Fremsat den 24. april 2024 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om anvendelsen af
visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske
forbindelser til tredjelande m.v.
(Bemyndigelse til at vedtage national
kontrol med eksport af visse produkter med dobbelt anvendelse og
indførelse af straffebestemmelser for ny national kontrol
samt eksport til våbenembargolande)
§ 1
I lov om anvendelsen af visse af Den
Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser
til tredjelande m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 9.
juni 2011, som ændret ved § 21 i lov nr. 1231 af 18.
december 2012, § 3 i lov nr. 1716 af 27. december 2018, lov
nr. 1732 af 1. december 2020 og lov nr. 2305 af 8. december 2021,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 1 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om forbud og krav om
tilladelse til eksport og overførsel inden for EU af
produkter med dobbelt anvendelse, som ikke er omfattet af de i stk.
1 nævnte forordninger ved at fastsætte regler om en
kontrolliste med de produkter med dobbelt anvendelse, der skal
omfattes af forbud eller krav om tilladelse.«
2. I
§ 2, stk. 3, indsættes som
2. pkt.:
»Det samme gælder den, der
overtræder bestemmelser, der er fastsat i medfør af
§ 1, stk. 6.«
3. I
§ 2 indsættes efter stk. 6
som nyt stykke:
»Stk. 7.
Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den,
der forsætligt eller groft uagtsomt uden tilladelse fra
erhvervsministeren eksporterer et produkt med dobbelt anvendelse,
som ikke er opført på listen i bilag I til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en EU-ordning for
kontrol med eksport, mæglervirksomhed, teknisk bistand,
transit og overførsel i forbindelse med produkter med
dobbelt anvendelse, når det pågældende produkt
helt eller delvist er eller kan være bestemt til
militær endelig anvendelse, hvis køberlandet eller
bestemmelseslandet er genstand for en
våbenembargo.«
Stk. 7-13 bliver herefter stk. 8-14.
4. I
§ 2, stk. 12, der bliver stk. 13,
ændres »stk. 7« til:
»stk. 8«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. | Indledning | 2. | Lovforslagets baggrund | 3. | Lovforslagets hovedpunkter | | 3.1. | Bemyndigelse til at vedtage national
kontrol | | | 3.1.1. | Gældende ret | | | 3.1.2. | Erhvervsministeriets overvejelser | | | 3.1.3. | Den foreslåede ordning | | 3.2. | Indførelse af straffebestemmelser
for overtrædelse af catch-all-bestemmelsen i
dual-use-forordningens artikel 4 | | | 3.2.1. | Gældende ret | | | 3.2.2. | Erhvervsministeriets overvejelser | | | 3.2.3. | Den foreslåede ordning | 4. | Økonomiske- og
implementeringskonsekvenser for det offentlige | 5. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 6. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 7. | Klimamæssige konsekvenser | 8. | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | 9. | Forholdet til EU-retten | 10. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | 11. | Sammenfattende skema |
|
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at styrke
dansk kontrol med produkter og teknologier med dobbelt anvendelse,
dvs. produkter og teknologier, som kan anvendes til civile
såvel som militære formål
(»dual-use«), ved at give erhvervsministeren
bemyndigelse til at indføre en national kontrolliste med
produkter med dobbelt anvendelse, som dermed underlægges
tilladelseskrav ved eksport ud af EU. Behovet for at indføre
national kontrol skyldes de nuværende udfordringer i de
multilaterale eksportkontrolregimer, der normalt fastlægger
listen over kontrollerede produkter med dobbelt anvendelse, som
Danmark gennem sit EU-medlemskab er forpligtet til at følge.
Udfordringerne i de multilaterale eksportkontrolregimer skyldes
ikke mindst de geo- og sikkerhedspolitiske spændinger koblet
med medlemssammensætningen i de respektive regimer, hvilket
de facto har medført, at bestemmelser om kontrol med nye,
følsomme teknologier og produkter ikke vedtages i de
internationale regimer og dermed ikke overføres til kontrol
i EU-regi/blandt EU-landene.
2. Lovforslagets
baggrund
Det overordnede formål med det
internationale samarbejde om eksportkontrol er at sikre, at eksport
af produkter med dobbelt anvendelse ikke medvirker til udvikling
eller spredning af masseødelæggelsesvåben.
Samarbejdet skal ligeledes forhindre, at der sker eksport af
produkter, der helt eller delvis vil skulle anvendes militært
af lande, der udgør en risiko for den internationale
sikkerhed og stabilitet. Dette lovforslag skal ses i lyset af den
geo- og sikkerhedspolitiske situation, der er opstået,
særligt efter Ruslands ulovlige invasion af Ukraine. Normalt
vedtages ny kontrol af produkter med dobbelt anvendelse gennem
konsensusbeslutninger om produktlister i fire multilaterale
eksportkontrolregimer: Wassenaar Arrangementet,
Missilteknologiregimet, Gruppen af Nukleare Leverandører og
Australiengruppen. De fire eksportkontrolregimers fastlagte
produktkontrollister gennemføres herefter direkte af EU via
en sammenstilling af listerne. Den fælles EU-kontrolliste
gælder i alle EU-lande, herunder i Danmark. I de seneste
år, og særligt efter Ruslands ulovlige invasion af
Ukraine, er aktiviteten og antallet af vedtagne forslag i regimerne
dog stagneret. Regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske
strategi har bl.a. som mål, at Danmark skal styrke evnen til
effektivt at tage hånd om det nye trusselsbillede. Med
udgangspunkt heri har dette lovforslag til formål at sikre
dansk kontrol med kritisk teknologi med dobbelt anvendelse. Det
skal sikres ved at sørge for, at der i Danmark kan
gennemføres kontrol med produkter med dobbelt anvendelse,
som det store flertal af regimernes medlemslande lægger
vægt på at kontrollere. Arbejdet i de multilaterale
eksportkontrolregimer er fortsat vigtigt, men suppleres med
lovforslaget nu af national lovgivning, så Danmark fortsat
kan leve op til sine internationale forpligtelser om ikke-spredning
og dermed bidrage til at sikre fred og stabilitet i verden.
