5 og 7 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og 7, hvorefter § 9 i, stk. 7, bliver § 9 i, stk. 10.

Til nr. 13

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 10, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter nærmere regler om Danmarks Evalueringsinstituts udtalelser efter udlændingelovens § 9 i, stk. 9, herunder om anmodninger og om den anmodende institutions betaling til dækning af Danmarks Evalueringsinstituts udgifter i forbindelse med udtalelser.

Med ændringen af § 9 i, stk. 10, foreslås det at ændre henvisningen til »stk. 9« til »stk. 11«.

Forslaget er en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslagene om at indsætte et nyt stk. 4, 5 og 7 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og 7, og forslaget om at ophæve den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, hvorefter § 9 i, stk. 9, bliver § 9 i, stk. 11.

Det bemærkes, at »Ministeren for børn, undervisning og ligestilling« i forbindelse med udstedelse af den næste bekendtgørelse af udlændingeloven vil blive ændret til »Børne- og undervisningsministeren«.

Til nr. 14

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 11, 1. pkt., at en udlænding, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 2 eller 12, og som efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse har indgivet ansøgning om arbejdstilladelse uden begrænsning efter udlændingelovens § 9 i, stk. 12, må arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles arbejdstilladelse.

Med ændringerne af § 9 i, stk. 11, 1. pkt. foreslås det at ændre henvisningen til »eller 12« til »eller 14» og to steder at ændre henvisningen til »stk. 12« til »stk. 14«.

Der er tale om konsekvensændringer. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslagene om at indsætte et nyt stk. 4, 5 og 7 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og 7, og forslaget om at ophæve den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, hvorefter § 9 i, stk. 12, bliver § 9 i, stk. 14.

Til nr. 15

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 12, at der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse til en udlænding med henblik på, at denne kan søge beskæftigelse efter afslutning af en uddannelse, der har dannet grundlag for en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 eller 2.

Med ændringen af § 9 i, stk. 12, foreslås det at ændre henvisningen til »stk. 1 eller 2« til »stk. 1, 2, 4 eller 5«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, hvorefter en udlænding skal kunne meddeles opholdstilladelse efter en ny uddannelsestilknytningsordning, og den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 5, hvorefter en udlænding skal kunne meddeles opholdstilladelse med henblik på uddannelsesskift. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6.

Det foreslås således, at en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter uddannelsestilknytningsordningen, jf. den foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, eller med henblik på uddannelsesskift, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 5, samtidig skal meddeles opholdstilladelse for højst 6 måneder med henblik på at søge beskæftigelse her i landet efter afslutning af uddannelsen. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i og afslutte en videregående uddannelse, som ikke er godkendt af en statslig myndighed, men hvor der alene foreligger en udtalelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), jf. herved studiebekendtgørelsens § 1, stk. 2. Studiebekendtgørelsens § 5 vil blive ændret i overensstemmelse hermed. Jobsøgningsopholdet vil blive meddelt efter studiebekendtgørelsens § 5, stk. 1, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 12.

En udlænding, der finder beskæftigelse i jobsøgningsperioden, vil kunne påbegynde beskæftigelsen i det omfang, at den er i overensstemmelse med udlændingens hidtidige arbejdstilladelse, dvs. ansættelse indtil 90 timer om måneden og fuld tid i månederne juni, juli og august. Beskæftigelse i videre omfang vil ikke kunne påbegyndes før, at der er opnået opholds- og arbejdstilladelse efter en af udlændingelovens øvrige bestemmelser om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse. Det vil f.eks. kunne være efter positivlisten for faglærte eller den supplerende beløbsordning, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2 og 13.

Studiebekendtgørelsen vil blive ændret, så en udlænding, der bliver forsinket i sin uddannelse, og som dermed bruger en del af jobsøgningsopholdet til at færdiggøre sin uddannelse, vil kunne søge forlængelse af jobsøgningsopholdet, så det løber 6 måneder fra tidspunktet, hvor vedkommendes uddannelse afsluttes.

Til nr. 16

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 12, at der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse til en udlænding med henblik på, at denne kan søge beskæftigelse efter afslutning af en uddannelse, der har dannet grundlag for en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 eller 2. Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 13, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 12, herunder om adgangen til og varigheden af en sådan opholds- og arbejdstilladelse.

Med ændringen af § 9 i, stk. 13, foreslås det at ændre henvisningen til »stk. 12« til »stk. 14«.

Der er tale om en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslagene om at indsætte et nyt stk. 4, 5 og 7 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og 7, og forslaget om at ophæve den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, hvorefter § 9 i, stk. 12, bliver § 9 i, stk. 14.

Forslaget skal også ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 i, stk. 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, hvorefter der skal kunne meddeles opholds- og arbejdstilladelse til en udlænding med henblik på, at denne kan søge beskæftigelse efter afslutning af en uddannelse, der har dannet grundlag for en opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, om uddannelsestilknytningsordningen eller § 9 i, stk. 5, om opholdstilladelse på baggrund af uddannelsesskift. Forslaget om at ændre udlændingelovens § 9 i, stk. 12, indebærer således også, at bemyndigelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 9 i, stk. 13, bliver udvidet, så udlændinge- og integrationsministeren også vil kunne fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til jobsøgningsophold til disse udlændinge. Der henvises til afsnit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Udlændingelovens § 9 m, stk. 1, regulerer, hvornår der kan meddeles opholdstilladelse til et medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager. Udlændingelovens § 9 m, stk. 5, regulerer, hvornår der kan ske forlængelse af en opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager, der opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret.

Med ændringen af § 9 m, stk. 5, foreslås det at ændre henvisningen til »§ 9 i, stk. 12« til »§ 9 i, stk. 14«.

