Fremsat den 26. april 2024 af kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. og lov om mediestøtte

(Modernisering af Public Service-Puljen, ændring af revisionsbestemmelser for de regionale TV 2-virksomheder, ændring af regler for aktindsigt for DR og de regionale TV 2-virksomheder og ændring af støttelofter for ugeaviser)

§ 1

I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020, som ændret ved lov nr. 2212 af 29. december 2020 og lov nr. 1595 af 28. december 2022, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Ved et lydprogram forstås indhold, der alene virker gennem hørelsen, og som udgør en individuel del, uanset delens længde, inden for en programflade eller et katalog, herunder radioprogrammer og podcasts.«

2. § 11 a affattes således:

»§ 11 a. Kulturministeren kan fastsætte regler om tilskud til produktion af dansksprogede public service-lyd- og billedprogrammer.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan ministeren ikke fastsætte regler om, at der ydes tilskud til DR, de regionale TV 2-virksomheder, tilskudsmodtagere, jf. §§ 43 og 43 a, eller modtagere af mediestøtte, jf. § 1 i lov om mediestøtte.«

3. I § 37, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 3. pkt., ændres »kulturministeren« til: »Kulturministeriet«.

4. I § 37, stk. 2, 1. pkt., udgår »og revideres af Rigsrevisionen«.

5. § 37, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

6. I § 37 indsættes som stk. 3-5:

»Stk. 3. Årsregnskaberne for TV Syd A/S revideres af en godkendt revisor.

Stk. 4. Kulturministeren og rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. aftale, at årsregnskaberne for hver af de øvrige regionale TV 2-virksomheder ligeledes skal revideres af en godkendt revisor.

Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om godkendte revisorers opgaver.«

7. I § 86, stk. 1 og 2, ændres »programvirksomhed« til: »public service-virksomhed samt DR's eventuelle anden programvirksomhed, jf. § 14, stk. l,«.

8. § 92 a, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud efter lovens §§ 11 a og 43, herunder om betingelser, ansøgningsform, tidsfrister, vilkår, modtagerkreds, udbetaling, klagefrister, tilbagebetaling af tilskud og renter, dokumentation, regnskab, revision og rapportering samt tilsyn og kontrol.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.

§ 2

I lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøtte, som ændret ved lov nr. 472 af 17. maj 2017 og lov 1558 af 12. december 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, indsættes efter »Tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-5,«: »redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, jf. § 5 a, og redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, jf. § 5 b,«.

2. Efter § 5 indsættes:

»Redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser

§ 5 a. Tilskud ydes til trykte og digitale lokale ugeaviser, der

1) har et indhold, som er redigeret til et lokalt dansk publikum,

2) formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof og

3) har det blandede indhold, der karakteriserer ugeaviser, og som hidrører fra forskellige kilder.

Stk. 2. Der ydes tilskud i forhold til ugeavisernes redaktionelle omkostninger. Tilskuddet til en ugeavis kan maksimalt udgøre 60 pct. af ugeavisens redaktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen.

Stk. 3. En ugeavis kan maksimalt opnå tilskud på 1,0 mio. kr. årligt.

Stk. 4. Tilskud efter stk. 1 kan alene ydes til medier, der ikke samtidig modtager tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-4, redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, jf. § 5 b, etableringsstøtte, jf. § 7, eller tilskud efter lov om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter.

Stk. 5. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, herunder om betingelser og vilkår for tilskud, beregningsgrundlag, udformning af tilskudsordningen, krav til ansøgning, tidsfrister, krav til erklæringer, herunder tro og love-erklæringer, udbetaling af tilskud, tilbagebetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse, revision og rapportering samt tilsyn og kontrol. Kulturministeren fastsætter endvidere regler om, hvad der anses som ugeaviser og et lokalt dansk publikum.

Redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner

§ 5 b. Tilskud ydes til trykte og digitale publicistiske magasiner, der

1) er redigeret til et bredere dansk publikum,

2) formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof og

3) har det alsidige og mangfoldige indhold af samfundsmæssig, politisk eller kulturel karakter, der karakteriserer publicistiske magasiner, og som bidrager til den offentlige oplysning, meningsdannelse og debat.

Stk. 2. Der ydes tilskud i forhold til publicistiske magasiners redaktionelle omkostninger. Tilskuddet til et publicistisk magasin kan maksimalt udgøre 35 pct. af det publicistiske magasins redaktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen.

Stk. 3. Et publicistisk magasin kan maksimalt opnå tilskud på 3 mio. kr. årligt.

Stk. 4. Tilskud efter stk. 1 kan alene ydes til medier, der ikke samtidig modtager tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-4, redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, jf. § 5 a, etableringsstøtte, jf. § 7, eller tilskud efter lov om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter.

Stk. 5. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, herunder om betingelser og vilkår for tilskud, beregningsgrundlag, udformning af tilskudsordningen, krav til ansøgning, tidsfrister, krav til erklæringer, udbetaling af tilskud, tilbagebetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse, revision og rapportering samt tilsyn og kontrol. Kulturministeren fastsætter endvidere regler om, hvad der anses som publicistiske magasiner, et bredere dansk publikum og indhold af samfundsmæssig, politisk eller kulturel karakter.«

§ 3

I lov nr. 1558 af 12. december 2023 om ændring af lov om mediestøtte (Ændringer i mediestøtten, støtte til ugeaviser og støtte til publicistiske magasiner), foretages følgende ændring:

1. § 1, nr. 10, ophæves.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2024, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 2, og §§ 2 og 3. Ministeren kan fastsætte, at de ændringer, der følger af bestemmelserne, træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Dansk Folkeparti indgik den 14. juni 2023 "Medieaftale 2023-2026: Samling om frie medier og stærkt dansk indhold".

Forligspartierne er i "Medieaftale 2023-2026" blandt andet enige om at modernisere Public Service-Puljen således, at puljen også skal støtte dansksproget indhold produceret til radio og podcast.

Lovforslaget har derfor til formål at gennemføre den aftalte modernisering af Public Service-Puljen, således at der fremover kan ydes tilskud til produktion af dansksprogede public service-lyd- og billedprogrammer.

Lovforslaget gennemfører derudover en ændring af revisionsbestemmelserne for de regionale TV 2-virksomheder.

Med lovforslaget vil det endvidere blive gjort klart, hvilke sager og dokumenter vedrørende dele af DR's og de regionale TV 2-virksomheders virksomhed, der er undtaget fra offentlighedsloven samt forvaltningslovens kap. 4-6.

Endelig følger det af "Medieaftale 2023-2026", at forligspartierne er enige om, at der skal oprettes en pulje til ugeaviser med redaktionelt indhold for at sikre den lokale nyhedsdækning i hele landet i lyset af disse mediers betydning for nærdemokratiet og nyhedsformidlingen i de lokale og regionale områder. Støttelofterne for den redaktionelle produktionsstøtte til ugeaviser følger ikke af "Medieaftale 2023-2026".

Lov nr. 1558 af 12. december 2023 om ændring af lov om mediestøtte (Ændringer i mediestøtten, støtte til ugeaviser og støtte til publicistiske magasiner), der blev vedtaget af Folketinget den 28. november 2023, udmønter dele af "Medieaftale 2023-2026". Ændringsloven indeholder bestemmelser om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser og redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, der endnu ikke er trådt i kraft. Det følger af disse bestemmelser, at tilskuddet til en ugeavis maksimalt kan udgøre 35 pct. af ugeavisens redaktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen, og at en ugeavis maksimalt kan opnå tilskud på 0,35 mio. kr. årligt.

Støttelofterne for den redaktionelle produktionsstøtte til ugeaviser har vist sig at være sat for lavt i forhold til formålet i "Medieaftale 2023-2026" om i tilstrækkelig grad at understøtte nyhedsformidlingen og nærdemokratiet i de lokale og regionale områder. En forhøjelse af støttelofterne vil i øget omfang bidrage til at understøtte ugeavisernes redaktionelle produktion og nyhedsformidling og dermed nærdemokratiet i de lokale og regionale områder. Behovet for en forhøjelse af støttelofterne skal ses i lyset af en udvikling, hvor der i øget omfang finder sammenlægninger og konsolideringer af ugeaviser sted, og hvor ugeavisernes økonomi er udfordret af faldende annonceindtægter, der er afgørende for mange ugeavisers indtjening. Dette taler for en forhøjelse af støttelofterne i den redaktionelle produktionsstøtte til ugeaviser. Med dette lovforslag vil støttelofterne for den redaktionelle produktionsstøtte til ugeaviser derfor blive hævet, så tilskuddet til en ugeavis maksimalt kan udgøre 60 pct. af ugeavisens redaktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen, og en ugeavis maksimalt kan opnå tilskud på 1,0 mio. kr. årligt.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ændring af Public Service-Puljen til at omfatte lyd

2.1.1. Gældende ret

Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020 med senere ændringer (herefter radio- og fjernsynsloven), henviser flere steder i lovteksten til begrebet "lyd- og billedprogrammer". Der er ikke en definition af "lydprogrammer" i radio- og fjernsynsloven. Ved ændringen af radio- og fjernsynsloven blev § 2, stk. 6, indsat i radio- og fjernsynsloven, der definerer "billedprogram", jf. lov nr. 805 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om film, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/1808/EU af 14. november 2018 om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold, EU-Tidende 2018, nr. L 303, side 69.

Det fremgår af § 2, stk. 6, i radio- og fjernsynsloven, at der ved et billedprogram forstås et sæt levende billeder med eller uden lyd, der udgør en individuel del uanset dets længde inden for en programflade eller et katalog udarbejdet af en medietjenesteudbyder, herunder film af spillefilmslængde, videoklip, sportsbegivenheder, dokumentarprogrammer, børneprogrammer og tv-drama.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 108 som fremsat, side 19, at der med denne bestemmelse indsættes en definition af et billedprogram i overensstemmelse med definitionen af et program i direktivet om audiovisuelle medietjenester. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at definitionen foreslås afgrænset til ikke at omhandle indhold, der alene virker gennem hørelsen (lydprogrammer).

Efter § 11 a i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020 med senere ændringer (herefter radio- og fjernsynsloven), kan Det Danske Filminstitut efter regler fastsat af kulturministeren yde tilskud til produktion af dansk tv-drama, tv-dokumentarprogrammer og public service-tv-programmer for børn og unge til udsendelse på andre fjernsynsforetagender end DR, de regionale TV 2-virksomheder og ikkekommercielle lokal-tv-stationer og på on demand audiovisuelle medietjenester tilhørende andre end DR, de regionale TV 2-virksomheder og ikkekommercielle lokal-tv-stationer.

Det fremgår af § 92 a, stk. 1, i radio- og fjernsynsloven, at kulturministeren kan fastsætte regler om fordelingen af tilskud, regnskabsaflæggelse og revision, vilkår for anvendelse af tilskud og indsendelse af ansøgninger m.v. vedrørende tilskud, der udbetales i medfør af lovens §§ 11 a og 43.

Public Service-Puljen blev i henhold til "Medieaftale 2015-2018", ændret således, at adgangen til at yde tilskud til public service-radioprogrammer blev afskaffet, jf. lov nr. 1517 af 27. december 2014 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2014-15, tillæg A, L 22 som fremsat, side 5, at denne ændring bl.a. skete på baggrund af Det Danske Filminstituts evaluering af Public Service-puljen 2011-2013 fra 2014. Det fremgik af evalueringen, at det havde vist sig svært at anvende de støttemidler, der var øremærket til radio, på fornuftig vis. Det fremgik herudover, at det kommercielle radiomarked var domineret af traditionelt formateret musikradio, og at der i branchen ikke var ambitioner om at udfordre DR P1 eller den daværende tilladelseshaver på den fjerde FM-kanal, Radio24syv.

Den eksisterende Public Service-Pulje, der i dag administreres af Det Danske Filminstitut, yder støtte til produktion af dansk tv-drama og tv-dokumentarprogrammer samt til produktion af danske public service-tv-programmer, der er målrettet børn og unge, jf. § 11 a i radio- og fjernsynsloven.

I medfør af radio- og fjernsynslovens § 11 a og § 92 a, stk. 1, er der fastsat regler om Public Service-Puljen i bekendtgørelse nr. 1579 af 27. december 2014 om tilskud til produktion af dansk public service-tv (Public Service-Puljen).

Det følger af denne bekendtgørelse, at puljen kan søges af tv-stationer, hvis programvirksomhed retter sig mod Danmark, under forudsætning af at en række krav til dækningsgrad og distribution opfyldes. Derudover kan udbydere af on demand audiovisuelle medietjenester ligeledes søge puljen, dog under forudsætning af, at det støttede program efterfølgende udsendes på en flow-tv-kanal. Der kan ikke ydes støtte til tv-programmer, der alene distribueres via internettet. Endvidere skal støttede programmer være på dansk. DR og de regionale TV 2-virksomheder er afgrænset fra at søge.

Det følger endvidere af bekendtgørelsen, at der ved støttetildelingen lægges vægt på, at et støttet program i indhold, form og udtryk repræsenterer "originalitet" i forhold til det traditionelle udbud af programmer, der udsendes på de kommercielle tv-stationer i Danmark, og hermed bidrager til den kreative udvikling inden for dansk public service-produktion, "betydning" i den forstand, at et støttet program vurderes at have kulturel og samfundsmæssig indvirkning eller bidrager til den almindelige offentlige debat, og "kvalitet" i den forstand, at et støttet program repræsenterer et højt kulturelt, fortællemæssigt eller produktionsmæssigt ambitionsniveau.

2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af "Medieaftale 2023-2026", at intentionerne fra den nuværende Public Service-Pulje skal videreføres. Partierne bag "Medieaftale 2023-2026" finder dog, at den øgede internationale konkurrence om danskernes medieforbrug gør det nødvendigt med en moderniseret Public Service-Pulje, så der kan produceres dansksproget public service-indhold til flere målgrupper og på nye platforme.

Der eksisterer i dag et anderledes mediebillede end i 2014, hvor adgangen til at yde tilskud til public service-radioprogrammer blev afskaffet. Der er nu en række private aktører på markedet, som har ambitioner om at lave dansksproget public service-lydindhold.

Lovforslaget har til formål at understøtte denne udvikling, hvor flere aktører på tværs af platforme vil kunne få tilskud til at producere public service-indhold.

Lovforslaget vil medføre, at Public Service-Puljen udvides til at støtte produktion af dansksprogede public service-lyd- og billedprogrammer. Der vil dermed fortsat kunne ydes tilskud til produktion af dansk tv-drama, tv-dokumentarprogrammer og public service-tv-programmer for børn og unge. Udvidelsen af Public Service-Puljen vil bestå i, at der også vil kunne ydes tilskud til produktion af lydprogrammer. Puljen vil kunne søges af tv-stationer, udbydere af on demand audiovisuelle medietjenester, producenter og udbydere af radio og podcast. Public Service-Puljen vil ikke kunne søges af DR og de regionale TV 2-virksomheder, ikkekommercielle lokalradio- og tv-stationer og modtagere af tilskud til udøvelse af public service-programvirksomhed efter §§ 43 og 43 a i radio- og fjernsynsloven samt modtagere af mediestøtte efter § 1 i lov om mediestøtte.

Det er endvidere hensigten, at kulturministeren med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil kunne fastsætte regler, der udmønter punkterne i "Medieaftale 2023-2026" om revision af de nuværende krav til distribution og dækningsgrad i lyset af medieudviklingen, så det sikres, at det støttede indhold kommer flest mulige danskere til gode.

Det er herudover hensigten, at bemyndigelsesbestemmelsen til at kulturministeren kan fastsætte regler om fordelingen af tilskud, regnskabsaflæggelse og revision, vilkår for anvendelse af tilskud og indsendelse af ansøgninger m.v. vedrørende tilskud, der udbetales i medfør af lovens §§ 11 a og 43, vil blive mere nutidig, klar og entydig.

Den foreslåede ordning iværksættes inden for rammerne af Europa-Kommissionens regler om statsstøtte.

2.2. Ændring af revision af de regionale TV 2-virksomheders regnskab

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 37, stk. 1, i radio- og fjernsynsloven, at bestyrelsen for en regional TV 2-virksomhed årligt fastsætter budgettet for virksomheden. Budgettet skal endvidere sendes til kulturministeren og Folketinget til orientering.

Det fremgår herudover af lovens § 37, stk. 2, at regnskabet for de regionale TV 2-virksomheder udarbejdes af bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisionen. For så vidt angår TV Syd A/S, revideres regnskabet dog af en statsautoriseret revisor. Regnskabet for det enkelte år forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse og sendes derefter til Folketinget til orientering.

De regionale TV 2-virksomheder, bortset fra TV Syd A/S, er herudover omfattet af Rigsrevisionens revisionsansvar, jf. § 2 i lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012 om revisionen af statens regnskaber m.m. (herefter rigsrevisorloven). TV Syd A/S er et aktieselskab, og rigsrevisor har adgang til at gennemgå regnskabet i medfør af rigsrevisorlovens § 4.

2.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den ændrede finansiering af de regionale TV 2-virksomheder til finanslovsfinansiering, som var endeligt indfaset i 2022, indebærer, at Rigsrevisionen i udgangspunktet ikke foretager selvstændig revision af de regionale TV 2-virksomheders årsregnskaber som hidtil, idet bevillingen til de regionale TV 2-virksomheder nu indgår i det almindelige bevillingssystem og dermed i Rigsrevisionens samlede revision af Kulturministeriets paragraf i statsregnskabet.

Henset til størrelsen på de enkelte regionale TV 2-virksomheders tilskud og for at sikre et tilstrækkeligt tilsynsgrundlag svarende til tilsynsgrundlaget i henhold til lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, jf. lov nr. 1531 af 21. december 2010 med senere ændringer (herefter driftstilskudsloven) og dertilhørende bekendtgørelse om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 1701 af 21. december 2010 (herefter driftstilskudsbekendtgørelsen), finder Kulturministeriet, at de enkelte regionale TV 2-virksomheders regnskaber fortsat skal revideres særskilt.

Med lovforslaget foreslås, at de regionale TV 2-virksomheders regnskaber fremover ikke vil skulle revideres af Rigsrevisionen. Med lovforslaget foreslås endvidere, at kulturministeren og rigsrevisor i henhold til rigsrevisorlovens § 9 vil kunne indgå aftale om, at årsregnskaberne for de enkelte regionale TV 2-virksomheder fremover revideres og påtegnes af en godkendt revisor. Aftalen vil sikre forudsætningerne for, at Rigsrevisionen vil kunne løse sin opgave med revision af statsregnskabet, herunder bevillingerne til de regionale TV 2-virksomheder, samtidig med at årsregnskabet for den enkelte regionale TV 2-virksomhed revideres og påtegnes særskilt. Årsregnskabet for TV Syd A/S vil fremover skulle revideres af godkendt revisor, idet Rigsrevisionen har adgang til at gennemgå årsrapporten. Med lovforslaget foreslås ændring af reglerne for revision af de regionale TV 2-virksomheders regnskaber således, at den enkelte regionale TV 2-virksomheds årsregnskab vil skulle revideres og påtegnes særskilt svarende til selvejende institutioner, der er omfattet af driftstilskudsloven og driftstilskudsbekendtgørelsen.

Lovforslaget vil medføre, at budgetterne for de regionale TV 2-virksomheder fremover vil skulle sendes til Kulturministeriet og Folketinget til orientering. Lovforslaget vil medføre, at alle de regionale TV 2-virksomheders regnskaber fremover ikke vil skulle revideres af Rigsrevisionen. Lovforslaget vil endvidere medføre, at alle de regionale TV 2-virksomheders regnskaber fremover vil skulle revideres af en godkendt revisor og vil skulle forelægges Kulturministeriet med revisors bemærkninger, hvorefter de vil blive sendt til Folketinget til orientering. Endelig vil lovforslaget medføre mere ensartede regler for revisionen af de regionale TV 2-virksomheders regnskaber.

2.3. Ændring af radio- og fjernsynslovens regler om aktindsigt for DR og de regionale TV 2-virksomheder

2.3.1. Gældende ret

Lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven omfatter som udgangspunkt alle dele af den offentlige forvaltning, herunder også DR og de regionale TV 2-virksomheder. Radio- og fjernsynslovens § 86 indeholder imidlertid en bestemmelse om, at visse dele af DR's og de regionale TV 2-virksomheders sager og dokumenter er undtaget fra offentlighedsloven samt forvaltningslovens regler om parts-aktindsigt, partshøring og begrundelse af forvaltningsafgørelser.

Det fremgår af radio- og fjernsynslovens § 86, stk. 1, at sager og dokumenter vedrørende DR's og de regionale TV 2-virksomheders programvirksomhed og forretningsmæssige forhold i tilknytning hertil er undtaget fra offentlighedsloven.

Af lovens § 86, stk. 2, fremgår det, at sager og dokumenter vedrørende DR's og de regionale TV 2-virksomheders programvirksomhed og forretningsmæssige forhold i tilknytning hertil er undtaget fra forvaltningslovens kapitel 4-6.

Bestemmelsen (dengang § 73 a) blev indført med lov nr. 1101 af 22. december 1993 om ændring af bl.a. lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Om baggrunden for bestemmelsen fremgår det af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, jf. Folketingstidende 1993-94, tillæg A, spalte 659 f., at hensynet til informations- og ytringsfriheden og den kunstneriske frihed generelt tilsiger, at der gives DR og TV 2 en så fri og uafhængig stilling som muligt, herunder særlig vedrørende programlægning og programudøvelse, samt vedrørende de øvrige dispositioner, der indirekte vil påvirke programvirksomheden. I bemærkningerne henvises også til, at det med henblik på at sikre informations- og ytringsfriheden blev anset for rigtigst generelt at undtage sager og dokumenter, som har tilknytning til DR's og TV 2's programvirksomhed, og at DR og TV 2 for så vidt angår deres udsendelser herved ligestilles med den trykte presse.

Endelig henvises der i bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende 1993-94, tillæg A, spalte 659 f., til, at DR og TV 2 befinder sig i en konkurrencesituation i forhold til andre danske og udenlandske radio­ og tv-foretagender, for hvilke der ikke gælder bestemmelser om, at offentligheden har adgang til indsigt i interne forhold, og som heller ikke er pålagt de særlige bånd, som offentlighedsloven og forvaltningsloven pålægger DR og TV 2.

På den baggrund blev det fundet naturligt at gennemføre en vis begrænsning med hensyn til de offentligretlige regler, der skulle gælde for DR og TV 2.

Det fremgår af bemærkningerne til stk. 1, jf. Folketingstidende 1993-94, tillæg A, spalte 662 f., hvordan "sager og dokumenter vedrørende programvirksomheden" skal forstås. Dette omfatter bl.a. programlægningen og den redaktionelle virksomhed samt alle aftaler indgået i tilknytning hertil. Det fremgår desuden af bemærkningerne, at dokumenter vedrørende programvirksomheden omfatter alle dokumenter, som direkte eller indirekte har relation til programvirksomheden eller den redaktionelle proces. Som eksempel nævnes i bemærkningerne rejseregnskaber, der vil kunne afsløre noget om den research, en journalist har foretaget.

Som eksempler på sager og dokumenter vedrørende forretningsmæssige forhold, der er omfattet af stk. 1, nævnes som eksempler kontrakter om varer og tjenesteydelser af enhver art, jf. Folketingstidende 1993-94, tillæg A, spalte 662 f.

Kravet om, at sager og dokumenter vedrørende forretningsmæssige forhold kun er undtaget, hvis de har tilknytning til programvirksomheden, blev indført ved et ændringslovforslag fremsat af kulturministeren i betænkningen over lovforslaget på baggrund af 1. behandlingen af lovforslaget i Folketinget. Der henvises til 1. behandlingen af lovforslaget samt bemærkningerne til ændringsforslaget for en uddybning af, hvad der ligger heri, jf. Folketingstidende 1993-94, tillæg B, spalte 137 f.

Hvad angår stk. 2 (om undtagelse af sager og dokumenter fra forvaltningslovens kapitel 4-6), er der sammenfald med de sager og dokumenter, der er omfattet af stk. 1.

Om baggrunden for bestemmelsen i stk. 2 fremgår det af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1993-94, tillæg A, spalte 669, at forvaltningslovens regler om partshøring mv. primært sigter på en situation, hvor en borgers sag er til behandling hos en offentlig myndighed, og at deres anvendelse forekommer mindre hensigtsmæssig på de opregnede områder, hvor der typisk vil være tale om forhandlingssituationer mellem ligeværdige parter, og hvor de dispositioner, der træffes, er af forretningsmæssig karakter.

Som en konsekvens af omdannelsen af TV 2 til et statsligt aktieselskab i 2003 blev radio- og fjernsynslovens § 86 ændret, jf. lov nr. 439 af 10. juni 2003, således at den ikke fandt anvendelse for TV 2, idet TV 2 som statsligt aktieselskab på daværende tidspunkt ikke var omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven, hvorfor der ikke var behov for undtagelsesbestemmelserne i radio- og fjernsynsloven.

I medfør af § 4, stk. 2 i lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen og efter forhandling med justitsministeren er der fastsat regler om undtagelse af selskaber fra lov om offentlighed i forvaltningen i bekendtgørelse nr. 1568 af 16. december 2013, hvor det er fastsat, at lov om offentlighed i forvaltningen ikke finder anvendelse på TV 2/DANMARK A/S, TV 2 Networks A/S, TV 2 Radio A/S, TV 2 News A/S, TV 2 DTT A/S og TV 2 BIB A/S.

Ved ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lov om radio- og fjernsynsvirksomhed nr. 1052 af 17. december 2002 blev de regionale TV 2-virksomheder selvstændigt reguleret i loven. Baggrunden herfor var forberedelsen af den på det tidspunkt kommende omdannelse af TV 2/DANMARK til et statsligt aktieselskab, hvorfor TV 2/DANMARK og de regionale TV 2 virksomheder blev adskilt økonomisk og organisatorisk, jf. Folketingstidende 2002-03, tillæg A, L 40 som fremsat, side 881. Som følge heraf blev det fastsat, at lovens § 86 gælder for de regionale TV 2-virksomheder.

2.3.2. Kulturministeriets overvejelser og foreslåede ordning

Den gældende affattelse af radio- og fjernsynslovens § 86 sammenholdt med senere tilkomne definitionsbestemmelser i radio- og fjernsynsloven kan give anledning til tvivl om, hvilke dele af DR's og de regionale TV 2-virksomheders virksomhed, der er omfattet af bestemmelsen. Det skyldes især, at DR og TV 2 på tidspunktet for bestemmelsens indførelse kun udkom via radio og/eller tv, samt producerede korte skrevne artikler til publicering på tekst-tv. Bestemmelsens ordlyd og bemærkningerne til bestemmelsen tager imidlertid ikke højde for den teknologiske udvikling samt udviklingen af indholdet af public service-forpligtelserne over tid.

Begrebet "programvirksomheden" er ikke selvstændigt defineret i bemærkningerne til bestemmelsen. I dag anvendes begrebet "programvirksomhed" flere steder i radio- og fjernsynsloven. For eksempel er begrebet "udøvelse af programvirksomhed" i dag defineret i radio- og fjernsynslovens § 2. Radio- og fjernsynslovens § 2 udgør en teknologisk afgrænsning af, hvilke distributionsformer, der omfattes af lovens bestemmelser om udøvelse af programvirksomhed.

Derudover indeholder loven også bestemmelser om "public service-­virksomhed". Begrebet "public service-virksomhed" blev først indført i radio- og fjernsynsloven i 2010 og anvendes i dag ligeledes flere steder i loven. Endelig anvendes også begrebet "public service-programvirksomhed".

Som led i tilpasningen til danskernes forbrugsmønstre er DR og de regionale TV 2-virksomheder i stigende grad blevet pålagt at stille public service-indhold til rådighed på teknologineutralt grundlag og understøtte danskernes brug af internettet og digitale tjenester. Det fremgår eksempelvis af radio- og fjernsynslovens § 10, stk. 1, 1. pkt., at den samlede public service-virksomhed via fjernsyn, radio og internet el.lign. skal sikre den danske befolkning et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Af den seneste public service-kontrakt for DR for 2024-2026 fremgår det ligeledes, at DR skal "sikre et bredt udbud af programmer og tjenester til alle borgere via tv, radio, internet, herunder apps og andre relevante platforme, men DR skal adressere den øgede digitalisering ved distributionen og udviklingen af DR's indhold".

Fortolkningen af radio- og fjernsynslovens § 86 kan således give anledning til tvivl på grund af anvendelsen af begrebet "programvirksomhed" i bestemmelsen sammenholdt med udviklingen af public service-forpligtelserne og den teknologiske udvikling over tid.

Som det fremgår af bemærkningerne til radio- og fjernsynslovens § 86, har hensigten med bestemmelsen været at sikre informations- og ytringsfriheden og den kunstneriske frihed generelt, hvorfor DR og TV 2 for så vidt angår deres udsendelser blev ligestillet med den trykte presse, ligesom der blev henvist til, at DR og TV 2 befandt sig i en konkurrencesituation i forhold til andre danske og udenlandske radio- og tv-foretagender, for hvilke der ikke gælder bestemmelser om aktindsigt, partshøring m.v.

Det er Kulturministeriets opfattelse, at de samme hensyn gør sig gældende uanset hvilken platform eller teknologi, der anvendes ved distributionen af indholdet og tjenesterne. Det nævnes eksempelvis udtrykkeligt i bemærkningerne til radio- og fjernsynslovens § 86, at formålet med bestemmelsen har været at ligestille de omfattede medier med den trykte presse. En retsstilling, hvor dokumenter relateret til en skreven nyhedsartikel på eksempelvis DR's hjemmeside, dr.dk, eller et redaktionelt opslag på et socialt medie er omfattet af offentlighedsloven og forvaltningslovens kapitel 4-6, ville således kunne gå imod hensynet om at sikre informations- og ytringsfriheden, som radio- og fjernsynslovens § 86 blev indført for at varetage, da de samme hensyn om at beskytte den redaktionelle proces mv. ligeledes gør sig gældende for det indhold, DR og de regionale TV 2-virksomheder udkommer med på fx deres hjemmesider.

Dertil kommer, at det i langt de fleste tilfælde ikke er muligt at udskille dokumenter, der vedrører den redaktionelle proces (fx researchmateriale eller medvirkenaftaler), alt efter hvilken måde, indholdet udkommer på. Det skyldes både, at den samme redaktionelle research ofte resulterer i publicering i forskellige formater på flere forskellige medier og platforme, og at der også i mediebilledet løbende opstår nye udgivelsesformater, fx en sammenblanding af tekstbaseret indhold og audiovisuelt indhold. En sådan forståelse af radio- og fjernsynslovens § 86 synes da også stridende mod hensynene bag radio- og fjernsynslovens § 86.

Det er på den baggrund Kulturministeriets opfattelse, at hensynene bag og formålet med radio- og fjernsynslovens § 86 taler for, at hele DR og de regionale TV 2-virksomheders public service-virksomhed skal anses for omfattet af bestemmelsen.

Den gældende affattelse af bestemmelsen kan imidlertid give anledning til tvivl om, hvorvidt hele DR og de regionale TV 2-virksomheders public service-virksomhed er omfattet af bestemmelsen. Kulturministeriet finder det derfor hensigtsmæssigt, at bestemmelsen ændres, således at det fremgår, at bestemmelsen omfatter sager og dokumenter vedrørende hele DR og de regionale TV 2-virksomheders public service-virksomhed.

Med lovforslaget foreslås derfor, at bestemmelsen i radio- og fjernsynslovens § 86 ændres, så det fremgår, at bestemmelsen ikke kun omfatter sager og dokumenter vedrørende programvirksomheden, men også sager og dokumenter vedrørende hele public service-virksomheden, samt DR's eventuelle programvirksomhed i medfør af § 14, stk. 1.

Med "public service-virksomheden" forstås det samlede public service-tilbud. Dette vil ikke kun omfatte indhold og tjenester udbudt via tv og radio, men også indhold og tjenester udbudt via internettet og andre platforme, eksisterende som fremtidige. Også tekstbaserede nyheder, der er en del public service-virksomheden, vil være omfattet. For DR's vedkommende vil public service-virksomheden også omfatte DR's ensemblers koncertvirksomhed og transmissioner.

Med ændringen vil radio- og fjernsynslovens § 86 blive opdateret og fremtidssikret til det ændrede mediebillede og gøres teknologi- og platformsneutral.

Med "DR's eventuelle anden programvirksomhed" henvises der til den mulighed, som DR i dag har efter radio- og fjernsynslovens § 14, stk. 1, for at udøve anden programvirksomhed efter reglerne i radio- og fjernsynslovens kapitel 8, dvs. efter reglerne om landsdækkende og regional programvirksomhed på grundlag af særlig tilladelse eller registrering. DR udnytter ikke pt. denne adgang, og denne del af radio- og fjernsynslovens § 86's tiltænkte anvendelsesområde er derfor ikke aktuel på nuværende tidspunkt. DR's eventuelle programvirksomhed efter radio- og fjernsynslovens § 14, stk. 1, anses for omfattet af den eksisterende ordlyd af § 86, og det findes derfor hensigtsmæssigt med en eksplicit henvisning til § 14, stk. 1, som følge af ændringen af § 86 i øvrigt.

Der er ikke ud over den foreslåede ændring tilsigtet nogen ændring af bestemmelsens anvendelsesområde.

2.4. Modernisering af mediestøtten

2.4.1. Gældende ret

Det følger af § 1, stk. 2, i lov om mediestøtte, at tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-5, også kan ydes til nyhedsmedier med nyhedsindhold i form af levende billeder, lyd m.v. Skrevne nyheder skal dog udgøre en betydelig del af nyhedsmediets samlede indhold.

Bestemmelsen blev indsat ved en nyaffattelse af § 1 i lov om mediestøtte ved lov nr. 1558 af 12. december 2023 om ændring af lov om mediestøtte (Ændringer i mediestøtten, støtte til ugeaviser og støtte til publicistiske magasiner). Bestemmelsen omfatter ikke redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, jf. forslag til ny § 5 a, og redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, jf. forslag til ny § 5 b, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.

Det er forudsat i bemærkningerne til bestemmelsen, at det med bestemmelsen ikke alene er nyhedsmedier, der primært består af skrevne nyheder, der kan ydes redaktionel produktionsstøtte. Den skrevne nyhedsformidling kan hermed i højere grad suppleres af øvrige formater, fx levende billeder, lyd, radio, podcast, animation m.v., og den redaktionelle produktionsstøtte er mere platforms- og teknologineutral. Det er endvidere forudsat, at skrevne nyheder fortsat skal udgøre en betydelig del af nyhedsmediets samlede indhold forstået som minimum én tredjedel af nyhedsmediets samlede indhold. Det er endvidere forudsat, at nyhedsindholdet samtidig skal have en selvstændig værdi. Med selvstændig værdi forstås, at det skrevne nyhedsindhold skal være uafhængigt af nyhedsmediets øvrige indhold. Skrevet indhold, der understøtter videoindslag, podcast m.v., fx i form af transskribering, billedtekst, shownotes m.v., kan således ikke betragtes som skrevet nyhedsindhold med selvstændig værdi. Skrevet indhold, der baserer sig på videoindslag, podcast m.v., kan kun betragtes som skrevet nyhedsindhold, såfremt det indeholder ekstra elementer, der giver indholdet en anden funktion for brugeren, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 36 som fremsat, side 12.

2.4.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af "Medieaftale 2023-2026", at der for at imødekomme danskernes ændrede mediebrug inden udredningsarbejdet om den fremtidige indretning af den offentlige mediestøtte er afsluttet, foretages en justering af reglerne for den redaktionelle produktionsstøtte.

Kulturministeriet vurderer, at en ændring af § 1, stk. 2, i lov om mediestøtte til at omfatte redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser og redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner vil medvirke til, at det bliver muligt også at yde redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser og publicistiske magasiner med nyhedsindhold i form af levende billeder, lyd m.v. og ikke alene til ugeaviser og publicistiske magasiner, der primært består af tekstindhold. Hermed vil den skrevne nyhedsformidling i ugeaviser og publicistiske magasiner i højere grad kunne suppleres af fx lyd og levende billeder m.v. Skrevne nyheder vil dog fortsat skulle udgøre en betydelig del af nyhedsmediets samlede indhold, hvilket skal forstås som minimum én tredjedel af nyhedsmediets samlede indhold. Nyhedsindholdet vil samtidig skulle have en selvstændig værdi. Med selvstændig værdi forstås, at det skrevne nyhedsindhold skal være uafhængigt af nyhedsmediets øvrige indhold. Kulturministeriet vurderer, at ændringen af bestemmelsen vil medføre, at redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser og redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner vil kunne ydes på et lige så platforms- og teknologineutralt grundlag som redaktionel produktionsstøtte, jf. § 3-5.

Med lovforslaget foreslås det, at redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser og redaktionel produktionsstøtte ikke alene vil kunne ydes til nyhedsmedier, der primært består af tekstindhold, men også vil kunne ydes til nyhedsmedier, hvor den skrevne nyhedsformidling i højere grad suppleres af fx lyd og levende billeder m.v. Skrevne nyheder vil dog fortsat skulle udgøre en betydelig del af nyhedsmediets samlede indhold.

Den foreslåede ændring af § 1, stk. 2, vil medføre, at tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser og redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner også kan ydes til nyhedsmedier med nyhedsindhold i form af levende billeder, lyd m.v. Skrevne nyheder skal dog udgøre en betydelig del af nyhedsmediets samlede indhold.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslag til ny § 5 a om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser og 5 b om redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner i lov om mediestøtte, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.

2.5. Ændring af støttelofter for redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser

2.5.1. Gældende ret

Regler om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser og redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner blev vedtaget ved lov nr. 1558 af 12. december 2023 om ændring af lov om mediestøtte (Ændringer i mediestøtten, støtte til ugeaviser og støtte til publicistiske magasiner) (herefter ændringsloven).

Med ændringslovens § 1, nr. 10, blev der i lov om mediestøtte bl.a. indsat en ny bestemmelse om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, § 5 a, og en ny bestemmelse om redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, § 5 b. Ændringslovens § 1, nr. 10, er endnu ikke trådt i kraft, idet kulturministeren først fastsætter tidspunktet for denne del af lovens ikrafttræden, jf. ændringslovens § 2, stk. 1, når Europa-Kommissionens godkendelse af disse støtteordninger foreligger.

§ 5 a, stk. 2, fastsætter, at der ydes tilskud i forhold til ugeavisernes redaktionelle omkostninger. Tilskuddet til en ugeavis kan maksimalt udgøre 35 pct. af ugeavisens redaktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 36 som fremsat, side 16-17, at loftet på, hvor stor en procentvis andel af de redaktionelle omkostninger støtten maksimalt vil kunne udgøre, indføres ud fra hensynet til, at ugeaviserne skal have en vis egenfinansiering og et incitament til at agere forretningsmæssigt forsvarligt og dermed en reel interesse i at være af samfundsmæssig værdi og levere et efterspurgt og relevant produkt. Det fremgår endvidere, at formålet med loftet desuden er, at flere ugeaviser vil kunne få en rimelig andel i støttemidlerne for dermed at understøtte mangfoldigheden.

§ 5 a, stk. 3, fastsætter, at en ugeavis maksimalt kan opnå tilskud på 0,35 mio. kr. årligt. Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 36 som fremsat, side 17, at hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at beløbsloftet vil begrænse støtten til de store ugeaviser, så flere ugeaviser kan få en rimelig andel i støttemidlerne for dermed at understøtte mangfoldigheden, herunder mindre og nye ugeaviser.

Støttelofterne for redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser i henhold til ovenstående ikke ikrafttrådte regler indebærer, at tilskuddet til en ugeavis maksimalt kan udgøre 35 pct. af ugeavisens redaktionelle omkostninger, og at en ugeavis maksimalt vil kunne opnå tilskud på 0,35 mio. kr. årligt, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 36 som fremsat, side 7.

2.5.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af "Medieaftale 2023-2026", at der etableres en pulje, der skal fremme lokaljournalistik til borgerne. Den gruppe af nyhedsmedier, der ønskes tilgodeset, er trykte og digitale ugeaviser med en redaktionel produktion, da de har en særlig betydning for nyhedsformidlingen og nærdemokratiet i de lokale og regionale områder.

Kulturministeriet vurderer, at med oprettelse af en særskilt pulje, hvorefter der ydes redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, vil nyhedsformidlingen og nærdemokratiet i de lokale og regionale områder blive understøttet. Kulturministeriet vurderer, at de støttelofter for redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, som blev vedtaget ved lov nr. 1558 af 12. december 2023, jf. lovens § 1, nr. 10, og som endnu ikke er sat i kraft, er fastsat for lavt i forhold til formålet i "Medieaftale 2023-2026" om at understøtte nyhedsformidlingen og nærdemokratiet i de lokale og regionale områder.

Kulturministeriet vurderer, at en forhøjelse af støttelofterne i den redaktionelle produktionsstøtte til ugeaviser vil betyde, at ugeaviserne vil modtage en større del af bevillingen afsat til formålet. Kulturministeriet vurderer, at en forhøjelse af støttelofterne i den redaktionelle produktionsstøtte til ugeaviser i øget omfang vil bidrage til at understøtte ugeavisernes redaktionelle produktion og nyhedsformidling og dermed nærdemokratiet i de lokale og regionale områder. Kulturministeriet vurderer, at en forhøjelse af støttelofterne skal ses i lyset af en udvikling, hvor der i øget omfang finder sammenlægninger og konsolideringer af ugeaviser sted, og ugeavisernes økonomi er udfordret af faldende annonceindtægter, der er afgørende for mange ugeavisers indtjening. Kulturministeriet vurderer, at dette taler for en forhøjelse af støttelofterne i den redaktionelle produktionsstøtte til ugeaviser, idet grænsen for maksimal støtteintensitet for ugeaviser dog dermed bliver højere end grænsen for maksimal støtteintensitet i hovedordningen i den redaktionelle produktionsstøtte for landsdækkende nyhedsmedier og lokale og regionale nyhedsmedier og højere end grænsen for maksimal støtteintensitet i den redaktionelle produktionsstøtte for publicistiske magasiner.

Med lovforslaget foreslås det at foretage en ændring af støttelofterne i den redaktionelle produktionsstøtte til ugeaviser. Det foreslås derfor at ophæve § 1, nr. 10, i ændringsloven, da denne bestemmelse endnu ikke er trådt i kraft, og på ny at indsætte bestemmelser i lov om mediestøtte om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser og redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner. De foreslåede bestemmelser vil være delvist identiske med dem, som tidligere er vedtaget, idet støttelofterne for redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser dog vil blive ændret. De foreslåede § 5 a, stk. 1, 4 og 5, og § 5 b, stk. 1-5, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, er identiske med de tilsvarende bestemmelser i § 1, nr. 10, i ændringsloven. De foreslåede § 5 a, stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, er ikke identiske med de tilsvarende bestemmelser i ændringslovens § 1, nr. 10, da støttelofterne i disse bestemmelser foreslås ændret.

Det foreslås, at det i § 5 a, stk. 2, 2. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 2, vil blive fastsat, at tilskuddet til en ugeavis maksimalt vil kunne udgøre 60 pct. af ugeavisens redaktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen.

Det foreslås, at det i § 5 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, vil blive fastsat, at en ugeavis maksimalt vil kunne opnå tilskud på 1,0 mio. kr. årligt.

Den foreslåede § 5 a, stk. 2, pkt. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, vil i forhold til ændringslovens § 1, nr. 10, som er vedtaget men endnu ikke trådt i kraft, medføre, at loftet for, hvor stor en andel tilskuddet til en ugeavis kan udgøre af ugeavisens redaktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen, hæves fra 35 pct. til 60 pct.

Den foreslåede § 5 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, vil i forhold til ændringslovens § 1, nr. 10, som er vedtaget men endnu ikke trådt i kraft, medføre, at loftet for, hvor meget støtte en ugeavis maksimalt kan modtage årligt, hæves fra 0,35 mio. kr. til 1,0 mio. kr. årligt.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vil medføre begrænsede negative konsekvenser for staten i forbindelse med oprettelsen af den nye pulje til ugeaviser og pulje til publicistiske magasiner. Lovforslaget vil i øvrigt ikke medføre yderligere økonomiske konsekvenser for staten end de økonomiske konsekvenser, som de gældende støtteordninger på området har.

Lovforslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner.

Lovforslaget vurderes endvidere at have mindre negative implementeringskonsekvenser for staten, idet der lægges op til en udvidelse af den eksisterende Public Service-Pulje for så vidt angår lydprogrammer. Lovforslaget vurderes at have mindre negative implementeringskonsekvenser for staten, idet der lægges op til en udvidelse af den eksisterende mediestøtteordning for så vidt angår en ny pulje til ugeaviser og en ny pulje til publicistiske magasiner, hvilket kan medføre et øget antal ansøgninger om tilskud. Det bemærkes, at det er muligt at anvende allerede eksisterende IT-løsninger.

Der vurderes ikke at være implementeringskonsekvenser for regioner og kommuner.

Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Særligt kan princip 2 om digital kommunikation fremhæves, da dette lovforslag vil medføre, at der indføres en hjemmel til, at kulturministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation, herunder at ansøgning om tilskud til produktion af dansksprogede public service-lyd- og billedprogrammer efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed skal ske digitalt.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget forventes at medføre, at ugeaviser og publicistiske magasiner kan få tilskud til en større andel af deres redaktionelle omkostninger.

Lovforslaget forventes også at medføre en vis omfordeling af den offentlige støtte mellem virksomheder, der producerer public service-lyd- og billedprogrammer.

Lovforslaget forventes endvidere at medføre en begrænset merudgift for de regionale TV 2-virksomheder i forbindelse med de foreslåede ændringer vedrørende revision af deres regnskaber.

Forslaget har været forelagt for Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) med henblik på vurdering af de administrative byrder ved lovforslaget. Det er vurderet, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Det er endvidere bemærket, at lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af bekendtgørelser, som indebærer administrative konsekvenser for erhvervslivet, jf. den foreslåede § 11 a i radio- og fjernsynsloven (jf. lovforslagets § 1, nr. 2), hvor kulturministeren fastsætter nærmere regler om Public Service-Puljen og § 5 a, stk. 5, og § 5 b, stk. 5, i lov om mediestøtte (jf. lovforslagets § 2, nr. 2), hvor kulturministeren fastsætter nærmere regler om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser og redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner. De administrative konsekvenser består bl.a. af fastsættelse af krav til ansøgning, rapportering samt tilsyn og kontrol ved redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser og redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner. De administrative konsekvenser vil blive vurderet, når bemyndigelsesbestemmelserne udmøntes på bekendtgørelsesniveau.

Innovations- og Iværksættertjekket vurderes ikke at være relevant for de konkrete ændringer i lovforslaget, da reguleringen ikke påvirker virksomheders eller iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Den foreslåede ordning vedrørende Public Service-Puljen iværksættes inden for rammerne af Europa-Kommissionens regler om statsstøtte.

Europa-Kommissionen har den 24. oktober 2023 godkendt ordningen for redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser som forenelig med statsstøttereglerne (SA. 108315 (2023/N)). Lovforslaget kræver i forhold til ændring af støttelofterne i den redaktionelle produktionsstøtte til ugeaviser og ordning om redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner anmeldelse ved Europa-Kommissionen, jf. reglerne om statsstøtte i EU-Traktaten, før disse dele af loven kan træde i kraft.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. februar 2024 til den 18. marts 2024 (26 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

24syv, A4 Medier, Advokatrådet, Aktionæren, Aller Media, Alrow Media, Altinget, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejderen, Arkaden, Atlas Magasin, Avisen.dk, BEAM Audio Agency, Bauer Media, Berlingske, Berlingske Media, Bladpuljens fordelingsudvalg, Bonnier Publications, Bornholms Tidende, Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder, Brande Bladet APS, Brønshøj-Husum Avis A/S, BT, BUPL, Bydelsaviserne, Byggefakta A/S, Børneavisen, Børsen, Center for Podcasting, Christiansfeld Avis, Computerworld, Copydan, cphpost.dk ApS, Dagbladet Børsen A/S, Dagens Byggeri, Dagens Medicin A/S, Danmarks Fonde ApS, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Journalistforbund (DJ), Danske Advokater, Danske Annoncører og Markedsførere (DAOM), Danske Forlag, Danske Handicaporganisationer, Danske Lokalaviser, Danske Medier, Danske Regioner, Danwatch, Den Erhvervsdrivende Fond Sermitsiaq. AG, Den Uafhængige, Den2radio, Der Nordschleswiger, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Filminstitut, Det Nordjyske Mediehus, DILEM (Danske Idebaserede Lokale Elektroniske Medier), Din Avis A/S, dknyt Aps, DMJX, DR, Ekstra Bladet, Erhvervsstyrelsen, Fagbladet Folkeskolen ApS, FBG Mediehus, FDA (Forenede Danske Antenneanlæg), Filmmagasinet Ekko, Finans, Flensborg Avis, Folkebladet For Glostrup og Vestegnen A/S, Folkeuniversitetet, Fonden Herlev Bladet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark, Foreningen Globalnyt, Foreningen Pio, Foreningen af lokale, fritstående, journalistiske internetmedier, Freeway Media ApS, Frihedsbrevet, FSR - Danske Revisorer, Føljeton, Gaffa, Gladsaxe Bladet Aps, Globalnyt, GoLittle, Grakom, Gyldendal, Heartbeats, Helsingør Dagblad, Herning Bladet A/S, Herning Folkeblad, Hovedstadens Mediehus A/S, Hus Forbi, Hvidovre Avis A/S, Høreforeningen, IFPI, Information, Ingeniøren, Inside Media, InsideBusiness, Institut for menneskerettigheder, IT-Branchen, JFM, Jobindex Media A/S, JP/Politikens Hus A/S, Jyllands-Posten, Kirke & Medier, Kjerteminde Avis Aps, KL (Kommunernes Landsforening), KODA, Kommunen ApS, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kontrast.dk aps, Kreativitet & Kommunikation, Kristeligt Dagblad, Landsorganisationen i Danmark (LO), Licitationen - Byggeriets Dagblad, Lolland-Falsters Folketidende, Magasinet F5, Magasinet KBH, Mandag Morgen ApS, Mediascale, Medicinske Tidsskrifter ApS, Mediegruppen A/S, Mediehusene Midtjylland, Mediehuset København, Medienævnet, Medierådet for Børn og Unge, Medietrends, Midtjyllands Avis, Midtjyllands Ugeaviser A/S, Mofibo/Storytel, Monitormedier A/S, MonoMono, NB Medier, Netavisen Pio, newsbreak.dk Aps, NordenNu, Nordiske Medier, Nordjyske Stiftstidende, Nordvestnyt, Nye Medier, Odsgard A/S, Podimo, Politiken, POV International, Pressenævnet, Producentforeningen, Publicistklubben, Rabøl A/S, Radio- og tv-nævnet, Radio4, Rakkerpak, Randers Amtsavis, Recreation media, Rigsrevisionen, Rødovre Lokal Nyt Aps, Salling Bogtrykkeri Aps, Samarbejdsforum for danske Lytter- og Seerorganisationer, SAML (Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet), Samrådet for Ophavsret, Samsø Posten Aps, Samvirke, ScienceReport ApS, SEISMO, Sermitsiaq, Silkeborg Avis A/S, Sjællandske Medier A/S, Skive Folkeblad A/S, Slots- og Kulturstyrelsen, Solidaritet, Story House Egmont, Støvring Bogtryk / Offset Aps, Tech Media, Teknologiens Mediehus, The Copenhagen Post, Third Ear, TV 2 DANMARK A/S, TV 2/Bornholm, TV 2/FYN, TV 2/Kosmopol, TV 2/Nord, TV 2/Øst, TV 2/Østjylland, TV 3 A/S, TV Midt Vest, TV Syd A/S, Ud & Se, Udfordringen, Ugeavisen Esbjerg A/S, Ugeaviserne af 15/6-2017 A/S, Vadehavets Mediecenter ApS, Version 2, Watch Medier A/S, Weekendavisen, Zetland, Ældre Sagen, Økonomisk Ugebrev, Århus Stiftstidende og Aarhus Universitetsforlag.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Af § 2 i radio- og fjernsynsloven fremgår en række definitioner på begreber, som anvendes i loven. Begrebet "billedprogram" er defineret i radio- og fjernsynslovens § 2, stk. 6. Der findes ikke i dag en bestemmelse i radio- og fjernsynsloven, som definerer begrebet "lydprogram".

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i radio- og fjernsynslovens § 2 indsættes et nyt stk. 7, hvorefter der ved et lydprogram forstås indhold, der alene virker gennem hørelsen, og som udgør en individuel del uanset dets længde inden for en programflade eller et katalog, herunder radioprogrammer og podcasts.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at indføre en definition af begrebet "lydprogram" i radio- og fjernsynsloven, således at begrebet ligesom "billedprogram" vil blive defineret i loven.

Den foreslåede bestemmelse med definition af begrebet "lydprogram" skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2, om Public Service-Puljen. Det er ikke hensigten, at indførelsen af en definition af begrebet "lydprogram" vil skulle have konsekvenser i forhold til eksisterende programtilladelser, herunder public service-programtilladelser, samt Radio- og tv-nævnets praksis over for indehavere af disse tilladelser.

Til nr. 2

Efter § 11 a i radio- og fjernsynsloven, kan Det Danske Filminstitut efter regler fastsat af kulturministeren yde tilskud til produktion af dansk tv-drama, tv-dokumentarprogrammer og public service-tv-programmer for børn og unge. Der kan alene ydes tilskud til udsendelse på andre fjernsynsforetagender end DR, de regionale TV 2-virksomheder og ikkekommercielle lokal-tv-stationer og på on demand audiovisuelle medietjenester tilhørende andre end DR, de regionale TV 2-virksomheder og ikkekommercielle lokal-tv-stationer, jf. lovens § 92 a. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at § 11 a nyaffattes.

Efter den foreslåede § 11 a, stk. 1, vil kulturministeren kunne fastsætte regler om tilskud til produktion af dansksprogede public service-lyd- og billedprogrammer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Public Service-Puljen på baggrund af "Medieaftale 2023-2026" vil blive udvidet til at støtte produktion af dansksprogede public service-lyd- og billedprogrammer. Der vil dermed fortsat kunne ydes tilskud til produktion af dansk tv-drama, tv-dokumentarprogrammer og public service-tv-programmer for børn og unge, ligesom der kan ydes tilskud til animation. Udvidelsen af Public Service-Puljen vil bestå i, at der fremover også vil kunne ydes tilskud til produktion af lydprogrammer, herunder radioprogrammer og podcasts.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det ikke længere vil være en betingelse for tilskud, at der er tale om produktion af en bestemt type af programmer. Det vil dog være en betingelse, at de pågældende lyd- og billedprogrammer betragtes som dansksprogede og som public service i henhold til principperne i radio- og fjernsynslovens § 10.

Efter den foreslåede § 11 a, stk. 2, vil kulturministeren ikke kunne fastsætte regler om, at der kan ydes tilskud til DR, de regionale TV 2-virksomheder, tilskudsmodtagere, jf. §§ 43 og 43 a, eller modtagere af mediestøtte, jf. § 1 i lov om mediestøtte.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Public Service-Puljen på baggrund af "Medieaftale 2023-2026" vil blive afgrænset således, at DR, de regionale TV 2-virksomheder, ikkekommercielle lokalradio- og tv-stationer og modtagere af tilskud til udøvelse af public service-programvirksomhed, jf. §§ 43 og 43 a, samt modtagere af mediestøtte, jf. § 1 i lov om mediestøtte ikke vil kunne opnå tilskud gennem Public Service-Puljen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at tilskudsmodtagere, der er omfattet af de nærmere angivne tilskudsordninger i henholdsvis radio- og fjernsynsloven samt lov om mediestøtte, ikke vil kunne opnå tilskud gennem Public Service-Puljen, ligesom DR og de regionale TV 2-virksomheder fortsat ikke vil kunne få tilskud gennem Public Service-Puljen.

Til nr. 3

Det fremgår af § 37, stk. 1, i radio- og fjernsynsloven, at bestyrelsen for en regional TV 2-virksomhed årligt fastsætter budgettet for virksomheden. Budgettet skal endvidere sendes til kulturministeren og Folketinget til orientering.

Det fremgår af § 37, stk. 2, at regnskabet for de regionale TV 2-virksomheder udarbejdes af bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisionen. For så vidt angår TV Syd A/S, revideres regnskabet dog af en statsautoriseret revisor. Regnskabet for det enkelte år forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse og sendes derefter til Folketinget til orientering.

Det foreslås, at § 37, stk. 1 og 2, ændres således, at »kulturministeren« ændres til: »Kulturministeriet«.

Den foreslåede ændring af § 37, stk. 1, vil medføre, at det årligt fastsatte budget for alle de regionale TV 2-virksomheder vil skulle sendes til Kulturministeriet.

Den foreslåede ændring af § 37, stk. 2, vil medføre, at forelæggelse af de regionale TV 2-virksomheders regnskaber vil skulle ske til Kulturministeriet. Hermed vil det være Kulturministeriet som hovedtilskudsyder og ikke kulturministeren, der godkender regnskabet.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 6, samt pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af § 37, stk. 2, i radio- og fjernsynsloven, at regnskabet for de regionale TV 2-virksomheder udarbejdes af bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisionen. For så vidt angår TV Syd A/S, revideres regnskabet dog af en statsautoriseret revisor. Regnskabet for det enkelte år forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse og sendes derefter til Folketinget til orientering.

Det foreslås, at i § 37, stk. 2, 1. pkt., udgår »og revideres af Rigsrevisionen«.

Den foreslåede ændring af lovens § 37, stk. 2, 1. pkt., vil medføre, at alle de regionale TV 2-virksomheders regnskaber fremover ikke vil skulle revideres af Rigsrevisionen. Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at de regionale TV 2-virksomheder er fuldt finanslovfinansieret i form af driftstilskud, hvor Kulturministeriet er hovedtilskudsyder. Med den foreslåede ændring af § 37, stk. 2, 1. pkt. vil reglerne for revision af de regionale TV 2-virksomheders regnskaber i højere grad afspejle reglerne for selvejende institutioner, der modtager driftstilskud fra Kulturministeriet i overensstemmelse med lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet og dertilhørende bekendtgørelse.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 6 og pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af radio- og fjernsynslovens § 37, stk. 2, 2. pkt., at for så vidt angår TV Syd, revideres regnskabet af en statsautoriseret revisor.

Det foreslås, at radio- og fjernsynslovens § 37, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

Det følger af den foreslåede ændring, at årsregnskabet for TV Syd A/S fremover vil blive revideret af en godkendt revisor, idet Rigsrevisionen har adgang til at gennemgå årsrapporten. Hermed vil alle de regionale TV 2-virksomheders regnskaber fremover revideres af en godkendt revisor og forelægges Kulturministeriet med revisors bemærkninger til godkendelse, hvorefter det sendes til Folketinget til orientering. Med en godkendt revisor skal forstås en statsautoriseret eller registreret revisor.

Den foreslåede ændring vil medføre mere ensartede regler for revisionen af samtlige regionale TV 2-virksomheders regnskaber, idet alle de regionale TV 2-virksomheders regnskaber efter aftale mellem kulturministeren og rigsrevisor fremover kan revideres af en godkendt revisor.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 6 og pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af § 37, stk. 2, i radio- og fjernsynsloven, at regnskabet for de regionale TV 2-virksomheder udarbejdes af bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisionen. For så vidt angår TV Syd, revideres regnskabet dog af en statsautoriseret revisor.

De regionale TV 2-virksomheder, bortset fra TV Syd A/S, er herudover omfattet af Rigsrevisionens revisionsansvar, jf. § 2 i lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012 om revisionen af statens regnskaber m.m. (herefter rigsrevisorloven).

TV Syd A/S er et aktieselskab, og rigsrevisor har adgang til at gennemgå regnskabet i medfør af rigsrevisorlovens § 4.

De regionale TV 2-virksomheder er finanslovfinansieret i form af driftstilskud fra Kulturministeriet. Kulturministeriet vil med lovforslaget ændre reglerne for revision af de regionale TV 2-virksomheders regnskaber således, at den enkelte regionale TV 2-virksomheds årsregnskab fortsat revideres og påtegnes særskilt svarende til selvejende institutioner, der er omfattet af lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet ("driftstilskudsloven") og dertilhørende bekendtgørelse om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet ("driftstilskudsbekendtgørelsen").

Kulturministeren og rigsrevisor kan på baggrund heraf indgå aftale i henhold til rigsrevisorlovens § 9 om, at årsregnskaberne for de enkelte regionale TV 2-virksomheder fremover revideres og påtegnes af en godkendt revisor. Aftalen sikrer forudsætningerne for, at Rigsrevisionen vil kunne løse sin opgave med revision af statsregnskabet, herunder bevillingerne til de regionale TV 2-virksomheder, samtidig med at årsregnskabet for den enkelte regionale TV 2-virksomhed revideres og påtegnes særskilt.

Det følger af den foreslåede ændring af § 37, stk. 2, at regnskabet for den regionale TV 2-virksomhed udarbejdes af bestyrelsen og direktionen, og at revisionsbestemmelserne for de regionale TV 2-virksomheder, herunder TV Syd, udgår af § 37, stk. 2.

Det foreslås, at der i radio- og fjernsynslovens § 37 indsættes nye stykker.

Det foreslås, at der i radio- og fjernsynslovens § 37 indsættes et nyt stk. 3. Efter den foreslåede bestemmelse skal årsregnskaberne for TV Syd A/S revideres af en godkendt revisor.

De foreslåede bestemmelser i § 37, stk. 3, vil medføre, at alle de regionale TV 2-virksomheders regnskaber efter aftale mellem kulturministeren og rigsrevisor fremover vil kunne revideres af en godkendt revisor og vil kunne forelægges Kulturministeriet med revisors bemærkninger til godkendelse, hvorefter det sendes til Folketinget til orientering.

Det foreslås, at der i radio- og fjernsynslovens § 37 indsættes et nyt stk. 4. Efter den foreslåede bestemmelse kan kulturministeren og rigsrevisor i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. aftale, at årsregnskaberne for hver af de øvrige regionale TV 2-virksomheder ligeledes skal revideres af en godkendt revisor.

De foreslåede bestemmelser i § 37, stk. 4, vil medføre, at alle de regionale TV 2-virksomheders regnskaber efter aftale mellem kulturministeren og rigsrevisor fremover vil kunne revideres af en godkendt revisor og vil kunne forelægges Kulturministeriet med revisors bemærkninger til godkendelse, hvorefter det sendes til Folketinget til orientering.

Med en godkendt revisor skal forstås en statsautoriseret eller registreret revisor.

Den foreslåede ændring vil derfor medføre mere ensartede regler for revisionen af de regionale TV 2-virksomheders regnskaber.

Det foreslås, at der i radio- og fjernsynslovens § 37 indsættes et nyt stk. 5. Efter den foreslåede bestemmelse kan kulturministeren fastsætte nærmere regler om de godkendte revisorers opgave, som nævnt i stk. 3 og 4.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer vedrørende revision af de regionale TV 2-virksomheders regnskaber.

Med bestemmelsen fastsættes en bemyndigelsesbestemmelse således, at kulturministeren i en bekendtgørelse vil kunne fastsætte nærmere regler for de godkendte revisorers opgave.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det fremgår af den gældende radio- og fjernsynslovs § 86, stk. 1, at sager og dokumenter vedrørende DR's og de regionale TV 2-virksomheders programvirksomhed og forretningsmæssige forhold i tilknytning hertil er undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen.

Det fremgår af bemærkningerne til stk. 1, jf. Folketingstidende, 1993-94, tillæg A, spalte 662f, at bestemmelsen bl.a. omfatter programlægningen og den redaktionelle virksomhed samt alle aftaler indgået i tilknytning hertil. Det fremgår desuden, at dokumenter vedrørende programvirksomheden omfatter alle dokumenter, som direkte eller indirekte har relation til programvirksomheden eller den redaktionelle proces.

Som eksempel nævnes rejseregnskaber, der vil kunne afsløre noget om den research, en journalist har foretaget. Som eksempler på materiale, der er omfattet af stk. l, kan nævnes kontrakter om køb af programmer, researchmateriale og medvirkenaftaler, samt kontrakter om varer og tjenesteydelser, der har tilknytning til programvirksomheden.

For så vidt angår sager og dokumenter vedrørende forretningsmæssige forhold, er disse kun undtaget, hvis de har tilknytning til programvirksomheden.

Som eksempler på sager, der ifølge bemærkningerne, jf. Folketingstidende, 1993-94, tillæg A, spalte 662f, ikke er omfattet af radio- og fjernsynslovens § 86, stk. l, og dermed er omfattet af offentlighedsloven, kan nævnes sager vedrørende de af ministeren udmeldte budgetrammer, ministerens godkendelse af institutionernes regnskaber og DR's varetagelse af licensopkrævningen. Det samme gælder institutionernes sager om klager efter medieansvarsloven vedrørende genmæle eller god presseskik i relation til enkeltprogrammer eller programserier. I disse tilfælde er klagen og de dokumenter, der udfærdiges i forbindelse med klagesagen, således omfattet af offentlighedsloven.

Det fremgår af den gældende radio- og fjernsynslovs § 86, stk. 2, at sager og dokumenter vedrørende DR's og de regionale TV 2-virksomheders programvirksomhed og forretningsmæssige forhold i tilknytning hertil er undtaget fra forvaltningslovens kapitel 4-6.

Forvaltningslovens kapitel 4-6 indeholder regler om parts-aktindsigt, partshøring og begrundelse mv.

Det fremgår af bemærkningerne til stk. 2, jf. Folketingstidende, 1993-94, tillæg A, spalte 662f, at bestemmelsen bl.a. omfatter programlægningen og den redaktionelle virksomhed samt alle aftaler indgået i tilknytning hertil. Dokumenter vedrørende programvirksomheden omfatter alle dokumenter, som direkte eller indirekte har relation til programvirksomheden eller den redaktionelle proces. Som eksempler på materiale, der er omfattet af stk. 2, kan nævnes kontrakter om køb af programmer og medvirkenaftaler, samt kontrakter om varer og tjenesteydelser, der har tilknytning til programvirksomheden. Sådanne sager og dokumenter er altså ikke omfattet af forvaltningslovens regler om partsaktindsigt, partshøring og begrundelse mv.

Som eksempler på sager, der ifølge bemærkningerne, jf. Folketingstidende, 1993-94, tillæg A, spalte 662f, ikke er omfattet af § 86, stk. 2 - og hvor forvaltningslovens regler om partsaktindsigt, partshøring og begrundelse derfor finder anvendelse i relevant omfang - kan nævnes sager vedrørende DR's varetagelse af licensopkrævningen samt institutionernes sager om klager efter medieansvarsloven vedrørende genmæle eller god presseskik i relation til enkeltprogrammer og programserier.

For så vidt angår sager og dokumenter vedrørende forretningsmæssige forhold, er disse kun er undtaget, hvis de har tilknytning til programvirksomheden.

Det foreslås, at radio- og fjernsynslovens § 86, stk. 1 og 2, ændres således, at »programvirksomhed« ændres til: »public servicevirksomhed samt DR's eventuelle anden programvirksomhed, jf. § 14, stk. l.«

Med den foreslåede ændring af stk. 1 og 2, vil bestemmelsen ikke kun omfatte sager og dokumenter vedrørende programvirksomheden, men også sager og dokumenter vedrørende hele public service-virksomheden, samt DR's eventuelle programvirksomhed i medfør af § 14, stk. l.

Med "public service-virksomhed" forstås det samlede public service-tilbud. Dette vil ikke kun omfatte indhold og tjenester udbudt via tv og radio, men også indhold og tjenester udbudt via internettet og andre relevante platforme. Også tekstbaserede nyheder, der er en del public service-virksomheden, vil være omfattet. For DR's vedkommende vil public service-­virksomheden også omfatte DR's ensemblers koncertvirksomhed og transmissioner.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at sager og dokumenter vedrørende hele DR's og de regionale TV 2-virksomheders public service-virksomhed er undtaget fra offentlighedsloven og forvaltningslovens kapitel 4-6. Undtagelsen fra offentlighedsloven gælder også researchmateriale, der relaterer sig til skrevne nyhedsartikler m.v., eller andre sager eller dokumenter, der vedrører indhold og tjenester, der ikke udbredes via radio og tv, men i øvrigt er omfattet af public service-virksomheden.

Med "DR's eventuelle anden programvirksomhed" henvises der til den mulighed, som DR har efter lovens § 14, stk. l, for at udøve anden programvirksomhed efter reglerne i radio- og fjernsynslovens kapitel 8, dvs. efter reglerne om landsdækkende og regional programvirksomhed på grundlag af særlig tilladelse eller registrering. DR udnytter ikke pt. denne adgang, og denne del af § 86's tiltænkte anvendelsesområde er derfor ikke aktuel på nuværende tidspunkt.

Selvom en sag eller et dokument vil være undtaget fra offentlighedsloven som følge af den foreslåede ændring af § 86, stk. l, vil DR og de regionale TV 2-virksomheder - som i dag - i hvert enkelt tilfælde skulle vurdere spørgsmålet om aktindsigt også i lyset af principperne om meroffentlighed.

Der henvises til afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det fremgår af radio- og fjernsynslovens § 92 a, stk. 1, at kulturministeren kan fastsætte regler om fordelingen af tilskud, regnskabsaflæggelse og revision, vilkår for anvendelse af tilskud og indsendelse af ansøgninger m.v. vedrørende tilskud, der udbetales i medfør af lovens §§ 11 a og 43.

Der findes ikke regler om digital kommunikation i den gældende radio- og fjernsynslov.

Det foreslås, at lovens § 92 a, stk. 1, ophæves, og at der i stedet indsættes et nyt stk. 1-3.

Det foreslås med ny § 92 a, stk. 1, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud efter lovens §§ 11 a og 43, herunder om betingelser, ansøgningsform, tidsfrister, vilkår, modtagerkreds, udbetaling, klagefrister, tilbagebetaling af tilskud og renter, dokumentation, regnskab, revision og rapportering samt tilsyn og kontrol.

Forslaget vil medføre, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud efter lovens §§ 11 a og 43, herunder om betingelser for at opnå tilskud, ansøgningsform, tidsfrister, vilkår for tilskud, modtagerkreds, udbetaling af tilskud, klagefrister, tilbagebetaling af tilskud og renter, dokumentation, regnskab, revision og rapportering samt tilsyn og kontrol.

Med den foreslåede § 92 a, stk. 2, kan kulturministeren fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse bl.a. vil blive udnyttet til at fastsætte regler i bekendtgørelse om, at indgivelse af ansøgning om støtte skal foregå digitalt, og at ansøgninger, der ikke indgives ved denne form for digital selvbetjening, afvises.

Med den foreslåede § 92 a, stk. 3, kan kulturministeren fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

Efter den foreslåede bestemmelse kan der i bekendtgørelse fastsættes bestemmelse om krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur el.lign.

Anvendelsen af bemyndigelsen skal ske i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler om den danske nationale eID-løsning og den fællesoffentlige digitale infrastruktur.

Det bemærkes i øvrigt, at bestemmelserne skal fortolkes i overensstemmelse med udgangspunktet i dansk ret, herunder § 10 i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 15. april 2021, hvorefter en meddelelse anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede nyaffattelse af radio- og fjernsynslovens § 11 a om Public Service-Puljen, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov om mediestøtte, at tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-5, kan også ydes til nyhedsmedier med nyhedsindhold i form af levende billeder, lyd m.v. Skrevne nyheder skal dog udgøre en betydelig del af nyhedsmediets samlede indhold.

Det foreslås, at i lovens § 1, stk. 2, indsættes efter »Tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-5,«: »redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, jf. § 5 a, og redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, jf. § 5 b,«.

Formålet med den foreslåede ændring af bestemmelsen er, at den redaktionelle produktionsstøtte til ugeaviser og den redaktionelle produktionsstøtte til publicistiske magasiner vil kunne ydes på et lige så platforms- og teknologineutralt grundlag som redaktionel produktionsstøtte, jf. § 3-5.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen vil redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser og redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner ikke alene kunne ydes til nyhedsmedier, der primært består af tekstindhold, men vil også kunne ydes til nyhedsmedier, hvor den skrevne nyhedsformidling i højere grad suppleres af fx lyd og levende billeder m.v. Skrevne nyheder vil dog fortsat skulle udgøre en betydelig del af nyhedsmediets samlede indhold. Den skrevne nyhedsformidling vil hermed også for ugeaviser og publicistiske magasiner i højere grad kunne suppleres af øvrige formater, fx levende billeder, lyd, radio, podcast, animation m.v.

Det foreslås dog, at skrevne nyheder fortsat vil skulle udgøre en betydelig del af nyhedsmediets samlede indhold forstået som minimum én tredjedel af nyhedsmediets samlede indhold.

Det foreslås endvidere, at nyhedsindholdet samtidig skal have en selvstændig værdi. Med selvstændig værdi forstås, at det skrevne nyhedsindhold skal være uafhængigt af nyhedsmediets øvrige indhold.

Skrevet indhold, der understøtter videoindslag, podcast m.v., fx i form af transskribering, billedtekst, shownotes m.v., vil således ikke kunne betragtes som skrevet nyhedsindhold med selvstændig værdi. Skrevet indhold, der baserer sig på videoindslag, podcast m.v., vil således kun kunne betragtes som skrevet nyhedsindhold, såfremt det indeholder ekstra elementer, der giver indholdet en anden funktion for brugeren.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen vil medføre, at redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, jf. den foreslåede § 5 a, og redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, jf. den foreslåede § 5 b, også kan ydes til nyhedsmedier med nyhedsindhold i form af levende billeder, lyd m.v. Skrevne nyheder skal dog udgøre en betydelig del af nyhedsmediets samlede indhold.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslag til reglerne om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, jf. den foreslåede § 5 a, og redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, jf. den foreslåede § 5 b, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 og 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Regler om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser og redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner er vedtaget ved lov nr. 1558 af 12. december 2023 om ændring af lov om mediestøtte (Ændringer i mediestøtten, støtte til ugeaviser og støtte til publicistiske magasiner) (herefter ændringsloven). Med ændringslovens § 1, nr. 10, blev der i lov om mediestøtte indsat en ny bestemmelse om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, § 5 a, og en ny bestemmelse om redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, § 5 b. Bestemmelserne er endnu ikke trådt i kraft, idet kulturministeren først fastsætter tidspunktet for denne del af lovens ikrafttræden, når Europa-Kommissionens godkendelse af støtteordningerne foreligger.

Det foreslås, at der i lov om mediestøtte i kapitel 1 efter § 5 indsættes en ny overskrift og en ny bestemmelse om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser og en ny overskrift og en ny bestemmelse om redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner.

Da ændringslovens § 1, nr. 10, ikke er trådt i kraft og for at kunne foretage ændringer i § 5 a, er det af lovtekniske grunde nødvendigt i dette lovforslag at medtage hele den ændring, som følger af ændringslovens § 1, nr. 10. Samtidig foreslås det med lovforslaget, at ændringslovens § 1, nr. 10, ophæves, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.

(Til § 5 a)

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser.

De foreslåede stk. 1, 4 og 5, er identiske med 5 a, stk. 1, 4 og 5, jf. § 1, nr. 10, i lov nr. 1558 af 12. december 2023 om ændring af lov om mediestøtte (Ændringer i mediestøtten, støtte til ugeaviser og støtte til publicistiske magasiner). De foreslåede stk. 2 og 3, er ikke identiske med § 5, stk. 2 og 3, i ændringslovens § 1, nr. 10, da støttelofterne foreslås ændret.

Det foreslås i stk. 1, at der kan ydes tilskud til trykte og digitale lokale ugeaviser, der har et indhold, som er redigeret til et lokalt dansk publikum, formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof og har det blandede indhold, der karakteriserer ugeaviser, og som hidrører fra forskellige kilder.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at støtten ydes til trykte og digitale ugeaviser med en redaktionel produktion, der fremmer lokaljournalistik til borgerne. Tilskuddet vil skulle bidrage til at øge eller styrke produktionen af redaktionelt indhold, så ugeaviserne øger deres samfundsmæssige værdi og leverer et efterspurgt og relevant produkt i det lokale eller regionale område.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der kan ydes tilskud til trykte og digitale lokale ugeaviser, der har et indhold, som er redigeret til et lokalt dansk publikum, formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof og har det blandede indhold, der karakteriserer ugeaviser, og som hidrører fra forskellige kilder. Der henvises med den foreslåede bemyndigelse til, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, herunder hvad der anses som ugeaviser mv., jf. stk. 5.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at der ydes tilskud i forhold til ugeavisernes redaktionelle omkostninger.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at tilskud vil skulle beregnes i forhold til de redaktionelle omkostninger for de enkelte ugeaviser og det beløb, der er afsat til formålet på finansloven. Omkostningerne opgøres på ansøgningstidspunktet på baggrund af det seneste regnskabsår, hvor der foreligger årsregnskab. Hermed anvendes samme fordelingsprincip som i den redaktionelle produktionsstøtte.

§ 5 a, stk. 2, 2. pkt., som er indsat i lov om mediestøtte ved § 1, nr. 10, i lov nr. 1558 af 12. december 2023, men som endnu ikke er sat i kraft, fastsætter, at der ydes tilskud i forhold til ugeavisernes redaktionelle omkostninger. Tilskuddet til en ugeavis kan maksimalt udgøre 35 pct. af ugeavisens redaktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen.

Støtteloftet for redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser i henhold til ovenstående ikke ikrafttrådte regel indebærer, at tilskuddet til en ugeavis maksimalt kan udgøre 35 pct. af ugeavisens redaktionelle omkostninger.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at tilskuddet til en ugeavis maksimalt kan udgøre 60 pct. af ugeavisens redaktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tilskuddet til en ugeavis maksimalt kan udgøre 60 pct. af ugeavisens redaktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen.

Loftet på, hvor stor en procentvis andel af de redaktionelle omkostninger, støtten maksimalt vil kunne udgøre, indføres ud fra hensynet til, at ugeaviserne skal have en vis egenfinansiering og et incitament til at agere forretningsmæssigt forsvarligt og dermed en reel interesse i at være af samfundsmæssig værdi og levere et efterspurgt og relevant produkt.

Formålet med loftet er desuden, at flere ugeaviser vil kunne få en rimelig andel i støttemidlerne for dermed at understøtte mangfoldigheden.

§ 5 a, stk. 3, som er indsat i lov om mediestøtte ved § 1, nr. 10, i lov nr. 1558 af 12. december 2023, men som endnu ikke er sat i kraft, fastsætter, at en ugeavis kan maksimalt opnå tilskud på 0,35 mio. kr. årligt.

Det foreslås i stk. 3, at en ugeavis maksimalt kan opnå tilskud på 1,0 mio. kr. årligt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en ugeavis maksimalt kan opnå tilskud på 1,0 mio. kr. årligt.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at beløbsloftet vil begrænse støtten til de store ugeaviser, så flere ugeaviser kan få en rimelig andel i støttemidlerne for dermed at understøtte mangfoldigheden, herunder mindre og nye ugeaviser.

Det foreslås i stk. 4, at tilskud efter stk. 1 kan alene ydes til medier, der ikke samtidig ydes tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-4, redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, jf. § 5 b, eller etableringsstøtte, jf. § 7. Det foreslås endvidere, at støtte efter stk. 1 alene kan ydes til medier, der ikke samtidig ydes tilskud efter lov nr. 1214 af 27. december 2003 om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at det samme medie ikke på samme tid vil kunne oppebære støtte i form af redaktionel produktionsstøtte, redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner eller etableringsstøtte, da støtte fra flere ordninger medfører risiko for overkompensation i form af parallel støtte til samme formål.

Det foreslås i stk. 5, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, herunder om betingelser og vilkår for tilskud, beregningsgrundlag, udformning af tilskudsordningen, krav til ansøgning, tidsfrister, krav til erklæringer, herunder tro- og loveerklæringer, udbetaling af tilskud, tilbagebetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse, revision, rapportering samt tilsyn og kontrol. Det foreslås endvidere, at kulturministeren fastsætter regler om, hvad der anses som ugeaviser og et lokalt dansk publikum.

Nærmere regler om betingelser for tilskud vil fx kunne være krav til redaktionelle årsværk, krav til at mediet skal være et selvstændigt medie med en ansvarshavende redaktør, andelen af redaktionelt indhold, andelen af selvstændigt journalistisk bearbejdet indhold, lokalt fokus i et geografisk afgrænset lokalt område, om indholdet har interesse for beboerne i et geografisk afgrænset område, om der er redaktionelt indhold fra forskellige kilder, udgivelsesfrekvens m.v.

Nærmere regler herom vil blive fastsat i bekendtgørelse.

Det er herunder hensigten, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om, at ansøgere under strafansvar på tro og love ved ansøgning skal erklære rigtigheden af opgørelsen af ugeavisens redaktionelle omkostninger i tilfælde, hvor de redaktionelle omkostninger udgør mindre end 285.000 kr. Det vil indebære, at man vil være undergivet det skærpede strafansvar efter straffelovens § 161.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 5 b)

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse om den pulje, der foreslås oprettet til publicistiske magasiner.

De foreslåede § 5 b, stk. 1-5, er identiske med § 5 b, stk. 1-5, jf. § 1, nr. 10, i lov nr. 1558 af 12. december 2023 om ændring af lov om mediestøtte (Ændringer i mediestøtten, støtte til ugeaviser og støtte til publicistiske magasiner).

Det foreslås i stk. 1, at der kan ydes tilskud til trykte og digitale publicistiske magasiner, der er redigeret til et bredere dansk publikum, formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof og har det alsidige og mangfoldige indhold af samfundsmæssig, politisk eller kulturel karakter, der karakteriserer publicistiske magasiner, og som bidrager til den offentlige oplysning, meningsdannelse og debat.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er at fremme magasiner med en redaktionel produktion af samfundsmæssig, politisk eller kulturel karakter, der bidrager til den offentlige debat, samfundets oplysning, meningsdannelse eller kulturel berigelse. Tilskuddet vil skulle bidrage til at øge eller styrke produktionen af redaktionelt indhold, så de publicistiske magasiner øger deres samfundsmæssige værdi og leverer et efterspurgt og relevant produkt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der kan ydes tilskud til trykte og digitale publicistiske magasiner, der er redigeret til et bredere dansk publikum, formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof og har det alsidige og mangfoldige indhold af samfundsmæssig, politisk eller kulturel karakter, der karakteriserer publicistiske magasiner, og som bidrager til den offentlige oplysning, meningsdannelse og debat. Der henvises til den foreslåede bemyndigelse til, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, herunder hvad der anses som publicistiske magasiner, et bredere dansk publikum og indhold af samfundsmæssig, politisk eller kulturel karakter, jf. stk. 5.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at der ydes tilskud i forhold til publicistiske magasiners redaktionelle omkostninger.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at tilskud vil skulle beregnes i forhold til de redaktionelle omkostninger for de enkelte publicistiske magasiner og det beløb, der er afsat til formålet på finansloven. Omkostningerne opgøres på ansøgningstidspunktet på baggrund af det seneste regnskabsår, hvor der foreligger årsregnskab.

Hermed anvendes samme fordelingsprincip som i den redaktionelle produktionsstøtte.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at tilskuddet til et publicistisk magasin maksimalt kan udgøre 35 pct. af det publicistiske magasins redaktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tilskuddet til et publicistisk magasin maksimalt kan udgøre 35 pct. af det publicistiske magasins redaktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen.

Loftet på, hvor stor en procentvis andel af de redaktionelle omkostninger støtten maksimalt vil kunne udgøre, indføres ud fra hensynet til, at de publicistiske magasiner skal have en vis egenfinansiering og et incitament til at agere forretningsmæssigt forsvarligt og dermed en reel interesse i at være af samfundsmæssig værdi og levere et efterspurgt og relevant produkt.

Formålet med loftet er desuden, at flere publicistiske magasiner vil kunne få en rimelig andel i støttemidlerne for dermed at understøtte mangfoldigheden.

Det foreslås i stk. 3, at et publicistisk magasin maksimalt kan opnå tilskud på 3 mio. kr. årligt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et publicistisk magasin maksimalt kan opnå tilskud på 3 mio. kr. årligt.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at beløbsloftet begrænser støtten til de store publicistiske magasiner, så flere publicistiske magasiner kan få en rimelig andel i støttemidlerne for dermed at understøtte mangfoldigheden.

Det foreslås i stk. 4, at støtten alene kan ydes til medier, der ikke samtidig ydes tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-4, redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, jf. § 5 a, eller etableringsstøtte, jf. § 7. Det foreslås endvidere, at støtte efter stk. 1 alene kan ydes til medier, der ikke samtidig ydes tilskud efter lov nr. 1214 af 27. december 2003 om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at det samme medie ikke på samme tid vil kunne oppebære støtte i form af redaktionel produktionsstøtte, redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser eller etableringsstøtte, da støtte fra flere ordninger medfører risiko for overkompensation i form af parallel støtte til samme formål.

Det foreslås i stk. 5, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, herunder om betingelser og vilkår for tilskud, beregningsgrundlag og udformning af tilskudsordningen, krav til ansøgning, tidsfrister, krav til erklæringer, udbetaling af tilskud, tilbagebetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse, revision, rapportering samt tilsyn og kontrol. Det foreslås endvidere, at kulturministeren fastsætter regler om, hvad der anses som publicistiske magasiner, et bredere dansk publikum og indhold af samfundsmæssig, politisk eller kulturel karakter.

Nærmere regler om betingelser for tilskud kan fx være krav til redaktionelle årsværk, krav til at mediet skal være et selvstændigt medie med en ansvarshavende redaktør, krav til at det redaktionelle stof dækker flere forskellige emner, eller at ét emne behandles generelt og belyses fra flere og brede synsvinkler, krav til at en andel af det redaktionelle stof behandler politiske, samfundsrelaterede eller kulturelle temaer, andelen af redaktionelt indhold, andelen af selvstændigt journalistisk bearbejdet indhold, om der er redaktionelt indhold fra forskellige kilder, udgivelsesfrekvens m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Ved § 1, nr. 10, i lov nr. 1558 af 12. december 2023 om ændring af lov om mediestøtte (Ændringer i mediestøtten, støtte til ugeaviser og støtte til publicistiske magasiner) blev der i lov om mediestøtte indsat en ny § 5 a om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser og en ny § 5 b om redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner.

Kulturministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter, jf. lovens § 2, stk. 1. Ikrafttrædelse af lovens § 1, nr. 10, er endnu ikke sket, da det er hensigten, at ændringen bliver sat i kraft, når Europa-Kommissionens godkendelse af ordningerne om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser og redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner foreligger.

Det foreslås derfor, at § 1, nr. 10, i lov nr. 1558 af 12. december 2023 ophæves.

Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 2, om bestemmelser om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser og redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Til § 4

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2024, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at kulturministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af denne lovs § 1, nr. 2, og §§ 2-3. Det foreslås endvidere, at ministeren kan fastsætte, at de ændringer, der følger af bestemmelserne, træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Ændringen af radio- og fjernsynsloven vedrørende Public Service-Puljen skal iværksættes inden for rammerne af Europa-Kommissionens regler om statsstøtte. Ændringen af mediestøtteloven skal anmeldes til og godkendes af Europa-Kommissionen, forinden denne del af loven kan sættes i kraft, hvorfor det foreslås, at kulturministeren, når Europa-Kommissionens godkendelse foreligger, fastsætter tidspunktet for denne del af lovens ikrafttræden.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan heller ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. og lov om mediestøtte ikke gælder for Færøerne og Grønland og heller ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov