L 170 Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og udlændingeloven.

(Anbefalinger fra taskforce om udenlandsk arbejdskraft og ændring af gebyrer for autorisation af sundhedspersoner).

Af: Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V)
Udvalg: Sundhedsudvalget
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 25-04-2024

Fremsat: 25-04-2024

Fremsat den 25. april 2024 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)

20231_l170_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 25. april 2024 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og udlændingeloven

(Anbefalinger fra Taskforce om udenlandsk arbejdskraft og ændring af gebyrer for autorisation af sundhedspersoner)

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

§ 1

I lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 24. januar 2023, som ændret ved § 1 i lov nr. 737 af 13. juni 2023, § 2 i lov nr. 739 af 13. juni 2023 og § 1 i lov nr. 1778 af 28. december 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om en særskilt autorisationsproces for særligt efterspurgte sundhedspersoner.«

2. I § 3, stk. 2, 1. pkt., ændres »gennemgået en uddannelse« til: »opnået et uddannelsesniveau«, og efter »danske uddannelse« indsættes: », eller til personer hvis udenlandske uddannelse alene mangler et antal kliniske timer for at kunne sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse, hvis der under autorisationsprocessen kompenseres herfor«.

3. I § 4 ændres »gebyrer for Styrelsen for Patientsikkerheds meddelelse af« til: »regler om Styrelsen for Patientsikkerheds opkrævning af gebyrer for behandling af ansøgninger om«, og efter »samt gebyrer for« indsættes: »behandling af ansøgninger om«.

4. Efter § 4 indsættes i kapitel 2:

»§ 4 a. Ansøgning om autorisation samt om tilladelse til selvstændigt virke som henholdsvis læge, tandlæge eller kiropraktor og tilladelse til at betegne sig som speciallæge, specialtandlæge eller ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner) efter denne lov, skal indgives til Styrelsen for Patientsikkerhed ved anvendelse af den digitale løsning, som Styrelsen for Patientsikkerhed stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Finder Styrelsen for Patientsikkerhed, at der foreligger særlige forhold, der gør, at ansøgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal Styrelsen for Patientsikkerhed tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Styrelsen for Patientsikkerhed bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives.

Stk. 3. Styrelsen for Patientsikkerhed kan helt ekstraordinært ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 2, undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for Styrelsen for Patientsikkerhed ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.

Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for Styrelsen for Patientsikkerhed.

Stk. 5. Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelser efter stk. 1-3 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«

5. I § 97 indsættes som 2. pkt.:

»Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter for Færøerne.«

Udlændinge- og Integrationsministeriet

§ 2

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 10. august 2023, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1575 af 12. december 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 9 a, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »arbejdskraft,«: »jf. dog stk. 35,«.

2. I 9 a, stk. 11, 3. pkt., ændres »§ 9 i, stk. 12« til: »§ 9 i, stk. 15«, og efter »ph.d.-uddannelse« indsættes: »eller efter opnåelse af dansk autorisation som sundhedsperson«.

3. I § 9 a indsættes som stk. 35 og 36:

»Stk. 35. Der fastsættes en kvote på 1.000 for antallet af meddelte opholds- og arbejdstilladelser efter stk. 2, nr. 2, på baggrund af beskæftigelse som social- og sundhedshjælper. En ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2, på baggrund af beskæftigelse som social- og sundhedshjælper, afvises, når kvoten for den pågældende stilling er udnyttet, jf. dog stk. 36.

Stk. 36. Opholds- og arbejdstilladelse efter stk. 2, nr. 2, på baggrund af beskæftigelse som social- og sundhedshjælper, der meddeles til udlændinge, der senest har haft opholds- og arbejdstilladelse på dette grundlag, medregnes ikke i opgørelsen af kvoten i stk. 35. En ansøgning, der indgives af en udlænding omfattet af 1. pkt., afvises ikke, selvom kvoten i stk. 35 er udnyttet.«

4. I § 9 h, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 9 i, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 3 og 12« til: »§ 9 i, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-4 og 15«.

5. I § 9 h, stk. 7, ændres »§ 9 i, stk. 4 og 5« til: »§ 9 i, stk. 5 og 6«.

6. I § 9 h, stk. 13, ændres »§ 9 i, stk. 12« til: »§ 9 i, stk. 15«.

7. I § 9 i, stk. 3, 1. pkt., ændres »udlændingens grunduddannelse er egnet til, at udlændingen kan gennemføre den nødvendige faglige afprøvning og sproglige opkvalificering med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske« til: »udlændingen i udlandet har opnået et uddannelsesniveau, som kan sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse, eller udlændingen af Styrelsen for Patientsikkerhed har fået tilladelse til under autorisationsprocessen at kompensere for et antal manglende kliniske timer i den udenlandske uddannelse«.

8. I § 9 i indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på at opnå dansk autorisation, hvis udlændingen er omfattet af en særskilt autorisationsproces for særligt efterspurgte sundhedspersoner i medfør af § 2, stk. 3, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. Opholdstilladelse skal betinges af, at udlændingens forsørgelse samt forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler.«

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 5-6.

9. Tre steder i § 9 i, stk. 4, 1., 2. og 3. pkt., der bliver stk. 5, 1., 2. og 3. pkt., ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.

10. I § 9 i, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«, »stk. 4, 1. pkt.« ændres til: »stk. 5, 1. pkt.«, og i 2. pkt. ændres »Stk. 4, 2. pkt.« til: »Stk. 5, 2. pkt.«

11. I § 9 i indsættes efter stk. 5, der bliver stk. 6, som nyt stykke:

»Stk. 7. En opholdstilladelse efter stk. 3 med henblik på at opnå autorisation som læge eller tandlæge kan forlænges, hvis udlændingen 5 år efter tidspunktet for udstedelse af opholdstilladelsen har indgået aftale om en evalueringsansættelse eller er påbegyndt en evalueringsansættelse.«

Stk. 6-8 bliver herefter stk. 8-10.

12. I § 9 i indsættes efter stk. 6, der bliver stk. 8, som nyt stykke:

»Stk. 9. Opholdstilladelse efter stk. 3 er betinget af, at udlændingen ikke inden for de seneste 2 år har opholdt sig i Danmark i medfør af stk. 3.«

Stk. 7-13 bliver herefter stk. 10-16.

13. I § 9 i, stk. 7, der bliver stk. 10, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4« og efter »herunder« indsættes: »at opholdstilladelse efter stk. 4 ikke kan forlænges med mindre særlige omstændigheder taler herfor og«.

14. I § 9 i, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 12, 1. pkt., ændres »stk. 7« til: »stk. 10«.

15. I § 9 i, stk. 10, der bliver stk. 13, ændres »stk. 9« til: »stk. 12«.

16. I § 9 i, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 14, 1. pkt., ændres »stk. 1, 2 eller 12« til: »stk. 1, 2 eller 15« og to steder ændres »stk. 12« til: »stk. 15«.

17. I § 9 i, stk. 12, der bliver stk. 15, indsættes efter »stk. 1 eller 2«: », og efter opnåelse af dansk autorisation, der har dannet grundlag for en opholdstilladelse efter stk. 3 eller 4«.

18. I § 9 i, stk. 13, der bliver stk. 16, ændres »stk. 12« til: »stk. 15«.

19. I § 9 m, stk. 5, ændres »§ 9 i, stk. 12« til: »§ 9 i, stk. 15«.

20. I § 9 n, stk. 1, ændres »§ 9 i, stk. 1-3 eller 12« til: »§ 9 i, stk. 1-4 eller 15«.

21. To steder i § 9 n, stk. 4, ændres »§ 9 i, stk. 1-3 eller 12« til: »§ 9 i, stk. 1-4 eller 15«, og »§ 9 i, stk. 12« ændres til: »§ 9 i, stk. 15«.

22. I § 14, stk. 1, indsættes som nr. 9:

»9) Udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 3 og 4.«

23. I § 19, stk. 1, nr. 11, ændres »§ 9 i, stk. 6« til: »§ 9 i, stk. 8«.

24. I § 33 a, stk. 1, ændres »§ 9 i, stk. 4« til: »§ 9 i, stk. 5«.

25. I § 33 b, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 9 i, stk. 5« til: »§ 9 i, stk. 7«.

26. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne lov.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Stk. 2. § 2, nr. 12, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden den 1. juli 2024 har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.

§ 4

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. § 1 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Stk. 3. § 2 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 4. Lovens bestemmelser kan endvidere sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Bilag 1

Oversigt over arbejdsfunktioner på arbejdsmarkedsbalancen med stillinger på minimum faglært niveau, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2

1. Teknikerarbejde inden for kemisk, fysisk, biologisk og bioteknologisk videnskab (311100)

2. Laborantarbejde (311110)

3. Laboratorieteknikerarbejde (311130)

4. Teknikerarbejde inden for geologi, meteorologi og astronomi (311140)

5. Teknikerarbejde inden for byggeri og anlæg (311200)

6. Teknikerarbejde inden for det elektriske område (311300)

7. Teknikerarbejde inden for det elektroniske område (311400)

8. Teknikerarbejde inden for VVS (311510)

9. Teknikerarbejde inden for andre mekaniske områder (311590)

10. Teknikerarbejde inden for det kemiske område (311600)

11. Teknikerarbejde inden for minedrift og metallurgi (311700)

12. Teknisk tegnearbejde (311800)

13. Andet teknikerarbejde inden for fysisk videnskab og ingeniørvirksomhed (311900)

14. Teknisk kontrolarbejde på kraftværker (313100)

15. Teknisk kontrolarbejde på forbrændings- og vandrensningsanlæg (313200)

16. Teknisk kontrolarbejde på kemiske behandlingsanlæg (313300)

17. Teknisk kontrolarbejde på olie- og naturgasraffinaderier (313400)

18. Teknisk kontrolarbejde ved metalproduktion (313500)

19. Andet teknisk kontrolarbejde inden for processtyring (313900)

20. Teknikerarbejde inden for biovidenskab (undtagen medicinsk område) (314100)

21. Landbrugsteknikerarbejde (314200)

22. Skovbrugsteknikerarbejde (314300)

23. Teknikerarbejde inden for skibsfart (315100)

24. Skibsførerarbejde (315200)

25. Teknikerarbejde inden for luftfartssikkerhed (315500)

26. Teknikerarbejde inden for brug af medicinsk røntgen- og behandlingsudstyr (321100)

27. Teknikerarbejde i medicinske og patologiske laboratorier (321200)

28. Bioanalytikerarbejde, basisfunktioner (321210)

29. Bioanalytikerarbejde, specialfunktioner (321220)

30. Laborantarbejde på sygehuslaboratorier (321230)

31. Andet teknikerarbejde i medicinske og patologiske laboratorier (321290)

32. Farmakonomarbejde (321310)

33. Andet arbejde inden for farmaci (321390)

34. Teknikerarbejde inden for fremstilling af proteser (321400)

35. Assisterende arbejde inden for fødselshjælp (322200)

36. Tandplejerarbejde (325120)

37. Teknikerarbejde inden for medicinsk registrering og sundhedsinformation (325200)

38. Assisterende sundhedsarbejde ved lokale/akutte behandlingscentre (325300)

39. Assisterende arbejde inden for sundhedsområdet (325600)

40. Kontrolarbejde vedr. arbejdsmiljø (325710)

41. Kontrolarbejde vedr. sikkerhed (325720)

42. Assistentarbejde og rådgivning vedr. hygiejne og miljøteknisk arbejde (325730)

43. Redningsarbejde (ambulancebehandler) (325800)

44. Tekniker- og assistentarbejde inden for sundhedsområdet, ikke klassificeret andetsteds (325900)

45. Handel med værdipapirer og valuta (331110)

46. Afvikling af handel med værdipapirer og valuta (back office) (331120)

47. Arbejde med kreditbevilling og -analyse (331210)

48. Arbejde med erhvervskunder - standardprodukter (331220)

49. Arbejde med privatkunder - standardprodukter (331230)

50. Arbejde med både erhvervs- og privatkunder - standardprodukter (331240)

51. Regnskabsarbejde (331300)

52. Arbejde med statistik og matematik (331400)

53. Vurderings- og takseringsarbejde (331500)

54. Forsikringssalgsarbejde med egen kundeportefølje (332110)

55. Forsikringsteknisk vurdering (332130)

56. Salgsarbejde (agenter) (332200)

57. Indkøbsarbejde (agenter) (332300)

58. Erhvervsmæglerarbejde (332400)

59. Speditørarbejde vedr. land- og lufttransport (333110)

60. Speditørarbejde vedr. skibsfart (333120)

61. Speditørarbejde i øvrigt (333190)

62. Jobformidling (333300)

63. Ejendomsmæglerarbejde (333410)

64. Ejendomshandlerarbejde (333420)

65. Ejendomsadministratorarbejde (333430)

66. Andet arbejde inden for forretningsservice (333900)

67. Advokatsekretærarbejde (334200)

68. Chef- og direktionssekretærarbejde (334310)

69. Oversættelse af korrespondance (334320)

70. Lægesekretærarbejde (334400)

71. Told- og grænsebetjentarbejde (335100)

72. Administration af skatte- og afgiftslovgivning (335200)

73. Formidling af offentlige ydelser (335300)

74. Udstedelse af pas, kørekort o.l. (335400)

75. Politimæssigt undersøgelsesarbejde (335500)

76. Andet arbejde med forvaltning og udøvelse af lovgivning (335900)

77. Juridisk arbejde på mellemniveau (341100)

78. Socialrådgivning på mellemniveau (341200)

79. Arbejde med tilknytning til religion på mellemniveau (341300)

80. Indretningsarkitekt- og dekoratørarbejde (343200)

81. Galleri-, museums- og biblioteksteknikerarbejde (343300)

82. Køkkenchefarbejde (343400)

83. Driftsteknikerarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi (351100)

84. Brugersupportarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi (351200)

85. Netværks- og systemteknikerarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi (351300)

86. Internetteknikerarbejde (351400)

87. Teknikerarbejde inden for telekommunikation (352200)

88. Almindeligt kontorarbejde (411.000)

89. Almindeligt sekretærarbejde (412000)

90. Almindeligt regnskabs- og bogføringsarbejde (431100)

91. Almindeligt kontorarbejde ifm. udfærdigelse af statistik (431210)

92. Almindeligt kontorarbejde ifm. finansielle transaktioner (431220)

93. Forsikringsteknisk arbejde ifm. sagsbehandling af skader (431240)

94. Almindeligt kontorarbejde inden for lønbehandling (431300)

95. Korrekturlæsning og beslægtede funktioner (441300)

96. Almindeligt kontorarbejde inden for HR (441600)

97. Kokkearbejde (ekskl. køkkenchefarbejde) (512000)

98. Frisørarbejde (514100)

99. Arbejde med kæledyr (516400)

100. Salgsarbejde ikke klassificeret andetsteds (524900)

101. Social- og sundhedsarbejde på institutioner og hospitaler, medhjælpere (532110)

102. Social- og sundhedsarbejde på institutioner og hospitaler, assistenter (532120)

103. Social- og sundhedsarbejde i private hjem, medhjælpere (532210)

104. Social- og sundhedsarbejde i private hjem, assistenter (532220)

105. Politiarbejde (541200)

106. Fængselsbetjentarbejde (541300)

107. Dyrkning af markafgrøder inden for jordbrug (611100)

108. Anlægsgartnerarbejde (611320)

109. Dyrkning af blandede afgrøder (611400)

110. Murerarbejde (711210)

111. Tømrer- og snedkerarbejde, byggeri (711510)

112. Tømrer- og snedkerarbejde, skibe (711520)

113. Andet bygningsarbejde, basis (711900)

114. Glarmesterarbejde (712500)

115. Vvs-arbejde (712600)

116. Montørarbejde inden for klima- og køleteknik (712700)

117. Bygningsmaler- og tapetsererarbejde (713110)

118. Svejsearbejde og skærebrænding (721200)

119. Pladesmedarbejde (721300)

120. Stålkonstruktionsarbejde (721400)

121. Smedearbejde (722100)

122. Værktøjsmagerarbejde (722200)

123. Operatør- og opstillingsarbejde af metalforarbejdningsmaskiner (722300)

124. Mekanikerarbejde, person- og varevogne (723110)

125. Mekanikerarbejde, lastvogne (723120)

126. Mekanikerarbejde, andre områder (723190)

127. Flymekanikerarbejde (723200)

128. Mekanikerarbejde, landbrugs- og industrimaskiner (723300)

129. Finmekanikerarbejde (731100)

130. Juveler-, guldsmede- og sølvsmedearbejde (731300)

131. Porcelænsmalerarbejde (731620)

132. Prepressarbejde og grafisk formfremstilling (732100)

133. Trykkerarbejde (732200)

134. Elektrikerarbejde

135. Elektromekanikerarbejde (741200)

136. Installation og reparation af elektrisk ledningsføring inden for forsyningsvirksomhed (741300)

137. Elektronikmekanikerarbejde (742100)

138. Installation og service inden for informations- og kommunikationsteknologi (742200)

139. Slagterarbejde i detailhandelen (751110)

140. Bager- og konditorarbejde, ekskl. industri (751200)

141. Prøvesmagning af nærings- og nydelsesmidler (751500)

142. Møbelsnedkerarbejde (752200)

143. Skrædderarbejde og beslægtet arbejde (753100)

144. Kvalitetskontrol og testarbejde af produkter (undtagen nærings- og nydelsesmidler) (754300)

145. Operatørarbejde ved fremstilling af kemiske produkter i medicinalindustri (813110)

146. Operatørarbejde ved klargøring af pels og læder (815500)

147. Andet operatørarbejde ved dampmaskine- og kedelanlæg (818290)

148. Operatørarbejde ved stationære anlæg inden for vandforsyning og forbrændings- og rensningsanlæg (818910)

149. Togførerarbejde (831100)

150. Dæksarbejde og medhjælp om bord på skibe (835000)

151. Manuelt arbejde inden for husdyravl (921200)

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger
 
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
2.
Baggrund
3.
Lovforslagets hovedpunkter
3.1.
Særskilt autorisationsproces for særligt efterspurgte sundhedspersoner
3.1.1.
Gældende ret
3.1.2.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2.
Ændring af vurderingen af ansøgers uddannelsesniveau i autorisationsprocessen samt mulighed for kompensation for manglende kliniske timer
3.2.1.
Gældende ret
3.2.2.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3.
Ændring af tidspunktet for betaling af gebyrer for autorisationer
3.3.1.
Gældende ret
3.3.2.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4.
Udvidelse af positivlisten for faglærte med social- og sundhedshjælpere
3.4.1.
Gældende ret
3.4.2.
Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.5.
Autorisationsopholdsordning for særligt efterspurgte sundhedspersoner
3.5.1.
Gældende ret
3.5.2.
Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.6.
Fritagelse fra krav om arbejdstilladelse under autorisationsophold
3.6.1.
Gældende ret
3.6.2.
Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.7.
Justering af reglerne for autorisationsophold
3.7.1.
Gældende ret
3.7.2.
Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6.
Administrative konsekvenser for borgerne
7.
Klimamæssige konsekvenser
8.
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9.
Forholdet til EU-retten
10.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11.
Sammenfattende skema


1. Indledning

Sundhedspersonalet udgør efter regeringens (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) opfattelse kernen af vores sundhedsvæsen. Uden personalet, kan sundhedsvæsenet ikke løfte de opgaver, som det er sat i verden for. Det er dog en udbredt kendsgerning, at der er massive udfordringer med personalemangel inden for sundhedsvæsenet i de senere år.

Det er regeringens opfattelse, at en del af udfordringerne skal løses med udenlandsk arbejdskraft, herunder ved autorisation af sundhedspersonale fra udlandet. Der er dog i dag en række udfordringer i forhold til at rekruttere sundhedspersonale fra særligt lande uden for EU/EØS (tredjelande), som regeringen ønsker at gøre op med for at sikre, at det er attraktivt for kvalificeret sundhedspersonale at søge til og arbejde i Danmark.

Det er især autorisationsprocessen for ansøgere fra tredjelande, som kan opleves som en langvarig, ufleksibel og uigennemsigtig proces for både ansøgere og arbejdsgivere, ligesom de nuværende autorisationsgebyrer, der betales ved meddelelse af - og ikke ved ansøgning om - autorisation, ikke i tilstrækkeligt omfang sikrer finansiering af sagsområdet. Dertil kommer, at der på udlændingeområdet findes regler, som i forhold til autorisationsprocessen kan opleves som en yderligere barriere.

Der foreslås derfor ændringer af autorisationsloven, der skal gøre det muligt at fastsætte regler om en særskilt autorisationsproces for særligt efterspurgte sundhedspersoner, således at særligt efterspurgte sundhedspersoner fra tredjelande skal kunne påbegynde evalueringsansættelsen efter ansøgers uddannelse er vurderet til at kunne sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse, mens de øvrige autorisationsbetingelser skal kunne gennemføres sideløbende med evalueringsansættelsen.

Det foreslås samtidig at lade Styrelsen for Patientsikkerhed inddrage anden relevant uddannelse end grunduddannelsen i en vurdering af ansøgers samlede uddannelsesmæssige kvalifikationer. Det foreslås også at give mulighed for, at ansøgere med en udenlandsk uddannelse, der i indhold, niveau og varighed kan sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse, på nær antallet af kliniske uddannelsestimer (praktik), kan kompensere for manglende timer i praktik som del af grunduddannelsen og/eller den efterfølgende anden relevante uddannelse ved en tilsvarende forlængelse af evalueringsansættelsen.

Det foreslås endvidere at omlægge det nuværende autorisationsgebyr fra et meddelelses- til et ansøgningsgebyr.

Det foreslås også, at positivlisten for faglærte udvides med stillingen som social- og sundhedshjælper, ved at social- og sundhedshjælper tilføjes til bilag 1 til udlændingeloven, der indeholder en oversigt over arbejdsfunktioner på arbejdsmarkedsbalancen med stillinger på minimum faglært niveau. Der indføres samtidig en kvote på 1.000 opholds- og arbejdstilladelser til udenlandske social- og sundhedshjælpere efter positivlisten for faglærte.

I forlængelse af indførelsen af en særskilt autorisationsproces for særligt efterspurgte sundhedspersoner, foreslås det at etablere en ny autorisationsopholdsordning for at sikre, at de særligt efterspurgte sundhedspersoner kan opnå opholdstilladelse på baggrund af Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering af, at ansøgers uddannelse kan sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse, eller hvis Styrelsen for Patientsikkerhed har meddelt tilladelse til under autorisationsprocessen at kompensere for et antal manglende kliniske timer i den udenlandske uddannelse. Det er i begge situationer en betingelse for at opnå opholdstilladelse, at den pågældende har et konkret tilbud om evalueringsansættelse forud for indrejse.

Endvidere indeholder lovforslaget forslag om, at udenlandske sundhedspersoner, der opholder sig i Danmark med henblik på at opnå dansk autorisation, skal være fritaget fra krav om arbejdstilladelse.

Lovforslaget indeholder også forslag om, at en udlænding med opholdstilladelse med henblik på at opnå autorisation som læge eller tandlæge, og som alene mangler at gennemføre den obligatoriske evalueringsansættelse, kan søge om forlængelse af opholdstilladelsen, hvis udlændingen 5 år efter udstedelse af opholdstilladelsen har indgået en konkret aftale om evalueringsansættelse eller er påbegyndt en evalueringsansættelse.

Herudover indeholder lovforslaget forslag om, at en udlænding på autorisationsophold kan meddeles et jobsøgningsophold på 6 måneder, der skal give adgang til at søge arbejde i Danmark efter opnåelse af dansk autorisation.

Lovforslaget indeholder endelig forslag om, at en udenlandsk læge, tandlæge eller sygeplejerske ikke skal kunne opnå en ny førstegangsopholdstilladelse i umiddelbar forlængelse af en tidligere førstegangstilladelse til autorisationsophold, medmindre der er tale om en udlænding, der har haft opholdstilladelse efter ordningen for særligt efterspurgt sundhedspersoner.

2. Baggrund

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) nedsatte som følge af Aftale om en akutplan for sygehusvæsenet fra den 23. februar 2023 en taskforce om udenlandsk arbejdskraft, der var målrettet sundhedsvæsenet. Taskforcen skulle komme med anbefalinger til en mere smidig og effektiv autorisationsproces for ansøgere fra tredjelande, for at sikre hurtigere autorisation af efterspurgte udenlandske sundhedspersoner. Taskforcens arbejde var afgrænset til at vedrøre udenlandske sundhedspersoner omfattet af reglerne for sundhedspersoner uden for Danmark, Norden eller EU/EØS.

Den 10. januar 2024 afrapporterede taskforcen sine i alt 16 anbefalinger, der skal bidrage til at skabe bedre rammer for, at arbejdsgiverne i praksis har adgang til at rekruttere efterspurgt personale fra tredjelande, til regeringen.

Nogle af elementerne heri vedrører fleksibel gennemførelse af autorisationsprocessen, dispensationsmuligheder og ændring af regler om opholds- og arbejdstilladelser for særligt efterspurgte sundhedspersoner, samt igangsættelse af undersøgelser af etablering af sprogforløb målrettet sundhedspersoner, udvidelse af rekrutteringsgrundlaget fra tredjelande med nye persongrupper og afdækning af mulige partnerskaber med tredjelande om målrettet rekruttering af sundhedspersonale.

For at sikre politisk opbakning til gennemførelse af anbefalingerne, indgik regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) den 24. januar 2024 en aftale med Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre om bedre og smidigere rammer for rekruttering af udenlandske sundhedspersoner fra tredjelande. Samtidig blev det aftalt at omlægge det nuværende autorisationsgebyr fra et meddelelses- til et ansøgningsgebyr.

Det blev desuden aftalt at følge op på effekterne af anbefalingerne 3 år efter, at implementeringen er gennemført, med henblik på at vurdere behovet for eventuel justering af de nyindførte processer. I den forbindelse skal der bl.a. ses på, hvilken betydning ændringerne har haft på patientsikkerheden, den faglige kvalitet og arbejdsmiljøet.

5 af de 16 anbefalinger kræver lovændringer, mens de resterende kan implementeres ved bl.a. udstedelse af bekendtgørelser, udarbejdelse af vejledningsmateriale og praksisændringer som følge af bl.a. arbejdsgrupper og øvrigt myndighedssamarbejde.

Alle anbefalingerne er ved at blive implementeret, og med lovforslaget implementeres de dele, der forudsætter ændring af henholdsvis lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven) og udlændingeloven.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Særskilt autorisationsproces for særligt efterspurgte sundhedspersoner

3.1.1. Gældende ret

Det følger af autorisationslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., at autorisation meddeles af Styrelsen for Patientsikkerhed til personer, der har gennemført en nærmere bestemt uddannelse, jf. afsnit II.

Det følger endvidere af autorisationslovens § 2, stk. 2, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om meddelelse af autorisation, herunder om periodisk fornyelse af autorisation.

Det følger desuden af autorisationslovens § 3, stk. 2, at Styrelsen for Patientsikkerhed meddeler autorisation til personer, der i udlandet har gennemgået en uddannelse, som kan sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse. I autorisationen kan fastsættes begrænsninger i den pågældendes udøvelse af virksomhed. Autorisationen kan tidsbegrænses.

Autorisationsbetingelserne for ansøgere fra tredjelande er forskellige afhængig af faggruppen og er reguleret i tre separate bekendtgørelser; bekendtgørelse nr. 1372 af 9. december 2010 om autorisation af læger, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande udenfor EU/EØS (med senere ændringer), bekendtgørelse nr. 97 af 9. februar 2011 om autorisation af tandlæger, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande udenfor EU/EØS (med senere ændringer), og bekendtgørelse nr. 478 af 10. marts 2013 om autorisation af visse sundhedspersoner, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS (med senere ændringer).

Det følger af bekendtgørelsernes § 2, stk. 1, at Styrelsen for Patientsikkerhed efter ansøgning meddeler autorisation og - hvis der er tale om en læge, tandlæge eller kiropraktor - desuden tilladelse til selvstændigt virke, hvis ansøger opfylder de nedenfor oplistede betingelser i den nævnte rækkefølge.

Styrelsen for Patientsikkerhed skal i medfør af bekendtgørelsernes § 2, stk. 1, nr. 1, først have vurderet sundhedspersonens grunduddannelse som egnet til afprøvning og have modtaget dokumentation for, at ansøger inden for de sidste 6 år forud for ansøgningstidspunktet har arbejdet inden for sit fag i mindst 12 måneder, hvis uddannelsen er afsluttet mere end 6 år forud for ansøgningstidspunktet (6-årsreglen). Styrelsen påser endvidere, at ansøger er i »good standing«, det vil sige, at ansøger ikke f.eks. har fået frataget sin autorisation i hjemlandet.

En sundhedspersons grunduddannelse anses som egnet til afprøvning når ansøger i udlandet har gennemgået en sundhedsfaglig grunduddannelse, som kan sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse. Anses en ansøgers grunduddannelse som egnet til afprøvning, kan ansøgeren påbegynde autorisationsprocessen.