Der er tale om en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslagene om at indsætte et nyt stk. 4, 5 og 7 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og 7, og forslaget om at ophæve den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, hvorefter § 9 i, stk. 12, bliver § 9 i, stk. 14.

Til nr. 18

Udlændingelovens § 9 n, stk. 1, regulerer, hvornår der kan meddeles opholdstilladelse til et medfølgende familiemedlem til en udenlandsk studerende.

Med ændringen af § 9 n, stk. 1, foreslås det at ændre henvisningen til »eller 12« til »eller 14«.

Der er tale om en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslagene om at indsætte et nyt stk. 4, 5 og 7 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og 7, og forslaget om at ophæve den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, hvorefter § 9 i, stk. 12, bliver § 9 i, stk. 14.

Til nr. 19

Udlændingelovens § 9 n, stk. 1, regulerer, hvornår der kan meddeles opholdstilladelse til et medfølgende familiemedlem til en udenlandsk studerende. Udlændingelovens § 9 n, stk. 4, regulerer, hvornår der kan ske forlængelse af en opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk studerende, der opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret.

Med ændringerne af § 9 n, stk. 4, foreslås det to steder at ændre »eller 12« til: »eller 14« og at ændre »§ 9 i, stk. 12« til: »§ 9 i, stk. 14«.

Der er tale om konsekvensændringer. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslagene om at indsætte et nyt stk. 4, 5 og 7 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og 7, og forslaget om at ophæve den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, hvorefter § 9 i, stk. 12, bliver § 9 i, stk. 14.

Til nr. 20

Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 11, at en tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages, når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen og udlændingens eventuelle familiemedlemmer ikke må modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitisk, og udlændingen eller dennes eventuelle familiemedlemmer modtager sådan hjælp.

Med ændringerne af § 19, stk. 1, nr. 11, foreslås det at ændre henvisningen til »§ 9 i, stk. 6« til»§ 9 i, stk. 9«.

Der er tale om en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 4, 5 og 7 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og 7, hvorefter § 9 i, stk. 6, bliver § 9 i, stk. 9.

Til nr. 21

Det følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 2, 1. pkt., at opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager blandt andet betinges af, at det medfølgende familiemedlem ikke uden arbejdstilladelse samtidig arbejder for samme virksomhed som den udenlandske arbejdstager. Arbejder det medfølgende familiemedlem i strid med denne betingelse, kan vedkommendes opholdstilladelse inddrages, jf. herved udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 18.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 2. pkt., at opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse er betinget af, at personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen ikke mere end en gang får opholdstilladelsen inddraget grundet manglende overholdelse af kravet om arbejdstilladelse ved arbejde for samme virksomhed som den udenlandske arbejdstager. Inddrages det medfølgende familiemedlems opholdstilladelse mere end en gang, kan den udenlandske arbejdstagers opholdstilladelse inddrages, jf. herved udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 12.

Ved en fejl henvises der i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 12, til udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 17, i stedet for til § 19, stk. 1, nr. 18.

Det foreslås to steder i § 19, stk. 1, nr. 12, at ændre henvisningen til »nr. 17« til »nr. 18«.

Med forslaget rettes der op på fejlhenvisningen. Det bemærkes, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke har haft sager, hvor styrelsen har skullet tage stilling til, om en udenlandsk arbejdstager skulle have opholdstilladelsen inddraget, fordi betingelsen i udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 2. pkt., ikke har været opfyldt. Fejlhenvisningen har således ikke haft betydning i praksis.

Til nr. 22 og 23

Spørgsmålet om inddragelse af opholdstilladelser er reguleret i udlændingelovens §§ 19-19 b.

Det følger således af udlændingeloven § 19 a, stk. 1, at når betingelserne for en flygtnings opholdstilladelse ikke længere er opfyldt, skal opholdstilladelsen inddrages, medmindre dette vil stride imod Danmarks internationale forpligtelser. Tilsvarende gælder for familiesammenførte til flygtninge.

Det følger af udlændingelovens § 19 a, stk. 2, at ved afgørelse om inddragelse af øvrige opholdstilladelser, finder § 26, stk. 1, anvendelse, jf. dog § 19 b. For udlændinge omfattet af udlændingelovens § 19 a, stk. 2, skal der ved afgørelse om inddragelse dermed tages hensyn til udlændingens og dennes eventuelle families tilknytning til Danmark mv., jf. § 26, stk. 1.

Det følger af udlændingelovens § 19 b, stk. 1, at en opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen samt opholdstilladelse på baggrund af jobskifte og jobsøgningsophold for udlændinge med ophold efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen skal inddrages, medmindre dette vil stride imod Danmarks internationale forpligtelser. Dette gælder dog, jf. udlændingelovens § 19 b, stk. 2, ikke, hvis udlændinges oprindelige opholdstilladelse blev meddelt efter udlændingelovens § 9 m om medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager. I sådanne sager skal der således tages hensyn til udlændingens og dennes eventuelle families tilknytning til Danmark mv., jf. § 26, stk. 1.

Med ændringerne af § 19 b, stk. 1, 1. pkt., foreslås det efter »§ 9 a, stk. 2, nr. 11 eller 12, eller stk. 24,« at indsætte en henvisning til »eller § 9 i, stk. 4 eller 5 eller stk. 14, jf. stk. 4 eller 5,«, og efter »jf. dog stk. 2, 1. pkt.« at indsætte en henvisning til »og stk. 3.«

Forslagene betyder, at en opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning, opholdstilladelse meddelt med henblik på uddannelsesskift og opholdstilladelse med henblik på jobsøgning efter endt uddannelse, jf. herved de foreslåede bestemmelser i § 9 i, stk. 4 og 5, samt den foreslåede ændring af § 9 i, stk. 12, vil skulle inddrages, medmindre dette vil stride imod Danmarks internationale forpligtelser.

