L 169 Forslag til lov om ændring af lov om betalinger.

(Midlertidig lempelse af kontantreglen).

Af: Erhvervsminister Morten Bødskov (S)
Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 21-05-2024

Afgivet: 21-05-2024

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 21. maj 2024

20231_l169_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 21. maj 2024

1. Ændringsforslag

Erhvervsministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, SF, M, EL, RV og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (DD, KF og DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod det stillede ændringsforslag.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Ændringsforslag

Ændringsforslag

Til § 1

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA):

1) I det under nr. 1 foreslåede § 81, stk. 1, 2. pkt., ændres »500« til: »750«.

[Undtagelsen ændres, så den alene omfatter kontantbetalinger, der overstiger købesummen med mere end 750 kr.]

Bemærkninger

Til nr. 1

I lovforslaget som fremsat foreslås der ved § 1, nr. 1, et nyt § 81, stk. 1, 2. pkt., i lov om betalinger, der vil medføre, at en betalingsmodtager ikke er forpligtet til at modtage en kontantbetaling, hvis kontantbetalingen overstiger købesummen med mere end 500 kr. Hvis lovforslaget vedtages uændret, vil det medføre, at en betalingsmodtager har mulighed for at afvise at modtage en 1.000-kroneseddel som betaling for en vare, der har en værdi af mindre end 500 kr. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis varen har en værdi af 490 kr. og betalingsmodtageren dermed skal betale 510 kr. tilbage i byttepenge.

Det foreslås at ændre lovforslaget, så kontantbetalingen skal overstige købesummen med mere end 750 kr., før en betalingsmodtager har mulighed for at afvise at modtage en 1.000-kroneseddel som betaling for en vare. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis varen har en værdi af 240 kr. og betalingsmodtageren dermed skal betale 760 kr. tilbage i byttepenge.

Den foreslåede ændring har til formål at gøre det lettere for forbrugere at betale med en 1.000-kroneseddel, end det er tilfældet ved det fremsatte lovforslag. Med den foreslåede ændring vil forbrugeren kunne anvende en 1.000-kroneseddel ved flere køb end ved det fremsatte lovforslag.

Det foreslåede ændringsforslag vil medføre materielle ændringer.

4. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. april 2024 og var til 1. behandling den 2. maj 2024. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og erhvervsministeren sendte den 20. marts 2024 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm. del - bilag 156. Den 25. april 2024 sendte erhvervsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforslaget.

Anne Paulin (S) Frederik Vad (S) Ida Auken (S) Malte Larsen (S) Mette Reissmann (S) Karin Gaardsted (S) Kim Aas (S) Lea Wermelin (S) Kris Jensen Skriver (S) Hans Andersen (V) Anni Matthiesen (V) Louise Elholm (V) fmd. Heidi Bank (V) Mohammad Rona (M) Charlotte Bagge Hansen (M) Betina Kastbjerg (DD) Kim Edberg Andersen (DD) Lars-Christian Brask (LA) nfmd. Steffen W. Frølund (LA) Helle Bonnesen (KF) Mai Mercado (KF) Pernille Vermund (LA) Nick Zimmermann (DF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Carl Valentin (SF) Sigurd Agersnap (SF) Victoria Velasquez (EL) Katrine Robsøe (RV) Sascha Faxe (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)22
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Liberal Alliance (LA)15
Moderaterne (M)14
Det Konservative Folkeparti (KF)10
Enhedslisten (EL)9
Radikale Venstre (RV)7
Dansk Folkeparti (DF)7
Alternativet (ALT)5
Siumut (SIU)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)5