L 168 Forslag til lov om ændring af lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v.

(Bemyndigelse til at vedtage national kontrol med eksport af visse produkter med dobbelt anvendelse og indførelse af straffebestemmelser i forbindelse med den nye nationale kontrol og eksport til våbenembargolande).

Af: Erhvervsminister Morten Bødskov (S)
Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 24-04-2024

Fremsat: 24-04-2024

Fremsat den 24. april 2024 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)

20231_l168_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 24. april 2024 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v.

(Bemyndigelse til at vedtage national kontrol med eksport af visse produkter med dobbelt anvendelse og indførelse af straffebestemmelser for ny national kontrol samt eksport til våbenembargolande)

§ 1

I lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 9. juni 2011, som ændret ved § 21 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, § 3 i lov nr. 1716 af 27. december 2018, lov nr. 1732 af 1. december 2020 og lov nr. 2305 af 8. december 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om forbud og krav om tilladelse til eksport og overførsel inden for EU af produkter med dobbelt anvendelse, som ikke er omfattet af de i stk. 1 nævnte forordninger ved at fastsætte regler om en kontrolliste med de produkter med dobbelt anvendelse, der skal omfattes af forbud eller krav om tilladelse.«

2. I § 2, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Det samme gælder den, der overtræder bestemmelser, der er fastsat i medfør af § 1, stk. 6.«

3. I § 2 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt uden tilladelse fra erhvervsministeren eksporterer et produkt med dobbelt anvendelse, som ikke er opført på listen i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en EU-ordning for kontrol med eksport, mæglervirksomhed, teknisk bistand, transit og overførsel i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse, når det pågældende produkt helt eller delvist er eller kan være bestemt til militær endelig anvendelse, hvis køberlandet eller bestemmelseslandet er genstand for en våbenembargo.«

Stk. 7-13 bliver herefter stk. 8-14.

4. I § 2, stk. 12, der bliver stk. 13, ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1.
Indledning
2.
Lovforslagets baggrund
3.
Lovforslagets hovedpunkter
 
3.1.
Bemyndigelse til at vedtage national kontrol
  
3.1.1.
Gældende ret
  
3.1.2.
Erhvervsministeriets overvejelser
  
3.1.3.
Den foreslåede ordning
 
3.2.
Indførelse af straffebestemmelser for overtrædelse af catch-all-bestemmelsen i dual-use-forordningens artikel 4
  
3.2.1.
Gældende ret
  
3.2.2.
Erhvervsministeriets overvejelser
  
3.2.3.
Den foreslåede ordning
4.
Økonomiske- og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6.
Administrative konsekvenser for borgerne
7.
Klimamæssige konsekvenser
8.
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9.
Forholdet til EU-retten
10.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11.
Sammenfattende skema


1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at styrke dansk kontrol med produkter og teknologier med dobbelt anvendelse, dvs. produkter og teknologier, som kan anvendes til civile såvel som militære formål (»dual-use«), ved at give erhvervsministeren bemyndigelse til at indføre en national kontrolliste med produkter med dobbelt anvendelse, som dermed underlægges tilladelseskrav ved eksport ud af EU. Behovet for at indføre national kontrol skyldes de nuværende udfordringer i de multilaterale eksportkontrolregimer, der normalt fastlægger listen over kontrollerede produkter med dobbelt anvendelse, som Danmark gennem sit EU-medlemskab er forpligtet til at følge. Udfordringerne i de multilaterale eksportkontrolregimer skyldes ikke mindst de geo- og sikkerhedspolitiske spændinger koblet med medlemssammensætningen i de respektive regimer, hvilket de facto har medført, at bestemmelser om kontrol med nye, følsomme teknologier og produkter ikke vedtages i de internationale regimer og dermed ikke overføres til kontrol i EU-regi/blandt EU-landene.

2. Lovforslagets baggrund

Det overordnede formål med det internationale samarbejde om eksportkontrol er at sikre, at eksport af produkter med dobbelt anvendelse ikke medvirker til udvikling eller spredning af masseødelæggelsesvåben. Samarbejdet skal ligeledes forhindre, at der sker eksport af produkter, der helt eller delvis vil skulle anvendes militært af lande, der udgør en risiko for den internationale sikkerhed og stabilitet. Dette lovforslag skal ses i lyset af den geo- og sikkerhedspolitiske situation, der er opstået, særligt efter Ruslands ulovlige invasion af Ukraine. Normalt vedtages ny kontrol af produkter med dobbelt anvendelse gennem konsensusbeslutninger om produktlister i fire multilaterale eksportkontrolregimer: Wassenaar Arrangementet, Missilteknologiregimet, Gruppen af Nukleare Leverandører og Australiengruppen. De fire eksportkontrolregimers fastlagte produktkontrollister gennemføres herefter direkte af EU via en sammenstilling af listerne. Den fælles EU-kontrolliste gælder i alle EU-lande, herunder i Danmark. I de seneste år, og særligt efter Ruslands ulovlige invasion af Ukraine, er aktiviteten og antallet af vedtagne forslag i regimerne dog stagneret. Regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi har bl.a. som mål, at Danmark skal styrke evnen til effektivt at tage hånd om det nye trusselsbillede. Med udgangspunkt heri har dette lovforslag til formål at sikre dansk kontrol med kritisk teknologi med dobbelt anvendelse. Det skal sikres ved at sørge for, at der i Danmark kan gennemføres kontrol med produkter med dobbelt anvendelse, som det store flertal af regimernes medlemslande lægger vægt på at kontrollere. Arbejdet i de multilaterale eksportkontrolregimer er fortsat vigtigt, men suppleres med lovforslaget nu af national lovgivning, så Danmark fortsat kan leve op til sine internationale forpligtelser om ikke-spredning og dermed bidrage til at sikre fred og stabilitet i verden.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Bemyndigelse til at vedtage national kontrol

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1. Den danske eksportkontrollov og udførselsbekendtgørelsen

De nationale regler for eksportkontrol med produkter med dobbelt anvendelse følger af lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 9. juni 2011 med senere ændringer (eksportkontrolloven) og de tilhørende bekendtgørelser, herunder særligt bekendtgørelse nr. 712 af 5. juli 2019 om kontrol med udførsel mv. af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse ("dual-use") og kontrol med ydelse af teknisk bistand (udførselsbekendtgørelsen). Disse nationale regler supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 821/2021 af 20. maj 2021 om en EU-ordning for kontrol med eksport, mæglervirksomhed, teknisk bistand, transit og overførsel i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse (herefter dual-use-forordningen), som beskrevet i pkt. 3.1.1.2. Eksportkontrolloven indeholder i § 1, stk. 1, en generel bemyndigelse for erhvervsministeren til at fastsætte bestemmelser om gennemførelse af EU's fælles handelspolitik og er bl.a. blevet benyttet til at fastsætte administrative bestemmelser og straffebestemmelser.