Med den foreslåede bestemmelse i § 19 b, stk. 3, foreslås det, at hvis opholdstilladelsen, der danner grundlag for opholdstilladelsen efter de foreslåede bestemmelser i § 9 i, stk. 4 eller 5 eller stk. 14, jf. stk. 4 eller 5, er meddelt efter § 9 m eller § 9 n, skal § 26, stk. 1, finde anvendelse.

Forslaget betyder, at udgangspunktet i udlændingelovens § 19 b, stk. 1, 1. pkt., ikke vil skulle gælde, hvis udlændingens oprindelige opholdstilladelse er blevet meddelt efter udlændingelovens § 9 m om medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager eller § 9 n om medfølgende familie til en udenlandsk studerende. I sådanne sager vil der således skulle tages hensyn til udlændingens og dennes eventuelle families tilknytning til Danmark mv., jf. udlændingelovens § 26, stk. 1.

Forslagene skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, om en ny uddannelsestilknytningsordning og udlændingelovens § 9 i, stk. 5, om opholdstilladelse i forbindelse med uddannelsesskift, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, samt forslaget om, at en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning eller med henblik på uddannelsesskift, samtidig skal meddeles opholdstilladelse for højst 6 måneder med henblik på at søge beskæftigelse her i landet efter afslutning af uddannelsen. Der henvises til den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 i, stk. 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.9 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 24

Det følger af udlændingelovens § 33 a, stk. 1, at en udlænding har ret til at blive her i landet under behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse, som tillades indgivet her i landet efter blandt andet udlændingelovens § 9 i, stk. 4 (udenlandske studerende).

Med ændringen af § 33 a, stk. 1, foreslås det at ændre henvisningen til »§ 9 i, stk. 4« til »§ 9 i, stk. 6 eller 7«.

Forslaget skal blandt andet ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, om en ny uddannelsestilknytningsordning og udlændingelovens § 9 i, stk. 5, om opholdstilladelse i forbindelse med uddannelsesskift. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6.

Muligheden for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 i, stk. 4 og 5, reguleres i den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 7. Som konsekvens heraf foreslås det at indsætte en henvisning til den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 7, i § 33 a, stk. 1.

Forslaget indebærer, at en udlænding, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 i, stk. 4 eller 5, og som får ansøgningen tilladt indgivet efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 7, vil få ret til at blive her i landet under Styrelsen for International Rekruttering og Integrations behandling af ansøgningen. Dette svarer til, hvad der i øvrigt gælder for ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af studie.

Herudover er der tale om en konsekvensændring. Forslaget skal således også ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 4 og 5 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, hvorefter § 9 i, stk. 4, bliver § 9 i, stk. 6.

Til nr. 25

Det følger af udlændingelovens § 33 b, stk. 1, nr. 4, at der tillægges opsættende virkning ved ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, som tillades indgivet her i landet efter blandt andet udlændingelovens § 9 i, stk. 5 (udenlandske studerende).

Med ændringen af § 33 b, stk. 1, nr. 4, foreslås det at ændre henvisningen til »§ 9 i, stk. 5« til »§ 9 i, stk. 9«.

Der er tale om en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 4, 5 og 7 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og 7, hvorefter § 9 i, stk. 5, bliver § 9 i, stk. 8.

Til nr. 26

Det følger af udlændingelovens § 44 d, at hvis en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, med henblik på at deltage i en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet, ikke er studieaktiv i relation til det kursus eller den uddannelse, som danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse, videregiver uddannelsesinstitutionen uden udlændingens samtykke skriftligt oplysning herom til Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Med ændringen af § 44 d foreslås det at ændre henvisningen til »§ 9 i, stk. 1« til »§ 9 i, stk. 1, 2, 4 og 5«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, hvorefter en udlænding skal kunne meddeles opholdstilladelse efter en ny uddannelsestilknytningsordning, og den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 5, hvorefter en udlænding skal kunne meddeles opholdstilladelse med henblik på uddannelsesskift. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med, at opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning og opholdstilladelse med henblik på uddannelsesskift, vil blive betinget af, at udlændingen er studieaktiv. Der henvises til afsnit 2.2.3.

Forslaget indebærer således, at hvis en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 i, stk. 4 eller 5, ikke er studieaktiv, vil uddannelsesinstitutionen uden udlændingens samtykke skriftligt skulle videregive oplysning herom til Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Det foreslås dog samtidig, at en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4 eller 5, skal kunne bevare opholdsgrundlaget, selvom vedkommende ikke er studieaktiv, hvis den manglende studieaktivitet er begrundet i sygdom, der er dokumenteret ved en lægeerklæring eller lignende, og udlændingen fortsat er indskrevet på den uddannelse, der danner grundlag for opholdstilladelsen. Der henvises til afsnit 2.2.3.

Det vil være Styrelsen for International Rekruttering og Integration, der på baggrund af en konkret og individuel vurdering af bl.a. begrundelsen for, hvorfor udlændingen ikke er studieaktiv, der vil tage stilling til, om opholdstilladelsen skal inddrages, jf. udlændingelovens § 19. Der henvises til afsnit 2.2.4 i de almindelige bemærkninger.

Herudover ønsker Udlændinge- og Integrationsministeriet med forslaget at en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter studiebekendtgørelsens § 1, stk. 3, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 2, som ph.d.-studerende, og som ikke er studieaktiv, skal omfattes af udlændingelovens § 44 d.

Det følger således af studiebekendtgørelsens § 6, stk. 2, at opholdstilladelse efter blandt andet studiebekendtgørelsens § 1, stk. 3, som ph.d.-studerende er betinget af, at udlændingen er studieaktiv i relation til den uddannelse, som danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse.

