Fremsat den 24. april 2024 af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Forslag

til

Lov om ret til lommepengejob til kriminalitetstruede unge

Kapitel 1

Formål og anvendelsesområde

§ 1. Unge i målgruppen efter § 2 har ret til et lommepengejob.

§ 2. Loven finder anvendelse på unge i alderen 13-17 år, som bliver henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller som ifølge dokumentation sendt til kommunen fra politiet er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet.

Kapitel 2

Ansættelse af unge i lommepengejob

§ 3. Får kommunalbestyrelsen oplysning om en ung omfattet af § 2, skal kommunalbestyrelsen tilbyde den unge et lommepengejob. Lommepengejobbet kan oprettes i kommunen, eller kommunen kan indgå aftale om lommepengejob med en anden arbejdsgiver.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen tilbyder den unge, jf. stk. 1, et lommepengejob senest en måned efter en samtale med den unge, hvor den unge har udtrykt ønske herom og så vidt muligt under hensyn til vedkommendes kvalifikationer og interesser.

§ 4. § 35 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. om at offentliggøre stillingsopslag gælder ikke for lommepengejob efter denne lov.

§ 5. Flytter en ung med lommepengejob til en anden kommune, har den unge ret til at fortsætte i lommepengejobbet eller få tilbud om et lommepengejob i tilflytterkommunen.

Stk. 2. Tilflytterkommunen skal orientere den unge om retten til et lommepengejob i kommunen hurtigst muligt efter at have fået kendskab til, at en ung i målgruppen er tilflyttet og tilbyde et lommepengejob senest en måned efter, at den unge har udtrykt ønske om et lommepengejob over for tilflytterkommunen. § 3, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Fraflytterkommunen skal hurtigst muligt give besked til tilflytterkommunen, når en ung i målgruppen omfattet af § 2, flytter til en anden kommune. § 45 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. finder tilsvarende anvendelse ved udveksling af oplysninger.

§ 6. Ophører den unge i lommepengejobbet, skal kommunalbestyrelsen tilbyde et andet lommepengejob efter aftale med den unge, medmindre det vurderes, at den unge ikke er motiveret for et lommepengejob. § 3 finder tilsvarende anvendelse.

§ 7. Løn- og arbejdsvilkårene skal være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. Unge, der ansættes i lommepengejob, er omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere, herunder for unges arbejde.

§ 8. Lommepengejob efter denne lov ophører, når den unge fylder 18 år.

Kapitel 3

Klageadgang

§ 9. Kommunens afgørelser efter § 3, stk. 2, og § 6, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Klagen behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Kapitel 4

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 10. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Kapitel 5

§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at gennemføre initiativet fra den politiske aftale om Bandepakke IV om, at kommunale lommepengejobs skal vise børn og unge vejen væk fra kriminalitet.

Lovforslaget indeholder således et forslag om at give børn og unge i alderen 13-17 år på vej ind i kriminalitet ret til et lommepengejob. Målgruppen er børn og unge, som er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, samt unge 13-17-årige, hvor kommunen modtager dokumentation fra politiet om, at en ung er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet.

Med lovforslaget pålægges kommunalbestyrelsen at tilbyde unge i målgruppen et lommepengejob, som kan være inden for det private arbejdsmarked eller et job i kommunen.

Det fremgår af initiativet, at ordningen med lommepengejob evalueres efter 3 år.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

Der findes i dag ikke regler om ret til lommepengejob for børn og unge, der er kriminalitetstruede. Lov nr. 1705 af 27. december 2018 om bekæmpelse af ungdomskriminalitet med senere ændringer, indeholder bestemmelser om at fastlægge målrettede individuelle forebyggende indsatser for børn og unge i alderen 10 til 17 år, og § 130 i barnets lov nr. 721 af 13. juni 2023, indeholder bestemmelser om kommunens forpligtelse til senest 7 dage efter, at den har modtaget dokumentation fra politiet om, at en ung under 18 år er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet, at indkalde den unge, forældremyndighedsindehaveren, eventuelle relevante personer fra netværket og relevante fagpersoner til et netværkssamråd med henblik på drøftelse af behovet for iværksættelse af indsatser for den unge.

Formålet med lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet er at forebygge ungdomskriminalitet, og der er i medfør af loven nedsat et Ungdomskriminalitetsnævn, som skal behandle sager vedrørende børn og unge i alderen 10-17 år, som er mistænkt eller dømt for alvorlig eller omfattende kriminalitet. Ungdomskriminalitetsnævnet kan fastsætte en straksreaktion af opdragende og genoprettende karakter eller et skræddersyet forbedringsforløb af op til to års varighed og i særlige tilfælde op til fire års varighed. Der er derudover oprettet en ungekriminalforsorg, der skal føre tilsyn med, at indsatserne gennemføres. Indsatserne skal fastlægges og gennemføres for barnets eller den unges bedste, være helhedsorienterede, bygge på barnets eller den unges egne ressourcer og tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af barnets eller den unges og familiens forhold. Barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed.

En straksreaktion kan efter § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet bestå i at bidrage til at genoprette forrettet skade eller deltage i andre aktiviteter med genoprettende formål, herunder udføre samfundsnyttigt arbejde. En straksreaktion skal have et klart opdragende og udviklingsmæssigt sigte. En straksreaktion vil f.eks. kunne bestå i at rydde op efter hærværk, deltage i konfliktmægling eller gøre rent i offentlige parker.

Et forbedringsforløb er et struktureret og kontrolleret fremadrettet forløb, som skal have til formål at bringe barnet eller den unge tilbage i trivsel og positiv udvikling og væk fra sin kriminelle løbebane. Ungdomskriminalitetsnævnet kan fastsætte et forbedringsforløb i form af en handleplan med en varighed af som udgangspunkt op til to år.

Efter § 29 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet kan kommunalbestyrelsen iværksætte en ungefaglig undersøgelse, når barnet eller den unge er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet. Kommunalbestyrelsen udarbejder den ungefaglige undersøgelse efter anmodning fra Ungdomskriminalitetsnævnet.

Bestemmelsen opstiller betingelserne for, at kommunalbestyrelsen kan iværksætte en ungefaglig undersøgelse. Der kan således iværksættes en ungefaglig undersøgelse vedrørende et barn i alderen 10 til 14 år, når barnet eller den unge er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet af politiet. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der tilvejebringes det tilstrækkelige afgørelsesgrundlag.

Kommunalbestyrelsen kan efter § 30 i loven iværksætte en ungefaglig undersøgelse, når den unge ved dom er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet. Kommunalbestyrelsen iværksætter af egen drift om nødvendigt en ungefaglig undersøgelse til brug for Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse.

Efter § 54 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet fører kommunalbestyrelsen efter reglerne i § 156 i barnets lov tilsyn med børn og unge, der er underlagt en afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet herunder med, at de straksreaktioner og forbedringsforløb, som Ungdomskriminalitetsnævnet efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet har truffet afgørelse om, til stadighed opfylder deres formål i forhold til det enkelte barn eller den enkelte unge.

Efter barnets lov § 130, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen senest 7 dage efter, den har modtaget dokumentation fra politiet om, at en ung under 18 år er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet, indkalde den unge, forældremyndighedsindehaveren, eventuelt relevante personer fra netværket og relevante fagpersoner til et netværkssamråd med henblik på drøftelse af behovet for iværksættelse af indsatser for den unge. Denne forpligtelse gælder dog ikke for børn og unge, der er omfattet af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Hvis Ungdomskriminalitetsnævnet afviser sagen, jf. § 42, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal kommunalbestyrelsen dog senest 7 dage efter modtagelse af sagen fra Ungdomskriminalitetsnævnet indkalde til netværkssamråd efter barnets lovs § 130, stk. 1. Dette fremgår af bestemmelsens stk. 3.

Formålet med netværkssamrådet er at sikre, at der i disse tilfælde iværksættes en planlagt og kontrolleret indsats med henblik på at forpligte den unge, forældrene, netværket og andre relevante fagpersoner på en indsats, der skal hjælpe den unge ud af kriminalitet. Hermed fastholdes forældrenes og de relevante fagpersoners ansvar for den unge, samtidig med at den unge stilles til ansvar for sine handlinger. Der er ikke tale om juridisk forpligtende aftaler, men om aftaler hvor alle involverede parter gensidigt aftaler at støtte den unge.

Målgruppen for barnets lov er større end målgruppen for lov om ungdomskriminalitet. Målgruppen i lov om ungdomskriminalitet er børn og unge i alderen 10-17 år, der er dømt eller mistænkt for at have begået personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, og som samtidig er kendetegnet ved en række risikofaktorer, der gør dem særligt udsatte for at begå yderligere kriminalitet. Børn og unge, der begår kriminalitet, men som ikke opfylder kriterierne for at være i målgruppen til Ungdomskriminalitetsnævnet, skal efter en konkret individuel vurdering tilbydes støtte efter barnets lov, hvis det vurderes, at denne støtte kan imødekomme barnets eller den unges støttebehov.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at udarbejde en ungefaglig undersøgelse af barnet eller den unge som forberedelse til Ungdomskriminalitetsnævnets sagsbehandling. Derudover skal kommunen udarbejde og forelægge en indstilling til sagens afgørelse i Ungdomskriminalitetsnævnet. Ungdomskriminalitetsnævnet kan træffe afgørelse om at igangsætte et forbedringsforløb. Indholdet i et forbedringsforløb svarer til en række konkrete indsatser efter barnets lov, og det er kommunen, der er ansvarlig for udmøntningen af disse indsatser.

Efter retsplejelovens § 821 d skal politiet snarest muligt underrette kommunalbestyrelsen, når en mistænkt person under 15 år tilbageholdes med henblik på, at en repræsentant fra kommunalbestyrelsen kommer til stede. Det samme gælder, når afhøring skal ske, og mistanken angår en overtrædelse af straffeloven eller et forhold, der efter anden lov kan medføre fængselsstraf. En repræsentant fra kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt have adgang til at overvære afhøringer, der foretages af politiet.

Giver politiets oplysninger grundlag for at antage, at barnet kan have behov for særlig støtte, skal underretning til kommunalbestyrelsen altid gives. Dette følger af barnets lovs § 133 om underretningspligten for personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv.

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. indeholder en bestemmelse om, at offentlige arbejdsgivere skal lægge alle ledige stillinger på Jobnet. Formålet med bestemmelsen er at understøtte gennemsigtighed og høj omsætningshastighed på jobmarkedet. Jobcentrene har pligt til at lægge alle stillinger på Jobnet for offentlige arbejdsgivere og for de private virksomheder, der ønsker jobcenterets assistance.

Såfremt en ung flytter til en anden kommune, er der efter lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsens § 45 adgang til, at der kan udveksles oplysninger mellem relevante offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, arbejdsløshedskasser, ATP, Seniorpensionsenheden og Udbetaling Danmark. Det kan f. eks. være oplysninger om relevante uddannelsesmæssige og social- og sundhedsrettede aktiviteter og indsatser, udskrivelse fra sundhedsvæsenet, frihedsberøvelse, unddragelse fra frihedsberøvelse og løsladelse fra afsoningsinstitution, der er nødvendige til brug for varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter lovgivningen, den koordinerede, tværfaglige og helhedsorienterede indsats over for borgeren, opdateringen med nye oplysninger og ajourføring af eksisterende oplysninger, som anvendes i beskæftigelsesindsatsen, herunder systemer til den landsdækkende formidling og joblog, og opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser.

En lang række regler gælder for lønmodtagere på arbejdsmarkedet herunder blandet andet funktionærloven, arbejdsskadeloven, lov om ansættelsesbeviser, arbejdsmiljøloven, lov om forbud mod forskelsbehandling og ligestillingsloven. Derudover regulerer en lang række overenskomster de enkelte fagområder.

Efter reglerne om ansættelsesbevis har en lønmodtager krav på at modtage et ansættelsesbevis senest 1 måned efter ansættelsens start, såfremt ansættelsesforholdet har en varighed på 1 måned, og den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer. Desuden skal indbetaling af ATP-bidrag som hovedregel betales, når den ansatte lønmodtager er fyldt 16 år og arbejder mindst 9 timer om ugen, 18 timer i en 14 dages periode, 39 timer pr. måned eller som løsarbejder uanset antallet af timer.