Med grunduddannelse menes en uddannelse, som i uddannelseslandet giver den pågældende adgang til at arbejde som sundhedsperson inden for et af de autoriserede områder, men ikke inden for et bestemt speciale under det autoriserede område.

Styrelsen for Patientsikkerhed foretager i forhold til hver enkelt ansøgning en konkret vurdering i forhold til om uddannelsens niveau, varighed og indhold i det væsentligste svarer til den tilsvarende danske uddannelse. F.eks. indgår det i den indholdsmæssige vurdering, hvor mange teoretiske timer og kliniske timer (praktik), hvilke specifikke fag og fagområder samt hvilke kompetencer ansøger opnår eller gennemfører som del af grunduddannelsen. Endvidere sammenholdes grunduddannelsens samlede længde og niveau med den tilsvarende danske uddannelse.

I de fleste tilfælde indhenter Styrelsen for Patientsikkerhed bidrag til vurderingen fra en relevant uddannelsesinstitution, f.eks. en professionshøjskole eller et universitet. Svarer uddannelsen til den tilsvarende danske uddannelse, vil uddannelsen være egnet til afprøvning, og ansøger kan gå videre med opfyldelse af de næste trin i autorisationsprocessen.

Kan ansøgers grunduddannelse ikke sidestilles med den tilsvarende danske grunduddannelse, fordi grunduddannelsen i niveau, indhold og varighed ikke svarer til den danske uddannelse, vil ansøger få afslag på sin ansøgning om dansk autorisation. Det gælder uanset at ansøger via efterfølgende formaliseret uddannelse har opbygget kvalifikationer, der svarer til kvalifikationer, der opnås gennem den danske grunduddannelse, eller hvis ansøger i forhold til den danske uddannelse alene mangler kliniske timer (praktik) som del af grunduddannelsen.

Da autorisation meddeles på baggrund af en ansøgers uddannelse, jf. autorisationslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 2, kan efterfølgende erhvervserfaring ikke indgå i Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering af, om ansøgers uddannelse er egnet til afprøvning. Ligeledes udgør erhvervserfaring ikke helt særlige omstændigheder, der i medfør af § 7, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1372 af 9. december 2010 (læger) og bekendtgørelse nr. 97 af 9. februar 2011 (tandlæger), samt § 7 i bekendtgørelse nr. 478 af 10. marts 2013 (øvrige faggrupper), kan udgøre grundlag for dispensation fra autorisationsbetingelserne for den pågældende faggruppe.

Opfyldes den første betingelse, kan sundhedspersonen i medfør af § 2, stk. 1, nr. 2, i de respektive bekendtgørelser gå videre med at bestå »Prøve i Dansk 3« med minimumkaraktererne 10 i mundtlig kommunikation, 7 i læseforståelse og 7 i skriftlig fremstilling. Hvis de påkrævede karakterer er opnået i forskellige prøver, er det et krav, at prøverne har fundet sted inden for en periode på 12 måneder.

Sygeplejersker er, jf. § 2, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 478 af 10. marts 2013 (øvrige faggrupper), som eneste faggruppe siden 19. juni 2023 undtaget fra at skulle bestå »Prøve i Dansk 3« som del af deres autorisationsproces. Undtagelsen er indført som følge af Aftale om en akutplan for sygehusvæsenet fra februar 2023, og er implementeret ved bekendtgørelse nr. 789 af 13. juni 2023 om ændring af bekendtgørelse om autorisation af visse sundhedspersoner, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS. Arbejdsgiver har dog fortsat ansvaret for at sikre, at deres ansatte sundhedspersoner, herunder sygeplejersker, er i besiddelse af de sproglige kompetencer, der er nødvendige for at kunne udøve den stilling, som vedkommende ansættes i, jf. sundhedslovens § 3 a, stk. 2. Det gør sig også gældende i forbindelse med en evalueringsansættelse.

Er sprogprøvekravet opfyldt, skal læger, tandlæger og jordemødre som næste skridt i autorisationsprocessen opfylde en eller flere fagprøver, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 1372 af 9. december 2010 (læger), bekendtgørelse nr. 97 af 9. februar 2011 (tandlæger) og bekendtgørelse nr. 478 af 10. marts 2013 (øvrige faggrupper).

For læger gælder, at ansøger skal have bestået en skriftlig og mundtlig prøve i faglige kompetencer på kandidatniveau (medicinske tests) samt fulgt et kursus i og bestået prøve i dansk sundhedslovgivning (nationale fag).

For tandlæger gælder, at ansøger skal have bestået skriftlige, mundtlige og praktiske odontologiske fagprøver samt fulgt et kursus i og bestået kursus i dansk sundhedslovgivning (nationale fag).

Endelig gælder for jordemødre, at ansøger skal have bestået relevante prøver, som fastsættes af Styrelsen for Patientsikkerhed. Aktuelt skal jordemødre bestå en skriftlig fagprøve, som udarbejdes og afholdes af Københavns Professionshøjskole. Fagprøven indeholder bl.a. spørgsmål inden for områderne farmakologi og anæstesi i relation til gravide og fødende.

Som sidste betingelse for opnåelse af autorisation gælder for alle ansøgere i medfør af bekendtgørelsernes § 2, stk. 1, nr. 4, at de skal have gennemført og fået godkendt en praktisk-klinisk evalueringsansættelse.

Sygeplejersker kan således gå direkte til evalueringsansættelsen efter Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering af ansøgers uddannelse og evt. 6-årsreglen, mens læger, tandlæger og jordemødre kan påbegynde evalueringsansættelsen efter opfyldelse af kravene om fagprøver. Alle øvrige faggrupper skal opfylde sprogprøvekravet inden de kan påbegynde evalueringsansættelsen.

Betingelserne for evalueringsansættelsernes antal, længde og indhold varierer afhængig af faggruppe.

Læger skal gennemføre to evalueringsansættelser af hver 6 måneders varighed i et forud godkendt forløb på en hospitalsafdeling eller i almen praksis i overensstemmelse med §§ 2-3, 6-7 samt 8, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1256 af 25. oktober 2007 om lægers kliniske basisuddannelse, jf. § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1372 af 9. december 2010 (læger). Under evalueringsansættelserne skal de obligatoriske kurser, der indgår i lægers kliniske basisuddannelse, jf. Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse, gennemføres og godkendes.

En læge med dokumenteret udenlandsk speciallægeanerkendelse i et speciale, der aktuelt er godkendt i Danmark, skal gennemgå en af det regionale råd for lægers videreuddannelse godkendt 6 måneders evalueringsansættelse på en afdeling eller i en almen praksis godkendt til hoveduddannelsesforløb inden for pågældende speciale, jf. bekendtgørelse nr. 96 af 2. februar 2018 om uddannelse af speciallæger, jf. § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1372 af 9. december 2010 (læger).

Tandlæger skal samlet gennemføre 12 måneders evalueringsansættelse i overensstemmelse med §§ 2-4 i bekendtgørelse nr. 427 af 9. maj 2011 om tilladelse til selvstændigt virke som tandlæge, jf. § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 97 af 9. februar 2011 (tandlæger). I løbet af evalueringsansættelsen skal tandlægen have beskæftiget sig i mindst 3 måneder (svarende til 360 arbejdstimer) med henholdsvis børne- og ungdomstandpleje og voksentandpleje.

En tandlæge med dokumenteret udenlandsk specialtandlægeanerkendelse i et speciale, der aktuelt er godkendt i Danmark, skal gennemgå en 6 måneders evalueringsansættelse hos en tandlæge med ret til selvstændigt virke, jf. § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 97 af 9. februar 2011 (tandlæger).

Både lægers og tandlægers evalueringsansættelse skal være påbegyndt senest 12 måneder efter den sidste af de faglige prøver og kurset i dansk sundhedslovgivning er gennemført, jf. § 4, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1372 af 9. december 2010 (læger) og § 4, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 97 af 9. februar 2011 (tandlæger).

For sundhedspersoner, der ikke er læger eller tandlæger, stilles der krav om, at evalueringsansættelsen skal vare 6 måneder, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 478 af 10. marts 2013 (øvrige faggrupper). For disse ansøgere skal prøver og evalueringsansættelsen være afsluttet med positivt resultat senest 3 år efter, at Styrelsen for Patientsikkerhed har godkendt grunduddannelsen som egnet til afprøvning, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 4 (3-årsfristen).

Efter bekendtgørelsernes § 4, stk. 2, udsteder Styrelsen for Patientsikkerhed efter ansøgning en tidsbegrænset autorisation (evalueringsautorisation) til brug for evalueringsansættelsen. Ansøgning herom kan indgives, når ansøgeren har søgt og modtaget tilbud om en evalueringsansættelse. Evalueringsautorisationer er begrænset i tid og sted til den konkrete evalueringsansættelse.

Kiropraktorer skal for at få tilladelse til selvstændigt virke gennemgå turnustjeneste i overensstemmelse med §§ 3-4 og 6-7 i bekendtgørelse nr. 650 af 26. juni 2009 om tilladelse til selvstændigt virke som kiropraktor, jf. § 2, stk. 1, nr. 5, og § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 478 af 10. marts 2013 (øvrige faggrupper).

I medfør af § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1372 af 9. december 2010 (læger) og bekendtgørelse nr. 97 af 9. februar 2011 (tandlæger) kan Styrelsen for Patientsikkerhed i tilfælde, hvor en læge eller tandlæge besidder en ganske særlig viden eller kompetence, efter indstilling fra en ansættelsesmyndighed og for en periode af indtil et år, meddele autorisation med begrænsning af funktionsmæssig og/eller stedlig karakter, uden at autorisationsbetingelserne er opfyldt. Styrelsen kan i særlige tilfælde og efter fornyet indstilling fra ansættelsesmyndigheden forlænge autorisationen.

Undtagelsesbestemmelsen er yderst sjældent anvendt. Der har været ca. fem tilfælde inden for de seneste 10 år. Eksempelvis har en speciallæge med særlige kirurgiske kompetencer inden for et bestemt område haft midlertidig, funktions- og stedsbegrænset autorisation. Den pågældende læge har efterfølgende opnået varig dansk autorisation, tilladelse til selvstændigt virke og speciallægeanerkendelse.

Derudover kan Styrelsen for Patientsikkerhed i medfør af § 7, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1372 af 9. december 2010 (læger) og bekendtgørelse nr. 97 af 9. februar 2011 (tandlæger), samt § 7 i bekendtgørelse nr. 478 af 10. marts 2013 (øvrige faggrupper) under helt særlige omstændigheder dispensere fra en eller flere af de i bekendtgørelsernes § 2, stk. 1, nævnte betingelser for opnåelse af autorisation og for kiropraktorers vedkommende den i § 6 i bekendtgørelse nr. 478 af 10. marts 2013 (øvrige faggrupper) nævnte betingelse for at opnå tilladelse til selvstændigt virke.

Bestemmelsen er begrænset til at vedrøre helt særlige omstændigheder. Helt særlige omstændigheder kan eksempelvis være barselsorlov, alvorlig sygdom hos ansøgeren eller dennes nærmeste familie eller hvis forsinkelsen i autorisationsprocessen skyldes forsinkelser og aflysninger af f.eks. sprogundervisning og sprogprøver grundet covid-19 epidemien. Forsinket indrejse i Danmark betragtes ikke som en helt særlig omstændighed, uanset om det skyldes aflyste fly, ventetid på udstedelse af rejsepapirer i hjemlandet eller ansøgers eget valg.

Efter gældende praksis forlænger Styrelsen for Patientsikkerhed 3-årsfristen, hvis der foreligger helt særlige omstændigheder som ovennævnte, som har været årsagen til, at ansøger ikke har kunnet gennemføre autorisationsprocessen inden for fristen.

Endvidere forlænges 3-årsfristen i praksis, hvis ansøger er i gang med en evalueringsansættelse, og ansættelsesstedet meddeler, at ansøger er tæt på at kunne opnå en positiv evaluering og vil kunne opnå en positiv evaluering ved en kortere forlængelse af ansættelsen.

Dispensationsmuligheden har også været anvendt til at dispensere fra f.eks. 6-årsreglen i et tilfælde, hvor en sundhedsperson, der ansøgte om autorisation som sygeplejerske, og som ikke havde arbejdet inden for sin profession i ca. 7 år forud for ansøgning, i de seneste ca. 4 af disse år havde arbejdet som medhjælp på et plejecenter, og hvor det efter en konkret vurdering fandtes godtgjort, at ansøger havde vedligeholdt sine sygeplejefaglige kompetencer.

I et andet tilfælde har Styrelsen for Patientsikkerhed meddelt dispensation fra kravet om at gennemføre 12 måneders evalueringsansættelse til en læge, der efter at have søgt om dansk autorisation havde arbejdet som medhjælp på en akutafdeling på et dansk hospital i mere end 3 år. Efter en konkret vurdering på baggrund af bl.a. en udtalelse fra ansættelsesstedet vurderede Styrelsen for Patientsikkerhed, at den pågældende læge ved den lange ansættelse på en afdeling, der behandler og visiterer mange forskellige typer patienter, havde vist, at lægen besad de nødvendige kliniske færdigheder samt sproglige og kommunikative evner, som det er formålet med en evalueringsansættelse at afprøve. Der var derfor ikke et patientsikkerhedsmæssigt hensyn til hinder for en dispensation.

I praksis fortolkes bestemmelsen restriktivt. Det udgør således ikke en særlig omstændighed, hvis en læge eller tandlæge ikke har opnået en evalueringsansættelse inden for 12 måneder, ligesom det ikke udgør en særlig omstændighed, hvis sundhedspersonen ikke kan opnå opholdstilladelse. Det udgør heller ikke en særlig omstændighed, som kan begrunde dispensation, hvis en sundhedsperson ikke kan skaffe den nødvendige dokumentation for uddannelse, »certificate of good standing« m.v. fra uddannelseslandet eller det land vedkommende har arbejdet i senest uanset årsagen til, at dokumentationen ikke kan fremskaffes.

Som nævnt ovenfor, kan erhvervserfaring ikke udgøre helt særlige omstændigheder, der i medfør af § 7, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1372 af 9. december 2010 (læger) og bekendtgørelse nr. 97 af 9. februar 2011 (tandlæger), samt § 7 i bekendtgørelse nr. 478 af 10. marts 2013 (øvrige faggrupper), kan udgøre grundlag for dispensation fra autorisationsbetingelserne for den pågældende faggruppe, idet autorisation er begrænset til at blive meddelt på baggrund af en ansøgers uddannelsesniveau.

3.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af aftalen af 24. januar 2024 om bedre og smidigere rammer for rekruttering af udenlandske sundhedspersoner fra tredjelande, at aftalepartierne er enige om, at gennemføre alle anbefalingerne fra taskforcen om udenlandsk arbejdskraft med henblik på at sikre, at kompetent og efterspurgt sundhedspersonale fra tredjelande hurtigere kan bidrage til løsningen af opgaverne i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af afrapporteringen fra taskforcen om udenlandsk arbejdskraft af 10. januar 2024, at taskforcen bl.a. anbefaler, at der indføres en shortcut-autorisationsproces for særligt efterspurgte sundhedspersoner, dvs. for enkeltpersoner, uanset faggruppe. Taskforcen anbefaler i den forbindelse, at ordningen skal være målrettet ansøgere med forudgående kontakt med en arbejdsgiver om et konkret tilbud om evalueringsansættelse i Danmark.

Det er efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse afgørende, at autorisationsprocessen kan tilrettelægges fleksibelt for den enkelte ansøger, så der ikke sker unødig forsinkelse i sundhedspersonernes mulighed for at bidrage til sundhedsvæsenet med deres kompetencer, og så arbejdsgivers incitament til at rekruttere efterspurgt sundhedspersonale fra tredjelande understøttes.

Samtidig er det afgørende for Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at autorisationsprocessen indeholder tilstrækkeligt store krav til ansøgere for at sikre, at autoriserede sundhedspersoner i Danmark har de fornødne kvalifikationer til at kunne varetage deres opgaver i sundhedsvæsenet på en patientsikker måde, også når personalet er uddannet i tredjelande.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er imidlertid opmærksomt på, at de gældende regler og praksis på området ikke tager hensyn til, hvis en ansøger er konkret efterspurgt af en arbejdsgiver. Som det er i dag, skal autorisationsbetingelserne for den enkelte faggruppe opfyldes i en bestemt rækkefølge, jf. gennemgangen ovenfor i pkt. 3.1.1 i de almindelige bemærkninger. Autorisationsprocessen hos Styrelsen for Patientsikkerhed er således ens for ansøgere med og uden forudgående relation til Danmark, f.eks. i form af et konkret ansættelsestilbud.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet anerkender, at rækkefølgen af gennemførelse af autorisationsbetingelserne kan være med til at sikre, at ansøger har tilstrækkelige kompetencer til at kunne gå videre til næste trin i autorisationsprocessen for den givne faggruppe.

Der kan dog forekomme tilfælde, hvor en arbejdsgiver har vurderet, at en sundhedsperson fra et tredjeland har de rette kvalifikationer til at blive ansat i en given stilling og konkret ønsker at ansætte denne, f.eks. inden vedkommende har ansøgt om dansk autorisation eller har opnået ophold i Danmark.

Autorisationsprocessens tilrettelæggelse kan herefter medføre, at arbejdsgivere, der ønsker at rekruttere specifikke sundhedspersoner med efterspurgte kompetencer fra tredjelande, som oftest skal vente i flere år før sundhedspersonen kan opnå autorisation og herefter bidrage selvstændigt med sine kompetencer i sundhedsvæsenet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er af den opfattelse, at en mere fleksibel tilrettelæggelse af autorisationsprocessen for særligt efterspurgte sundhedspersoner vil kunne understøtte incitamentet for arbejdsgivere til rekruttering af efterspurgt sundhedspersonale fra tredjelande. I lyset af fremskrivningerne om den forventede personalemangel i fremtiden, vil en øget fleksibilitet for gennemførelse af autorisationsprocessen kunne bidrage til at gøre det mere attraktivt at tiltrække arbejdskraft til sundhedsvæsenet og ældreplejen.

På den baggrund foreslås det, at der etableres en bemyndigelse til, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om en særskilt autorisationsproces for særligt efterspurgte sundhedspersoner.

Bemyndigelsen forudsættes at ville blive anvendt til at fastsætte regler om, at særligt efterspurgte sundhedspersoner skal kunne påbegynde evalueringsansættelsen efter Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet, at ansøger i udlandet har opnået et uddannelsesniveau, som kan sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse, eller efter udlændingen af Styrelsen for Patientsikkerhed har fået tilladelse til under autorisationsprocessen at kompensere for et antal manglende kliniske timer i den udenlandske uddannelse. De øvrige autorisationsbetingelser, som varierer mellem faggrupperne, vil herefter skulle gennemføres sideløbende med evalueringsansættelsen.

Med særligt efterspurgte sundhedspersoner menes ansøgere - uanset faggruppe - der kan dokumentere at have indgået en aftale om eller har et konkret tilbud om en evalueringsansættelse til brug for autorisationsprocessen for særligt efterspurgte sundhedspersoner fra en dansk arbejdsgiver. Det betyder, at tilbuddet skal omfatte ansættelse indtil de øvrige betingelser er opfyldt, dog inden for den forslåede tidsgrænse. Hvis ansøger skal gennemføre evalueringsansættelse to steder, f.eks. på to forskellige hospitalsafdelinger, hvis ansøger er læge uden speciale, skal ansættelsestilbuddet indeholde begge ansættelsessteder.

Ansøger skal kunne dokumentere aftalen eller ansættelsestilbuddet over for Styrelsen for Patientsikkerhed.

Bemyndigelsesbestemmelsen forudsættes at ville blive anvendt til at fastsætte kriterier for behandlingssteder, der kan tilbyde evalueringsansættelser til brug for autorisationsprocessen for særligt efterspurgte sundhedspersoner, dvs. uden forudgående gennemførelse af de øvrige autoristionsbetingelser.

Der forudsættes således at blive fastsat betingelser om, at evalueringsansættelsen foregår på et behandlingssted, hvor der er mange kollegaer og god mulighed for supervision, herunder tilrettelæggelse af vagtplaner, som giver mulighed for sparring. Det kan f.eks. være på en sygehusafdeling eller et plejehjem.

Der vil f.eks. kunne blive fastsat kriterier vedrørende ansættelsesstedets størrelse, antallet af ansatte inden for ansøgers faggruppe med autorisation, og hvis det drejer sig om læger, tandlæger eller kiropraktorer også ansatte med tilladelse til selvstændigt virke. Endvidere vil der kunne fastsættes regler om, at afdelingen skal have dækning i vagtplanen, så der altid er mindst én fra ansøgers faggruppe med autorisation og hvis relevant tilladelse til selvstændigt virke på vagt sammen med ansøger.

Det vil være Styrelsen for Patientsikkerhed, der foretager vurderingen af, om ansøger har indgået aftale om eller er blevet tilbudt en evalueringsansættelse, der opfylder betingelserne herom.

Betingelserne vil skulle sikre tilstedeværelsen af et robust fagligt miljø, som kan understøtte tilstrækkelig mulighed for faglig sparring, supervision og evaluering på det pågældende behandlingssted.

Det forudsættes at ville blive fastsat regler om, at det er ansættelsesstedet, som over for Styrelsen for Patientsikkerhed skal dokumentere, at stedet opfylder kriterierne for at have en særligt efterspurgt sundhedsperson i evaluering uden forudgående afprøvning i sproglige og faglige færdigheder.

Det forudsættes desuden, at der vil blive fastsat regler om minimumsvarighed af evalueringsansættelsen i forbindelse med gennemførelse af den fleksible autorisationsproces. Evalueringsansættelsen vil således som minimum skulle være 12 måneder for læger og tandlæger og 6 måneder for øvrige faggrupper, svarende til kravene for evalueringsansættelser efter den nuværende autorisationsproces. Samtidig forudsættes evalueringsansættelsen at skulle vare indtil de øvrige betingelser er gennemført, og der er opnået en positiv evaluering. Læger og tandlæger der opfylder alle betingelser under evalueringsansættelse på ét område, skal gennemføre evalueringsansættelse på et andet område i overensstemmelse med reglerne om evalueringsansættelser for henholdsvis læger og tandlæger. Der henvises til pkt. 3.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Det forudsættes, at der i forlængelse heraf vil blive fastsat regler om en frist for gennemførelse af hele autorisationsprocessen fra tidspunktet for, at ansøgers uddannelse er vurderet egnet til afprøvning. Fristen vil blive fastsat til 4 år for læger og tandlæger og 3 år for andre faggrupper af hensyn til at sikre at ansøger har tilstrækkelig tid til at opfylde autorisationsbetingelserne, samtidig med at der sikres en tilstrækkelig fremdrift i processen.

Det forudsættes ligeledes, at der vil blive fastsat regler om, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal udstede en evalueringsautorisation for hele perioden, dvs. henholdsvis 3 eller 4 år, af hensyn til ansøgers mulighed for at få tid til at opfylde autorisationsbetingelserne. Det forudsættes også, at der vil blive fastsat regler om, at ansøger meddeles dansk autorisation, hvis den pågældende dokumenterer, at alle betingelserne inklusive evalueringsansættelser med positivt resultat er opfyldt inden fristens udløb.

Det forudsættes samtidig, at der vil blive fastsat regler om, hvilke betingelser ansøger skal opfylde for at være omfattet af den særskilte autorisationsproces for særligt efterspurgte sundhedspersoner. Det forudsættes således at der vil blive fastsat regler om, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal have modtaget al den nødvendige dokumentation for at kunne behandle sagen, herunder dokumentation for aftalen eller ansættelsestilbuddet om en evalueringsansættelse.

Er der tale om ansøgning om autorisation som læge eller tandlæge, forudsættes det desuden, at der vil blive fastsat regler om, at ansøger skal have indgået aftale med en region eller et hospital om den eller de nødvendige evalueringsansættelser på henholdsvis en afdeling inden for lægens eller tandlægens speciale, eller på to afdelinger med forskellige specialer, hvis der er tale om en læge uden en udenlandsk speciallægeanerkendelse i et speciale, som findes i Danmark.

Der henvises i øvrigt til det foreslåede § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

3.2. Ændring af vurderingen af ansøgers uddannelsesniveau i autorisationsprocessen samt mulighed for kompensation for manglende kliniske timer

3.2.1. Gældende ret

Det følger af autorisationslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., at autorisation meddeles af Styrelsen for Patientsikkerhed til personer, der har gennemført en nærmere bestemt uddannelse, jf. afsnit II.

Det følger endvidere af autorisationslovens § 2, stk. 2, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om meddelelse af autorisation, herunder om periodisk fornyelse af autorisation.

Det følger desuden af autorisationslovens § 3, stk. 2, at Styrelsen for Patientsikkerhed meddeler autorisation til personer, der i udlandet har gennemgået en uddannelse, som kan sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse. I autorisationen kan fastsættes begrænsninger i den pågældendes udøvelse af virksomhed. Autorisationen kan tidsbegrænses.

Autorisationsbetingelserne for ansøgere fra tredjelande er forskellige afhængig af faggruppen og er reguleret i tre separate bekendtgørelser; bekendtgørelse nr. 1372 af 9. december 2010 om autorisation af læger, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande udenfor EU/EØS (med senere ændringer), bekendtgørelse nr. 97 af 9. februar 2011 om autorisation af tandlæger, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande udenfor EU/EØS (med senere ændringer), og bekendtgørelse nr. 478 af 10. marts 2013 om autorisation af visse sundhedspersoner, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS (med senere ændringer).

Der er med § 2, stk. 1, nr. 1, i de nævnte bekendtgørelser fastsat regler om, at det er den første betingelse for at opnå dansk autorisation for alle sundhedspersoner, at Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet sundhedspersonens grunduddannelse som egnet til afprøvning. Det betyder, at ansøger i udlandet skal have gennemgået en sundhedsfaglig grunduddannelse, som kan sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse.

For en gennemgang af Styrelsen for Patientsikkerheds betingelser for opnåelse af dansk autorisation, herunder praksis for vurdering af grunduddannelsen som egnet til afprøvning, henvises til pkt. 3.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises desuden til § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

3.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af aftalen af 24. januar 2024 om bedre og smidigere rammer for rekruttering af udenlandske sundhedspersoner fra tredjelande, at aftalepartierne er enige om at gennemføre alle anbefalingerne fra taskforcen om udenlandsk arbejdskraft med henblik på at sikre, at kompetent og efterspurgt sundhedspersonale fra tredjelande hurtigere kan bidrage til løsningen af opgaverne i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af afrapporteringen fra taskforcen om udenlandsk arbejdskraft af 10. januar 2024, at taskforcen anbefaler, at sundhedspersoner fra faggrupper, hvor der findes formaliseret videreuddannelse, skal kunne påbegynde autorisationsprocessen ud fra en vurdering af, at ansøgers samlede uddannelsesniveau som minimum svarer til den danske grunduddannelse på det tilsvarende fagområde.

Det er efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse afgørende, at ansøgere med tilstrækkelige kvalifikationer har mulighed for at kunne gennemføre autorisationsprocessen, så de kan bidrage med deres kompetencer i sundhedsvæsenet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er dog opmærksomt på, at de gældende regler og praksis på området ikke tager højde for, at andre landes uddannelsessystemer kan variere i både niveau og opbygning. I nogle lande er uddannelsen opbygget på en måde, så grunduddannelsen ikke kan sidestilles med den tilsvarende danske grunduddannelse, fordi grunduddannelsen i indhold, længde og varighed ikke svarer til den danske uddannelse.

Ansøgere med en uddannelsesstruktur, der gør at grunduddannelsen ikke kan sidestilles med den tilsvarende danske grunduddannelse vil derfor som udgangspunkt altid få afslag på deres ansøgning om dansk autorisation. Det gælder uanset at de via efterfølgende formaliseret uddannelse har opbygget kvalifikationer, der svarer til kvalifikationer, der opnås gennem den danske grunduddannelse, eller hvis de i forhold til den danske uddannelse alene mangler kliniske timer (praktik) i deres uddannelse.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det uhensigtsmæssigt, at udenlandske sundhedspersoner med efterspurgte kompetencer får afslag på dansk autorisation alene fordi grunduddannelsen ikke svarer til den tilsvarende danske grunduddannelse, uden at der tages højde for sundhedspersonens samlede uddannelsesniveau.

Det er således Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at sundhedspersoner fra faggrupper, hvor der findes formaliseret videreuddannelse, skal kunne påbegynde autorisationsprocessen ud fra en vurdering af, at ansøgers samlede uddannelsesniveau som minimum svarer til den danske grunduddannelse på det tilsvarende fagområde.

Det foreslås på den baggrund at ændre Styrelsen for Patientsikkerheds indledende vurdering af ansøgerens uddannelse, således at der fremover tages udgangspunkt i ansøgerens samlede uddannelsesniveau frem for alene at vurdere ansøgerens grunduddannelse. Der henvises til pkt. 3.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Samtidig oprettes hjemmel til, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan meddele autorisation til personer hvis udenlandske uddannelse alene mangler et antal kliniske timer for at kunne sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse, hvis der under autorisationsprocessen kompenseres herfor.

De foreslåede ændringer vil medføre, at Styrelsen for Patientsikkerhed meddeler autorisation til personer, der i udlandet har opnået et uddannelsesniveau, som kan sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse, eller til personer hvis udenlandske uddannelse alene mangler et antal kliniske timer for at kunne sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse, hvis der under autorisationsprocessen kompenseres herfor.

Det forudsættes, at hjemlen vil blive anvendt til at give sundhedspersoner fra faggrupper, hvor der findes formaliseret videreuddannelse, adgang til at kunne påbegynde autorisationsprocessen ud fra en vurdering af, at ansøgers samlede uddannelsesniveau som minimum svarer til den danske grunduddannelse på det tilsvarende fagområde.

Udmøntning af forslaget forventes for nuværende at skulle omfatte formaliseret videreuddannelse for sygeplejersker, læger og tandlæger. Afhængig af den fremtidige udvikling af den danske og udenlandske uddannelsers opbygning og indhold, vil der være hjemmel til på et senere tidspunkt at kunne inddrage formel videreuddannelse i forbindelse med uddannelsesvurderingen for andre faggrupper.

Derudover forudsættes bemyndigelsen at ville blive anvendt til at fastsætte regler om, at sundhedspersoner, der har et tilstrækkelig teoretisk uddannelsesniveau - men ikke opfylder betingelsen om, at antallet af kliniske timer (praktik) som del af grunduddannelsen skal svare til antallet af kliniske timer i den danske grunduddannelse - vil kunne gennemføre autorisationsprocessen under betingelse af, at sundhedspersonens evalueringsansættelse forlænges med et timetal svarende til det manglende antal kliniske timer. I vurderingen af det samlede antal manglende antal kliniske timer, vil der skulle tages højde for det samlede antal kliniske timer, som ansøger har gennemført som del af sin grunduddannelse og eventuelt efterfølgende formaliseret videreuddannelse. Kompensationen vil desuden kunne ske i forhold til både manglende kliniske timer i ansøgers grunduddannelse og/eller i en eventuel efterfølgende formaliseret videreuddannelse.

Ændringen vil medføre, at en ansøger vil kunne få mulighed for at gennemføre autorisationsprocessen med en forlænget evalueringsansættelse, således at ansøger ved meddelelse af autorisation har gennemført superviseret klinisk praksis svarende til den tilsvarende danske grunduddannelse.

Vurderingen af det kliniske timetal, der vil skulle kompenseres for, vil skulle foretages af Styrelsen for Patientsikkerhed i forbindelse med vurderingen af uddannelsesniveauet ud fra sundhedspersonens individuelle opnåede kliniske timer under den sundhedsfaglige uddannelse. På den baggrund vil den eventuelle forlængelse af den nødvendige evalueringsansættelses varighed skulle fastlægges.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

3.3. Ændring af tidspunktet for betaling af gebyrer for autorisationer

3.3.1. Gældende ret

Det følger af autorisationslovens § 4, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter gebyrer for Styrelsen for Patientsikkerheds meddelelse af autorisation efter denne lov samt gebyrer for tilladelse til selvstændigt virke som henholdsvis læge, tandlæge eller kiropraktor og tilladelse til at betegne sig som speciallæge, specialtandlæge eller ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner) baseret på uddannelse gennemført i Danmark eller i udlandet.

Det følger bl.a. af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 3213, at gebyrerne er omkostningsbestemte og forudsættes helt eller delvist at dække Sundhedsstyrelsens (nu Styrelsen for Patientsikkerheds) udgifter i forbindelse med sagsbehandling m.v. til undersøgelse af forudsætningerne for meddelelse af autorisation.

Bestemmelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 241 af 11. marts 2010 om gebyr for autorisation m.v. af visse sundhedspersoner, med senere ændringer. Med bekendtgørelsen er der fastsat forskellige gebyrsatser afhængig af faggruppe og tilladelsens karakter.

I medfør af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, opkræver Styrelsen for Patientsikkerhed et gebyr på 4.165 kr. for meddelelse af tilladelse til at betegne sig som speciallæge henholdsvis specialtandlæge. Derudover opkræver styrelsen efter stk. 2 et gebyr på 1.206 kr. for meddelelse af tilladelse til selvstændigt virke som læge, tandlæge eller kiropraktor. For meddelelse af autorisation som sygeplejerske, jordemoder, ergoterapeut, fysioterapeut, bioanalytiker, klinisk diætist, radiograf, bandagist, klinisk tandtekniker, tandplejer, optiker, kontaktlinseoptiker, optometrist, fodterapeut, social- og sundhedsassistent og behandlerfarmaceut opkræver styrelsen i medfør af stk. 3 et gebyr på 313 kr. Gebyrsatserne har været uændrede siden bekendtgørelsens ikrafttræden den 1. april 2010.

Endvidere opkræver Styrelsen for Patientsikkerhed efter § 1, stk. 4, et gebyr på 5.691 kr. for meddelelse af autorisation som osteopat.

Gebyret for autorisation som osteopat blev fastsat ved etableringen af autorisationsordningen for osteopater og fremgår af bemærkningerne til lov nr. 727 af 8. juni 2018, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, side 13. Loven indeholder ikke bemærkninger om muligheden for at regulere gebyret.

Endelig opkræver Styrelsen for Patientsikkerhed i medfør af § 1, stk. 5, et gebyr på 896 kr. (2024-niveau) for meddelelse af autorisation som ambulancebehandler og efter stk. 6 et gebyr på 769 kr. (2024-niveau) for meddelelse af tilladelse til at betegne sig som ambulancebehandler med særlig kompetence eller paramediciner.

Gebyrerne blev fastsat ved etablering af autorisationsordningen for ambulancebehandlere med registrering af ambulancebehandlere med særlig kompetence (paramediciner) i lov nr. 1555 af 18. december 2018. Af bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, side 34, fremgår det, at autorisationsgebyret i perioden 1. juli 2019 til 30. juni 2021 vil udgøre et engangsgebyr ved meddelelse af autorisation på 1.155 kr. Fra 2022 vil gebyrerne falde, indtil gebyret når et permanent niveau i 2026, hvor gebyret vil udgøre 273 kr. Endvidere fremgår, at gebyret for tilladelse til at betegne sig som ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner) i perioden 1. juli 2019 til 30. juni 2021 vil udgøre et engangsgebyr ved meddelelse af autorisation på 1.380 kr. Fra 2022 vil gebyrerne falde, indtil gebyret når et permanent niveau i 2026, hvor gebyret vil udgøre 310 kr. Der er i lovforslagets bemærkninger taget forbehold for, at der på tidspunktet for lovens vedtagelse pågik en analyse af autorisationsområdet, som forventedes at føre til en justering af gebyrsatserne.

Bekendtgørelsen om gebyr for autorisation m.v. af visse sundhedspersoner ændres hvert år pr. 1. januar med nedregulering af gebyr for henholdsvis autorisation som ambulancebehandler og tilladelse til at betegne sig som ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner).

Gebyrerne er de samme for alle ansøgere inden for den konkrete faggruppe og tilladelsens karakter, uanset ansøgers statsborgerskab eller uddannelsesland. Der tages således ikke højde for, at der stilles forskellige autorisationsbetingelser til ansøgere afhængig af, om ansøger er uddannet i Danmark, eller kan opnå dansk autorisation i medfør af EU-regler, i medfør af nordiske regler eller i medfør af reglerne vedrørende ansøgere, der er statsborgere og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS.

3.3.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af aftalen af 24. januar 2024 om bedre og smidigere rammer for rekruttering af udenlandske sundhedspersoner fra tredjelande, at aftalepartierne er enige om at omlægge det nuværende autorisationsgebyr fra et udstedelses- til et ansøgningsgebyr og at fastholde den enkle gebyrstruktur, så gebyret vil være det samme, uanset om ansøgeren kommer fra Danmark, Norden, EU/EØS eller fra tredjelande.

Formålet med den aftalte ændring er bl.a. at sikre ressourcer til sagsbehandlingen af ansøgninger om autorisation m.v., sådan at en fremtidig opbygning af nye sagspukler undgås.

Det fremgår af afrapporteringen fra taskforcen om udenlandsk arbejdskraft af 10. januar 2024, at taskforcens vurdering af, at anbefalingerne samlet set ikke medfører merudgifter i staten, bl.a. forudsætter en ændring af gebyrstrukturen på autorisationsområdet i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er opmærksomt på, at der i en årrække har været et underskud på Styrelsen for Patientsikkerheds gebyrfinansierede område vedrørende autorisationer. Det gælder særligt, men ikke kun, autorisationer for udenlandske sundhedspersoner, som er uddannet i lande uden for EU/EØS (herefter tredjelande).

Antallet af ansøgninger, der skal behandles efter reglerne for tredjelandsansøgere, er steget fra 435 i 2017 til ca. 1.640 i 2021, og var i 2022 ca. 1.200 og i 2023 ca. 1.850. Dette har skabt et stort pres på sagsbehandlingen af udenlandske sundhedspersoners ansøgninger om dansk autorisation hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Ubalancen på indtægtssiden skyldes overordnet tre forhold. For det første har gebyrerne ikke været pris- og lønreguleret siden deres indførelse i 2010. Det medfører, at gebyrfastsættelsen ikke følger de omkostninger, der er forbundet med Styrelsen for Patientsikkerheds sagsbehandling af autorisationssagerne. For det andet opkræves gebyrerne kun fra de ansøgere, der får meddelt autorisation (meddelelsesgebyr). Der udestår dermed finansiering af sagsbehandlingen af de sager, hvor ansøger ikke opnår autorisation, uanset omkostningerne. For det tredje er gebyrstrukturen ikke omkostningsægte, hvorfor der ikke er fuld dækning for omkostningerne. Det skyldes, at gebyrerne ikke er fastsat under hensyn til det ressourceforbrug, der er i forbindelse med behandling af ansøgninger fra ansøgere fra tredjelande, som kræver mere og længere sagsbehandling end ansøgere fra Danmark, Norden og EU/EØS. Medarbejderressourcerne kan ikke løbende tilpasses det faktiske behov, da gebyrerne først kan opkræves ved meddelelse af autorisation, hvilket særligt for tredjelandsansøgere er flere år efter, at sagsbehandlingen er påbegyndt, og den største del af ressourceforbruget hos Styrelsen for Patientsikkerhed ligger i den første del af ansøgningsprocessen i forbindelse med oplysning af sagen og vurdering af ansøgers uddannelse.

For at afhjælpe det akutte behov for nedbringelse af sagsbehandlingstiderne i sagerne har regeringen som led i aftalen om en akutplan for sygehusvæsenet fra februar 2023 afsat yderligere midler for 2023 og 2024 til bl.a. nedbringelse af sagsbehandlingstiderne for Styrelsen for Patientsikkerheds sagsbehandling.

På baggrund af ovenstående foreslås det at ændre det nuværende autorisationsgebyr fra et meddelelses- til et ansøgningsgebyr.

Forslaget vil medføre, at der vil blive opkrævet et gebyr allerede i forbindelse med indgivelse af ansøgning om autorisation til Styrelsen for Patientsikkerhed, fremfor først ved meddelelse af autorisation, tilladelse m.v., som i dag.

Derved vil udgiften blive pålagt ansøger, uanset om personen opnår autorisation, får afslag eller selv vælger at afbryde autorisationsprocessen. Det vil sikre dækning for sagsbehandlingen, uanset om ansøgninger resulterer i en autorisation eller et afslag og i tilfælde, hvor ansøger undervejs vælger at afbryde ansøgningsprocessen. Gebyrerne for ansøgere vil fremadrettet være omkostningsægte, både for de ansøgere, der opnår såvel som ikke opnår autorisation.

Gebyrerne vil blive reguleret på baggrund af Styrelsen for Patientsikkerheds faktiske omkostninger samt i henhold til statens pris- og lønindekser og grupperes efter, om der er tale om ansøgning om autorisation for alle sundhedspersoner med undtagelse af læger, tandlæger og kiropraktorer samt ansøgning om registrering som ambulancebehandler med særlige kompetencer (paramediciner), ansøgning og selvstændigt virke for læger, tandlæger og kiropraktorer, eller ansøgning om specialeanerkendelse for læger og tandlæger.

Som følge af det EU-retslige forbud mod forskelsbehandling på baggrund af nationalitet, vurderer Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at differentiere gebyret for ansøgere uddannet i Danmark og EU-ansøgere.

Det vil desuden efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse heller være ikke hensigtsmæssigt at differentiere gebyret for ansøgere fra tredjelande af hensyn til at understøtte en interesse i at opnå autorisation for ansøgere fra tredjelande.

Derfor forudsættes det, at gebyrtaksterne fortsat vil blive fastsat ens for alle ansøgere. Gebyrerne vil dog fremstå mindre omkostningsægte for det enkelte regelgrundlag, der kan opnås autorisation på baggrund af, da omkostninger fra sagsbehandlingen af ansøgere uden for EU/EØS overføres til ansøgere uddannet i Danmark, og ansøgere, der kan opnå dansk autorisation i medfør af EU-regler eller i medfør af nordiske regler.

Det foreslås også, at indenrigs- og sundhedsministeren - ligesom i dag - bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om størrelsen af gebyret og om opkrævning af gebyret. Gebyrerne vil blive fastsat administrativt, jf. budgetvejledningens afsnit 2.3.1 og vejledning om prisfastsættelse. Endvidere vil der blive fastsat regler om overgangen fra meddelelsesgebyr til ansøgningsgebyr. Der vil desuden blive fastsat regler om, at ansøgning kun undergives behandling, hvis der samtidig med, at ansøgningen indsendes, sker betaling af det fastsatte gebyr.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil i forlængelse af lovforslagets ikrafttrædelse, med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i autorisationslovens § 4, fastsætte regler om størrelsen af gebyret og om opkrævning af gebyret. Der vil herefter blive opkrævet et gebyr på 1.295 kr. (2024-niveau) for ansøgning om autorisation fra alle sundhedspersoner med undtagelse af læger, tandlæger og kiropraktorer, samt for ansøgning om registrering som ambulancebehandler med særlige kompetencer (paramediciner). Desuden vil der blive opkrævet et gebyr på 3.508 kr. (2024-niveau) for ansøgning om tilladelse til selvstændigt virke fra læger, tandlæger og kiropraktorer. Endelig vil der blive opkrævet et gebyr på 5.195 kr. (2024-niveau) for ansøgning om specialeanerkendelse for læger og tandlæger.

Den foreslåede ordning vil betyde, at verserende sager, der ikke er fuldt oplyst, vil være omfattet af ordningen. Verserende sager, der er fuldt oplyst hos Styrelsen for Patientsikkerhed på tidspunktet for ikrafttrædelse af regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse, vil blive færdigbehandlet efter hidtidige gebyrregler. Ved fuldt oplyst forstås, at Styrelsen for Patientsikkerhed har modtaget fyldestgørende dokumentation fra ansøger, der dokumenterer, at ansøger har gennemført og opfylder alle autorisationsbetingelser, således at meddelelse af autorisation m.v. alene beror på styrelsens sagsbehandling.

Hvis ansøger i en verserende sag frafalder sin ansøgning, før der er betalt ansøgningsgebyr, vil gebyret ikke blive opkrævet, uanset om der før vedtagelsen af den nye gebyrstruktur er sket sagsbehandling eller ej.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er opmærksomt på, at den foreslåede gebyromlægning vil medføre, at der for visse ansøgere vil ske en fremrykning af tidspunktet for betaling af gebyr og forhøjelse af gebyrtaksterne. Det vil bl.a. være tilfældet i de sager, hvor en ansøgning er indgivet før ændringens ikrafttræden, men hvor ansøgningen ikke er færdigbehandlet, hvis der ikke umiddelbart kan træffes afgørelse på det foreliggende grundlag.

Det er imidlertid Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at afgørende hensyn til sundhedsvæsenet taler for den foreslåede ordning. Indenrigs- og Sundhedsministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at den foreslåede ordning efter ministeriets opfattelse vil kunne bidrage til løsningen af nogle af de udfordringer, som sundhedsvæsenet aktuelt står over for med mangel på kvalificeret arbejdskraft og dermed lange ventetider, pressede akutmodtagelser og travlhed.

Den foreslåede ordning vil - trods højere og fremrykkede gebyrer - efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse få afgørende betydning for muligheden for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft.

En omlægning til et ansøgningsgebyr fremfor et meddelelsesgebyr vil kunne sikre ressourcer til sagsbehandlingen i Styrelsen for Patientsikkerhed og dermed også sikre, at en fremtidig pukkelophobning, som hindrer effektiv administration, kan undgås. Styrelsen for Patientsikkerhed vil med forslaget fremover få fuld omkostningsdækning for styrelsens udgifter til sagsbehandlingen, uanset om ansøgninger resulterer i meddelelse af autorisation eller et afslag, ligesom det vil gælde i tilfælde, hvor ansøger undervejs vælger at afbryde processen. Ordningen vil desuden medføre, at der rettes op på den ubalance, der aktuelt er mellem indtægter og udgifter, samt på længere sigt inddækning af akkumuleret underskud fra tidligere år.

I forbindelse med omlægningen vil der blive taget kontakt til ansøgere, der har indgivet deres ansøgninger før ændringens ikrafttræden, for at afklare, om de fortsat ønsker behandling af deres ansøgning mod, at der betales et ansøgningsgebyr eller ej.

Den foreslåede ordning vil således sikre, at ansøgere, som har indleveret ansøgning om dansk autorisation før tidspunktet for ikrafttrædelsen, aktivt tager stilling til, om vedkommende ønsker at fortsætte med autorisationsprocessen.

Det vil dermed også sikres, at der ryddes op i sager, som ligger passive i styrelsen som følge af manglende fremdrift fra ansøgerens side. Dette vil medføre, at Styrelsen for Patientsikkerhed fremadrettet kan anvende sine ressourcer på de ansøgere, som forventer at kunne opnå - og aktuelt er interesserede i at opnå - dansk autorisation.

Nye ansøgere vil desuden blive gjort opmærksomme på, at der forventes at blive fastsat regler i medfør af den foreslåede bestemmelse, som forventes at medføre en omlægning af meddelelsesgebyret til et ansøgningsgebyr, og en justering af gebyrtaksterne. Dette vil ske for at begrænse den bebyrdende virkning.

Forslaget er således et væsentligt element i bestræbelserne på at sikre en mere smidig og effektiv autorisationsproces, som også forudsat i Aftale om en akutplan for sygehusvæsenet fra februar 2023, og aftalen om bedre og smidigere rammer for rekruttering af udenlandske sundhedspersoner fra tredjelande fra januar 2024.

I tillæg til den nye gebyrordning, vil der fremadrettet blive indført obligatorisk digital selvbetjening, hvorefter det ikke vil være muligt at ansøge hos Styrelsen for Patientsikkerhed uden samtidig betaling af gebyr. På den måde undgås det, at styrelsen ligger inde med ansøgningssager, hvor sagsbehandlingen ikke skal påbegyndes på grund af manglende gebyrbetaling.

Der henvises i øvrigt til det foreslåede § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

3.4. Udvidelse af positivlisten for faglærte med social- og sundhedshjælpere

3.4.1. Gældende ret

Udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, indeholder regler om adgangen til at opnå opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte. Det følger af bestemmelsen, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en arbejdsgiver, som på tidspunktet for ansøgningens indgivelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår, og som ikke skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21 k, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, eller som på tidspunktet for ansøgningens indgivelse havde en måluddannelsesratio for 2 ud af de seneste 3 opgjorte bidragsår, og som ikke skulle betale merbidrag for 2 ud af de seneste 3 opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21 k, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen ikke er omfattet af § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten for videregående uddannelse), samt vedrører en stilling på minimum faglært niveau, jf. bilag 1, inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Det er således kun arbejdsgivere, der lever op til deres samfundsmæssige pligter til at uddanne elever, der har adgang til at benytte positivlisten for faglærte.

For at en stillingsbetegnelse kan optages på positivlisten for faglærte, kræves det, at stillingen er omfattet af en af arbejdsfunktionerne med stillinger på minimum faglært niveau, der fremgår af oversigten i bilag 1 til udlændingeloven. Bilag 1 oplister stillinger, hvor mere end 75 pct. af de ansatte inden for arbejdsfunktionen på arbejdsmarkedsbalancen (opgjort pr. 2018) havde en erhvervskompetencegivende uddannelse, og stillinger inden for fem yderligere arbejdsfunktioner (almindeligt kontorarbejde ifm. finansielle transaktioner, slagterarbejde i detailhandlen, møbelsnedkerarbejde, anlægsgartnerarbejde, kokkearbejde (ekskl. køkkenchefarbejde)).

Derudover skal der efter arbejdsmarkedsbalancen være mangel på arbejdskraft inden for stillingen. Arbejdsmarkedsbalancen giver information om beskæftigelsesmuligheder og arbejdskraftbehov i Danmark og offentliggøres to gange årligt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sender på baggrund af arbejdsmarkedsbalancen en bruttoliste over mangel på arbejdskraft til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, som herefter opdaterer positivlisten. Positivlisten for faglærte bliver normalt opdateret hvert år den 1. januar og den 1. juli, jf. § 19, stk. 7, i bekendtgørelse nr. 1206 af 23. august 2022 om udlændinges adgang her til landet (udlændingebekendtgørelsen), som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1293 af 3. november 2023. En stilling, der ikke er omfattet af en af arbejdsfunktionerne på oversigten i bilag 1 til udlændingeloven, vil ikke kunne komme på positivlisten for faglærte, selvom der aktuelt måtte være mangel på arbejdskraft inden for stillingen.

Det er en forudsætning for at få opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte, at de tilbudte løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter danske forhold. Ved vurderingen af lønniveauet anvendes en særlig lønstatistik baseret på Danmarks Statistiks lønregister, der alene har fokus på ansatte med en erhvervskompetencegivende uddannelse inden for den enkelte arbejdsfunktion. Den særlige lønstatistik skal sikre honorering af den enkelte udlænding på niveau med, hvad en uddannet medarbejder får i Danmark, herunder under hensyntagen til relevant anciennitet (i det omfang det er muligt). Dette skal understøtte, at arbejdsgiveren finder det godtgjort, at udlændingen har kvalifikationer til at bestride en stilling på faglært niveau.

En udlænding, som får opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, får samtidig en arbejdstilladelse stedfæstet til det pågældende arbejdsforhold, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 1, 1. pkt., jf. § 25, stk. 1.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. pkt., at opholdstilladelse efter blandt andet positivlisten for faglærte er betinget af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte meddeles for højst 4 år ad gangen og efter 8 år for højst 5 år ad gangen, jf. udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 4, 1. pkt.

Der kan ikke gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, hvis den ansættelse, som udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 9.

En udlænding, der har opholdstilladelse efter bl.a. positivlisten for faglærte, og som har indgået aftale eller fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold, kan efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af det nye ansættelsesforhold opholde sig her i landet og arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse. Ansøgning om ny opholdstilladelse skal indgives senest på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder nyt arbejde. Dette følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 11 (jobskiftereglen).

En opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, kan forlænges, uanset at fagområdet på tidspunktet for afgørelse om forlængelse ikke er omfattet af positivlisten for faglærte, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen, og hvis arbejdsgiveren på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio for 1 af de seneste 2 opgjorte bidragsår, og som ikke skulle betale merbidrag for 1 af de seneste 2 opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21 k, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, eller hvis arbejdsgiveren på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om forlængelse af opholdstilladelsen havde en måluddannelsesratio for 2 ud af de seneste 3 opgjorte bidragsår, og ikke skulle betale merbidrag for 2 ud af de seneste 3 opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21 k, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 13.

En udlænding, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte, skal betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 4. Gebyret er fastsat til 6.290 kr. (2024-niveau), jf. § 5, stk. 2, nr. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1827 af 28. december 2023 om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet m.v. (gebyrbekendtgørelsen).

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afslag på opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse eller inddragelse af opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal betales et gebyr for at indgive klage over afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Gebyret er fastsat til 960 kr. (2024-niveau), jf. § 5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen. Det fremgår af § 46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage til Udlændingenævnet skal være indgivet inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

3.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af aftalen af 24. januar 2024 om bedre og smidigere rammer for rekruttering af udenlandske sundhedspersoner fra tredjelande, at aftalepartierne er enige om at gennemføre alle anbefalingerne fra taskforcen om udenlandsk arbejdskraft med henblik på at sikre, at kompetent og efterspurgt sundhedspersonale fra tredjelande hurtigere kan bidrage til løsningen af opgaverne i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af afrapporteringen fra taskforcen om udenlandsk arbejdskraft af 10. januar 2024, at taskforcen bl.a. anbefaler, at positivlisten for faglærte udvides med social- og sundhedshjælpere. Det fremgår endvidere af den politiske aftale, at aftalepartierne er enige om, at der skal indføres en kvote på 1.000 opholds- og arbejdstilladelser til udenlandske social- og sundhedshjælpere efter positivlisten for faglærte.

Som beskrevet i pkt. 3.4.1 i de almindelige bemærkninger er det bl.a. et krav for at en stillingsbetegnelse kan optages på positivlisten for faglærte, at stillingen er omfattet af en af arbejdsfunktionerne med stillinger på minimum faglært niveau oplistet i bilag 1 til udlændingeloven. Herudover er det en betingelse, at der er mangel inden for den pågældende stilling.

Social- og sundhedshjælper fremgår i dag ikke af oversigten over arbejdsfunktioner i bilag 1 til udlændingeloven. Det betyder, at arbejde som social- og sundhedshjælper ikke kan komme på positivlisten for faglærte, uanset om der måtte være mangel på arbejdskraft inden for området. Udlændinge er således i dag i praksis afskåret fra at opnå opholdstilladelse i Danmark på baggrund af beskæftigelse som social- og sundhedshjælper.

Det foreslås på ovenstående baggrund, at udlændingelovens bilag 1 nyaffattes således, at stillingen som social- og sundhedshjælper tilføjes oversigten over arbejdsfunktioner på arbejdsmarkedsbalancen med stillinger på minimum faglært niveau, jf. således § 2, nr. 26.

Tilføjelsen af social- og sundhedshjælper i bilag 1 i udlændingeloven medfører således, at stillingen kan optages på positivlisten for faglærte, når der er mangel på arbejdskraft inden for stillingen.

Det foreslås - i overensstemmelse med den politiske aftale - at der fastsættes en kvote på 1.000 for antallet af meddelte opholds- og arbejdstilladelser efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, på baggrund af beskæftigelse som social- og sundhedshjælper.

Det foreslås også, at en ansøgning om opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte på baggrund af beskæftigelse som social- og sundhedshjælper skal afvises, når kvoten på 1.000 opholdstilladelser er udnyttet, medmindre der er tale om en opholdstilladelse, der meddeles til en udlænding, der senest har haft opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten for faglærte som social- og sundhedshjælper, jf. nærmere nedenfor.

Det betyder, at en udlænding, der indgiver ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse som social- og sundhedshjælper efter positivlisten for faglærte, når den foreslåede kvote er udnyttet, vil få ansøgningen afvist af Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Det betyder endvidere, at der ikke kan meddeles opholdstilladelse til en udlænding på baggrund af beskæftigelse som social- og sundhedshjælper efter positivlisten for faglærte, når antallet af meddelte opholdstilladelser til beskæftigelse som social- og sundhedshjælper efter positivlisten for faglærte har nået kvoten på 1.000. Det er uden betydning, hvor lang tid der går, før kvoten er opfyldt. Det er endvidere uden betydning, om de udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte på baggrund af beskæftigelse som social- og sundhedshjælper, faktisk gør brug af opholdstilladelsen og indrejser og tager ophold i Danmark. Det er antallet af meddelte opholdstilladelser, der er afgørende for, om kvoten er opfyldt.

Med tilføjelsen af social- og sundhedshjælpere er det første gang der foretages en justering af oversigten i bilag 1 over de stillinger, der kan fremgå af positivlisten for faglærte.

Kvoten på de 1.000 opholds- og arbejdstilladelser til udenlandske social- og sundhedshjælpere efter positivlisten for faglærte bidrager til at skabe en balance mellem behovet for at kunne rekruttere sundhedspersoner fra tredjelande til sundheds- og plejesektoren og hensynet til løbende at kunne vurdere forslagets effekt og konsekvenser. Kvoten tager endvidere hensyn til sundheds- og plejesektorens ressourcer og evne til at absorbere de udlændinge, der opnår opholds- og arbejdstilladelser efter positivlisten for faglærte på baggrund af beskæftigelse som social- og sundhedshjælpere. Det bemærkes, at der er en forventning om flere børn og ældre i de kommende år og på længere sigt, hvilket øger efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft på velfærdsområderne, herunder social- og sundhedshjælpere. Et eventuel stort antal ansøgninger fra udenlandske social- og sundhedshjælpere vil potentielt kunne føre til et stort antal tilladelser under ordningen, idet der kan meddeles opholdstilladelse efter ordningen, så længe der er mangel på arbejdskraft, og de pågældende kan opnå ansættelse i Danmark.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil løbende følge udviklingen i antallet af meddelte opholds- og arbejdstilladelser efter positivlisten for faglærte på baggrund af beskæftigelse som social- og sundhedshjælper. Når kvoten er udnyttet, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration orientere herom på udlændingemyndighedernes hjemmeside www.nyidanmark.dk.