Ph.d.-studerende blev omfattet af studiebekendtgørelsens § 6, stk. 2, ved bekendtgørelse nr. 1550 af 23. december 2014 om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende. Bekendtgørelsen blev udstedt i forlængelse af lov nr. 1488 af 23. december 2014, hvorved blandt andet reglerne for ph.d.-studerende blev ensrettet. Det følger af bemærkningerne til lov nr. 1488 af 23. december 2014, jf. Folketingstidende 2014-15, tillæg A, L 61 som fremsat side 17, afsnit 3.3.1.2 om gældende ret for ph.d.-studerende, at ph.d.-studerende, som deltager i en ph.d.-uddannelse i Danmark anses for at være studerende og derfor meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, mens ph.d.-studerende, som er ansatte på et universitet eller i en privat virksomhed, udlændingeretligt blev anset for arbejdstagere og derfor blev meddelt opholdstilladelse efter den daværende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6. Med lov nr. 1488 af 23. december 2014 blev ikke-ansatte ph.d.-studerende og ansatte ph.d.-studerende udskilt af henholdsvis udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, og § 9 i, stk. 1, og indsat i en ny bestemmelse i § 9 i, stk. 2.

Bestemmelsen i udlændingelovens § 44 d blev ved lov nr. 1488 af 23. december 2014 ikke udvidet med en henvisning til den nye bestemmelse i § 9 i, stk. 2. Dette rettes der op på med forslaget om at indsætte en henvisning til udlændingelovens § 9 i, stk. 2, i udlændingelovens § 44 d.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil som følge af forslaget om at udvide anvendelsesområdet for udlændingelovens § 44 d orientere den pågældende uddannelsesinstitution, når en udlænding meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 2 (ph.d.-studerende), stk. 4 (den foreslåede uddannelsestilknytningsordning) eller stk. 5 (opholdstilladelse med henblik på uddannelsesskift). Opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 2, 4 og 5, vil blive betinget af, at ansøgeren giver samtykke til, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration videregiver oplysninger om meddelelse af opholdstilladelse til uddannelsesinstitutionen. Dette svarer til, hvad der i øvrigt gælder for ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af studie.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af § 19, stk. 2, nr. 6, i lov om erhvervsuddannelser, at udenlandske elever og lærlinge kun kan indgå i beregningen efter stk. 1, hvis de er udvekslet med danske elever og lærlinge efter aftale mellem institutionen og en institution i udlandet.

Det foreslås, at i § 19, stk. 2, nr. 6, ændres »udlandet eller« til »udlandet,«.

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 3, hvori det foreslås at indføje et nyt nummer i § 19, stk. 2.

Til nr. 2

Det følger af § 19, stk. 2, nr. 7, i lov om erhvervsuddannelser, at udenlandske elever og lærlinge kan kun indgå i beregningen efter stk. 1, hvis de efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere.

Det foreslås, at i § 19, stk. 2, nr. 7, ændres »statsborgere.« til: »statsborgere, eller«.

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 3, hvori det foreslås at indføje et nyt nummer i § 19, stk. 2.

Til nr. 3

Staten yder i medfør af § 19, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet indtægter ved skoleundervisning efter loven. Tilskuddet ydes ud fra antal årselever og en takst pr. årselev. For elever og lærlinge, der har indgået uddannelsesaftale, der omfatter grundlæggende praktisk oplæring i oplæringsvirksomheden, jf. lovens § 12, stk. 1, 4. pkt., ydes endvidere et tilskud pr. elev eller lærling. Taksten og tilskuddet pr. elev eller lærling fastsættes på de årlige finanslove for grupper af grund- og hovedforløb samt øvrige uddannelseselementer.

Ifølge § 19, stk. 2, kan udenlandske elever og lærlinge kun indgå i beregningen efter stk. 1, hvis

1) de er meddelt opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1-3, § 8, stk. 1 eller 2, eller § 9 c, stk. 3, nr. 1 eller 2, tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark,

2) de er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1-3, eller § 8, stk. 1 eller 2,

3) de er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, som medfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, jf. dog stk. 3,

4) de er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.,

5) de er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,

6) de er udvekslet med danske elever og lærlinge efter aftale mellem institutionen og en institution i udlandet eller

7) de efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere.

Det foreslås i § 19, stk. 2, at indsætte et nyt nr. 8, hvorefter udenlandske elever og lærlinge kun kan indgå i beregningen efter stk. 1, hvis de er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 4 eller 5, og de, inden de blev meddelt opholdstilladelse efter disse bestemmelser, var om-fattet af § 19, stk. 2, nr. 1-7.

Det foreslåede vil medføre, at en elev, der i medfør af § 19, stk. 2, nr. 1-7, har kunnet indgå i tilskudsberegningen, jf. § 19, stk. 1, men som mister sit oprindelige opholdsgrundlag, vil kunne indgå i tilskudsberegningen igen, hvis eleven opnår opholdstilladelse på baggrund af de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 i, stk. 4 eller 5.

Forslaget vil endvidere medføre, at disse elever og lærlinge efter en række andre regler sidestilles med andre elever og lærlinge, der er omfattet af tilskudsberegningen. De vil efter lov om erhvervsuddannelser § 66 k, stk. 4, få ret til skoleoplæringsydelse efter § 66 k, stk. 1, og der vil gælde samme regler for refusion af lønudgifter m.v. efter § 66 k, stk. 2, og for tilskud til virksomheder efter § 66 k, stk. 3, som der gælder for andre udlændinge, der er omfattet af tilskudsberegningen. Tilsvarende gælder med hensyn til reglerne om tilskud til delvis dækning af de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver og reglerne om økonomisk støtte til værktøj, værnemidler, befordring og lign., jf. § 67 a, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. Efter § 17 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er det ligeledes en betingelse for lønrefusion efter kapitel 2, refusion af udgifter efter kapitel 2 a, befordringstilskud efter kapitel 3, for mobilitetsfremmende ydelser efter kapitel 4 og for at indgå i opgørelsen af praktikårselever og tilskud efter § 21 j, at eleven eller lærlingen opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Endelig vil lovforslaget medføre, at indkvartering på kostafdelinger af eleverne og lærlingene ikke vil skulle ske som indtægtsdækket virksomhed, jf. § 13 i bekendtgørelse nr. 238 af 11. marts 2024 om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.8 i de almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Det følger af § 15, stk. 5, nr. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at udenlandske deltagere i erhvervsuddannelser kun kan indgå i beregningen efter stk. 1, hvis de er udvekslet med danske elever og lærlinge efter aftale mellem institutionen og en institution i udlandet.

Det foreslås, at i §15, stk. 5, nr. 6, ændres »udlandet eller« til »udlandet,«.

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 3, hvori det foreslås at indføje et nyt nummer i § 15, stk. 5.

Til nr. 2

Det følger af § 15, stk. 5, nr. 7, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at udenlandske deltagere i erhvervsuddannelser kun kan indgå i beregningen efter stk. 1, hvis de efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere.

Det foreslås, at i §15, stk. 5, nr. 7, ændres »statsborgere.« til: »statsborgere eller«.

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 3, hvori det foreslås at indføje et nyt nummer i § 15, stk. 5.

Til nr. 3

Børne- og undervisningsministeren yder efter § 15, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse tilskud til fællesudgifter i form af grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove, og taxametertilskud, der ydes ud fra den enkelte institutions antal årselever og en takst pr. årselev. Taksterne pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove for grupper af uddannelser.

Efter § 15, stk. 3, yder børne- og undervisningsministeren taxametertilskud til institutionernes erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer ud fra den enkelte institutions antal årselever og en takst pr. årselev. Taksterne pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove for grupper af uddannelser.

Ifølge § 15, stk. 5, kan udenlandske deltagere i erhvervsuddannelser kun indgå i beregningen efter stk. 2 og 3 og § 19, stk. 4, hvis de

1) er meddelt opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1-3, § 8, stk. 1 eller 2, eller § 9 c, stk. 3, nr. 1 eller 2, tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark,

2) er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1-3, eller § 8, stk. 1 eller 2,

3) er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, som medfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, jf. dog stk. 6,

4) er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.,

5) er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,

6) er udvekslet med danske deltagere efter aftale mellem institutionen og en institutionen i udlandet eller

7) efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere.

Det følger af § 19, stk. 4, at staten kan yde et særligt tilskud ved færdiggørelse af uddannelse, hvor der ikke ydes tilskud efter lovgivningen om uddannelserne. Taksten fastsættes på finansloven. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af det særlige tilskud.

Det foreslås i § 15, stk. 5, at indsætte et nyt nr. 8, hvorefter udenlandske deltagere i erhvervsuddannelser kun kan indgå i beregningen efter stk. 2 og 3 og § 19, stk. 4, hvis de er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 4 eller 5, og de, inden de blev meddelt opholdstilladelse efter disse bestemmelser, var omfattet af § 19, stk. 2, nr. 1-7.

Det foreslåede vil medføre, at en deltager i en erhvervsuddannelse, der i medfør af § 15, stk. 5, nr. 1-7, har kunnet indgå i tilskudsberegningen, jf. stk. 2 og 3 og § 19, stk. 4, men som mister sit oprindelige opholdsgrundlag, vil kunne indgå i tilskudsberegningen igen, hvis eleven opnår opholdstilladelse på baggrund af de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 i, stk. 4 eller 5.

Forslaget vil endvidere medføre, at disse elever og lærlinge efter en række andre regler sidestilles med andre elever og lærlinge, der er omfattet af tilskudsberegningen. De vil efter lov om erhvervsuddannelser § 66 k, stk. 4, få ret til skoleoplæringsydelse efter § 66 k, stk. 1, og der vil gælde samme regler for refusion af lønudgifter m.v. efter § 66 k, stk. 2, og for tilskud til virksomheder efter § 66 k, stk. 3, som der gælder for andre udlændinge, der er omfattet af tilskudsberegningen. Tilsvarende gælder med hensyn til reglerne om tilskud til delvis dækning af de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver og reglerne om økonomisk støtte til værktøj, værnemidler, befordring og lignende, jf. § 67 a, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. Efter § 17 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er det ligeledes en betingelse for lønrefusion efter kapitel 2, refusion af udgifter efter kapitel 2 a, befordringstilskud efter kapitel 3, for mobilitetsfremmende ydelser efter kapitel 4 og for at indgå i opgørelsen af praktikårselever og tilskud efter § 21 j, at eleven eller lærlingen opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Endelig vil lovforslaget medføre, at indkvartering på kostafdelinger af eleverne og lærlingene ikke vil skulle ske som indtægtsdækket virksomhed, jf. § 13 i bekendtgørelse nr. 238 af 11. marts 2024 om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.8 i de almindelige bemærkninger.

Til § 4

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2024.