Ud over reglerne for lønmodtagere gælder særlige regler for unge på arbejdsmarkedet blandt andet for, hvor meget de må arbejde, og hvad de må arbejde med. Disse regler følger af arbejdsmiljølovens kapitel 10 med tilhørende bekendtgørelse om unges arbejde. Ved beskæftigelse af unge under 18 år skal der ved arbejdets planlægning, tilrettelæggelse og udførelse tages hensyn til den unges alder, udvikling og helbredstilstand samt til indvirkningen på skolegang eller anden uddannelse.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område indeholder i § 59 a en bestemmelse om, at Ankestyrelsen træffer afgørelse uden medvirken af beskikkede medlemmer i sager om klage over kommunalbestyrelsens afgørelser, når det er fastsat ved lov, at sagerne kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Klagefristen til Ankestyrelsen fremgår af § 67 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og skal ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Det fremgår af den politiske aftale om Bandepakke IV, at aftalepartierne er enige om, at kommunale lommepengejob skal vise børn og unge vejen væk fra kriminalitet.

Erfaringer viser en positiv sammenhæng mellem fritidsjob i ungdomslivet og senere tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelse. Ligeledes viser erfaringer med lommepengejob, at det kan fungere som introduktion til arbejdsmarkedet. Det forventes, at målgruppen vil komme til at omfatte unge i fødekæden til bander, når denne gruppe omfattes af Ungdomskriminalitetsnævnets område. Der er i praksis tale om et fritidsjob, men det benævnes lommepengejob, når det er anvist af kommunen efter lov om ret til lommepengejob til kriminalitetstruede unge. Et lommepengejob kan give den unge mulighed for at tjene sine egne penge på lovlig vis, have ansvar og komme væk fra en kriminel løbebane. Lommepengejob kan være job som hjælper i et boligselskab for boligfunktionærer, lettere rengøring, vareopfyldning, udpakning, tømning af skraldespande m.v. Reglerne om, hvilke typer job unge må varetage, fremgår i øvrigt af bilag 5-8 til bekendtgørelsen om unges arbejde.

Det vil være frivilligt for den unge at tage et lommepengejob, og det forudsættes derfor, at det vil være unge, som er motiverede for at forlade en truende kriminel løbebane, der vil benytte retten.

Forslaget vil fungere som supplement til de værktøjer, myndighederne allerede har i regi af barnets lov og forelæggelse af sager for Ungdomskriminalitetsnævnet, når børn og unge er mistænkt eller dømt for alvorlig kriminalitet.

Tilbuddet om et lommepengejob skal være endnu et værktøj for myndighederne til at iværksætte indsatser og vil således ikke træde i stedet for de sanktioner, som kriminelle unge bliver idømt af domstolene, eller de foranstaltninger, som Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelse om.

Da forslaget vedrører unge i alderen 13-17 år vil langt de fleste være forsørgede af deres forældre eller anden forsørger. Der vil efter gældende praksis kunne være en lille andel i målgruppen, der bliver forsørget af ydelser fra det offentlige i form af kontanthjælp og boligstøtte. Indtægt fra et lommepengejob vil medføre fradrag i ydelsen efter de samme regler, som gælder for andre unge uden for målgruppen med indtægter og vil indgå i husstandsindkomsten for beregning af boligstøtte, såfremt den unge er boligstøttemodtager. Som modtager af kontanthjælp vil sådanne unge også være i målgruppen for indsatser efter beskæftigelseslovgivningen. Unge i målgruppen vil ikke med lovforslaget få bedre muligheder for at have indkomst sammen med kontanthjælp (boligstøtte m.v.) end andre unge, som selv finder deres job.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at unge i alderen 13-17 år, som bliver henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, samt unge i alderen 13-17 år, hvor kommunen modtager dokumentation fra politiet om, at en ung er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet, skal have ret til et lommepengejob. Ved alvorlig kriminalitet forstås eksempelvis vold, voldtægt, røveri, grovere former for hærværk og tyveri samt forsøg på sådanne forbrydelser.

Kommunalbestyrelsen vil skulle tilbyde den unge et lommepengejob, når kommunalbestyrelsen har fået oplysning om, at en ung i kommunen er i målgruppen. For den del af målgruppen, der er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, vil kommunalbestyrelsen få oplysningen om en 13-14 årig i målgruppen i forbindelse med, at Ungdomskriminalitetsnævnet anmoder kommunalbestyrelsen om at iværksætte en ungefaglig undersøgelse efter § 29 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, og om en 15-17-årig i målgruppen, når kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at denne af egen drift skal iværksætte en ungefaglig undersøgelse efter § 30 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Kommunalbestyrelsen vil skulle vejlede den unge om retten til et lommepengejob. Tilbuddet om lommepengejob vil skulle gives i forlængelse af en samtale med den unge og så vidt muligt under hensyn til vedkommendes kvalifikationer og interesser. Lommepengejobbet kan oprettes i kommunen, eller kommunen kan indgå aftale om lommepengejob med en anden arbejdsgiver, f.eks. en privat arbejdsgiver, regionerne eller staten, der i så fald vil blive arbejdsgiver for den unge. Kommunen kan eventuelt også etablere partnerskaber om egnede lommepengejob til unge i målgruppen.

Det foreslås, at den kommunale forvaltning vil skulle tilbyde et lommepengejob senest en måned efter, at en ung i målgruppen har udtrykt ønske herom. Der vil ikke være sanktioner forbundet med ikke at overholde fristen. Den unge vil kunne klage over manglende overholdelse af sagsbehandlingsfristen til kommunalbestyrelsen.

Det foreslås, at bestemmelsen i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. om krav til offentliggørelse af stillingsopslag skal fraviges i forhold til lommepengejob, som oprettes specielt til unge i målgruppen. Det betyder, at der ikke vil være krav om, at sådanne job skal opslås.

Det foreslås, at en ung med lommepengejob, der flytter til en anden kommune, vil have ret til at fortsætte i det lommepengejob, den unge har i fraflytterkommunen, men den unge vil også kunne vælge at få tilbud om et lommepengejob i den nye bopælskommune. Tilflytterkommunen vil skulle orientere den unge om retten til et lommepengejob i kommunen hurtigst muligt efter at have fået kendskab til, at en ung i målgruppen er tilflyttet og tilbyde et lommepengejob senest en måned efter, at den unge har tilkendegivet over for tilflytterkommunen at ville udnytte retten til lommepengejob i kommunen. Det forudsættes, at størstedelen af de unge i målgruppen for lovforslaget vil være omfattet af den mellemkommunale underretningspligt, som gælder efter § 132 i barnets lov. Såfremt tilflytterkommunen ikke kan tilbyde et job tilsvarende det job, som den unge havde i fraflytterkommunen, vil tilflytterkommunen så vidt muligt skulle tilbyde et lommepengejob under hensyn til vedkommendes kvalifikationer og interesser.

Det foreslås, at i en situation, hvor den unge ophører i lommepengejobbet, skal kommunalbestyrelsen tilbyde et andet lommepengejob efter aftale med den unge. Det er forudsat, at den unge gerne vil have et andet lommepengejob. Der vil kunne være situationer, hvor den unge af en eller anden grund vil ophøre i det lommepengejob, den unge har fået tilbudt, f.eks. hvis den unge ikke falder til i jobbet, ikke synes, at vedkommende kan magte opgaverne, eller at den unge ophører i jobbet som følge af for meget fravær. Det vil være de samme frister, der gælder for kommunalbestyrelsen til at finde et lommepengejob, som gælder første gang, den unge tilbydes et lommepengejob. Der kan være tilfælde, hvor den unge ophører gentagne gange i et lommepengejob eller ikke påbegynder et tilbudt job. Det foreslås, at kommunalbestyrelsen i så fald kan vurdere, at den unge ikke er motiveret for et lommepengejob på trods af tidligere tilkendegivelse herom. Hvis kommunalbestyrelsen vurderer dette, vil der ikke være pligt til at tilbyde den unge et andet lommepengejob.

Løn- og arbejdsvilkårene vil skulle være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. De beskrevne krav til løn- og arbejdsvilkår betyder, at hvis det pågældende arbejde er omfattet af en overenskomst eller kollektiv aftale, skal lønnen mindst svare til den mindsteløn, der gives efter overenskomsten eller aftalen, og arbejdsvilkårene (f.eks. arbejdstid) skal svare til, hvad der gælder efter overenskomsten eller aftalen. Hvis det pågældende arbejde ikke er omfattet af en overenskomst eller kollektiv aftale, skal lønnen mindst svare til den mindsteløn, der efter overenskomst eller aftale gælder for tilsvarende arbejde, som er omfattet af en overenskomst eller aftale. Ligeledes skal arbejdsvilkårene svare til dem, der gælder for det tilsvarende arbejde, som er omfattet af overenskomsten eller aftalen. Hvis det pågældende arbejde er af en art, der ikke er omfattet af nogen overenskomst eller kollektiv aftale, skal lønnen mindst svare til den mindsteløn, som må anses for at være normalt gældende for sammenligneligt arbejde. Ligeledes skal arbejdsvilkårene svare til, hvad der må anses for normalt gældende for sammenligneligt arbejde.

Personer, der ansættes i lommepengejob, er omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere, herunder for unges arbejde.

Ansættelse i lommepengejob vil skulle ske på samme vilkår som for andre unge ansatte med tilsvarende arbejde. De særlige regler for blandt andet, hvor meget unge må arbejde, og hvad de må arbejde med, vil finde anvendelse.

Reglerne om udstedelse af ansættelsesbevis og om indbetaling af ATP-bidrag vil finde anvendelse.

Det foreslås, at et lommepengejob skal udløbe, når den unge fylder 18 år. Fra dette tidspunkt vil den unge ikke længere være i målgruppen for lovforslaget og vil ikke være omfattet af ungereglerne, ligesom løn- og arbejdsvilkår ofte ændrer sig. Fra dette tidspunkt vil beskæftigelse i et kommunalt lommepengejob heller ikke være finansieret af staten.

Det foreslås, at en ung i målgruppen skal have mulighed for at klage til Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg over en afgørelse om indholdet i jobbet og afslag på at få tilbudt et job på grund af manglende motivation.

3. Forholdet til databeskyttelsesreglerne

Politiet, ungekriminalforsorgen og kommunerne skal i konkrete sager udveksle personoplysninger om en konkret og identificerbar borger. Denne udveksling udgør en behandling af personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Behandlingen af personoplysninger skal ske i henhold til bestemmelserne i forvaltningsloven og inden for rammerne af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen om behandling af personoplysninger.

Der vil med forslaget være tale om behandling af både følsomme og ikke-følsomme personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens henholdsvis artikel 6 og 9, samt oplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædelser omfattet af forordningens artikel 10.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, er behandling af personoplysninger kun lovlig, hvis mindst et af de i artikel 6, stk. 1, litra a-f, nævnte forhold gør sig gældende. Behandling er f.eks. lovlig, hvis behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

Det er en betingelse for at benytte databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, som hjemmelsgrundlag, at grundlaget for behandlingen af personoplysninger fremgår enten af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt. Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, 1. pkt.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2, kan en medlemsstat indføre bl.a. "mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af denne forordnings bestemmelser om behandling med henblik på overholdelse af stk. 1, litra c) og e)".

Behandling af følsomme personoplysninger omfattet af forordningens artikel 9, stk. 1, er som udgangspunkt omfattet af behandlingsforbuddet med mindre behandlingen er omfattet af en af undtagelserne i artikel 9, stk. 2.

Kommunerne får oplysninger om unge i målgruppen fra henholdsvis Ungdomskriminalitetsnævn og politi. Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 10, at behandling af personoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædelser, kun må foretages under kontrol af en offentlig myndighed, eller hvis behandling har hjemmel i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som giver passende garantier for registreredes rettigheder og frihedsrettigheder.

For den del af målgruppen i lovforslagets § 2, stk. 1, som vedrører unge, der får en sag behandlet ved Ungdomskriminalitetsnævnet, vil kommunalbestyrelsen få oplysningen om en 13-14-årig i målgruppen i forbindelse med, at Ungdomskriminalitetsnævnet anmoder kommunalbestyrelsen om at iværksætte en ungefaglig undersøgelse efter § 29 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, og om en 15-17-årig i målgruppen, når kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at denne af egen drift skal iværksætte en ungefaglig undersøgelse efter § 30 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Det er således udgangspunktet efter § 30 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, at kommunalbestyrelsen om nødvendigt af egen drift iværksætter en ungefaglig undersøgelse til brug for Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse i en sag henvist af domstolene.

For den del af målgruppen, hvor politiet har fremsendt dokumentation, vil kommunalbestyrelsen være i besiddelse af oplysningen om en ung i målgruppen gennem denne dokumentation.

Kommunen anvender den modtagne dokumentation til at identificere en ung i målgruppen for ret til et lommepengejob.

Situationen, hvor en ung i målgruppen flytter kommune, fremgår af lovforslagets § 5. Det antages i den forbindelse, at en stor del af de unge i målgruppen for lovforslaget også er i målgruppen for barnets lov og derfor er omfattet af den mellemkommunale underretningspligt efter barnets lovs § 132. I forbindelse med en sådan mellemkommunal underretning skal fraflytningskommunen oversende nødvendigt sagsmateriale, herunder en opsummering af relevante vurderinger, som fraflytningskommunen har foretaget i sagen. Disse oplysninger kan oversendes og dermed videregives uden samtykke fra den registrerede.

Det kan dog ikke udelukkes, at der vil være nogle unge, som falder uden for reglerne om mellemkommunal underretningspligt. Denne lov indeholder derfor sin egen bestemmelse i den foreslåede § 5, stk. 3, om underretningspligt for unge i målgruppen, som fastslår fraflytterkommunens pligt til at videregive oplysninger, og at § 45 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen finder tilsvarende anvendelse.

Bestemmelsen skal gøre det muligt at tilføre tilflytterkommunen tilstrækkelige oplysninger til at kunne varetage myndighedsopgaven med at tilbyde unge i målgruppen et lommepengejob i tilflytterkommunen. En sådan regel ligger inden for det nationale råderum efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2.

Såfremt en kommune indgår aftale med en arbejdsgiver om et lommepengejob til en ung, jf. lovforslagets § 3, stk. 1, vil det være nødvendigt at videregive oplysninger om den unge. Der vil være tale om personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6, men også oplysninger omfattet af artikel 10 om strafbare forhold, og der vil konkret tillige kunne være tale om følsomme personoplysninger artikel 9. Sidstnævnte kan f.eks. være helbredsoplysninger, der er nødvendige at videregive for, at arbejdsgiveren kan tage de nødvendige hensyn til den unge. Efter artikel 9, stk. 2, litra f, finder forbuddet mod behandling af følsomme oplysninger ikke anvendelse, hvis behandlingen er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende, eller forsvares, eller når domstolene handler i deres egenskab af domstol.

Det retlige grundlag for kommunernes behandling af følsomme oplysninger i ovennævnte situation er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. artikel 9, stk. 2, litra f.

Det vurderes på baggrund af ovenstående, at lovforslaget vil kunne udgøre en national særregel efter artikel 6, stk. 2, for behandling af de ovennævnte kategorier af både følsomme og ikke følsomme personoplysninger, og at der er mulighed for at indføre denne i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og dennes rammer for særregler om behandling af personoplysninger.

4. Konsekvenser for FN's verdensmål

Lovforslaget forventes at have en positiv betydning for Danmarks indfrielse af FN's verdensmål om dels at gennemføre nationalt tilpassede sociale sikringssystemer og foranstaltninger for alle (delmål 1.3).

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

De økonomiske konsekvenser af forslaget består af øgede administrative udgifter samt lønudgifter til unge med lommepengejob.

Det skønnes, at knap 800 unge årligt vil blive tilbudt et lommepengejob, som følge af forslaget. Heraf skønnes halvdelen at acceptere tilbuddet. Med afsæt i en forudsætning om, at de unge vil arbejde ca. 8 timer om ugen i lommepengejobbet, skønnes det, at de kommunale og statslige udgifter samlet set vil være lønudgifter på 6,7 mio. kr. i 2024 og 13,3 mio. kr. fra 2025 og frem.

Det er lagt til grund, at kommunerne kompenseres for en del af disse lønudgifter, da de unge, som tilbydes lommepengejob, forventes at have en produktivitet, som er lavere end en gennemsnitlig ungarbejder. Det foreslås således, at staten kompenserer kommunerne for, hvad der svarer til 37,5 pct. af lønudgifterne. Det medfører statslige udgifter i kompensation på 2,5 mio. kr. i 2024 og 5 mio. kr. fra 2025 og frem. Kommunernes nettolønudgifter skønnes derfor at være 4,2 mio. kr. i 2024 og 8,3 mio. kr. fra 2025 og frem.

Derudover skønnes der at være statslige indtægter i form af skat og tilbageløb på 1,6 mio. kr. i 2024 og 3,1 mio. kr. fra 2025 og frem.

Endelig antages det, at kommunen bruger 10 timer årligt pr. fuldtidsperson på facilitering, opfølgning og møder med den unge. De administrative udgifter til ordningen skønnes på den baggrund at være 0,8 i 2024 og 1,6 mio. kr. fra 2025 og frem.

Økonomiske og administrative konsekvenser som følge af forslaget forhandles med kommunerne efter de gældende DUT-principper.

Beskæftigelsesministeriet har overvejet, hvorvidt lovforslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

Det vurderes, at princip nr. 1 om enkle og klare regler er iagttaget i lyset af, at lovforslaget indeholder kendte begreber og bygger på kendte administrative sagsgange.

Princip nr. 2 om digital kommunikation indebærer, at lovgivningen skal understøtte, at der kan kommunikeres digitalt med borgere og virksomheder. Lovforslaget fastsætter ikke regler om, hvordan og i hvilket omfang myndighederne kommunikerer digitalt eller fysisk med børn og unge og deres familier mv. Det forudsættes, at kommunikation ligesom i dag vil foregå via Digital Post eller i papirform for borgere, der er fritaget fra at modtage post fra Digital Post efter reglerne i lov om digital post fra offentlige afsendere. Lovforslaget vurderes på den baggrund at være i overensstemmelse med princippet.

Det vurderes, at princip nr. 3 om at muliggøre automatisk sagsbehandling fraviges ved det foreslåede lovforslag. Dette skyldes, at retten til et lommepengejob, og hvilket lommepengejob den unge skal tilbydes, bygger på en konkret og individuel vurdering i hver sag på baggrund af en samtale med den unge om kvalifikationer og interesser. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at indføre objektive kriterier.

For så vidt angår princip nr. 4 om sammenhæng på tværs, f.eks. ved genbrug af begreber og data, vurderes dette lommepengejob at være tilvejebragt ved, at afgrænsningen af målgruppen for lovforslaget sker ved, at kommunerne får oplysninger om, at den unge er i målgruppen fra henholdsvis Ungdomskriminalitetsnævnet og politiet.

For så vidt angår princip nr. 5 om tryg og sikker databehandling, vil der ikke i lovforslaget være regler om deling af data.

For så vidt angår princip nr. 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur er det forudsat i lovforslaget, at den eksisterende fællesoffentlige infrastruktur, herunder CPR, MitID (eller et eventuelt fremtidigt tilsvarende elektronisk identifikationsmiddel) og Digital Post vil blive benyttet.

Endelig vurderes det, at princip nr. 7 om forebyggelse af snyd og fejl ikke vil være relevant for dette lovforslag, idet lovforslaget alene vedrører unge i alderen 13-17 års ret til et lommepengejob.

Lovforslaget vurderes at have implementeringskonsekvenser for kommunerne, som vil få nye opgaver med at skulle kontakte de unge i målgruppen og anvise dem et lommepengejob. Opgaverne må i et vist omfang forventes at skulle it-understøttes. Der fremgår dog ikke noget af lovforslaget, som pålægger kommunerne at gennemføre opgaverne på en bestemt måde.

Det vurderes, at kompleksiteten i en it-understøttelse af den foreslåede ordning om kommunal underretningspligt ved flytning mellem kommuner vil være simpel, idet det forventes, at kommunerne har etablerede digitale kanaler, som vil kunne anvendes til udveksling af de nødvendige oplysninger og således vil kunne implementeres af kommunerne inden den foreslåede ikrafttrædelsesdato.

Økonomien i forslaget vil skulle forhandles med de kommunale parter.

Der er ingen økonomiske konsekvenser for regionerne.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har begrænsede administrative konsekvenser for borgerne. Unge i målgruppen, som benytter retten til et lommepengejob, skal afhængig af timetallet skrive under på ansættelseskontrakt og give oplysninger til brug for udbetaling af løn m.v.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. februar 2024 til den 6. marts 2024 (18 dage som følge af tidspres) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Ankenævnet for ATP, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen ASE, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), BDO Danmark, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet (BER), BROEN Danmark, Business Danmark, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Cabi, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Daginstitutionernes Landsorganisation, Danmarks Frie Fagforening, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier, Dansk Artistforbund, Danske A-kasser, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Danske Gymnasier, Danske HF og VUC, Dansk Journalistforbund (DJ), Dansk Psykologforening, Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Retspolitisk Forening, Danske Advokater, Danske Regioner, Dataetisk Råd, Datatilsynet, De Anbragtes Vilkår, Den Danske Dommerforening, De Private Sociale Tilbud, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Domstolsstyrelsen, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH), Efterskoleforeningen, Erhvervsskolelederne, Erhvervsstyrelsen, FABU, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Finanstilsynet, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Faaborg-Midtfyn kommune (Socialtilsyn Syd), Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Forhandlingsfælleskabet, Forældrelandsforeningen (FBU), Frederiksberg kommune (Socialtilsyn Hovedstaden), Frie Funktionærer, Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, Frivilligrådet, FSR - Danske Revisorer, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), God Far, Gymnasieskolernes Lærerforening, Hjørring kommune (Socialtilsyn Nord), Holbæk kommune (Socialtilsyn Øst), Ingeniørforeningen (IDA), Institut for Menneskerettigheder (IMR), Jobrådgivernes Brancheforening, Justitia, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen Børn og Forældre, Landsforeningen for Bedre Psykiatri, Landsforeningen af Socialpædagoger, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Lev uden vold, Ligebehandlingsnævnet, Lilleskolerne, Livsværk, Lægeforeningen, Lærernes Centralorganisation, Mentorbarn, Mødrehjælpen, Plejefamiliernes Landsforening, Politiforeningen, Producentforeningen, Red Barnet, Red Barnet Ungdom, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Psykisk Sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND - de hjemløses landsorganisation, Sammenslutning af Steinerskoler i Danmark, Sammenslutning af Unge med Handicap (SUMH), Samrådet af Specialskoleledere, Selveje Danmark, Silkeborg kommune (Socialtilsyn Midt), SIND, Sjældne Diagnoser, Skolelederforeningen, SMV Danmark, Socialpædagogernes Landsforbund, TABUKA, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Ungdommens Røde Kors, Ungdomskriminalitetsnævnet og Ungdomsringen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås i § 1, at unge i målgruppen efter § 2 har ret til et lommepengejob

Med bestemmelsen angives lovens formål og anvendelsesområde. Det er ikke hensigten, at § 1 skal have selvstændig betydning, da retten til lommepengejob for unge fastlægges i § 3.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven finder anvendelse på unge i alderen 13-17 år, som bliver henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller som ifølge dokumentation sendt til kommunen fra politiet er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet.

Den foreslåede bestemmelse vil afgrænse målgruppen til unge i alderen 13-17 år, som er mistænkt eller dømt for alvorlig kriminalitet. Bestemmelsen vil omfatte børn og unge i alderen 13-14 år, som er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet af politiet, unge i alderen 15-17 år, som er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet af retten og unge, hvor kommunalbestyrelsen har modtaget dokumentation fra politiet om, at en ung under 18 år er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet. Ved alvorlig kriminalitet forstås eksempelvis vold, voldtægt, røveri, grovere former for hærværk og tyveri samt forsøg på sådanne forbrydelser.

Kommunalbestyrelsen vil skulle tilbyde den unge et lommepengejob, når kommunalbestyrelsen har fået oplysning om, at en ung i kommunen er i målgruppen.

Det fremgår af §§ 12 og 13 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, at Ungdomskriminalitetsnævnet kan pålægge et barn eller en ung omfattet af lovens anvendelsesområde en straksreaktion eller et forbedringsforløb.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Der henvises endvidere til pkt. 2.1.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at får kommunalbestyrelsen oplysning om en ung omfattet af § 2, skal kommunalbestyrelsen tilbyde den unge et lommepengejob. Lommepengejobbet kan oprettes i kommunen, eller kommunen kan indgå aftale om lommepengejob med en anden arbejdsgiver.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunalbestyrelsen forpligtes til at tilbyde en ung i målgruppen et lommepengejob, når kommunalbestyrelsen har fået oplysning om en ung i målgruppen. Et lommepengejob svarer til et fritidsjob og følger de samme regler. Kommunalbestyrelsen vil skulle vejlede den unge om retten til et lommepengejob. Kommunalbestyrelsen vil kunne oprette lommepengejobbet i kommunen eller indgå aftale med anden arbejdsgiver om jobbet, f.eks. i regionerne, staten eller en privat arbejdsgiver, der i så fald vil blive arbejdsgiver for den unge.

Kommunalbestyrelsen vil også kunne indgå aftaler herunder partnerskaber med private virksomheder om lommepengejob til unge i målgruppen. Har kommunen ikke umiddelbart et job til den unge eller kan skaffe et hos en anden arbejdsgiver, vil kommunalbestyrelsen skulle oprette et sådant i kommunen.

Det vil være frivilligt for den unge, om denne vil tage imod et lommepengejob.

Det foreslås i stk. 2, at kommunalbestyrelsen tilbyder den unge, jf. stk. 1, et lommepengejob senest en måned efter en samtale med den unge, hvor den unge har udtrykt ønske herom og så vidt muligt under hensyn til vedkommendes kvalifikationer og interesser.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et lommepengejob senest en måned efter at have talt med den unge, hvor den unge også har udtrykt ønske om at få et lommepengejob, og at lommepengejobbet så vidt muligt skal være i overensstemmelse med den unges kvalifikationer og interesser. Kommunalbestyrelsen i den unges bopælskommune vil kunne etablere lommepengejobbet inden for hele kommunens ansættelsesområde under hensyn til de regler, der gælder for unges arbejde. Der vil skulle være tale om arbejde med et reelt indhold, så den unge ikke mister motivation og udvikling i jobbet. Det er kommunalbestyrelsen, der vil skulle fastsætte arbejdsområdet og indholdet i jobbet. Det vil skulle ske på baggrund af samtale med den unge, og der vil ved fastlæggelsen heraf skulle tages udgangspunkt i den unges forudsætninger og interesser. Den unge vil ikke have krav på ansættelse inden for et bestemt område, men kommunalbestyrelserne skal så vidt muligt lægge vægt på den unges kvalifikationer og interesser.

Fristen for kommunalforvaltningen til at finde et passende lommepengejob til den unge, som har udtrykt ønske om et sådant, vil være en måned. Der vil ikke være sanktioner forbundet med ikke at overholde fristen, men den unge vil kunne klage til kommunalbestyrelsen, såfremt fristen overskrides.

Om mulighed for at klage over en afgørelse om indholdet i jobbet henvises til bemærkningerne til § 9.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Det foreslås i § 4, at § 35 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. om at offentliggøre stillingsopslag ikke gælder for lommepengejob efter denne lov.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at stillingsopslag for lommepengejob, der tilbydes unge i målgruppen, ikke skal offentliggøres på Jobnet. Det vil gælde uanset, om det er stillinger hos en privat eller offentlig arbejdsgiver.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Det foreslås i stk. 1, at hvis en ung med lommepengejob flytter til en anden kommune, har den unge ret til at fortsætte i lommepengejobbet eller få tilbud om et lommepengejob i tilflytterkommunen.

Forslaget vil medføre, at en ung med lommepengejob, der flytter til en anden kommune, har ret til at beholde det eksisterende lommepengejob i den kommune, hvor lommepengejobbet er oprettet, og som den unge flytter fra. Den unge kan også vælge i stedet at få tilbudt et nyt lommepengejob i tilflytterkommunen. I øvrigt vil det være de ansættelsesretlige regler, der gælder for evt. ophør af ansættelsesforholdet.

Det foreslås i stk. 2, at tilflytterkommunen skal orientere den unge om retten til et lommepengejob i kommunen hurtigst muligt efter at have fået kendskab til, at en ung i målgruppen er tilflyttet og tilbyde et lommepengejob senest en måned efter, at den unge har udtrykt ønske om et lommepengejob over for tilflytterkommunen. § 3, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Forslaget vil medføre, at tilflytterkommunen skal orientere den unge om retten til et lommepengejob i tilflytterkommunen hurtigst muligt efter at have fået kendskab til, at en ung i målgruppen er flyttet til kommunen. Forslaget vil endvidere betyde, at tilflytterkommunen skal tilbyde den unge et lommepengejob senest en måned efter, at den unge har tilkendegivet at ville udnytte retten til et lommepengejob. Tilflytterkommunen vil skulle tilbyde et lommepengejob efter at have talt med den unge, og lommepengejobbet skal så vidt muligt være i overensstemmelse med den unges kvalifikationer og interesser.

Det forudsættes, at orientering om retten til lommepengejob sker ved brug af digital post. For så vidt angår børn og unge under 15 år, der ikke har en e-boks, forudsættes orientering at blive fremsendt til forældremyndighedsindehavernes e-boks og til barnet eller den unge under 15 år med fysisk post.

Det foreslås i stk. 3, at fraflytterkommunen hurtigst muligt skal give besked til tilflytterkommunen, når en ung i målgruppen omfattet af § 2, flytter til en anden kommune. § 45 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. finder tilsvarende anvendelse ved udveksling af oplysninger.

Forslaget vil medføre, at fraflytterkommunen vil få pligt til hurtigst muligt at give besked til en tilflytterkommune om en ung i målgruppen, der flytter.

Fraflytterkommunen vil kunne videregive de nødvendige oplysninger, idet § 45 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. vil finde tilsvarende anvendelse. Efter denne bestemmelse kan der udveksles oplysninger mellem relevante offentlige myndigheder, blandt andet om relevante social- og sundhedsrettede aktiviteter og indsatser, frihedsberøvelse, unddragelse fra frihedsberøvelse og løsladelse fra afsoningsinstitution, der er nødvendige til brug for varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter lovgivningen, den koordinerede, tværfaglige og helhedsorienterede indsats over for borgeren, opdateringen med nye oplysninger og ajourføring af eksisterende oplysninger, som anvendes i beskæftigelsesindsatsen, herunder systemer til den landsdækkende formidling og joblog, og opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 6

Det foreslås i § 6, at ophører den unge i lommepengejobbet, skal kommunalbestyrelsen tilbyde et andet lommepengejob efter aftale med den unge, medmindre det vurderes, at den unge ikke er motiveret for et lommepengejob. § 3 finder tilsvarende anvendelse.

Forslaget betyder, at hvis den unge ophører i lommepengejobbet, skal kommunalbestyrelsen tilbyde et andet lommepengejob efter aftale med den unge, dvs. hvis den unge ønsker det. Det er forudsat, at den unge reelt er motiveret. Den kommunale forvaltning kan vurdere, at den unge reelt ikke er motiveret f.eks., fordi den unge gentagne gange har mødt påvirket på arbejde, laver hærværk eller stjæler fra arbejdspladsen. Udeblivelse gentagne gange eller, hvis den unge møder for sent på arbejde gentagne gange, kan også været et tegn på manglende motivation hos den unge.

Årsagen til ophøret i lommepengejobbet er uden betydning i forhold til pligten til at tilbyde et andet lommepengejob, medmindre årsagen knytter sig til en generel og reel manglende motivation for at varetage et lommepengejob.

At § 3 finder tilsvarende anvendelse indebærer, at lommepengejobbet vil kunne oprettes i kommunen. Kommunalbestyrelsen vil også kunne indgå aftale om lommepengejob med en anden arbejdsgiver. Lommepengejobbet skal tilbydes efter samtale med den unge og så vidt muligt tilbydes under hensyn til den unges kvalifikationer og interesser. Kommunalbestyrelsen vil skulle tilbyde lommepengejobbet senest en måned efter, at den unge har udtrykt ønske om at ville have et lommepengejob. Det er forudsat, at kommunalbestyrelsen ved samtalen vil afdække, om den unge reelt har et ønske om et nyt lommepengejob.

Der vil ikke være sanktioner forbundet med ikke at overholde fristen til at tilbyde et lommepengejob til den unge.

Om mulighed for at klage over en afgørelse om indhold i jobbet eller om manglende motivation henvises til bemærkningerne til § 9.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 7

Det foreslås i § 7 at løn- og arbejdsvilkårene skal være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. Det foreslås videre, at unge, der ansættes i lommepengejob, er omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere, herunder for unges arbejde.

Forslaget vil medføre, at løn- og arbejdsvilkårene skal være overenskomstmæssige eller skal svare til de vilkår, der er sædvanligt gældende for tilsvarende arbejde. De beskrevne krav til løn- og arbejdsvilkår betyder, at hvis det pågældende arbejde er omfattet af en overenskomst eller kollektiv aftale, skal lønnen mindst svare til den mindsteløn, der gives efter overenskomsten eller aftalen, og arbejdsvilkårene (f.eks. arbejdstid) skal svare til, hvad der gælder efter overenskomsten eller aftalen. Hvis det pågældende arbejde ikke er omfattet af en overenskomst eller kollektiv aftale, skal lønnen mindst svare til den mindsteløn, der efter overenskomst eller aftale gælder for tilsvarende arbejde, som er omfattet af en overenskomst eller aftale. Ligeledes skal arbejdsvilkårene svare til dem, der gælder for det tilsvarende arbejde, som er omfattet af overenskomsten eller aftalen. Hvis det pågældende arbejde er af en art, der ikke er omfattet af nogen overenskomst eller kollektiv aftale, skal lønnen mindst svare til den mindsteløn, som må anses for at være normalt gældende for sammenligneligt arbejde. Ligeledes skal arbejdsvilkårene svare til, hvad der må anses for normalt gældende for sammenligneligt arbejde.

Forslaget vil medføre, at unge, der ansættes i lommepengejob, er omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere, herunder regler om unges arbejde.

Det vil blandt andet kunne være lov om ansættelsesbeviser, funktionærloven, lov om forbud mod forskelsbehandling, arbejdsskadeloven, arbejdsmiljøloven og atp-loven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 8

Det foreslås i § 8, at lommepengejob efter denne lov udløber, når den unge fylder 18 år.

Forslaget vil medføre, at den unge ikke længere omfattes af reglerne efter denne lov, når den unge fylder 18 år.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 9

Det foreslås i § 9, at kommunens afgørelser efter § 3, stk. 2, og § 6, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Klagen behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Forslaget vil medføre, at den unge vil kunne klage til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg over en afgørelse om indholdet i lommepengejobbet og om afslag på lommepengejob på grund af manglende motivation.

Det foreslås, at klagerne til beskæftigelsesankenævnet vil skulle behandles efter kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Dette indebærer bl.a., at klagen vil skulle ske inden 4 uger fra det tidspunkt, hvor personen har modtaget afgørelsen, og at klagen kan indbringes af den, som afgørelsen vedrører. Derudover vil det indebære, at kommunen har pligt til at genvurdere afgørelsen inden for en frist på 4 uger.

Til § 10

Det foreslås i § 10, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2024.

Forslaget vil medføre, at kommunalbestyrelsen forpligtes til at tilbyde unge et lommepengejob, som den 1. juli 2024 eller senere bliver henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet eller, som kommunen den 1. juli 2024 eller senere har fået dokumentation fra politiet om er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet.

Til § 11

Det foreslås i § 11, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyldighed og fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Ordningen med et lommepengejob til unge kriminalitetstruede foreslås knyttet op på unge i alderen 13-17 år, der er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, og unge i alderen 13-17 år, hvor kommunen modtager dokumentation fra politiet om, at en ung er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet. Da lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, som lovforslaget vil supplere, ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget foreslås, at loven ikke vil skulle gælde for Færøerne og Grønland.