Herudover vil Udlændinge- og Integrationsministeriet følge udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede social- og sundhedshjælpere med opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte, eksklusiv medfølgende familie. Det vil ske på grundlag af kvartalsvise opgørelser udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på baggrund af data fra Jobindsats.dk.

Det forudsættes, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration i forbindelse med en afvisning af en ansøgning fordi kvoten er udnyttet, vil tilbagebetale det fulde ansøgningsgebyr til udlændingen. Styrelsen vil afvise en ansøgning, både i den situation, hvor ansøgningen indgives når kvoten allerede er udnyttet på ansøgningstidspunktet, og i den situation, hvor ansøgningen indgives, inden kvoten er udnyttet, men hvor kvoten udnyttes, inden der er truffet en afgørelse på baggrund af ansøgningen.

Det er uden betydning, hvornår ansøgningen er indgivet. Det kan således være forskelle i sagsbehandlingstiden, som afhænger af de konkrete omstændigheder i en given ansøgning, som fører til, at en ansøgning, der er indgivet før en ansøgning, hvor der er meddelt opholdstilladelse, skal afvises.

Udlændinge- og integrationsministeren vil i forlængelse af lovforslagets ikrafttrædelse, fastsætte regler med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 9 h, stk. 19, i gebyrbekendtgørelsens § 8, stk. 1, om, at gebyr, der er indbetalt for indgivelse af en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, på baggrund af beskæftigelse som social- og sundhedshjælper, tilbagebetales, hvis ansøgningen afvises som følge af, at kvoten efter udlændingelovens § 9 a, stk. 35, er udnyttet.

En afvisning begrundet i, at kvoten er udnyttet, vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a. Udlændingen vil skulle betale gebyr herfor, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt.

Det foreslås også, at en opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten for faglærte på baggrund af beskæftigelse som social- og sundhedshjælper, der meddeles til en udlænding, der senest har haft opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten for faglærte som social- og sundhedshjælper, ikke medregnes ved opgørelsen af kvoten på 1.000 opholds- og arbejdstilladelser.

Det foreslås i forlængelse heraf, at en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten for faglærte som social- og sundhedshjælper indgivet af en udlænding, der senest har haft opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten for faglærte som social- og sundhedshjælper, ikke afvises, selvom kvoten på 1.000 opholds- og arbejdstilladelser er udnyttet.

Det betyder, at en udlænding, der har opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte som social- og sundhedshjælper, der i medfør af jobskiftereglen i udlændingelovens § 9 a, stk. 11, har indgået aftale om eller fået tilbud om ansættelse i en ny stilling som social- og sundhedshjælper, ikke indgår i kvoten ved meddelelse af den nye opholds- og arbejdstilladelse. Den nye opholds- og arbejdstilladelse vil således ikke blive talt med ved opgørelsen af kvoten på 1.000 opholds- og arbejdstilladelser, selvom kvoten endnu ikke er udnyttet. Herved sikres det, at den samme udlænding med opholdstilladelse efter ordningen som social- og sundshjælper ikke tæller med to gange i kvoten på grund af et jobskifte.

Det betyder også, at en udlænding, der har opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte som social- og sundhedshjælper, der f.eks. skifter fra en kommune til en anden i en stilling som social- og sundhedshjælper vil kunne opnå en ny opholdstilladelse i henhold til den foreslåede bestemmelse, selvom kvoten på 1.000 opholds- og arbejdstilladelser i mellemtiden måtte være udnyttet, forudsat at der fortsat er mangel på social- og sundhedshjælpere. En udlænding, der i en sådan situation indgiver ansøgning om en ny opholds- og arbejdstilladelse som social- og sundhedshjælper efter positivlisten for faglærte, vil således ikke få ansøgningen afvist af Styrelsen for International Rekruttering og Integration, selvom kvoten på 1.000 opholds- og arbejdstilladelser er udnyttet.

En udlænding, der eksempelvis senest har haft opholds- og arbejdstilladelse som kok efter positivlisten for faglærte, eller en udlænding, der senest har haft opholdstilladelse efter beløbsordningen, vil derimod fortsat få afvist en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten for faglærte som social- og sundhedshjælper, når kvoten er udnyttet. Det samme gælder for en udlænding, som har arbejdet som social- og sundhedshjælper i Danmark på baggrund af et andet opholdsgrundlag end positivlisten for faglærte, f.eks. som familiesammenført, og som mister sit oprindelige opholdsgrundlag og ansøger om opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte.

Udlændinge med opholds- og arbejdstilladelser efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, på baggrund af beskæftigelse som social- og sundhedshjælper, vil fortsat kunne få deres opholdstilladelse forlænget, uanset at stillingen som social- og sundhedshjælper på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse ikke er omfattet af positivlisten for faglærte, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen og hvis arbejdsgiveren på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse fortsat opfylder sin forpligtelse til at uddanne elever. Der henvises til udlændingelovens § 9 a, stk. 13.

Der henvises til § 2, nr. 3 og 26, og bemærkningerne hertil.

3.5. Autorisationsopholdsordning for særligt efterspurgte sundhedspersoner

3.5.1. Gældende ret

Det fremgår af udlændingelovens § 9 i, stk. 3, 1. pkt., at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på at opnå autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske i Danmark, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed forinden har vurderet, at udlændingens grunduddannelse er egnet til, at udlændingen kan gennemføre den nødvendige faglige afprøvning og sproglige opkvalificering med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske. Af § 9 i, stk. 3, 2. pkt., fremgår, at opholdstilladelse skal betinges af, at udlændingens forsørgelse samt forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler.

De nærmere regler for meddelelse af autorisationsopholdstilladelse efter § 9 i, stk. 3, er reguleret i bekendtgørelse nr. 363 af 30. marts 2023 om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende (studiebekendtgørelsen).

Det følger af studiebekendtgørelsens § 1, stk. 4, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3, med henblik på at opnå autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske i Danmark kan gives, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed forinden har vurderet, at udlændingens grunduddannelse er egnet til, at udlændingen kan gennemføre den nødvendige faglige afprøvning og sproglige opkvalificering med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske.

Det følger af studiebekendtgørelsens § 7, stk. 3, at opholdstilladelse efter bekendtgørelsens § 1, stk. 4, er betinget af, at udlændingen dokumenterer, at vedkommendes forsørgelse er sikret gennem egne midler. Det følger af studiebekendtgørelsens § 7, stk. 3, 2. pkt., at dokumentationskravet opfyldes ved, at udlændingen fremviser en udskrift fra en bankkonto i eget navn med et indestående, der svarer til starthjælpssatsen i 2012. Det følger af studiebekendtgørelsens § 7, stk. 4, at hvis udlændingen er under 25 år og indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter bekendtgørelsens § 1, stk. 4, skal udlændingen dokumentere at råde over midler, der svarer til starthjælpssatsen i 2012 for udeboende under 25 år i et år. Det følger af studiebekendtgørelsens § 7, stk. 5, at hvis udlændingen er 25 år eller ældre og indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter bekendtgørelsens § 1, stk. 4, skal udlændingen dokumentere at råde over midler, der svarer til starthjælpssatsen i 2012 for enlige, der er 25 år, i et år.

Det følger af studiebekendtgørelsens § 10, stk. 1, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 n, stk. 1 (medfølgende familie), til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse efter bl.a. bekendtgørelsens § 1, stk. 4, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 3 (hovedpersonen), er betinget af, at familien bor på fælles bopæl i Danmark, at udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og at hovedpersonen dokumenterer at kunne forsørge udlændingen.

Det følger af studiebekendtgørelsens § 10, stk. 3, at hvis hovedpersonen har opholdstilladelse efter bekendtgørelsens § 1, stk. 4, opfyldes dokumentationskravet i bekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 3 ved, at hovedpersonen fremviser en udskrift fra en bankkonto i hovedpersonens navn med et indestående, der svarer til starthjælpssatsen i 2012.

Det følger af studiebekendtgørelsens § 10, stk. 4, at hvis medfølgende familie til en hovedperson, som er nævnt i bekendtgørelsens § 7, stk. 4 (under 25 år), indgiver ansøgning om opholdstilladelse, skal hovedpersonen dokumentere enten a) at råde over midler, der svarer til starthjælpssatsen i 2012 for udeboende under 25 år i et år, hvis den medfølgende familie er en ægtefælle eller fast samlever eller b) at råde over midler, der svarer til starthjælpssatsen for 2012 for udeboende under 25 i et år og starthjælpssatsen i 2012 for gifte og samlevende forældre i et år, hvis den medfølgende familie er en ægtefælle eller fast samlever og et mindreårigt barn. Satsen for gifte og samlevende forældre skal ikke betales for flere end to mindreårige børn eller c) at råde over midler, der svarer til starthjælpssatsen i 2012 for enlige forældre i et år, hvis den medfølgende familie er et mindreårigt barn. Satsen skal ikke betales for flere end to mindreårige børn.

Det følger af studiebekendtgørelsens § 10, stk. 5, at hvis medfølgende familie til en hovedperson, som er nævnt i bekendtgørelsens § 7, stk. 5 (25 år eller ældre), indgiver ansøgning om opholdstilladelse, skal hovedpersonen dokumentere enten a) at råde over midler, der svarer til starthjælpssatsen i 2012 for gifte og samlevende personer, der er fyldt 25 år, i et år, hvis den medfølgende familie er en ægtefælle eller fast samlever eller b) at råde over midler, der svarer til starthjælpssatsen i 2012 for gifte og samlevende personer, der er fyldt 25 år, i et år og starthjælpssatsen i 2012 for gifte og samlevende forældre i et år, hvis den medfølgende familie er en ægtefælle eller fast samlever og et mindreårigt barn. Satsen for gifte og samlevende forældre skal ikke betales for flere end to mindreårige børn eller c) at råde over midler, der svarer til starthjælpssatsen i 2012 for enlige forældre i et år, hvis den medfølgende familie er et mindreårigt barn. Satsen skal ikke betales for flere end to mindreårige børn.

Det følger af studiebekendtgørelsens § 10, stk. 6, at hvis medfølgende familie til en hovedperson, som er nævnt i bekendtgørelsens § 7, stk. 4 og 5, og som er enlig forælder, indgiver ansøgning om opholdstilladelse, skal hovedpersonen dokumentere at råde over midler, der svarer til starthjælpssatsen i 2012 for enlige forældre i et år, hvis den medfølgende familie er familiemedlemmer, som ikke er nævnt i bekendtgørelsens § 7, stk. 4 og 5. Det følger endvidere af studiebekendtgørelsens § 10, stk. 7, at hvis medfølgende familie til en hovedperson, som er nævnt i bekendtgørelsens § 7, stk. 4 og 5, og som er gift eller samlevende, indgiver ansøgning om opholdstilladelse, skal hovedpersonen dokumentere at råde over midler, der svarer til starthjælpssatsen i 2012 for gifte og samlevende forældre i et år, hvis den medfølgende familie er familiemedlemmer, som ikke er nævnt i bekendtgørelsens § 7, stk. 4 og 5.

Det følger af studiebekendtgørelsens § 11, stk. 11, at opholdstilladelse efter bekendtgørelsens § 1, stk. 4, med henblik på at opnå dansk autorisation som læge eller tandlæge gives med henblik på midlertidigt ophold for 3 år med mulighed for forlængelse i 2 år, hvis udlændingen har bestået det sprogkrav, som er nødvendigt for at opnå dansk autorisation, dvs. Prøve i Dansk 3, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, i henholdsvis bekendtgørelse nr. 1372 af 9. december 2010 om autorisation af læger, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande udenfor EU/EØS (med senere ændringer), bekendtgørelse nr. 97 af 9. februar 2011 om autorisation af tandlæger, der er statsborgere i og/ eller uddannet i lande udenfor EU/EØS (med senere ændringer), og bekendtgørelse nr. 478 af 10. marts 2013 om autorisation af visse sundhedspersoner, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS (med senere ændringer).

Det følger af studiebekendtgørelsens § 11, stk. 12, at opholdstilladelse efter bekendtgørelsens § 1, stk. 4, med henblik på at opnå dansk autorisation som sygeplejerske gives med henblik på midlertidigt ophold for 3 år. Det følger af studiebekendtgørelsens § 11, stk. 12, 2. pkt., at opholdstilladelsen ikke kan forlænges, medmindre særlige omstændigheder taler herfor.

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der meddeler dansk autorisation, jf. § 3, stk. 2, i autorisationsloven. Forud herfor påser styrelsen, at ansøger opfylder autorisationsbetingelserne fastsat i bekendtgørelse nr. 1372 af 9. december 2010 (læger), bekendtgørelse nr. 97 af 9. februar 2011 (tandlæger) og bekendtgørelse nr. 478 af 10. marts 2013 (øvrige faggrupper).

Som en del af autorisationsprocessen skal ansøgeren gennemføre en eller flere evalueringsansættelser, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, i de respektive bekendtgørelser. En evalueringsansættelse har, jf. bekendtgørelsernes § 4, stk. 1, til formål at teste ansøgerens kliniske færdigheder og sproglige/kommunikative evner i praksis.

For en nærmere gennemgang af de enkelte autorisationsbetingelser, henvises til pkt. 3.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Udlændinge med opholdstilladelse med henblik på opnåelse af autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske, som ønsker at arbejde i Danmark, skal søge arbejdstilladelse hertil. Det følger af § 25, stk. 2, i udlændingebekendtgørelsen. Der kan gives arbejdstilladelse til den obligatoriske evalueringsansættelse og til andet arbejde ud over evalueringsansættelsen. En arbejdstilladelse med henblik på en evalueringsansættelse eller andet arbejde stedfæstes til et bestemt arbejdsforhold, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 1. I begge tilfælde meddeles en tilladelse på baggrund af et konkret jobtilbud og er betinget af, at der er tale om sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Det følger af udlændingelovens § 9 n, stk. 1, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse i forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1-3, eller 12, eller § 9 k, stk. 1, 1. pkt., når hensynet til sidstnævnte udlændings ophold her i landet tilsiger det.

Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 5, at en udlænding senest samtidig med indgivelse af ansøgning, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, skal betale et gebyr for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter blandt andet udlændingelovens § 9 i, stk. 3. Gebyret for at søge opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3, er fastsat til 2.490 kr. (2024-niveau), jf. § 5, stk. 3, nr. 2, i gebyrbekendtgørelsen.

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afslag på opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 3, kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal

betales et gebyr for at indgive klage over afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Gebyret er fastsat til 960 kr. (2024-niveau), jf. § 5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen. Det fremgår af § 46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage til Udlændingenævnet skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 11, kan en udlænding, der har opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 12, med henblik på at søge beskæftigelse efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, eller § 9 i, stk. 2 (som ph.d.-studerende), og som har indgået aftale om ansættelse, fået tilbud om ansættelse eller er påbegyndt ansættelse, efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af ansættelsen opholde sig her i landet og arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse.

Efter udlændingelovens § 9 i, stk. 12, kan der meddeles opholds- og arbejdstilladelse til en udlænding, med henblik på at denne kan søge beskæftigelse efter afslutning af en uddannelse, der har dannet grundlag for en opholdstilladelse efter stk. 1 (studerende) eller 2 (ph.d.-studerende).

Udlændinge, der afslutter en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, meddeles et jobsøgningsophold på 3 år, mens udlændinge, der afslutter en videregående uddannelse, som ikke er godkendt af en statslig myndighed, men hvor der alene foreligger en udtalelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), jf. herved studiebekendtgørelsens § 1, stk. 2, meddeles et jobsøgningsophold på 6 måneder. Dette følger af studiebekendtgørelsens § 5.

Den gældende autorisationsopholdsordning omfatter kun læger, tandlæger eller sygeplejersker, der har fået vurderet, at deres uddannelse kan sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse med henblik på at opnåautorisation i Danmark. Andre sundhedspersoner (faggrupper), der ikke er omfattet af den gældende autorisationsopholdsordning skal derfor have et andet opholdsgrundlag i Danmark, f.eks. som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager, for at kunne gennemføre autorisationsprocessen og derved opnå dansk autorisation.

3.5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af aftalen af 24. januar 2024 om bedre og smidigere rammer for rekruttering af udenlandske sundhedspersoner fra tredjelande, at aftalepartierne er enige om at gennemføre alle anbefalingerne fra taskforcen om udenlandsk arbejdskraft med henblik på at sikre, at kompetent og efterspurgt sundhedspersonale fra tredjelande hurtigere kan bidrage til løsningen af opgaverne i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af afrapporteringen fra taskforcen om udenlandsk arbejdskraft af 10. januar 2024, at taskforcen bl.a. anbefaler, at der i tilknytning til den foreslåede oprettelse af en shortcut-autorisationsordning i Styrelsen for Patientsikkerhed etableres en ny autorisationsopholdsordning, så udenlandske sundhedspersoner, der kan dokumentere at være omfattet af shortcut-autorisationsprocessen, og som har et konkret evalueringsansættelsestilbud forud for indrejse til Danmark, kan få opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation.

Det foreslås på ovenstående baggrund, at der etableres en ny autorisationsopholdsordning, hvorefter der efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse til en udlænding med henblik på at opnå dansk autorisation, hvis udlændingen er omfattet af en særskilt autorisationsproces for særligt efterspurgte sundhedspersoner i medfør af autorisationslovens § 2, stk. 3, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, 1. pkt.

Som beskrevet i pkt. 3.1.2 i de almindelige bemærkninger, vil det være en betingelse for at være omfattet af den foreslåede særskilte autorisationsproces for særligt efterspurgte sundhedspersoner i Styrelsen for Patientsikkerhed, at udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om en evalueringsansættelse.

Det vil endvidere være en betingelse, at udlændingen i udlandet har opnået et uddannelsesniveau, som kan sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse, eller at udlændingen af Styrelsen for Patientsikkerhed har fået tilladelse til under autorisationsprocessen at kompensere for et antal manglende kliniske timer i den udenlandske uddannelse. Dette svarer til, hvad der i medfør af § 2, nr. 7, fremover vil gælde for udenlandske læger, tandlæger og sygeplejersker, der søger opholdstilladelse efter den gældende autorisationsopholdsordning. Studiebekendtgørelsens § 1, stk. 4, vil blive justeret i overensstemmelse hermed.

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, som vil skulle vurdere, om disse betingelser er opfyldt.

Ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede nye autorisationsopholdsordning skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Udlændingen skal dokumentere, at Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet, at den pågældende er omfattet af den foreslåede særskilte autorisationsproces for særligt efterspurgte sundhedspersoner.

Der henvises til pkt. 3.1.2 i de almindelige bemærkninger for en gennemgang af den foreslåede etablering af en bemyndigelse til, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om en særskilt autorisationsproces for særligt efterspurgte ansøgere, samt til § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås også, at opholdstilladelse efter den foreslåede nye autorisationsopholdsordning skal betinges af, at udlændingens forsørgelse samt forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, 2. pkt. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge (udenlandske læger, tandlæger og sygeplejersker) med opholdstilladelse på baggrund af den gældende autorisationsopholdsordning samt deres eventuelle medfølgende familie.

Med hjemmel i den foreslåede ændring af bemyndigelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 9 i, stk. 7, vil der i studiebekendtgørelsen blive fastsat nærmere regler om selvforsørgelseskravet.

Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler om, at opholdstilladelse efter den foreslåede nye autorisationsopholdsordning er betinget af, at udlændingen dokumenterer, at vedkommendes forsørgelse er sikret gennem egne midler, og at dokumentationskravet opfyldes ved, at udlændingen fremviser en udskrift fra en bankkonto i eget navn med et indestående, der svarer til de tidligere starthjælpssatser fra 2012 i et år, hvilket svarer til 39.318 kr. (2024-niveau), hvis ansøger er fyldt 25 år og ikke har medfølgende familie.

Det forudsættes, at der skal kunne meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede nye autorisationsopholdsordning for en periode på op til 4 år for læger og tandlæger og 3 år for andre faggrupper, hvilket svarer til de tidsfrister, som sundhedspersoner forventes at få til at gennemføre autorisationsprocessen i Styrelsen for Patientsikkerhed ved udmøntning af den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om en særskilt autorisationsproces for særligt efterspurgte sundhedspersoner, jf. pkt. 3.1.2 i de almindelige bemærkninger. Opholdstilladelsen vil ikke kunne forlænges, medmindre særlige omstændigheder taler herfor. Det kan f.eks. være ved barsel eller alvorlig sygdom af længere varighed. Studiebekendtgørelsen vil blive ændret i overensstemmelse hermed.

Det foreslås også, at udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter den foreslåede autorisationsopholdsordning, og som opnår dansk autorisation, i forlængelse heraf skal kunne meddeles opholds- og arbejdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse (såkaldt jobsøgningsophold), jf. den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 i, stk. 12.

Det er hensigten, at jobsøgningsopholdet skal meddeles for højst 6 måneder.

Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 9 i, stk. 13, vil studiebekendtgørelsen blive ændret i overensstemmelse hermed.

Endvidere vil der i studiebekendtgørelsen blive fastsat bestemmelser om, at opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse efter opnåelse af dansk autorisation er betinget af, at udlændingens forsørgelse og forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler. Det indebærer, at udlændingen ikke må modtage offentlig hjælp til forsørgelse under jobsøgningsopholdet. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der efter afslutning af en uddannelse meddeles et jobsøgningsophold i medfør af § 9 i, stk. 12.

Finder udlændingen beskæftigelse under jobsøgningsopholdet, kan udlændingen indgive ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter de gældende regler i udlændingelovens § 9 a, stk. 2. Ansøgning skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Det foreslås samtidig, at en udlænding, der har opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse efter opnåelse af dansk autorisation, og som har indgået aftale om, har fået tilbud om eller er påbegyndt et ansættelsesforhold, skal kunne opholde sig her i landet og arbejde efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse på grundlag af dette ansættelsesforhold, i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse. Der henvises til den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 3. pkt. Dette svarer til, hvad der i dag gælder for bl.a. udenlandske studerende, som er meddelt opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse.

Ligeledes foreslås det, at der efter ansøgning skal kunne meddeles opholdstilladelse til medfølgende familie til udlændinge, der får opholdstilladelse efter den foreslåede autorisationsopholdsordning. Medfølgende familie omfatter ægtefælle eller fast samlever samt hjemmeboende børn under 18 år. Eventuel medfølgende familie vil, som det i øvrigt som udgangspunkt gælder for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere i Danmark, være fritaget for krav om arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens § 14, stk. 1, nr. 7, jf. dog § 9 m, stk. 2.

Herudover foreslås det, at en udlænding, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse efter den nye autorisationsopholdsordning skal betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 5. Gebyret for at søge opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3, er pr. 1. januar 2024 fastsat til 2.490 kr., jf. gebyrbekendtgørelsens § 5, stk. 3, nr. 2.

Afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal

betales et gebyr for at indgive klage over afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Gebyret er fastsat til 960 kr. (2024-niveau), jf. § 5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen. Det fremgår af § 46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage til Udlændingenævnet skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Der henvises desuden til § 2, nr. 8 og 17, og bemærkningerne hertil.

3.6. Fritagelse fra krav om arbejdstilladelse under autorisationsophold

3.6.1. Gældende ret

Det fremgår af udlændingelovens § 13, stk. 1, 1. pkt., at udlændinge skal have arbejdstilladelse for at tage lønnet eller ulønnet beskæftigelse, for at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller for mod eller uden vederlag at udføre tjenesteydelser her i landet.

Det fremgår af udlændingelovens § 14, stk. 1, at følgende udlændinge er fritaget fra krav om arbejdstilladelse: 1) Udlændinge, der er statsborgere i et andet nordisk land, jf. § 1, 2) Udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, jf. §§ 2 og 6, 3) Udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelse, 4) Udlændinge med opholdstilladelse efter §§ 7, 8, 9, 9 b, 9 d eller 9 e eller § 9 q, stk. 2 og 3, 5) Udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 b, 6) Udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 c, når tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, 7) Udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, og § 9 m, jf. dog § 9 m, stk. 2, 1. pkt., og § 9 n, når tilladelsen er meddelt som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person og, 8) Udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 4, når arbejdet er naturligt knyttet til udlændingens ophold her i landet på dette opholdsgrundlag. Sådanne udlændinge kan frit tage beskæftigelse, udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller udføre tjenesteydelser her i landet.

Adgangen til at tage arbejde under et autorisationsophold er nærmere reguleret i udlændingebekendtgørelsen.

Det følger således af udlændingebekendtgørelsens § 25, stk. 2, at der efter ansøgning gives arbejdstilladelse til udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3, med henblik på at opnå autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske. Der kan gives arbejdstilladelse til den obligatoriske evalueringsansættelse og til andet arbejde ud over evalueringsansættelsen. En arbejdstilladelse med henblik på en evalueringsansættelse eller andet arbejde stedfæstes til et bestemt arbejdsforhold. Dette følger af udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 1.

3.6.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af aftalen af 24. januar 2024 om bedre og smidigere rammer for rekruttering af udenlandske sundhedspersoner fra tredjelande, at aftalepartierne er enige om at gennemføre alle anbefalingerne fra taskforcen om udenlandsk arbejdskraft med henblik på at sikre, at kompetent og efterspurgt sundhedspersonale fra tredjelande hurtigere kan bidrage til løsningen af opgaverne i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af afrapporteringen fra taskforcen om udenlandsk arbejdskraft af 10. januar 2024, at taskforcen bl.a. anbefaler, at udlændinge på autorisationsophold fritages fra krav om arbejdstilladelse.

Det foreslås på den baggrund, at udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3, og udlændinge med opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, fritages fra krav om arbejdstilladelse.

Forslaget betyder, at udlændinge på autorisationsophold frit kan tage beskæftigelse, herunder starte i en evalueringsansættelse.

Forslaget betyder også, at udlændinge med opholdstilladelse med henblik på at opnå autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3, fremadrettet ikke skal indgive ansøgning om arbejdstilladelse i forbindelse med en evalueringsansættelse og ved andet arbejde ud over evalueringsansættelsen, mens autorisationsprocessen gennemføres.

Som følge af, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke fremadrettet vil skulle udstede arbejdstilladelse til udlændinge på autorisationsophold, vil styrelsen ikke længere skulle påse, om eventuelle ansættelsers løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter danske forhold.

Der henvises til § 2, nr. 22, og bemærkningerne hertil.

3.7. Justering af reglerne for autorisationsophold

3.7.1. Gældende ret

Det fremgår af udlændingelovens § 9 i, stk. 3, 1. pkt., at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på at opnå autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske i Danmark, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed forinden har vurderet, at udlændingens grunduddannelse er egnet til, at udlændingen kan gennemføre den nødvendige faglige afprøvning og sproglige opkvalificering med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske. Af § 9 i, stk. 3, 2. pkt., fremgår, at opholdstilladelse skal betinges af, at udlændingens forsørgelse samt forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler.

De nærmere regler for meddelelse af autorisationsopholdstilladelse efter § 9 i, stk. 3, er reguleret i bekendtgørelse nr. 363 af 30. marts 2023 om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende (studiebekendtgørelsen).

Det følger af studiebekendtgørelses § 11, stk. 11, bl.a. at opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge eller tandlæge gives med henblik på midlertidigt ophold for 3 år med mulighed for forlængelse i 2 år, hvis udlændingen har bestået det sprogkrav, som er nødvendigt for at opnå dansk autorisation, dvs. Prøve i Dansk 3, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1372 af 9. december 2010 (for så vidt angår læger, der er statsborgere i og/ eller uddannet i lande uden for EU/EØS) og § 2, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 97 af 9. februar 2011 (for så vidt angår tandlæger, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande udenfor EU/EØS).

Det er som udgangspunkt ikke muligt at få opholdstilladelsen forlænget ud over sammenlagt fem år. Efter gældende praksis forlænger Styrelsen for International Rekruttering og Integration dog en autorisationsopholdstilladelse til en læge eller tandlæge, hvis der foreligger helt særlige omstændigheder, som har været årsagen til, at udlændingen ikke har kunnet opnå dansk autorisation. Helt særlige omstændigheder kan eksempelvis være alvorlig sygdom hos udlændingen eller dennes nærmeste familie eller hvis forsinkelsen i autorisationsforløbet skyldes ventetid og forsinkelser af f.eks. sprogundervisning og sprogprøve grundet covid-19 epidemien. Det er endvidere en betingelse for at forlænge opholdstilladelsen ud over sammenlagt 5 år, at Styrelsen for Patientsikkerhed skønner det sandsynligt, at udlændingen kan opnå autorisation inden for det følgende år.

Det følger endvidere af studiebekendtgørelsens § 11, stk. 12, 1. pkt., at opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som sygeplejerske gives med henblik på midlertidigt ophold for 3 år. Opholdstilladelsen kan ikke forlænges, medmindre særlige omstændigheder taler herfor, jf. studiebekendtgørelsens § 11, stk. 12, 2. pkt. Det kan f.eks. være ved barsel eller alvorlig sygdom af længere varighed. Efter gældende praksis forlænger Styrelsen for International Rekruttering og Integration en autorisationsopholdstilladelse til en sygeplejerske, i det omfang Styrelsen for Patientsikkerhed forlænger perioden, hvorefter sygeplejersken skal have afsluttet prøver og evalueringsansættelse.

Bl.a. sygeplejersker, der er statsborgere i og/eller uddannet i tredjelande, skal have afsluttet prøver og evalueringsansættelse med positivt resultat senest 3 år efter, at Styrelsen for Patientsikkerhed har godkendt en sygeplejerskes grunduddannelse som egnet til afprøvning (3-årsfristen). Dette følger af § 4, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 478 af 10. maj 2013 om autorisation af visse sundhedspersoner, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS. Herudover følger det af § 7 i bekendtgørelsen, at der kan dispenseres fra autorisationsbetingelserne ved helt særlige omstændigheder. Det bemærkes endvidere, at der for læger og tandlæger, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS, ikke gælder et tilsvarende tidskrav for det samlede autorisationsforløb.

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der meddeler dansk autorisation, jf. § 3, stk. 2, i autorisationsloven. Forud herfor påser styrelsen, at ansøger opfylder autorisationsbetingelserne fastsat i bekendtgørelse nr. 1372 af 9. december 2010 (læger), bekendtgørelse nr. 97 af 9. februar 2011 (tandlæger) og bekendtgørelse nr. 478 af 10. marts 2013 (øvrige faggrupper).

Som en del af autorisationsprocessen skal ansøgeren gennemføre en eller flere evalueringsansættelser, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, i de respektive bekendtgørelser. En evalueringsansættelse har, jf. bekendtgørelsernes § 4, stk. 1, til formål at teste ansøgerens kliniske færdigheder og sproglige/kommunikative evner i praksis.

For en nærmere gennemgang af de enkelte autorisationsbetingelser, henvises til pkt. 3.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Udlændinge med opholdstilladelse med henblik på opnåelse af autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske, som ønsker at arbejde i Danmark, skal søge arbejdstilladelse hertil. Det følger af § 25, stk. 2, i udlændingebekendtgørelsen. Der kan gives arbejdstilladelse til den obligatoriske evalueringsansættelse og til andet arbejde ud over evalueringsansættelsen. En arbejdstilladelse med henblik på en evalueringsansættelse eller andet arbejde stedfæstes til et bestemt arbejdsforhold, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 1. I begge tilfælde meddeles en tilladelse på baggrund af et konkret jobtilbud og er betinget af, at der er tale om sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Det følger af udlændingelovens § 9 n, stk. 1, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse i forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1-3 eller 12, eller § 9 k, stk. 1, 1. pkt., når hensynet til sidstnævnte udlændings ophold her i landet tilsiger det.

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afslag på opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 3, kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal

betales et gebyr for at indgive klage over afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Gebyret er fastsat til 960 kr. (2024-niveau), jf. § 5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen. Det fremgår af § 46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage til Udlændingenævnet skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 11, kan en udlænding, der har opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 12, med henblik på at søge beskæftigelse efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, eller § 9 i, stk. 2 (som ph.d.-studerende), og som har indgået aftale om ansættelse, fået tilbud om ansættelse eller er påbegyndt ansættelse, efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af ansættelsen opholde sig her i landet og arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse.

Efter udlændingelovens § 9 i, stk. 12, kan der meddeles opholds- og arbejdstilladelse til en udlænding, med henblik på at denne kan søge beskæftigelse efter afslutning af en uddannelse, der har dannet grundlag for en opholdstilladelse efter stk. 1 (studerende) eller 2 (ph.d.-studerende).

Udlændinge, der afslutter en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, meddeles et jobsøgningsophold på 3 år, mens udlændinge, der afslutter en videregående uddannelse, som ikke er godkendt af en statslig myndighed, men hvor der alene foreligger en udtalelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), jf. herved studiebekendtgørelsens § 1, stk. 2, meddeles et jobsøgningsophold på 6 måneder. Dette følger af studiebekendtgørelsens § 5.

3.7.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af aftalen af 24. januar 2024 om bedre og smidigere rammer for rekruttering af udenlandske sundhedspersoner fra tredjelande, at aftalepartierne er enige om, at gennemføre alle anbefalingerne fra taskforcen om udenlandsk arbejdskraft med henblik på at sikre, at kompetent og efterspurgt sundhedspersonale fra tredjelande hurtigere kan bidrage til løsningen af opgaverne i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af afrapporteringen fra taskforcen om udenlandsk arbejdskraft af 10. januar 2024, at taskforcen bl.a. anbefaler, at opholdstilladelse med henblik på at opnå autorisation som læge eller tandlæge skal kunne forlænges ud over 5 år, hvis udlændingen (den udenlandske læge eller tandlæge) har indgået aftale om en evalueringsansættelse eller er påbegyndt en evalueringsansættelse.

Det foreslås på den baggrund, at opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 3, til en udlænding med henblik på at opnå autorisation som læge eller tandlæge skal kunne forlænges, hvis udlændingen 5 år efter udstedelse af opholdstilladelsen har indgået aftale om en evalueringsansættelse eller er påbegyndt en evalueringsansættelse.

Det følger allerede af de gældende regler, at udenlandske sygeplejersker med en autorisationsopholdstilladelse efter § 9 i, stk. 3, kan forlænge opholdstilladelsen efter 3 år, hvis særlige omstændigheder taler derfor, jf. herved studiebekendtgørelsens § 11, stk. 12, 2. pkt. Dette vil efter praksis typisk være, når Styrelsen for Patientsikkerhed har givet en dispensation fra 3-årsfristen til at gennemføre autorisationsprocessen.

Autorisationsprocessen i Styrelsen for Patientsikkerhed er tilrettelagt sådan, at de forskellige betingelser for at kunne opnå dansk autorisation skal gennemføres i en bestemt rækkefølge, jf. også pkt. 3.1.1 i de almindelige bemærkninger. Evalueringsansættelsen er således den sidste betingelse i autorisationsprocessen, som udlændingen skal bestå med positivt resultat. En evalueringsansættelse har til formål at teste sundhedspersonens kliniske færdigheder og sproglige/kommunikative evner i praksis. Det afhænger bl.a. af faggruppen, hvor mange evalueringsansættelser sundhedspersonen (udlændingen) skal gennemføre med positivt resultat. For en nærmere gennemgang af kravene til evalueringsansættelser henvises til pkt. 3.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Udlændingen kan ikke starte i en evalueringsansættelse, før vedkommende efter ansøgning i Styrelsen for Patientsikkerhed, har fået en evalueringsautorisation.

Det vil være afgørende for at få forlænget opholdstilladelsen efter 5 år, at den evalueringsansættelse, som udlændingen (lægen eller tandlægen) har indgået en aftale om, er blevet tilbudt eller er påbegyndt, er den sidste evalueringsansættelse i autorisationsprocessen, hvis der er tale om, at udlændingen skal gennemføre to evalueringsansættelser.

Dette skal ses i sammenhæng med anbefalingen om fleksibel gennemførelse af evalueringsansættelser fra taskforcen om udenlandsk arbejdskraft, som udmøntes ved bekendtgørelsesændring.

Ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Udlændingen vil i forbindelse med ansøgningens indgivelse skulle vedlægge en evalueringsautorisation, udstedt af Styrelsen for Patientsikkerhed, som dokumentation for, at vedkommende kan starte i evalueringsansættelsen.

Det er hensigten, at forlængelse af en opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge eller tandlæge højst gives for 6 måneder og højst indtil udløbet af gyldigheden af den foreliggende evalueringsautorisation fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Studiebekendtgørelsen vil blive ændret i overensstemmelse hermed.

Der ændres ikke med forslaget på adgangen til at få medfølgende familie til Danmark eller på de gældende regler om forlængelse af opholdstilladelse til medfølgende familie til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 3. Der vil derfor efter ansøgning kunne meddeles opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse til medfølgende familie til en udlænding, der får forlænget sin opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse, jf. således udlændingelovens § 9 n. Medfølgende familie omfatter ægtefælle, registrerede partner eller fast samlever samt hjemmeboende børn under 18 år.

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 3, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 10, vil fortsat kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1.

Som nævnt i pkt. 3.7.1 i de almindelige bemærkninger meddeles opholdstilladelse til autorisationsophold for en periode på 3 år med mulighed for forlængelse i yderligere 2 år, hvis udlændingen (en udenlandsk læge eller tandlæge) har opfyldt det sprogkrav, som er nødvendigt for at opnå dansk autorisation. Kan opholdstilladelsen derimod ikke forlænges, fordi den pågældende ikke har opfyldt sprogkravet, har udlændingen efter de gældende regler mulighed for at ansøge om et nyt autorisationsophold. De gældende regler har betydet, at der i praksis er set eksempler på, at udlændinge på autorisationsophold opholder sig i en lang periode i Danmark, uden at der er den fornødne fremdrift i forhold til opnåelse af dansk autorisation.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at adgangen til at opnå ophold i Danmark med henblik på opnåelse af dansk autorisation i videst muligt omfang bør understøtte, at den enkelte udlænding er motiveret til at skabe fremdrift i autorisationsprocessen.

Det foreslås derfor, at en opholdstilladelse meddelt efter § 9 i, stk. 3, skal betinges af, at udlændingen ikke inden for de seneste 2 år har opholdt sig i Danmark på baggrund af en opholdstilladelse meddelt efter ordningen om autorisationsophold.

Forslaget er en skærpelse af reglerne om opholdstilladelse meddelt efter ordningen om autorisationsophold. Forslaget finder ikke anvendelse på tyrkiske statsborgere, der er økonomisk aktive eller påtænker at være økonomisk aktive her i landet. Der henvises til afsnit 9 i de almindelige bemærkninger.

Forslaget indebærer, at en udenlandsk læge eller tandlæge ikke kan indgive en ny ansøgning om opholdstilladelse efter ordningen om autorisationsophold for at undgå at søge om forlængelse i en situation, hvor vedkommende ikke opfylder sprogkravet.

Forslaget indebærer også, at en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 3, ikke vil kunne opnå flere på hinanden følgende førstegangstilladelser til autorisationsophold. Det gælder både udenlandske læger, tandlæger og sygeplejersker, som inden for de efterfølgende 2 år indgiver en ny ansøgning om opholdstilladelse med henblik på at opnå autorisation i Danmark. Det gælder både, hvor en udlændings tidsbegrænsede opholdstilladelse er udløbet, og hvor en ret til ophold af andre grunde er ophørt, f.eks. som følge af bortfald i medfør af udlændingelovens § 17.

Det foreslås endvidere at udvide den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 12, om jobsøgningsophold således, at udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på at opnå autorisation, fremadrettet vil blive meddelt et jobsøgningsophold efter opnåelse af dansk autorisation.

Det bemærkes, at det både vil være udlændinge, som har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3, og udlændinge, som har opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, der vil være omfattet af den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 i, stk. 12.

Forslaget om jobsøgningsophold til udlændinge på autorisationsophold vil bidrage til at skabe en højere grad af tryghed om varigheden af opholdet for bl.a. den udenlandske læge eller sygeplejerske i Danmark og bidrage til at skabe mere fleksibilitet i forbindelse med overgangen til et nyt opholdsgrundlag efter et autorisationsophold.

Med hjemmel i udlændingelovens § 9 i, stk. 13, vil der i studiebekendtgørelsen blive fastsat bestemmelser om, at udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 3 og 4, og som opnår dansk autorisation, vil blive meddelt et jobsøgningsophold på 6 måneder. Jobsøgningsopholdet kan ikke forlænges ud over de 6 måneder.

Der ændres ikke med forslaget på selvforsørgelseskravet for udenlandske læger, tandlæger og sygeplejersker, jf. herved studiebekendtgørelsens § 7, stk. 3. En udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 i, stk. 12, må således ikke modtage offentlig hjælp til forsørgelse under jobsøgningsopholdet.

Finder udlændingen beskæftigelse i jobsøgningsperioden, kan udlændingen indgive ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter en af udlændingelovens øvrige bestemmelser om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 2. Ansøgning skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Det foreslås samtidig, at en udlænding, der har opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse efter opnåelse af dansk autorisation som sundhedsperson, og som har indgået aftale om, er blevet tilbudt eller er påbegyndt et ansættelsesforhold, skal kunne opholde sig her i landet og arbejde efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse på grundlag af dette ansættelsesforhold, i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse. Der henvises til den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 3. pkt. Dette svarer til, hvad der i dag gælder for bl.a. udenlandske studerende, som er meddelt opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse (jobsøgningsophold).

Det bemærkes, at det både vil være udlændinge, som har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3, og udlændinge, som har opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, der vil være omfattet af den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 3. pkt.

Der henvises til § 2, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslagets dele om ændring af autorisationsprocessen, jf. § 1, nr. 1 og 2, vil efter udmøntning af bemyndigelserne indebære begrænsede administrative konsekvenser for Styrelsen for Patientsikkerhed i form af ændrede sagsgange for behandlingen af ansøgninger om autorisation, herunder udarbejdelse af praksis for inddragelse af anden relevant uddannelse samt vurdering af manglende kliniske timer i ansøgers grunduddannelse.

En ændret tilrettelæggelse af sagsbehandlingen kan medføre negative økonomiske konsekvenser for Styrelsen for Patientsikkerhed i form af meromkostninger til bidrag fra relevante uddannelsesinstitutioner i forbindelse med inddragelse af anden relevant uddannelse eller manglende kliniske timer i ansøgers grunduddannelse i forbindelse med vurderingen af, om ansøgers samlede uddannelsesniveau i det væsentligste svarer til den tilsvarende danske uddannelse. Det forventes således, at lovforslaget vil medføre merudgifter på 1,1 mio. kr. årligt fra 2025 til de førnævnte vurderinger, ekstra fagprøver samt ekstra kursus i dansk sundhedslovgivning. Udgifterne afholdes ved omprioritering i staten.

Lovforslagets del om ændring af gebyrerne på autorisationsområdet, jf. § 1, nr. 3, vil indebære negative konsekvenser i form af udgifter til bl.a. informations- og vejledningsindsats, udvikling af nyt ansøgningsmodul og ændring af sagsbehandlingssystemet. Udgifterne finansieres af ansøgere ved opkrævning af gebyr for ansøgning om autorisation.

Lovforslagets del om fritagelse fra krav om arbejdstilladelse for udenlandske sundhedspersoner, der opholder sig i Danmark med henblik på at opnå dansk autorisation, jf. § 2, nr. 22, medfører mindreudgifter i Styrelsen for International Rekruttering og Integration på 0,9 mio. kr. i 2024, 2,0 mio. kr. i 2025, 1,7 mio. kr. i 2026 og 1,3 mio. kr. i 2028. Beløbene svarer til den bevilling Styrelsen for International Rekruttering og Integration har afsat til at behandle arbejdstilladelser på området. Mindreudgifterne bidrager til finansiering af merudgifterne hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Lovforslagets del om udvidelse af positivlisten for faglærte med social- og sundhedshjælpere, jf. § 2, nr. 26, vurderes med betydelig usikkerhed at medføre offentlige merudgifter på 1,3 mio. kr. i 2024 og 2,7 mio. kr. i 2025 og 2026 som følge af øget sagsbehandling i Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Merudgifterne gebyrfinansieres inden for den eksisterende gebyrstruktur.

Tilsvarende vil udlændingens ansøgning om opholdstilladelse medføre et antal opholdsansøgninger som medfølgende familie. De offentlige merudgifter hertil skønnes med betydelig usikkerhed at udgøre 1,0 mio. kr. i 2024 og 2,1 mio. kr. i 2025 og 2026. Merudgifterne gebyrfinansieres inden for den eksisterende gebyrstruktur.

Lovforslagets del om at begrænse antallet af meddelte opholds- og arbejdstilladelser på baggrund af beskæftigelse som social- og sundhedshjælper til 1.000 personer, jf. § 2, stk. 3, vurderes med betydelig usikkerhed at medføre offentlige merudgifter på 0,8 mio. kr. i hele ordningens løbetid. Dette kan henføres til Styrelsen for International Rekruttering og Integrations udgifter til håndtering af ikke-afsluttede sager på ordningen, herunder tilbagebetaling af gebyret, når kvoten på 1.000 meddelte opholds- og arbejdstilladelser nås. Merudgifterne gebyrfinansieres inden for den eksisterende gebyrstruktur.

Lovforslagets del om autorisationsopholdsordning for særligt efterspurgte sundhedspersoner vurderes ikke at medføre offentlige merudgifter.

Lovforslagets element omkring justering af reglerne for autorisationsophold vurderes at medføre offentlige merudgifter på 0,1 mio. kr. årligt til øget sagsbehandling i Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Dette er som følge af, at en opholdstilladelse til en udlænding med henblik på at opnå autorisation som læge eller tandlæge skal kunne forlænges, hvis udlændingen 5 år efter udstedelse af opholdstilladelsen har indgået aftale om en evalueringsansættelse eller påbegyndt en evalueringsuddannelse. Merudgifterne gebyrfinansieres inden for den eksisterende gebyrstruktur.

Lovforslaget følger i overvejende grad principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Det bemærkes i den forbindelse, at lovforslaget opstiller enkle og klare regler og anvender ensartede begreber. Styrelsen for Patientsikkerhed foretager dog i forhold til hver enkelt ansøgning en konkret vurdering i forhold til om uddannelsens niveau, varighed og indhold i det væsentligste svarer til den tilsvarende danske uddannelse. Dette vil ligeledes gøre sig gældende i forlængelse af udmøntning af lovforslagets dele om ændring af autorisationsprocessen, jf. § 1, nr. 1 og 2. Det skyldes, at der også i forbindelse med vurderingen af, om en ansøger skal kunne gennemføre autorisationsprocessen på de forudsatte vilkår for særligt efterspurgte sundhedspersoner samt at der ved inddragelse af anden relevant videreuddannelse og kompensation for manglende kliniske timer (praktik) vil blive foretaget en individuel vurdering af ansøgeren. I forhold til princippet om sammenhænge på tværs bemærkes, at der med lovforslaget så vidt muligt genanvendes oplysninger og data, som allerede er indhentet fra en ansøger. Således vil vurderingen af muligheden for kompensation for manglende kliniske timer (praktik) som udgangspunkt blive baseret på oplysninger fra dokumentation for ansøgerens uddannelsesniveau, som ansøgeren allerede har indsendt til Styrelsen for Patientsikkerhed til brug for vurderingen af, om ansøgerens uddannelse kan sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse. I forhold til vurderingen af formaliseret videreuddannelse som del af ansøgerens samlede uddannelsesniveau, vil det dog være nødvendigt at indhente yderligere dokumentation fra ansøgeren i forhold til, hvad der indgår i vurderingen af grunduddannelsen i dag, idet vurderingen af uddannelsesniveauet udvides med lovforslaget til gavn for ansøgerens mulighed for at påbegynde autorisationsprocessen. Samtidig efterstræbes der med lovforslaget at ensarte begrebsanvendelsen i udlændingeloven og autorisationsloven med § 2, nr. 7. Efterfølgende justeringer af bekendtgørelser vil desuden tage højde for ensrettet begrebsanvendelse.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets dele om ændring af autorisationsprocessen, jf. § 1, nr. 1 og 2, vil efter udmøntning af bemyndigelserne indebære, at ansøgere i forbindelse med en ansøgning om autorisation skal medsende dokumentation for at have indgået aftale om eller fået tilbud om en evalueringsansættelse med henblik på at kunne påbegynde evalueringsansættelsen og sideløbende opfylde de øvrige autorisationsbetingelser henholdsvis dokumentation for en anden relevant uddannelse, der skal inddrages i Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering af, om ansøgerens uddannelsesmæssige kvalifikationer i det væsentligste svarer til kvalifikationerne fra den danske grunduddannelse for den tilsvarende faggruppe.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke vil medføre yderligere administrative konsekvenser for ansøgere, der ønsker at kompensere for manglende kliniske timer (praktik) som del af uddannelsen, idet de allerede i dag skal indsende dokumentation for timetal for teoretiske og kliniske dele af uddannelsen til Styrelsen for Patientsikkerhed, og som fortsat vil skulle danne grundlag for den nye uddannelsesvurdering.

Lovforslagets del om ændring af gebyrerne på autorisationsområdet, jf. § 1, nr. 3, vil få negative konsekvenser for ansøgere om autorisation.

Forslaget vil indebære, at gebyret vil blive opkrævet af ansøger i forbindelse med indgivelse af ansøgningen om autorisation fremfor ved meddelelse af autorisationen, tilladelsen m.v. Derved vil udgiften blive pålagt ansøger, uanset om personen opnår autorisation, får afslag eller selv vælger at afbryde autorisationsprocessen.

Samtidig vil gebyrerne blive reguleret på baggrund af faktiske omkostninger samt i henhold til statens pris- og lønindekser, hvilket vil øge gebyrernes størrelse i forhold til de nuværende gebyrer.

Der vil herefter blive opkrævet et gebyr på 1.295 kr. (2024-niveau) for ansøgning om autorisation fra alle sundhedspersoner med undtagelse af læger, tandlæger og kiropraktorer, samt for ansøgning om registrering som ambulancebehandler med særlige kompetencer (paramediciner). Desuden vil der opkræves et gebyr på 3.508 kr. (2024-niveau) for ansøgning om tilladelse til selvstændigt virke fra læger, tandlæger og kiropraktorer. Endelig vil der opkræves et gebyr på 5.195 kr. (2024-niveau) for ansøgning om specialeanerkendelse.

Den foreslåede gebyromlægning samtidig vil medføre, at visse ansøgere vil blive underlagt bebyrdende lovgivning i form af, at alle ansøgere i verserende sager vil skulle betale et gebyr for at få deres ansøgning færdigbehandlet, hvis der ikke umiddelbart kan træffes afgørelse på det foreliggende grundlag, og at størrelsen på gebyret vil kunne være et andet end størrelsen på meddelelsesgebyret, som gjaldt på ansøgningstidspunktet. Hvis ansøger i en verserende sag frafalder sin ansøgning før der er betalt ansøgningsgebyr, vil gebyret ikke blive opkrævet, uanset om der før vedtagelsen af den nye gebyrstruktur er sket sagsbehandling eller ej.

Der henvises til pkt. 3.3 i de almindelige bemærkninger.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Det bemærkes, at lovforslagets del om, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3, med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske, skal betinges af, at udlændingen ikke inden for de seneste 2 år har opholdt sig i Danmark på baggrund af en opholdstilladelse meddelt efter ordningen om autorisationsophold, jf. § 2, nr. 12, ikke har virkning for tyrkiske statsborgere, der er økonomisk aktive eller påtænker at være økonomisk aktive her i landet. En tyrkisk statsborger vil derfor kunne opnå en ny førstegangsopholdstilladelse efter § 9 i, stk. 3, med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske, selvom vedkommende har opholdt sig i Danmark på baggrund af et autorisationsophold inden for de seneste 2 år.

Det skyldes stand still-klausulerne i associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet, som indebærer, at de nationale regler, som skal finde anvendelse ved første indrejse for en tyrkisk statsborger, der agter at gøre brug af en økonomisk frihed, er de regler, som er mest lempelige siden ikrafttrædelsen af henholdsvis tillægsprotokollen og associeringsrådets afgørelse og frem til i dag.

Associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet omfatter den aftale, som Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet indgik den 12. september 1963 for at styrke de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Tyrkiet, herunder gradvist at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed, samt senere tillægsretsakter hertil, herunder tillægsprotokol af 23. november 1970, som trådte i kraft i forhold til Danmark den 1. januar 1973, hvor Danmark blev medlem af EF, og associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980, som blev vedtaget inden for rammerne af associeringsaftalen og trådte i kraft den 1. december 1980.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. februar til den 19. marts 2024 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, AC Akademikerne, Advokatrådet, Alkohol og Samfund, Alzheimerforeningen, , Amnesti NU, Amnesty International, Amgros I/S, Angstforeningen, Ansatte Tandlægers Organisation, Astma-Allergi Forbundet, Asylret, ATP, Bedre Psykiatri, Bedsteforældre for Asyl, Beskæftigelsesrådet, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for Bioetik og Nanoetik, Center for Etik og Ret, Center for hjerneskade, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danish Care, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Lungeforening, Danmarks Optikerforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Center for Organdonation, Dansk Epidemiologisk Selskab, Dansk Erhverv, Dansk Farmaceutisk Industri, Dansk Farmaceutisk Selskab, Dansk Fertilitetsselskab, Dansk Flygtningehjælp, DFUNK - Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk IT - Råd for IT-og persondatasikkerhed, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Metal, Dansk Neurokirurgisk Selskab, Dansk Neurologisk Selskab, Dansk PEN, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Dansk Selskab for Otorhinolaryngologi, Hoved- og Halskirurg, Dansk Selskab for Palliativ Medicin, Danske Professionshøjskoler, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Standard, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandplejerforening, Dansk Tatovør Laug, Dansk Transplantations Selskab, Danske Advokater, Danske Bandagister, Danske Bioanalytikere, Danske Dental Laboratorier, Danske Diakonhjem, Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Universiteter, Danske Ældreråd, Danske Øre-Næse-Halslægers Organisation, Datatilsynet, De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden, De Videnskabsetiske Komitéer for Region Midtjylland, Demenskoordinatorer i Danmark, Den Danske Dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Den Videnskabsetiske Komité for Region Nordjylland, Den Videnskabsetiske Komité for Region Sjælland, Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, Depressionsforeningen, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Det Sociale Netværk, Diabetesforeningen, DiaLab, Dignity - Dansk Institut mod Tortur, Epilepsiforeningen, Ergoterapeutforeningen, Erhvervshus Fyn, Erhvervshus Hovedstaden, Erhvervshus Midtjylland, Erhvervshus Nordjylland, Erhvervshus Sjælland, Erhvervshus Sydjylland, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Faglige Seniorer, Farmakonomforeningen, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FLOR, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, FOA, Forbrugerrådet, Forbundet Kommunikation og Sprog, Forening af ledere for offentlig rusmiddelbehandling, Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Platformsøkonomi i Danmark, Foreningen af Speciallæger, Foreningen for Parallelimportører af Medicin, Forsikring & Pension, Færøernes Landsstyre, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, GCP-enheden ved Københavns Universitet, GCP-enheden ved Odense Universitetshospital, GCP-enheden ved Aalborg og Aarhus Universitetshospitaler, Gigtforeningen, GLS-A, HK/Danmark, HK/Kommunal, HK/Privat, Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Høreforeningen, Håndværksrådet, Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler, Institut for Menneskerettigheder, Indvandrermedicinsk klinik - Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, International Community/Erhverv Aarhus, IT-Universitetet i København, Jordemoderforeningen, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud 23 Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kost- og Ernæringsforbundet, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Lægeforening, Kræftens Bekæmpelse, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Københavns Byret, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen Børn og Forældre, Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende forebyggende hjemmebesøg, Landsforeningen LEV, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Landsforeningen SIND, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Ledernes Hovedorganisation, Lægeforeningen, Lægemiddelindustriforeningen, MEDCOM, Medicoindustrien, Mellemfolkeligt Samvirke, Muskelsvindfonden, Nationalt Center for Etik, Nationale Videnskabsetiske Komité, Nomeco A/S, Naalakkersuisut, OCD-Foreningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Patienterstatningen, Patientforeningen, Patientforeningen i Danmark, Patientforeningernes Samvirke, Pharmadanmark, Pharmakon, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (tidl. Fredsfonden), Polioforeningen, Private Audiologiske Klinikkers Sammenslutning, Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende Tandlægers Organisation, PROSA - Forbundet af It-professionelle, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Psykiatrifonden, Psykolognævnet, Radiograf Rådet, Radiometer, Refugees Welcome, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Retspolitisk Forening, Roskilde Universitet, Røde Kors, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Samvirkende Menighedsplejer, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund, SOS Racisme, Sundhed Danmark - Foreningen af danske sundhedsvirksomheder, Syddansk Universitet, Tandlægeforeningen, Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, Tjellesen Max Jenne A/S, Tolkebureauernes Brancheforening, Trykkefrihedsselskabet, Udlændingenævnet, Udviklingshæmmedes Landsforbund, UlykkesPatientForeningen, ViNordic, VIVE - Det nationale forskningscenter for velfærd, Work-live-stay southern Denmark, Yngre Læger, Ægteskab uden grænser, Ældresagen, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet, Øjenforeningen og Økologisk Landsforening.

 
11. Sammenfattende skema
 
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Styrelsen for Patientsikkerhed vil få udgifter til informations- og vejledningsindsats, udvikling af nyt ansøgningsmodul og ændring af sagsbehandlingssystemet i forbindelse med gebyromlægninger. Udgifterne afholdes ved omprioritering i staten og gebyrfinansiering.
Lovforslaget vil medføre øgede offentlige merudgifter i Styrelsen for International Rekruttering og Integration, som kan gebyrfinansieres inden for den eksisterende gebyrstruktur.
Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner
Lovforslagets del om fritagelse fra krav om arbejdstilladelse for udenlandske sundhedspersoner, der opholder sig i Danmark med henblik på at opnå dansk autorisation, medfører mindreudgifter i Styrelsen for International Rekruttering og Integration på 0,9 mio. kr. i 2024, 2,0 mio. kr. i 2025, 1,7 mio. kr. i 2026 og 1,3 mio. kr. i 2028.
Ændring af sagsgange ved Styrelsen for Patientsikkerheds behandling af ansøgninger om autorisation og regioner og kommuners tilbud om evalueringsansættelse i starten af autorisationsprocessen. Det vil ikke medføre mere omfattende sagsgange for kommuner og regioner, herunder vil forslaget være udgiftsneutralt.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ansøgere om autorisation skal ved vurdering af det samlede uddannelsesniveau medsende dokumentation for relevant videreuddannelse i forbindelse med deres ansøgning.
Den ændrede gebyrstruktur medfører negative konsekvenser for ansøgere i form af fremrykket betalingstidspunkt samt forhøjet gebyrstørrelse i forhold til i dag.
Klimamæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Den 12. september 1963 undertegnede Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet en associeringsaftale. Associeringsaftalen er senere blevet suppleret med en tillægsprotokol af 23. november 1970 samt af associeringsrådets afgørelser nr. 1/80 af 19. september 1980, som blev vedtaget inden for rammerne af associeringsaftalen. Tillægsprotokollen til associeringsaftalen med Tyrkiet indeholder i artikel 41, stk. 1, en såkaldt stand still-klausul vedrørende etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser. Associeringsrådets afgørelser nr. 1/80 af 19. september 1980, indeholder i artikel 13 en stand still-klausul vedrørende arbejdstagere og deres familiemedlemmer. Med henvisning til de nævnte retsakter vil forslaget om, at en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3, med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske, skal betinges af, at udlændingen ikke inden for de seneste 3 år har opholdt sig Danmark på baggrund af en opholdstilladelse meddelt efter ordningen om autorisationsophold ikke få virkning for tyrkiske statsborgere, der er økonomisk aktive i Danmark eller påtænker at være økonomisk aktive her i landet.
Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant omfang også gælder ved implementering af ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X)
Ja
Nej
 
X


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af autorisationslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., at autorisation meddeles af Styrelsen for Patientsikkerhed til personer, der har gennemført en nærmere bestemt uddannelse, jf. afsnit II.

Det følger endvidere af autorisationslovens § 2, stk. 2, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om meddelelse af autorisation, herunder om periodisk fornyelse af autorisation.

Det følger desuden af autorisationslovens § 3, stk. 2, at Styrelsen for Patientsikkerhed meddeler autorisation til personer, der i udlandet har gennemgået en uddannelse, som kan sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse. I autorisationen kan fastsættes begrænsninger i den pågældendes udøvelse af virksomhed. Autorisationen kan tidsbegrænses.

Autorisationsbetingelserne for ansøgere fra tredjelande er forskellige afhængig af faggruppen og er reguleret i tre separate bekendtgørelser; bekendtgørelse nr. 1372 af 9. december 2010 om autorisation af læger, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande udenfor EU/EØS (med senere ændringer), bekendtgørelse nr. 97 af 9. februar 2011 om autorisation af tandlæger, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande udenfor EU/EØS (med senere ændringer), og bekendtgørelse nr. 478 af 10. marts 2013 om autorisation af visse sundhedspersoner, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS (med senere ændringer).

Bekendtgørelserne fastsætter regler om autorisation af sundhedspersoner, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS (tredjelande). Bl.a. er der fastsat regler om de enkelte autorisationsbetingelser, en ansøger skal opfylde, samt hvilken rækkefølge betingelserne skal opfyldes i.

For en nærmere gennemgang af gældende ret, herunder de enkelte betingelser for meddelelse af autorisation, henvises til pkt. 3.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Med det foreslåede § 2, stk. 5, kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om en særskilt autorisationsproces for særligt efterspurgte sundhedspersoner.

Det forudsættes, at indenrigs- og sundhedsministeren vil fastsætte regler om, at særligt efterspurgte ansøgere om dansk autorisation skal kunne påbegynde evalueringsansættelsen umiddelbart efter, at Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet, at ansøger i udlandet har opnået et uddannelsesniveau, som kan sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse. De øvrige autorisationsbetingelser, som varierer mellem faggrupperne, vil herefter skulle gennemføres sideløbende med evalueringsansættelsen.

Med særligt efterspurgte sundhedspersoner menes ansøgere - uanset faggruppe - der kan dokumentere at have indgået en aftale om eller have et konkret tilbud om en evalueringsansættelse til brug for autorisationsprocessen for særligt efterspurgte fra en dansk arbejdsgiver. Det betyder, at tilbuddet skal omfatte ansættelse indtil de øvrige betingelser er opfyldt, dog indenfor den foreslåede tidsgrænse. Ansøger skal kunne dokumentere ansættelsestilbuddet over for Styrelsen for Patientsikkerhed.

Der forudsættes desuden at blive fastsat betingelser om, at evalueringsansættelsen foregår på et behandlingssted, hvor der er mange kollegaer og god mulighed for supervision, herunder tilrettelæggelse af vagtplaner, som giver mulighed for sparring. Det kan f.eks. være på en sygehusafdeling eller et plejehjem.

Der vil f.eks. kunne blive fastsat kriterier vedrørende ansættelsesstedets størrelse, antallet af ansatte inden for ansøgers faggruppe med autorisation, og hvis det drejer sig om læger, tandlæger eller kiropraktorer også ansatte med tilladelse til selvstændigt virke. Endvidere vil der kunne fastsættes regler om, at afdelingen skal have dækning i vagtplanen, så der altid er mindst én fra ansøgers faggruppe med autorisation og hvis relevant tilladelse til selvstændigt virke på vagt sammen med ansøger.

Det vil være Styrelsen for Patientsikkerhed, der foretager vurderingen af, om ansøger har indgået aftale om eller er blevet tilbudt en evalueringsansættelse, der opfylder betingelserne herom.

Betingelserne vil skulle sikre tilstedeværelsen af et robust fagligt miljø, som kan understøtte tilstrækkelig mulighed for faglig sparring, supervision og evaluering på det pågældende behandlingssted.

Det forudsættes at ville blive fastsat regler om, at det er ansættelsesstedet, som over for Styrelsen for Patientsikkerhed skal dokumentere, at stedet opfylder kriterierne for at have en særligt efterspurgt sundhedsperson i evaluering uden forudgående afprøvning i sproglige og faglige færdigheder.

Det forudsættes desuden, at der vil kunne blive fastsat regler om minimumsvarighed af evalueringsansættelsen i forbindelse med gennemførelse af den fleksible autorisationsproces.

I den forbindelse forudsættes det, at indenrigs- og sundhedsministeren vil fastsætte regler om, at evalueringsansættelsen som minimum vil skulle være 12 måneder for læger og tandlæger og 6 måneder for øvrige faggrupper, svarende til kravene for evalueringsansættelser efter den nuværende autorisationsproces. Samtidig forudsættes det, at der fastsættes regler om, at evalueringsansættelsen vil skulle vare indtil de øvrige betingelser er gennemført, og der er opnået en positiv evaluering.

Det forudsættes desuden, at indenrigs- og sundhedsministeren i forlængelse heraf vil kunne fastsætte regler om en frist for gennemførelse af hele autorisationsprocessen fra tidspunktet for, at ansøgers uddannelse er vurderet til at kunne sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse. Det forudsættes, at der vil blive fastsat en frist på 4 år for læger og tandlæger og 3 år for andre faggrupper af hensyn til at sikre, at ansøger har tilstrækkelig tid til at opfylde autorisationsbetingelserne, samtidig med at der sikres en tilstrækkelig fremdrift i processen.

Det forudsættes ligeledes, at der vil blive fastsat regler om, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal udstede en evalueringsautorisation for hele perioden af hensyn til ansøgers mulighed for at få tid til at opfylde autorisationsbetingelserne. Der forudsættes også at blive fastsat regler om, at ansøger meddeles dansk autorisation, hvis den pågældende dokumenterer, at betingelserne inklusive evalueringsansættelser er opfyldt inden fristens udløb.

Det forudsættes samtidig, at der vil kunne blive fastsat regler om, hvilke betingelser ansøger skal opfylde for at være omfattet af en mulighed for en fleksibel opfyldelse af autorisationsbetingelserne. Der forudsættes således, at indenrigs- og sundhedsministeren vil fastsætte regler om, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal have modtaget al den nødvendige dokumentation, for at kunne behandle sagen, herunder aftalen eller tilbuddet om evalueringsansættelse med mulighed for fleksibel opfyldelse af autorisationsbetingelserne.

Er der desuden tale om ansøgning om autorisation som læge eller tandlæge, forudsættes der at ville blive fastsat regler om, at ansøger skal have indgået aftale med en region eller et hospital om den eller de nødvendige evalueringsansættelser på henholdsvis en afdeling inden for lægens eller tandlægens speciale, eller på to afdelinger med forskellige specialer, hvis der er tale om en læge uden en udenlandsk speciallægeanerkendelse i et speciale, som findes i Danmark.

Der henvises desuden til pkt. 3.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af autorisationslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., at autorisation meddeles af Styrelsen for Patientsikkerhed til personer, der har gennemført en nærmere bestemt uddannelse, jf. afsnit II.

Det følger endvidere af den gældende bestemmelse i autorisationslovens § 2, stk. 2, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om meddelelse af autorisation, herunder om periodisk fornyelse af autorisation.

Det følger desuden af autorisationslovens § 3, stk. 2, at Styrelsen for Patientsikkerhed meddeler autorisation til personer, der i udlandet har gennemgået en uddannelse, som kan sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse. I autorisationen kan fastsættes begrænsninger i den pågældendes udøvelse af virksomhed. Autorisationen kan tidsbegrænses.

Autorisationsbetingelserne for ansøgere fra tredjelande er forskellige afhængig af faggruppen og er reguleret i tre separate bekendtgørelser; bekendtgørelse nr. 1372 af 9. december 2010 om autorisation af læger, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande udenfor EU/EØS (med senere ændringer), bekendtgørelse nr. 97 af 9. februar 2011 om autorisation af tandlæger, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande udenfor EU/EØS (med senere ændringer), og bekendtgørelse nr. 478 af 10. marts 2013 om autorisation af visse sundhedspersoner, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS (med senere ændringer).

Der er med bekendtgørelserne bl.a. fastsat regler om, at det er en betingelse for at opnå dansk autorisation, at Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet sundhedspersonens grunduddannelse som egnet til afprøvning. Det betyder, at ansøger i udlandet skal have gennemgået en sundhedsfaglig grunduddannelse, som kan sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse.

For gennemgang af autorisationsbetingelserne, herunder praksis for vurderingen af ansøgers grunduddannelse henvises til pkt. 3.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Med den foreslåede ændring af § 3, stk. 2, 1. pkt., ændres »gennemgået en uddannelse« til: »opnået et uddannelsesniveau«, og efter »danske uddannelse« indsættes: », eller til personer hvis udenlandske uddannelse alene mangler et antal kliniske timer for at kunne sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse, hvis der under autorisationsprocessen kompenseres herfor«.

De foreslåede ændringer vil medføre, at Styrelsen for Patientsikkerhed meddeler autorisation til personer, der i udlandet har opnået et uddannelsesniveau, som kan sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse, eller til personer hvis udenlandske uddannelse alene mangler et antal kliniske timer for at kunne sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse, hvis der under autorisationsprocessen kompenseres herfor.

Det forudsættes, at den foreslåede hjemmel vil blive anvendt til at give sundhedspersoner fra faggrupper, hvor der findes formaliseret videreuddannelse, adgang til at kunne påbegynde autorisationsprocessen ud fra en vurdering af, at ansøgers samlede uddannelsesniveau som minimum svarer til den danske grunduddannelse på det tilsvarende fagområde. Det gør sig for nuværende gældende for læger, tandlæger og sygeplejersker.

Vurderingen forudsættes i udgangspunktet at ville blive baseret på grunduddannelsen og eventuel formaliseret videreuddannelse til grunduddannelsen i form af en samlet sundhedsfaglig specialuddannelse, der som minimum svarer til diplomniveau (et år/60 ECTS-point) eller masterniveau (to år/120 ECTS-point). Enkeltstående kurser eller andre kortere uddannelsesforløb vil ikke kunne inddrages i vurderingen. Det kunne f.eks. være korte kurser i medicinhåndtering, sårpleje eller somatisk behandling af psykiatriske patienter.

Med den foreslåede bestemmelse vil der blive givet mulighed for, at sundhedspersoner kan påbegynde en autorisationsproces selvom deres uddannelse ikke kan sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse for så vidt angår antallet af kliniske timer (praktik). I vurderingen af det samlede antal manglende antal kliniske timer vil der skulle tages højde for det samlede antal kliniske timer, som ansøger har gennemført som del af sin grunduddannelse og eventuel efterfølgende formaliseret videreuddannelse. Der vil både kunne kompenseres for manglende kliniske timer i ansøgers grunduddannelse og/eller eventuel efterfølgende formaliseret videreuddannelse.

Det vil være en forudsætning, at uddannelsen i øvrigt, dvs. for så vidt angår indhold, niveau og varighed, kan sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse. Det forudsættes således forsat at være et krav, at ansøger i sin uddannelse har opnået samme faglige kompetencer som en danskuddannet sundhedsperson.

Sundhedspersonen vil kunne opnå autorisation ved at gennemføre en almindelig autorisationsproces for sin faggruppe med den tilføjelse, at den afsluttende evalueringsansættelse forlænges med et timetal svarende til det manglende antal kliniske timer i uddannelsen.

Forslaget vil medføre, at evalueringsansættelsen vil skulle forlænges i forhold til en almindelig evalueringsansættelse svarende til det antal kliniske timer som uddannelsen er kortere end den tilsvarende danske uddannelse, således at ansøger ved meddelelse af autorisation har gennemført superviseret klinisk praksis svarende til den danske uddannelse.

Vurderingen af det kliniske timetal, der skal kompenseres for, vil blive foretaget af Styrelsen for Patientsikkerhed i forbindelse med vurderingen af uddannelsesniveauet ud fra sundhedspersonens individuelle opnåede kliniske timer under den sundhedsfaglige uddannelse. På den baggrund vil den eventuelle forlængelse af den nødvendige evalueringsansættelses varighed blive fastlagt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af autorisationslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., at autorisation meddeles af Styrelsen for Patientsikkerhed til personer, der har gennemført en nærmere bestemt uddannelse, jf. afsnit II.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter i medfør af autorisationslovens § 4 gebyrer for Styrelsen for Patientsikkerheds meddelelse af autorisation efter denne lov samt gebyrer for tilladelse til selvstændigt virke som henholdsvis læge, tandlæge eller kiropraktor og tilladelse til at betegne sig som speciallæge, specialtandlæge eller ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner) baseret på uddannelse gennemført i Danmark eller i udlandet.

Bestemmelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 241 af 11. marts 2010 om gebyr for autorisation m.v. af visse sundhedspersoner, med senere ændringer. Derudover er gebyrer for osteopater og for ambulancebehandlere og ambulancebehandlere med særlig kompetence (paramediciner) reguleret i autorisationsloven.

Der henvises til pkt. 3.3.1 i de almindelige bemærkninger for en nærmere gennemgang af gebyrerne for de enkelte faggrupper.

Med den foreslåede ændring af § 4, ændres »gebyrer for Styrelsen for Patientsikkerheds meddelelse af« til: »regler om Styrelsen for Patientsikkerheds opkrævning af gebyrer for behandling af ansøgninger om«, og efter »samt gebyrer for« indsættes: »behandling af ansøgninger om«.

De foreslåede ændringer vil medføre en ændring i den gældende bemyndigelsesbestemmelse og sikre et entydigt grundlag for fastsættelse af regler om, at Styrelsen for Patientsikkerhed på ansøgningstidspunktet kan opkræve et gebyr for behandlingen af ansøgningen og ikke kun i de sager, hvor der meddeles autorisation eller tilladelse og først på tidspunktet for meddelelse af autorisationen eller tilladelsen.

Det forudsættes, at den ændrede bemyndigelsesbestemmelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at gebyrer på autorisationsområdet vil blive opkrævet på ansøgningstidspunktet. Det forudsættes således, at gebyrer vil blive betalt på ansøgningstidspunktet, og at gebyret ikke returneres i tilfælde af, at ansøger får et afslag, trækker sin ansøgning eller ikke gennemfører autorisationsprocessen.

Ændringen til et ansøgningsgebyr vil også omfatte verserende sager ved ikrafttrædelse af regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse. Det forudsættes, at Styrelsen for Patientsikkerhed i forbindelse med omlægningen vil tage kontakt til ansøgere, der har indgivet deres ansøgninger før ikrafttrædelse af regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse, med henblik på at oplyse om, at ansøgerne skal indbetale ansøgningsgebyr for at sagen viderebehandles.

Nye ansøgere vil desuden blive gjort opmærksom på, at der forventes at blive fastsat regler i medfør af den foreslåede bestemmelse, som forventes at medføre en omlægning af meddelelsesgebyret til et ansøgningsgebyr, og en justering af gebyrtaksterne med tilbagevirkende kraft.

Verserende sager, der er fuldt oplyst hos Styrelsen for Patientsikkerhed på tidspunktet for ikrafttrædelse af regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse, blive færdigbehandlet efter hidtidige gebyrregler. Ved fuldt oplyst forstås, at Styrelsen for Patientsikkerhed har modtaget fyldestgørende dokumentation fra ansøger, der dokumenterer, at ansøger har gennemført og opfylder alle autorisationsbetingelser, således at meddelelse af autorisation m.v. alene beror på styrelsens sagsbehandling.

Der vil ligeledes med ændringen blive fastsat regler om, at gebyrer for ansøgninger om tilladelse til selvstændigt virke og tilladelse til at betegne sig som henholdsvis speciallæge, specialtandlæge eller ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner) skal betales på ansøgningstidspunktet.

Gebyrerne forudsættes grupperet i forhold til, om der er tale om ansøgning om autorisation for alle sundhedspersoner med undtagelse af læger, tandlæger og kiropraktorer samt for registrering som ambulancebehandler med særlige kompetencer (paramediciner), ansøgning om selvstændigt virke for læger, tandlæger og kiropraktorer, eller ansøgning om specialeanerkendelse for læger og tandlæger. Gebyrtaksterne vil være ens for alle ansøgere, uanset hvilken autorisationsproces, der er relevant som følge af ansøgers statsborgerskab og/eller uddannelsesland.

Gebyrerne vil herefter blive opdelt i tre kategorier af gebyrtakster. Der vil blive opkrævet et gebyr på 1.295 kr. (2024-niveau) for ansøgning om autorisation fra alle sundhedspersoner med undtagelse af læger, tandlæger og kiropraktorer samt ansøgning om registrering som ambulancebehandler med særlige kompetencer (paramediciner). Desuden vil der blive opkrævet et gebyr på 3.508 kr. (2024-niveau) for ansøgning om tilladelse til selvstændigt virke fra læger, tandlæger og kiropraktorer. Endelig vil der opkræves et gebyr på 5.195 kr. (2024-niveau) for ansøgning om specialeanerkendelse.

Det forudsættes, at indenrigs- og sundhedsministeren kan justere gebyrerne efter den almindelige pris- og lønudvikling (PL-regulering), og at gebyrerne en gang årligt fastsættes således, at der tilstræbes fuld dækning for de omkostninger, der er forbundet med området, jf. budgetvejledningens pkt. 2.3.1. Dette gælder alle gebyrer, herunder gebyrer for behandling af ansøgninger om autorisation som osteopat eller ambulancebehandler samt gebyrer for behandling af ansøgninger om tilladelse til at betegne sig som ambulanceredder med særlig kompetence (paramediciner).

Den foreslåede gebyromlægning vil medføre, at der for visse ansøgere vil ske en fremrykning af tidspunktet for betaling af gebyr og forhøjelse af gebyrtaksterne. Det vil bl.a. være tilfældet i de sager, hvor en ansøgning er indgivet før ændringens ikrafttræden, men hvor ansøgningen ikke er færdigbehandlet. Ansøgere, som har indleveret en ansøgning om dansk autorisation før tidspunktet for ikrafttrædelsen, vil dog blive kontaktet af Styrelsen for Patientsikkerhed for at afklare, om de fortsat ønsker behandling af deres ansøgning mod betaling af et ansøgningsgebyr.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Der gælder ikke i dag formkrav til ansøgninger om autorisation, tilladelse til selvstændigt virke eller specialeanerkendelse og -registrering hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Som det helt overvejende udgangspunkt anvender ansøger Styrelsen for Patientsikkerheds ansøgningsblanketter, som kan findes, udfyldes og indsendes via styrelsens hjemmeside.

Ansøgere indsender i nogle tilfælde efterfølgende original dokumentation for f.eks. en udenlandsk uddannelse. Der er dog mulighed for at ansøgere omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesdirektivet) fremsender dokumentation for uddannelse elektronisk, f.eks. via e-mail.

Styrelsen for Patientsikkerhed påbegynder som udgangspunkt først sagsbehandling, når styrelsen har modtaget dokumentation for uddannelse m.v. fra enten en uddannelsesinstitution (danskuddannede) eller fra ansøger.

Efter det foreslåede § 4 a, stk. 1, 1. pkt., skal ansøgning om autorisation samt om tilladelse til selvstændigt virke som henholdsvis læge, tandlæge eller kiropraktor og tilladelse til at betegne sig som speciallæge, specialtandlæge eller ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner) efter denne lov, indgives til Styrelsen for Patientsikkerhed ved anvendelse af den digitale løsning, som Styrelsen for Patientsikkerhed stiller til rådighed (digital selvbetjening).

Selvbetjeningsløsningen vil kunne indeholde et integreret betalingsmodul, sådan at betaling af gebyr skal ske samtidig med indgivelse af ansøgning.

Efter stk. 1, 2. pkt., afvises ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, af Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. dog stk. 2 og 3.

Det foreslåede vil medføre, at en ansøgning, der ikke vil være indgivet digitalt, vil blive afvist af Styrelsen for Patientsikkerhed efter behørig vejledning.

Det foreslåede krav om digital indgivelse af ansøgning vil alene gælde selve ansøgningen. Kravet vil derimod ikke medføre, at alle bilag til ansøgningen også skal indgives digitalt. Det vil fremgå af den digitale selvbetjeningsløsning, hvilke dokumenter der kan eller skal indgives digitalt, herunder hvilke dokumenter der vil kunne indgives på anden måde, eller som vil skulle fremlægges i original eller i et særligt format m.v.

Efter det foreslåede § 4 a, stk. 2, 1. pkt., vil Styrelsen for Patientsikkerhed skulle tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at ansøgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening.

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der ud fra et konkret skøn vil skulle vurdere, om der foreligger særlige forhold. Der vil i den forbindelse skulle lægges vægt på ansøgerens beskrivelse af egne evner og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle problemer med at søge om hjælp, ligesom Styrelsen for Patientsikkerhed ud fra en helhedsvurdering af ansøgeren vil kunne bedømme, om ansøgeren vil kunne indgive klager digitalt efter modtagelse af hjælp hertil.

Det vil bero på en konkret vurdering, hvilken hjælp den enkelte ansøger vurderes at have brug for. Det forudsættes i den forbindelse, at Styrelsen for Patientsikkerhed vil skulle leve op til de forvaltningsretlige og øvrige lovgivningsmæssige krav, der stilles til offentlig forvaltning, herunder vejledningspligten og kravet om at oplyse sagen. Styrelsen for Patientsikkerhed vil tillige skulle informere ansøgeren om ansøgerens muligheder for at søge på anden vis, når der foreligger særlige forhold.

Særlige forhold vil for eksempel kunne foreligge, hvor der er tale om ansøgere med særlige handikap, herunder f.eks. fysisk funktionsnedsættelse, ansøgere, der mangler digitale kompetencer, ansøgere med sprogvanskeligheder m.v., hvor hjælp eller bistand fra Styrelsen for Patientsikkerheds side konkret vurderes ikke at være en egnet løsning. Der vil således kunne være tale om, at der foreligger særlige forhold for nogle af de nævnte ansøgere, der gør, at ansøgeren ikke kan indgive en ansøgning til Styrelsen for Patientsikkerhed ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning. Tilsvarende vil der også være ansøgere fra de nævnte grupper, der kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning og derfor skal anvende den digitale selvbetjeningsløsning.

Hvis en ansøger ikke har, men kan få udstedt MitID, og dette er en forudsætning for anvendelse af den konkrete digitale selvbetjeningsløsning, vil Styrelsen for Patientsikkerhed skulle anmode ansøgeren om at anskaffe sig MitID, medmindre der foreligger særlige forhold.

Efter § 4 a, stk. 2, 2. pkt., bestemmer Styrelsen for Patientsikkerhed, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives.

Styrelsen for Patientsikkerhed vil for eksempel kunne bestemme, at en ansøgning skal indgives mundtligt eller skriftligt.

Udover særlige forhold hos borgeren kan Styrelsen for Patientsikkerhed efter det foreslåede § 4 a, stk. 3, helt ekstraordinært, ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 2, undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for Styrelsen for Patientsikkerhed ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.

Der vil eksempelvis kunne være tale om, at Styrelsen for Patientsikkerheds digitale selvbetjeningsløsning ikke er indrettet til at håndtere en bestemt situation. Tilsvarende vil Styrelsen for Patientsikkerhed eksempelvis kunne anvise ansøgeren en anden måde at ansøge på, hvis Styrelsen for Patientsikkerheds selvbetjeningsløsning er ude af drift. Der vil i sådanne tilfælde være tale om, at der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele ved at modtage ansøgningen ikke-digitalt.

Muligheden for at undlade at afvise klager, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, har til hensigt at imødekomme, at der helt ekstraordinært vil kunne være situationer, hvor det ud fra en samlet økonomisk vurdering vil kunne være mere hensigtsmæssigt for Styrelsen for Patientsikkerhed at behandle en ansøgning, selvom den ikke indgives ved digital selvbetjening.

Styrelsen vil fortsat frit kunne tilrettelægge proceduren i forbindelse med ansøgninger i de tilfælde, hvor ansøgningen ikke er omfattet af kravet om digital selvbetjening, enten efter de foreslåede bestemmelser i § 4 a, stk. 2 og 3, eller efter lov nr. 603 af 31. maj 2023 om fravigelse af obligatorisk digital selvbetjening, som bl.a. omfatter fysiske personer, der er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post.

Efter det foreslåede § 4 a, stk. 4, anses en digital ansøgning for at være kommet frem, når den er tilgængelig for Styrelsen for Patientsikkerhed.

Ansøgningen vil blive anset for at være tilgængelig for Styrelsen for Patientsikkerhed på det tidspunkt, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed har adgang til at behandle eller læse ansøgningen.

Efter det foreslåede § 4 a, stk. 5, kan Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelser efter stk. 1-3 ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Afgørelser vedrørende obligatoriske digital selvbetjening vil således ikke kunne påklages til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Til nr. 5

Det følger af autorisationslovens § 97, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Det foreslås med ændringen af § 97, at der som 2. pkt. indsættes: »Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter for Færøerne.«

Den foreslåede ændring af vil indebære, at autorisationslovens bestemmelser i medfør af den foreslåede § 97, 2. pkt., fremover kan træde i kraft på forskellige tidspunkter for Færøerne. Herefter vil det ikke kræve en ændring af territorialbestemmelsen med anordningshjemlen, hvis Færøerne ønsker at sætte visse dele af autorisationslovens bestemmelser i kraft på et senere tidspunkt.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en arbejdsgiver, som på tidspunktet for ansøgningens indgivelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår, og som ikke skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21 k, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, eller som på tidspunktet for ansøgningens indgivelse havde en måluddannelsesratio for 2 ud af de seneste 3 opgjorte bidragsår, og som ikke skulle betale merbidrag for 2 ud af de seneste 3 opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21 k, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen ikke er omfattet af § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten for videregående uddannelse) samt vedrører en stilling på minimum faglært niveau, jf. bilag 1, inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, indeholder ikke en kvote for, hvor mange udlændinge, der kan opnå opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten for faglærte.

Med § 2, nr. 3, foreslås det at indsætte et nyt stk. 35 i udlændingelovens § 9 a. Det følger af den foreslåede bestemmelse, at antallet af meddelte opholds- og arbejdstilladelser efter positivlisten for faglærte på baggrund af beskæftigelse som social- og sundhedshjælper begrænses til 1.000.

Da forslaget i § 2, nr. 3, er en undtagelse til den gældende bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 2, foreslås det med den foreslåede ændring af § 9 a, stk. 2, nr. 2, at der efter »arbejdskraft,« indsættes: »jf. dog stk. 35,«.