Det foreslås i stk. 2, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, til en udlænding, hvis opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9, 9 b, § 9 c, stk. 1-3, §§ 9 d, 9 e, 9 m eller 9 n eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, blev nægtet forlænget eller inddraget, eller hvis opholdsret efter EU-reglerne blev konstateret ophørt i perioden fra den 1. juli 2020 til og med den 30. juni 2024, hvis

1) udlændingen på tidspunktet, hvor opholdstilladelsen blev nægtet forlænget eller inddraget eller opholdsretten konstateret ophørt, var optaget på en uddannelse, der på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen om opholdstilladelse fører til, at udlændingen efter endt uddannelse kan varetage en arbejdsfunktion, der kan danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1 og 2, og

2) udlændingen uden at opnå nyt opholdsgrundlag har opholdt sig i Danmark, siden opholdstilladelsen blev nægtet forlænget eller inddraget, eller opholdsretten konstateret ophørt.

Forslaget indebærer, at en udlænding, hvis opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (konventionsstatus, beskyttelsesstatus og midlertidig beskyttelsesstatus), § 8 (kvoteflygtninge), § 9 (familiesammenføring), § 9 b (humanitær opholdstilladelse), § 9 c, stk. 1 (ganske særlige grunde), § 9 c, stk. 2 (udsendelseshindrede), § 9 c, stk. 3 (uledsagede mindreårige), § 9 d (tidligere danske statsborgere), § 9 e (opholdstilladelse til visse udlændinge fra Kosovo-provinsen), § 9 m (medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere, herunder medfølgende familie til greencardhavere) eller § 9 n (medfølgende familie til udenlandske studerende) eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, er blevet nægtet forlænget eller inddraget før loven er trådt i kraft, eller hvis opholdsret efter EU-reglerne konstateres ophørt før loven træder i kraft, under visse betingelser, vil kunne søge og opnå opholdsholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning.

Det vil være en betingelse for at kunne opnå opholdstilladelse, at udlændingens oprindelige opholdstilladelse blev nægtet forlænget eller inddraget eller opholdsretten efter EU-reglerne konstateret ophørt i perioden fra den 1. juli 2020 til og med den 30. juni 2024.

Det vil desuden være en betingelse, at udlændingen på tidspunktet, hvor vedkommende mistede sit hidtidige opholdsgrundlag var optaget på eller eventuelt påbegyndt en uddannelse, der på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen om opholdstilladelse fører til, at udlændingen efter endt uddannelse kan varetage en arbejdsfunktion, der kan danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse efter positivlisten for personer med en videregående uddannelse eller positivlisten for faglærte. Betingelsen vil derimod ikke være opfyldt, hvis uddannelsen på det tidspunkt, hvor det oprindelige opholdsgrundlag blev nægtet forlænget, inddraget eller udløb, eller opholdsretten efter EU-reglerne blev konstateret ophørt, kunne danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse efter positivlisten for personer med en videregående uddannelse eller positivlisten for faglærte, men det ikke er tilfældet på ansøgningstidspunktet.

Det er således de stillinger, der fremgår af positivlisterne på det tidspunkt, hvor udlændingen ansøger om opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning, der er retningsgivende for, hvilke uddannelser, der vil kunne danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse. Der vil kun kunne meddeles opholdstilladelse til den uddannelse, som udlændingen var optaget på eller i gang med på det tidspunkt, hvor vedkommende mistede sit hidtidige opholdsgrundlag. For en nærmere beskrivelse af, hvilke betingelser, der skal være opfyldt for, at der kan meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning, herunder nærmere om hvilke uddannelser der er omfattet, henvises til afsnit 2.2.1 i de almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6.

Det vil endvidere være en betingelse, at udlændingen uden at opnå nyt opholdsgrundlag har opholdt sig i Danmark, siden den pågældende mistede sit opholdsgrundlag. Det er i den forbindelse uden betydning, om udlændingen opholder sig i Danmark, selvom den udrejsefrist, som udlændingemyndighederne har fastsat, er udløbet, eller om udlændingen lovligt opholder sig i Danmark i medfør af en udrejsefrist, som endnu ikke er udløbet.

Det foreslås i stk. 3, at de foreslåede bestemmelser i § 4, stk. 2, nr. 1 og 2, skal finde tilsvarende anvendelse for udlændinge, hvis opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, udløber senest den 30. juni 2024.

Det foreslås i stk. 4, at en opholdstilladelse, der meddeles på baggrund af en ansøgning, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 2, skal betinges af, at udlændingen fortsat er optaget på eller inden for 6 måneder efter, at ansøgningen er indgivet, på ny er optaget på en uddannelse omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 2, nr. 1.

Forslaget indebærer, at en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 2, inden for 6 måneder efter, at vedkommende har indgivet ansøgningen, skal kunne dokumentere, at vedkommende fortsat er optaget på eller på ny er optaget på den uddannelse, der ligger til grund for opholdstilladelsen. Dokumenterer udlændingen på ansøgningstidspunktet, at vedkommende fortsat er optaget på eller på ny er optaget på den pågældende uddannelse, anses betingelsen for opfyldt, og udlændingen vil således ikke inden for 6 måneder på ny skulle dokumentere at være optaget på uddannelsen, medmindre Styrelsen for International Rekruttering og Integration bliver opmærksom på oplysninger, der indikerer, at udlændingen ikke længere er optaget på uddannelsen. Kan udlændingen derimod ikke dokumentere fortsat at være optaget på eller på ny at være optaget på den pågældende uddannelse, vil udlændingens opholdstilladelse som udgangspunkt blive inddraget, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1. Der henvises til afsnit 2.2.4 i de almindelige bemærkninger. Det bemærkes, at det ikke er et krav, at uddannelsen på et eventuelt senere dokumentationstidspunkt kan føre til, at udlændingen kan varetage en arbejdsfunktion, der kan danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse efter positivlisten for personer med en videregående uddannelse eller positivlisten for faglærte.

Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at der ikke skal kunne gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, hvis udlændingen i perioden fra den 1. juli 2020 og indtil Styrelsen for International Rekruttering og Integration træffer afgørelse, her i landet er udvist efter udlændingeloven eller er idømt straf eller har vedtaget en bøde for overtrædelse af meldepligt efter hjemrejselovens § 12, stk. 1, eller opholdspligt efter hjemrejselovens § 13, stk. 1, eller efter udlændingeloven, straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller lov om våben og eksplosivstoffer m.v.

Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at den foreslåede bestemmelse i stk. 5, 1. pkt., ikke skal omfatte udvisning efter udlændingelovens § 25 b og straf efter udlændingelovens § 59, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 5, 1. pkt., indebærer, at udlændinge, der i perioden fra den 1. juli 2020 og indtil Styrelsen for International Rekruttering og Integration træffer afgørelse, her i landet er udvist efter udlændingeloven, ikke vil kunne tildeles en opholdstilladelse efter den foreslåede ordning, og den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 5, 2. pkt., indebærer, at dette ikke vil gælde, hvis udlændingen er udvist efter udlændingelovens § 25 b om ulovligt ophold. Udvisning efter udlændingelovens § 25 b er således ikke til hinder for, at en udlænding kan opnå opholdstilladelse efter den foreslåede ordning.

Den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 5, 1. pkt., indebærer endvidere, at udlændinge, som har fået nægtet forlænget eller inddraget deres opholdstilladelse, og som i den forbindelse er blevet pålagt melde- og opholdspligt af Hjemrejsestyrelsen, fordi de eksempelvis ikke medvirker til deres udrejse, vil kunne tildeles en opholdstilladelse efter den foreslåede ordning. Forslaget betyder dog også, at disse udlændinge ikke i perioden fra den 1. juli 2020 og indtil der træffes afgørelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, må være idømt straf eller have vedtaget en bøde for overtrædelse af de pålagte kontrolforpligtelser. Det bemærkes i denne sammenhæng, at det er forudsat i bemærkningerne til hjemrejseloven, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 203 som fremsat, side 94, at sager om mellem 0-10 overtrædelser af melde- og/eller opholdspligten i 1.-2. gangstilfælde for den omhandlede persongruppe afsluttes med en advarsel.

Ligeledes indebærer den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 5, 1. pkt., at udlændinge, der i perioden fra den 1. juli 2020 og indtil Styrelsen for International Rekruttering og Integration træffer afgørelse, her i landet er idømt straf eller har vedtaget en bøde efter udlændingeloven, straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller lov om våben og eksplosivstoffer m.v., ikke vil kunne tildeles en opholdstilladelse efter den foreslåede ordning, og den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 5, 2. pkt., indebærer, at dette ikke vil gælde, hvis udlændingen er straffet efter udlændingelovens § 59, stk. 2, om ulovligt ophold. Straf efter udlændingelovens § 59, stk. 2, er således ikke til hinder for, at en udlænding kan opnå opholdstilladelse efter den foreslåede ordning.

Det foreslås i stk. 5, 3. pkt., at opholdstilladelse skal betinges af, at udlændingen efter ansøgningens indgivelse ikke her i landet idømmes straf eller vedtager en bøde for overtrædelse af meldepligt efter hjemrejselovens § 12, stk. 1, eller opholdspligt efter hjemrejselovens § 13, stk. 1.

Bliver Styrelsen for International Rekruttering og Integration efter, at der er meddelt opholdstilladelse, bekendt med, at udlændingen er idømt straf eller har vedtaget en bøde for overtrædelse af de pålagte kontrolforpligtelser, vil opholdstilladelsen som udgangspunkt blive inddraget, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1. Der henvises til afsnit 2.2.4 i de almindelige bemærkninger.

Det vil udtrykkeligt fremgå af den opholdstilladelse, som udlændingen meddeles, at opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen efter ansøgningens indgivelse ikke her i landet idømmes eller vedtager en bøde for overtrædelse af meldepligt efter hjemrejselovens § 12, stk. 1, eller opholdspligt efter hjemrejselovens § 13, stk. 1.

Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at en ansøgning om opholdstilladelse, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 2, skal afvises, hvis ansøgningen indgives efter den 1. januar 2025, medmindre særlige grunde taler herimod.

Særlige grunde vil eksempelvis kunne være en kortere fristoverskridelse, der skyldes alvorlig sygdom, der kan dokumenteres.

Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at en ansøgning om opholdstilladelse, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 2, skal afvises, hvis udlændingens oprindelige opholdstilladelse blev inddraget efter udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1-13, stk. 4 eller 5, eller opholdsretten efter EU-reglerne blev konstateret ophørt grundet hensynet til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed eller misbrug af rettigheder.

Forslaget indebærer, at en udlænding ikke vil kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede ordning, hvis udlændingens oprindelige opholdstilladelse blev inddraget med henvisning til svig (§ 19, stk. 2, nr. 1), udelukkelsesgrunde, hvis udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed, en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, hvis der er alvorlig grund til at antage, at udlændingen har begået forbrydelse mod freden, en krigsforbrydelse mv., jf. flygtningekonventionens artikel 1 F (§ 19, stk. 2, nr. 2), at udlændingen uden for landet er dømt for en lovovertrædelse, som her i landet kunne medføre udvisning, eller der er alvorlig grund til at antage, at udlændingen udenfor landet har begået en lovovertrædelse, som her i landet kunne medføre udvisning, eller hvis udlændingen er omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af FN eller EU (§ 19, stk. 2, nr. 3), at udlændingen er indberettet til SIS som uønsket på baggrund af omstændigheder, der her i landet kunne medføre udvisning mv. (§ 19, stk. 4), eller at en administrativ myndighed i et andet Schengen-land på baggrund af omstændigheder, der her i landet kunne medføre udvisning, har truffet endelig afgørelse om udsendelse (§ 19, stk. 5).

