Betænkning afgivet af Klima-,
Energi- og Forsyningsudvalget den 23. maj 2024
1 Ændringsforslag
Der er stillet 2 ændringsforslag til
lovforslaget. Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget har
stillet ændringsforslag nr. 2, og Enhedslistens medlem af
udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, V, SF, M, KF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i
udvalget (LA og DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme imod det af Enhedslisten stillede ændringsforslag,
men for det af Danmarksdemokraterne stillede
ændringsforslag.
Et andet
mindretal i udvalget (DD) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Et tredje
mindretal (EL og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af Enhedslisten stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod det af
Danmarksdemokraterne stillede ændringsforslag.
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 2
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(DD og ALT):
1) I
nr. 4 indsættes efter
»ptx-anlæg«: »eller
biogasanlæg«.
[Undtagelse af biogasanlæg
fra definitionen af »anden erhvervsmæssig
bebyggelse«]
Til § 3
Af et mindretal
(DD), tiltrådt af et mindretal
(LA og DF):
2) I
stk. 1, nr. 2, indsættes efter
»nationale«: »eller lokale«.
[Krav om, at lokale interesser ikke
må tale afgørende imod udpegning af en energipark]
Bemærkninger
Til nr. 1
Efter lovforslagets § 2, nr. 4, er
»anden erhvervsmæssig bebyggelse« defineret som
bygninger, installationer og faciliteter, der anvendes til
erhvervsaktiviteter som f.eks. udvikling, produktion eller salg af
varer eller tjenesteydelser, og som ikke er ptx-anlæg. Det
foreslås, at der efter »ptx-anlæg«
indsættes »eller biogasanlæg«. Den
foreslåede ændring vil indebære, at
biogasanlæg ikke vil være at betragte som »anden
erhvervsmæssig bebyggelse« og som følge heraf
heller ikke vil indgå i definitionen af »tilknyttede
anlæg«, jf. lovforslagets § 2, nr. 2. Konsekvensen
heraf vil bl.a. være, at lovforslagets regler om lempelser af
lovgivningen, for så vidt angår tilknyttede
anlæg, ikke vil omfatte planlægning for og
afgørelser vedrørende biogasanlæg.
Til nr. 2
Det følger af lovforslagets §
3, stk. 1, nr. 2, at det er et krav for, at et areal kan udpeges
som energipark, at nationale interesser ikke taler afgørende
imod udpegningen. Det foreslås, at der efter
»nationale« indsættes: »eller
lokale«. Den foreslåede ændring vil
indebære, at det er et krav for, at et areal kan udpeges som
energipark, at nationale eller lokale interesser ikke taler
afgørende imod udpegningen. Ved lokale interesser sigtes til
interesser knyttet til nærområdet omkring den
påtænkte energipark. Lokale interesser vil f.eks. kunne
være markant modstand fra en bred kreds af borgere i
nærområdet imod udpegningen. Konsekvensen af den
foreslåede ændring vil være, at det forud for
udpegning af en energipark vil skulle søges afdækket,
om lokale interesser taler afgørende imod udpegningen.
4. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 24. april
2024 og var til 1. behandling den 7. maj 2024. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
ministeren for byer og landdistrikter sendte den 6. februar 2024
dette udkast til udvalget, jf. KEF alm. del - bilag 187. Den 24.
april 2024 sendte ministeren for byer og landdistrikter
høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag
på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
7 spørgsmål til ministeren for byer og landdistrikter
til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.
Anne Paulin (S) Ida Auken (S) Kris
Jensen Skriver (S) Lea Wermelin (S) Mette Reissmann (S) Per Husted
(S) Rasmus Horn Langhoff (S) fmd.
Bjarne Laustsen (S) Kasper Roug (S) Linea Søgaard-Lidell (V)
Lars Christian Lilleholt (V) Kim Valentin (V) Jan E.
Jørgensen (V) Karin Liltorp (M) Henrik Frandsen (M) Mads
Fuglede (DD) Kristian Bøgsted (DD) Steffen W. Frølund
(LA) Steffen Larsen (LA) Mona Juul (KF) Dina Raabjerg (KF) Kim
Edberg Andersen (DD) Morten Messerschmidt (DF) Signe Munk (SF) Carl
Valentin (SF) Marianne Bigum (SF) nfmd. Søren Egge Rasmussen (EL)
Samira Nawa (RV) Torsten Gejl (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 50 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 22 | |
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg
(DD) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Liberal Alliance (LA) | 15 | |
Moderaterne (M) | 14 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 10 | |
Enhedslisten (EL) | 9 | |
Radikale Venstre (RV) | 7 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 7 | |
Alternativet (ALT) | 5 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 5 | |