Fremsat den 11. april 2024 af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek)

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven, lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og integrationsloven

(Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer, justering af sprogkravet og halvering af den økonomiske sikkerhedsstillelse i ægtefællesammenføringssager, etablering af en lukket opgavebank for danskprøver m.v.)

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 10. august 2023, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1575 af 12. december 2023, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.« til: »danskuddannelsesloven«.

2. I § 9, stk. 4, 1. pkt., ændres »100.000 kr.« til: »57.000 kr.«, og »stk. 26« ændres til: »stk. 27«.

3. I § 9, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »m.fl.«: »eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau«, og »stk. 35-37« ændres til: »stk. 37-39«.

4. § 9, stk. 4, 3. pkt., ophæves.

5. I § 9, stk. 4, 4. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »2018-niveau« til: »2024-niveau«, og »2019« ændres til: »2025«.

6. I § 9, stk. 6, nr. 1, og § 19, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., og nr. 7, 2. pkt., ændres »stk. 30« til: »stk. 31«.

7. I § 9, stk. 6, nr. 2, udgår »2. pkt.,«, og i § 9, stk. 6, nr. 3, udgår », 2. pkt«.

8. § 9, stk. 7, affattes således:

»Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter ved bekendtgørelse kriterierne for optagelse af et boligområde på boligkravslisten for ægtefællesammenføring.«

9. I § 9, stk. 8, indsættes efter »eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau«: » eller i mindst 5 år har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet, der i væsentlig grad har medført kommunikation på dansk,«.

10. I § 9, stk. 14, 1. pkt., ændres »stk. 22« til: »stk. 23«.

11. I § 9 indsættes efter stk. 16 som nyt stykke:

»Stk. 17. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, litra e, kan, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, ikke gives, hvis den herboende person er sigtet eller tiltalt for en lovovertrædelse, der kan medføre straf som nævnt i stk. 15, nr. 1 og 2. Ansøgningen kan efter et afslag meddelt efter 1. pkt. genoptages efter anmodning, hvis der foreligger oplysninger om, at den herboende person alene forventes at blive idømt bødestraf, eller når straffesagen er endeligt afsluttet.«

Stk. 17-34 bliver herefter stk. 18-35.

12. I § 9, stk. 17, der bliver stk. 18, ændres »12-14« til: »13-15«, og »stk. 15 og 16« ændres til: »stk. 15-17«.

13. I § 9, stk. 18, 2. pkt., der bliver stk. 19, 2. pkt., ændres »stk. 14« til: »stk. 15«.

14. I § 9, stk. 19, 3. pkt., der bliver stk. 20, 3. pkt., ændres »stk. 30« til: »stk. 31«.

15. I § 9, stk. 21, der bliver stk. 22, ændres »stk. 31« til: »stk. 32«.

16. I § 9, stk. 23, 3. pkt., der bliver stk. 24, 3. pkt., ændres »stk. 30« til: »stk. 31«.

17. I § 9, stk. 26, 2. pkt., der bliver stk. 27, 2. pkt., ændres »stk. 25« til: »stk. 26«.

18. I § 9, stk. 28, der bliver stk. 29, stk. 29, 1. pkt., der bliver stk. 30, 1. pkt., og § 19, stk. 1, nr. 4, nr. 6, 1. pkt., og nr. 7, 1. pkt., ændres »stk. 19« til: »stk. 20«, og »stk. 23« ændres til: »stk. 24«.

19. I § 9, stk. 29, 3. pkt., der bliver stk. 30, 3. pkt., ændres »stk. 19« til: »stk. 20«.

20. I § 9, stk. 30, 3. pkt., der bliver stk. 31, 3. pkt., ændres »stk. 19, 2. pkt., og stk. 23, 2. pkt.« til: »stk. 20, 3. pkt., og stk. 24, 3. pkt.«

21. I § 9, stk. 31, 1. pkt., der bliver stk. 32, 1. pkt., ændres »stk. 21« til: »stk. 22«.

22. I § 9 indsættes efter stk. 34, der bliver stk. 35, som nyt stykke:

»Stk. 36. Udlændingen skal ved tilmelding til danskprøven på A1-niveau, jf. stk. 34, og ved tilmelding til danskprøven på A2-niveau, jf. stk. 35, betale et gebyr på 3.025,43 kr. Betaler udlændingen ikke gebyret, kan udlændingen ikke deltage i prøverne. 1. og 2. pkt. gælder ikke, hvis udlændingen er omfattet af EU-reglerne.««

Stk. 35-38 bliver herefter stk. 37-40.