Forslaget indebærer desuden, at en udlænding, hvis opholdsret efter EU-reglerne er konstateret ophørt med henvisning til EU-opholdsbekendtgørelsens § 35, stk. 2, eller brexitbekendtgørelsens § 10, stk. 4, ikke vil kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede ordning.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det af § 35, stk. 2, i EU-opholdsbekendtgørelsen følger, at tidsbegrænset opholdsret ophører i tilfælde af 1) udvisning efter udlændingeloven af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed, 2) hvis grundlaget for udstedelsen af en persons registreringsbevis eller opholdskort var urigtigt, eller 3) hvis der er tale om misbrug af rettigheder, eller svig, herunder i kraft af et proformaægteskab.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med, at det af § 10, stk. 4, i brexitbekendtgørelsen følger, at opholdsstatus efter udtrædelsesaftalen ophører i tilfælde af udvisning, eller hvis der er tale om misbrug af rettigheder, eller den pågældende har opnået opholdsstatus i henhold til udtrædelsesaftalen ved svig, herunder i kraft af et proformaægteskab.

Det foreslås i stk. 6, 3. pkt., at en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 2, i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 6, 1. pkt., dvs. senest den 1. januar 2025, må opholde sig her i landet og arbejde i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6.

Tillades ansøgningen indgivet, vil udlændingen således få ret til at opholde sig og arbejde under sagens behandling.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.6 i de almindelige bemærkninger.

Meddeles en udlænding opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, vil udlændingen blive omfattet af de samme regler, som andre udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse, herunder adgang til at søge opholdstilladelse med henblik på uddannelsesskift, ligesom udlændingen vil blive meddelt et jobsøgningsophold på op til 6 måneder. Der henvises til afsnit 2.2.1-2.2.3 i de almindelige bemærkninger.

Det bemærkes, at en udlænding, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning, vil skulle betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, jf. herved den foreslåede ændring af § 9 h, stk. 1. Der henvises til afsnit 2.2.3 i de almindelige bemærkninger.

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser efter de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 4, stk. 2, 3 og 5, vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1.

Det bemærkes, at udlændingelovens almindelige regler, herunder regler om fastsættelse af udrejsefrist, processuelt ophold og opsættende virkning, i øvrigt vil finde anvendelse.

Det foreslås i stk. 7, at regler udstedt i medfør af udlændingelovens § 9 i, stk. 7, 10 og 13, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 10. august 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af udlændingelovens § 9 i, stk. 10, 12 og 15, jf. denne lovs § 1, nr. 6, 7 og 11.

Efter udlændingelovens § 9 i, stk. 7, fastsætter udlændinge- og integrationsministeren nærmere regler om meddelelse af opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1-3. Efter udlændingelovens § 9 i, stk. 10, fastsætter ministeren for børn, undervisning og ligestilling nærmere regler om Danmarks Evalueringsinstituts udtalelser efter § 9 i, stk. 9. Efter udlændingelovens § 9 i, stk. 13, fastsætter udlændinge- og integrationsministeren nærmere regler om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse efter § 9 i, stk. 12.

Bemyndigelserne i udlændingelovens § 9 i, stk. 7 og 13, er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 363 af 30. marts 2023 om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende.

Bemyndigelsen i udlændingelovens § 9 i, stk. 10, er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 807 af 29. juni 2007 om vejledende udtalelser fra Danmarks Evalueringsinstitut til Udlændingeservice i forbindelse med sager om meddelelse af opholdstilladelse. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det af bekendtgørelse nr. 807 af 29. juni 2007 fremgår, at bekendtgørelsen er udstedt i medfør af § 9 c, stk. 7, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 945 af 1. september 2006, som ændret ved § 1 i lov nr. 89 af 30. januar 2007. Bestemmelsen i § 9 c, stk. 7, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 945 af 1. september 2006, som ændret ved § 1 i lov nr. 89 af 30. januar 2007, er i dag indeholdt i udlændingelovens § 9 i, stk. 10, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 10. august 2023.

Forslaget i § 4, stk. 7, er en følge af forslaget om at indsætte et nyt stk. 4, 5 og 7 i udlændingelovens § 9 i, jf. § 1, nr. 6 og 7, og forslaget om at ophæve den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 8, jf. § 1, nr. 11, således at bemyndigelsesbestemmelsen i § 9 i, stk. 7, bliver stk. 10, bemyndigelsesbestemmelsen i § 9 i, stk. 10, bliver stk. 12, og bemyndigelsesbestemmelsen i § 9 i, stk. 13, bliver stk. 15.

Den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 7, indebærer, at reglerne i bekendtgørelse nr. 363 af 30. marts 2023 om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende, som er udstedt i medfør af udlændingelovens § 9 i, stk. 7 og 13, og reglerne i bekendtgørelse nr. 807 af 29. juni 2007 om vejledende udtalelser fra Danmarks Evalueringsinstitut til Udlændingeservice i forbindelse med sager om meddelelse af opholdstilladelse, som er udstedt i medfør af udlændingelovens § 9 i, stk. 10, vil forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter, der udstedes i medfør af udlændingelovens § 9 i, stk. 10, 12 og 15, jf. denne lovs § 1, nr. 6, 7 og 11.

Til § 5

Det fremgår af udlændingelovens § 66, at udlændingeloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 1, der vedrører lovens territoriale gyldighedsområde, betyder, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, betyder, at lovens § 1 om forslag til ændringer af udlændingeloven ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Endvidere vil det betyde, at de enkelte lovelementer i § 1 kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

De foreslåede ændringer af henholdsvis lov om erhvervsuddannelser, jf. lovforslagets § 2, og af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovforslagets § 3, vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da hovedlovene ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland ved kongelig anordning.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov