Betænkning afgivet af Kulturudvalget
den 22. maj 2024
1. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af LA) indstiller lovforslaget
til vedtagelse uændret.
Et mindretal i
udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget
noterer, at ministeren i sine svar på spørgsmål
1 og 2 oplyser, at hensigten med ugeavispuljen er at styrke de
trykte og digitale lokale ugeaviser for at sikre den lokale
nyhedsdækning i hele landet, og at ministeren er enig i, at
alle betingelser i § 4 i bekendtgørelse om redaktionel
produktionsstøtte til ugeaviser skal være opfyldt, for
at en ugeavis kan få tilskud, herunder også betingelsen
om, at der skal være tale om en lokal ugeavis.
3. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. april
2024 og var til 1. behandling den 3. maj 2024. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Kulturudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
kulturministeren sendte den 23. februar 2024 dette udkast til
udvalget, jf. KUU alm. del - bilag 82. Den 26. april 2024 sendte
kulturministeren høringssvarene og et høringsnotat
til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag
på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
3 spørgsmål til kulturministeren til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
Anders Kronborg (S) Astrid Krag
(S) Bjarne Laustsen (S) Flemming Møller Mortensen (S)
Frederik Vad (S) Henrik Møller (S) Matilde Powers (S) Mogens
Jensen (S) Thomas Monberg (S) Jan E. Jørgensen (V) Hans
Christian Schmidt (V) fmd. Anni
Matthiesen (V) Kim Valentin (V) Jeppe Søe (M) Tobias
Grotkjær Elmstrøm (M) Søren Espersen (DD) Peter
Skaarup (DD) Katrine Daugaard (LA) Louise Brown (LA) Helle Bonnesen
(KF) Mai Mercado (KF) Mikkel Bjørn (DF) Morten Messerschmidt
(DF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Mads Olsen (SF)
Søren Søndergaard (EL) Runa Friis Hansen (EL) Zenia
Stampe (RV) nfmd. Sascha Faxe
(ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 50 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 22 | |
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg
(DD) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Liberal Alliance (LA) | 15 | |
Moderaterne (M) | 14 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 10 | |
Enhedslisten (EL) | 9 | |
Radikale Venstre (RV) | 7 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 7 | |
Alternativet (ALT) | 5 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 5 | |