Fremsat den 24. april 2024 af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love

(Fradragsret for indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum i indtægtsgrundlaget ved beregning af visse sociale ydelser og ændring af bemyndigelsesbestemmelsen om fastsættelse af begrebet indtægt ved personligt arbejde ved beregning af social pension)

§ 1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af 25. april 2022, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 875 af 21. juni 2022 og § 1 i lov nr. 726 af 13. juni 2023 og senest ved § 2 i lov nr. 1769 af 28. december 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 29, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »Personlig indkomst,«: »som består af indtægt ved personligt arbejde og anden personlig indkomst,«.

2. § 29, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

3. § 29, stk. 9, 2. pkt., affattes således:

»Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke indtægter der indgår i indtægt ved personligt arbejde.«

4. I § 32 a, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »Personlig indkomst,«: »som består af indtægt ved personligt arbejde og anden personlig indkomst,«.

5. I § 32 a, stk. 8, indsættes som 2. pkt.:

»Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke indtægter der indgår i indtægt ved personligt arbejde.«

6. § 32 f, 2. pkt., affattes således:

»Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke indtægter der indgår i indtægt ved personligt arbejde.«

7. I § 39 b, stk. 2, 1. pkt., ændres »indtægten« til: »indtægtsgrundlaget«.

8. Efter § 39 b indsættes:

»§ 39 c. Ved opgørelsen af den personlige indkomst i indtægtsgrundlaget efter § 39 b, stk. 2, fradrages et beløb svarende til størrelsen på de samlede indbetalinger til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A, som opgjort efter stk. 2 og 3. Beløbet omregnes til bruttobeløb ved at dividere med 0,6.

Stk. 2. Beløbet efter stk. 1, 1. pkt., kan ikke overstige det grundbeløb, der efter pensionsbeskatningsloven § 16, stk. 1, gælder for pensionsopspareren.

Stk. 3. Fradraget efter stk. 1 sker i den del af den personlige indkomst, som er indtægt ved personligt arbejde, jf. § 29, stk. 1, nr. 1, og § 32 a, stk. 1, nr. 1.

Stk. 4. Fradraget efter stk. 1 fordeles ligeligt over kalenderåret.

Stk. 5. § 39 b, stk. 6, finder ikke anvendelse på fradrag efter stk. 1.«

9. I § 41, stk. 2, udgår », medmindre det er oplysninger om indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed«.

§ 2

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 528 af 25. april 2022, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 875 af 21. juni 2022 og § 2 i lov nr. 726 af 13. juni 2023 og senest ved § 3 i lov nr. 1769 af 28. december 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 25, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »Personlig indkomst,«: »som består af indtægt ved personligt arbejde og anden personlig indkomst,«.

2. I § 25, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:

»Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke indtægter der indgår i indtægt ved personligt arbejde.«

3. § 26, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

4. I § 38 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »indtægten« til: »indtægtsgrundlaget«.

5. Efter § 38 a indsættes:

»§ 38 b. Ved opgørelsen af den personlige indkomst i indtægtsgrundlaget efter § 38 a, stk. 2, fradrages et beløb svarende til størrelsen på de samlede indbetalinger til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A, som opgjort efter stk. 2 og 3. Beløbet omregnes til bruttobeløb ved at dividere med 0,6.

Stk. 2. Beløbet efter stk. 1, 1. pkt., kan ikke overstige det grundbeløb, der efter pensionsbeskatningsloven § 16, stk. 1, gælder for pensionsopspareren.

Stk. 3. Fradraget efter stk. 1 sker i den del af den personlige indkomst, som er indtægt ved personligt arbejde, jf. § 25, stk. 1, nr. 1.

Stk. 4. Fradraget efter stk. 1 fordeles ligeligt over kalenderåret.

Stk. 5. § 38 a, stk. 6, finder ikke anvendelse på fradrag efter stk. 1.«

6. I § 41, stk. 2, udgår », medmindre det er oplysninger om indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed«.

§ 3

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 229 af 12. februar 2021, som ændret senest ved § 21 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 47 indsættes:

»§ 47 a. Ved den årlige endelige efterregulering, jf. §§ 46 b og 47, af den månedlige boligstøtte for det forudgående kalenderår fradrages i den personlige indkomst, der indgår i den faktiske månedlige husstandsindkomst for hvert husstandsmedlem, et beløb svarende til størrelsen af de samlede indbetalinger til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A, som opgjort efter stk. 2 og 3, uanset at fradraget ikke indgår i opgørelsen af husstandsindkomsten efter § 8. Beløbet omregnes til bruttobeløb ved at dividere med 0,6.

Stk. 2. Beløbet efter stk. 1, 1. pkt., for hvert husstandsmedlem kan ikke overstige det grundbeløb, der efter pensionsbeskatningsloven § 16, stk. 1, gælder for pensionsopspareren.

Stk. 3. Bruttobeløbet efter stk. 1, 2. pkt., for hvert husstandsmedlem, kan ikke overstige et beløb svarende til den indkomst for det enkelte husstandsmedlem, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, fratrukket arbejdsmarkedsbidrag og indbetalinger som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 4 og 5, i lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Stk. 4. Fradraget efter stk. 1 for hvert husstandsmedlem fordeles ligeligt på årets 12 måneder. Den faktiske månedlige husstandsindkomst inklusive fratræk for fradraget indgår herefter i efterreguleringen efter § 47, stk. 1.

Stk. 5. Oplysninger fra indkomstregisteret anvendes ikke som grundlag for oplysning om fradraget efter stk. 1.

Stk. 6. § 46 b, stk. 1, 3 pkt., og stk. 3, om genoptagelse finder ikke anvendelse på fradrag efter stk. 1.«

§ 4

I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. maj 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 1389 af 5. oktober 2022, § 44 i lov nr. 753 af 13. juni 2023 og § 6 i lov nr. 174 af 27. februar 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »svarende til 2 pct. af«: »et indtægtsgrundlag, der svarer til«, og efter »et bundfradrag på 700.000 kr. (2010-niveau)« indsættes: », jf. dog stk. 4«.

2. I § 1 a indsættes som stk. 4 og 5:

»Stk. 4. I indtægtsgrundlaget efter stk. 1, fradrages et beløb svarende til størrelsen på ydelsesmodtagerens samlede indbetalinger til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A, som opgjort efter stk. 5. Beløbet omregnes til bruttobeløb ved at dividere med 0,6.

Stk. 5. Beløbet efter stk. 4, 1. pkt., kan ikke overstige det grundbeløb, der efter pensionsbeskatningsloven § 16, stk. 1, gælder for ydelsesmodtageren.«

§ 5

I lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 17. januar 2024, foretages følgende ændring:

1. I §§ 44, 64 og 77 indsættes efter »indkomstregister,«: »samt regler om, at indbetalingerne til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum skal fradrages i indkomstgrundlaget,«.

§ 6

I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 23, stk. 3, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) bidrag til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A, når bidragene til disse er indbetalt af arbejdsgiveren,«.

Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 5 og 6.

2. I § 23 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Beløbet efter § 23, stk. 3, nr. 4, omregnes til bruttobeløb ved at dividere med 0,6. Beløbet kan ikke overstige det grundbeløb, der efter pensionsbeskatningsloven § 16, stk. 1, gælder for pensionsopspareren.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

3. I § 24, stk. 9, 2. pkt., ændres »nr. 4« til: »nr. 5«.

4. I § 26, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»I indkomstgrundlaget fradrages endvidere bidrag til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A, når bidragene til disse er indbetalt af arbejdsgiveren.«

5. I § 26 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Beløbet efter § 26, stk. 1, 3. pkt., omregnes til bruttobeløb ved at dividere med 0,6. Beløbet kan endvidere ikke overstige det grundbeløb, der efter pensionsbeskatningsloven § 16, stk. 1, gælder for pensionsopspareren.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 7

I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af 12. februar 2021, som ændret senest ved § 14 i lov nr. 1538 af 12. december 2023, foretages følgende ændring:

1. Kapitel 3 e ophæves.

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 8, § 2, nr. 5, og § 3, nr. 1, har virkning fra efterreguleringen for året 2024.

Stk. 3. Lovens § 4 har virkning for børne- og ungeydelse, der ydes fra og med kalenderåret 2024.

Stk. 4. Lovens § 6, nr. 1 og 4, har virkning for den endelige tildeling af uddannelsesstøtte, jf. SU-lovens § 30, for støtteåret 2024 og senere. For tidligere støtteår finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 5. Lovens § 1, nr. 2, 3, 5, 6 og 9, og § 2, nr. 2, 3, og 6, har virkning fra den 1. januar 2025.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Den tidligere regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti indgik den 24. juni 2022 aftale om Etablering af en grøn fond. Med aftalen blev aftalepartierne enige om at reserve 1½ mia. kr. i 2024 og 3¼ mia. kr. årligt fra 2025-2040 i det finanspolitiske råderum til etablering af et nyt grønt råderum. Samtidig blev aftalepartierne enige om at forhøje det lave indbetalingsloft til aldersopsparinger. Det forventede fremrykkede skatteprovenu af forhøjelsen er afhængigt af, at brugen af aldersopsparinger udbredes. Som led i aftalen forpligtede den tidligere regering sig derfor til at udbrede anvendelsen af aldersopsparinger, det vil sige af aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens §§ 10 a, 12 a og 29 a.

Anvendelsen af aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum har været udfordret af, at en placering på disse pensionsordninger medfører, at indtægtsgrundlaget til brug for ydelsesberegninger er højere, end hvis indbetalingen sker til en skattemæssigt fradragsberettiget pensionsordning. Pensionsselskabernes placering af pensionsindbetalinger på en aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum kan derfor medføre et tilbagebetalingskrav for deres kunder, hvis en kunde modtager sociale ydelser. Denne risiko har afholdt flere pensionsselskaber fra at anvende pensionsordningerne som standardvalg for medlemmer.

Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning (herefter Pensionskommissionen) anbefalede i sin afrapportering den 4. maj 2022, at denne udfordring løses ved, at der gives fradrag for indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum i indtægtsgrundlagene til beregning af sociale ydelser. På denne måde kan det sikres, at indbetalingerne medfører samme fradrag i indtægtsgrundlaget til beregning af ydelser, som indbetalinger til skattemæssigt fradragsberettigede pensionsordninger, som eksempelvis ratepensioner eller livrenter.

Lovforslaget udmønter den del af aftale om Etablering af en grøn fond, der handler om indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssums påvirkning af beregning af visse sociale ydelser. De relevante ydelser, der foreslås at blive omfattet af lovforslaget, er folkepensionens tillægsprocent, førtidspension (ny og gammel ordning), seniorpension, boligsikring og boligydelse, økonomisk fripladstilskud efter lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, børne- og ungeydelse, og statens uddannelsesstøtte.

Lovforslaget indeholder endvidere en ændring til bemyndigelsesbestemmelsen i §§ 29, stk. 9, 32 a, stk. 8 og 32 f i lov om social pension samt § 25, stk. 6, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., således at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om indholdet af begrebet indtægt ved personligt arbejde. Baggrunden for ændringen er implementering af Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi - Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked af januar 2022, hvor det blev besluttet at indføre lempeligere regler for indtægtsregulering af social pension, hvis pensionisten har en arbejdsindtægt med henblik på at øge incitamentet for pensionister til at fortsætte på arbejdsmarkedet. I forbindelse med udmøntningen blev arbejdsindtægt defineret i tråd med det allerede eksisterende pensionsretlige begreb "indtægt ved personligt arbejde" i lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Begrebet anvendes ikke af skattemyndighederne, men "indtægt ved personligt arbejde" udgør en del af den personlige indkomst, som det opgøres efter skattereglerne.

Implementeringen har dog vist sig, at begrebet indtægt ved personligt arbejde er udfordrende at understøtte digitalt til brug for den automatiserede pensionsberegning.

Det foreslås derfor at give beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om indholdet af begrebet indtægt ved personligt arbejde. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at indtægt ved personligt arbejde primært skal være arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst. Ændringen er i overensstemmelse med formålet med den politiske aftale om at lempe indtægtsregulering på baggrund af arbejdsindtægt.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Fradrag i indtægtsgrundlaget til beregning af ydelser for indbetalinger til visse pensionsordninger

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssums påvirkning af ydelsesberegninger

Det fremgår af personskattelovens § 3, at den personlige indkomst omfatter alle skattepligtige indkomster, der ikke medregnes i kapitalindkomst eller aktieindkomst. Efter lovens § 3, stk. 2, fradrages dog ved opgørelsen af den personlige indkomst, bl.a. indbetalinger til skattemæssigt fradragsberettigede pensionsordninger, eksempelvis ratepensioner eller livrenter.

Aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A er pensionsordninger, som ikke medfører et skattemæssigt fradrag i den personlige indkomst, når der indbetales til ordningerne.

Personer, der har mere end 7 år til folkepensionsalderen, kan årligt indbetale 9.100 kr. på aldersopsparing (2024-niveau). Det følger af pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt. Indbetalinger, der overstiger denne grænse, afgiftsberigtiges med 20 pct. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 5.

Fra og med det syvende indkomstår før det indkomstår, hvor personen når folkepensionsalderen, kan der årligt indbetales op til 58.900 kr. på aldersopsparing (2024-niveau). Det følger af pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 2. pkt. Indbetalinger, der overstiger denne grænse, afgiftsberigtiges ligeledes med 20 pct. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 5. Dog følger det af pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 6, at hvis personen har påbegyndt udbetalinger fra en ratepension, livrente eller indeksordning, betales der af indbetalinger til aldersopsparing afgift på 40 pct. af den del af det indbetalte beløb, der overstiger 9.100 kr. (2024-niveau). Sådanne udbetalinger benævnes ofte diskvalificerende pensionsudbetalinger.

Opgørelsen af indkomster til brug for ydelsesberegningerne er lovgivningsmæssigt og administrativt tæt koblet sammen med skattereglerne. Ved opgørelsen af ydelsesmodtageres indtægtsgrundlag anvendes Skatteforvaltningens oplysninger om personlig indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst.

2.1.1.2. Folkepension, førtidspension, seniorpension, og diverse tillæg

Efter § 32 a, stk. 1, og 31, stk. 2, jf. § 29, stk. 1, i lov om social pension indtægtsreguleres førtidspension tilkendt efter reglerne fra 1. januar 2003 (ny ordning), seniorpension og den personlige tillægsprocent til folkepensionister. Tillægsprocenten anvendes til beregning af den supplerende pensionsydelse (ældrecheck), varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck. Dette gælder også førtidspension efter ordning fra før 1. januar 2003 (gammel ordning) og dertilhørende varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck, jf. §§ 25, stk. 1, og 26, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Ifølge §§ 29, stk. 1, og 32 a, stk. 1, i lov om social pension, opgøres indtægtsgrundlaget til indtægtsregulering på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Indtægtsgrundlaget består i udgangspunktet af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2. Dette gælder ligeledes for førtidspension (gammel ordning) med tillæg, jf. §§ 25, stk. 1, og 26, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Indtægtsgrundlaget opgøres før skat, men efter arbejdsmarkedsbidrag og fradrag efter personskattelovens § 3, stk. 2, og er derfor et bruttoindtægtsgrundlag.

Med lov nr. 875 af 21. juni 2022 blev indtægtsregulering på baggrund af en ægtefælles eller samlevers indtægt ved personligt arbejde afskaffet, hvorfor beregningen af de sociale pensioner ikke påvirkes af en ægtefælles eller samlevers indtægt ved personligt arbejde. Med lov nr. 726 af 13. juni 2023 blev det ligeledes vedtaget, at folkepensionen ikke længere påvirkes af pensionistens egen indtægt ved personligt arbejde. Indtægt ved personligt arbejde er en del af den personlige indkomst.

Efter § 39 b, stk. 1, i lov om social pension, og § 38 a, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. foretager Udbetaling Danmark årligt en endelig efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår. For meget udbetalt pension kan kræves tilbagebetalt, og for lidt udbetalt pension efterbetales.

Efter § 39 b, stk. 2 og 3, i lov om social pension, og § 38 a, stk. 2 og 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., efterreguleres pensionen på grundlag af indtægten opgjort efter reglerne gennemgået ovenfor, dog på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregistret. Ved efterreguleringen er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget det kalenderår eller den del af et kalenderår, som pensionen er udbetalt på baggrund af.

Helbredstillægget efterreguleres dog ikke, jf. § 39 b, stk. 7, i lov om social pension.

2.1.1.3. Boligstøtte

Efter gældende regler i § 6 i boligstøtteloven sker beregningen af boligstøtte på grundlag af husstandsindkomsten.

I § 8, stk. 1, 1.-3. pkt., i boligstøtteloven opgøres husstandsindkomsten pr. måned, som summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte indkomster. Dog indgår børns indkomst ikke. Indkomsterne opgøres som personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag. Endvidere tillægges aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr.

I husstandsindkomsten indgår ikke supplerende pensionsydelse (ældrecheck), jf. § 72 d i lov om social pension, godtgørelse og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-positive transfusionssmittede m.fl. samt erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved lsd-behandling, og mediecheck, jf. § 14 e i lov om social pension og § 20 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Efter § 8 b i boligstøtteloven opdeles husstandsindkomsten pr. måned efter § 8, stk. 1, i indkomst, som fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister og indkomst, der ikke fremgår af indkomstregisteret.

Det fremgår af § 46 b i boligstøtteloven, at Udbetaling Danmark årligt foretager en endelig efterregulering, jf. § 47, af den månedlige boligstøtte for det forudgående kalenderår. Den endelige efterregulering sker på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret. Afgørelse om efterregulering af boligstøtten kan ikke genoptages som følge af, at afgørelse om årsopgørelsen genoptages.

Oplyser boligstøttemodtageren til Udbetaling Danmark, at afgørelsen om årsopgørelse er påklaget, kan Udbetaling Danmarks endelige afgørelse om efterregulering af boligstøtten ikke træffes, før klagesagen om årsopgørelsen er færdigbehandlet.

Afgørelse om efterregulering kan dog genoptages, hvis en genoptagelse af årsopgørelsen medfører en ændring af en af husstandsmedlemmernes årsindkomst på mindst 25.000 kr.

Af § 47, stk. 1, i boligstøtteloven fremgår, at afviger den faktiske månedlige husstandsindkomst fra den husstandsindkomst, der er lagt til grund for boligstøtteberegningen, skal for meget udbetalt boligstøtte tilbagebetales. For lidt udbetalt boligstøtte efterbetales, medmindre efterbetalingen skyldes ændring af husstandssammensætningen. Ændringer i husstandsindkomsten, der på grund af beløbets størrelse ikke har medført genberegning og justering efter § 8 d eller omberegning efter §§ 44 og 46, indgår i efterreguleringen. Tilbagebetaling og efterbetaling efter 1. og 2. pkt. skal ske, uanset om boligstøttemodtageren har givet oplysning om ændringerne i husstandsindkomsten i løbet af året.

2.1.1.4. Børne- og ungeydelse

Børne- og ungeydelsen er en skattefri ydelse, der for de 0-14-årige udbetales kvartalsvis og for de 15-17-årige udbetales månedsvis, jf. § 5, stk. 3 og 4, i lov om en børne- og ungeydelse.

I 2024 er satserne 20.496 kr. pr. år for de 0-2-årige, 16.224 kr. pr. år for de 3-6-årige og 12.768 kr. pr. år for de 7-17-årige, jf. § 1, stk. 1 og 2, i lov om en børne- og ungeydelse. Beløbene reguleres årligt efter udviklingen i det af Danmarks Statistik offentliggjorte forbrugerprisindeks, jf. § 1, stk. 3, i lov om en børne- og ungeydelse.

Ydelsen udbetales til forældremyndighedsindehaverne og er som udgangspunkt ligedelt mellem forældremyndighedsindehaverne med halvdelen til hver. Er forældremyndighedsindehaverne ikke samboende, afhænger det af en række omstændigheder, om der skal ske ligedeling, jf. § 4 i lov om en børne- og ungeydelse.

Ydelsen til den enkelte forældremyndighedsindehaver indkomstaftrappes med 2 pct. af den del af den pågældendes indkomst (topskattegrundlaget), der overstiger 882.600 kr. (2024-niveau), jf. § 1 a i lov om en børne- og ungeydelse.

Ved hvert kvartals eller måneds udbetaling af henholdsvis børneydelsen og ungeydelsen lægges oplysningerne om modtagerens indkomst i den seneste forskudsopgørelse fra told- og skatteforvaltningen for det pågældende indkomstår til grund ved beregning af, om der skal ske en foreløbig nedsættelse af børne- og ungeydelsen. Den endelige nedsættelse efter § 1 a fastsættes på baggrund af årsopgørelsen for det pågældende indkomstår.

2.1.1.5. Økonomisk fripladstilskud

Det fremgår af dagtilbudslovens §§ 44, 64 og 77, at børne- og undervisningsministeren har bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om tilskud og egenbetaling i dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud m.v., herunder regler om anvendelse af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, ved indtægtsregulering af økonomisk fripladstilskud, regler for tilbagebetaling og efterbetaling af økonomisk fripladstilskud og regler for det tyske mindretal.