3.1.1.2. Det fælles EU-retsgrundlag for eksportkontrol med produkter med dobbelt anvendelse (dual-use-produkter)

Eksportkontrol med produkter med dobbelt anvendelse bygger på et internationalt samarbejde i fire internationale eksportkontrolregimer: Wassenaar Arrangementet, Missilteknologiregimet, Gruppen af Nukleare Leverandører og Australiengruppen. Formålet med samarbejdet er at sikre, at eksport af produkter med dobbelt anvendelse ikke medvirker til udvikling eller spredning af masseødelæggelsesvåben. Samarbejdet har ligeledes til formål at forhindre, at der sker eksport af produkter, der helt eller delvis vil skulle anvendes militært af lande, der udgør en risiko for den internationale sikkerhed og stabilitet.

Inden for EU er det internationale eksportkontrolsamarbejde formaliseret og forankret i dual-use-forordningen. Dual-use-forordningen fastlægger bl.a., hvilke produkter med dobbelt anvendelse, der er underlagt eksportkontrol, idet forordningens bilag I, den såkaldte "kontrolliste", oplister de produkter samt den teknologi og software, der kræves eksporttilladelse til.

I dual-use-forordningen er der fastsat mulighed for en række nationale udvidelser af den fælles kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse, som de enkelte medlemslande frivilligt kan vedtage i deres nationale lovgivning. Det fremgår således af artikel 9, stk. 1, i dual-use-forordningen, at en medlemsstat af hensyn til den offentlige sikkerhed kan forbyde eller kræve tilladelse til eksport af produkter med dobbelt anvendelse, der ikke er opført på listen i bilag I. I henhold til artikel 9, stk. 2, kan de nationale foranstaltninger bestå i at opstille en national kontrolliste.

Samtidig giver dual-use-forordningens artikel 11, stk. 2, mulighed for, at en medlemsstat kan kræve tilladelse til overførsel af produkter med dobbelt anvendelse, som ikke er opført på den fælles europæiske kontrolliste, til andre EU-lande. Det gælder bl.a., hvis der er viden om, at det endelige bestemmelsessted for produkter ligger uden for Unionens toldområde. Med artikel 11, stk. 2, kan det sikres, at danske virksomheder ikke eksporterer produkter med dobbelt anvendelse, som er underlagt et nationalt tilladelseskrav i Danmark, ud af Unionen via andre EU-lande, som ikke har samme nationale tilladelseskrav.

I dual-use-forordningens artikel 12, stk. 1, er det desuden fastsat, hvilke typer eksporttilladelser, der kan udstedes af de nationale myndigheder. Forordningen indeholder heriblandt muligheden for at udstede generelle nationale eksporttilladelser. En sådan generel national tilladelse skal være i overensstemmelse med vilkårene i dual-use-forordningens artikel 12, stk. 6, og skal fastsættes i national lovgivning.

3.1.1.3. Andre landes lovgivning på området

Som beskrevet i pkt. 3.1.1.2 indeholder dual-use-forordningen mulighed for, at medlemslandene kan indføre supplerende nationale kontrolbestemmelser.

Flere EU-lande har indført hjemmel i national lovgivning til at vedtage nationale kontrollister eller mulighed for at kontrollere specifikke eksporter af produkter, som ikke er opført på EU's kontrolliste med begrundelse i offentlig sikkerhed, terrorforebyggelse eller beskyttelse af menneskerettigheder. Det drejer sig om Bulgarien, Tjekkiet, Tyskland, Spanien, Irland, Frankrig, Letland, Luxembourg, Nederlandene, Østrig og Rumænien. Der har fra dansk side ikke tidligere været identificeret et behov for at vedtage national kontrol. Det skyldes, at de eksisterende mekanismer i eksportkontrolregimerne tidligere har fungeret tilfredsstillende, så nye kritiske produkter løbende blev tilføjet til EU's kontrolliste.

Tyskland, Frankrig, Letland, Nederlandene og Spanien har valgt at indføre en national kontrolliste som supplement til den fælles europæiske kontrolliste. De fleste af disse nationale kontrollister, herunder Frankrigs, Tysklands og Letlands, er på nuværende tidspunkt i høj grad tilpasset den hjemlige industri og indeholder alene få og meget specifikke produkter, såsom helikopterdele og tåregas.

Spanien har vedtaget en national kontrolliste, som trådte i kraft d. 7. juni 2023. Den nationale spanske kontrolliste gælder visse af de teknologier og produkter, som det ikke har været muligt at opnå enighed om i de multilaterale eksportkontrolregimer. Det gælder bl.a. kvantecomputere og dertil hørende komponenter, teknologi til udvikling af integrerede kredsløb samt teknologi til 3D print. Teknologierne er udvalgt på baggrund af risikoanalyser.

I juni 2023 vedtog Nederlandene national kontrol med højteknologisk halvleder-teknologi, som særligt produceres i Nederlandene.

Herudover forventes det, at flere EU-lande i den nærmeste fremtid vil indføre national kontrol med kritisk teknologi som følge af udfordringerne i de multilaterale eksportkontrolregimer.

3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

På nuværende tidspunkt opdateres EU's kontrolliste ikke med samme hastighed, som teknologien udvikles. Som nævnt skyldes dette blandt andet medlemssammensætningen i de multilaterale eksportkontrolregimer, hvor vedtagelse af kontrol med produkter med dobbelt anvendelse normalt sker. Medlemssammensætningen varierer på tværs af regimerne, og spænder bredt fra EU-landene til lande som Rusland og Kina. I regimerne vedtages beslutninger om hvilke produkter, der skal underlægges kontrol, ved konsensus, hvilket kun i få tilfælde har været muligt at opnå de senere år.

På denne baggrund vurderer Erhvervsministeriet, at det nu er nødvendigt med supplerende nationale mekanismer, så højteknologiske produkter med dobbelt anvendelse fortsat kan underlægges kontrol. Udfordringen med manglende kontrol af kritisk teknologi er særlig stor i eksportkontrolregimet Wassenaar Arrangementet hvor antallet af tekniske forslag de seneste år er steget, mens antallet af vedtagne forslag er faldet markant. Dette skyldes blandt andet, at vedtagelsen af tekniske forslag blokeres af rent politiske årsager. Problemstillingen med den manglende kontrol er blevet drøftet i forskellige landekredse, herunder med EU's medlemslandes eksperter på eksportkontrolområdet. Her er en midlertidig løsning blevet præsenteret, hvor de enkelte medlemmer af eksportkontrolregimerne nationalt kan kontrolbelægge de produkter, som der i regimerne er enighed om at kontrollere, men hvor vedtagelsen blokeres af politiske årsager. Dette må anses som en midlertidig løsning, indtil kontrol med produkterne kan vedtages efter den normale procedure i regimerne, og produkterne derefter kan tilføjes til EU's fælles kontrolliste. På nuværende tidspunkt er der identificeret fem konkrete tekniske forslag, hvortil der er bred enighed om kontrol på det tekniske niveau, men som blokeres af politiske årsager. De fem tekniske forslag omhandler primært kvantecomputere og produktionsudstyr til halvledere/mikrochips.

Som beskrevet i pkt. 3.1.1.2 giver dual-use-forordningens artikel 11, stk. 2, mulighed for også at forbyde eller stille krav om tilladelse ved overførsel fra Danmark til andre EU-lande, bl.a. når eksportøren eller den kompetente myndighed er bekendt med, at de pågældende produkters endelige bestemmelsessted ligger uden for Unionens toldområde. Denne bestemmelse vil være nødvendig at anvende i samspil med en national kontrolliste for at undgå evt. omgåelse af de danske eksportkontrolregler.

3.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i eksportkontrollovens § 1, stk. 6, indføres en bemyndigelse for erhvervsministeren til at forbyde og fastsætte krav om tilladelse til eksport og overførsel af produkter, som ikke er opført på EU's kontrolliste, hvorved der vil kunne fastsættes regler om en national kontrolliste. Der er tale om en midlertidig ordning, indtil kontrol med produkterne kan vedtages efter den normale procedure i regimerne, og produkterne derefter kan tilføjes til EU's fælles kontrolliste.

Erhvervsstyrelsen, som i henhold til delegationsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 613 af 25. juni 2003 om henlæggelse af visse beføjelser til Erhvervs- og Boligstyrelsen) administrerer eksportkontrolreglerne og træffer afgørelser på området, vil parallelt med lovforslaget ændre udførselsbekendtgørelsen, (bekendtgørelse nr. 712 af 5. juli 2019 om kontrol med udførsel m.v. af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse ("dual-use") og kontrol med ydelse af teknisk bistand), så det i bekendtgørelsen fastlægges hvilke produkter, der underlægges krav om tilladelse til eksport eller overførsel, samt i hvilke tilfælde, kravet om tilladelse gælder. Det vil således fremgå af bekendtgørelsen, hvornår en virksomhed vil skulle søge om tilladelse til eksport eller overførsel. Den nationale kontrolliste, som vil skulle fremgå af et bilag til udførselsbekendtgørelsen, vil udelukkende indeholde produkter, som hovedparten af medlemslandene i de multilaterale eksportkontrolregimer er blevet enige om at kontrolbelægge. Det vil sige forslag, som er støttet af langt de fleste medlemmer af regimet, men alligevel blokeres af politiske årsager og derfor ikke kan vedtages og opføres på de multilaterale kontrollister, og herefter gennem EU's kontrolliste få direkte virkning i Danmark. Produkterne er således alle blevet foreslået kontrolbelagt i de relevante fora på grund af konkrete risici for deres potentielle uønskede militære anvendelser. Erhvervsstyrelsen skal således ikke på eget initiativ kunne udvælge og tilføje produkter til den foreslåede nationale kontrolliste, men alene kunne opføre og tilføje produkter, hvor der i de respektive multilaterale eksportkontrolregimer er opnået bred enighed om at kontrolbelægge produkterne. Såfremt der fra dansk side måtte være ønske om at kontrolbelægge specifikke produkter, vil proceduren således fremover være den samme som hidtil. Det vil sige gennem forhandlinger i de multilaterale eksportkontrolregimer.

Det forudsættes, at den nationale kontrolliste opdateres én gang årligt hvis relevant, og hvis muligt samtidigt med den årlige opdatering af EU's fælles kontrolliste.

Med den foreslåede ændring vil der samtidig blive introduceret en række generelle nationale tilladelser. Disse generelle nationale tilladelser skal sikre, at erhvervslivet ikke unødvendigt pålægges administrative byrder. De nationale generelle tilladelser vil således i praksis eksempelvis gælde for eksport til visse nærtstående lande, så der ikke ved hver eksport til disse lande skal søges om individuelle eksporttilladelser. En oversigt over de nationale generelle tilladelser vil fremgå af et bilag til udførselsbekendtgørelsen. De nationale generelle tilladelser vil i øvrigt svare til EU's generelle tilladelser, som beskrives i bilag II til dual-use-forordningen. På den måde vil de samme vilkår gælde for eksportører af produkter på den nationale kontrolliste, som dem, der gælder for eksportører af produkter på EU's fælles kontrolliste. Hermed understreges det også, at den nationale kontrolliste skal ses som en supplerende mekanisme til at kontrollere produkter, som normalt ville være underlagt kontrol via EU's kontrolliste. Der skal således gælde helt samme vilkår ved eksport af produkter på såvel EU's kontrolliste som den nationale kontrolliste.

Som følge heraf foreslås det også, at de samme straffebestemmelser bør gælde ved overtrædelse af de nationale bestemmelser om eksportkontrol, som foreslået i § 1, stk. 6, som tilfældet er i dag for overtrædelser vedr. EU's kontrolliste, som fremgår af eksportkontrollovens § 2, stk. 3 og 5.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 1, stk. 6, indebærer også hjemmel for erhvervsministeren til at fastlægge, at produkter, som er opført på den nationale kontrolliste, skal udgå. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis produkterne gennem de normale mekanismer i eksportkontrolregimerne og EU bliver tilføjet til EU's fælles kontrolliste. I disse tilfælde vil produkterne straks skulle udgå af den nationale kontrolliste, så regler i bekendtgørelsen, der fastsættes i medfør af § 1, stk. 6, ikke indeholder krav om tilladelse til produkter, som også er opført på kontrollisten i dual-use-forordningen.

Med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 1, stk. 6, vil der desuden være hjemmel til i udførelsesbekendtgørelsen at fastsætte, i hvilke tilfælde der vil være krav om eksporttilladelse. Som udgangspunkt vil kravet gælde ved eksport af de nationalt kontrollerede produkter, når produkterne eksporteres ud af Unionen. Dog vil der i visse tilfælde også være krav om tilladelse til overførsel inden for Unionen. Det gælder nærmere bestemt, når eksporterne opfylder de kriterier, som fremgår af dual-use-forordningens artikel 11, stk. 2.

3.2. Indførelse af straffebestemmelser for overtrædelse af catch-all-bestemmelsen i dual-use-forordningens artikel 4

3.2.1. Gældende ret

3.2.1.1 Den danske eksportkontrollov og udførselsbekendtgørelsen

Det fremgår af § 2, stk. 6, i eksportkontrolloven, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt, uden tilladelse fra Erhvervsstyrelsen, eksporterer et produkt med dobbelt anvendelse, som ikke er opført på kontrollisten i bilag I til EU's dual-use-forordning, når det pågældende produkt helt eller delvis er eller kan være bestemt til anvendelse i forbindelse med masseødelæggelsesvåben, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Denne straffebestemmelse vedrører således den såkaldte "catch-all-bestemmelse" vedrørende masseødelæggelsesvåben, jf. artikel 4, stk. 1, litra a, i dual-use-forordningen, som er beskrevet i pkt. 3.2.1.2. På nuværende tidspunkt findes der ikke en tilsvarende straffebestemmelse for groft uagtsomme overtrædelser af artikel 4, stk. 1, litra b, i dual-use-forordningen.

3.2.1.2 Det fælles EU-retsgrundlag for eksportkontrol med produkter med dobbelt anvendelse (dual-use-produkter)

Som beskrevet under pkt. 3.1.1.2, stiller dual-use-forordningen krav om tilladelse til eksport af produkter med dobbelt anvendelse, som er opført i kontrollisten i bilag I til forordningen. Det fremgår desuden af dual-use-forordningens artikel 4, at der kræves tilladelse til eksport af produkter med dobbelt anvendelse, som ikke er opført i kontrollisten, hvis eksportøren af den kompetente myndighed (i Danmark Erhvervsstyrelsen) er blevet gjort bekendt med, at produktet helt eller delvis er eller kan være bestemt til anvendelse i forbindelse med masseødelæggelsesvåben eller militær endelig anvendelse i et land, der er omfattet af en våbenembargo. Derudover er der krav om orientering af den kompetente myndighed (Erhvervsstyrelsen), hvis en eksportør selv har kendskab til, at en eksport af ikke-listede produkter med dobbelt anvendelse helt eller delvis er bestemt til en af de ovennævnte anvendelser. Erhvervsstyrelsen afgør herefter, om det er hensigtsmæssigt at kræve tilladelse til den pågældende eksport. Bestemmelserne i artikel 4 kaldes typisk catch-all-bestemmelserne, idet kontrollen skal fungere som en ekstra sikkerhed for at forebygge eksport af produkter, som ikke er opført på kontrollisten, men som alligevel vil kunne anvendes til uønskede formål uden for EU.

3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Som beskrevet i pkt. 3.2.1.1. findes der på nuværende tidspunkt ikke samme straffebestemmelse for groft uagtsomme overtrædelser af dual-use-forordningens artikel 4, stk. 1, litra b, som tilfældet er for overtrædelse af dual-use-forordningens artikel 4, stk. 1, litra a. I henhold til artikel 25, stk. 1, i dual-use-forordningen, påhviler det medlemsstaterne at fastsætte sanktioner i tilfælde af overtrædelse af forordningens bestemmelser. I lyset af dette finder Erhvervsministeriet det hensigtsmæssigt at indføre straffebestemmelser for overtrædelser af artikel 4, stk. 1, litra b. Det vurderes i den forbindelse passende at anvende den samme strafferamme som den strafferamme, der gælder for overtrædelser dual-use-forordningens artikel 4, stk. 1, litra a, så straffebestemmelserne for overtrædelse af de to catch-all-bestemmelser er identiske.

3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i eksportkontrollovens § 2, indføres en ny straffebestemmelse som et nyt stk. 7, for overtrædelse af catch-all-bestemmelsen i dual-use-forordningens artikel 4, stk. 1, litra b. Denne bestemmelse omhandler eksport af produkter med dobbelt anvendelse, som ikke er opført på listen i bilag I til dual-use-forordningen, når det pågældende produkt helt eller delvis er eller kan være bestemt til militær endelig anvendelse, hvis køberlandet eller bestemmelseslandet er genstand for en våbenembargo. Dual-use-forordningen fastslår endvidere definitionen på militær endelig anvendelse som "i) inkorporering i militære produkter, der er opført på medlemsstaternes militære liste, ii) anvendelse af fremstillings-, afprøvnings- eller analyseudstyr og komponenter hertil til udvikling, fremstilling eller vedligeholdelse af militære produkter, der er opført på medlemsstaternes militære liste, eller iii) anvendelse af ufærdige produkter på et anlæg til fremstilling af militære produkter, der er opført på medlemsstaternes militære liste. " Den foreslåede § 2, stk. 7, vil medføre, at danske eksportører, der forsætligt eller groft uagtsomt, uden tilladelse fra Erhvervsstyrelsen, eksporterer produkter med dobbelt anvendelse, som ikke er opført på kontrollisten, men som helt eller delvis er eller kan være bestemt til anvendelse i forbindelse med militær endelig anvendelse i et land underlagt våbenembargo, kan straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes at medføre begrænsede merudgifter på Erhvervsministeriets område, som forventes at kunne holdes inden for eksisterende rammer.

Lovforslaget forventes endvidere at medføre begrænsede merudgifter på Forsvarsministeriets område, idet Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse kan blive anmodet om at assistere med tekniske input til udvikling og vedligeholdelse af en national kontrolliste, samt ved eventuelle anmodninger om at foretage tekniske vurderinger af konkrete produkter på baggrund af denne kontrolliste.

De samlede økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser ved indførelsen af en bemyndigelse for erhvervsministeren til at forbyde og fastsætte krav om tilladelse til eksport og overførsel af produkter, som ikke er opført på EU' kontrolliste, samt indførelsen af nye straffebestemmelser, forventes således at være begrænsede.

Det bemærkes, at udgifter som følge af EU-retsakter, der medfører statslige merudgifter, skal holdes inden for eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.1.

Lovforslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for kommuner og regioner.

Lovforslaget vurderes at overholde principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Selve lovforslaget forventes ikke at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet, men lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af bekendtgørelser, som indebærer administrative konsekvenser for erhvervslivet, jf. det foreslåede § 1, stk. 6, i lovforslagets § 1 nr. 1. Erhvervsstyrelsen vil foretage en nærmere vurdering af de administrative konsekvenser i forbindelse med den udmøntende bekendtgørelse. Det forventes dog, at de økonomiske og administrative konsekvenser ved lovforslaget vil være meget begrænsede, det vil sige under 4 mio. kr. Årsagen hertil er først og fremmest, at langt størstedelen af den forventede eksport vil kunne ske under de foreslåede nationale generelle tilladelser, som indebærer, at eksportører ikke vil skulle ansøge om individuelle tilladelser ved eksport til en række nærtstående lande.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Indførelsen af kontrol med produkter opført på en national kontrolliste som foreslået i § 1, stk. 6, er en valgfri mulighed for medlemsstaterne, som er fastsat i dual-use-forordningens artikel 9. Der er således tale om overimplementering af EU-lovgivning, jf. regeringens overimplementeringsprincipper, idet det ikke er et krav for medlemslandene at gå videre end den fælles europæiske kontrol. Der er imidlertid tale om et tiltag, som skal supplere de eksisterende mekanismer på området, der på nuværende tidspunkt ikke fungerer som tiltænkt, så der fortsat kan indføres kontrol med ny og kritisk teknologi. Samtidig vurderes det umiddelbart, at de økonomiske og administrative konsekvenser ved lovforslaget er begrænsede som følge af, at der samtidig indføres mulighed for, at Erhvervsstyrelsen kan udstede nationale generelle tilladelser på ukritiske eksporter. De nationale generelle tilladelser har således til formål at minimere de administrative byrder for erhvervslivet.

Som udgangspunkt vil lovforslaget ikke påvirke varernes frie bevægelighed på det indre marked, idet det generelle tilladelseskrav til eksport af produkter, som er opført på den nationale kontrolliste, kun vil gælde ved eksport ud af Unionen. Som beskrevet i pkt. 3.1.2 vil der dog i ganske særlige tilfælde også kunne stilles krav om forudgående tilladelse ved overførsel internt i EU af produkter, som er opført på den nationale kontrolliste, når eksportøren eller den kompetente myndighed er bekendt med, at de pågældende produkters endelige bestemmelsessted ligger uden for Unionens toldområde.

Med de foreslåede ændringer af straffebestemmelserne i lovens § 2, stk. 3, og § 2, stk. 7, sikres desuden, at Danmark lever op til sin forpligtelse efter dual-use-forordningens artikel 25, stk. 1, hvorefter hver medlemsstat træffer passende foranstaltninger til at sikre, at forordningens bestemmelser anvendes korrekt, herunder ved at gennemføre effektive sanktioner for overtrædelse af forordningens bestemmelser.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. februar 2024 til den 26. marts 2024 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danish Export Association, Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO), Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Institut for Internationale Studier, Dansk Institut for Menneskerettigheder, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Speditører, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Finans Danmark, Finansforbundet, Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Landbrug og Fødevarer, OXFAM IBIS, Rigsombuddet på Færøerne, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsrevisionen og SMVdanmark.

11. Sammenfattende skema
 
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Lovforslaget forventes at medføre begrænsede merudgifter på Erhvervsministeriets og Forsvarsministeriets område, som forventes at kunne holdes inden for eksisterende rammer
Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet mv.
Vurderes i forbindelse med den udmøntende bekendtgørelse
For så vidt angår den del af lovforslaget, som omhandler hjemmel til at vedtage en national kontrolliste, forventes det, at de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet vil være meget begrænsede, det vil sige under 4 mio. kr.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Vurderes i forbindelse med den udmøntende bekendtgørelse
For så vidt angår den del af lovforslaget, som omhandler hjemmel til at vedtage en national kontrolliste, forventes det, at de administrative konsekvenser for erhvervslivet vil være meget begrænsede, det vil sige under 4 mio. kr.
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Klimamæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget supplerer dual-use-forordningen, idet der med udgangspunkt i dual-use-forordningen artikel 9, stk. 1, indføres en national kontrolliste. Samtidig indføres nye straffebestemmelser i henhold til artikel 25, stk. 1, i dual-use-forordningen.
Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant omfang også gælder ved implementering af ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X)
Ja
X
Nej


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter eksportkontrollovens § 1, stk. 1, kan erhvervsministeren fastsætte bestemmelser, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af Den Europæiske Unions forordninger, der er vedtaget efter artikel 207 om ind-og udførsel i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (den fælles handelspolitik), og Rådets foranstaltninger, der er vedtaget efter artikel 215 om Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og som tager sigte på helt eller delvis at afbryde eller indskrænke de økonomiske forbindelser med et eller flere tredjelande. § 1, stk. 1, er bl.a. anvendt til, i udførselsbekendtgørelsen at udmønte bestemmelserne om kontrolforanstaltninger i dual-use-forordningens artikel 27 og 28, herunder adgang til kontrolbesøg.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 6, i § 1, hvorefter erhvervsministeren kan fastsætte regler om forbud og krav om tilladelse til eksport og overførsel inden for EU af produkter med dobbelt anvendelse, som ikke er omfattet af de i stk. 1 nævnte forordninger ved at fastsætte regler om en kontrolliste med de produkter med dobbelt anvendelse, der skal omfattes af forbud eller krav om tilladelse.

Det foreslåede vil indebære, at erhvervsministeren får bemyndigelse til i en bekendtgørelse at fastsætte forbud eller krav om tilladelse til eksport og overførsel inden for Unionen af en række specifikke produkter med dobbelt anvendelse, som ikke er opført på EU's kontrolliste, samt i et bilag til bekendtgørelsen at fastlægge en kontrolliste med konkrete produkter, der skal underlægges forbud eller krav om tilladelse til eksport og overførsel. Dermed sikres det, at sådanne produkter, på samme måde, som de produkter med dobbelt anvendelse, der er opført på EU's kontrolliste, jf. artikel 3, stk. 1, i dual-use-forordningen, ikke anvendes til "kritiske formål", dvs. til fare for den offentlige sikkerhed, jf. forordningens artikel 9, stk. 1.

Med bestemmelsen vil der således i et bilag til bekendtgørelsen kunne fastsættes en national kontrolliste, der oplister de produkter, som der i de internationale eksportkontrolregimer er opnået bred enighed om at underlægge kontrol, men hvor det af politiske årsager ikke har været muligt at gennemføre kontrollen med produkterne i EU-landene via EU's fælles kontrolliste. Der er alene tale om en midlertidig ordning, indtil kontrol med produkterne kan vedtages efter den normale procedure i regimerne, og produkterne derefter kan tilføjes til EU's fælles kontrolliste.

På nuværende tidspunkt er der identificeret fem konkrete produkter, som det foreslås at underlægge den nye nationale kontrol. Det drejer sig primært om kvantecomputere og produktionsudstyr til halvledere/mikrochips, hvor EU-landene for disse produkters vedkommende foruden helt lovlige anvendelser af produkterne også har identificeret mulige kritiske anvendelser. Det kan dog på et senere tidspunkt blive aktuelt at tilføje flere specifikke produkter til den nationale kontrolliste, hvis der i de respektive internationale eksportkontrolregimer på tilsvarende måde opnås enighed herom, men hvor det af politiske årsager heller ikke for disse produkter vil være muligt at gennemføre kontrollen i EU-landene via EU's fælles kontrolliste. Tilsvarende kan det blive aktuelt at fjerne produkter fra den nationale kontrolliste, hvis der på et tidspunkt i de internationale eksportkontrolregimer opnås fuld enighed om at underlægge de pågældende produkter kontrol, og kontrollen med produkterne derefter bliver gennemført i EU via den fælles kontrolliste.

Erhvervsstyrelsen, som i henhold til delegationsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 613 af 25. juni 2003 om henlæggelse af visse beføjelser til Erhvervs- og Boligstyrelsen) administrerer eksportkontrolreglerne og træffer afgørelser på området, vil som følge af den foreslåede bestemmelse få mulighed for at stille krav om tilladelse til eksport eller forbud mod at eksportere de specifikke produkter med dobbelt anvendelse, som er opført på den nationale kontrolliste. Erhvervsstyrelsen vil desuden få mulighed for at stille krav om tilladelse til overførsel inden for Unionen af produkter på den nationale kontrolliste på de betingelser, som er angivet i artikel 11, stk. 2, i dual-use-forordningen. Det betyder, at Erhvervsstyrelsen vil kunne kræve tilladelse til overførsel inden for Unionen, 1) når eksportøren eller Erhvervsstyrelsen på tidspunktet for overførslen er bekendt med, at produktets endelige bestemmelsessted ligger uden for EU's toldområde, samt 2) når eksporten af produktet til det endelige bestemmelsessted er underlagt krav om tilladelse i henhold til dual-use-forordningen artikel 3, 4, 5, 9 eller 10 i den medlemsstat, fra hvilken produktet skal overføres, og en sådan eksport direkte fra dens område ikke er tilladt i henhold til en generel tilladelse eller en global tilladelse, og 3) når produktet ikke er bestemt til at undergå nogen bearbejdning eller forarbejdning i den medlemsstat, som produktet skal overføres til.

Samtidig vil der i bekendtgørelsen kunne fastsættes mulighed for, at Erhvervsstyrelsen kan udstede generelle nationale eksporttilladelser til eksportører af de produkter med dobbelt anvendelse, der er opført på den nationale kontrolliste. Disse generelle tilladelser skal sikre, at erhvervslivet ikke unødvendigt pålægges administrative byrder.

