L 168 Forslag til lov om ændring af lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v.

(Bemyndigelse til at vedtage national kontrol med eksport af visse produkter med dobbelt anvendelse og indførelse af straffebestemmelser i forbindelse med den nye nationale kontrol og eksport til våbenembargolande).

Af: Erhvervsminister Morten Bødskov (S)
Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 21-05-2024

Afgivet: 21-05-2024

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 21. maj 2024

20231_l168_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 21. maj 2024

1. Ændringsforslag

Erhvervsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Undertitlen affattes således:

»(Bemyndigelse til at vedtage national kontrol med eksport af visse produkter med dobbelt anvendelse og indførelse af straffebestemmelser i forbindelse med den nye nationale kontrol og eksport til våbenembargolande)«.

[Korrektion af undertitlen]

Til § 1

2) Nr. 1 affattes således:

»1. I § 1 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om forbud mod og krav om tilladelse til eksport og overførsel inden for EU af produkter med dobbelt anvendelse, som ikke er omfattet af de i stk. 1 nævnte forordninger, ved at fastsætte en kontrolliste med de produkter med dobbelt anvendelse, der skal omfattes af forbud eller krav om tilladelse.««

[Sproglig justering]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er alene tale om en sproglig korrektion, da det sprogligt er mere korrekt at benævne de nye straffebestemmelser i forbindelse med indførelsen af den nye nationale kontrol med produkter med dobbelt anvendelse på denne måde.

Til nr. 2

Den foreslåede nyaffattelse af det foreslåede § 1, stk. 6, indeholder alene en sproglig justering af bestemmelsen, idet det hedder »forbud mod«. Desuden udgår gentagelsen af »fastsætte regler om«. Bestemmelsen bliver derved mere klar og forståelig.

4. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. april 2024 og var til 1. behandling den 2. maj 2024. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og erhvervsministeren sendte den 20. marts 2024 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm. del - bilag 157. Den 25. april 2024 sendte erhvervsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 3 spørgsmål til erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Anne Paulin (S) Frederik Vad (S) Ida Auken (S) Malte Larsen (S) Mette Reissmann (S) Karin Gaardsted (S) Kim Aas (S) Lea Wermelin (S) Kris Jensen Skriver (S) Hans Andersen (V) Anni Matthiesen (V) Louise Elholm (V) fmd. Heidi Bank (V) Mohammad Rona (M) Charlotte Bagge Hansen (M) Betina Kastbjerg (DD) Kim Edberg Andersen (DD) Lars-Christian Brask (LA) nfmd. Steffen W. Frølund (LA) Helle Bonnesen (KF) Mai Mercado (KF) Pernille Vermund (LA) Nick Zimmermann (DF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Carl Valentin (SF) Sigurd Agersnap (SF) Victoria Velasquez (EL) Katrine Robsøe (RV) Sascha Faxe (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)22
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Liberal Alliance (LA)15
Moderaterne (M)14
Det Konservative Folkeparti (KF)10
Enhedslisten (EL)9
Radikale Venstre (RV)7
Dansk Folkeparti (DF)7
Alternativet (ALT)5
Siumut (SIU)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)5