Bestemmelserne, herunder reglerne om indkomstregistret, er udmøntet i bekendtgørelse om dagtilbud, bekendtgørelse om fritidshjem og klubtilbud m.v. til børn og unge samt bekendtgørelse om indtægtsgrænser for økonomisk fripladstilskud i dag-, fritids- og klubtilbud.

I henholdsvis § 28 i bekendtgørelse om dagtilbud, § 17 og § 44 i bekendtgørelse om fritidshjem og klubtilbud m.v. til børn og unge fastsættes, hvorledes husstandsindkomsten pr. måned, der skal lægges til grund for kommunalbestyrelsens afgørelse om økonomisk fripladstilskud, opgøres.

Det fremgår endvidere af § 29 i bekendtgørelse om dagtilbud, § 18 og § 45 i bekendtgørelse om fritidshjem og klubtilbud m.v. til børn og unge, at husstandsindkomsten pr. måned, som skal lægges til grund for kommunalbestyrelsens afgørelse om økonomisk fripladstilskud, opdeles i henholdsvis indkomst, som fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister samt indkomst, som ikke fremgår af indkomstregisteret.

Det fremgår af stk. 1, i henholdsvis § 30 i bekendtgørelse om dagtilbud, § 19 samt § 46 i bekendtgørelse om fritidshjem og klubtilbud m.v. til børn og unge, at husstandsindkomst i forhold til indkomster, som fremgår af indkomstregisteret, opgøres foreløbigt ved ansøgning som indkomsten for den første måned, der ansøges om økonomisk fripladstilskud til, ud fra forældrenes egne oplysninger. Opgørelse af indkomsten for senere måneder i året kan ligeledes ske ud fra borgerens egne oplysninger, når en række nærmere betingelser er opfyldt. Af bestemmelsernes stk. 2, fremgår, at indkomst, der ikke fremgår af indkomstregisteret, opgøres foreløbigt ved ansøgning som indkomsten på ansøgningstidspunktet, der er oplyst i forskudsopgørelsen eller anden relevant dokumentation. Indkomsten for kalenderåret fordeles ligeligt på årets 12 måneder. 2. pkt. gælder endvidere ved senere ændringer i indkomsten, herunder ved omberegning og efterregulering og kan fraviges, hvis tilskudsmodtageren dokumenterer, at indkomsten vedrører en afgrænset periode. Stk. 3 omhandler, hvad der finder anvendelse i de tilfælde, hvor der i husstandsindkomsten indgår indkomst, som fremgår af indkomstregisteret, men udbetales for flere måneder ad gangen. Af bestemmelsernes stk. 4, fremgår det, at det beregnede økonomiske fripladstilskud opgjort efter ansøgning danner grundlag for tildeling af økonomisk fripladstilskud hver måned, indtil der sker en omberegning af fripladstilskuddet.

Det fremgår af stk. 1, i henholdsvis § 31 i bekendtgørelse om dagtilbud, § 20 samt § 47 i bekendtgørelse om fritidshjem og klubtilbud m.v. til børn og unge, at kommunalbestyrelsen giver et økonomisk fripladstilskud fra det tidspunkt, hvor barnet optages, hvis husstandsindkomsten omregnet til årlig indtægt ligger inden for de indtægtsgrænser, der berettiger til økonomisk fripladstilskud efter fripladsskalaen, jf. bekendtgørelse om indtægtsgrænser for økonomisk fripladstilskud i dag-, fritids- og klubtilbud. Af bestemmelsernes stk. 2, fremgår, at hvis der søges om fripladstilskud i andre situationer end ved nyoptagelse efter stk. 1, skal kommunalbestyrelsen give økonomisk fripladstilskud fra den 1. i måneden, der følger efter datoen for ansøgningen om økonomisk fripladstilskud. Efter stk. 3, får modtageren af økonomisk fripladstilskud ikke tildelt økonomisk fripladstilskud i tre sammenhængende måneder som følge af indkomstændringer, som ikke skyldes ændring i husstandssammensætning, og der skal derfor søges om økonomisk fripladstilskud på ny, for at modtageren igen kan få tildelt økonomisk fripladstilskud. Indgives ansøgningen inden udgangen af den måned, der følger efter den 3. måned, hvor fripladstilskuddet ikke er tildelt, skal fripladstilskuddet tildeles fra starten af denne måned.

Det fremgår af stk. 1, i henholdsvis § 33 i bekendtgørelse om dagtilbud, § 22 samt § 49 i bekendtgørelse om fritidshjem og klubtilbud m.v. til børn og unge, at kommunalbestyrelsen skal genberegne det økonomiske fripladstilskud for en forudgående måned på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret, hvis oplysninger om husstandsindkomsten i indkomstregisteret for den pågældende måned afviger med et beløb svarende til mindst 5 trin på fripladsskalaen fra den indkomst, der er lagt til grund for samme periode ved beregningen af fri-pladstilskuddet. Det følger af bestemmelsernes stk. 2, at hvis det økonomiske fripladstilskud efter stk. 1 genberegnes, medfører genberegningen en justering i form af tillæg til eller fratræk i den kommende måneds forældrebetaling for pladser i dagtilbud efter henholdsvis dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2-3, dagtilbudslovens § 52, stk. 2-4, samt dagtilbudslovens § 66, stk. 2-5. I tilfælde, hvor et for lidt tildelt økonomisk fripladspladstilskud som følge af genberegning efter stk. 1 skal trækkes fra den førstkommende forældrebetaling, og beløbet overstiger forældrenes resterende del af betalingen, vil den resterende del af beløbet skulle efterbetales til forældrene. I henhold til bestemmelsernes stk. 3, medfører genberegning af økonomisk fripladstilskud, jf. stk. 1, enten efterbetaling til eller tilbagebetaling fra forældrene for forældre med børn i privatinstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 5, private fritidshjem efter dagtilbudslovens § 52, stk. 5, eller private klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud efter dagtilbudslovens § 66, stk. 5. Det fremgår af stk. 4, at hvis genberegning efter stk. 1 viser, at forældrene har fået tildelt for lidt eller for meget økonomisk fripladstilskud, og forældrene ikke længere har et barn med plads i et dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. i opholdskommunen, skal der ske efterbetaling til eller tilbagebetaling fra forældrene. I henhold til stk. 5 medfører ændring af husstandsindkomsten, som skyldes ændringer i sammensætningen af husstanden, ikke, at kommunalbestyrelsen skal genberegne det økonomiske fripladstilskud efter stk. 1. I henhold til stk. 6, danner oplysninger fra indkomstregisteret fra en forudgående måned ikke grundlag for en omberegning af det økonomiske fripladstilskud.

Det fremgår af stk. 1, i henholdsvis § 34 i bekendtgørelse om dagtilbud, § 23 samt § 50 i bekendtgørelse om fritidshjem og klubtilbud m.v. til børn og unge, at, såfremt der i løbet af året sker en nedgang i husstandsindkomsten, som er lagt til grund ved beregningen af det økonomiske fripladstilskud, og denne udgør et beløb, som svarer til mindst fem trin på fripladsskalaen, vil fripladstilskuddet kunne omberegnes, når ændringen er indtrådt. Omberegningen kan dog tidligst ske med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger efter ansøgerens meddelelse til kommunalbestyrelsen. Det samme gør sig gældende, hvis der i løbet af året sker en forøgelse i antallet af børn i husstanden under 18 år, eller modtageren får status som enlig forsørger.

Af bestemmelsernes stk. 2 fremgår, at såfremt der i løbet af året sker en forhøjelse af husstandsindkomsten, der er lagt til grund ved beregning af det økonomiske fripladstilskud, og denne udgør et beløb, som svarer til mindst fem trin på fripladsskalaen, skal det økonomiske fripladstilskud omberegnes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ændringens indtræden, jf. dog § 33, stk. 5, i bekendtgørelse om dagtilbud og § 22, stk. 5, samt § 49, stk. 5, i bekendtgørelse om fritidshjem og klubtilbud m.v. til børn og unge. Det samme gør sig gældende, hvis der i løbet af året sker en mindskelse af antallet af børn i husstanden under 18 år, eller modtagen ikke længere har status som enlig forsørger.

Det fremgår af stk. 1, i henholdsvis § 36 i bekendtgørelse om dagtilbud, § 25 samt § 52 i bekendtgørelse om fritidshjem og klubtilbud m.v. til børn og unge, at kommunalbestyrelsen årligt foretager en endelig efterregulering af det månedlige økonomiske fripladstilskud for det forudgående kalenderår. Den endelige efterregulering sker på baggrund af årsopgørelsen, oplysninger fra indkomstregisteret eller øvrig relevant dokumentation om fripladstilskudsmodtagerens økonomiske forhold. Afgørelse om efterregulering af det økonomiske fripladstilskud kan ikke genoptages som følge af, at afgørelse om årsopgørelsen genoptages, jf. dog stk. 3.

Det fremgår af bestemmelsernes stk. 2, at hvis modtageren af økonomisk fripladstilskud oplyser til kommunalbestyrelsen, at afgørelsen om årsopgørelse er påklaget, kan kommunalbestyrelsens endelige afgørelse om efterregulering ikke træffes, før klagesagen om årsopgørelsen er færdigbehandlet.

Endelig fremgår det af bestemmelsernes stk. 3, at afgørelse om efterregulering kan genoptages, hvis en genoptagelse af årsopgørelsen medfører en ændring af en af husstandsmedlemmernes årsindkomst på mindst 25.000 kr.

Endelig fremgår det af § 37 i bekendtgørelse om dagtilbud, § 26 samt § 53 i bekendtgørelse om fritidshjem og klubtilbud m.v. til børn og unge, at såfremt den reelle månedlige husstandsindkomst afviger fra den husstandsindkomst, der er lagt til grund for beregningen af økonomisk fripladstilskud i de enkelte måneder, skal for meget tildelt fripladstilskud tilbagebetales. For lidt tildelt fripladstilskud skal efterbetales, medmindre det for lidt tildelte fripladstilskud skyldes ændring i husstandssammensætningen. Ændringer i husstandsindkomsten, der på grund af beløbets størrelse ikke har medført genberegning og justering eller omberegning efter de relevante bestemmelser indgår i efterreguleringen. Tilbagebetaling og efterbetaling efter 1. og 2. pkt. skal ske, uanset om modtageren af økonomisk fripladstilskud har givet oplysning om ændringerne i husstandsindkomsten i løbet af året.

2.1.1.6. Statens Uddannelsesstøtte (SU)

2.1.1.6.1. Egenindkomst

Der er grænser for, hvor høj en indkomst en uddannelsessøgende må have i løbet af et støtteår, det vil sige et år, hvor den uddannelsessøgende modtager statens uddannelsesstøtte (SU) i mindst én måned.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen foretager derfor efter udgangen af hvert støtteår en indkomstkontrol, hvor den uddannelsessøgendes egenindkomst i støtteåret sammenholdes med årsfribeløbet. Dette følger af SU-lovens § 22, jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april 2023. Årsfribeløbet er sammensat af 12 månedlige fribeløb, hvis størrelse afhænger af den uddannelsessøgendes støttemæssige status.

For visse uddannelsessøgende, der begynder på eller afslutter en uddannelse i løbet af et støtteår, baseres indkomstkontrollen dog alene på egenindkomsten i måneder, hvor den uddannelsessøgende er under uddannelse, og sammenholdes med uddannelsesfribeløbet, der er sammensat af de månedlige fribeløb i samme periode, jf. SU-lovens § 22 a.

Det laveste fribeløb gælder i måneder, hvor den uddannelsessøgende modtager SU. Fribeløbet er på 14.048 kr. per måned (2024-niveau) for uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser og 19.056 kr. per måned (2024-niveau) for uddannelsessøgende i videregående uddannelse. Det mellemste fribeløb på 21.672 kr. (2024-niveau) gælder bl.a. i måneder med fravalg af SU, eller orlov fra uddannelsen, og det højeste fribeløb på 41.713 kr. (2024-niveau) gælder bl.a. i måneder, hvor den uddannelsessøgende er uden for uddannelse eller ikke har mere SU til den igangværende uddannelse. Der henvises til § 24 i SU-loven.

Overskrider egenindkomsten den uddannelsessøgendes årsfribeløb eller uddannelsesfribeløb, skal den uddannelsessøgende tilbagebetale en del af eller hele den modtagne støtte.

Efter SU-lovens § 23, stk. 2, består egenindkomsten af enhver positiv indkomst, der henføres til eller indgår i den personlige indkomst, kapitalindkomsten og aktieindkomsten, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2. Det er de skatteretlige regler, der afgør, hvilke indtægter der henføres til eller indgår i den personlige indkomst, kapitalindkomsten og aktieindkomsten, og i hvilket indkomstår.

I egenindkomsten fradrages efter SU-lovens § 23, stk. 3, alene SU-stipendium, befordringsrabat efter lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. og lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, førtidig udbetaling af feriemidler efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, arbejdsmarkedsbidrag, der fragår ved opgørelse af den skattepligtige indkomst efter ligningslovens § 8 M, og tilskrevne renter af beløb, der er opsparet senest den 31. december 1993 på en uddannelseskonto efter lov om uddannelsesopsparing, jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 29. oktober 1986.

Ved opgørelsen af egenindkomsten anvendes oplysninger, som styrelsen indhenter fra skattemyndighederne, jf. SU-lovens § 39, stk. 1. Oplysningerne hentes elektronisk, når skattemyndighederne har behandlet støttemodtagerens årsopgørelse for det senest afsluttede år og indgår på den baggrund automatisk ved styrelsens opgørelse af den enkelte støttemodtagers egenindkomst.

SU-lovens bestemmelser om fradrag af skattepligtig indkomst, jf. SU-lovens § 23, stk. 3, er udtømmende.

2.1.1.6.2. Forældreindkomst

SU gives uden for klippekortet til ungdomsuddannelser og inden for klippekortet til videregående og privat uddannelse, jf. SU-lovens kapitel 4 og 5. Med klippekort henvises til, at SU til en videregående uddannelse gives inden for en fastsat ramme, hvor en måneds SU tæller som et klip.

Det følger af SU-lovens § 25, stk. 1 og 2, at alle uddannelsessøgende, der er hjemmeboende, samt 18-19-årige uddannelsessøgende, der - uanset om de er hjemme- eller udeboende - modtager SU uden for klippekortet, får SU med et grundstipendium samt et eventuelt et tillægsstipendium.

Størrelsen på tillægsstipendiet beregnes på baggrund af den uddannelsessøgende forældres indkomstgrundlag i det andet kalenderår forud for støtteåret, jf. SU-lovens § 25, stk. 5. Jo lavere indkomstgrundlaget er, jo større er tillægget til grundstipendiet.

Indkomstgrundlaget for den ene forælder og dennes ægtefælle eller registrerede partner, anvendes dog ved beregning af tillæggets størrelse, hvis den uddannelsessøgende har folkeregisteradresse hos disse, jf. SU-lovens § 25, stk. 6.

Forældreindkomstgrundlaget består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt med tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2. Dette følger af SU-lovens § 26, stk. 1.

Opgørelsen af indkomstgrundlaget foretages af skatteforvaltningen på grundlag af oplysninger for det senest afsluttede indkomstår, jf. SU-lovens § 26, stk. 2.

Forældreindkomsten opgøres automatisk på baggrund af indkomstoplysninger, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen indhenter fra skattemyndighederne, jf. SU-lovens § 39, stk. 1.

SU-lovens § 26 fastsætter udtømmende det forældreindkomstgrundlag, der skal lægges til grund ved beregning af tillæg til grundstipendiet.

2.1.1.7. Udsøgningsordningen i kapitel 3 e i lov om Udbetaling Danmark

Det følger af § 12 j, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark, at et pensionsinstitut skal videregive cpr-numre på kunder til Udbetaling Danmark med henblik på, at Udbetaling Danmark udsøger kunder, som kan have behov for rådgivning i det enkelte pensionsinstitut om påvirkningen af indkomstafhængige ydelser, når kunden er eller kan blive omfattet af en aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum i en obligatorisk arbejdsmarkedspension.

Derudover fremgår det af § 12 j, stk. 2, at Udbetaling Danmark anvender cpr-numrene til gennem registersamkøring at udsøge kunder, der selv modtager, eller hvis ægtefælle, samlever eller husstandsmedlem modtager en eller flere indkomstafhængige ydelser, hvor kundens indbetaling til aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum indgår i den personlige indkomst. Dette er også kaldet udsøgningsordning.

Ydelserne, der er omfattet af udsøgningsordningen, er:

1) Økonomisk fripladstilskud efter lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge.

2) Økonomisk fripladstilskud efter lov om folkeskolen.

3) Kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

4) Folkepension, førtidspension, seniorpension og tidlig pension efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

5) Boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte.

Kommunerne og Udbetaling Danmark har pligt til at stille nødvendige ikkefølsomme oplysninger om ydelsesmodtagere til rådighed for Udbetaling Danmarks registersamkøring.

I praksis foretages der ikke udsøgninger efter nr. 3, idet indbetalinger til aldersopsparinger fra obligatoriske arbejdsmarkedspensioner ikke påvirker kontanthjælp. Bestemmelsen er dog ikke blevet konsekvensrettet som følge heraf.

Efter § 12 j, stk. 4, videregiver Udbetaling Danmark herefter oplysninger til det enkelte pensionsinstitut om, hvilke kunder i pensionsinstituttet, der er identificeret i henhold til § 12 j, stk. 2. Udbetaling Danmark må ikke videregive oplysninger til det enkelte pensionsinstitut om, hvilke ydelser der modtages, og om, hvem der modtager dem. Oplysningerne fra registersamkøringen må ikke anvendes til andre formål end det, der er nævnt i § 12 j, stk. 1.

Efter § 12 j, stk. 7, har pensionsinstitutter, der udbyder aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum i obligatoriske arbejdsmarkedspensioner, pligt til at tilmelde sig udsøgningsordningen.

Efter § 12 j, stk. 8, kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om administrationen af udsøgningsordningen samt regler om administrationen af aldersopsparing, der har betydning for de indkomstafhængige ydelser, der indgår i udsøgningen. Bemyndigelsen er ikke benyttet.

2.1.2. Ressortministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.2.1. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.2.1.1. Folkepension, førtidspension og seniorpension

For at sikre bedst muligt, at fradrag for indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum sidestilles med skattemæssigt fradragsberettigede pensionsordningers påvirkning af beregning af de sociale pensioner, er det Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der skal indsættes bestemmelser i pensionslovene, hvorefter indbetalingerne til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum skal fradrages i indtægtsgrundlaget til brug for beregning af folkepensionens tillægsprocent, førtidspension (ny og gammel ordning) og seniorpension, jf. §§ 29, stk. 1, 32 a, stk. 1, og 31, stk. 3, jf. § 29, stk. 1, i lov om social pension og §§ 25, stk. 1, og 26, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Indbetalingerne til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum fremgår som udgangspunkt ikke af borgerens forskudsopgørelse. Det betyder, at indbetalingerne som udgangspunkt ikke påvirker indtægtsgrundlaget i de løbende beregninger af de sociale pensioner.

Oplysninger om indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum er først fuldt tilgængelige, når pensions- og pengeinstitutter indberetter de samlede indbetalinger efter indkomstårets afslutning til brug for skatteyderens årsopgørelse.

På denne baggrund foreslås det at ændre reglerne for beregning af sociale pensioner, således at indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum vil blive fradraget i indtægtsgrundlaget i forbindelse med efterreguleringen. Dette vil betyde, at fradraget ikke kan gives ved beregningen af helbredstillæg, som ikke efterreguleres, jf. § 39 b, stk. 7, i lov om social pension. Fradraget vil skulle gives for indbetalinger foretaget for det kalenderår, for hvilket der foretages efterregulering, og som indbetalingerne skattemæssigt henføres til.

Pensionskommissionen anbefalede, at det givne fradrag ikke som bruttobeløb må overstige den AM-bidragspligtige indkomst. Det skal sikre, at fradraget gives, når indbetalingerne sker indkomst, som stammer fra beskæftigelse. Det foreslås derfor, at fradraget gives i den del af indtægtsgrundlaget, som er indtægt ved personligt arbejde.

Den foreslåede ordning vil betyde, at pensionisten ikke kan få et højere fradrag for indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum i den personlige indkomst, end hvad der findes af indtægt ved personligt arbejde i pensionistens indtægtsgrundlag. Det samme vil gøre sig gældende ved opgørelsen af en eventuel ægtefælle eller samlevers indtægtsgrundlag. Det foreslåede fradrag vil derfor adskille sig fra administrationen af de skattemæssigt fradragsberettigede pensionsordninger, da sidstnævnte medfører fradrag i den samlede personlige indkomst, og dermed også anden personlig indkomst. Forskellen skyldes, at Pensionskommissionen anbefalede, at indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum skal ske af AM-bidragspligtig indkomst, hvorimod gældende regler for skattemæssigt fradragsberettigede pensionsordninger ikke er omfattet af en lignende begrænsning.

Folkepensionen påvirkes i forvejen ikke af indtægt ved personligt arbejde, Ligeledes påvirkes pensionsberegningerne ikke længere af en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt ved personligt arbejde. Den foreslåede ordning vil derfor ikke skulle gælde opgørelsen af folkepensionistens eget indtægtsgrundlag til beregning af folkepension, eller ved opgørelsen af en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægtsgrundlag til beregning af folkepension, førtidspension (ny og gammel ordning) eller seniorpension.

Indtægtsgrundlaget til brug for pensionsberegningerne er et bruttoindtægtsgrundlag. Oplysningerne om indbetalinger til de omfattede pensionsordninger, som trækkes fra Skatteforvaltningen, vil være nettobeløb, som skal bruttoficeres, så beløbet kan fradrages korrekt i indtægtsgrundlaget.

Det foreslås, at de samlede indbetalinger bruttoficeres med 40 pct., hvilket svarer til en højt sat gennemsnitsbeskatning for ikke-topskatteydere.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at fradraget ikke skal kunne medføre spekulationsmuligheder.

Det foreslås derfor, at nettobeløbet af de samlede indbetalinger, som skal give fradrag, ikke må overstige de skattemæssige lofter i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1.

Den foreslåede ordning vil sikre, at indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum i størst muligt omfang svarer til påvirkningen fra skattemæssigt fradragsberettigede pensionsordninger ved beregning af de sociale pensioner. Pensions- og pengeinstitutter kan dermed frit vælge mellem pensionsordninger på deres kunders vegne, uden bekymring for eventuelle uforudsete negative økonomiske konsekvenser for deres kunder.

Den foreslåede ordning vil ligeledes sikre, at pensionsberegningerne i størst muligt omfang ikke udgør en hindring for borgere ved valget imellem private pensionsordninger. Samtidig sikrer den foreslåede ordning, at man ikke kan spekulere i ydelseskroner med den lempeligere beregning.

Det foreslås, at reglerne om genoptagelse grundet ændringer i årsopgørelsen ikke finder anvendelse vedrørende de foreslåede fradrag.

Forslaget vil sikre, at der ikke opstår tvivl om sammenhængen imellem det foreslåede fradrag og de almindelige bestemmelser om genoptagelse på baggrund af en ændret årsopgørelse. Således vil ændrede oplysninger om indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum ikke afskæres fra at genoptage efterreguleringen uanset fradragets størrelse.

Som følge af den foreslåede ordning, vil udsøgningsordningen i § 12 j i lov om Udbetaling Danmark blive overflødig, hvorfor den foreslås ophævet.

2.1.2.1.2. Boligstøtte

For at sikre bedst muligt, at fradrag for indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum sidestilles med skattemæssigt fradragsberettigede pensionsordningers påvirkning af beregning af boligstøtte, er det Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der skal indsættes en bestemmelse i boligstøtteloven, hvorefter indbetalingerne til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum skal fradrages i indkomstgrundlaget til brug for beregning af boligstøtte.

Oplysninger om indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum er først fuldt tilgængelige, når pensions- og pengeinstitutter indberetter de samlede indbetalinger for året til brug for årsopgørelsen.

Det foreslås derfor, at der ved den årlige endelige efterregulering, jf. §§ 46 b og 47, af den månedlige boligstøtte for det forudgående kalenderår fradrages i den personlige indkomst, der indgår i den faktiske månedlige husstandsindkomst for hvert husstandsmedlem et beløb svarende til størrelsen af de samlede indbetalinger til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A, som opgjort efter stk. 2 og 3, uanset at fradraget ikke indgår i opgørelsen af husstandsindkomsten efter § 8.

Forslaget vil indebære, at det alene er husstande, der har modtaget boligstøtte i det forudgående kalenderår, og hvor der sker efterregulering af husstandsindkomstindkomsten, der vil kunne opnå fradrag for aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum i husstandsindkomsten. Fradraget vil skulle gives for indbetalinger foretaget for det kalenderår, for hvilket der foretages efterregulering, og som indbetalingerne skattemæssigt henføres til.

Forslaget vil endvidere indebærer, at fradraget ikke generelt omfattes af begrebet husstandsindkomst i boligstøtteloven, men kun indgår ved efterreguleringen.

Indtægtsgrundlaget til brug for boligstøtteberegningen er et bruttoindtægtsgrundlag. Oplysningerne om indbetalinger til de omfattede pensionsordninger, som trækkes fra Skatteforvaltningen, vil være nettobeløb, som skal bruttoficeres, så beløbet kan fradrages korrekt i indkomstgrundlaget.

Det foreslås, at beløbet omregnes til bruttobeløb ved at dividere med 0,6. Dette indebærer, at de samlede indbetalinger bruttoficeres med 40 pct., hvilket svarer til en højt sat gennemsnitsbeskatning for ikke-topskatteydere.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at fradraget ikke skal kunne medføre spekulationsmuligheder.

Det foreslås derfor, at nettobeløbet af de samlede indbetalinger for hvert husstandsmedlem, som skal give fradrag, ikke må overstige de skattemæssige lofter i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1.

Den foreslåede ordning vil sikre, at indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum i størst muligt omfang svarer til påvirkningen fra skattefradragsberettigede pensionsordninger ved beregning af boligstøtte. Pensions- og pengeinstitutter kan dermed frit vælge mellem pensionsordninger på deres kunders vegne, uden bekymring for eventuelle uforudsete negative økonomiske konsekvenser for deres kunder.

Den foreslåede ordning vil ligeledes sikre, at boligstøtteberegningerne ikke udgør en hindring for borgere ved valget imellem private pensionsordninger. Samtidig sikrer den foreslåede ordning, at man ikke kan spekulere i ydelseskroner med den lempeligere beregning.

Pensionskommissionen anbefalede, at det givne fradrag ikke som bruttobeløb må overstige den AM-bidragspligtige indkomst. Det skal sikre, at fradraget gives, når indbetalingerne sker af indkomst, som stammer fra beskæftigelse.

Det foreslås derfor, at bruttobeløbet efter stk. 1, 2. pkt., for hvert husstandsmedlem, ikke kan overstige et beløb svarende til den samlede indkomst for det enkelte husstandsmedlem, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, fratrukket arbejdsmarkedsbidrag og indbetalinger som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 4 og 5, i lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Det foreslås endvidere, at fradraget efter stk. 1 for hvert husstandsmedlem fordeles ligeligt på årets 12 måneder. Den faktiske månedlige husstandsindkomst inklusive fratræk for fradraget indgår herefter i efterreguleringen efter § 47, stk. 1.

Forslaget vil indebære, at fradraget indgår som en del af den faktiske månedlige hustandsindkomst, der anvendes ved den endelige efterregulering, og derfor omfattes af de øvrige bestemmelser i §§ 46 b og 47, jf. dog forslaget om, at bestemmelserne om genoptagelse ikke skal finde anvendelse vedrørende fradrag efter stk. 1.

Det foreslås herudover, at oplysninger fra indkomstregisteret ikke anvendes som oplysning om fradraget efter stk. 1. Forslaget indebærer, at det alene er oplysninger fra årsopgørelsen, der indgår i opgørelsen af fradraget. Eventuelle felter i indkomstregisteret skal derimod ikke anvendes.

Det foreslås, at § 46 b, stk. 1, 3. pkt., og stk. 3, om genoptagelse ikke finder anvendelse vedrørende fradrag efter stk. 1.

Forslaget vil indebære, at bestemmelsen i § 46 b, stk. 1, 3. pkt., om at afgørelse om efterregulering af boligstøtten ikke kan genoptages, som følge af at afgørelse om årsopgørelsen genoptages, og undtagelsen herfra i § 46 b, stk. 3, om at afgørelse om efterregulering kan genoptages, hvis en genoptagelse af årsopgørelsen medfører en ændring af en af husstandsmedlemmernes årsindkomst på mindst 25.000 kr., ikke anvendes vedrørende fradraget. Genoptagelse af efterregulering vil således kunne ske efter de almindelige ulovbestemte regler om genoptagelse, og uanset ændringens størrelse. Med forslaget sikres det, at der ikke opstår tvivl om fortolkningen af § 46 b, stk. 1, 3. pkt., og stk. 3, for ændringer ved afgørelse om genoptagelse af årsopgørelse om fradraget efter stk. 1, særligt for de ændringer, der ikke har skattemæssig betydning. Hvis genoptagelse af årsopgørelsen indebærer en ændring af både fradrag efter stk. 1 og af årsindkomsten, vil den del, der vedrører ændringen af årsindkomsten være omfattet § 46 b, stk. 1, 3. pkt., og stk. 3, mens den del, der vedrører fradraget ikke vil være omfattet af 46 b, stk. 1, 3. pkt., og stk. 3. Forslaget ændrer ikke ved vurderingen af, om der kan ske genoptagelse af en afgørelse om efterreguleringen efter de almindelige ulovbestemte regler, der ikke skyldes en genoptagelse af årsopgørelsen, men andre nye oplysninger.

2.1.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For bedst muligt at understøtte, at indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum ved beregningen af børne- og ungeydelsen sidestilles med skattemæssigt fradragsberettigede indbetalinger til ratepension og livrente, er det Skatteministeriets vurdering, at lov om børne- og ungeydelse bør ændres, således at indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum vil blive fradraget i indtægtsgrundlaget for beregning af børne- og ungeydelsen.

Indbetalingerne til pensionsordningerne indgår i stort omfang ikke i de løbende beregninger af børne- og ungeydelsen, da oplysninger om indbetalingerne som udgangspunkt påvirker forskudsopgørelsen i løbet af året.

Oplysninger om indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum er først fuldt tilgængelige, når pensions- og pengeinstitutterne indberetter de samlede indbetalinger for året til brug for årsopgørelsen.

På denne baggrund foreslås det at ændre reglerne for beregning af børne- og ungeydelsen, så indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum vil blive fradraget i indtægtsgrundlaget for børne- og ungeydelsen i forbindelse med efterreguleringen.

Det gældende indtægtsgrundlag for beregningen af børne- og ungeydelsen er et bruttoindtægtsgrundlag. Oplysningerne om indbetalinger til de omfattede pensionsordninger, som trækkes fra Skatteforvaltningen, vil være nettobeløb, hvorfor det foreslås, at nettobeløbene skal bruttoficeres. Det foreslås, at de samlede indbetalinger bruttoficeres med 40 pct., svarende til den bruttoficering af indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og engangssum, der i nærværende forslag foreslås at skulle ske i forbindelse med beregningen af sociale pensioner, boligstøtte, økonomisk fripladstilskud og SU. Det betyder, at en indbetaling til aldersopsparing på f.eks. 6.000 kr. vil medføre et fradrag i indtægtsgrundlaget på 10.000 kr.

Det foreslås endvidere, at nettobeløbet af de samlede indbetalinger, som skal give fradrag, ikke må overstige de skattemæssige lofter for indbetaling til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, jf. pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, svarende til hvad der foreslås at skulle gælde ved beregningen af sociale pensioner, boligstøtte, økonomisk fripladstilskud og SU.

Børne- og ungeydelsen beregnes automatisk, og vil også blive det efter indførelsen af den foreslåede regel om, at indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum skal fragå i indtægtsgrundlaget. En regel om, at det givne fradrag ikke som bruttobeløb må overstige den AM-bidragspligtige indkomst, vil øge den systemmæssige kompleksitet betragteligt, både hvad angår den bagvedlæggende beregning og kompleksiteten i det afgørelsesbrev, som udsendes automatisk til modtagerne af børne- og ungeydelsen. Dette skal sammenholdes med, at børne- og ungeydelsen indkomstaftrappes med 2 pct. af indkomsten, der overstiger 882.700 kr. (2024), hvorfor det er vurderingen, at modtagere af børne- og ungeydelse, for hvem ydelsen indkomstaftrappes, kun i meget få tilfælde har AM-bidragspligtig indkomst, som er lavere end de skattemæssige lofter for indbetaling til aldersopsparing. Derfor foreslås AM-bidragsreglen ikke at skulle gælde for beregningen af børne- og ungeydelsen.

Den foreslåede ordning vil sikre, at indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum i størst muligt omfang vil svare til påvirkningen fra skattemæssigt fradragsberettigede pensionsordninger ved beregningen af børne- og ungeydelsen.

2.1.2.3. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at sikre bedst muligt, at fradrag for indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum sidestilles med skattemæssigt fradragsberettigede pensionsordningers påvirkning af beregning af om økonomisk fripladstilskud, er det Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at der skal ske en præcisering af bemyndigelsesbestemmelserne i dagtilbudslovens §§ 44, 64 og 77, hvorefter ministeren bemyndiges til at sikre, at indbetalingerne til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum skal fradrages i indkomstgrundlaget til brug for beregning af økonomisk fripladstilskud.

Oplysninger om indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum er først fuldt tilgængelige, når pensions- og pengeinstitutter indberetter de samlede indbetalinger for året til brug for årsopgørelsen.

Det er derfor hensigten med hjemlen i de nye bemyndigelser, at ministeren skal fastsætte regler om, at der ved den årlige endelige efterregulering af det økonomiske fripladstilskud for det forudgående kalenderår fradrages i den personlige indkomst, der indgår i den faktisk månedlige husstandsindkomst, for hvert husstandsmedlem et beløb svarende til størrelsen af de samlede indbetalinger til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A, uanset at fradraget ikke indgår i opgørelsen af husstandsindkomsten.

Forslaget indebærer, at de præciserede bemyndigelsesbestemmelser vil skulle anvendes til at fastsætte regler, hvorefter det alene er husstande, der har modtaget økonomisk fripladstilskud i det forudgående kalenderår, og hvor der sker efterregulering af husstandsindkomst, der vil kunne opnå fradrag for aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum i husstandsindkomsten.

Fradraget vil ikke generelt skulle omfattes af begrebet husstandsindkomst i henhold til dagtilbudslovens regler, men vil kun skulle indgå ved efterreguleringen.

Indtægtsgrundlaget til brug for beregningen af økonomisk fripladstilskud vil være et bruttoindtægtsgrundlag. Oplysningerne om indbetalinger til de omfattede pensionsordninger, som trækkes fra Skatteforvaltningen, vil være nettobeløb, hvorfor beløbene vil skulle bruttoficeres. På denne måde bliver det fradragsberettigede beløb et bruttobeløb, og beløbet vil derfor korrekt kunne fradrages i indkomstgrundlaget.

Der vil således skulle fastsættes regler om, at beløbet skal omregnes til bruttobeløb ved at dividere med 0,6. Dette vil indebære, at de samlede indbetalinger bruttoficeres med 40 pct., hvilket svarer til en højt sat gennemsnitsbeskatning for ikke-topskatteydere.

Det er ministeriets vurdering, at fradraget ikke skal kunne medføre spekulation. Det foreslås derfor, at der vil skulle fastsættes regler om, at nettobeløbet af de samlede indbetalinger for hvert husstandsmedlem, som skal give fradrag, ikke må overstige de skattemæssige lofter, før der sker afgiftsberigtigelse efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1.

En sådan ordning vil sikre, at indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum i størst muligt omfang svarer til påvirkningen fra skattefradragsberettigede pensionsordninger ved beregning af økonomisk fripladstilskud. Pensions- og pengeinstitutter frit vil frit kunne vælge mellem pensionsordninger på deres kunders vegne, uden bekymring for eventuelle uforudsete negative økonomiske konsekvenser for deres kunder.

En sådan ordning vil ligeledes sikre, at pensionsberegningerne ikke udgør en hindring for borgere ved valget imellem private pensionsordninger. Samtidig sikrer den foreslåede ordning, at man ikke kan spekulere i ydelseskroner med den lempeligere beregning.

Pensionskommissionen anbefalede, at det givne fradrag ikke som bruttobeløb må overstige den AM-bidragspligtige indkomst. Det skal sikre, at fradraget gives, når indbetalingerne sker af indkomst, som stammer fra beskæftigelse.

Det foreslås derfor, at der fastsættes regler om, at bruttobeløbet for hvert husstandsmedlem, ikke kan overstige et beløb svarende til den samlede indkomst for det enkelte husstandsmedlem, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, fratrukket indbetalinger som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 4 og 5, i lov om arbejdsmarkedsbidrag. Fradraget for hvert husstandsmedlem vil herefter skulle lægges sammen til et samlet husstandsfradrag og fordeles ligeligt på årets 12 måneder. Den faktisk månedlige husstandsindkomst inklusive fratræk for husstandsfradraget vil herefter indgå i efterreguleringen.

Forslaget indebærer, at fradraget vil indgå som en del af den faktiske månedlige hustandsindkomst, der anvendes ved den endelige efterregulering, og derfor også hvornår der kan ske genoptagelse.

Der vil endelig blive fastsat regler om, at det alene er oplysninger fra årsopgørelsen, der vil skulle indgå i opgørelsen af fradraget. Eventuelle felter i indkomstregisteret vil således ikke skulle anvendes.

2.1.2.4. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at uddannelsessøgende SU-modtagere, der indbetaler til en aldersforsikring eller aldersopsparing via en arbejdsgiveradministreret ordning, skal have mulighed for at gøre dette således, at den indtægt, der går til indbetalingen, ikke skal indgå i beregningen af den uddannelsessøgendes egenindkomst. Derved indgår denne del af den uddannelsessøgendes indkomst ikke i beregningen af, om vedkommendes egenindkomst overstiger årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet.

Det foreslås tillige, at for de uddannelsessøgende SU-modtagere, hvor satsen er afhængig af forældrenes indkomst, skal den del af forældrenes indkomst, der indbetales til en aldersforsikring eller aldersopsparing via en arbejdsgiveradministreret ordning, ligeledes ikke indregnes i den forældreindkomst, som den uddannelsessøgendes SU-sats beregnes på baggrund af.

Har den uddannelsessøgende folkeregisteradresse hos den ene af sine forældre og dennes ægtefælle eller registrerede partner, således at også forælderens ægtefælle eller registrerede partner medregnes i forældreindkomsten, skal ægtefællen eller den registrerede partners indbetalinger til en aldersforsikring eller aldersopsparing via en arbejdsgiveradministreret ordning heller ikke indregnes i det indkomstgrundlag, der lægges til grund for tillæggets størrelse.

Da SU-lovens bestemmelser om fradrag af skattepligtig indkomst i forbindelse med opgørelsen af egenindkomsten og forældreindkomstgrundlaget er udtømmende, foreslås en ændring i SU-loven for at sikre, at indbetalinger til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A ikke påvirker tildelingen af SU.

Indbetalinger til private aldersopsparinger påvirker i dag ikke SU, da indbetalinger til private aldersopsparinger sker af allerede beskattede midler.

For SU vil det derfor kun være arbejdsgiverindbetalte bidrag, som kan give fradrag i opgørelsen af egenindkomst og forældreindkomstrundlaget.

2.2. Ændring af indholdet af begrebet indtægt ved personligt arbejde

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Folke-, senior- og førtidspension (ny og gammel ordning)

Efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. indtægtsreguleres folke-, senior- og førtidspension (ny og gammel ordning) på baggrund af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt.

I den samlede indtægt indgår personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., jf. hhv. § 29, stk. 1, nr. 1, i lov om social pension og § 25, stk. 1, nr. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Oplysninger om den samlede indtægt trækkes fra Skatteforvaltningens registre, herunder fra forskudsopgørelsen, årsopgørelsen og indkomstregisteret, og anvendes til beregning og efterregulering af social pension, jf. hhv. § 29, stk. 1, nr. 5, og § 39 b, stk. 3, i lov om social pension og § 25, stk. 1, nr. 5, og § 38 a, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Ved lov nr. 875 af 21. juni 2022 om afskaffelse af indtægtsregulering af folke-, senior- og førtidspension på grund af ægtefælles eller samlevers arbejdsindtægt, sikring mod frakendelse af førtidspension i en 3-årig periode m.v. blev indtægtsregulering af folke-, senior- og førtidspension (ny og gammel ordning) på grund af ægtefælles eller samlevers arbejdsindtægt afskaffet fra den 1. januar 2023.

Som følge af ændringerne indgår en folke-, senior- eller førtidspensionists ægtefælles eller samlevers indtægt ved personligt arbejde ikke i beregningen af folke-, senior- eller førtidspension jf. hhv. § 29, stk. 1, nr. 10, og § 32 a, stk. 1, nr. 6, i lov om social pension og § 26, stk. 1, 2. pkt., i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Ved lov nr. 726 af 13. juni 2023 om afskaffelse af indtægtsregulering som følge af pensionistens egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, justering af regler med henblik på mere rimelige pensionsberegninger m.v., blev indtægtsregulering som følge af pensionistens egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg afskaffet med virkning fra den 1. januar 2023.

Arbejdsindtægt tager udgangspunkt i begrebet "indtægt ved personligt arbejde" i lov om social pension. En folkepensionists indtægt ved personligt arbejde indgår herefter ikke i beregningen af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, jf. § 29, stk. 11.

Beskæftigelsesministeren fik samtidig i § 29, stk. 9, 2. pkt., bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om opgørelse af indtægt ved personligt arbejde for folke-, senior- og førtidspension. Bemyndigelsen havde til formål at videreføre gældende regler for opgørelse af indtægt ved personligt arbejde og præcisere regler for opgørelsen af indtægt ved personligt arbejde nærmere.

Indtægt ved personligt arbejde omfatter lønindkomst, indkomst, der midlertidigt træder i stedet for en lønindkomst, samt indkomst, som kan sidestilles med lønindkomst, honorarer og mødediæter. Indtægt fra egen virksomhed, i hvis drift den pågældende tager aktivt del, hvis disse indtægter indgår i den personlige indkomst efter § 3, stk. 1, i personskatteloven er ligeledes omfattet. Indtægt ved personligt arbejde omfatter både positiv og negativ indtægt ved personligt arbejde. Det betyder eksempelvis, at en folkepensionist, der har en selvstændig virksomhed, hvis drift den pågældende tager aktiv del i, ikke kan få fratrukket egen negative indtægt ved personligt arbejde, dvs. underskuddet, fra i anden positiv personlig indkomst. Indtægt ved personligt arbejde er yderligere defineret i §§ 34 og 35 i bekendtgørelse nr. 379 af 11. april 2023 om social pension, samt den dertil knyttede praksis. Indtægt ved personligt arbejde omfatter ligeledes visse sociale ydelser, der midlertidigt træder i stedet for en arbejdsindtægt. Disse er blandt andet efterløn, fleksydelse, fleksløntilskud, syge- og arbejdsløshedsdagpenge og barselsdagpenge. Efter praksis betragtes f.eks. efterløn som indtægt ved personligt arbejde. DIS-indkomster, der er skattefri lønindkomst for personer, der arbejder på skibe m.v., da disse indkomster sidestilles med lønindtægt og udenlandske lønindtægter, er ligeledes en del af indtægt ved personligt arbejde.

Indtægt ved personligt arbejde er dermed et dynamisk begreb, der kan ændre sig, og der er derfor ikke en udtømmende liste over, hvilke indtægter der indgår i begrebet indtægt ved personligt arbejde.

2.2.1.2. Tidlig pension

Efter § 32 e, stk. 1, i lov om social pension medfører pensionistens indtægt ved personligt arbejde, at tidlig pension bliver nedsat med 64 pct. af indtægten, når indtægten overstiger 26.200 kr. (2024-niveau) i et kalenderår.

Der sker først en nedsættelse af tidlig pension, når indtægten ved personligt arbejde overstiger bundfradraget på 26.200 kr. (2024-niveau).

Beskæftigelsesministeren har i § 32 f, i loven, bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om beregning og nedsættelse af tidlig pension for pensionistens indtægter ved personligt arbejde, samt til at fastsætte nærmere regler om, hvilke indtægter, herunder hvilke ydelser, der træder i stedet for indtægter ved personligt arbejde, der skal indgå i beregningen af tidlig pension.

Indtægt ved personligt arbejde er defineret i § 1, nr. 2-3, i bekendtgørelse nr. 2421 af 13. december 2021 om beregning og udbetaling af tidlig pension. Indtægt ved personligt arbejde omfatter lønindkomst, indkomst, der midlertidigt træder i stedet for en lønindkomst, samt indkomst, som kan sidestilles med lønindkomst. Indtægt fra egen virksomhed, i hvis drift den pågældende tager aktivt del, hvis disse indtægter indgår i den personlige indkomst efter § 3, stk. 1, i personskatteloven, er ligeledes omfattet. Indtægter, der midlertidigt træder i stedet for en lønindkomst er f.eks. sygedagpenge eller barselsdagpenge. DIS-indkomster, der er skattefri lønindkomst for personer, der arbejder på skibe m.v., da disse indkomster sidestilles med lønindtægt, er ligeledes omfattet af begrebet indtægt ved personligt arbejde.

2.2.1.3. Minimumsfradragsreglen på 10.000 kr.

Det fremgår af § 29, stk. 5., 1. pkt., i lov om social pension og § 26, stk. 3, 2. pkt. i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillægget for en folkepensionist eller gammelførtidspensionist, der er gift eller samlevende med en person, som ikke modtager social pension, nedsættes ægtefællens eller samleverens indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb svarende til 54 pct. af ægtefællens/samleverens indtægter.

I forbindelse med bruttoficering af sociale pensioner blev der med lov nr. 1135 af 22. december 1993 om nedsættelse af indtægtsgrundlag ved beregning af pensionstillæg indført en minimumsfradragsregel i lov om social pension og en tilsvarende bestemmelse i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Bestemmelsen betyder, at der ved beregning af pensionstillægget til folkepensionsister og gammelførtidspensionister med en ægtefælle eller samlever, der ikke modtager social pension, skal ses bort fra de første 10.000 kr. af ægtefællens eller samleverens indtægt, der stammer fra personligt arbejde, arbejdsløshedspenge, sygedagpenge, kontanthjælp, delpension, efterløn eller overgangsydelse. Hensigten med reglen var at korrigere for, at visse personer med lavindkomster ville blive utilsigtet ramt af bruttoficeringen.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Omfanget af anvendelsen af minimumsfradraget på 10.000. kr. i § 29, stk. 5, 2. pkt. i lov om social pension og den tilsvarende bestemmelse i § 26, stk. 3., 2. pkt., i lov om social pension og en tilsvarende bestemmelse i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. er blevet undersøgt i forbindelse med overvejelserne om at ændre indholdet af begrebet indtægt ved personligt arbejde til AM-bidragspligtig indkomst. Det har vist sig, at minimumsfradraget på 10.000 kr. ikke er blevet pris- og lønreguleret siden 1993, hvor reglen blev indført. Det er derfor Beskæftigelsesministeriet vurdering, at effekten af bestemmelsen er udfaset. Derudover er det Beskæftigelsesministeriets vurdering, at bestemmelsen sjældent finder anvendelse i praksis og berører en begrænset gruppe pensionister.

Det foreslås på baggrund heraf, at bestemmelsen om minimumsfradraget på 10.000 kr. i henholdsvis lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. ophæves. Det vil betyde, at fradraget på 54 pct., jf. § 29, stk. 5. 1. pkt. i lov om social pension og § 26, stk. 3, 1. pkt., i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., ligeledes vil gælde for folkepensionistens og gammelførtidspensionistens ægtefælles eller samlevers indkomst under 10.000 kr.

Som følge af lov nr. 875 af 21. juni 2022 om afskaffelse af indtægtsregulering af folke-, senior- og førtidspension på grund af ægtefælles eller samlevers arbejdsindtægt, sikring mod frakendelse af førtidspension i en 3-årig periode m.v. og lov nr. 726 af 13. juni 2023 om afskaffelse af indtægtsregulering som følge af pensionistens egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, justering af regler med henblik på mere rimelige pensionsberegninger m.v., har pensionister og dennes eventuelle ægtefælle eller samlever et større incitament til at have en arbejdsindtægt ud over pensionsydelsen. Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at flere pensionister har indtægt ved personligt arbejde som følge af lovændringerne.

Det har vist sig, at det ikke som forudsat i lov nr. 726 af 13. juni 2023, har været muligt automatisk at udstille alle de forskellige indkomsttyper, der indgår i begrebet indtægt ved personligt arbejde via Skatteforvaltningens systemer, hvorfra Udbetaling Danmark primært modtager oplysninger om indkomstforhold til brug for den automatiserede pensionsberegning.

Indtægt ved personligt arbejde er et begreb i lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. med tilhørende bekendtgørelser, der skattemæssigt udgør en del af den personlige indkomst. Begrebet indtægt ved personligt arbejde anvendes ikke systematisk af Skatteforvaltningen ved opgørelse af indkomsterne på forskuds- og årsopgørelsen, som det er forudsat, at Udbetaling Danmark skal hente oplysningerne fra til brug for den automatiserede pensionsberegning.

I forbindelse med vedtagelsen af de førnævnte lovændringer blev der oprettet en midlertidig selvbetjeningsløsning hos Udbetaling Danmark for at kunne håndtere de indtægter, der ikke var mulige at håndtere korrekt i den automatiserede pensionsberegning, fordi oplysningerne fra den skattemæssige forskudsopgørelse ikke var tilstrækkelige. Den midlertidige selvbetjeningsløsning indebærer, at pensionisten selv via selvbetjeningsløsningen på borger.dk kan korrigere, hvilke typer af indtægter, der er "indtægt ved personligt arbejde", og således skal ses bort fra i pensionsberegningen. Udfordringen ved en sådan løsning er dog, at det generelt er vanskeligt at forklare og forstå, hvordan og hvornår indkomsterne skal korrigeres, og at det også betyder, at kalenderårsmodellens forudsætninger om, at pensionsberegningen sker automatisk på baggrund de skattemæssige opgørelser og indkomstregisteret, ikke fuldt ud kan opfyldes.

Det foreslås derfor at indsætte bemyndigelsesbestemmelse i §§ 29, stk. 9, 2. pkt., og 32 a, stk. 6., 2. pkt., i lov om social pension og § 25, stk. 6, 2. pkt., i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., således at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, hvilke indtægter der skal indgå i begrebet indtægt ved personligt arbejde.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det er hensigtsmæssigt, at begrebet indtægt ved personligt arbejde i lov om social og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. er ensartet ved beregning af både folke-, senior- eller førtidspension (ny og gammel ordning) og tidlig pension, da disse ydelser alle har et indtægtsgrundlag, hvori indtægt ved personligt arbejde opgøres.

Det foreslås derfor at affatte bemyndigelsesbestemmelsen i § 32 f, 2. pkt., på ny, således at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke indtægter der indgår i begrebet indtægt ved personligt arbejde.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at indtægter, der indgår i begrebet indtægt ved personligt arbejde, skal være arbejdsmarkedsbidragspligtig (herefter AM-bidragspligtig) indkomst. Derudover forventes det fastsat, at DIS-indkomster, der er skattefri lønindkomst for personer, der arbejder på skibe m.v., da disse indkomster sidestilles med lønindtægt og udenlandske indkomster, som ville have været AM-bidragspligtige, hvis de var beskattet her i landet, ligeledes vil være en del af indtægt ved personligt arbejde.

AM-bidragspligtig indkomst er et skatteretligt begreb. AM-bidragspligtig indkomst er defineret i arbejdsmarkedsbidragsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 121 af 7. februar 2020, som indkomster for lønmodtagere m.v. i forbindelse med ansættelsesforhold m.v. samt indkomster i forbindelse med selvstændig erhvervsvirksomhed.

Skatteministeriet har oplyst, at AM-bidragspligtig indkomst kan udledes fra forskudsopgørelsen, årsopgørelsen og indkomstregisteret. En ændring af begrebet indtægt ved personligt arbejde således, at det omfatter AM-bidragspligtig indkomst, kan dermed understøtte den automatiserede pensionsberegning i Udbetaling Danmark.

Det vil betyde, at indtægter, der er AM-bidragspligtige, ikke vil indgå i indtægtsgrundlaget til beregning af folkepensionens pensionstillæg. Derudover vil det betyde, at en pensionists eventuelle ægtefælles eller samlevers indtægt ved personligt arbejde, der er AM-bidragspligtige, ikke vil indgå i beregningen af folke-, senior- eller førtidspensionen (ny og gammel ordning).

Det vil derudover betyde, at indtægt fra selvstændig erhvervsvirksomhed, uanset om den pågældende folkepensionist er aktiv eller passiv i driften i, ikke længere vil indgå i indtægtsgrundlaget ved beregningen af folkepension. Derudover vil det betyde, at en pensionists eventuelle ægtefælles eller samlevers indtægt fra selvstændig erhvervsvirksomhed, uanset om ægtefællen eller samleveren er aktiv eller passiv i driften, ikke længere vil indgå i beregningen af folke-, senior- eller førtidspensionen (ny og gammel ordning). Som følge heraf vil det betyde, at underskud fra en selvstændig erhvervsvirksomhed vil være en del af indtægt ved personligt arbejde. Således vil en folkepensionist, der har en selvstændig virksomhed, ikke få fratrukket egen negative indtægt ved personligt arbejde, dvs. underskuddet, fra i anden positiv personlig indkomst, f.eks. indtægter fra private pensionsordninger, ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget til beregning af folkepensionens pensionstillæg. Dette vil ligeledes være tilfældet for en pensionists ægtefælles eller samlevers negative indtægt ved personligt arbejde, hvilket er en videreførelse af gældende ret fra lov nr. 726 af 13. juni 2023.

Det vil samtidig betyde, at indtægter, der ikke er AM-bidragspligtige, vil indgå i indtægtsgrundlaget til beregning af folke-, senior- og førtidspension (ny og gammel ordning). Sociale ydelser, såsom efterløn, syge-, barsels- og arbejdsløshedsdagpenge, fleksydelse og fleksløntilskud er ikke AM-bidragspligtig indkomster, hvorfor de vil indgå i beregningen af pensionen. Det vil eksempelvis betyde, at en folkepensionist, hvis ægtefælle eller samlever modtager en social ydelse såsom efterløn, vil kunne få nedsat sin folkepension som følge af, at efterlønnen indgår i indtægtsgrundlaget til beregningen af folkepension.

Folkepensionens grundbeløb vil fortsat ikke være påvirket af nogle former for indkomst, herunder hverken indtægter, der er AM-bidragspligtige eller andre typer af indkomster.

For tidlig pension vil det betyde, at indtægter, der er AM-bidragspligtige og DIS-indkomster, der er skattefri lønindkomst for personer, der arbejder på skibe m.v., da disse indkomster sidestilles med lønindtægt og udenlandske indkomster, som ville have været AM-bidragspligtige, hvis de var beskattet her i landet, vil indgå i indtægtsgrundlaget til beregning af tidlig pension.

Det vil derudover betyde, at indtægt fra selvstændig erhvervsvirksomhed, uanset om den pågældende tidlig pensionist er aktiv eller passiv i driften, fremover vil indgå i indtægtsgrundlaget ved beregningen af tidlig pension.

Det vil samtidig betyde, at indtægter, såsom syge- og barselsdagpenge, der ikke AM-bidragspligtige indkomster, ikke længere vil indgå i beregningen af tidlig pension.

Forslaget vil i øvrigt ikke ændre på reglerne om nedsættelse af tidlig pension på baggrund af indtægt ved personligt arbejde eller reglerne om bundfradraget ved indtægt ved personligt arbejde, jf. § 32 e.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at ændringen til AM-bidragspligtig indkomst vil gøre det lettere at administrere reglerne for beregning af folke-, senior- og førtidspension (ny og gammel ordning) samt tidlig pension, og ændringen vil kunne understøtte en automatiseret pensionsberegning. Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at ændringen vil gøre begrebet lettere for borgerne at forstå og lettere at gennemskue, hvilke indtægter der vil kunne nedsætte pensionen.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at nogle pensionister, der i 2023 og 2024 vil få beregnet deres pension ud fra det gældende begreb indtægt ved personligt arbejde, vil opleve at visse indkomster fremover ikke indgår i begrebet indtægt ved personligt arbejde. Det drejer sig særligt om ydelser, der midlertidigt træder i stedet for lønindtægt, der ikke er AM-bidragspligtige.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at ændringen til, at indtægt ved personligt arbejde skal være AM-bidragspligtig indkomst, ses at være i overensstemmelse med formålet med den politiske aftale om at lempe indtægtsregulering på baggrund af arbejdsindtægt.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Samlede konsekvenser af lovforslaget

Lovforslaget består af to hovedelementer. Det ene element består i en indførelse af fradragsret ved indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum (aldersopsparingsordninger), mens det andet består i en ændring af begrebet for indtægt ved personligt arbejde. De enkelte elementer uddybes nærmere nedenfor.

Samlet skønnes lovforslaget at medføre offentlige merindtægter i størrelsesordenen 1.410,6 mio. kr. i 2024, 1.422,5 mio. kr. årligt i 2025 og 2026 samt 1.423,1 mio. kr. årligt i 2027. Samlet set forventes lovforslaget at medføre varige offentlige merudgifter på 607,3 mio. kr. årligt, jf. tabel 1.

3.2. Fradragsret ved indbetalinger til aldersopsparingsordninger

3.2.1. Fremrykning af skatteprovenu

Det skønnes, at indførelsen af et fradrag i indtægtsgrundlaget til beregning af ydelser for indbetalinger til aldersopsparingsordninger, vil fremrykke et skatteprovenu på omkring 1.450 mio. kr. (2024-niveau), jf. tabel 2. Fremrykningen af et skatteprovenu følger af, at ændringen skønnes at indebære en stigning i anvendelsen af aldersopsparingsordninger, hvor indbetalingerne beskattes på indbetalingstidspunktet, og udbetalingerne fra ordningen er skattefrie og dermed ikke fører til modregning i social pension og andre sociale ydelser på udbetalingstidspunktet. Stigningen i anvendelsen af aldersopsparingsordninger skønnes at ske på bekostning af en lavere anvendelse af de fradragsberettigede pensionsordninger, hvor indbetalingerne er fradragsberettigede og udbetalingerne er skattepligtige. Det fremrykkede skatteprovenu modsvares derfor også på sigt af gradvist færre skatteindtægter fra udbetalinger fra de fradragsberettigede pensioner og deraf øgede udgifter til folkepension m.v. Den positive saldovirkning skønnes derfor at vende til et underskud efter 2065. Samlet set skønnes den finanspolitiske holdbarhed svækket med i størrelsesordenen 600 mio. kr. (2024-niveau).

Lovforslagets del angående fradragsret ved indbetalinger til aldersopsparing udmønter en del af aftale om etablering af en grøn fond, hvori aftalepartierne noterer sig, at den tidligere regering (Socialdemokratiet) med virkning fra 1. januar 2024 forpligter sig til at fremsætte forslag til en ændring af reglerne vedrørende indkomstmodregning i visse sociale ydelser, så indbetalinger til aldersopsparing ikke længere giver anledning til modregning i disse på indbetalingstidspunktet. Saldovirkningen ved denne udbredelse af brugen af aldersopsparing, som således implementeres ved dette lovforslag, har være indregnet i Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger siden aftalens indgåelse.

3.2.2. Administrative og ydelsesmæssige konsekvenser

Indførelsen af fradragsret ved indbetalinger til aldersopsparing skønnes at medføre umiddelbare statslige merudgifter til administration og ydelser på i alt 1,3 mio. kr. i 2024 og 26,0 mio. kr. i 2025 og frem, jf. tabel 3. Ændringen skønnes endvidere at medføre umiddelbare kommunale udgifter til administration og ydelser på i alt 24,5 mio. kr. i 2024 og 40,9 mio. kr. i 2025 og frem. Ændringen skønnes i 2024 at medføre merudgifter til administration på 25,8 mio. kr. I 2025 og frem skønnes ændringen at medføre merudgifter til hhv. administration på 3,9 mio. kr. og ydelser på 63,0 mio. kr. årligt.

Efter skat og tilbageløb skønnes lovforslagets element vedr. aldersopsparing at medføre offentlige merudgifter til administration og ydelser i størrelsesordenen 25,8 mio. kr. i 2024 og 47,3 mio. kr. årligt fra 2025 og frem.

Merudgifterne til administration i 2024 kan for både staten og kommunerne primært henføres til implementering i Udbetaling Danmark, hvor tre selvstændige fagsystemer skal tilpasses. Hovedparten af omkostningerne dækker udviklingsomkostningerne til leverandøren af fagsystemerne. Dertil kommer udgifter til Udbetaling Danmarks implementering af systemunderstøttelsen samt forretningsmæssige og organisatoriske implementering af opgaven, herunder forretningsmæssig etablering af ordningen, projektledelse, juridiske afklaringer, kommunikation, oplæring m.v. For kommunerne vil der endvidere være udgifter til IT-tilpasning på 0,1 mio. kr. i 2024.

Merudgifterne til administration i 2025 og frem kan for både staten og kommunerne primært henføres til implementering i Udbetaling Danmark og omfatter omkostninger til sagsbehandling ift. borgerhenvendelser bl.a. vedr. spørgsmål til reglerne, ændret ydelse, klager og sagsbehandling i forhold til indbetalinger til udenlandske aldersopsparinger m.v. Dertil kommer udgifter til IT- og forretningsunderstøttelse, som dækker over den løbende drift forbundet med løsningen, herunder f.eks. juridiske afklaringer m.v. Endelig indgår driftsvederlag til den eksterne leverandør, som bl.a. vedrører udgifter til it-miljøer og driftsvedligeholdelse. Desuden har staten varige udgifter til administration i Skattestyrelsen, da forslaget medfører omkostninger til vejledning/kommunikation i Skattestyrelsen.

Merudgifterne til ydelser i 2025 og frem kan for staten primært henføres til højere udgifter til boligsikring og statens uddannelsesstøtte. For kommunerne kan merudgifterne til ydelser i 2025 og frem primært henføres til højere udgifter til boligsikring og økonomisk fripladstilskud.