3. Lovforslagets
hovedpunkter
3.1. Bemyndigelse til
at vedtage national kontrol
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1. Den danske
eksportkontrollov og
udførselsbekendtgørelsen
De nationale regler for eksportkontrol med
produkter med dobbelt anvendelse følger af lov om
anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om
økonomiske forbindelser til tredjelande m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 635 af 9. juni 2011 med senere
ændringer (eksportkontrolloven) og de tilhørende
bekendtgørelser, herunder særligt
bekendtgørelse nr. 712 af 5. juli 2019 om kontrol med
udførsel mv. af produkter og teknologi med dobbelt
anvendelse ("dual-use") og kontrol med ydelse af teknisk bistand
(udførselsbekendtgørelsen). Disse nationale regler
supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
821/2021 af 20. maj 2021 om en EU-ordning for kontrol med eksport,
mæglervirksomhed, teknisk bistand, transit og
overførsel i forbindelse med produkter med dobbelt
anvendelse (herefter dual-use-forordningen), som beskrevet i pkt.
3.1.1.2. Eksportkontrolloven indeholder i § 1, stk. 1, en
generel bemyndigelse for erhvervsministeren til at fastsætte
bestemmelser om gennemførelse af EU's fælles
handelspolitik og er bl.a. blevet benyttet til at fastsætte
administrative bestemmelser og straffebestemmelser.
3.1.1.2. Det
fælles EU-retsgrundlag for eksportkontrol med produkter med
dobbelt anvendelse (dual-use-produkter)
Eksportkontrol med produkter med dobbelt
anvendelse bygger på et internationalt samarbejde i fire
internationale eksportkontrolregimer: Wassenaar Arrangementet,
Missilteknologiregimet, Gruppen af Nukleare Leverandører og
Australiengruppen. Formålet med samarbejdet er at sikre, at
eksport af produkter med dobbelt anvendelse ikke medvirker til
udvikling eller spredning af
masseødelæggelsesvåben. Samarbejdet har
ligeledes til formål at forhindre, at der sker eksport af
produkter, der helt eller delvis vil skulle anvendes militært
af lande, der udgør en risiko for den internationale
sikkerhed og stabilitet.
Inden for EU er det internationale
eksportkontrolsamarbejde formaliseret og forankret i
dual-use-forordningen. Dual-use-forordningen fastlægger
bl.a., hvilke produkter med dobbelt anvendelse, der er underlagt
eksportkontrol, idet forordningens bilag I, den såkaldte
"kontrolliste", oplister de produkter samt den teknologi og
software, der kræves eksporttilladelse til.
I dual-use-forordningen er der fastsat
mulighed for en række nationale udvidelser af den
fælles kontrol med eksport af produkter med dobbelt
anvendelse, som de enkelte medlemslande frivilligt kan vedtage i
deres nationale lovgivning. Det fremgår således af
artikel 9, stk. 1, i dual-use-forordningen, at en medlemsstat af
hensyn til den offentlige sikkerhed kan forbyde eller kræve
tilladelse til eksport af produkter med dobbelt anvendelse, der
ikke er opført på listen i bilag I. I henhold til
artikel 9, stk. 2, kan de nationale foranstaltninger bestå i
at opstille en national kontrolliste.
Samtidig giver dual-use-forordningens artikel
11, stk. 2, mulighed for, at en medlemsstat kan kræve
tilladelse til overførsel af produkter med dobbelt
anvendelse, som ikke er opført på den fælles
europæiske kontrolliste, til andre EU-lande. Det gælder
bl.a., hvis der er viden om, at det endelige bestemmelsessted for
produkter ligger uden for Unionens toldområde. Med artikel
11, stk. 2, kan det sikres, at danske virksomheder ikke eksporterer
produkter med dobbelt anvendelse, som er underlagt et nationalt
tilladelseskrav i Danmark, ud af Unionen via andre EU-lande, som
ikke har samme nationale tilladelseskrav.
I dual-use-forordningens artikel 12, stk. 1,
er det desuden fastsat, hvilke typer eksporttilladelser, der kan
udstedes af de nationale myndigheder. Forordningen indeholder
heriblandt muligheden for at udstede generelle nationale
eksporttilladelser. En sådan generel national tilladelse skal
være i overensstemmelse med vilkårene i
dual-use-forordningens artikel 12, stk. 6, og skal fastsættes
i national lovgivning.
3.1.1.3. Andre
landes lovgivning på området
Som beskrevet i pkt. 3.1.1.2 indeholder
dual-use-forordningen mulighed for, at medlemslandene kan
indføre supplerende nationale kontrolbestemmelser.
Flere EU-lande har indført hjemmel i
national lovgivning til at vedtage nationale kontrollister eller
mulighed for at kontrollere specifikke eksporter af produkter, som
ikke er opført på EU's kontrolliste med begrundelse i
offentlig sikkerhed, terrorforebyggelse eller beskyttelse af
menneskerettigheder. Det drejer sig om Bulgarien, Tjekkiet,
Tyskland, Spanien, Irland, Frankrig, Letland, Luxembourg,
Nederlandene, Østrig og Rumænien. Der har fra dansk
side ikke tidligere været identificeret et behov for at
vedtage national kontrol. Det skyldes, at de eksisterende
mekanismer i eksportkontrolregimerne tidligere har fungeret
tilfredsstillende, så nye kritiske produkter løbende
blev tilføjet til EU's kontrolliste.
Tyskland, Frankrig, Letland, Nederlandene og
Spanien har valgt at indføre en national kontrolliste som
supplement til den fælles europæiske kontrolliste. De
fleste af disse nationale kontrollister, herunder Frankrigs,
Tysklands og Letlands, er på nuværende tidspunkt i
høj grad tilpasset den hjemlige industri og indeholder alene
få og meget specifikke produkter, såsom helikopterdele
og tåregas.
Spanien har vedtaget en national kontrolliste,
som trådte i kraft d. 7. juni 2023. Den nationale spanske
kontrolliste gælder visse af de teknologier og produkter, som
det ikke har været muligt at opnå enighed om i de
multilaterale eksportkontrolregimer. Det gælder bl.a.
kvantecomputere og dertil hørende komponenter, teknologi til
udvikling af integrerede kredsløb samt teknologi til 3D
print. Teknologierne er udvalgt på baggrund af
risikoanalyser.
I juni 2023 vedtog Nederlandene national
kontrol med højteknologisk halvleder-teknologi, som
særligt produceres i Nederlandene.
Herudover forventes det, at flere EU-lande i
den nærmeste fremtid vil indføre national kontrol med
kritisk teknologi som følge af udfordringerne i de
multilaterale eksportkontrolregimer.
3.1.2.
Erhvervsministeriets overvejelser
På nuværende tidspunkt opdateres
EU's kontrolliste ikke med samme hastighed, som teknologien
udvikles. Som nævnt skyldes dette blandt andet
medlemssammensætningen i de multilaterale
eksportkontrolregimer, hvor vedtagelse af kontrol med produkter med
dobbelt anvendelse normalt sker. Medlemssammensætningen
varierer på tværs af regimerne, og spænder bredt
fra EU-landene til lande som Rusland og Kina. I regimerne vedtages
beslutninger om hvilke produkter, der skal underlægges
kontrol, ved konsensus, hvilket kun i få tilfælde har
været muligt at opnå de senere år.
På denne baggrund vurderer
Erhvervsministeriet, at det nu er nødvendigt med supplerende
nationale mekanismer, så højteknologiske produkter med
dobbelt anvendelse fortsat kan underlægges kontrol.
Udfordringen med manglende kontrol af kritisk teknologi er
særlig stor i eksportkontrolregimet Wassenaar Arrangementet
hvor antallet af tekniske forslag de seneste år er steget,
mens antallet af vedtagne forslag er faldet markant. Dette skyldes
blandt andet, at vedtagelsen af tekniske forslag blokeres af rent
politiske årsager. Problemstillingen med den manglende
kontrol er blevet drøftet i forskellige landekredse,
herunder med EU's medlemslandes eksperter på
eksportkontrolområdet. Her er en midlertidig løsning
blevet præsenteret, hvor de enkelte medlemmer af
eksportkontrolregimerne nationalt kan kontrolbelægge de
produkter, som der i regimerne er enighed om at kontrollere, men
hvor vedtagelsen blokeres af politiske årsager. Dette
må anses som en midlertidig løsning, indtil kontrol
med produkterne kan vedtages efter den normale procedure i
regimerne, og produkterne derefter kan tilføjes til EU's
fælles kontrolliste. På nuværende tidspunkt er
der identificeret fem konkrete tekniske forslag, hvortil der er
bred enighed om kontrol på det tekniske niveau, men som
blokeres af politiske årsager. De fem tekniske forslag
omhandler primært kvantecomputere og produktionsudstyr til
halvledere/mikrochips.
Som beskrevet i pkt. 3.1.1.2 giver
dual-use-forordningens artikel 11, stk. 2, mulighed for også
at forbyde eller stille krav om tilladelse ved overførsel
fra Danmark til andre EU-lande, bl.a. når eksportøren
eller den kompetente myndighed er bekendt med, at de
pågældende produkters endelige bestemmelsessted ligger
uden for Unionens toldområde. Denne bestemmelse vil
være nødvendig at anvende i samspil med en national
kontrolliste for at undgå evt. omgåelse af de danske
eksportkontrolregler.
3.1.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at der i
eksportkontrollovens § 1, stk. 6, indføres en
bemyndigelse for erhvervsministeren til at forbyde og
fastsætte krav om tilladelse til eksport og overførsel
af produkter, som ikke er opført på EU's kontrolliste,
hvorved der vil kunne fastsættes regler om en national
kontrolliste. Der er tale om en midlertidig ordning, indtil kontrol
med produkterne kan vedtages efter den normale procedure i
regimerne, og produkterne derefter kan tilføjes til EU's
fælles kontrolliste.
Erhvervsstyrelsen, som i henhold til
delegationsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 613 af
25. juni 2003 om henlæggelse af visse beføjelser til
Erhvervs- og Boligstyrelsen) administrerer eksportkontrolreglerne
og træffer afgørelser på området, vil
parallelt med lovforslaget ændre
udførselsbekendtgørelsen, (bekendtgørelse nr.
712 af 5. juli 2019 om kontrol med udførsel m.v. af
produkter og teknologi med dobbelt anvendelse ("dual-use") og
kontrol med ydelse af teknisk bistand), så det i
bekendtgørelsen fastlægges hvilke produkter, der
underlægges krav om tilladelse til eksport eller
overførsel, samt i hvilke tilfælde, kravet om
tilladelse gælder. Det vil således fremgå af
bekendtgørelsen, hvornår en virksomhed vil skulle
søge om tilladelse til eksport eller overførsel. Den
nationale kontrolliste, som vil skulle fremgå af et bilag til
udførselsbekendtgørelsen, vil udelukkende indeholde
produkter, som hovedparten af medlemslandene i de multilaterale
eksportkontrolregimer er blevet enige om at kontrolbelægge.
Det vil sige forslag, som er støttet af langt de fleste
medlemmer af regimet, men alligevel blokeres af politiske
årsager og derfor ikke kan vedtages og opføres
på de multilaterale kontrollister, og herefter gennem EU's
kontrolliste få direkte virkning i Danmark. Produkterne er
således alle blevet foreslået kontrolbelagt i de
relevante fora på grund af konkrete risici for deres
potentielle uønskede militære anvendelser.
Erhvervsstyrelsen skal således ikke på eget initiativ
kunne udvælge og tilføje produkter til den
foreslåede nationale kontrolliste, men alene kunne
opføre og tilføje produkter, hvor der i de respektive
multilaterale eksportkontrolregimer er opnået bred enighed om
at kontrolbelægge produkterne. Såfremt der fra dansk
side måtte være ønske om at kontrolbelægge
specifikke produkter, vil proceduren således fremover
være den samme som hidtil. Det vil sige gennem forhandlinger
i de multilaterale eksportkontrolregimer.
Det forudsættes, at den nationale
kontrolliste opdateres én gang årligt hvis relevant,
og hvis muligt samtidigt med den årlige opdatering af EU's
fælles kontrolliste.
Med den foreslåede ændring vil der
samtidig blive introduceret en række generelle nationale
tilladelser. Disse generelle nationale tilladelser skal sikre, at
erhvervslivet ikke unødvendigt pålægges
administrative byrder. De nationale generelle tilladelser vil
således i praksis eksempelvis gælde for eksport til
visse nærtstående lande, så der ikke ved hver
eksport til disse lande skal søges om individuelle
eksporttilladelser. En oversigt over de nationale generelle
tilladelser vil fremgå af et bilag til
udførselsbekendtgørelsen. De nationale generelle
tilladelser vil i øvrigt svare til EU's generelle
tilladelser, som beskrives i bilag II til dual-use-forordningen.
På den måde vil de samme vilkår gælde for
eksportører af produkter på den nationale
kontrolliste, som dem, der gælder for eksportører af
produkter på EU's fælles kontrolliste. Hermed
understreges det også, at den nationale kontrolliste skal ses
som en supplerende mekanisme til at kontrollere produkter, som
normalt ville være underlagt kontrol via EU's kontrolliste.
Der skal således gælde helt samme vilkår ved
eksport af produkter på såvel EU's kontrolliste som den
nationale kontrolliste.
Som følge heraf foreslås det
også, at de samme straffebestemmelser bør gælde
ved overtrædelse af de nationale bestemmelser om
eksportkontrol, som foreslået i § 1, stk. 6, som
tilfældet er i dag for overtrædelser vedr. EU's
kontrolliste, som fremgår af eksportkontrollovens § 2,
stk. 3 og 5.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse
i § 1, stk. 6, indebærer også hjemmel for
erhvervsministeren til at fastlægge, at produkter, som er
opført på den nationale kontrolliste, skal udgå.
Det vil f.eks. være tilfældet, hvis produkterne gennem
de normale mekanismer i eksportkontrolregimerne og EU bliver
tilføjet til EU's fælles kontrolliste. I disse
tilfælde vil produkterne straks skulle udgå af den
nationale kontrolliste, så regler i bekendtgørelsen,
der fastsættes i medfør af § 1, stk. 6, ikke
indeholder krav om tilladelse til produkter, som også er
opført på kontrollisten i dual-use-forordningen.
Med den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse i § 1, stk. 6, vil der desuden
være hjemmel til i udførelsesbekendtgørelsen at
fastsætte, i hvilke tilfælde der vil være krav om
eksporttilladelse. Som udgangspunkt vil kravet gælde ved
eksport af de nationalt kontrollerede produkter, når
produkterne eksporteres ud af Unionen. Dog vil der i visse
tilfælde også være krav om tilladelse til
overførsel inden for Unionen. Det gælder nærmere
bestemt, når eksporterne opfylder de kriterier, som
fremgår af dual-use-forordningens artikel 11, stk. 2.
3.2. Indførelse
af straffebestemmelser for overtrædelse af
catch-all-bestemmelsen i dual-use-forordningens artikel
4
3.2.1.
Gældende ret
3.2.1.1 Den danske eksportkontrollov og
udførselsbekendtgørelsen
Det fremgår af § 2, stk. 6, i
eksportkontrolloven, at den, der forsætligt eller groft
uagtsomt, uden tilladelse fra Erhvervsstyrelsen, eksporterer et
produkt med dobbelt anvendelse, som ikke er opført på
kontrollisten i bilag I til EU's dual-use-forordning, når det
pågældende produkt helt eller delvis er eller kan
være bestemt til anvendelse i forbindelse med
masseødelæggelsesvåben, straffes med bøde
eller fængsel indtil 2 år. Denne straffebestemmelse
vedrører således den såkaldte
"catch-all-bestemmelse" vedrørende
masseødelæggelsesvåben, jf. artikel 4, stk. 1,
litra a, i dual-use-forordningen, som er beskrevet i pkt. 3.2.1.2.
På nuværende tidspunkt findes der ikke en tilsvarende
straffebestemmelse for groft uagtsomme overtrædelser af
artikel 4, stk. 1, litra b, i dual-use-forordningen.
3.2.1.2 Det fælles EU-retsgrundlag for
eksportkontrol med produkter med dobbelt anvendelse
(dual-use-produkter)
Som beskrevet under pkt. 3.1.1.2, stiller
dual-use-forordningen krav om tilladelse til eksport af produkter
med dobbelt anvendelse, som er opført i kontrollisten i
bilag I til forordningen. Det fremgår desuden af
dual-use-forordningens artikel 4, at der kræves tilladelse
til eksport af produkter med dobbelt anvendelse, som ikke er
opført i kontrollisten, hvis eksportøren af den
kompetente myndighed (i Danmark Erhvervsstyrelsen) er blevet gjort
bekendt med, at produktet helt eller delvis er eller kan være
bestemt til anvendelse i forbindelse med
masseødelæggelsesvåben eller militær
endelig anvendelse i et land, der er omfattet af en
våbenembargo. Derudover er der krav om orientering af den
kompetente myndighed (Erhvervsstyrelsen), hvis en eksportør
selv har kendskab til, at en eksport af ikke-listede produkter med
dobbelt anvendelse helt eller delvis er bestemt til en af de
ovennævnte anvendelser. Erhvervsstyrelsen afgør
herefter, om det er hensigtsmæssigt at kræve tilladelse
til den pågældende eksport. Bestemmelserne i artikel 4
kaldes typisk catch-all-bestemmelserne, idet kontrollen skal
fungere som en ekstra sikkerhed for at forebygge eksport af
produkter, som ikke er opført på kontrollisten, men
som alligevel vil kunne anvendes til uønskede formål
uden for EU.
3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Som beskrevet i pkt. 3.2.1.1. findes der
på nuværende tidspunkt ikke samme straffebestemmelse
for groft uagtsomme overtrædelser af dual-use-forordningens
artikel 4, stk. 1, litra b, som tilfældet er for
overtrædelse af dual-use-forordningens artikel 4, stk. 1,
litra a. I henhold til artikel 25, stk. 1, i dual-use-forordningen,
påhviler det medlemsstaterne at fastsætte sanktioner i
tilfælde af overtrædelse af forordningens bestemmelser.
I lyset af dette finder Erhvervsministeriet det
hensigtsmæssigt at indføre straffebestemmelser for
overtrædelser af artikel 4, stk. 1, litra b. Det vurderes i
den forbindelse passende at anvende den samme strafferamme som den
strafferamme, der gælder for overtrædelser
dual-use-forordningens artikel 4, stk. 1, litra a, så
straffebestemmelserne for overtrædelse af de to
catch-all-bestemmelser er identiske.
3.2.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at der i
eksportkontrollovens § 2, indføres en ny
straffebestemmelse som et nyt stk. 7, for overtrædelse af
catch-all-bestemmelsen i dual-use-forordningens artikel 4, stk. 1,
litra b. Denne bestemmelse omhandler eksport af produkter med
dobbelt anvendelse, som ikke er opført på listen i
bilag I til dual-use-forordningen, når det
pågældende produkt helt eller delvis er eller kan
være bestemt til militær endelig anvendelse, hvis
køberlandet eller bestemmelseslandet er genstand for en
våbenembargo. Dual-use-forordningen fastslår endvidere
definitionen på militær endelig anvendelse som "i)
inkorporering i militære produkter, der er opført
på medlemsstaternes militære liste, ii) anvendelse af
fremstillings-, afprøvnings- eller analyseudstyr og
komponenter hertil til udvikling, fremstilling eller
vedligeholdelse af militære produkter, der er opført
på medlemsstaternes militære liste, eller iii)
anvendelse af ufærdige produkter på et anlæg til
fremstilling af militære produkter, der er opført
på medlemsstaternes militære liste. " Den
foreslåede § 2, stk. 7, vil medføre, at danske
eksportører, der forsætligt eller groft uagtsomt, uden
tilladelse fra Erhvervsstyrelsen, eksporterer produkter med dobbelt
anvendelse, som ikke er opført på kontrollisten, men
som helt eller delvis er eller kan være bestemt til
anvendelse i forbindelse med militær endelig anvendelse i et
land underlagt våbenembargo, kan straffes med bøde
eller fængsel indtil 2 år.