De generelle nationale tilladelser vil således i praksis eksempelvis kunne udstedes til virksomheder, som eksporterer produkter på den nationale kontrolliste til nærtstående lande, så der ved eksport til disse lande ikke skal søges om individuelle eksporttilladelser ved hver enkelt eksport. De generelle nationale eksporttilladelser, som fremgår af dual-use-forordningens artikel 12, stk. 1, litra c, vil dermed også være på linje med EU's generelle eksporttilladelser, som fremgår af dual-use-forordningens artikel 12, stk. 1, litra d, jf. bilag II i forordningen og § 6, i udførselsbekendtgørelsen. På den måde vil der gælde samme muligheder for lempeligere tilladelser for eksportører af produkter, som er opført på den nationale kontrolliste, og for eksportører af produkter, som er opført på EU's kontrolliste. Administrationen af den nye kontrolordning med produkter med dobbelt anvendelse på den nationale kontrolliste vil skulle ske på samme betingelser, som dem, der gælder for produkter opført på EU's kontrolliste, og som fremgår af dual-use-forordningens artikel 12, og udførselsbekendtgørelsens §§ 5 og 6. Endvidere skal der ved administrationen af de generelle nationale eksporttilladelser tages hensyn til de forhold, som fremgår af artikel 12, stk. 6, i dual-use-forordningen. Dette indebærer, at a) de generelle nationale eksporttilladelser, ikke kan omfatte produkter, der er opført på listen i pkt. I, i bilag II til forordningen, at b) tilladelserne skal fastlægges i medfør af national ret eller praksis, og at de kan anvendes af alle eksportører, der har hjemsted eller er hjemmehørende i den medlemsstat, der udsteder disse tilladelser, hvis de opfylder kravene i forordningen og i den supplerende nationale lovgivning og at c) de generelle nationale tilladelser ikke må anvendes, hvis eksportøren af den kompetente myndighed er blevet underrettet om, at de pågældende produkter helt eller delvis er eller kan være bestemt til en af de anvendelser, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, eller hvis eksportøren har kendskab til, at produkterne er bestemt til sådan anvendelse. Generelle nationale eksporttilladelser kan i øvrigt finde anvendelse på produkter og bestemmelsessteder, der er opført i forordningens bilag II, pkt. A-H.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den valgfrie mulighed i dual-use-forordningens artikel 9, stk. 1, hvorefter en medlemsstat af hensyn til den offentlige sikkerhed, herunder forebyggelse af terrorhandlinger eller menneskerettigheder, kan forbyde eller kræve tilladelse til eksport af produkter med dobbelt anvendelse, der ikke er opført på EU's kontrolliste, samt muligheden i bestemmelsens stk. 2 for, at foranstaltningen består i at opstille en national kontrolliste, udnyttes i dansk ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Eksportkontrollovens § 2 indeholder en række straffebestemmelser for overtrædelse af de forordninger, som erhvervsministeren efter § 1, stk. 1, kan fastsætte de nødvendige bestemmelser for anvendelsen af her i landet.

Det følger af eksportkontrollovens § 2, stk. 3, at den, der foretager handlinger i strid med bestemmelser, der er indeholdt i eller udstedt i medfør af Den Europæiske Unions forordninger efter artikel 207 om ind- og udførsel i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, uden at være i besiddelse af en tilladelse, som kræves i henhold til disse retsakter, straffes med bøde.

Det fremgår desuden af eksportkontrollovens § 2, stk. 5, at vedrører det strafbare forhold i stk. 1-4 en overtrædelse af reglerne om kontrol med udførslen af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse, der kan anvendes til såvel civile som militære formål, kan straffen stige til 2 års fængsel.

Det foreslås i § 2, stk. 3, at indsætte et nyt pkt. 2, hvorefter det samme gælder den, der overtræder bestemmelser, der er fastsat i medfør af § 1, stk. 6, så samme straffebestemmelser gælder den, der overtræder bestemmelser, der er fastsat efter den foreslåede § 1, stk. 6.

Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at der fastsættes straffebestemmelser for overtrædelser af de bestemmelser om national kontrol med produkter med dobbelt anvendelse, som ikke er opført på EU's kontrolliste, som erhvervsministeren får hjemmel til at udstede efter den foreslåede § 1, stk. 6. Forslaget vil samtidig indebære, at der fastsættes samme strafferamme for overtrædelse af disse bestemmelser, som den strafferamme, der gælder for overtrædelse af bestemmelserne om kontrol med produkter med dobbelt anvendelse i dual-use-forordningen, dvs. bøde eller fængsel i 2 år.

Det følger af § 4 i udførselsbekendtgørelsen, at ansvaret for en udførsel, overførsel eller mæglervirksomhed på dual-use-området påhviler eksportøren eller mægleren, som defineret i artikel 2, nr. 3 og 6 (nr. 6 er nu nr. 8 i dual-use-forordningen). Ansvarssubjektet for overtrædelse af den foreslåede § 1, stk. 6, er dermed eksportøren eller mægleren.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af eksportkontrolloven § 2, stk. 6, at med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt uden tilladelse fra erhvervsministeren eksporterer et produkt med dobbelt anvendelse, som ikke er opført på listen i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en EU-ordning for kontrol med eksport, mæglervirksomhed, teknisk bistand, transit og overførsel i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse, når det pågældende produkt helt eller delvis er eller kan være bestemt til anvendelse i forbindelse med udvikling, fremstilling, håndtering, anvendelse, vedligeholdelse, oplagring, sporing, identificering eller spredning af kemiske, biologiske eller nukleare våben eller andre nukleare sprænglegemer eller til udvikling, fremstilling, vedligeholdelse eller oplagring af missiler, der kan fremføre sådanne våben.

Straffebestemmelsen i § 2, stk. 6, vedrører således groft uagtsomme overtrædelser af den såkaldte catch-all-bestemmelse vedr. masseødelæggelsesvåben, jf. artikel 4, stk. 1, litra a, i dual-use-forordningen, jf. pkt. 3.2.1.2 i de almindelige bemærkninger. På nuværende tidspunkt findes der imidlertid ikke en tilsvarende straffebestemmelse for groft uagtsomme overtrædelser af catch-all-bestemmelsen vedrørende militær endelig anvendelse i et land, som er genstand for en våbenembargo, jf. artikel 4, stk. 1, litra b, i dual-use-forordningen.

Det foreslås i et nyt stk. 7, i § 2, at indsætte en bestemmelse om, at med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt uden tilladelse fra erhvervsministeren eksporterer et produkt med dobbelt anvendelse, som ikke er opført på listen i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en EU-ordning for kontrol med eksport, mæglervirksomhed, teknisk bistand, transit og overførsel i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse, når det pågældende produkt helt eller delvis er eller kan være bestemt til militær endelig anvendelse, hvis køberlandet eller bestemmelseslandet er genstand for en våbenembargo.

Det fremgår af dual-use-forordningens artikel 4, stk. 1, litra b, at ved militær endelig anvendelse forstås i) inkorporering i militære produkter, der er opført på medlemsstaternes militære liste, ii) anvendelse af fremstillings-, afprøvnings- eller analyseudstyr og komponenter hertil til udvikling, fremstilling eller vedligeholdelse af militære produkter, der er opført på medlemsstaternes militære liste, eller iii) anvendelse af ufærdige produkter på et anlæg til fremstilling af militære produkter, der er opført på medlemsstaternes militære liste.

Den foreslåede § 2, stk. 7, vil sikre, at danske eksportører, der forsætligt eller groft uagtsomt, uden tilladelse fra erhvervsministeren, eksporterer produkter med dobbelt anvendelse, som ikke er opført på EU's kontrolliste, men som helt eller delvis er eller kan være bestemt til anvendelse i forbindelse med militær endelig anvendelse i et land, som er underlagt en våbenembargo, kan straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år på samme måde som eksportører, der forsætligt eller groft uagtsomt eksporterer produkter, som ikke er opført på EU's kontrolliste, når produkterne helt eller delvis kan være bestemt til anvendelse i forbindelse med masseødelæggelsesvåben.

Den foreslåede bestemmelse vil samtidig indebære, at dual-use-forordningens artikel 4, stk. 3, som tidligere i eksportkontrollovens § 2, stk. 6, har været benyttet til også at strafbelægge groft uagtsomme overtrædelser af catch-all-bestemmelsen i dual-use-forordningens artikel 4, stk. 1, litra a, (anvendelse i forbindelse med masseødelæggelsesvåben), jf. Folketingstidende 2002-03, tillæg C, side 392-293, nu også udnyttes til at strafbelægge groft uagtsomme overtrædelser af artikel 4, stk. 1, litra b, (militær endelig anvendelse i et våbenembargoland). Dermed sikres det, at groft uagtsomme overtrædelser af dual-use-forordningens artikel 4, stk. 1, litra b, strafbelægges på samme måde som groft uagtsomme overtrædelser af artikel 4, stk. 1, litra a, så der er overensstemmelse mellem straffebestemmelserne for groft uagtsomme overtrædelser af de to catch-all-bestemmelser. Dermed sikres det, at ikke kun forsætlige, men også groft uagtsomme overtrædelser af artikel 4, stk. 1, litra b, kan straffes på samme måde som overtrædelser af artikel 4, stk. 1, litra a. Straffebestemmelserne for overtrædelse af de to bestemmelser bliver hermed identiske.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Eksportkontrollovens § 2, stk. 12, indeholder en bestemmelse om dansk straffemyndighed i relation til overtrædelse af kravet om tilladelse til levering af teknisk bistand i stk. 7, jf. artikel 8, stk. 1, i dual-use-forordningen.

Det foreslås, at henvisningen til stk. 7 i § 2, stk. 12, der bliver stk. 13, ændres til stk. 8.

Ændringen er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 3, hvor det foreslås at indsætte et nyt § 2, stk. 7, hvorved det nuværende stk. 7 herefter bliver stk. 8. Dermed sikres det, at henvisningen til bestemmelsen om overtrædelse af kravet om tilladelse til levering af teknisk bistand fortsat er korrekt.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2024.

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, da hovedloven ikke gælder for Færøerne og Grønland samt ikke indeholder anordningshjemmel.


Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
   
  
I lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 9. juni 2011, som ændret ved § 21 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, § 3 i lov nr. 1716 af 27. december 2018, lov nr. 1732 af 1. december 2020 og lov nr. 2305 af 8. december 2021, foretages følgende ændringer:
   
§ 1. ---
  
Stk. 1-5---
 
1. I § 1 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om forbud og krav om tilladelse til eksport og overførsel inden for EU af produkter med dobbelt anvendelse, som ikke er omfattet af de i stk. 1 nævnte forordninger ved at fastsætte regler om en kontrolliste med de produkter med dobbelt anvendelse, der skal omfattes af forbud eller krav om tilladelse.«
   
   
§ 2. ---
Stk. 1-2---
Stk. 3. Den, der foretager handlinger i strid med bestemmelser, der er indeholdt i eller udstedt i medfør af Den Europæiske Unionsforordninger efter artikel 207 om ind- og udførsel i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, uden at være i besiddelse af en tilladelse, som kræves i henhold til disse retsakter, straffes med bøde.
Stk. 4-6---
 
2. I § 2, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Det samme gælder den, der overtræder bestemmelser, der er fastsat i medfør af § 1, stk. 6.«
   
   
  
3. I § 2 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke: »Stk. 7. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt uden tilladelse fra erhvervsministeren eksporterer et produkt med dobbelt anvendelse, som ikke er opført på listen i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en EU-ordning for kontrol med eksport, mæglervirksomhed, teknisk bistand, transit og overførsel i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse, når det pågældende produkt helt eller delvis er eller kan være bestemt til militær endelig anvendelse, hvis køberlandet eller bestemmelseslandet er genstand for en våbenembargo.«
Stk. 7-13 bliver herefter stk. 8-14.
   
Stk. 12. Under dansk straffemyndighed hører overtrædelse af stk. 7, jf. artikel 8, stk. 1, om teknisk bistand i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en EU-ordning for kontrol med eksport, mæglervirksomhed, teknisk bistand, transit og overførsel i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse, hvis handlingen er foretaget af en person, der på gerningstidspunktet havde dansk indfødsret eller var bosat i den danske stat eller havde lignende fast ophold her i landet, selv om handlingen ikke er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet.
 
4. I § 2, stk. 12, der bliver stk. 13, ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.