Der henvises til pkt. 3.4 i de almindelige bemærkninger samt til § 2, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 3. pkt., at en udlænding, der har opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 12, med henblik på at søge beskæftigelse efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, eller § 9 i, stk. 2 (som ph.d.-studerende), og som har indgået aftale om, er blevet tilbudt eller er påbegyndt et ansættelsesforhold kan opholde sig her i landet og arbejde efter indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse på grundlag af dette ansættelsesforhold, i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse.

Med ændringen af § 9 a, stk. 11, 3. pkt., foreslås at ændre »§ 9 i, stk. 12« til: »§ 9 i, stk. 15«, og efter »ph.d.-uddannelse« indsætte: »eller efter opnåelse af dansk autorisation som sundhedsperson«.

Forslaget medfører, at henvisningen til § 9 i, stk. 12 ændres til § 9 i, stk. 15, og at udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 i, stk. 12, med henblik på at søge beskæftigelse efter opnåelse af dansk autorisation som sundhedsperson, samtidig omfattes af bestemmelsen i § 9 a, stk. 11, 3. pkt.

En udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 i, stk. 12, der bliver stk. 15, med henblik på at søge beskæftigelse efter opnåelse af dansk autorisation som sundhedsperson, og som har indgået aftale om, er blevet tilbudt eller er påbegyndt et ansættelsesforhold, vil således efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse på grundlag af ansættelsen kunne opholde sig her i landet og arbejde i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse.

Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der har opholdstilladelse som studerende.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at ændre udlændingelovens § 9 i, stk. 12, der bliver stk. 15, hvorefter der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse efter opnåelse af dansk autorisation, der har dannet grundlag for en opholdstilladelse efter 9 i, stk. 3 (autorisationsophold) og stk. 4 (foreslåede ny autorisationsopholdsordning).

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en arbejdsgiver, som på tidspunktet for ansøgningens indgivelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår, og som ikke skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21 k, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, eller som på tidspunktet for ansøgningens indgivelse havde en måluddannelsesratio for 2 ud af de seneste 3 opgjorte bidragsår, og som ikke skulle betale merbidrag for 2 ud af de seneste 3 opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21 k, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen ikke er omfattet af § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten for videregående uddannelse) samt vedrører en stilling på minimum faglært niveau, jf. bilag 1, inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Det foreslås med nyaffattelsen af bilag 1 til udlændingeloven, jf. § 2, nr. 26, at social- og sundhedshjælper tilføjes oversigten over arbejdsfunktioner på arbejdsmarkedsbalancen med stillinger på minimum faglært niveau.

Med § 9 a, stk. 35, 1. pkt. foreslås det, at der fastsættes en kvote på 1.000 for antallet af meddelte opholds- og arbejdstilladelser efter stk. 2, nr. 2 på baggrund af beskæftigelse som social- og sundhedshjælper.

Den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 35, 1. pkt., indebærer, at der kun kan gives opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten for faglærte på baggrund af beskæftigelse som social- og sundhedshjælper inden for en kvote på 1.000. Den foreslåede kvote på 1.000 vil skulle gælde fra tidspunktet, hvor social- og sundhedshjælper optages på positivlisten for faglærte (dvs. den 1. juli 2024).

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil løbende følge udviklingen i antallet af meddelte opholds- og arbejdstilladelser efter positivlisten for faglærte på baggrund af beskæftigelse som social- og sundhedshjælper. Når kvoten er udnyttet, orienterer Styrelsen for International Rekruttering og Integration herom via en nyhed på udlændingemyndighedernes hjemmeside www.nyidanmark.dk.

Med § 9 a, stk. 35, 2. pkt. foreslås det, at en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2, på baggrund af beskæftigelse som social- og sundhedshjælper, afvises, når kvoten for den pågældende stilling er udnyttet, jf. dog stk. 36.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at en udlænding, der indgiver ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse som social- og sundhedshjælper efter positivlisten for faglærte, når den foreslåede kvote på 1.000 meddelte opholds- og arbejdstilladelser er udnyttet, vil få ansøgningen afvist af Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Det betyder endvidere, at der ikke kan meddeles opholdstilladelse til en udlænding som social- og sundhedshjælper efter positivlisten for faglærte, når antallet af meddelte opholdstilladelser til beskæftigelse som social- og sundhedshjælper efter positivlisten for faglærte har nået kvoten på 1.000. Det er uden betydning, hvor lang tid der går, før kvoten er opfyldt. Det er endvidere uden betydning, om de udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte på baggrund af beskæftigelse som social- og sundhedshjælper, faktisk gør brug af opholdstilladelsen og indrejser og tager ophold i Danmark. Det er antallet af meddelte opholdstilladelser, der er afgørende for, om kvoten er opfyldt.

En afvisning begrundet i, at kvoten er udnyttet, vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a. Udlændingen vil skulle betale gebyr herfor, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt.

Med § 9 a, stk. 36, 1. pkt., foreslås det, at opholds- og arbejdstilladelse efter stk. 2, nr. 2, på baggrund af beskæftigelse som social- og sundhedshjælper, der meddeles til udlændinge, der senest har haft opholds- og arbejdstilladelse på dette grundlag, ikke indgår i opgørelsen af kvoten i stk. 35.

Endvidere foreslås det med udlændingelovens stk. 36, 2. pkt., at en ansøgning omfattet af 1. pkt. ikke afvises, selvom kvoten i stk. 35 er udnyttet.

Forslagene betyder, at en udlænding, der har opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte som social- og sundhedshjælper, der i medfør af jobskiftereglen i udlændingelovens § 9 a, stk. 11, har indgået aftale om eller fået tilbud om ansættelse i en ny stilling som social- og sundhedshjælper, ikke indgår i kvoten ved meddelelse af den nye opholds- og arbejdstilladelse. Den nye opholds- og arbejdstilladelse vil således ikke blive talt med ved opgørelsen af kvoten på 1.000 opholds- og arbejdstilladelser, selvom kvoten ikke er udnyttet.

Det betyder også, at en udlænding, der har opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte som social- og sundhedshjælper, der f.eks. skifter fra en kommune til en anden i en stilling som social- og sundhedshjælper vil kunne opnå en ny opholdstilladelse i henhold til den foreslåede bestemmelse, selvom kvoten på 1.000 opholds- og arbejdstilladelser i mellemtiden måtte være udnyttet, forudsat at der fortsat er mangel på social- og sundhedshjælpere. En udlænding, der i en sådan situation indgiver ansøgning om en ny opholds- og arbejdstilladelse som social- og sundhedshjælper efter positivlisten for faglærte, vil således ikke få ansøgningen afvist af Styrelsen for International Rekruttering og Integration, selvom kvoten på 1.000 opholds- og arbejdstilladelser er udnyttet.

En udlænding, der eksempelvis senest har haft opholds- og arbejdstilladelse som kok efter positivlisten for faglærte, eller en udlænding, der senest har haft opholdstilladelse efter beløbsordningen, vil derimod fortsat få afvist en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten for faglærte som social- og sundhedshjælper, når kvoten er udnyttet. Det samme gælder for en udlænding, som har arbejdet som social- og sundhedshjælper i Danmark på baggrund af et andet opholdsgrundlag end positivlisten for faglærte, f.eks. som familiesammenført, og som mister sit oprindelige opholdsgrundlag og ansøger om opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte.

Til nr. 4

Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 5, at udlændingen senest samtidig med indgivelse af ansøgning, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, skal betale et gebyr for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1, 1. pkt. (studerende), stk. 2 (ph.d.-studerende) og 3 (autorisationsophold) og 12 (jobsøgningsophold til studerende).

Det foreslås i § 9 h, stk. 1, nr. 5, at ændre »§ 9 i, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 3 og 12« til: »§ 9 i, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-4 og 15,«.

Forslaget indebærer, at en udlænding, der søger opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 4, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, senest samtidig med ansøgningens indgivelse vil skulle betale et gebyr. Det svarer til, hvad der gælder for øvrige ansøgninger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 (studerende), 2 (ph.d.-studerende), 3 (autorisationsophold) og 12 (jobsøgningsophold til studerende).

Gebyret for at søge opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 3 og 12, er fastsat til 2.490 kr. (2024-niveau), jf. § 5, stk. 3, nr. 1 og 2, i gebyrbekendtgørelsen.

Ændringen af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 5, er endvidere en konsekvens af, at det med § 2, nr. 8, 9 og 10, foreslås at indsætte tre nye stykker i udlændingelovens § 9 i, hvorefter § 9 i, stk. 12, bliver stk. 15.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 4 i udlændingelovens § 9 i, jf. § 2, nr. 8, hvorefter der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation, hvis udlændingen er omfattet af en særskilt autorisationsproces for særligt efterspurgte sundhedspersoner i medfør af autorisationslovens § 2, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 7, at hvis en ansøgning, der er omfattet af § 9 h, stk. 1, afvises på andet grundlag end manglende gebyrbetaling, jf. § 9, stk. 24, § 9 a, stk. 5-7, § 9 c, stk. 6, § 9 f, stk. 9, § 9 g, stk. 3 og 4, § 9 i, stk. 4 og 5, § 9 j, stk. 2 og 3, § 9 k, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 9 l, stk. 2 og 3, § 9 m, stk. 3 og 4, § 9 n, stk. 2 og 3, § 9 q, stk. 10-12, § 11, stk. 10, § 47 b, og regler udstedt i medfør af § 9 g, stk. 1 og 2, skal gebyret tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr.

Det foreslås at ændre »9 i, stk. 4 og 5« til »9 i, stk. 5 og 6« i § 9 h, stk. 7.

Forslaget er en konsekvens af, at det med § 2, nr. 8, foreslås at indsætte et nyt stk. 4 i udlændingelovens § 9 i, hvorefter 9 i, stk. 4 og 5, bliver stk. 5 og 6.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 13, at for indgivelse af ansøgning, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal træffe afgørelse om arbejdstilladelse efter § 9 i, stk. 12, med henblik på at kunne arbejde uden begrænsning efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, skal udlændingen senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen betale et gebyr på 750 kr., medmindre andet følger af EU-reglerne.

Det foreslås at ændre »§ 9 i, stk. 12« til »§ 9 i, stk. 15« i § 9 h, stk. 13.

Forslaget er en konsekvens af, at der med § 2, nr. 8, 9 og 10, foreslås at indsætte tre nye stykker i § 9 i, hvorefter § 9 i, stk. 12, bliver stk. 15.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 3, 1. pkt., at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på at opnå autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske i Danmark, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed forinden har vurderet, at udlændingens grunduddannelse er egnet til, at udlændingen kan gennemføre den nødvendige faglige afprøvning og sproglige opkvalificering med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske.

Det foreslås i § 9 i, stk. 3, 1. pkt., at ændre »udlændingens grunduddannelse er egnet til, at udlændingen kan gennemføre den nødvendige faglige afprøvning og sproglige opkvalificering med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske« til: »udlændingen i udlandet har opnået et uddannelsesniveau, som kan sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse, eller udlændingen af Styrelsen for Patientsikkerhed har fået tilladelse til under autorisationsprocessen at kompensere manglende kliniske timer i den udenlandske uddannelse«.

Forslaget er en konsekvens af, at der med § 1, nr. 2, foreslås at ændre Styrelsen for Patientsikkerheds uddannelsesvurdering i forbindelse med ansøgninger om dansk autorisation. Formålet med ændringen er at ensrette begrebsanvendelsen i autorisationsloven og udlændingeloven. Studiebekendtgørelsens § 1, stk. 4, vil blive justeret i overensstemmelse hermed.

Der henvises til pkt. 3.2 i de almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 8

I dag kan der meddeles opholdstilladelse til en udlænding med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3.

Med den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 4, 1. pkt., foreslås det, at der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på at opnå dansk autorisation, hvis udlændingen er omfattet af en særskilt autorisationsproces for særligt efterspurgte sundhedspersoner i medfør af § 2, stk. 3, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

Forslaget indebærer indførelsen af en ny opholdsordning i forlængelse af, at der med det foreslåede § 2, stk. 3, i autorisationsloven, jf. § 1, nr. 1, gives bemyndigelse til, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om en særskilt autorisationsproces for særligt efterspurgte sundhedspersoner.

Som beskrevet i pkt. 3.1.2 i de almindelige bemærkninger vil det være en betingelse for at være omfattet af den foreslåede særskilte autorisationsproces for særligt efterspurgte sundhedspersoner, at udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om en evalueringsansættelse.

Det vil endvidere være en betingelse, at udlændingen i udlandet har opnået et uddannelsesniveau, som kan sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse, eller udlændingen af Styrelsen for Patientsikkerhed har fået tilladelse til under autorisationsprocessen at kompensere for et antal manglende kliniske timer i den udenlandske uddannelse. Dette svarer til, hvad der i medfør af § 2, nr. 7, fremover vil gælde for udenlandske læger, tandlæger og sygeplejersker, der søger opholdstilladelse efter den gældende autorisationsopholdsordning. Studiebekendtgørelsens § 1, stk. 4, vil blive justeret i overensstemmelse hermed.

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, som vil skulle vurdere, om disse betingelser er opfyldt.

Ved indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter den nye autorisationsopholdsordning vil udlændingen således skulle vedlægge dokumentation for, at vedkommende er omfattet af en særskilt autorisationsproces for særligt efterspurgte sundhedspersoner i medfør af autorisationslovens § 2, stk. 3.

Ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede nye autorisationsopholdsordning skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Med den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 4, 2. pkt., foreslås det, at opholdstilladelse skal betinges af, at udlændingens forsørgelse samt forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler.

Den foreslåede betingelse svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge og sygeplejerske efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3, samt deres eventuelle medfølgende familie.

Med hjemmel i den foreslåede ændring af bemyndigelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 9 i, stk. 7, jf. § 2, nr. 10, vil der i studiebekendtgørelsen blive fastsat nærmere regler om selvforsørgelseskravet. Det forudsættes, at der bl.a. fastsættes regler om, at opholdstilladelse efter den foreslåede nye autorisationsopholdsordning er betinget af, at udlændingen dokumenterer, at vedkommendes forsørgelse er sikret gennem egne midler og at dokumentationskravet opfyldes ved, at udlændingen fremviser en udskrift fra en bankkonto i eget navn med et indestående, der svarer til de tidligere starthjælpssatser fra 2012 i et år, hvilket svarer til 39.318 kr. (2024-niveau), hvis ansøger er fyldt 25 år og ikke har medfølgende familie med.

Det forudsættes, at der skal kunne meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede nye autorisationsopholdsordning for en periode på op til 4 år for læger og tandlæger og 3 år for andre faggrupper. Opholdstilladelsen vil ikke kunne forlænges med mindre særlige omstændigheder taler herfor. Det kan f.eks. være ved barsel eller alvorlig sygdom af længere varighed. Studiebekendtgørelsen vil blive ændret i overensstemmelse hermed.

Ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede nye autorisationsopholdsordning skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Afslag på opholdstilladelse vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal betales et gebyr for at indgive klage over afslag på opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Gebyret er fastsat til 960 kr. (2024-niveau), jf. § 5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen. Det fremgår af § 46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage til Udlændingenævnet skal være indgivet inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af uddannelse og med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge og sygeplejerske efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1-3, er reguleret i udlændingelovens § 9 i, stk. 4.

Det foreslås tre steder i § 9 i, stk. 4, 1., 2. og 3. pkt., der bliver stk. 5, 1., 2. og 3. pkt., at ændre »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.

Ændringen af udlændingelovens § 9 i, stk. 4, der bliver stk. 5, medfører således, at den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, omfattes af udlændingelovens § 9 i, stk. 4. Hermed vil udlændinge, der søger opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, blive omfattet af de regler for indgivelse af ansøgning, som der i øvrigt gælder for udlændinge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af uddannelse eller på baggrund af autorisation.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, jf. § 2, nr. 8, foreslås at indføre en ny autorisationsopholdsordning.

Til nr. 10

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., at en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1-3, med henblik på uddannelse og med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge og sygeplejerske, skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold. Dette gælder dog ikke, hvis udlændingen ikke har lovligt ophold grundet omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger undskyldelige omstændigheder og afvisning af ansøgningen vil få uforholdsmæssige konsekvenser for udlændingen eller udlændingens herboende familie, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.

Det foreslås i § 9 i, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., at ændre »stk. 1-3« til: »stk. 1-4« og »stk. 4, 1. pkt.« til: »stk. 5, 1. pkt.«, og i 2. pkt. ændre »Stk. 4, 2. pkt.« til: »Stk. 5, 2. pkt.«

Forslaget indebærer, at en ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 4, jf. § 2, nr. 8, med henblik på at opnå dansk autorisation vil blive omfattet af de gældende regler om indgivelse af ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med det foreslåede i § 2, nr. 8, hvormed det foreslås at indsætte et nyt stk. 4 i udlændingelovens § 9 i, hvorefter der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på at opnå autorisation, hvis udlændingen er omfattet af en særskilt autorisationsproces for særligt efterspurgte sundhedspersoner i medfør af autorisationslovens § 2, stk. 3, jf. § 1, nr. 1.

Til nr. 11

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 3, 1. pkt., at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på at opnå autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske i Danmark, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed forinden har vurderet, at udlændingens grunduddannelse er egnet til, at udlændingen kan gennemføre den nødvendige faglige afprøvning og sproglige opkvalificering med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske.

Det følger af studiebekendtgørelses § 11, stk. 11, at opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge eller tandlæge efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3, gives med henblik på midlertidigt ophold for 3 år med mulighed for forlængelse i 2 år, hvis udlændingen har bestået det sprogkrav, som er nødvendigt for at opnå dansk autorisation.

Med § 9 i, stk. 7, foreslås det, at en opholdstilladelse efter stk. 3 med henblik på at opnå autorisation som læge eller tandlæge kan forlænges, hvis udlændingen 5 år efter tidspunktet for udstedelse af opholdstilladelsen har indgået aftale om en evalueringsansættelse eller er påbegyndt en evalueringsansættelse.

Det vil være afgørende for at få forlænget opholdstilladelsen efter 5 år, at den evalueringsansættelse, som udlændingen (lægen eller tandlægen) har indgået en aftale om, er blevet tilbudt eller er påbegyndt, er den sidste evalueringsansættelse i autorisationsprocessen, hvis der er tale om, at vedkommende udlænding skal gennemføre to evalueringsansættelser.

Ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Udlændingen vil i forbindelse med indgivelse af ansøgning bl.a. skulle vedlægge en evalueringsautorisation, udstedt af Styrelsen for Patientsikkerhed, som dokumentation for, at vedkommende kan starte i en evalueringsansættelse.

Det er hensigten, at forlængelse af opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge eller tandlæge højst gives for 6 måneder og højst indtil udløbet af gyldigheden af den foreliggende evalueringsautorisation fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Studiebekendtgørelsen vil blive ændret i overensstemmelse hermed.

Der ændres ikke med forslaget på adgangen til at få medfølgende familie til Danmark eller på de gældende regler om forlængelse af opholdstilladelse til medfølgende familie til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 3. Der vil derfor efter ansøgning kunne meddeles opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse til medfølgende familie til en udlænding, der får forlænget opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse, jf. således udlændingelovens § 9 n. Medfølgende familie omfatter ægtefælle, registrerede partner eller fast samlever samt hjemmeboende børn under 18 år.

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse eller forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 3, kan som i dag påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1.

Der henvises til pkt. 3.7.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 3, 1. pkt., at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på at opnå autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske i Danmark, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed forinden har vurderet, at udlændingens grunduddannelse er egnet til, at udlændingen kan gennemføre den nødvendige faglige afprøvning og sproglige opkvalificering med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske.

Det følger af studiebekendtgørelses § 11, stk. 11, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3, med henblik på at opnå dansk autorisation som læge eller tandlæge, gives med henblik på midlertidigt ophold for 3 år med mulighed for forlængelse i 2 år, hvis udlændingen har bestået det sprogkrav, som er nødvendigt for at opnå dansk autorisation.

Det følger af studiebekendtgørelsens § 11, stk. 12, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3, med henblik på at opnå dansk autorisation som sygeplejerske gives med henblik på midlertidigt ophold for 3 år.

Med § 9 i, stk. 9, foreslås det, at opholdstilladelse efter stk. 3 skal være betinget af, at udlændingen ikke inden for de seneste 2 år har opholdt sig i Danmark i medfør af stk. 3.

Den 2-årige periode regnes fra tidspunktet, hvor udlændingens oprindelige opholdstilladelse (førstegangstilladelse) efter ordningen om autorisationsophold er udløbet, nægtet forlænget eller inddraget. Hvis udlændingen skifter opholdsgrundlag, beregnes perioden fra det tidspunkt, hvor udlændingen får opholdstilladelse på et andet grundlag.

Det betyder for det første, at en udenlandsk læge eller tandlæge ikke vil kunne indgive en ny ansøgning om opholdstilladelse efter ordningen om autorisationsophold for at undgå at søge om forlængelse i en situation, hvor vedkommende ikke opfylder sprogkravet.

Det betyder for det andet, at en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 3, ikke vil kunne opnå flere på hinanden følgende førstegangstilladelser til autorisationsophold. Det gælder både udenlandske læger, tandlæger og sygeplejersker, som inden for de efterfølgende 2 år indgiver en ny ansøgning om opholdstilladelse med henblik på at opnå autorisation i Danmark. Det gælder både, hvor en udlændings tidsbegrænsede opholdstilladelse er udløbet, og hvor en ret til ophold af andre grunde er ophørt, f.eks. som følge af bortfald i medfør af udlændingelovens § 17.

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse med henvisning til, at udlændingen inden for de seneste 2 har opholdt sig i Danmark i medfør af ordningen om autorisationsophold, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 3, vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal betales et gebyr for at indgive klage over afslag på opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Gebyret er fastsat til 960 kr. (2024-niveau), jf. § 5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen. Det fremgår af § 46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage til Udlændingenævnet skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Der henvises til pkt. 3.7 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det fremgår af udlændingelovens § 9 i, stk. 7, der bliver stk. 10, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholdstilladelse som studerende (§ 9 i, stk. 1), ph.d.-studerende (§ 9 i, stk. 2) og med henblik på at opnå autorisation (§ 9 i, stk. 3).

Med den foreslåede ændring af § 9 i, stk. 7, der bliver stk. 10, foreslås det at ændre »stk. 1-3« til: »stk. 1-4« og at der efter »herunder« indsættes: »at opholdstilladelse efter stk. 4, ikke kan forlænges med mindre særlige omstændigheder taler herfor og«.

Forslaget medfører, at bemyndigelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 9 i, stk. 7, udvides med en henvisning til den nye bestemmelse i § 9 i, stk. 4. Hermed kan udlændinge- og integrationsministeren fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation efter den foreslåede nye autorisationsopholdsordning, herunder at opholdstilladelse efter den nye bestemmelse i § 9 i, stk. 4, ikke skal kunne forlænges med mindre særlige omstændigheder taler herfor.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, jf. § 2, nr. 8, foreslås at indføre en ny autorisationsopholdsordning.

Til nr. 14

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 12, 1. pkt., at til brug for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser om meddelelse af opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1, til udlændinge, der er optaget på en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet, og som ikke er omfattet af de i medfør af § 9 i, stk. 7 (bemyndigelsesbestemmelsen) fastsatte regler, afgiver Danmarks Evalueringsinstitut efter anmodning fra uddannelsesinstitutionen en vejledende udtalelse om indhold og kvalitet i en række uddannelser.

Det foreslås at ændre »stk. 7« til: »stk. 10« i § 9 i, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 12, 1. pkt.

Forslaget er en konsekvens af, at det med § 2, nr. 8, 9 og 10, foreslås at indsætte tre nye stykker i § 9 i.

Til nr. 15

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 10, der bliver stk. 13, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling (børne- og undervisningsminister) fastsætter nærmere regler om Danmarks Evalueringsinstituts udtalelser efter § 9 i, stk. 9.

Det foreslås at ændre »stk. 9« til: »stk. 12« i § 9 i, stk. 10, der bliver stk. 13.

Forslaget er en konsekvens af, at det med § 2, nr. 8, 9 og 10, foreslås at indsætte tre nye stykker i § 9 i.

Til nr. 16

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 14, 1. pkt., at en udlænding, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 (studerende), 2 (ph.d.-studerende) eller 12 (jobsøgningsophold), og som efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse har indgivet ansøgning om arbejdstilladelse uden begrænsning efter stk. 12, må arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles arbejdstilladelse efter stk. 12.

Det foreslås at ændre »stk. 1, 2 eller 12« til: »stk. 1, 2 eller 15« og »stk. 12« til: »stk. 15« to steder i § 9 i, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 14, 1. pkt.

Forslaget er en konsekvens af, at det med § 2, nr. 8, 9 og 10, foreslås at indsætte tre nye stykker i § 9 i.

Til nr. 17

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 12, der bliver stk. 15, at der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse til en udlænding med henblik på at denne kan søge beskæftigelse efter afslutning af en uddannelse, der har dannet grundlag for en opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1 (studerende), eller stk. 2 (ph.d.-studerende).

Med ændringen i § 9 i, stk. 12, der bliver stk. 15, foreslås det efter »stk. 1 eller 2« at indsætte: », og efter opnåelse af dansk autorisation, der har dannet grundlag for en opholdstilladelse efter stk. 3 eller 4«.

Forslaget medfører, at udlændinge, som har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3 og 4, og som har opnået dansk autorisation, omfattes af bestemmelsen i § 9 i, stk. 12, om jobsøgningsophold.

Den forslåede ændring af bestemmelsen i § 9 i, stk. 12, indebærer, at der fremadrettet kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse til en udlænding med henblik på, at denne kan søge beskæftigelse efter opnåelse af dansk autorisation, der har dannet grundlag for en opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 3 (gældende autorisationsopholdsordning) og stk. 4 (foreslåede nye autorisationsopholdsordning).

Med hjemmel i udlændingelovens § 9 i, stk. 13, der bliver stk. 16, vil der i studiebekendtgørelsen blive fastsat bestemmelser om, at udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3 og 4, og som har opnået dansk autorisation, vil blive meddelt et jobsøgningsophold på 6 måneder.

Jobsøgningsopholdet vil ikke kunne forlænges ud over de 6 måneder.

Forslaget skal bl.a. ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 4 i udlændingeloven, hvorefter der kan meddeles opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation, hvis udlændingen er omfattet af en særskilt autorisationsproces for særligt efterspurgte sundhedspersoner i medfør af autorisationslovens § 2, stk. 3, jf. § 1, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 13, der bliver stk. 16, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse efter § 9 i, stk. 12, herunder om adgangen til og varigheden af en sådan opholds- og arbejdstilladelse.

Det foreslås at ændre »stk. 12« til: »stk. 15« i § 9 i, stk. 13, der bliver stk. 16.

Forslaget er en konsekvens af, at det med § 2, nr. 8, 9 og 10, foreslås at indsætte tre nye stykker i § 9 i.

Til nr. 19

Det følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 5, at en opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager med opholdstilladelse efter § 9 a eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt., kan forlænges, uanset at den udenlandske arbejdstager opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, hvis den pågældende på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse efter § 9 m, stk. 1, fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse efter § 9 a eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt., som den pågældende havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller hvis den pågældende er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 eller 11-13 eller nr. 14, litra a-c eller e, eller stk. 3, 12 eller 24 eller hvis den pågældende opfylder betingelserne for at kunne meddeles arbejdstilladelse uden begrænsning efter § 9 i, stk. 12, efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, eller hvis EU-reglerne tilsiger det.

Det foreslås at ændre »9 i, stk. 12« til: »§ 9 i, stk. 15« i § 9 m, stk. 5.

Forslaget er en konsekvens af, at det med § 2, nr. 8, 9 og 10, foreslås at indsætte tre nye stykker i § 9 i.

Til nr. 20

Det følger af udlændingelovens § 9 n, stk. 1, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse i forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1 (studerende), § 9 i, stk. 2 (ph.d.-studerende), § 9 i, stk. 3 (udlænding med autorisationsopholdstilladelse) eller § 9 i, stk. 12 (udlændinge på jobsøgningsophold), eller § 9 k, stk. 1, 1. pkt. (praktikant), når hensynet til sidstnævnte udlændings ophold her i landet tilsiger det.

Det foreslås i § 9 n, stk. 1, at ændre »§ 9 i, stk. 1-3 eller 12« til: »§ 9 i, stk. 1-4 eller 15«.

Forslaget om at ændre § 9 n, stk. 1, indebærer således, at der efter ansøgning vil kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 4.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 4 i udlændingelovens § 9 i, jf. § 2, nr. 8, hvorefter der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation, hvis udlændingen er omfattet af en særskilt autorisationsproces for særligt efterspurgte sundhedspersoner i medfør af autorisationslovens § 2, stk. 3, jf. § 1, nr. 1.

Ændringen af udlændingelovens § 9 n, stk. 1, er endvidere en konsekvens af, at det med § 2, nr. 8, 9 og 10, foreslås at indsætte tre nye stykker i udlændingelovens § 9 i, hvorefter § 9 i, stk. 12, bliver stk. 15.

Til nr. 21

Det følger af udlændingelovens § 9 n, stk. 4, at en opholdstilladelse efter § 9 n, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1 (studerende), § 9 i, stk. 2 (ph.d.-studerende), § 9 i, stk. 3 (udlænding med en autorisationsopholdstilladelse) eller § 9 i, stk. 12 (udlændinge på jobsøgningsophold), eller § 9 k, stk. 1, 1. pkt. (praktikant) kan forlænges, uanset at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1-3 eller 12, eller § 9 k, stk. 1, 1. pkt., opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, hvis den pågældende på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse efter § 9 n, stk. 1, fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1-3 eller 12, eller § 9 k, stk. 1, 1. pkt., som den pågældende havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller hvis den pågældende er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, jf. herved § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 eller 11-13 eller nr. 14, litra a-c, eller e, eller stk. 3, 12 eller 24, eller hvis den pågældende opfylder betingelserne for at kunne meddeles arbejdstilladelse uden begrænsning efter § 9 i, stk. 12, efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, eller hvis EU-reglerne tilsiger det.

Det foreslås to steder i § 9 n, stk. 4, at ændre »§ 9 i, stk. 1-3 eller 12« til: »§ 9 i, stk. 1-4 eller 15« og at ændre »§ 9 i, stk. 12« til: »9 i, stk. 15«.

Ændringen af udlændingelovens § 9 n, stk. 4, medfører således, at den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, omfattes af udlændingelovens § 9 n, stk. 4. Hermed vil en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 n, stk. 1, som medfølgende familie til en udlænding med opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 4, kunne få forlænget opholdstilladelsen, uanset at udlændingen med opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 4 opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, hvis den pågældende på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse efter § 9 n, stk. 1, fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i stk. 4, som den pågældende havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse. Der vil, som det gælder i dag, ligeledes kunne ske forlængelse, hvis den pågældende er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, jf. herved § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 eller 11-13 eller nr. 14, litra a-c, eller e, eller stk. 3, 12 eller 24. Herudover vil der kunne ske forlængelse hvis den pågældende opfylder betingelserne for at kunne meddeles arbejdstilladelse uden begrænsning efter § 9 i, stk. 12, efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, eller hvis EU-reglerne tilsiger det.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, jf. § 2, nr. 8, foreslås at indføre en ny autorisationsopholdsordning.

Ændringen af udlændingelovens § 9 n, stk. 1, er endvidere en konsekvens af, at det med § 2, nr. 8, 9 og 10, foreslås at indsætte tre nye stykker i udlændingelovens § 9 i, hvorefter § 9 i, stk. 12, bliver stk. 15.

Til nr. 22

Det følger af udlændingelovens § 13, stk. 1, 1. pkt., at udlændinge skal have arbejdstilladelse for at tage lønnet eller ulønnet beskæftigelse, for at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller for mod eller uden vederlag at udføre tjenesteydelser her i landet.

Det følger af udlændingelovens § 14, stk. 1, at en række nærmere angivne grupper af udlændinge er fritaget fra krav om arbejdstilladelse. Sådanne udlændinge kan frit tage beskæftigelse, udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller udføre tjenesteydelser her i landet.

Adgangen til at tage arbejde under et autorisationsophold er nærmere reguleret i udlændingebekendtgørelsen.

Det følger således af udlændingebekendtgørelsens § 25, stk. 2, at der efter ansøgning gives arbejdstilladelse til udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3 med henblik på at opnå autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske. Der kan gives arbejdstilladelse til den obligatoriske evalueringsansættelse og til andet arbejde ud over evalueringsansættelsen. En arbejdstilladelse med henblik på en evalueringsansættelse eller andet arbejde stedfæstes til et bestemt arbejdsforhold. Dette følger af udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 1.

Med ændringen af § 14, stk. 1, foreslås det som nr. 9, at indsætte: »9) Udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 3 og 4.«

Forslaget medfører, at udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3, og den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, skal fritages fra krav om arbejdstilladelse.

Forslaget indebærer, at udlændinge på autorisationsophold uden arbejdstilladelse kan tage beskæftigelse, herunder starte i en evalueringsansættelse.

Forslaget indebærer også, at udlændinge med opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3, fremadrettet ikke skal indgive ansøgning om arbejdstilladelse i forbindelse med en evalueringsansættelse og ved andet arbejde ud over evalueringsansættelsen, mens autorisationsprocessen gennemføres. Som følge af, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke fremadrettet vil skulle udstede arbejdstilladelse til udlændinge på autorisationsophold, vil styrelsen ikke fremadrettet skulle påse, om eventuelle ansættelsers løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter danske forhold.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 23

Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 11, at en tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages, når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. § 9 a, stk. 4, 1. pkt., og § 9 i, stk. 6, og udlændingen eller personer der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås at ændre »§ 9 i, stk. 6« til: »§ 9 i, stk. 8« i § 19, stk. 1, nr. 11.

Forslaget er en konsekvens af, at det med § 2, nr. 8, 9 og 10, foreslås at indsætte tre nye stykker i § 9 i.

Til nr. 24

Det følger af udlændingelovens § 33 a, stk. 1, at en udlænding har ret til at blive her i landet under behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 7 (asyl) eller 9 d (udlændinge, som tidligere har haft dansk indfødsret) eller en ansøgning om opholdstilladelse, som tillades indgivet her i landet efter § 9, stk. 24 (familiesammenføring), § 9 a, stk. 5 eller 6 (beskæftigelse), § 9 c, stk. 6 (ganske særlige grunde), § 9 f, stk. 9 (religiøse forkyndere m.v.), § 9 i, stk. 4 (uddannelse og autorisation), § 9 j, stk. 2 (au pair), § 9 k, stk. 2 (praktikant), § 9 l, stk. 2 (working holiday), § 9 m, stk. 3 (medfølgende familiemedlemmer til en udenlandsk arbejdstager), § 9 n, stk. 2 (medfølgende familiemedlemmer til en udenlandsk studerende), § 9 p, stk. 2 (beskæftigelse på baggrund af Danmarks internationale forpligtelser), eller § 9 q, stk. 11 (pensionister, som har haft ansættelse ved en herværende international organisation m.v.).

Det foreslås at ændre »§ 9 i, stk. 4« til: »§ 9 i, stk. 5« i § 33 a, stk. 1.

Forslaget er en konsekvens af, at det med § 2, nr. 8, foreslås at indsætte et nyt stykke 4 i udlændingelovens § 9 i.

Til nr. 25

Det følger af udlændingelovens § 33 b, stk. 1, nr. 4, at en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, som tillades indgivet her i landet efter § 9, stk. 24 (familiesammenføring), § 9 a, stk. 7 (beskæftigelse), § 9 c, stk. 6 (ganske særlige grunde), § 9 f, stk. 9 (religiøse forkyndere m.v.), § 9 i, stk. 5 (uddannelse og autorisation), § 9 j, stk. 3 (au pair), § 9 k, stk. 3 (praktikanter), § 9 l, stk. 3 (working holiday), § 9 m, stk. 4 (medfølgende familiemedlemmer til en udenlandsk arbejdstager), § 9 n, stk. 3 (medfølgende familiemedlemmer til en udenlandsk studerende), § 9 p, stk. 3 (beskæftigelse på baggrund af Danmarks internationale forpligtelser), eller § 9 q, stk. 12 (pensionister, som har haft ansættelse ved en herværende international organisation m.v.), tillægges opsættende virkning.

Det foreslås at ændre »§ 9 i, stk. 5« til: »§ 9 i, stk. 7« i § 33 b, stk. 1, nr. 4.

Forslaget er en konsekvens af, at det med § 2, nr. 8, foreslås at indsætte et nyt stykke 4 i udlændingelovens § 9 i.

Til nr. 26

Bilag 1 til udlændingeloven indeholder en oversigt over arbejdsfunktioner på arbejdsmarkedsbalancen med stillinger på minimum faglært niveau, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2.

Bilag 1 består således i dag af stillinger på minimum faglært niveau, hvor mere end 75 pct. af de ansatte inden for arbejdsfunktionen på arbejdsmarkedsbalancen (opgjort pr. 2018) havde en erhvervskompetencegivende uddannelse samt arbejdsfunktioner inden for almindeligt kontorarbejde ifm. finansielle transaktioner, slagterarbejde i detailhandlen, møbelsnedkerarbejde, anlægsgartnerarbejde eller kokkearbejde (ekskl. køkkenchefarbejde).

Det foreslås med § 2, nr. 26, at bilag 1 affattes som bilag 1 til denne lov.

Forslaget medfører en nyaffattelse af bilag 1 til udlændingeloven, hvorefter arbejdsfunktionen »Social- og sundhedsarbejde på institutioner og hospitaler, medhjælpere (532110) « tilføjes som nr. 101 på oversigten over arbejdsfunktioner på arbejdsmarkedsbalancen med stillinger på minimum faglært niveau, mens »Social- og sundhedsarbejde i private hjem, medhjælpere (532210) « tilføjes som nr. 103 på oversigten.

Forslaget medfører desuden, at arbejdsfunktionen »Social- og sundhedsarbejde på institutioner og hospitaler, assistenter (532120)« rykkes fra nr. 101 til 102 på oversigten, arbejdsfunktionen »Social- og sundhedsarbejde i private hjem, assistenter (532220)« rykkes fra nr. 102 til nr. 104 på oversigten, og at de øvrige arbejdsfunktioner fra oversigtens nr. 103-149 rykkes til nr. 105-151 i den nye oversigt.

Forslaget indebærer, , at social- og sundhedshjælper tilføjes bilaget over arbejdsfunktioner på arbejdsmarkedsbalancen med stillinger på minimum faglært niveau, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2.

Det betyder, at stillingsbetegnelsen som social- og sundhedshjælper kan optages på positivlisten for faglærte, når der er mangel på arbejdskraft inden for stillingen.

Hvis social- og sundhedshjælper optages på positivlisten for faglærte, vil der således efter ansøgning kunne meddeles opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte på baggrund af beskæftigelse som social- og sundhedshjælper, hvis en udlænding har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en arbejdsgiver, som på tidspunktet for ansøgningens indgivelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår, og som ikke skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21 k, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, eller som på tidspunktet for ansøgningens indgivelse havde en måluddannelsesratio for 2 ud af de seneste 3 opgjorte bidragsår, og som ikke skulle betale merbidrag for 2 ud af de seneste 3 opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21 k, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen ikke er omfattet af § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten for videregående uddannelse).

Til § 3

Det foreslås med § 3, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Det bemærkes, at ændringen af tidspunktet for betaling af gebyrer for autorisation også vil gælde i verserende sager, der pr. 1. juli 2024 ikke er fuldt oplyste. Verserende sager, der er fuldt oplyst hos Styrelsen for Patientsikkerhed på tidspunktet for ikrafttrædelse af regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse, vil blive færdigbehandlet efter hidtidige gebyrregler. Der henvises til § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil i forlængelse af lovforslagets ikrafttrædelse, med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i autorisationslovens § 4, fastsætte regler om størrelsen af gebyret og om opkrævning af gebyret.

Med den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 2, foreslås det, at § 2, nr. 12, ikke skal finde anvendelse for udlændige, der inden den 1. juli 2024 har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det betyder, at forslaget om, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3, skal betinges af, at udlændingen ikke inden for de seneste 2 år har opholdt sig i Danmark på baggrund af en opholdstilladelse meddelt efter ordningen om autorisationsophold, ikke skal finde anvendelse for udlændinge, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3, med henblik på at opnå autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske inden den 1. juli 2024. For disse udlændinge skal de hidtil gældende regler finde anvendelse.

Til § 4

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Det følger af autorisationslovens § 97, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at den ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Efter udlændingelovens § 66 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Det foreslås med § 4, stk. 1, at de foreslåede ændringer af autorisationsloven og udlændingeloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2-4.

Det forslås med stk. 2, at § 1 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Det forslås desuden med stk. 3, at § 2 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Med stk. 4 foreslås desuden, at loven kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter. Det betyder, at § 1 kan sættes i kraft for Færøerne på forskellige tidspunkter, mens § 2 kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland på forskellige tidspunkter.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

   
Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
   
  
I lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 24. januar 2023, som ændret ved § 1 i lov nr. 737 af 13. juni 2023, § 2 i lov nr. 739 af 13. juni 2023 og § 1 i lov nr. 1778 af 28. december 2023, foretages følgende ændringer:
   
§ 2. Autorisation meddeles af Styrelsen for Patientsikkerhed til personer, der har gennemført en nærmere bestemt uddannelse, jf. afsnit II. Styrelsen for Patientsikkerhed fører registre over de forskellige grupper af autoriserede sundhedspersoner.
Stk. 2-4. ---
 
1. I § 2 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om en særskilt autorisationsproces for særligt efterspurgte ansøgere.«
§ 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som autoriseret sundhedsperson, som er nødvendige for gennemførelsen af overenskomst om fælles nordisk arbejdsmarked og direktiver vedtaget af Den Europæiske Union.
Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed meddeler autorisation til personer, der i udlandet har gennemgået en uddannelse, som kan sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse. I autorisationen kan fastsættes begrænsninger i den pågældendes udøvelse af virksomhed. Autorisationen kan tidsbegrænses.
Stk. 3-4. ---
 
2. I § 3, stk. 2, 1. pkt., ændres »gennemgået en uddannelse« til: »opnået et uddannelsesniveau«, og efter »danske uddannelse« indsættes: », eller til personer hvis udenlandske uddannelse alene mangler et antal kliniske timer for at kunne sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse, hvis der under autorisationsprocessen kompenseres herfor«.
§ 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter gebyrer for Styrelsen for Patientsikkerheds meddelelse af autorisation efter denne lov samt gebyrer for tilladelse til selvstændigt virke som henholdsvis læge, tandlæge eller kiropraktor og tilladelse til at betegne sig som speciallæge, specialtandlæge eller ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner) baseret på uddannelse gennemført i Danmark eller i udlandet.
 
3. I § 4 ændres »gebyrer for Styrelsen for Patientsikkerheds meddelelse af« til: »regler om Styrelsen for Patientsikkerheds opkrævning af gebyrer for behandling af ansøgninger om«, og efter »samt gebyrer for « indsættes: »behandling af ansøgninger om«.
  
4. Efter § 4 indsættes i kapitel 2:
»§ 4 a. Ansøgning om autorisation samt om tilladelse til selvstændigt virke som henholdsvis læge, tandlæge eller kiropraktor og tilladelse til at betegne sig som speciallæge, specialtandlæge eller ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner) efter denne lov, skal indgives til Styrelsen for Patientsikkerhed ved anvendelse af den digitale løsning, som Styrelsen for Patientsikkerhed stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Finder Styrelsen for Patientsikkerhed, at der foreligger særlige forhold, der gør, at ansøgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal Styrelsen for Patientsikkerhed tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Styrelsen for Patientsikkerhed bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives.
Stk. 3. Styrelsen for Patientsikkerhed kan helt ekstraordinært ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 2, undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for Styrelsen for Patientsikkerhed ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.
Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for Styrelsen for Patientsikkerhed.
Stk. 5. Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelser efter stk. 1-3 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«
§ 97. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
 
5. I § 97 indsættes som 2. pkt.:
»Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter for Færøerne.«
   
  
§ 2
   
  
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 10. august 2023, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1575 af 12. december 2023, foretages følgende ændringer:
   
§ 9 a. ---
Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding,
1) ---
2) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en arbejdsgiver, som på tidspunktet for ansøgningens indgivelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår, og som ikke skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21 k, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, eller som på tidspunktet for ansøgningens indgivelse havde en måluddannelsesratio for 2 ud af de seneste 3 opgjorte bidragsår, og som ikke skulle betale merbidrag for 2 ud af de seneste 3 opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21 k, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen ikke er omfattet af § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten for videregående uddannelse) samt vedrører en stilling på minimum faglært niveau, jf. bilag 1, inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft.
3-14) ---
Stk. 3-10. ---
 
1. I § 9 a, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »arbejdskraft,«: »jf. dog stk. 35,«.
Stk. 11. En udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-10, 13 og 14, og stk. 3, og som har indgået aftale eller fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold, kan efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af det nye ansættelsesforhold opholde sig her i landet og arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse. Ansøgning om ny opholdstilladelse skal indgives senest på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder nyt arbejde. En udlænding, der har opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 12, med henblik på at søge beskæftigelse efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse eller har opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 2, og har indgået aftale om ansættelse, fået tilbud om ansættelse eller er påbegyndt ansættelse, kan efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af ansættelsen opholde sig her i landet og arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse.
Stk. 12-34. ---
 
2. I 9 a, stk. 11, 3. pkt., ændres » § 9 i, stk. 12« til: » § 9 i, stk. 15«, og efter »ph.d.-uddannelse« indsættes: »eller efter opnåelse af dansk autorisation som sundhedsperson«.
  
3. I § 9 a indsættes som stk. 35 og 36:
»Stk. 35. Der fastsættes en kvote på 1.000 for antallet af meddelte opholds- og arbejdstilladelser efter stk. 2, nr. 2 på baggrund af beskæftigelse som social- og sundhedshjælper. En ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2, på baggrund af beskæftigelse som social- og sundhedshjælper, afvises, når kvoten for den pågældende stilling er udnyttet, jf. dog stk. 36. Stk. 36. Opholds- og arbejdstilladelse efter stk. 2, nr. 2, på baggrund af beskæftigelse som social- og sundhedshjælper, der meddeles til udlændinge, der senest har haft opholds- og arbejdstilladelse på dette grundlag, indgår ikke i opgørelsen af kvoten i stk. 35. En ansøgning omfattet af 1. pkt., afvises ikke, selvom kvoten i stk. 35, er udnyttet.«
§ 9 h. Udlændingen skal senest samtidig med indgivelse af ansøgning, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, betale et gebyr for indgivelse af ansøgning om
1-4) ---
5) opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 3 og 12,
6-20) ---
Stk. 2-6. ---
 
4. I § 9 h, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 9 i, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 3 og 12« til: »§ 9 i, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-4 og 15«.
Stk. 7. Hvis en ansøgning, der er omfattet af stk. 1, afvises på andet grundlag end manglende gebyrbetaling, jf. § 9, stk. 24, § 9 a, stk. 5-7, § 9 c, stk. 6, § 9 f, stk. 9, § 9 g, stk. 3 og 4, § 9 i, stk. 4 og 5, § 9 j, stk. 2 og 3, § 9 k, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 9 l, stk. 2 og 3, § 9 m, stk. 3 og 4, § 9 n, stk. 2 og 3, § 9 q, stk. 10-12, § 11, stk. 10, og § 47 b og regler udstedt i medfør af § 9 g, stk. 1 og 2, skal gebyret tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr.
Stk. 8-12. ---
 
5. I § 9 h, stk. 7, ændres »§ 9 i, stk. 4 og 5« til: »§ 9 i, stk. 5 og 6«.
Stk. 13. For indgivelse af ansøgning, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal træffe afgørelse om arbejdstilladelse efter § 9 i, stk. 12, med henblik på at kunne arbejde uden begrænsning efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse skal udlændingen senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen betale et gebyr på 750 kr., medmindre andet følger af EU-reglerne.
Stk. 14-19. ---
 
6. I § 9 h, stk. 13, ændres »§ 9 i, stk. 12« til: »§ 9 i, stk. 15«.
§ 9 i. ---
Stk. 1-2. ---
Stk. 3. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på at opnå autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske i Danmark, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed forinden har vurderet, at udlændingens grunduddannelse er egnet til, at udlændingen kan gennemføre den nødvendige faglige afprøvning og sproglige opkvalificering med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske.
 
7. I § 9 i, stk. 3, 1. pkt., ændres »udlændingens grunduddannelse er egnet til, at udlændingen kan gennemføre den nødvendige faglige afprøvning og sproglige opkvalificering med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske« til: »udlændingen i udlandet har opnået et uddannelsesniveau, som kan sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse, eller udlændingen af Styrelsen for Patientsikkerhed har fået tilladelse til under autorisationsprocessen at kompensere manglende kliniske timer i den udenlandske uddannelse«.
8. I § 9 i indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på at opnå dansk autorisation, hvis udlændingen er omfattet af en særskilt autorisationsproces for særligt efterspurgte sundhedspersoner i medfør af § 2, stk. 3, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. Opholdstilladelse skal betinges af, at udlændingens forsørgelse samt forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler.«
Stk. 4-5 bliver herefter stk. 5-6.
Stk. 4. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1-3 kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a eller 4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, jf. 1. pkt., kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1-3 ikke indgives her i landet, medmindre opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger undskyldelige omstændigheder og afvisning af ansøgningen vil få uforholdsmæssige konsekvenser for udlændingen eller udlændingens herboende familie, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, eller hvis udlændingen har en anden ansøgning under behandling, kan ansøgning efter stk. 1-3 ikke indgives her i landet, medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.
 
9. Tre steder i § 9 i, stk. 4, 1., 2. og 3. pkt., der bliver stk. 5, 1., 2. og 3. pkt., ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.
Stk. 5. En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter stk. 1-3 skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold efter stk. 4, 1. pkt. Stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
 
10. I § 9 i, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«, »stk. 4, 1. pkt.« ændres til: »stk. 5, 1. pkt.«, og i 2. pkt. ændres »Stk. 4, 2. pkt.« til: »Stk. 5, 2. pkt.«
Stk. 6. ---
 
11. I § 9 i indsættes efter stk. 5, der bliver stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. En opholdstilladelse efter stk. 3 med henblik på at opnå autorisation som læge eller tandlæge kan forlænges, hvis udlændingen 5 år efter tidspunktet for udstedelse af opholdstilladelsen/for afgørelse om opholdstilladelse har indgået aftale om en evalueringsansættelse eller er påbegyndt en evalueringsansættelse.«
Stk. 6-8 bliver herefter stk. 8-10.
  
12. I § 9 i indsættes efter stk. 6, der bliver stk. 8, som nyt stykke:
»Stk. 9. Opholdstilladelse efter stk. 3 er betinget af, at udlændingen ikke inden for de seneste 2 år har opholdt sig i Danmark i medfør af stk. 3.«
Stk. 7-13 bliver herefter stk. 10-16.
Stk. 7. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholdstilladelse efter stk. 1-3, herunder om dokumentation for bestået anerkendt sprogtest og oprettelse af en spærret konto med et beløb svarende til op til 1 års ydelser i form af statens uddannelsesstøtte som betingelse for opholdstilladelse.
Stk. 8. ---
 
13. I § 9 i, stk. 7, der bliver stk. 10, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«, og efter »herunder« indsættes: »at opholdstilladelse efter stk. 4 ikke kan forlænges med mindre særlige omstændigheder taler herfor og«.
Stk. 9. Til brug for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser om meddelelse af opholdstilladelse efter stk. 1 til udlændinge, der er optaget på en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet, og som ikke er omfattet af de i medfør af stk. 7 fastsatte regler, afgiver Danmarks Evalueringsinstitut efter anmodning fra uddannelsesinstitutionen en vejledende udtalelse om indhold og kvalitet i følgende uddannelser:
1) Videregående uddannelser og kurser, der uden godkendelse fra en statslig myndighed udbydes på en statsligt godkendt uddannelsesinstitution under statsligt tilsyn.
2) Uddannelser og kurser inden for grund- og ungdomsuddannelser, der uden godkendelse fra en statslig myndighed udbydes på en statsligt godkendt uddannelsesinstitution, der er under statsligt tilsyn.
3) Kurser på folkehøjskoler m.v. godkendt efter lov om folkehøjskoler og lov om efterskoler og frie fagskoler, som gennemføres uden tilskud efter loven.
 
14. I § 9 i, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 12, 1. pkt., ændres »stk. 7« til: »stk. 10«.
Stk. 10. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter nærmere regler om Danmarks Evalueringsinstituts udtalelser efter stk. 9, herunder om anmodninger og om den anmodende institutions betaling til dækning af Danmarks Evalueringsinstituts udgifter i forbindelse med udtalelser.
 
15. I § 9 i, stk. 10, der bliver stk. 13, ændres »stk. 9« til: »stk. 12«.
Stk. 11. En udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 1, 2 eller 12, og som efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse har indgivet ansøgning om arbejdstilladelse uden begrænsning efter stk. 12, må arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles arbejdstilladelse efter stk. 12. En udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 1, og som har afsluttet en dansk kandidatuddannelse og har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7-9, 13 eller 14, må arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7-9, 13 eller 14.
 
16. I § 9 i, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 14, 1. pkt., ændres »stk. 1, 2 eller 12« til: »stk. 1, 2 eller 15« og to steder ændres »stk. 12« til: »stk. 15«.
Stk. 12. Der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse til en udlænding, med henblik på at denne kan søge beskæftigelse efter afslutning af en uddannelse, der har dannet grundlag for en opholdstilladelse efter stk. 1 eller 2.
 
17. I § 9 i, stk. 12, der bliver stk. 15, indsættes efter »stk. 1 eller 2«: », og efter opnåelse af dansk autorisation, der har dannet grundlag for en opholdstilladelse efter stk. 3 eller 4«.
Stk. 13. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse efter stk. 12, herunder om adgangen til og varigheden af en sådan opholds- og arbejdstilladelse.
 
18. I § 9 i, stk. 13, der bliver stk. 16, ændres »stk. 12« til: »stk. 15«.
§ 9 m. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. En opholdstilladelse efter stk. 1 kan forlænges, uanset at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, eller stk. 3, 12 eller 24, eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt., opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, hvis den pågældende på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse efter stk. 1 fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, eller stk. 3, 12 eller 24, eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt., som den pågældende havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller hvis den pågældende er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 eller 11-13 eller nr. 14, litra a-c eller e, eller stk. 3, 12 eller 24, eller hvis den pågældende opfylder betingelserne for at kunne meddeles arbejdstilladelse uden begrænsning efter § 9 i, stk. 12, efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, eller hvis EU-reglerne tilsiger det.
 
19. I § 9 m, stk. 5, ændres »§ 9 i, stk. 12« til: »§ 9 i, stk. 15«.
§ 9 n. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse i forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1-3 eller 12, eller § 9 k, stk. 1, 1. pkt., når hensynet til sidstnævnte udlændings ophold her i landet tilsiger det.
Stk. 2-3. ---
 
20. I § 9 n, stk. 1, ændres »§ 9 i, stk. 1-3 eller 12« til: »§ 9 i, stk. 1-4 eller 15«.
Stk. 4. En opholdstilladelse efter stk. 1 kan forlænges, uanset at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1-3 eller 12, eller § 9 k, stk. 1, 1. pkt., opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, hvis den pågældende på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse efter stk. 1 fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1-3 eller 12, eller § 9 k, stk. 1, 1. pkt., som den pågældende havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller hvis den pågældende er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 eller 11-13 eller nr. 14, litra a-c eller e, eller stk. 3, 12 eller 24, eller hvis den pågældende opfylder betingelserne for at kunne meddeles arbejdstilladelse uden begrænsning efter § 9 i, stk. 12, efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, eller hvis EU-reglerne tilsiger det.
Stk. 5. ---
 
21. To steder i § 9 n, stk. 4, ændres »§ 9 i, stk. 1-3 eller 12« til: »§ 9 i, stk. 1-4 eller 15«, og »§ 9 i, stk. 12« ændres til: »§ 9 i, stk. 15«.
§ 14. Følgende udlændinge er fritaget for krav om arbejdstilladelse:
1-8) ---
 
22. I § 14, stk. 1, indsættes som nr. 9:
»9) Udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 3 og 4.«
§ 19. En tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages:
1-10) ---
11) Når opholdstilladelse er betinget af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. § 9 a, stk. 4, 1. pkt., og § 9 i, stk. 6, og udlændingen eller personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
12-19) ---
 
23. I § 19, stk. 1, nr. 11, ændres »§ 9 i, stk. 6« til: »§ 9 i, stk. 8«.
§ 33 a. En udlænding har ret til at blive her i landet under behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 7 eller 9 d eller en ansøgning om opholdstilladelse, som tillades indgivet her i landet efter § 9, stk. 24, § 9 a, stk. 5 eller 6, § 9 c, stk. 6, § 9 f, stk. 9, § 9 i, stk. 4, § 9 j, stk. 2, § 9 k, stk. 2, § 9 l, stk. 2, § 9 m, stk. 3, § 9 n, stk. 2, § 9 p, stk. 2, eller § 9 q, stk. 11.
 
24. I § 33 a, stk. 1, ændres »§ 9 i, stk. 4« til: »§ 9 i, stk. 5«.
§ 33 b. Der tillægges opsættende virkning i følgende tilfælde:
1-3) ---
4) Ved ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, som tillades indgivet her i landet efter § 9, stk. 24, § 9 a, stk. 7, § 9 c, stk. 6, § 9 f, stk. 9, § 9 i, stk. 5, § 9 j, stk. 3, § 9 k, stk. 3, § 9 l, stk. 3, § 9 m, stk. 4, § 9 n, stk. 3, § 9 p, stk. 3, eller § 9 q, stk. 12.
5) ---
 
25. I § 33 b, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 9 i, stk. 5« til: »§ 9 i, stk. 7«.
  
26. Bilag 1 affattes bilag 1 til denne lov.