4. Økonomiske
konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget forventes at medføre
begrænsede merudgifter på Erhvervsministeriets
område, som forventes at kunne holdes inden for eksisterende
rammer.
Lovforslaget forventes endvidere at
medføre begrænsede merudgifter på
Forsvarsministeriets område, idet Forsvarsministeriets
Materiel- og Indkøbsstyrelse kan blive anmodet om at
assistere med tekniske input til udvikling og vedligeholdelse af en
national kontrolliste, samt ved eventuelle anmodninger om at
foretage tekniske vurderinger af konkrete produkter på
baggrund af denne kontrolliste.
De samlede økonomiske og
implementeringsmæssige konsekvenser ved indførelsen af
en bemyndigelse for erhvervsministeren til at forbyde og
fastsætte krav om tilladelse til eksport og overførsel
af produkter, som ikke er opført på EU' kontrolliste,
samt indførelsen af nye straffebestemmelser, forventes
således at være begrænsede.
Det bemærkes, at udgifter som
følge af EU-retsakter, der medfører statslige
merudgifter, skal holdes inden for eksisterende bevillinger, jf.
budgetvejledningens pkt. 2.4.1.
Lovforslaget vil ikke have økonomiske
konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for kommuner og
regioner.
Lovforslaget vurderes at overholde
principperne for digitaliseringsklar lovgivning.
5. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Selve lovforslaget forventes ikke at
medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet, men
lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af
bekendtgørelser, som indebærer administrative
konsekvenser for erhvervslivet, jf. det foreslåede § 1,
stk. 6, i lovforslagets § 1 nr. 1. Erhvervsstyrelsen vil
foretage en nærmere vurdering af de administrative
konsekvenser i forbindelse med den udmøntende
bekendtgørelse. Det forventes dog, at de økonomiske
og administrative konsekvenser ved lovforslaget vil være
meget begrænsede, det vil sige under 4 mio. kr. Årsagen
hertil er først og fremmest, at langt størstedelen af
den forventede eksport vil kunne ske under de foreslåede
nationale generelle tilladelser, som indebærer, at
eksportører ikke vil skulle ansøge om individuelle
tilladelser ved eksport til en række nærtstående
lande.
6. Administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative
konsekvenser for borgerne.
7. Klimamæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige
konsekvenser.
8. Miljø- og
naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og
naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til
EU-retten
Indførelsen af kontrol med produkter
opført på en national kontrolliste som foreslået
i § 1, stk. 6, er en valgfri mulighed for medlemsstaterne, som
er fastsat i dual-use-forordningens artikel 9. Der er således
tale om overimplementering af EU-lovgivning, jf. regeringens
overimplementeringsprincipper, idet det ikke er et krav for
medlemslandene at gå videre end den fælles
europæiske kontrol. Der er imidlertid tale om et tiltag, som
skal supplere de eksisterende mekanismer på området,
der på nuværende tidspunkt ikke fungerer som
tiltænkt, så der fortsat kan indføres kontrol
med ny og kritisk teknologi. Samtidig vurderes det umiddelbart, at
de økonomiske og administrative konsekvenser ved
lovforslaget er begrænsede som følge af, at der
samtidig indføres mulighed for, at Erhvervsstyrelsen kan
udstede nationale generelle tilladelser på ukritiske
eksporter. De nationale generelle tilladelser har således til
formål at minimere de administrative byrder for
erhvervslivet.
Som udgangspunkt vil lovforslaget ikke
påvirke varernes frie bevægelighed på det indre
marked, idet det generelle tilladelseskrav til eksport af
produkter, som er opført på den nationale
kontrolliste, kun vil gælde ved eksport ud af Unionen. Som
beskrevet i pkt. 3.1.2 vil der dog i ganske særlige
tilfælde også kunne stilles krav om forudgående
tilladelse ved overførsel internt i EU af produkter, som er
opført på den nationale kontrolliste, når
eksportøren eller den kompetente myndighed er bekendt med,
at de pågældende produkters endelige bestemmelsessted
ligger uden for Unionens toldområde.
Med de foreslåede ændringer af
straffebestemmelserne i lovens § 2, stk. 3, og § 2, stk.
7, sikres desuden, at Danmark lever op til sin forpligtelse efter
dual-use-forordningens artikel 25, stk. 1, hvorefter hver
medlemsstat træffer passende foranstaltninger til at sikre,
at forordningens bestemmelser anvendes korrekt, herunder ved at
gennemføre effektive sanktioner for overtrædelse af
forordningens bestemmelser.
10. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra
den 28. februar 2024 til den 26. marts 2024 (28 dage) været
sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Danish Export Association, Danmarks Eksport- og
Investeringsfond (EIFO), Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk
Institut for Internationale Studier, Dansk Institut for
Menneskerettigheder, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater,
Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Speditører,
Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Finans
Danmark, Finansforbundet, Færøernes Landsstyre,
Grønlands Selvstyre, Landbrug og Fødevarer, OXFAM
IBIS, Rigsombuddet på Færøerne, Rigsombudsmanden
i Grønland, Rigsrevisionen og SMVdanmark.
11. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Lovforslaget forventes at medføre
begrænsede merudgifter på Erhvervsministeriets og
Forsvarsministeriets område, som forventes at kunne holdes
inden for eksisterende rammer | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet mv. | Vurderes i forbindelse med den
udmøntende bekendtgørelse | For så vidt angår den del af
lovforslaget, som omhandler hjemmel til at vedtage en national
kontrolliste, forventes det, at de økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet vil være meget begrænsede, det vil
sige under 4 mio. kr. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv. | Vurderes i forbindelse med den
udmøntende bekendtgørelse | For så vidt angår den del af
lovforslaget, som omhandler hjemmel til at vedtage en national
kontrolliste, forventes det, at de administrative konsekvenser for
erhvervslivet vil være meget begrænsede, det vil sige
under 4 mio. kr. | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Klimamæssige konsekvenser | Ingen | Ingen | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget supplerer
dual-use-forordningen, idet der med udgangspunkt i
dual-use-forordningen artikel 9, stk. 1, indføres en
national kontrolliste. Samtidig indføres nye
straffebestemmelser i henhold til artikel 25, stk. 1, i
dual-use-forordningen. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant
omfang også gælder ved implementering af
ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X) | Ja X | Nej |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Efter eksportkontrollovens § 1, stk. 1,
kan erhvervsministeren fastsætte bestemmelser, der er
nødvendige for anvendelsen her i landet af Den
Europæiske Unions forordninger, der er vedtaget efter artikel
207 om ind-og udførsel i Traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde (den fælles handelspolitik), og
Rådets foranstaltninger, der er vedtaget efter artikel 215 om
Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og
som tager sigte på helt eller delvis at afbryde eller
indskrænke de økonomiske forbindelser med et eller
flere tredjelande. § 1, stk. 1, er bl.a. anvendt til, i
udførselsbekendtgørelsen at udmønte
bestemmelserne om kontrolforanstaltninger i dual-use-forordningens
artikel 27 og 28, herunder adgang til kontrolbesøg.
Det foreslås at indsætte et nyt
stk. 6, i §
1, hvorefter erhvervsministeren kan fastsætte regler
om forbud og krav om tilladelse til eksport og overførsel
inden for EU af produkter med dobbelt anvendelse, som ikke er
omfattet af de i stk. 1 nævnte forordninger ved at
fastsætte regler om en kontrolliste med de produkter med
dobbelt anvendelse, der skal omfattes af forbud eller krav om
tilladelse.
Det foreslåede vil indebære, at
erhvervsministeren får bemyndigelse til i en
bekendtgørelse at fastsætte forbud eller krav om
tilladelse til eksport og overførsel inden for Unionen af en
række specifikke produkter med dobbelt anvendelse, som ikke
er opført på EU's kontrolliste, samt i et bilag til
bekendtgørelsen at fastlægge en kontrolliste med
konkrete produkter, der skal underlægges forbud eller krav om
tilladelse til eksport og overførsel. Dermed sikres det, at
sådanne produkter, på samme måde, som de
produkter med dobbelt anvendelse, der er opført på
EU's kontrolliste, jf. artikel 3, stk. 1, i dual-use-forordningen,
ikke anvendes til "kritiske formål", dvs. til fare for den
offentlige sikkerhed, jf. forordningens artikel 9, stk. 1.
Med bestemmelsen vil der således i et
bilag til bekendtgørelsen kunne fastsættes en national
kontrolliste, der oplister de produkter, som der i de
internationale eksportkontrolregimer er opnået bred enighed
om at underlægge kontrol, men hvor det af politiske
årsager ikke har været muligt at gennemføre
kontrollen med produkterne i EU-landene via EU's fælles
kontrolliste. Der er alene tale om en midlertidig ordning, indtil
kontrol med produkterne kan vedtages efter den normale procedure i
regimerne, og produkterne derefter kan tilføjes til EU's
fælles kontrolliste.
På nuværende tidspunkt er der
identificeret fem konkrete produkter, som det foreslås at
underlægge den nye nationale kontrol. Det drejer sig
primært om kvantecomputere og produktionsudstyr til
halvledere/mikrochips, hvor EU-landene for disse produkters
vedkommende foruden helt lovlige anvendelser af produkterne
også har identificeret mulige kritiske anvendelser. Det kan
dog på et senere tidspunkt blive aktuelt at tilføje
flere specifikke produkter til den nationale kontrolliste, hvis der
i de respektive internationale eksportkontrolregimer på
tilsvarende måde opnås enighed herom, men hvor det af
politiske årsager heller ikke for disse produkter vil
være muligt at gennemføre kontrollen i EU-landene via
EU's fælles kontrolliste. Tilsvarende kan det blive aktuelt
at fjerne produkter fra den nationale kontrolliste, hvis der
på et tidspunkt i de internationale eksportkontrolregimer
opnås fuld enighed om at underlægge de
pågældende produkter kontrol, og kontrollen med
produkterne derefter bliver gennemført i EU via den
fælles kontrolliste.
Erhvervsstyrelsen, som i henhold til
delegationsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 613 af
25. juni 2003 om henlæggelse af visse beføjelser til
Erhvervs- og Boligstyrelsen) administrerer eksportkontrolreglerne
og træffer afgørelser på området, vil som
følge af den foreslåede bestemmelse få mulighed
for at stille krav om tilladelse til eksport eller forbud mod at
eksportere de specifikke produkter med dobbelt anvendelse, som er
opført på den nationale kontrolliste.
Erhvervsstyrelsen vil desuden få mulighed for at stille krav
om tilladelse til overførsel inden for Unionen af produkter
på den nationale kontrolliste på de betingelser, som er
angivet i artikel 11, stk. 2, i dual-use-forordningen. Det betyder,
at Erhvervsstyrelsen vil kunne kræve tilladelse til
overførsel inden for Unionen, 1) når
eksportøren eller Erhvervsstyrelsen på tidspunktet for
overførslen er bekendt med, at produktets endelige
bestemmelsessted ligger uden for EU's toldområde, samt 2)
når eksporten af produktet til det endelige bestemmelsessted
er underlagt krav om tilladelse i henhold til dual-use-forordningen
artikel 3, 4, 5, 9 eller 10 i den medlemsstat, fra hvilken
produktet skal overføres, og en sådan eksport direkte
fra dens område ikke er tilladt i henhold til en generel
tilladelse eller en global tilladelse, og 3) når produktet
ikke er bestemt til at undergå nogen bearbejdning eller
forarbejdning i den medlemsstat, som produktet skal
overføres til.
Samtidig vil der i bekendtgørelsen
kunne fastsættes mulighed for, at Erhvervsstyrelsen kan
udstede generelle nationale eksporttilladelser til
eksportører af de produkter med dobbelt anvendelse, der er
opført på den nationale kontrolliste. Disse generelle
tilladelser skal sikre, at erhvervslivet ikke unødvendigt
pålægges administrative byrder.
De generelle nationale tilladelser vil
således i praksis eksempelvis kunne udstedes til
virksomheder, som eksporterer produkter på den nationale
kontrolliste til nærtstående lande, så der ved
eksport til disse lande ikke skal søges om individuelle
eksporttilladelser ved hver enkelt eksport. De generelle nationale
eksporttilladelser, som fremgår af dual-use-forordningens
artikel 12, stk. 1, litra c, vil dermed også være
på linje med EU's generelle eksporttilladelser, som
fremgår af dual-use-forordningens artikel 12, stk. 1, litra
d, jf. bilag II i forordningen og § 6, i
udførselsbekendtgørelsen. På den måde vil
der gælde samme muligheder for lempeligere tilladelser for
eksportører af produkter, som er opført på den
nationale kontrolliste, og for eksportører af produkter, som
er opført på EU's kontrolliste. Administrationen af
den nye kontrolordning med produkter med dobbelt anvendelse
på den nationale kontrolliste vil skulle ske på samme
betingelser, som dem, der gælder for produkter opført
på EU's kontrolliste, og som fremgår af
dual-use-forordningens artikel 12, og
udførselsbekendtgørelsens §§ 5 og 6.
Endvidere skal der ved administrationen af de generelle nationale
eksporttilladelser tages hensyn til de forhold, som fremgår
af artikel 12, stk. 6, i dual-use-forordningen. Dette
indebærer, at a) de generelle nationale eksporttilladelser,
ikke kan omfatte produkter, der er opført på listen i
pkt. I, i bilag II til forordningen, at b) tilladelserne skal
fastlægges i medfør af national ret eller praksis, og
at de kan anvendes af alle eksportører, der har hjemsted
eller er hjemmehørende i den medlemsstat, der udsteder disse
tilladelser, hvis de opfylder kravene i forordningen og i den
supplerende nationale lovgivning og at c) de generelle nationale
tilladelser ikke må anvendes, hvis eksportøren af den
kompetente myndighed er blevet underrettet om, at de
pågældende produkter helt eller delvis er eller kan
være bestemt til en af de anvendelser, der er omhandlet i
artikel 4, stk. 1, eller hvis eksportøren har kendskab til,
at produkterne er bestemt til sådan anvendelse. Generelle
nationale eksporttilladelser kan i øvrigt finde anvendelse
på produkter og bestemmelsessteder, der er opført i
forordningens bilag II, pkt. A-H.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at den valgfrie mulighed i dual-use-forordningens
artikel 9, stk. 1, hvorefter en medlemsstat af hensyn til den
offentlige sikkerhed, herunder forebyggelse af terrorhandlinger
eller menneskerettigheder, kan forbyde eller kræve tilladelse
til eksport af produkter med dobbelt anvendelse, der ikke er
opført på EU's kontrolliste, samt muligheden i
bestemmelsens stk. 2 for, at foranstaltningen består i at
opstille en national kontrolliste, udnyttes i dansk ret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Eksportkontrollovens § 2 indeholder en
række straffebestemmelser for overtrædelse af de
forordninger, som erhvervsministeren efter § 1, stk. 1, kan
fastsætte de nødvendige bestemmelser for anvendelsen
af her i landet.
Det følger af eksportkontrollovens
§ 2, stk. 3, at den, der foretager handlinger i strid med
bestemmelser, der er indeholdt i eller udstedt i medfør af
Den Europæiske Unions forordninger efter artikel 207 om ind-
og udførsel i Traktaten om den Europæiske Unions
Funktionsmåde, uden at være i besiddelse af en
tilladelse, som kræves i henhold til disse retsakter,
straffes med bøde.
Det fremgår desuden af
eksportkontrollovens § 2, stk. 5, at vedrører det
strafbare forhold i stk. 1-4 en overtrædelse af reglerne om
kontrol med udførslen af produkter og teknologi med dobbelt
anvendelse, der kan anvendes til såvel civile som
militære formål, kan straffen stige til 2 års
fængsel.
Det foreslås i § 2, stk. 3, at indsætte et nyt
pkt. 2, hvorefter det samme
gælder den, der overtræder bestemmelser, der er fastsat
i medfør af § 1, stk. 6, så samme
straffebestemmelser gælder den, der overtræder
bestemmelser, der er fastsat efter den foreslåede § 1,
stk. 6.
Den foreslåede bestemmelse vil
således indebære, at der fastsættes
straffebestemmelser for overtrædelser af de bestemmelser om
national kontrol med produkter med dobbelt anvendelse, som ikke er
opført på EU's kontrolliste, som erhvervsministeren
får hjemmel til at udstede efter den foreslåede §
1, stk. 6. Forslaget vil samtidig indebære, at der
fastsættes samme strafferamme for overtrædelse af disse
bestemmelser, som den strafferamme, der gælder for
overtrædelse af bestemmelserne om kontrol med produkter med
dobbelt anvendelse i dual-use-forordningen, dvs. bøde eller
fængsel i 2 år.
Det følger af § 4 i
udførselsbekendtgørelsen, at ansvaret for en
udførsel, overførsel eller mæglervirksomhed
på dual-use-området påhviler eksportøren
eller mægleren, som defineret i artikel 2, nr. 3 og 6 (nr. 6
er nu nr. 8 i dual-use-forordningen). Ansvarssubjektet for
overtrædelse af den foreslåede § 1, stk. 6, er
dermed eksportøren eller mægleren.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af eksportkontrolloven
§ 2, stk. 6, at med bøde eller fængsel indtil 2
år straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
uden tilladelse fra erhvervsministeren eksporterer et produkt med
dobbelt anvendelse, som ikke er opført på listen i
bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en
EU-ordning for kontrol med eksport, mæglervirksomhed, teknisk
bistand, transit og overførsel i forbindelse med produkter
med dobbelt anvendelse, når det pågældende
produkt helt eller delvis er eller kan være bestemt til
anvendelse i forbindelse med udvikling, fremstilling,
håndtering, anvendelse, vedligeholdelse, oplagring, sporing,
identificering eller spredning af kemiske, biologiske eller
nukleare våben eller andre nukleare sprænglegemer eller
til udvikling, fremstilling, vedligeholdelse eller oplagring af
missiler, der kan fremføre sådanne våben.
Straffebestemmelsen i § 2, stk. 6,
vedrører således groft uagtsomme overtrædelser
af den såkaldte catch-all-bestemmelse vedr.
masseødelæggelsesvåben, jf. artikel 4, stk. 1,
litra a, i dual-use-forordningen, jf. pkt. 3.2.1.2 i de almindelige
bemærkninger. På nuværende tidspunkt findes der
imidlertid ikke en tilsvarende straffebestemmelse for groft
uagtsomme overtrædelser af catch-all-bestemmelsen
vedrørende militær endelig anvendelse i et land, som
er genstand for en våbenembargo, jf. artikel 4, stk. 1, litra
b, i dual-use-forordningen.
Det foreslås i et nyt stk. 7, i §
2, at indsætte en bestemmelse om, at med bøde
eller fængsel indtil 2 år straffes den, der
forsætligt eller groft uagtsomt uden tilladelse fra
erhvervsministeren eksporterer et produkt med dobbelt anvendelse,
som ikke er opført på listen i bilag I til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en EU-ordning for
kontrol med eksport, mæglervirksomhed, teknisk bistand,
transit og overførsel i forbindelse med produkter med
dobbelt anvendelse, når det pågældende produkt
helt eller delvis er eller kan være bestemt til militær
endelig anvendelse, hvis køberlandet eller
bestemmelseslandet er genstand for en våbenembargo.
Det fremgår af dual-use-forordningens
artikel 4, stk. 1, litra b, at ved militær endelig anvendelse
forstås i) inkorporering i militære produkter, der er
opført på medlemsstaternes militære liste, ii)
anvendelse af fremstillings-, afprøvnings- eller
analyseudstyr og komponenter hertil til udvikling, fremstilling
eller vedligeholdelse af militære produkter, der er
opført på medlemsstaternes militære liste, eller
iii) anvendelse af ufærdige produkter på et anlæg
til fremstilling af militære produkter, der er opført
på medlemsstaternes militære liste.
Den foreslåede § 2, stk. 7, vil
sikre, at danske eksportører, der forsætligt eller
groft uagtsomt, uden tilladelse fra erhvervsministeren, eksporterer
produkter med dobbelt anvendelse, som ikke er opført
på EU's kontrolliste, men som helt eller delvis er eller kan
være bestemt til anvendelse i forbindelse med militær
endelig anvendelse i et land, som er underlagt en
våbenembargo, kan straffes med bøde eller
fængsel indtil 2 år på samme måde som
eksportører, der forsætligt eller groft uagtsomt
eksporterer produkter, som ikke er opført på EU's
kontrolliste, når produkterne helt eller delvis kan
være bestemt til anvendelse i forbindelse med
masseødelæggelsesvåben.
Den foreslåede bestemmelse vil samtidig
indebære, at dual-use-forordningens artikel 4, stk. 3, som
tidligere i eksportkontrollovens § 2, stk. 6, har været
benyttet til også at strafbelægge groft uagtsomme
overtrædelser af catch-all-bestemmelsen i
dual-use-forordningens artikel 4, stk. 1, litra a, (anvendelse i
forbindelse med masseødelæggelsesvåben), jf.
Folketingstidende 2002-03, tillæg C, side 392-293, nu
også udnyttes til at strafbelægge groft uagtsomme
overtrædelser af artikel 4, stk. 1, litra b, (militær
endelig anvendelse i et våbenembargoland). Dermed sikres det,
at groft uagtsomme overtrædelser af dual-use-forordningens
artikel 4, stk. 1, litra b, strafbelægges på samme
måde som groft uagtsomme overtrædelser af artikel 4,
stk. 1, litra a, så der er overensstemmelse mellem
straffebestemmelserne for groft uagtsomme overtrædelser af de
to catch-all-bestemmelser. Dermed sikres det, at ikke kun
forsætlige, men også groft uagtsomme
overtrædelser af artikel 4, stk. 1, litra b, kan straffes
på samme måde som overtrædelser af artikel 4,
stk. 1, litra a. Straffebestemmelserne for overtrædelse af de
to bestemmelser bliver hermed identiske.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Eksportkontrollovens § 2, stk. 12,
indeholder en bestemmelse om dansk straffemyndighed i relation til
overtrædelse af kravet om tilladelse til levering af teknisk
bistand i stk. 7, jf. artikel 8, stk. 1, i
dual-use-forordningen.
Det foreslås, at henvisningen til stk. 7 i § 2, stk.
12, der bliver stk. 13, ændres til stk. 8.
Ændringen er en konsekvens af forslagets
§ 1, nr. 3, hvor det foreslås at indsætte et nyt
§ 2, stk. 7, hvorved det nuværende stk. 7 herefter
bliver stk. 8. Dermed sikres det, at henvisningen til bestemmelsen
om overtrædelse af kravet om tilladelse til levering af
teknisk bistand fortsat er korrekt.
Til §
2
Det foreslås, at loven skal træde
i kraft den 1. juli 2024.
Det foreslås, at loven ikke skal
gælde for Færøerne og Grønland, da
hovedloven ikke gælder for Færøerne og
Grønland samt ikke indeholder anordningshjemmel.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om anvendelsen af visse af Den
Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser
til tredjelande m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 9.
juni 2011, som ændret ved § 21 i lov nr. 1231 af 18.
december 2012, § 3 i lov nr. 1716 af 27. december 2018, lov
nr. 1732 af 1. december 2020 og lov nr. 2305 af 8. december 2021,
foretages følgende ændringer: | | | | §
1. --- | | | Stk.
1-5--- | | 1. I § 1 indsættes som stk. 6: »Stk.
6. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om forbud
og krav om tilladelse til eksport og overførsel inden for EU
af produkter med dobbelt anvendelse, som ikke er omfattet af de i
stk. 1 nævnte forordninger ved at fastsætte regler om
en kontrolliste med de produkter med dobbelt anvendelse, der skal
omfattes af forbud eller krav om tilladelse.« | | | | | | | §
2. --- Stk.
1-2--- Stk. 3. Den,
der foretager handlinger i strid med bestemmelser, der er indeholdt
i eller udstedt i medfør af Den Europæiske
Unionsforordninger efter artikel 207 om ind- og udførsel i
Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, uden
at være i besiddelse af en tilladelse, som kræves i
henhold til disse retsakter, straffes med bøde. Stk.
4-6--- | | 2. I § 2, stk. 3, indsættes som 2. pkt.: »Det
samme gælder den, der overtræder bestemmelser, der er
fastsat i medfør af § 1, stk. 6.« | | | | | | | | | 3. I § 2 indsættes efter stk. 6 som nyt
stykke: »Stk. 7. Med bøde
eller fængsel indtil 2 år straffes den, der
forsætligt eller groft uagtsomt uden tilladelse fra
erhvervsministeren eksporterer et produkt med dobbelt anvendelse,
som ikke er opført på listen i bilag I til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en EU-ordning for
kontrol med eksport, mæglervirksomhed, teknisk bistand,
transit og overførsel i forbindelse med produkter med
dobbelt anvendelse, når det pågældende produkt
helt eller delvis er eller kan være bestemt til militær
endelig anvendelse, hvis køberlandet eller
bestemmelseslandet er genstand for en
våbenembargo.« Stk. 7-13 bliver herefter stk.
8-14. | | | | Stk. 12.
Under dansk straffemyndighed hører overtrædelse af
stk. 7, jf. artikel 8, stk. 1, om teknisk bistand i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en EU-ordning for
kontrol med eksport, mæglervirksomhed, teknisk bistand,
transit og overførsel i forbindelse med produkter med
dobbelt anvendelse, hvis handlingen er foretaget af en person, der
på gerningstidspunktet havde dansk indfødsret eller
var bosat i den danske stat eller havde lignende fast ophold her i
landet, selv om handlingen ikke er strafbar efter lovgivningen
på gerningsstedet. | | 4. I § 2, stk. 12, der bliver stk. 13, ændres »stk. 7« til: »stk.
8«. | | | |
|