3.3. Ændring af begreb for indtægt ved personligt arbejde

Det skønnes, at i størrelsesordenen 6.000 pensionister alt andet lige vil kunne opleve at få nedsat deres pension på baggrund af indtægter, som ikke har medført indtægtsregulering i 2023 og 2024. Det bemærkes, at der i opgørelsen ikke er taget højde for, at der er en vis løbende afgang fra gruppen, hvorfor der for en del af de berørte pensionister ikke vil være tale om et fald i ydelsen. Der vurderes dog potentielt at være en lille gruppe pensionister, der vil blive stillet dårligere end før afskaffelsen af indtægtsregulering af arbejdsindkomst i Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi. Hertil vil der være en gruppe, der bliver stillet bedre som følge af, at indtægt fra selvstændig virksomhed, hvor personen er passiv i driften, fremadrettet indregnes som arbejdsindkomst og dermed ikke længere vil medføre indtægtsregulering. Forslaget vurderes ikke at medføre adfærdsmæssige konsekvenser, der indebærer ændret arbejdsudbud eller provenu.

Det skønnes på den baggrund, at en ændring af begrebet for indtægt ved personligt arbejde vil medføre umiddelbare statslige merudgifter i størrelsesordenen 2,8 mio. kr. i 2024 og umiddelbare statslige mindreudgifter på 88,7 mio. kr. årligt i 2025 og frem, jf. tabel 4. Ændringen skønnes endvidere at medføre umiddelbare kommunale merudgifter til administration og ydelser i størrelsesordenen 10,8 mio. kr. i 2024 og umiddelbare kommunale mindreudgifter på 0,7 mio. kr. årligt i 2025 og 2026 samt mindreudgifter på 1,3 mio. kr. årligt i 2027 og frem. Efter skat og tilbageløb skønnes ændringen at medføre samlede offentlige merudgifter til administration og ydelser på 13,6 mio. kr. i 2024 og samlede offentlige mindreudgifter til administration og ydelser på 39,4 mio. kr. årligt i 2025 og 2026 samt mindreudgifter på 40,0 mio. kr. årligt i 2027 og frem.

De skønnede merudgifter til administration i 2024 kan henføres til implementering af ændringerne i indholdet i begrebet for indtægt ved personligt arbejde i Udbetaling Danmark. De skønnede merudgifter til administration i 2025 og 2026 kan henføres til løbende it-omkostninger til Udbetaling Danmarks leverandører. It-omkostningerne forventes på sigt udlignet med besparelser til kundeservice som følge af, at indkomstbegrebet bliver mere forståeligt. Udbetaling Danmark bemærker, at skønnene er hæftet med usikkerhed.

De økonomiske konsekvenser for 2024 vedrørende fradragsret ved indbetalinger til aldersopsparing fremgår fsva. både statens og kommunernes udgifter til Udbetaling Danmark og udgifterne til Skattestyrelsen af finansloven for 2024. De administrative udgifter i kommunerne i 2024 vedrørende implementeringsudgifter til IT-tilpasninger indarbejdes på lov om tillægsbevilling for 2024. De økonomiske konsekvenser for 2024 vedrørende ændring af begreb for indtægt ved personligt arbejde vil blive indarbejdet på lov om tillægsbevilling for 2024. De økonomiske konsekvenser for 2025-2028 vil blive indarbejdet på finanslovsforslaget for 2025. De kommunaløkonomiske konsekvenser vil blive indarbejdet på reserver under § 17. Beskæftigelsesministeriet. Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Hjemmel til at indhente og behandle data findes i retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 2, hvorefter myndigheder til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol uden samtykke kan kræve oplysninger om økonomiske forhold og ferieforhold om den, der ansøger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle eller samlever, fra andre offentlige myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser. Bestemmelsen udgør en persondataretlige behandlingshjemmel i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.

Lovforslaget omhandler mindre ændringer og præciseringer i allerede eksisterende regler, der ikke i nævneværdig grad påvirker it systemerne, datasikkerhed, kommunikation m.v.

For så vidt angår den del, der handler om fradrag for indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, er det ministeriernes vurdering, at denne del af lovforslaget i mindre grad tilgodeser princip nr. 1 om enkle og klare regler, idet der tilføres yderligere kompleksitet til regelsættet på de forskellige ydelsesområder ved at indføre et ekstra fradrag i indtægtsreglerne, som kan være svære for borgeren at forstå, og som medfører øget administration hos de udbetalende myndigheder. Den øgede kompleksitet består i, at som noget nyt tildeles et fradrag kun i efterreguleringen, og ikke i de løbende beregninger, hvilket kan medføre øget kommunikationsbehov, ligesom at de udbetalende myndigheder skal administrere det foreslåede fradrag på en ny måde.

Som en afledt effekt af princip 4 (begrebsharmonisering), tilgodeser den del af lovforslaget, der handler om at ændre begrebet indtægt ved personligt arbejde i pensionsreglerne i høj grad princip 1, idet definitionen bliver ændret til et begreb, der i forvejen kendes i skattelovgivningen. Ændringen vil medføre et ændret indtægtsgrundlag for en mindre gruppe borgere, men eftersom bemyndigelsesbestemmelsens, og den forventede ændringen af begrebet, først tildeles virkning fra 1. januar 2025, er der en længere periode, hvorefter borgerne kan nå at indrette sig på den nye retstilstand.

Lovforslaget tilgodeser i høj grad princip 3 om automatiseret databehandling, idet fradraget for aldersopsparing vil kunne implementeres og it-understøttes ved at indhente data fra skattemyndighederne. Automatisering kan dog ikke ske for de dele, som omhandler udenlandske oplysninger, da de skal behandles manuelt. Dette er dog i overensstemmelse med gældende praksis for beregning på baggrund af udenlandske oplysninger, som indhentes fra borgerne selv.

Tilsvarende vil en ændring af begrebet indtægt ved personligt arbejde understøtte en højere grad af automatiseret sagsbehandling. Det vil betyde, at borgerne ikke vil skulle selv vi skulle have ansvaret for at korrigere forskellige typer af indtægter, der udgår af indtægtsgrundlaget og Udbetaling Danmark vil ikke længere skulle foretage en skønsmæssig vurdering af, hvad der udgør indtægt ved personligt arbejde. Princippet er i overensstemmelse med princip 4 om genbrug af data, da kommunerne og Udbetaling Danmark vil skulle genbruge oplysninger om de årlige indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, som allerede indberettes til skatteforvaltningen.

Lovforslaget vurderes herudover at være i overensstemmelse med princip 5 om tryg og sikker datahåndtering, idet lovforslaget ikke ændrer på den it-understøttede sagsbehandling, der allerede foregår i kommunerne og Udbetaling Danmark i dag. Kommunerne og Udbetaling Danmark skal således som hidtil overholde de eksisterende krav til datasikkerhed samt anvende de eksisterende it-løsninger, som kommunerne og Udbetaling Danmark anvender i sagsbehandlingen i dag.

For så vidt angår princip 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur anvendes kendte offentlige it-infrastrukturer, som allerede er implementeret i de forskellige systemer til administration af ydelser. Lovforslaget indeholder ikke forslag, der ændrer herpå.

I forhold til princip 7 om at undgå snyd og fejl, er det fortsat de gældende regler og principper for kontrol, der vil blive anvendt i sagsbehandlingen. Særligt den del om ændring af indtægt ved personligt arbejde formindsker risiko for snyd og fejl, idet den foreslåede definition bygger på objektive kriterier fra skattereglerne, hvilket medfører, at Udbetaling Danmark ikke længere skal foretage et skøn over forskelle indkomster er indtægt ved personligt arbejde.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Pensionsinstitutter vil fremover ikke skulle foretage indberetninger til udsøgningsordningen efter § 12 j i lov om Udbetaling Danmark.

De oprindelige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet blev ved vedtagelsen af bestemmelsen vurderet til at være under 4 mio. kr. årligt og blev derfor ikke kvantificeret yderligere.

De administrative konsekvenser for erhvervslivet består efter gældende regler i, at pensionsinstitutterne skal videregive CPR-numre på de kunder, som er i målgruppen for udsøgningsordningen.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om at ændre indholdet af begrebet indtægt ved personligt arbejde vil medføre administrative lettelser for borgerne, idet indtægt ved personligt arbejde bliver mere administrerbar. Borgeren vil herefter ikke skulle anvende selvbetjeningsløsningen for at oplyse Udbetaling Danmark om, hvorvidt en indtægt er indtægt ved personligt arbejde eller ej, hvilket var forudsat med kalenderårsmodellen indførelse.

For borgere, som modtager danske ydelser omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 883/04 om koordinering af sociale sikringsordninger, og som indbetaler til en pensionsopsparing i et andet EU-land, som kan sidestilles med en aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum, vil forslaget medføre en mindre administrativ byrde ved, at borgerne selv skal indberette oplysninger om disse indbetalinger til den udbetalende myndighed.

Ligeledes skal borgere selv anmode om genoptagelse af en afsluttet efterregulering, såfremt der er ændringer i oplysningerne om indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum for det kalenderår, som efterreguleringen vedrører.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen klimamæssige aspekter.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen miljø- og naturmæssige aspekter.

8. Forholdet til EU-retten

Efter EU-retten skal der for borgere, der har udnyttet den fri bevægelighed i EU, ske en ligestilling af ydelser, indtægter, begivenheder og forhold. Princippet betyder, at når disse forhold eller begivenheder er opstået på en anden medlemsstats område, skal de behandles, som om de var indtrådt på den medlemsstats område, hvis lovgivning finder anvendelse. Princippet følger af det EU-retlige ligebehandlingsprincip. For så vidt angår sociale sikringsydelser omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 883/2004 om koordination af sociale sikringsordninger, følger princippet udtrykkeligt af artikel 5 i denne forordning.

EU's principper om fri bevægelighed for personer og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 883/2004 gælder også for EØS-landene, dvs. Norge, Island og Liechtenstein, samt for Schweiz. Endvidere gælder princippet om ligestilling af begivenheder også fuldt ud i forhold til Det Forenede Kongerige (Storbritannien), hvis der er tale om borgere omfattet af aftalen om Det Forenede Kongeriges udtræden af EU, dvs. borgere, der har udnyttet den fri bevægelighed i forbindelse med Det Forenede Kongeriges medlemskab af EU. For borgere, der er eller har været omfattet af lovgivningen i Det Forende Kongerige, og som ikke er omfattet af udtrædelsesaftalen, gælder Handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige. Aftalen indeholder en protokol om social sikring, der i vidt omfang svarer til Europa-Parlamentets og Rådets forordning 883/2004. For ydelser, der ikke er omfattet af protokollen, gælder der ikke et princip om ligestilling af begivenheder.

Princippet om ligestilling af begivenheder betyder, at indbetalinger fra personer i målgruppen til en pensionsordning i en anden EU-medlemsstat, Norge, Island, Liechtenstein, Schweiz eller - hvor relevant - Det Forenede Kongerige, efter en vurdering skal sidestilles med indbetalinger til en aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum i Danmark. Det kan f.eks. være tilfældet, når en modtager af dansk førtidspension er bosat i en anden medlemsstat og indbetaler til en ordning i dette land. Indbetalinger til en ordning i et andet EU-land m.v. vil således skulle behandles som en indbetaling til aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum, ved beregning af sociale sikringsydelser omfattet af forordningen, f.eks. folke-, senior- og førtidspension.

Det vil afhænge af en konkret vurdering af ordningens opbygning, formål og skattemæssige behandling, om ordningen skal sidestilles med de danske pensionsordninger. Vurderingen vil skulle foretages af den udbetalende myndighed. Den berørte borger vil skulle oplyse den udbetalende myndighed om, hvorvidt der er sket indbetalinger til pensionsordning i et andet EU-land m.v., som borgeren mener, skal sidestilles med en aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum.

Ved vurderingen af, om en pensionsordning i et andet EU-land m.v. skal sidestilles med aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum, vil den udbetalende myndighed kunne lægge vægt på, om pensionsordningen har samme grundlæggende kendetegn som en aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum.

Et grundlæggende kendetegn ved aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum som nævnt i §§ 10 A, 12 A og 29 A i pensionsbeskatningsloven er, at der ikke er skattemæssig fradragsret for indbetalingerne hertil. Dernæst er aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum kendetegnede ved, at udbetalingerne fra pensionsordningerne, når disse sker i overensstemmelse med udbetalingsvilkårene for den enkelte ordning, er skattefri. Ydermere er ordningerne karakteriseret ved, at udbetaling først kan ske ved opnåelse af en vis alder, eller sekundært som følge af invaliditet, livstruende sygdom eller dødsfald.

Det bemærkes i den forbindelse, at uanset om der efter national ret måtte være fastsat beløbsgrænser for, hvor meget der kan indbetales til et andet EU-lands pensionsordning eller ej, vil det nettobeløb af de samlede indbetalinger, som skal give fradrag ved beregningen af den givne sociale ydelse, ikke kunne overstige de skattemæssige lofter for indbetaling til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, jf. pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1. Det skal ligeledes bemærkes, at det enkelte lands skatteprocent er uden betydning for bruttoficeringssatsen, idet der heller ikke i nationale regler tages hensyn til den enkelte borgers skattetræk.

Fradrag ved beregning af ydelser for indbetalinger til udenlandske ordninger, som kan sidestilles med aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum, sker efter de samme regler, som var indbetalingen sket til en aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum efter pensionsbeskatningsloven.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. februar 2024 til den 19. marts 2024 (29 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

ADHD-Foreningen, Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadeforeningen (AVS), Autismeforeningen, BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, Boligselskabernes Landsforening, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Business Danmark, Børnenes Bureau, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) - Lederforening, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, CEPOS, Cevea, Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO), Danmarks Almene boliger, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Frie Fagforening, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler - grundskoler & gymnasier, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Friskoleforening, Dansk Handicap Forbund, Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Magisterforening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Teknisk Lærerforbund, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Dagbehandlingstilbuds Netværk, Danske Døves Landsforbund, Danske Erhvervsakademiers Studenterorganisation, Danske Erhvervsskoler, Danske Familieadvokater, Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Produktionsskolers Lærerforening, Danske Regioner, Danske Rederier, Danske Seniorer, Danske Skoleelever, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Underviserorganisationers Samråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, De Anbragtes Vilkår, DEA, Deloitte, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Det Sociale Nævn, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Digitaliseringsstyrelsen, Djøf, Ejendomsforeningen Danmark, Efterskoleforeningen, EjendomDanmark, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering, Fag og Arbejde, Faglige Seniorer, Familieretshuset, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen af 10. klasseskoler i Danmark, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen til gavn for børn og unge (fobu), Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Forstanderkredsen for Produktionsskoler, Forældrenes Landsorganisation (FOLA), Forældreorganisationen Skole og Samfund, Frie Funktionærer, Frie Skolers Lærerforening, Frivilligrådet, Friskolerne, FSR - danske revisorer, Fællesrådet for Foreninger for Uddannelses- og Erhvervsvejledningen, Gentofte Børnevenner, HK/Kommunal, Huslejenævns- og Beboerklagenævnsforeningen, HvorErDerEnVoksen, Ingeniørforeningen IDA, Institut for Menneskerettigheder, ISOBRO, IT-Universitetet, Justitia, Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunale Velfærdschefer, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagforening (KRIFA), Kristelig Fagbevægelse, Kræftens Bekæmpelse, KL, Landdistrikternes Fællesråd, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Landsforeningen af Opholdssteder, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsforeningen Livsværk, Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssammenslutningen af Foreninger for Selvstændige Børnepassere, Landssamråd for PPR-chefer, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lilleskolerne, Lægeforeningen, Lærerstuderendes Landskreds, Mellemfolkeligt Samvirke, Nationalbanken, OpenDenmark, Ordblindeforeningen, Oxfam IBIS, Plejefamiliernes Landsforening, Produktionsskoleforeningen, Psykiatrifonden, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Red Barnet, Rektorkollegiet, Retssikkerhedssekretariatet, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND, SEGES Innovation P/S, SIND, SMVdanmark, Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, Selveje Danmark, Selvejende og private institutioners forening (Spifo), Sjældne Diagnoser, Skatteankeforvaltningen, Skolelederforeningen, Socialpædagogernes Landsforbund, SRF Skattefaglig Forening, Statsforvaltningsdirektørerne, Studenterrådgivningen, Sundhedskartellet, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Udbetaling Danmark, Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF), Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungdomsboligrådet, Ældreboligrådet, Ældremobiliseringen og Ældre Sagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 29, stk. 1, i lov om social pension, at indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg efter § 14, stk. 2, helbredstillæg efter § 14 a og mediecheck efter § 14 e opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt.

Det fremgår af § 29, stk. 1, nr. 1, at indtægtsgrundlaget opgøres på baggrund af den personlige indkomst, med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr.

Det foreslås i § 29, stk. 1, nr. 1, at der efter »Personlig indkomst« skal indsættes »som består af indtægt ved personligt arbejde og anden personlig indkomst,«.

Med den foreslåede ændring tydeliggøres det, at den personlige indkomst efter § 29, stk. 1, nr. 1, består af indtægt ved personligt arbejde og anden personlig indkomst. Ændringen har udelukkende til formål at øge forståelsen i bestemmelsen og medfører ikke materielle ændringer.

Til nr. 2

Efter § 29, stk. 5, 1. pkt., i lov om social pension skal indtægterne fra en ægtefælle eller samlever, som ikke selv er pensionist, nedsættes med et fradragsbeløb, når de indgår i indtægtsgrundlaget ved beregning af en pensionists pensionstillæg.

Fradragsbeløbet udgør som udgangspunkt 54 pct. af ægtefællens eller samleverens indtægter, jf. § 49, stk. 1, nr. 5, i loven. Efter § 29, stk. 5, 2. pkt., skal fradragsbeløbet dog som minimum svare til ægtefællens eller samleverens indtægter, der hidrører fra delpension, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp, kontantydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse, eller fleksydelse, på op til 10.000 kr.

Det foreslås, at § 29, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

Med den foreslåede ændring vil fradraget på 54 pct., jf. § 29, stk. 5. 1. pkt. ligeledes gælde for pensionistens ægtefælles eller samlevers indkomst under 10.000 kr.

Til nr. 3

Det fremgår af § 29, stk. 1, nr. 10, i lov om social pension, at ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget til beregning af pension, bortses fra en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt ved personligt arbejde.

Det fremgår af § 29, stk. 1, nr. 11, at ved opgørelse af indtægtsgrundlaget bortses fra pensionistens indtægt ved personligt arbejde ved beregning af pensionstillægget.

Det fremgår af § 29, stk. 1, nr. 12, at ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget bortses fra pensionistens indtægt ved personligt arbejde, som kan henføres til en periode, hvor udbetalingen af folkepension opsættes i løbet af året efter en periode med pensionsudbetaling.

Det fremgår af § 29, stk. 9, 2. pkt., at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af indtægt ved personligt arbejde, jf. stk. 1, nr. 10-12.

Indtægt ved personligt arbejde omfatter både lønindkomst, indkomst, der midlertidigt træder i stedet for en lønindkomst, samt indkomst, som kan sidestilles med lønindkomst. Indtægt fra egen virksomhed, i hvis drift den pågældende tager aktivt del, er ligeledes omfattet, hvis disse indtægter indgår i den personlige indkomst efter § 3, stk. 1, i personskatteloven. Indtægt ved personligt arbejde omfatter både negativ og positiv indtægt ved personligt arbejde. Indtægt ved personligt arbejde er yderligere defineret i §§ 34 og 35 i bekendtgørelse nr. 379 af 11. april 2023 om social pension, samt den dertil knyttede praksis.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at § 29, stk. 9, 2. pkt., affattes således, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte regler om, hvilke indtægter der indgår i indtægt ved personligt arbejde.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at indtægter, der indgår i begrebet indtægt ved personligt arbejde skal være AM-bidragspligtig indkomst. Derudover forventes det fastsat, at DIS-indkomster og udenlandske indkomster, som ville have været AM-bidragspligtige her i landet, ligeledes vil være en del af indtægt ved personligt arbejde. Indtægt ved personligt arbejde vil omfatte både negativ og positiv indtægt ved personligt arbejde.

AM-bidragspligtig indkomst er et skatteretligt begreb, som er fastsat i arbejdsmarkedsbidragsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 121 af 7. februar 2020, som indkomster for lønmodtagere m.v. i forbindelse med ansættelsesforhold m.v. samt indkomster i forbindelse med selvstændig erhvervsvirksomhed.

Ændringen vil betyde, at indtægter, der er AM-bidragspligtige ikke vil indgå i indtægtsgrundlaget til beregning af folkepension, hvilket også vil skulle gælde DIS-indkomster og udenlandske indkomster, der kan sidestilles med AM-bidragspligtig indkomst.

Ændringen vil betyde, at en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægter, der er AM-bidragspligtige ikke længere vil indgå i indtægtsgrundlaget til beregning af folkepension, hvilket også vil skulle gælde for DIS-indkomster og udenlandske indkomster, der kan sidestilles med AM-bidragspligtig indkomst. Den foreslåede ændring vil dermed betyde, at indtægter, der ikke er indtægt ved personligt arbejde efter den foreslåede definition, bliver anden personlig indkomst, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og vil indgå i indtægtsgrundlaget til beregning af folkepension. Indkomst, der midlertidigt træder i stedet for en lønindkomst, samt indkomst, som kan sidestilles med lønindkomst, der ikke er AM-bidragspligtige vil indgå i indtægtsgrundlaget.

Til nr. 4

Det fremgår af § 32 a, stk. 1, i lov om social pension, at indtægtsgrundlaget for førtidspension (ny ordning) og seniorpension opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt.

Det fremgår af § 32 a, stk. 1, nr. 1, at indtægtsgrundlaget opgøres på baggrund af den personlige indkomst, med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr.

Det foreslås i § 32 a, stk. 1, nr. 1, at der efter »Personlig indkomst« skal indsættes »som består af indtægt ved personligt arbejde og anden personlig indkomst,«.

Med den foreslåede ændring tydeliggøres det, at den personlige indkomst efter § 32 a, stk. 1, nr. 1, består af indtægt ved personligt arbejde og anden personlig indkomst. Ændringen har udelukkende til formål at øge forståelsen i bestemmelsen og medfører ikke materielle ændringer.

Til nr. 5

Det fremgår af § 32 a, stk. 1, nr. 6, i lov om social pension, at ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget bortses fra en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt ved personligt arbejde.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende i de specielle bemærkninger til § 1, nr. 3.

Det fremgår endvidere af § 32 a, stk. 8, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at den ligelige fordeling af indkomster og fradragsberettigede udgifter henover kalenderåret, som ikke fremgår af indkomstregistret, kan fraviges, når det drejer sig om indkomster og udgifter ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Det foreslås, at der i § 32 a, stk. 8, indsættes et 2. pkt., hvorefter beskæftigelsesministeren vil fastsætte regler om, hvilke indtægter der indgår i indtægt ved personligt arbejde.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at indtægter, der indgår i begrebet indtægt ved personligt arbejde skal være AM-bidragspligtig indkomst. Derudover forventes det fastsat, at DIS-indkomster og udenlandske indkomster, som ville have været AM-bidragspligtige her i landet, ligeledes vil være en del af indtægt ved personligt arbejde. Indtægt ved personligt arbejde vil omfatte både negativ og positiv indtægt ved personligt arbejde.

AM-bidragspligtig indkomst er et skatteretligt begreb, som er fastsat i arbejdsmarkedsbidragsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 121 af 7. februar 2020, som indkomster for lønmodtagere m.v. i forbindelse med ansættelsesforhold m.v. samt indkomster i forbindelse med selvstændig erhvervsvirksomhed.

Ændringen vil betyde, at en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægter, der er AM-bidragspligtige ikke længere vil indgå i indtægtsgrundlaget til beregning af senior- eller førtidspension (ny ordning), hvilket også vil skulle gælde for DIS-indkomster og udenlandske indkomster, der kan sidestilles med AM-bidragspligtig indkomst. Ændringen påvirker ikke reglerne om genoptagelse efter § 39 b, stk. 6, hvor ændringer i en ægtefælles eller samlevers indtægt ved personligt arbejde stadigvæk kan medføre en genoptagelse af efterreguleringen.

Den foreslåede ændring vil dermed betyde, at indtægter, der ikke er indtægt ved personligt arbejde efter den foreslåede definition, bliver anden personlig indkomst, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og vil indgå i indtægtsgrundlaget til beregning af senior- og førtidspension (ny ordning).

Til nr. 6

Efter § 32 e, stk. 1, i lov om social pension medfører pensionistens indtægt ved personligt arbejde, at tidlig pension bliver nedsat med 64 pct. af indtægten, når indtægten overstiger 26.200 kr. (2024-niveau) i et kalenderår.

Efter § 32 f, 1. pkt., fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om beregning og nedsættelse af tidlig pension for pensionistens indtægter ved personligt arbejde.

Efter § 32 f, 2. pkt., i loven, fastsætter beskæftigelsesministeren endvidere nærmere regler om, hvilke indtægter ved personligt arbejde, herunder hvilke ydelser, der træder i stedet for indtægter ved personligt arbejde, der skal indgå i beregningen af tidlig pension.

Det foreslås, at § 32 f, 2. pkt., affattes således, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke indtægter der indgår i indtægt ved personligt arbejde.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at indtægter, der indgår i begrebet indtægt ved personligt arbejde skal være AM-bidragspligtig indkomst. Derudover forventes det fastsat, at DIS-indkomster og udenlandske indkomster, som ville have været AM-bidragspligtige her i landet, ligeledes vil være en del af indtægt ved personligt arbejde. Indtægt ved personligt arbejde vil omfatte både negativ og positiv indtægt ved personligt arbejde.

AM-bidragspligtig indkomst er et skatteretligt begreb, som er fastsat i arbejdsmarkedsbidragsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 121 af 7. februar 2020, som indkomster for lønmodtagere m.v. i forbindelse med ansættelsesforhold m.v. samt indkomster i forbindelse med selvstændig erhvervsvirksomhed.

Ændringen vil betyde, at indtægter, der er AM-bidragspligtige, vil indgå i indtægtsgrundlaget til beregning af tidlig pension, herunder DIS-indkomster og udenlandske indkomster, der kan sidestilles med AM-bidragspligtig indkomst.

Det vil derudover betyde, at indtægt fra selvstændig erhvervsvirksomhed, uanset om den pågældende tidlig pensionist er aktiv eller passiv i driften, fremover vil indgå i indtægtsgrundlaget ved beregningen af tidlig pension.

Det vil samtidig betyde, at indtægter, såsom sygedagpenge og barselsdagpenge, der ikke AM-bidragspligtige indkomster, ikke længere vil indgå i beregningen af tidlig pension.

Til nr. 7

Det fremgår af § 39 b, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension, at pensionen efterreguleres på grundlag af indtægten opgjort efter reglerne i §§ 29 og 32 a.

Det foreslås i § 39 b, stk. 2, 1. pkt., at »indtægten« erstattes med »indtægtsgrundlaget«.

Med den foreslåede ændring tydeliggøres det, at det er indtægtsgrundlaget opgjort efter reglerne i lovens §§ 29 og 32 a, som efterreguleres. Ændringen har udelukkende til formål at ensrette sproget i loven og medfører ikke materielle ændringer.

Til nr. 8

Efter gældende regler i § 32 a, stk. 1, og § 31, stk. 2, jf. § 29, stk. 1, i lov om social pension, opgøres indtægtsgrundlaget til beregning af førtidspension (ny ordning), seniorpension og den personlige tillægsprocent til folkepensionister, som anvendes til beregning af varmetillæg, helbredstillæg og ældrecheck, på baggrund af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr. Dette gælder både ved opgørelsen af pensionistens eget indtægtsgrundlag, og opgørelsen af en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægtsgrundlag. Dog bortses der fra en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt ved personligt arbejde, jf. lovens § 29, stk. 1, nr. 10.

Efter § 39 b, stk. 1, i loven foretager Udbetaling Danmark en årlig efterregulering af pensionen, herunder førtidspension (ny ordning), seniorpension og den personlige tillægsprocent til folkepensionister, for det forudgående kalenderår.

Det fremgår videre af § 39 b, stk. 2 og 3, at pensionen efterreguleres på grundlag af indtægten opgjort efter reglerne i §§ 29 og 32 a, dog på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregistret. Ved efterreguleringen er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget det kalenderår eller den del af et kalenderår, som pensionen er udbetalt på baggrund af.

Endvidere fremgår det af § 39 b, stk. 6, at afgørelse om efterregulering af pensionen ikke genoptages, som følge af at afgørelse om årsopgørelsen genoptages. Afgørelse om efterregulering kan dog genoptages, hvis en genoptagelse af årsopgørelsen medfører en ændring af pensionistens eller dennes ægtefælles eller samleveres årsindkomst på mindst 25.000 kr.

Efter § 39 b, stk. 7, efterreguleres helbredstillæg, jf. § 14 a, ikke.

Det foreslås efter § 39 b at indsætte en ny § 39 c.

Det foreslås som § 39 c, stk. 1, 1. pkt., at ved opgørelsen af den personlige indkomst i indtægtsgrundlaget efter § 39 b, stk. 2, fradrages et beløb svarende til størrelsen på de samlede indbetalinger til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A, som opgjort efter stk. 2 og 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et beløb svarende til størrelsen på de samlede indbetalinger til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A vil blive fradraget i indtægtsgrundlaget til beregning af førtidspension (ny ordning), seniorpension og den personlige tillægsprocent til folkepensionister, når pensionerne efterreguleres.

Den foreslåede ændring vil ligeledes medføre, at varmetillæg, mediecheck og ældrecheck til folkepensionister ikke kan risikere at blive sat ned ved efterreguleringen af arbejdsgiverindbetalinger til en aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, idet indbetalingerne fremover skal medføre fradrag i den personlige tillægsprocent, som tillæggene nedsættes med. Dette vil ikke gælde for helbredstillægget, da helbredstillægget ikke efterreguleres, jf. § 39 b, stk. 7.

Forslaget vil indebære, at beløbet på de samlede indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum vil blive fradraget i indtægtsgrundlaget efter § 39 b, stk. 2. Det vil medføre, at beløbet trækkes fra i forbindelse med den årlige efterregulering af pensionerne efter lovens § 39 b.

Oplysningerne om indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum skal anvendes i pensionsberegningerne, hvorfor Udbetaling Danmark skal trække de relevante oplysninger fra Skatteforvaltningen, jf. § 11 a, stk. 2, i retssikkerhedsloven. Udbetaling Danmark vil kunne trække oplysninger om det samlede beløb indbetalt til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum fra Skatteforvaltningens oplysninger i forbindelse med udsendelsen af årsopgørelsen. Skatteforvaltningen vil udstille beløbet som et nettobeløb. Beløbet i det foreslåede 1. pkt. vil derfor være et nettobeløb.

Det foreslås i § 39 c, stk. 1, 2. pkt., at beløbet skal omregnes til bruttobeløb ved at dividere med 0,6.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det fradragsberettigede beløb, som foreslås i stk. 1, 1. pkt., vil skulle bruttoficeres, idet fradraget vil skulle gives som et bruttofradrag i et bruttoindtægtsgrundlag.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et beløb svarende til størrelsen på de samlede indbetalinger til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A vil blive fradraget med bruttoværdien af de samlede indbetalinger.

Det foreslås i § 39 c, stk. 2, at beløbet efter stk. 1, 1. pkt., ikke skal kunne overstige det grundbeløb, der efter pensionsbeskatningsloven § 16, stk. 1, gælder for pensionsopspareren.

Den foreslåede ændring vil betyde, at nettobeløbet efter den foreslåede § 39 c, stk. 1, 1. pkt., ikke vil kunne overstige grundbeløbene efter pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, som er nettolofter for de samlede indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, før der vil skulle ske afgiftsberigtigelse efter skattereglerne.

Det foreslås i § 39 c, stk. 3, at fradraget efter stk. 1 skal ske i den del af den personlige indkomst, som er indtægt ved personligt arbejde, jf. § 29, stk. 1, nr. 1, og § 32 a, stk. 1, nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beløbet efter stk. 1, det vil sige beløbet svarende til de samlede indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, som ikke overstiger lofterne i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 2, divideret med 0,6, ikke må overstige, hvad der i indtægtsgrundlaget er af indtægt ved personligt arbejde.

Den foreslåede ændring vil betyde, at fradraget ikke vil kunne blive større, end hvad indbetaleren i løbet af året har haft af indtægt ved personligt arbejde efter den til enhver tid gældende definition, og som med den foreslåede § 1, nr. 2, forventes at blive ændret til arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst fra d. 1. januar 2025. Såfremt der ikke er indtægt ved personligt arbejde i indtægtsgrundlaget, eksempelvis fordi der i forvejen ses bort fra indtægt ved personligt arbejde, er der således ikke indtægt ved personligt arbejde at fradrage i, og fradraget vil skulle bortfalde. For den personlige tillægsprocent til folkepension vil den foreslåede ændring betyde, at fradrag vil skulle ske efter, at bundfradrag for indtægt ved personligt arbejde efter § 29, stk. 1, nr. 7, på 122.004 kr. (2023) er trukket fra. Såfremt indtægten ved personligt arbejde i indtægtsgrundlaget er lavere end det bruttoficerede fradrag, vil den overskydende del af fradraget skulle bortfalde, da der ikke kan ske fradrag i andre indkomster.

Det foreslås i § 39 c, stk. 4, at fradraget efter stk. 1 skal fordeles ligeligt over kalenderåret.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at fradraget vil skulle fordeles ligeligt over kalenderåret i forbindelse med efterreguleringen. Det vil betyde, at hvis pensionen er omregnet i løbet af året som følge af ændrede personlige forhold, eller at pensionistens ægtefælle eller samlever dør, jf. § 39, stk. 2, nr. 2 og 3, vil opgørelsesperioden ændres, jf. § 39, stk. 6. Den ligelige fordeling vil betyde, at fradraget skal indgå med en forholdsmæssig andel svarende til længden på opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget.

Såfremt opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er kortere end et helt kalenderår, vil fradraget alene skulle indgå med en forholdsmæssigt andel svarende til opgørelsesperioden.

Det foreslås i § 39 c, stk. 5, at § 39 b, stk. 6, ikke finder anvendelse på fradrag efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at § 39 b, stk. 6, hvorefter en genoptaget årsopgørelse ikke medfører genoptagelse af efterreguleringen, medmindre årsopgørelsen ændrer sig med mere end 25.000 kr., ikke vil finde anvendelse, såfremt der sker ændringer i oplysningerne om indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum efter en afsluttet efterregulering.

Ændringen vil betyde, at skulle oplysninger om aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum ændre sig efter en afsluttet efterregulering efter § 39 b, stk. 1, vil borgeren kunne anmode om genoptagelse af efterreguleringen på ulovbestemt grundlag. Beløbets størrelse har ikke betydning for retten til genoptagelse.

Med lovforslaget vil der ikke ændres på reglerne om efterregulering i tilfælde af manglende årsopgørelser. Foreligger der ikke en skattemæssig årsopgørelse, f.eks. hvis pensionisten dør i løbet af året, vil der således ikke ske efterregulering af pensionen. Det vil betyde, at det foreslåede fradrag vil bortfalde. Hvis pensionisten var gift eller samlevende med en anden pensionist, vil det ligeledes betyde, at der ikke vil ske efterregulering af den del af pensionen, som blev beregnet efter reglerne for gifte eller samlevende. I et sådant tilfælde vil en efterlevendes fradrag derfor ikke få betydning.

Til nr. 9

Det fremgår af § 41, stk. 2, at pensionisten ikke skal oplyse om ændringer i indkomstforhold i opgørelsesperioden, hvis indkomstændringerne vedrører indkomster, som beskattes i Danmark, medmindre det er oplysninger om indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed.

Det foreslås i § 41, stk. 2, at sætningen », medmindre det er oplysninger om indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed« udgår.

Den foreslåede ændring vil betyde, at pensionisten ikke længere vil skulle oplyse Udbetaling Danmark om indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 3, 5 og 6, hvori det foreslås at bemyndige beskæftigelsesministeren til at kunne fastsætte nærmere regler om indtægt ved personligt arbejde. Den foreslåede ændring til begrebet indtægt ved personligt arbejde, vil overflødiggøre en vurdering af, om pensionisten eller dennes ægtefælle eller samlever er aktiv eller passiv i driften af en selvstændig virksomhed, da al AM-bidragspligtig indkomst fra selvstændig virksomhed forventes at skulle være omfattet af indtægt ved personligt arbejde. Som følge heraf er der ikke længere behov for, at pensionisten oplyser om ændringer i indkomstforhold, når ændringerne vedrører indkomst fra selvstændig virksomhed.

Ændringen vil betyde, at pensionisten ikke længere vil skulle oplyse om indkomstændringer fra selvstændig virksomhed.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af § 26, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at indtægtsgrundlaget til beregning af pensionstillæg, varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck til førtidspensionister (gammel ordning) opgøres på baggrund af indtægtsgrundlaget opgjort efter § 25, stk. 1-4. Indtægtsgrundlaget i § 25 anvendes endvidere til beregning af førtidspensions grundbeløb (gammel ordning).

Det fremgår af § 25, stk. 1, nr. 1, i loven, at indtægtsgrundlaget opgøres på baggrund af den personlige indkomst, med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr.

Det foreslås i § 25, stk. 1, nr. 1, at der efter »Personlig indkomst« skal indsættes »som består af indtægt ved personligt arbejde og anden personlig indkomst,«.

Med den foreslåede ændring tydeliggøres det, at den personlige indkomst efter § 25, stk. 1, nr. 1, består af indtægt ved personligt arbejde og anden personlig indkomst. Ændringen har udelukkende til formål at øge forståelsen i bestemmelsen og medfører ikke materielle ændringer.

Til nr. 2

Det fremgår af § 25, stk. 1, nr. 5, 3. pkt., i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at indkomst, som fremgår af indkomstregisteret, opgøres enten i indtægtsgruppen indtægt ved personligt arbejde eller i indtægtsgruppen øvrige indkomster.

Det fremgår af § 26, stk. 1, 3. pkt., at ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter § 25, stk. 1, bortses fra en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt ved personligt arbejde.

Det fremgår endvidere af § 25, stk. 6, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at den ligelige fordeling af indkomster og fradragsberettigede udgifter henover kalenderåret, som ikke fremgår af indkomstregistret, kan fraviges, når det drejer sig om indkomster og udgifter ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Det foreslås i § 25, stk. 6, 2. pkt., at beskæftigelsesministeren vil fastsætte nærmere regler om, hvilke indtægter der indgår i indtægt ved personligt arbejde.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at indtægter, der indgår i begrebet indtægt ved personligt arbejde skal være AM-bidragspligtig indkomst. Derudover forventes det fastsat, at DIS-indkomster og udenlandske indkomster, som ville have været AM-bidragspligtige her i landet, ligeledes vil være en del af indtægt ved personligt arbejde. Indtægt ved personligt arbejde vil omfatte både negativ og positiv indtægt ved personligt arbejde.

AM-bidragspligtig indkomst er et skatteretligt begreb, som er fastsat i arbejdsmarkedsbidragsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 121 af 7. februar 2020, som indkomster for lønmodtagere m.v. i forbindelse med ansættelsesforhold m.v. samt indkomster i forbindelse med selvstændig erhvervsvirksomhed.

Ændringen vil betyde, at en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægter, der er AM-bidragspligtige ikke længere vil indgå i indtægtsgrundlaget til beregning af førtidspension (gammel ordning), hvilket også vil skulle gælde DIS-indkomster og udenlandske indkomster, der kan sidestilles med AM-bidragspligtig indkomst. Ændringen påvirker ikke reglerne om genoptagelse efter § 38 a, stk. 6, hvor ændringer i en ægtefælles eller samlevers indtægt ved personligt arbejde stadigvæk kan medføre en genoptagelse af efterreguleringen.

Den foreslåede ændring vil dermed betyde, at indtægter, der ikke er indtægt ved personligt arbejde efter den foreslåede definition, bliver anden personlig indkomst, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og vil indgå i indtægtsgrundlaget til beregning af førtidspension (gammel ordning).

Til nr. 3

Efter § 26, stk. 3, 1. pkt. i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., skal indtægterne fra en ægtefælle eller samlever, som ikke selv er pensionist, nedsættes med et fradragsbeløb, når de indgår i indtægtsgrundlaget ved beregning af en pensionists pensionstillæg.

Fradragsbeløbet udgør som udgangspunkt 54 pct. af ægtefællens eller samleverens indtægter, jf. § 48, stk. 1, nr. 4, i loven. Efter § 26, stk. 3. 2. pkt. skal fradragsbeløbet dog som minimum svare til ægtefællens eller samleverens indtægter, der hidrører fra delpension, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp, kontantydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse, eller fleksydelse, på op til 10.000 kr.

Det foreslås, at § 29, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

Med den foreslåede ændring vil fradraget på 54 pct., jf. § 26, stk. 3. 1. pkt. ligeledes gælde for pensionistens ægtefælles eller samlevers indkomst under 10.000 kr.

Til nr. 4

Det fremgår af § 38 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at pensionen efterreguleres på grundlag af indtægten opgjort efter reglerne i §§ 25 og 26.

Det foreslås i § 38 a, stk. 2, 1. pkt., at »indtægten« erstattes med »indtægtsgrundlaget«.

Med den foreslåede ændring tydeliggøres det, at det er indtægtsgrundlaget opgjort efter reglerne i lovens §§ 25 og 26, som efterreguleres. Ændringen har udelukkende til formål at ensrette sproget i loven og medfører ikke materielle ændringer.

Til nr. 5

Efter gældende regler i § 25, stk. 1, og § 29, stk. 3, jf. § 26, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., opgøres indtægtsgrundlaget til beregning af førtidspensions grundbeløb og pensionstillæg (gammel ordning) og den personlige tillægsprocent, som anvendes til beregning af varmetillæg og helbredstillæg, på baggrund af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr. Dette gælder både ved opgørelsen af pensionistens eget indtægtsgrundlag, og opgørelsen af en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægtsgrundlag. Dog bortses der fra en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt ved personligt arbejde, jf. lovens § 26, stk. 1, 3. pkt.

Efter § 38 a, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., foretager Udbetaling Danmark en årlig efterregulering af pensionen og den personlige tillægsprocent, for det forudgående kalenderår.

Det fremgår videre af § 38 a, stk. 2 og 3, at pensionen efterreguleres på grundlag af indtægten opgjort efter reglerne i §§ 25 og 26, dog på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregistret. Ved efterreguleringen er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget det kalenderår eller den del af et kalenderår, som pensionen er udbetalt på baggrund af.

Endvidere fremgår det af § 38 a, stk. 6, at afgørelse om efterregulering af pensionen ikke genoptages, som følge af at afgørelse om årsopgørelsen genoptages. Afgørelse om efterregulering kan dog genoptages, hvis en genoptagelse af årsopgørelsen medfører en ændring af pensionistens eller dennes ægtefælles eller samleveres årsindkomst på mindst 25.000 kr.

Efter § 38 a, stk. 7, efterreguleres helbredstillæg, jf. § 18, ikke.

Det foreslås efter § 38 a at indsætte en ny § 38 b.

Det foreslås som § 38 b, stk. 1, 1. pkt., at ved opgørelsen af den personlige indkomst i indtægtsgrundlaget efter § 38 a, stk. 2, fradrages et beløb svarende til størrelsen på de samlede indbetalinger til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A, som opgjort efter stk. 2 og 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et beløb svarende til størrelsen på de samlede indbetalinger til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A vil blive fradraget i indtægtsgrundlaget til beregning af førtidspensions (gammel ordning) grundbeløb og pensionstillæg, når pensionen efterreguleres.

Den foreslåede ændring vil ligeledes medføre, at varmetillæg og mediecheck til førtidspensionister (gammel ordning) ikke kan risikere at blive sat ned ved efterreguleringen af arbejdsgiverindbetalinger til en aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, idet indbetalingerne fremover skal medføre fradrag i den personlige tillægsprocent, som tillæggene nedsættes med. Dette vil ikke gælde for helbredstillægget, da helbredstillægget ikke efterreguleres, jf. § 39 b, stk. 7. Dette vil ikke gælde for helbredstillægget, da helbredstillægget ikke efterreguleres, jf. § 38 a, stk. 7.

Forslaget vil indebære, at beløbet på de samlede indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum vil blive fradraget i indtægtsgrundlaget efter § 38 a, stk. 2. Det vil medføre, at beløbet trækkes fra i forbindelse med den årlige efterregulering af pensionerne efter lovens § 38 a.

Oplysningerne om indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum skal anvendes i pensionsberegningerne, hvorfor Udbetaling Danmark skal trække de relevante oplysninger fra Skatteforvaltningen, jf. § 11 a, stk. 2, i retssikkerhedsloven. Udbetaling Danmark vil kunne trække oplysninger om det samlede beløb indbetalt til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum fra Skatteforvaltningens oplysninger i forbindelse med udsendelsen af årsopgørelsen. Skatteforvaltningen vil udstille beløbet som et nettobeløb. Beløbet i det foreslåede 1. pkt. vil derfor være et nettobeløb.

Det foreslås i § 38 b, stk. 1, 2. pkt., at beløbet skal omregnes til bruttobeløb ved at dividere med 0,6.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det fradragsberettigede beløb, som foreslås i stk. 1, 1. pkt., vil skulle bruttoficeres, idet fradraget vil skulle gives som et bruttofradrag i et bruttoindtægtsgrundlag.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et beløb svarende til størrelsen på de samlede indbetalinger til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A vil blive fradraget med bruttoværdien af de samlede indbetalinger.

Det foreslås i § 38 b, stk. 2, at beløbet efter stk. 1, 1. pkt., ikke skal kunne overstige det grundbeløb, der efter pensionsbeskatningsloven § 16, stk. 1, gælder for pensionsopspareren.

Den foreslåede ændring vil betyde, at nettobeløbet efter den foreslåede § 39 c, stk. 1, 1. pkt., ikke vil kunne overstige grundbeløbene efter pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, som er nettolofter for de samlede indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, før der vil skulle ske afgiftsberigtigelse efter skattereglerne.

Det foreslås i § 38 b, stk. 3, at fradraget efter stk. 1 skal ske i den del af den personlige indkomst, som er indtægt ved personligt arbejde, jf. § 25, stk. 1, nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beløbet efter stk. 1, det vil sige beløbet svarende til de samlede indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, som ikke overstiger lofterne i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 2, divideret med 0,6, ikke må overstige, hvad der i indtægtsgrundlaget er af indtægt ved personligt arbejde.

Den foreslåede ændring vil betyde, at fradraget ikke vil kunne blive større, end hvad indbetaleren i løbet af året har haft af indtægt ved personligt arbejde efter den til enhver tid gældende definition, og som med den foreslåede § 2, nr. 2, forventes at blive ændret til arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst fra d. 1. januar 2025. Såfremt indtægten ved personligt arbejde i indtægtsgrundlaget er lavere end det bruttoficerede fradrag, vil den overskydende del af fradraget skulle bortfalde.

Det foreslås i § 38 b, stk. 4, at fradraget efter stk. 1 skal fordeles ligeligt over kalenderåret.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at fradraget vil skulle fordeles ligeligt over kalenderåret i forbindelse med efterreguleringen. Det vil betyde, at hvis pensionen er omregnet i løbet af året som følge af ændrede personlige forhold, eller at pensionistens ægtefælle eller samlever dør, jf. § 38, stk. 2, nr. 2 og 3, vil opgørelsesperioden ændres, jf. § 38, stk. 6. Den ligelige fordeling vil betyde, at fradraget skal indgå med en forholdsmæssig andel svarende til længden på opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget.

Såfremt opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er kortere end et helt kalenderår, vil fradraget alene skulle indgå med en forholdsmæssigt andel svarende til opgørelsesperioden.

Det foreslås i § 38 b, stk. 5, at § 38 a, stk. 6, ikke finder anvendelse på fradrag efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at § 38 a, stk. 6, hvorefter en genoptaget årsopgørelse ikke medfører en ny efterregulering, medmindre årsopgørelsen ændrer sig med mere end 25.000 kr., ikke vil finde anvendelse, såfremt der sker ændringer i oplysningerne om indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum efter en afsluttet efterregulering.

Ændringen vil betyde, at skulle oplysninger om aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum ændre sig efter en afsluttet efterregulering efter lovens § 38 a, stk. 1, vil borgeren kunne anmode om genoptagelse af efterreguleringen på ulovbestemt grundlag. Beløbets størrelse har ikke betydning for retten til genoptagelse.

Med lovforslaget vil der ikke ændres på reglerne om efterregulering i tilfælde af manglende årsopgørelser. Foreligger der ikke en skattemæssig årsopgørelse, f.eks. hvis pensionisten dør i løbet af året, vil der således ikke ske efterregulering af pensionen. Det vil betyde, at det foreslåede fradrag vil bortfalde. Hvis pensionisten var gift eller samlevende med en anden pensionist, vil det ligeledes betyde, at der ikke vil ske efterregulering af den del af pensionen, som blev beregnet efter reglerne for gifte eller samlevende. I et sådant tilfælde vil en efterlevendes fradrag derfor ikke få betydning.

Til nr. 6

Det fremgår af § 41, stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at pensionisten ikke skal oplyse om ændringer i indkomstforhold i opgørelsesperioden, hvis indkomstændringerne vedrører indkomster, som beskattes i Danmark, medmindre det er oplysninger om indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed.

Det foreslås i § 41, stk. 2, at sætningen », medmindre det er oplysninger om indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed« udgår.

Den foreslåede ændring vil betyde, at pensionisten ikke længere vil skulle oplyse Udbetaling Danmark om indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 2, hvori det foreslås at bemyndige beskæftigelsesministeren til at kunne fastsætte nærmere regler om indtægt ved personligt arbejde. Den foreslåede ændring til begrebet indtægt ved peronligt arbejde, vil overflødiggøre en vurdering af, om pensionisten eller dennes ægtefælle eller samlever er aktiv eller passiv i driften af en selvstændig virksomhed, da al AM-bidragspligtig indkomst fra selvstændig virksomhed forventes at skulle være omfattet af indtægt ved personligt arbejde. Som følge heraf er der ikke længere behov for, at pensionisten oplyser om ændringer i indkomstforhold, når ændringerne vedrører indkomst fra selvstændig virksomhed.

Ændringen vil betyde, at pensionisten ikke længere vil skulle oplyse om indkomstændringer fra selvstændig virksomhed.

Til § 3

Til nr. 1

Efter gældende regler i § 6 i boligstøtteloven sker beregningen af boligstøtte på grundlag af husstandsindkomsten.

I § 8, stk. 1, 1.-3. pkt., i boligstøtteloven opgøres husstandsindkomsten pr. måned, som summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte indkomster. Dog indgår børns indkomst ikke. Indkomsterne opgøres som personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag. Endvidere tillægges aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr.

I husstandsindkomsten indgår ikke supplerende pensionsydelse, jf. § 72 d i lov om social pension, godtgørelse og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-positive transfusionssmittede m.fl. samt erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved lsd-behandling, og mediecheck, jf. § 14 e i lov om social pension og § 20 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Ifølge § 8 b i boligstøtteloven opdeles husstandsindkomsten pr. måned efter § 8, stk. 1, i indkomst, som fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister og indkomst, der ikke fremgår af indkomstregisteret.

Det fremgår af § 46 b, i boligstøtteloven, at Udbetaling Danmark foretager årligt en endelig efterregulering, jf. § 47, af den månedlige boligstøtte for det forudgående kalenderår. Den endelige efterregulering sker på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret. Afgørelse om efterregulering af boligstøtten kan ikke genoptages, som følge af at afgørelse om årsopgørelsen genoptages, jf. dog stk. 3.

Oplyser boligstøttemodtageren til Udbetaling Danmark, at afgørelsen om årsopgørelse er påklaget, kan Udbetaling Danmarks endelige afgørelse om efterregulering af boligstøtten ikke træffes, før klagesagen om årsopgørelsen er færdigbehandlet.

Afgørelse om efterregulering kan dog genoptages, hvis en genoptagelse af årsopgørelsen medfører en ændring af en af husstandsmedlemmernes årsindkomst på mindst 25.000 kr.

Af § 47, stk. 1, i boligstøtteloven fremgår, at afviger den faktiske månedlige husstandsindkomst fra den husstandsindkomst, der er lagt til grund for boligstøtteberegningen, skal for meget udbetalt boligstøtte tilbagebetales. For lidt udbetalt boligstøtte efterbetales, medmindre efterbetalingen skyldes ændring af husstandssammensætningen. Ændringer i husstandsindkomsten, der på grund af beløbets størrelse ikke har medført genberegning og justering efter § 8 d eller omberegning efter §§ 44 og 46, indgår i efterreguleringen. Tilbagebetaling og efterbetaling efter 1. og 2. pkt. skal ske, uanset om boligstøttemodtageren har givet oplysning om ændringerne i husstandsindkomsten i løbet af året.

Det foreslås i § 47 a, stk. 1, 1. pkt., at der ved den årlige endelige efterregulering, jf. §§ 46 b og 47, af den månedlige boligstøtte for det forudgående kalenderår fradrages i den personlige indkomst, der indgår i den faktiske månedlige husstandsindkomst for hvert husstandsmedlem et beløb svarende til størrelsen af de samlede indbetalinger til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A, som opgjort efter stk. 2 og 3, uanset at fradraget ikke indgår i opgørelsen af husstandsindkomsten efter § 8.

Forslaget vil indebære, at det alene er husstande, der har modtaget boligstøtte i det forudgående kalenderår, og hvor der sker efterregulering af husstandsindkomstindkomsten, det vil sige for boligydelse og boligsikring, der vil kunne opnå fradrag for aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum i husstandsindkomsten.

Forslaget vil endvidere indebære, at fradraget ikke generelt omfattes begrebet husstandsindkomst i boligstøtteloven, men kun indgår ved efterreguleringen, og således ikke ved ansøgning, genberegning eller omberegning i løbet af året. Fradraget sker i den faktiske indkomst, som det fremgår af § 47.

Det foreslås i § 47 a, stk. 1, 2. pkt., at beløbet omregnes til bruttobeløb ved at dividere med 0,6.

Dette indebærer, at de samlede indbetalinger bruttoficeres med 40 pct., hvilket svarer til en højt sat gennemsnitsbeskatning for ikke-topskatteydere.

Det foreslås i § 47 a, stk. 2, at beløbet efter stk. 1, 1. pkt., for hvert husstandsmedlem ikke kan overstige det grundbeløb, der efter pensionsbeskatningsloven § 16, stk. 1, gælder for pensionsopspareren.

Forslaget vil indebære, at der for hvert husstandsmedlems nettofradrag sættes en grænse for, hvor meget af indbetalingerne til aldersopsparing m.v., der kan fradrages i boligstøtteberegningen. Nettobeløbet vil således ikke kunne overstige grundbeløbene efter pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, som er nettolofter for de samlede indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, før der vil skulle ske afgiftsberigtigelse efter skattereglerne.

Det foreslås i § 47 a, stk. 3, at bruttobeløbet efter stk. 1, 2. pkt., for hvert husstandsmedlem, kan ikke overstige et beløb svarende til den indkomst for det enkelte husstandsmedlem, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, fratrukket arbejdsmarkedsbidrag og indbetalinger som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 4 og 5, i lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Forslaget vil indebære, at der for hvert husstandsmedlem sættes en grænse for, hvor stort det bruttoficerede fradrag kan udgøre i forhold til indkomsten størrelse for det enkelte husstandsmedlem, og dermed i beregningen af boligstøtte.

Oplysninger om den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, eksklusiv arbejdsmarkedsbidrag og fradrag efter § 2, stk. 1, nr. 4 og 5, i lov om arbejdsmarkedsbidrag, beregnes ved at gange borgerens arbejdsmarkedsbidrag, som opgjort på årsopgørelsen, op til den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, som så fratrækkes arbejdsmarkedsbidraget.

Det foreslås i § 47 a, stk. 4, 1. pkt., at fradraget efter stk. 1 for hvert husstandsmedlem fordeles ligeligt på årets 12 måneder.

Forslaget vil indebære, at fradraget fordeles ligeligt på årets 12 måneder.

Det foreslås i § 47 a, stk. 4, 2. pkt., at den faktisk månedlige husstandsindkomst inklusive fratræk for fradraget indgår herefter i efterreguleringen efter § 47, stk. 1.

Forslaget vil indebære, at fradraget indgår som en del af den faktisk månedlige hustandsindkomst, der anvendes ved den endelige efterregulering, og derfor omfattes af de øvrige bestemmelser i §§ 46 b og 47.

Idet der flere steder i boligstøtteloven er fastsat bestemmelser om anvendelse af oplysninger fra indkomstregisteret, jf. bl.a. §§ 8 b og 46, vurderes der behov for at præcisere, at oplysninger fra indkomstregisteret ikke skal anvendes som oplysning om fradraget.

Det foreslås derfor i § 47 a, stk. 5, at oplysninger fra indkomstregisteret ikke anvendes som oplysning om fradraget efter stk. 1.

Forslaget vil indebære, at det alene er oplysninger fra årsopgørelsen, der indgår i opgørelsen af fradraget. Eventuelle felter i indkomstregisteret skal derimod ikke anvendes.

Det foreslås i § 47 a, stk. 6, at § 46 b, stk. 1, 3 pkt., og stk. 3, om genoptagelse finder ikke anvendelse vedrørende fradrag efter stk. 1.

Forslaget vil indebære, at bestemmelsen i § 46 b, stk. 1, 3. pkt., om at afgørelse om efterregulering af boligstøtten ikke kan genoptages, som følge af at afgørelse om årsopgørelsen genoptages, og undtagelsen herfra i § 46 b, stk. 3, om at afgørelse om efterregulering kan genoptages, hvis en genoptagelse af årsopgørelsen medfører en ændring af en af husstandsmedlemmernes årsindkomst på mindst 25.000 kr., ikke anvendes vedrørende fradraget. Genoptagelse af efterregulering vil således kunne ske efter de almindelige ulovbestemte regler om genoptagelse, og uanset ændringens størrelse. Med forslaget sikres det, at der ikke opstår tvivl om fortolkningen af § 46 b, stk. 1, 3. pkt., og stk. 3, for ændringer ved afgørelse om genoptagelse af årsopgørelse om fradraget efter stk. 1, særligt for de ændringer, der ikke har skattemæssig betydning. Hvis genoptagelse af årsopgørelsen indebærer en ændring af både fradrag efter stk. 1 og af årsindkomsten, vil den del, der vedrører ændringen af årsindkomsten være omfattet § 46 b, stk. 1, 3. pkt., og stk. 3, mens den del, der vedrører fradraget ikke vil være omfattet af 46 b, stk. 1, 3. pkt., og stk. 3. Forslaget ændrer ikke ved vurderingen af, om der kan ske genoptagelse af en afgørelse om efterreguleringen efter de almindelige ulovbestemte regler, der ikke skyldes en genoptagelse af årsopgørelsen, men andre nye oplysninger.

Til § 4

Til nr. 1

Det følger af § 1, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse, at der for børn under 15 år udbetales en skattefri børneydelse. I 2024 er satserne 20.496 kr. pr. år for de 0-2-årige, 16.224 kr. pr. år for de 3-6-årige og 12.768 kr. pr. år for de 7-14-årige. Det følger af stk. 2, at der for børn mellem 15 og 17 år udbetales en skattefri ungeydelse. Ungeydelsen udgør 12.768 kr. årligt (2024-niveau).

Både børneydelsen og ungeydelsen indkomstaftrappes med 2 pct. af grundlaget for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 3, i det omfang grundlaget for topskat hos modtageren af ydelsen i det pågældende indkomstår overstiger et bundfradrag på 882.600 kr. (2024-niveau). Det følger af § 1 a i lov om en børne- og ungeydelse.

Som § 1 a, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse er formuleret, nedsættes ydelsen med et beløb svarende til 2 pct. af grundlaget for topskat.

Med lovforslagets § 4, nr. 2, foreslås der indsat et nyt stk. 4 og 5, i § 1 a i lov om en børne- og ungeydelse, hvorefter der i indtægtsgrundlaget for beregningens af børne- og ungeydelsen vil skulle foretages fradrag for indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum.

Det foreslås at ændre § 1 a, stk. 1, 1. pkt., således at der efter »svarende til 2 pct. af« indsættes »et indtægtsgrundlag, der svarer til«, og at der efter »et bundfradrag på 700.000 kr. (2010-niveau)« indsættes », jf. dog stk. 4«.

Dermed tydeliggøres det, at indtægtsgrundlaget for beregningen af børne- og ungeydelsen udgør grundlaget for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 3. Når der efter det foreslåede stk. 4, i § 1 a, stk. 1, skal foretages fradrag for indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, vil fradraget skulle foretages i indtægtsgrundlaget for beregningen af børne- og ungeydelsen og altså som sådan ikke i topskattegrundlaget, hvilket ellers ville kunne give anledning til tvivl ved beregningen af topskat.

Indsættelsen af henvisningen til stk. 4, gør det tydeligt, at der i indtægtsgrundlaget skal foretages fradrag for indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, jf. det foreslåede stk. 4, i § 1 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 4, nr. 2.

Til nr. 2

Børne- og ungeydelsen indkomstaftrappes med 2 pct. af den del af indkomsten (topskattegrundlaget), der overstiger 882.600 kr. (2024-niveau). Det følger af § 1 a i lov om en børne- og ungeydelse.

I det omfang, at en modtager af børne- og ungeydelse, for hvem ydelsen indkomstaftrappes, foretager indbetalinger til skattefradragsberettigede pensionsordninger, dvs. til ratepension eller livsvarig livrente, vil disse indbetalinger resultere i en reduktion af indtægtsgrundlaget og dermed til en højere børne- og ungeydelse. Det samme er ikke tilfældet for indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, da der ikke er skattefradragsret for sådanne indbetalinger.

Det foreslås at indsætte et stk. 4, 1. pkt., i § 1 a i lov om en børne- og ungeydelse, hvorefter der i indtægtsgrundlaget efter § 1 a, stk. 1, fradrages et beløb svarende til størrelsen på ydelsesmodtagerens samlede indbetalinger til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A, som opgjort efter stk. 5.

Det betyder, at ydelsesmodtagerens indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum vil skulle fradrages i den pågældendes indtægtsgrundlag for børne- og ungeydelsen. Udbetaling Danmark vil kunne trække oplysninger om det samlede beløb indbetalt til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum fra Skatteforvaltningens oplysninger i forbindelse med udsendelsen af årsopgørelsen. Skatteforvaltningen vil udstille beløbet som et nettobeløb.

Det foreslås at indsætte et stk. 4, 2. pkt. i § 1 a i lov om en børne- og ungeydelse, hvorefter det i det foreslåede 1. pkt. nævnte beløb omregnes til bruttobeløb ved at dividere med 0,6.

Det betyder, at det nettobeløb, som Skatteforvaltningen udstiller, omregnes til et bruttobeløb. Ved at dividere indbetalingerne med 0,6 sker der en bruttoficering af indbetalingerne med 40 pct. Det svarer til den bruttoficering, der foreslås at skulle ske i forbindelse med beregningen af de andre indkomstafhængige offentlige ydelser omfattet af lovforslaget, jf. lovforslagets §§ 1-3 og 6. Det betyder eksempelvis, at en indbetaling til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum på 6.000 kr. vil udløse et samlet fradrag i indtægtsgrundlaget på 10.000 kr.

En ydelsesmodtager, hvis topskattegrundlag udgør 900.000 kr., og som foretager en indbetaling til aldersopsparing på 6.000 kr., vil dermed have et indtægtsgrundlag på 900.000 - 10.000 kr., dvs. 890.000 kr. Børne- og ungeydelsen vil dermed blive aftrappet med 2 pct. af 890.000 kr. - 882.600 kr., dvs. med 148 kr.

Med henvisningen til stk. 5, i det foreslåede § 1 a, stk. 4, tydeliggøres det, at nettobeløbet efter den foreslåede stk. 4, 1. pkt., ikke vil kunne overstige grundbeløbene efter pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, jf. nærmere herom umiddelbart nedenfor.

Det foreslås endvidere at indsætte et stk. 5 i § 1 a i lov om en børne- og ungeydelse, hvorefter beløbet efter det foreslåede stk. 4, 1. pkt., ikke kan overstige det grundbeløb, der efter pensionsbeskatningsloven § 16, stk. 1, gælder for ydelsesmodtageren.

Det betyder, at nettobeløbet af de samlede indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, som skal medføre et fradrag i indtægtsgrundlaget, ikke kan overstige de skattemæssige lofter for indbetaling til aldersopsparing, jf. pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1. Det svarer til, hvad der foreslås at skulle gælde for de andre indkomstafhængige offentlige ydelser omfattet af lovforslaget, jf. lovforslagets §§ 1-3 og 6.

En ydelsesmodtager, der har mere end 7 år til folkepensionsalderen, vil dermed ikke på baggrund af aldersopsparingsindbetalingen kunne få et fradrag i indtægtsgrundlaget for børne- og ungeydelsen på mere end 9.100 kr. i 2024, bruttoficeret med 0,6, dvs. 15.166 kr.

Tilsvarende vil en ydelsesmodtager, der har 7 år eller mindre til folkepensionsalderen højst kunne få et fradrag i indtægtsgrundlaget for børne- og ungeydelsen på 58.900 kr. i 2024, bruttoficeret med 0,6, dvs. 98.166 kr.

Det bemærkes i den forbindelse, at det vil være uden betydning, om den pågældende ydelsesmodtager har modtaget såkaldte diskvalificerende udbetalinger af ratepension eller livrente med den konsekvens, at den pågældende efter pensionsbeskatningslovens regler alene vil kunne indbetale op til 9.100 kr. på aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum uden pensionsafgiftsmæssige konsekvenser. Hvis en pensionsopsparer med mindre end 7 år til folkepensionsalderen har påbegyndt udbetalinger fra en ratepension, livrente eller indeksordning, følger det af pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 6, at der af indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum betales en afgift på 40 pct. af den del af det indbetalte beløb, der overstiger 9.100 kr. (2024-niveau). Den pågældende person vil således godt kunne indbetale eksempelvis 15.000 kr. til en aldersopsparing og dermed blive berettiget til et fradrag i indtægtsgrundlaget for beregningen af børne- og ungeydelsen på 25.000 kr. (15.000 kr. divideret med 0,6). Det vil dog ikke ændre på, at den pågældende vil skulle betale pensionsafgift på 40 pct. af den del af indbetalingen, der overstiger 9.100 kr.

Med de foreslåede ændringer understøttes, at indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum ved beregningen af børne- og ungeydelsen i videst muligt omfang sidestilles med skattemæssigt fradragsberettigede indbetalinger til ratepension og livrente.

Børne- og ungeydelsen beregnes automatisk, og også vil blive det efter indførelsen af den foreslåede regel om, at indbetalinger til en aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum skal fragå i indtægtsgrundlaget. En regel om, at det givne fradrag ikke som bruttobeløb må overstige den AM-bidragspligtige indkomst, vil øge den systemmæssige kompleksitet betragteligt, både hvad angår den bagvedlæggende beregning og kompleksiteten i det afgørelsesbrev, som udsendes automatisk til modtagerne af børne- og ungeydelsen. Dette skal sammenholdes med, at børne- og ungeydelsen indkomstaftrappes med 2 pct. af indkomsten, der overstiger 882.700 kr. (2024), hvorfor det er vurderingen, at modtagere af børne- og ungeydelse, for hvem ydelsen indkomstaftrappes, kun i meget få tilfælde har AM-bidragspligtig indkomst, som er lavere end de skattemæssige lofter for indbetaling til aldersopsparing. Derfor foreslås AM-bidragsreglen ikke at skulle gælde for beregningen af børne- og ungeydelsen.

Den foreslåede ordning vil sikre, at indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum i størst muligt omfang vil svare til påvirkningen fra skattefradragsberettigede pensionsordninger ved beregningen af børne- og ungeydelsen.

Til § 5

Til nr. 1

Efter dagtilbudslovens § 44 fastsætter børne- og undervisningsministeren regler om tilskud og egenbetaling efter bestemmelserne i dette kapitel, som vedrører tilskud til dagtilbud, herunder regler om anvendelse af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, ved indtægtsregulering af økonomisk fripladstilskud, regler for tilbagebetaling og efterbetaling af økonomisk fripladstilskud og regler for det tyske mindretal.

Efter dagtilbudslovens § 64 fastsætter børne- og undervisningsministeren regler om tilskud og egenbetaling efter bestemmelserne i dette kapitel, som vedrører tilskud til fritidshjem, herunder regler om anvendelse af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, ved indtægtsregulering af økonomisk fripladstilskud, regler for tilbagebetaling og efterbetaling af økonomisk fripladstilskud og regler for det tyske mindretal.

Efter dagtilbudslovens § 77 fastsætter børne- og undervisningsministeren regler om tilskud og egenbetaling efter bestemmelserne i dette kapitel, som vedrører tilskud til klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge, herunder regler om anvendelse af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, ved indtægtsregulering af økonomisk fripladstilskud, regler for tilbagebetaling og efterbetaling af økonomisk fripladstilskud og regler for det tyske mindretal.

Bestemmelserne, herunder reglerne om indkomstregistret, er udmøntet i bekendtgørelse om dagtilbud, bekendtgørelse om fritidshjem og klubtilbud m.v. til børn og unge samt bekendtgørelse om indtægtsgrænser for økonomisk fripladstilskud i dag-, fritids- og klubtilbud.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i dagtilbudslovens §§ 44, 64 og 77 efter »indkomstregister« indsættes »samt regler om, at indbetalingerne til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum skal fradrages i indkomstgrundlaget«.

Det vil betyde, at de eksisterende bemyndigelsesbestemmelser i dagtilbudslovens §§ 44, 64 og 77 udvides, således at børne- og undervisningsministeren får mulighed for at fastsætte regler om, at indbetalingerne til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum skal fradrages i indkomstgrundlaget.

Den foreslåede ændring skal muliggøre en efterfølgende udmøntning heraf på bekendtgørelsesniveau.

For en nærmere beskrivelse af forslaget henvises til pkt. 2.1.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 6

Til nr. 1

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen foretager efter udgangen af hvert støtteår en indkomstkontrol, hvor den uddannelsessøgendes egenindkomst i støtteåret sammenholdes med årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet. Overskrider egenindkomsten den uddannelsessøgendes årsfribeløb eller uddannelsesfribeløb, skal den uddannelsessøgende tilbagebetale en del af eller hele den modtagne støtte.

Efter SU-lovens § 23, stk. 2, består egenindkomsten af enhver positiv indkomst, der henføres til eller indgår i den personlige indkomst, kapitalindkomsten og aktieindkomsten, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2. Det er de skatteretlige regler, der afgør, hvilke indtægter der henføres til eller indgår i den personlige indkomst, kapitalindkomsten og aktieindkomsten, og i hvilket indkomstår.

Ved opgørelsen af egenindkomsten anvendes oplysninger, som styrelsen indhenter fra skattemyndighederne, jf. SU-lovens § 39, stk. 1. Oplysningerne hentes elektronisk, når skattemyndighederne har behandlet støttemodtagerens årsopgørelse for det senest afsluttede år og indgår på den baggrund automatisk ved styrelsens opgørelse af den enkelt støttemodtagers egenindkomst.

I egenindkomsten fradrages efter SU-lovens § 23, stk. 3, alene SU-stipendium, befordringsrabat efter lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. og lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, førtidig udbetaling af feriemidler efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, arbejdsmarkedsbidrag, der fragår ved opgørelse af den skattepligtige indkomst efter ligningslovens § 8 M, og tilskrevne renter af beløb, der er opsparet senest den 31. december 1993 på en uddannelseskonto efter lov om uddannelsesopsparing, jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 29. oktober 1986.

SU-lovens bestemmelser om fradrag af skattepligtig indkomst, jf. SU-lovens § 23, stk. 3, er udtømmende.

Det foreslås, at der indsættes et nyt nr. 4 i SU-lovens § 23, stk. 3, hvorefter bidrag til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A fradrages i egenindkomsten, når bidragene til disse er indbetalt af arbejdsgiveren.

Forslaget vil medføre, at bidrag til arbejdsgiverindbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum i henhold til pensionsbeskatningslovens § 10 A, 12 A og 29 A ikke vil indgå i opgørelsen af de uddannelsessøgendes egenindkomst. Disse indbetalinger medtages derfor ikke i de beløb, der indgår i indkomstkontrollen og påvirker derfor ikke SU.

Indbetalinger til private aldersopsparinger påvirker i dag ikke SU, da indbetalinger til private aldersopsparinger sker af allerede beskattede midler.

For SU vil det derfor kun være arbejdsgiverindbetalte bidrag, som kan give fradrag i opgørelsen af egenindkomst og forældreindkomstrundlaget.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Der findes i dag i SU-loven ikke regler om bruttoficering af beløb, som kan fradrages i egenindkomsten.

Det foreslås med lovforslagets § 6, nr. 2, at der indsættes et nyt stk. 4 i SU-lovens § 23.

Efter det foreslåede stk. 4, 1. pkt., omregnes beløbet efter § 23, stk. 3, nr. 4, til bruttobeløb ved at dividere med 0,6.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det beløb, som med forslaget til § 23, stk. 3, nr. 4, skal fradrages i den uddannelsessøgendes egenindkomst, vil skulle bruttoficeres, idet fradraget vil skulle gives i et bruttoindtægtsgrundlag.

Dette vil indebære, at et beløb svarende til størrelsen på de samlede bidrag til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A vil blive fradraget med bruttoværdien af de samlede indbetalinger.

Efter det foreslåede stk. 4, 2. pkt., kan beløbet ikke overstige det grundbeløb, der efter pensionsbeskatningsloven § 16, stk. 1, gælder for pensionsopspareren.

Den foreslåede ændring vil betyde, at nettobeløbet efter den foreslåede § 23, stk. 3, nr. 4, ikke vil kunne overstige grundbeløbene efter pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, som er nettolofter for de samlede bidrag til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, før der vil skulle ske afgiftsberigtigelse efter skattereglerne.

Til nr. 3

Efter SU-lovens § 24, stk. 9, forhøjes årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet for uddannelsessøgende, der har indgået kontrakt med forsvaret om deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver i udlandet.

Indgår følgende særlige indtægter i egenindkomsten, forhøjes fribeløbet med disse indtægter efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. § 23, stk. 3, nr. 4:

1) Løn og tillæg, der er indtjent under ovennævnte særlige tjenester i udlandet samt de hertil knyttede missionsforberedelses- og afviklingsperioder.

2) Særlig godtgørelse og bonus, der udbetales eller frigøres i henhold til kontrakten.

3) Feriegodtgørelse af de indtægter, der er nævnt i nr. 1 og 2.

Med det fremsatte lovforslags § 6, nr. 1, foreslås indsat et nyt nr. 4 i SU-lovens § 23, stk. 3.

Det er derfor nødvendigt at foretage en konsekvensændring i SU-lovens § 24, stk. 9, 2. pkt., der henviser til SU-lovens § 23, stk. 3, nr. 4, der med lovforslaget bliver § 23, stk. 3, nr. 5.

Konsekvensændringen indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 4

SU gives uden for klippekortet til ungdomsuddannelser og inden for klippekortet til videregående og privat uddannelse, jf. SU-lovens kapitel 4 og 5. Med klippekort henvises til, at SU til en videregående uddannelse gives inden for en fastsat ramme, hvor en måneds SU tæller som et klip. SU til videregående uddannelse gives således efter reglerne om SU inden for klippekortet, og SU til ikke-videregående niveau gives efter reglerne om SU uden for klippekortet.

Det følger af SU-lovens § 25, stk. 1 og 2, at alle uddannelsessøgende, der er hjemmeboende, samt 18-19-årige uddannelsessøgende, der - uanset om de er hjemme- eller udeboende - modtager SU uden for klippekortet, får SU med et grundstipendium samt et eventuelt et tillægsstipendium.

Størrelsen på tillægsstipendiet beregnes på baggrund af den uddannelsessøgende forældres indkomstgrundlag i det andet kalenderår forud for støtteåret, jf. SU-lovens § 25, stk. 5. Jo lavere indkomstgrundlaget er, jo større er tillægget til grundstipendiet.

Indkomstgrundlaget for den ene forælder og dennes ægtefælle eller registrerede partner, anvendes dog ved beregning af tillæggets størrelse, hvis den uddannelsessøgende har folkeregisteradresse hos disse, jf. SU-lovens § 25, stk. 6.

Forældreindkomstgrundlag består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt med tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2. Dette følger af SU-lovens § 26, stk. 1.

Opgørelsen af indkomstgrundlaget foretages af skatteforvaltningen på grundlag af oplysninger for det senest afsluttede indkomstår, jf. SU-lovens § 26, stk. 2.

Forældreindkomsten opgøres automatisk på baggrund af indkomstoplysninger, som styrelsen indhenter fra skattemyndighederne, jf. SU-lovens § 39, stk. 1.

SU-lovens § 26 fastsætter udtømmende det forældreindkomstgrundlag, der skal lægges til grund ved beregning af tillæg til grundstipendiet.

Det foreslås, at der indsættes et 3. pkt. i SU-lovens § 26, stk. 1, hvorefter der i indkomstgrundlaget endvidere fradrages bidrag til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A, når bidragene til disse er indbetalt af arbejdsgiveren.

Forslaget vil medføre, at bidrag til arbejdsgiverindbetalinger til arbejdsgiverindbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens §§ 10 A, 12 A og 29 A, vil blive fradraget ved opgørelsen af forældreindkomstgrundlaget, som vil skulle lægges til grund for uddannelsessøgendes forældreafhængige SU.

Hermed sikres det, at uddannelsessøgende ikke vil komme i en situation, hvor de - alene som følge af forældrenes arbejdsgiverindbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens §§ 10 A, 12 A og 29 A, - enten får tildelt et lavere tillægsstipendium til grundstipendiet eller alene kan få udbetalt grundstipendium.

Indbetalinger til private aldersopsparinger påvirker i dag ikke SU, da indbetalinger til private aldersopsparinger sker af allerede beskattede midler.

For SU vil det derfor kun være arbejdsgiverindbetalte bidrag, som kan give fradrag i opgørelsen af egenindkomst og forældreindkomstrundlaget.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Der findes i dag i SU-loven ikke regler om bruttoficering af beløb, som kan fradrages i egenindkomsten.

Det foreslås med lovforslagets § 6, nr. 5, at der indsættes et nyt stk. 2 i SU-lovens § 26.

Efter det foreslåede stk. 2, 1. pkt., omregnes beløbet efter § 26, stk. 1, 3. pkt., til bruttobeløb ved at dividere med 0,6.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det beløb, som med forslaget til § 26, stk. 1, 3. pkt., skal fradrages i opgørelsen af forældrenes indkomst, vil skulle bruttoficeres, idet fradraget vil skulle gives i et bruttoindtægtsgrundlag.

Dette vil indebære, at et beløb svarende til størrelsen på de samlede arbejdsgiverindbetalinger til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A vil blive fradraget med bruttoværdien af de samlede indbetalinger.

Efter det foreslåede stk. 2, 2. pkt., kan beløbet ikke overstige det grundbeløb, der efter pensionsbeskatningsloven § 16, stk. 1, gælder for pensionsopspareren.

Den foreslåede ændring vil betyde, at nettobeløbet efter den foreslåede § 26, stk. 1, 3. pkt., ikke vil kunne overstige grundbeløbene efter pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, som er nettolofter for de samlede indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, før der vil skulle ske afgiftsberigtigelse efter skattereglerne.

Til § 7

Til nr. 1

Det gældende Kapitel 3 e i lov om Udbetaling Danmark vedrører udveksling af oplysninger med pensionsinstitutter til brug for rådgivning om aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum.

Kapitel 3 e indeholder en enkelt paragraf, jf. § 12 j. Efter § 12 j indsender pensionsinstitutterne CPR-numre på pensionskunder til Udbetaling Danmark med henblik på at udsøge eventuelle ydelsesmodtagere, som kan have behov for rådgivning i forbindelse med valg af pensionsordning.

§ 12 j er den eneste bestemmelse i kapitel 3 e.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.8 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at Kapitel 3 e ophæves.

Som følge af det foreslåede fradrag i ydelsesberegningerne af indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum vil udsøgningsordningen i § 12 j i lov om Udbetaling Danmark derfor blive overflødig, da ydelsesberegningerne ikke længere vil være påvirket af disse indbetalinger.

Som følge af den foreslåede ophævelse, vil pensionsinstitutterne ikke længere skulle oplyse Udbetaling Danmark om deres kunder til brug for udsøgningsordningen. Dette vil også gælde for kommunerne, som ikke længere vil skulle videregive oplysninger om ydelsesmodtagere.

Ligeledes vil den foreslåede ophævelse betyde, at Udbetaling Danmark ikke længere skal udsøge kunder igennem registersamkøring af oplysninger, ligesom at Udbetaling Danmark ikke længere skal dele oplysninger om ydelsesmodtagere med pensionsinstitutterne, til brug for pensionsinstitutternes vejledning af deres kunder ved valg af pensionsordning.

Til § 8

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2024.

Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1, nr. 8, § 2, nr. 5, og § 3, nr. 1, har virkning fra efterreguleringen for året 2024.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at fradrag for indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, jf. pensionsbeskatningslovens §§ 10 A, 12 A og 29 A, vil gælde for de sociale pensioner og boligstøtte i efterreguleringen af år 2024 og fremefter. Ændringen vil således blive tillagt virkning for en periode forud for lovens ikrafttræden, men ændringen er af begunstigende karakter.

Det foreslås i stk. 3, at lovens § 4 har virkning for børne- og ungeydelse, der ydes fra og med kalenderåret 2024. Ændringen af børne- og ungeydelsesloven vil således blive tillagt virkning tilbage i tid, men ændringen er udelukkende af begunstigende karakter.

Det betyder, at den foreslåede regel om, at der i indtægtsgrundlaget for beregningen af børne- og ungeydelsen vil skulle foretages fradrag for indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, vil have virkning for børne- og ungeydelse, der ydes fra og med kalenderåret 2024. Fradraget i indtægtsgrundlaget for børne- og ungeydelsen for 2024 vil ske i forbindelse med den efterregulering, der sker på baggrund af årsopgørelsen for 2024.

Det foreslås i stk. 4, at lovens § 6, nr. 1 og 4, har virkning for den endelige tildeling af uddannelsesstøtte, jf. SU-lovens § 30, for støtteåret 2024 og senere. For tidligere støtteår finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at fradrag for arbejdsgiverindbetalte bidrag til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens §§ 10 A, 12 A og 29 A vil gælde for hele støtteåret 2024 og derefter. Fradrag i opgørelsen af den uddannelsessøgendes egenindkomst samt forældreindkomstrundlaget vil første gang indgå i styrelsens indkomstkontrol for støtteåret 2024, der forventes foretaget i 2025. Ved indkomstkontrollen sammenholdes den uddannelsessøgendes samlede egenindkomst med årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet. Tilsvarende opgøres forældreindkomstgrundlaget automatisk på baggrund af indkomstoplysninger fra skattemyndighederne. Ændringen vil således blive tillagt virkning for en periode forud for lovens ikrafttræden, men ændringen er af begunstigende karakter.

For støtteåret 2023 og tidligere vil de hidtil gældende regler fortsat finde anvendelse.

Det foreslås i stk. 5, at lovens § 1, nr. 2, 3, 5, 6 og 9, og § 2, nr. 2, 3 og 6, har virkning fra den 1. januar 2025.

Det vil betyde, at med virkning fra den 1. januar 2025 omfatter begrebet indtægt ved personligt arbejde AM-bidragspligtig indkomst samt DIS-indkomst og udenlandske indkomster, som ville have været AM-bidragspligtige, hvis de var beskattet her i landet.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det bemærkes, at lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte, lov om en børne- og ungeydelse, lagtilbudsloven, SU-loven og lov om Udbetaling Danmark ikke gælder på Færøerne eller i Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov