Skriftlig fremsættelse (24. april
2024)
Beskæftigelsesministeren (Ane
Halsboe-Jørgensen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
social pension og forskellige andre love (Fradragsret for
indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende
engangssum i indtægtsgrundlaget ved beregning af visse
sociale ydelser og ændring af bemyndigelsesbestemmelsen om
fastsættelse af begrebet indtægt ved personligt arbejde
ved beregning af social pension)
(Lovforslag nr. L 162)
Lovforslaget udmønter dele af aftale
af 24. juni 2024 om Etablering af en grøn fond, der handler
om indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og
supplerende engangssums påvirkning af beregning af visse
sociale ydelser. De ydelser, der foreslås omfattet af
lovforslaget, er folkepensionens tillægsprocent,
førtidspension (ny og gammel ordning), seniorpension,
boligsikring og boligydelse, økonomisk fripladstilskud efter
lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge,
børne- og ungeydelse og statens
uddannelsesstøtte.
Lovforslaget indeholder endvidere en
ændring til bemyndigelsesbestemmelsen i pensionslovene,
således at beskæftigelsesministeren vil kunne
fastsætte regler om indholdet af begrebet "indtægt ved
personligt arbejde".
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at
fastsætte regler om, at indtægt ved personligt arbejde
primært skal være arbejdsmarkedsbidragspligtig
indkomst.
Lovforslaget indeholder endvidere mindre
lovtekniske præciseringer til pensionslovene.
Det foreslås, at den del af
lovforslaget, som vedrører fradrag for indbetalinger til
aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum,
får virkning fra den førstkommende
efterregulering/kontrol for året 2024 for samtlige omfattede
ydelser.
Det foreslås, at delen om
bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at
fastsætte regler om, hvilke indtægter, som indgår
i indtægt ved personligt arbejde, får virkning fra den
1. januar 2025.
De lovtekniske præciseringer
foreslås at træde i kraft den 1. juli 2024.
Lovforslaget skønnes initialt at
skabe et provenu via fremrykkede skatteindtægter i
størrelsesordenen 1,4 mia. kr. årligt som følge
af en forventet stigning i anvendelsen af
aldersopsparingsordninger. Stigningen skønnes dog at ske
på bekostning af en lavere anvendelse af de
fradragsberettigede pensionsordninger, hvor udbetalingerne er
skattepligtige. Det fremrykkede skatteprovenu modsvares derfor
på sigt af gradvist færre skatteindtægter fra de
fradragsberettigede pensioner. Den positive saldovirkning
skønnes derfor at vende til en negativ saldovirkning fra
2065, hvor den finanspolitiske holdbarhed skønnes
svækket med i størrelsesordenen 600 mio. kr.
(2024-niveau) årligt.
Lovforslaget skønnes samlet at
medføre varige ydelsesmæssige mindreudgifter, hvilket
kan henføres til lovforslagets element vedrørende
ændring af begrebet for indtægt ved personligt arbejde.
Isoleret skønnes lovforslagets element vedrørende
fradragsret ved indbetalinger til aldersopsparing at medføre
ydelsesmæssige merudgifter.
Lovforslaget forventes endvidere at
medføre administrative merudgifter for de udbetalende
myndigheder, der kan henføres til implementering af
ændringerne, herunder udvikling af it.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og bemærkninger hertil, skal jeg anbefale
lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.