Skriftlig fremsættelse (24. april 2024)

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser, lov om fremme af energibesparelser i bygninger og lov om varmeforsyning (Bemyndigelse til at supplere og gennemføre EU-regler til fremme af vedvarende energi, herunder til at fastsætte regler om fravigelse af visse miljø- og naturbeskyttelsesregler, og justering af rammer for etablering af vedvarende energianlæg på havet uden for udbud)

(Lovforslag nr. L 165)

Lovforslaget indeholder en række ændringer af lov om fremme af vedvarende energi og andre love. Lovforslaget implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2023/2413/EU af 18. oktober 2023 om ændring af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652 (herefter VEIII-direktivet) samt anvendelse af Rådets forordning nr. 2022/2577 af 22. december 2022 om en ramme for fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi som ændret ved Rådets forordning om ændring af forordning 2022/2577 (2024/223 (herefter nødforordningen). Med lovforslaget implementeres VEIII-direktivets rammer for tilladelsesprocesser for vedvarende energianlæg og fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur, samt bestemmelser i nødforordningen, der udløber den 30. juni 2025.

Formålet med denne del af lovforslaget er at sikre hurtig anvendelse af EU-regler til fremme af udbygning af vedvarende energi til el- og varmeproduktion samt tilhørende net- og lagringsinfrastruktur, både aktuelle samt fremtidige retsakter, der har til formål at fremme VE. Det skal bidrage til at opfylde det nationale bidrag til Unionens 2030-mål for vedvarende energi og nationale målsætninger om 70 pct. drivhusgasreduktion i 2030 og videre mod klimaneutralitet senest i 2045.

En hurtigere omstilling til grøn energi er vejen ud af både klima- og energikriserne. Langvarige administrative tilladelsesprocedurer, herunder kompleksiteten i og varigheden af vurderingen af miljøvirkninger, er en af de største hindringer for investeringer i projekter vedrørende vedvarende energi og den dertil knyttede infrastruktur. Strømlining af tilladelsesprocesserne til etablering, repowering og drift af anlæg til produktion af vedvarende energi og nødvendig net- og lagringsinfrastruktur, inklusive kortere tidsfrister for projekters miljøscreening er et værktøj til at sikre en øget hastighed i omstillingen. Lovforslaget understøtter dette mål ved at sikre, at EU-retsakter om fremme af energi fra vedvarende energikilder vil kunne implementeres hurtigt, effektivt og smidigt.

Desuden følger lovforslaget op på den statsstøtteretlige vurdering og regeringens udmelding den 19. december 2023 om, at åben dør-ordningen lukker for nye kommercielle ansøgninger. Lovforslaget bringer således VE-lovens regler i overensstemmelse med EU-retten ved at lukke for muligheden for at ansøge om, og få meddelt, forundersøgelsestilladelse til et nyt kommercielt projekt under åben dør-ordningen. Lovforslaget sikrer samtidig de lovmæssige rammer omkring de projekter og ansøgninger, der kan fortsætte, herunder mindre testprojekter på havet.

Den del af lovforslaget, der vedrører VEIII-direktivet og nødforordningen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, men udmøntningen kan indeholde erhvervsrettet regulering, som både kan medføre positive og negative erhvervsøkonomiske konsekvenser. For så vidt angår offentlige økonomiske konsekvenser, kan lovforslaget ved udmøntningen af implementering af EU-regulering få offentlige økonomiske konsekvenser for stat og kommuner, herunder til sagsbehandling under i nogle tilfælde kortere frister, udpegning af fremskyndelsesområder og vejledning vedr. nødforordning.

For så vidt angår den del af lovforslaget, der vedrører åben dør-ordningen, kan der i kraft af den statsstøtteretlige vurdering ikke lovligt meddeles nye forundersøgelsestilladelser til nye kommercielle projekter, hvorfor lovforslaget formelt lukker for muligheden for at ansøge herom.

Lovforslaget indeholder i øvrigt ikke offentlige økonomiske konsekvenser.

Lovforslaget fremsættes efter d. 1. april, da lovforslaget bl.a. har til formål at sikre rettidig implementering af de dele af VEIII-direktivet, der har implementeringsfrist den 1. juli 2024.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft d. 1. juli 2024.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.