23. I § 9, stk. 35, 1. pkt., der bliver stk. 37, 1. pkt., ændres »20.000 kr.« til: »11.400 kr.«, »stk. 38« ændres til: »stk. 40«, og to steder ændres »stk. 33« til: »stk. 34«.

24. I § 9, stk. 36, 1. pkt., der bliver stk. 38, 1. pkt., ændres »stk. 34« til: »stk. 35«.

25. I § 9, stk. 36, 1. pkt., der bliver stk. 38, 1. pkt., og stk. 37, 1. pkt., der bliver stk. 39, 1. pkt., ændres »10.000 kr.« til: »5.700 kr.«, og »stk. 38« ændres til: »stk. 40«.

26. I § 9, stk. 37, 1. pkt., der bliver stk. 39, 1. pkt., indsættes efter »voksne udlændinge m.fl.«: », eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.«

27. I § 9, stk. 38, der bliver stk. 40, ændres »stk. 35-37« til: »stk. 37-39«, og »60.000 kr.« ændres til: »34.200 kr.«

28. I § 9 indsættes efter stk. 38, der bliver stk. 40, som nyt stykke:

»Stk. 41. Beløbene, der er angivet i stk. 36-40, er fastsat i 2024-niveau og reguleres fra og med 2025 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«

29. § 9, stk. 39, ophæves.

Stk. 40 bliver herefter stk. 42.

30. I § 9, stk. 40, der bliver stk. 42, indsættes efter »fastsætter regler om«: »den økonomiske sikkerhed, jf. stk. 4, samt om«, og »stk. 33 og 34« ændres til: »stk. 34 og 35«.

31. § 9, stk. 41, ophæves.

32. I § 9 a, stk. 2, nr. 11, ændres »9 m, når udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter nr. 1-14,« til: »9 m, eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,«, og efter »inddrages,« indsættes: »eller hvis opholdsret efter EU-reglerne konstateres ophørt,«.

33. I § 9 a, stk. 6, ændres i 1. pkt. »opholder sig her i landet« til: »opholder sig lovligt her i landet«, og i 2. pkt. ændres »stk. 2, nr. 11, der indgives, senere end 7 dage efter« til: »stk. 2, nr. 11, afvises, når ansøgningen indgives senere end 7 dage efter,«, »der er truffet endelig afgørelse« ændres til: »der i 1. eller 2. instans er truffet afgørelse«, og »efter §§ 7-9, 9 b-9 e eller 9 m, når udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-9 eller 11-14, afvises,« ændres til: »eller om konstatering af ophør af opholdsret efter EU-reglerne,«.

34. I § 9 a, stk. 6, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:

»Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 11, afvises, hvis opholdsretten efter EU-reglerne er konstateret ophørt grundet hensynet til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed eller misbrug af rettigheder.«

35. I § 9 a, stk. 8, 1. pkt., indsættes efter »stk. 2, nr. 1-9 og 11-14,«: »og § 9 m, stk. 2,«, og i 2. pkt., ændres »stk. 2, 1. pkt.« til: »stk. 3, 1. pkt.«

36. I § 9 a, stk. 9, indsættes som 2. pkt.:

»Opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2, kan ikke gives, hvis den ansættelse, som den danske statsborger har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.«

37. I § 9 a, stk. 30, indsættes efter »udløber«: »og for udlændinge, hvis opholdstilladelse på baggrund af familiemæssig tilknytning til en udlandsdansker, jf. § 9 m, stk. 2, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, nægtes forlænget eller inddrages«.

38. I § 9 a, stk. 31, 1. pkt., ændres »stk. 2, nr. 10,« til: »stk. 2, nr. 10, eller § 9 m, stk. 2,«, og »stk. 2, nr. 10.« ændres til: »stk. 2, nr. 10, og § 9 m, stk. 2.«

39. I § 9 c, stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 2-23, 33 og 34« til: »stk. 2-24, 34 og 35«.

40. I § 9 c, stk. 1, 3. pkt., ændres »stk. 25-32 og 35-41« til: »stk. 26-33 og 36-42«.

41. I § 9 h, stk. 1, nr. 9, ændres »§ 9 m, stk. 1« til: »§ 9 m, stk. 1 og 2«.

42. I § 9 h, stk. 7, ændres »§ 9, stk. 24« til: »§ 9, stk. 25«, »§ 9 m, stk. 3 og 4« ændres til: »§ 9 m, stk. 4 og 5«, og »§ 11, stk. 10« ændres til: »§ 11, stk. 11«.

43. I § 9 m, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Opholdstilladelse skal betinges af, at udlændingen og den, som udlændingen har familiemæssig tilknytning til, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.«

44. I § 9 m indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der er etableret i udlandet, og som ville kunne opnå opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9, 10, 13 eller nr. 14, litra a-c eller e, hvis vedkommende havde været udlænding. Opholdstilladelse skal betinges af, at den danske statsborger og udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.«

Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.

45. I § 9 m, stk. 3, 1.-3. pkt., der bliver stk. 4, 1-3. pkt., ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.

46. I § 9 m, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«, »stk. 3, 1. pkt.« ændres til: »stk. 4, 1. pkt.«, og i 2. pkt. ændres »Stk. 3, 2. pkt.« til: »Stk. 4, 2. pkt.«

47. I § 9 m, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter »tilsiger det«: », og hvis de nævnte personer ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik«.

48. I § 9 m, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »Stk. 5« til: »Stk. 6«, og efter »udlændinge med opholdstilladelse« indsættes: »efter stk. 2 eller«.

49. I § 9 m, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.

50. I § 9 q, stk. 6, 2. pkt., ændres »50.000 kr.« til: »57.000 kr.«

51. I § 9 q, stk. 6, 3. pkt., ændres »2012-niveau« til: »2024-niveau«, og »2013« ændres til: »2025«.

52. I § 11 indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:

»Stk. 10. En udlænding, der er sigtet eller tiltalt for en lovovertrædelse, der kan medføre straf som nævnt i stk. 3, nr. 2 og 3, og §§ 11 a og 11 b, kan ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Ansøgningen kan efter et afslag meddelt efter 1. pkt. genoptages efter anmodning, hvis der foreligger oplysninger om, at udlændingen alene forventes at blive idømt bødestraf uden for det tilfælde, der er nævnt i § 11 b, eller når straffesagen er endeligt afsluttet.«

Stk. 10-20 bliver herefter stk. 11-21.

53. I § 11, stk. 12, der bliver stk. 13, og stk. 13, 3. pkt., der bliver stk. 14, 3. pkt., ændres »stk. 18« til: »stk. 19«.

54. I § 14, stk. 1, nr. 7, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

55. I § 17, stk. 5, indsættes som 3. pkt.:

»Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2, hvis udlændingen har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der har været etableret i udlandet, og som ville kunne opnå opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4 eller nr. 14, litra a-c eller e, hvis vedkommende havde været udlænding.«

56. To steder i § 19, stk. 1, nr. 15, i § 40 d og i § 48 f, 1. pkt., ændres »stk. 33 og 34« til: »stk. 34 og 35«.

57. I § 19, stk. 1, nr. 18, ændres »§ 9 m, stk. 2, 1. pkt.« til: »§ 9 m, stk. 3, 1. pkt.«.

58. I § 19 b, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 9 m« til: »§ 9 m, stk. 1«, og i stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 9 m,« til: »§ 9 m, stk. 1,« og i stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 9 m,« til: »§ 9 m, stk. 1,« og »§ 9 m.« ændres til: »§ 9 m, stk. 1.«

59. I § 33 a, stk. 1, ændres »§ 9, stk. 24« til: »§ 9, stk. 25«, og »§ 9 m, stk. 3« ændres til: »§ 9 m, stk. 4«.

60. I § 33 b, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 9, stk. 24« til: »§ 9, stk. 25«, og »§ 9 m, stk. 4« ændres til: »§ 9 m, stk. 5«.

61. I § 44 a, stk. 5, ændres »stk. 26« til: »stk. 27«.

62. I § 46, stk. 1, ændres »stk. 25, 26 og 35-37« til: »stk. 26, 27 og 37-39«.

63. I § 46 a, stk. 7, nr. 1, 1. pkt., ændres »§ 11, stk. 10« til: »§ 11, stk. 11«.

64. I § 48 g ændres »stk. 35-37« til: »stk. 37-39«.

§ 2

I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 1372 af 22. september 2022, foretages følgende ændringer:

1. I lovens titel indsættes efter »Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.«: »(danskuddannelsesloven)«.

2. I § 9, stk. 5, indsættes efter »udlændinge«: »eller andre«.

3. Efter § 9 indsættes i kapitel 3:

»§ 9 a. Danskprøver, jf. § 9, stk. 1, og danskprøvebesvarelser er fortrolige.

Stk. 2. Ansatte m.fl., der virker ved en udbyder af danskuddannelse, jf. § 10, stk. 1 og 3, er undergivet tavshedspligt om oplysninger omfattet af stk. 1.

Stk. 3. En prøvedeltager, der ønsker indsigt i oplysninger omfattet af stk. 1 vedrørende egen prøvedeltagelse, kan alene få indsigt heri ved et gennemsyn af oplysningerne og dokumenterne hos den relevante prøveafholder.

Stk. 4. Stk. 4. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter regler om sikker håndtering af danskprøver og danskprøvebesvarelser.«

§ 3

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020, som ændret senest ved § 8 i lov nr. 893 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

1. Overalt i loven ændres »lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.« til: »danskuddannelsesloven«.

§ 4

I lov nr. 425 af 31. maj 2000 om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. og straffeloven (Skærpelse af strafniveauet for ulovlig beskæftigelse af udlændinge, Danmarks indtræden i det praktiske Schengensamarbejde, præcisering af Udlændingestyrelsens og politiets underholdsforpligtelse m.v.), foretages følgende ændring:

1. I § 6 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. De dele af lovens §§ 1 og 2, som i medfør af stk. 2 er sat i kraft for Færøerne og Grønland, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft på ny for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på ny på forskellige tidspunkter.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Stk. 2. § 1, nr. 11 og 52, finder ikke anvendelse for ansøgninger, der er indgivet før den 11. april 2024. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 3. § 1, nr. 23-25, 27 og 28, finder ikke anvendelse i sager, hvor der er stillet økonomisk sikkerhed efter udlændingelovens § 9, stk. 4, før lovens ikrafttræden. I sådanne sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 4. Klager over afgørelser, hvor der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 eller § 9 c, stk. 1, alene efter den hidtil gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt., som ændret ved denne lovs § 1, nr. 2, og som er verserende i Udlændingenævnet ved lovens ikrafttræden, sendes tilbage til Udlændingestyrelsen med anmodning om, at styrelsen tager stilling til, om der kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 eller § 9 c, stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 2-10, 12-31, 39 og 40. Gebyr efter udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt., tilbagebetales.

Stk. 5. Klager over afgørelser, hvor der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 eller § 9 c, stk. 1, alene efter den hidtil gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 8, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 9, under henvisning til, at kravet om bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau ikke er opfyldt, og som er verserende i Udlændingenævnet ved lovens ikrafttræden, sendes tilbage til Udlændingestyrelsen med anmodning om, at styrelsen tager stilling til, om der kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 eller § 9 c, stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 2-10, 12-31, 39 og 40. Gebyr efter udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt., tilbagebetales.

Stk. 6. Klager over afgørelser, hvor der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1 eller 2, alene efter den hidtil gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 6, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 50 og 51, og som er verserende i Udlændingenævnet ved lovens ikrafttræden, sendes tilbage til Udlændingestyrelsen med anmodning om, at styrelsen tager stilling til, om der kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1 eller 2, jf. stk. 6, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 50 og 51. Gebyr efter udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt., tilbagebetales.

Stk. 7. Regler udstedt i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 4, 3. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2. oktober 2019, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 42, jf. § 1, nr. 29.

Stk. 8. Regler fastsat i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 30, 3. pkt., og § 11, stk. 20, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 10. august 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 31, 3. pkt., og § 11, stk. 21, jf. denne lovs § 1, nr. 11 og 52.

§ 6

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lovens §§ 1 og 4 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Det fremgår af regeringsgrundlaget "Ansvar for Danmark" fra december 2022, at regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) vil føre en stram, ansvarlig og konsekvent udlændingepolitik, hvor der er styr på antallet af flygtninge og indvandrere. Det er afgørende, at Danmark har styr på tilstrømningen til vores land, så vi fortsat har kapacitet til at sikre en ordentlig integration, så vi ikke svækker sammenhængskraften i Danmark.

Det fremgår ligeledes, at regeringen vil føre en udlændingepolitik, der er stram, men samtidig ikke betyder, at uhensigtsmæssige regler spænder ben for almindelige familier.

I forlængelse heraf fremgår det af regeringsgrundlaget, at sprogkravet, der stilles til den herboende ægtefælle i forbindelse med ægtefællesammenføring, skal justeres, og at bankgarantien ved ansøgning om ægtefællesammenføring skal halveres.

Det fremgår endvidere af regeringsgrundlaget, at regeringen vil give udlandsdanskere, der har etableret sig i udlandet, samme muligheder for at tage deres familie med til Danmark som udenlandske arbejdstagere, der kommer til Danmark for at arbejde, og at det skal ses i lyset af, at danskere, som rejser ud i verden, bidrager til innovation og til et stærkt dansk erhvervsliv.

Dette lovforslag er først og fremmest en udmøntning af disse dele af regeringsgrundlaget. Herudover indeholder lovforslaget bl.a. forslag om justeringer af reglerne om familiesammenføring og tidsubegrænset opholdstilladelse for udlændinge, der er sigtet eller tiltalt for kriminalitet.

Det foreslås, at der etableres en ny opholdsordning, der giver udlandsdanskere, der vender hjem, adgang til at tage familien med til Danmark på samme vilkår og under samme betingelser, som gælder for udenlandske arbejdstagere.

Det foreslås endvidere at ændre sprogkravet, der som udgangspunkt stilles til den herboende ægtefælle eller faste samlever i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring, således at kravet også vil blive anset for opfyldt, hvis den herboende i mindst 5 år i løbet af sit arbejdsliv har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed, der i væsentlig grad har medført kommunikation på dansk, f.eks. med kollegaer, kunder eller patienter.

Videre foreslås det at halvere beløbet for den økonomiske sikkerhed, der som udgangspunkt skal stilles i forbindelse med ægtefællesammenføring, således at den herboende fremover skal stille økonomisk sikkerhed for 57.000 kr. (i 2024-niveau). I dag udgør beløbet ca. 114.000 kr. (113.823,30 kr. i 2024-niveau). Den nuværende ordning, hvor sikkerhedsstillelsen kan nedsættes, hvis den ægtefællesammenførte efter en vis periode her i landet består de obligatoriske danskprøver eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, opretholdes, men foreslås forholdsmæssigt justeret i lyset af den foreslåede halvering af beløbet, der skal stilles som økonomiske sikkerhed.

I tilknytning til forslaget om at justere sprogkravet foreslås det, at den personkreds, der kan gå op til en danskprøve efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., udvides. Det vil gøre det muligt for også danske statsborgere at tage en danskprøve efter denne lov med henblik på yderligere at understøtte, at danske statsborgere kan opfylde sprogkravet i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring.

Det foreslås også at etablere en lukket opgavebank for danskprøverne. Danskprøverne, der afslutter danskuddannelsen for voksne udlændinge, offentliggøres i dag efter endt prøvetermin, hvorfor der skal fremstilles nye prøvesæt til de fire danskprøver ved de to årlige prøveterminer. Dette stiller høje proces- og ressourcemæssige krav til opgaveproduktionen, som igennem en årrække har vist sig vanskelige at imødekomme. Det foreslås derfor at etablere en lukket opgavebank for danskprøverne, således at prøverne kan genanvendes. Forslaget vil understøtte danskprøvesystemets stabilitet og kvalitet samt sikre den fortsatte mulighed for at afholde prøverne mindst to gange årligt.

Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er et tilsagn om et fast og varigt ophold i Danmark til udlændinge, der har boet lovligt her i landet i en årrække og har opfyldt en række integrationsrelevante krav, bl.a. at udlændingen ikke er straffet for alvorlig kriminalitet, eller at udlændingen har udstået en karensperiode efter i øvrigt at være idømt frihedsstraf. Formålet med disse vandelskrav tilgodeses ikke tilstrækkeligt i den situation, hvor en udlænding, der ved indgivelsen af en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse og under Udlændingestyrelsens sagsbehandling opfylder kravet om ikke at være idømt straf, men samtidig er eller bliver sigtet eller tiltalt for en lovovertrædelse, som i tilfælde af en fældende dom vil have som konsekvens, at udlændingen ikke vil kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse i en karensperiode og i de groveste tilfælde for bestandig.

Det foreslås derfor, at en udlænding ikke skal kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis udlændingen aktuelt er sigtet eller tiltalt for kriminalitet og risikerer straf omfattet af de gældende vandelskrav. Det samme foreslås for de såkaldte overførte betingelser, der gælder i visse ægtefællesammenføringssager, og som har til formål at sikre, at en udlænding, der ønsker en ægtefælle eller samlever her til landet, lever op til det gældende regelsæt for tidsubegrænset opholdstilladelse, når den herboende selv har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse efter et lempeligere regelsæt.

Det foreslås endvidere at forenkle bemyndigelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 7, om boligkravslisten for ægtefællesammenføring, således at bekendtgørelsen ikke skal udstedes hvert år, men i stedet indeholde en henvisning til den liste over udsatte boligområder, der offentliggøres på Social-, Bolig- og Ældreministeriets hjemmeside årligt. Dette vil ikke medføre materielle ændringer, da de to lister er identiske.

Endelig indeholder lovforslaget forslag til en række justeringer med naturlig sammenhæng med nogle af de nævnte forslag, konsekvensændringer som følge af nogle af forslagene og tekniske ændringer, der ikke indebærer ændringer af gældende ret, samt ændring af en anordningshjemmel.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forslag om en ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Reglerne om medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 1, at der kan gives opholdstilladelse til en udlænding på grundlag af beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed. Adgangen til at få opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed er reguleret i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, der indeholder en række erhvervsordninger. Det drejer sig om § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten for personer med en videregående uddannelse), § 9 a, stk. 2, nr. 2 (positivlisten for faglærte), § 9 a, stk. 2, nr. 3 (beløbsordningen), § 9 a, stk. 2, nr. 4 (forskerordningen), § 9 a, stk. 2, nr. 5 (gæsteforskere), § 9 a, stk. 2, nr. 6 (trainees), § 9 a, stk. 2, nr. 7 (særlige individuelle kvalifikationer), § 9 a, stk. 2, nr. 8 (ansatte på boreplatforme mv.), § 9 a, stk. 2, nr. 9 (fodermestre og driftsledere), § 9 a, stk. 2, nr. 10 (Startup Denmark-ordningen), § 9 a, stk. 2, nr. 11 (arbejdsmarkedstilknytning), § 9 a, stk. 2, nr. 12 (jobskifte inden for samme branche som dannede grundlag for opholdstilladelsen som følge af arbejdsmarkedstilknytning), § 9 a, stk. 2, nr. 13 (supplerende beløbsordning), § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra a (fast track-ordningens beløbsspor), litra b (fast track-ordningens forskerspor), litra c (fast track-ordningens uddannelsesspor), litra d (fast track-ordningens korttidsspor) og litra e (fast track-ordningens supplerende beløbsspor).

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 9, at opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 og 12-14, ikke kan gives, hvis den ansættelse, som udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 10, at opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 3 (beløbsordningen), meddeles på baggrund af ansættelse minimum 30 timer om ugen.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 12, 1. pkt., at en udlænding, der har opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1, 3, 4 eller nr. 14, litra a-c, eller stk. 3, og som bliver uforskyldt ledig, kan gives opholdstilladelse i op til 6 måneder fra ansættelsens ophør med henblik på at søge nyt arbejde. Udlændingen skal, senest umiddelbart efter at udlændingens ansættelsesforhold er ophørt, indgive ansøgning herom, jf. herved § 9 a, stk. 12, 2. pkt.

Det følger herudover af udlændingelovens § 9 a, stk. 13, 1. pkt., at en opholdstilladelse efter 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten for personer med en videregående uddannelse) og nr. 2 (positivlisten for faglærte), kan forlænges, uanset at fagområdet på tidspunktet for afgørelse om forlængelse ikke er omfattet af positivlisten, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen.

Endvidere følger det af udlændingelovens § 9 a, stk. 13, 2. pkt., at en opholdstilladelse efter 9 a, stk. 2, nr. 2 (positivlisten for faglærte), kan forlænges, hvis arbejdsgiveren på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om forlængelse af opholdstilladelsen havde en måluddannelsesratio for 1 af de seneste 2 opgjorte bidragsår og ikke skulle betale merbidrag for 1 af de seneste 2 opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21 k, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, eller hvis arbejdsgiveren på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om forlængelse af opholdstilladelsen havde en måluddannelsesratio for 2 ud af de seneste 3 opgjorte bidragsår og ikke skulle betale merbidrag for 2 ud af de seneste 3 opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21 k, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 14, 1. pkt., at en opholdstilladelse efter 9 a, stk. 2, nr. 3 (beløbsordningen) og nr. 13 (den supplerende beløbsordning), kan forlænges, uanset at den årlige aflønning ikke opfylder mindstebeløbet på tidspunktet for afgørelse om forlængelse, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold, og den årlige aflønning fortsat opfylder den beløbsgrænse, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen.

Ligeledes følger det af § 9 a, stk. 14, 2. pkt., at en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 13 (den supplerende beløbsordning) og nr. 14, litra e (fast track-ordningens supplerende beløbsspor), kan forlænges, uanset at de forudgående 3 måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. § 9 a, stk. 32, og uanset at stillingen ikke har været slået op på Jobnet og EURES-portalen i minimum 2 uger, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen.

Herudover fremgår det af udlændingelovens § 9 a, stk. 16, at en opholdstilladelse efter 9 a, stk. 2, nr. 10 (Startup Denmark-ordningen), kan forlænges, hvis erhvervsvirksomheden er etableret og i al væsentlighed lever op til den forretningsplan, efter hvilken opholdstilladelsen oprindeligt blev givet. Vurderingen heraf foretages af det uafhængige ekspertpanel nedsat af Erhvervsstyrelsen.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 26, at der ikke kan gives opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 6-9 og 11-14, hvis der er en vis formodning om, at de faktiske ansættelsesforhold ikke stemmer overens med det, der fremgår af ansøgningen, og de faktiske ansættelsesforhold ikke vil opfylde betingelserne for en opholdstilladelse, eller hvis det afgørende formål med aftalen eller tilbuddet om ansættelse er at skaffe udlændingen et ophold, som udlændingen ellers ikke ville kunne opnå (den såkaldte formodningsregel).

Udlændinge med opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed har ret til at få medfølgende familie med til Danmark. Dette gælder også udlændinge med opholdstilladelse med henblik på jobsøgning. Dette følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 1.

En udlænding, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager, skal betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 9. Gebyret er pr. 1. januar 2024 fastsat til 2.880 kr., jf. § 5, stk. 5, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1827 af 28. december 2023 om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet m.v. (gebyrbekendtgørelsen). Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 4, 1. pkt., at størrelserne af gebyret efter bl.a. § 9 h, stk. 1, nr. 9, fastsættes således, at det svarer til omkostningerne ved Styrelsen for International Rekruttering og Integrations behandling og kontrol af ansøgninger om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse.

Medfølgende familie omfatter som det altovervejende udgangspunkt alene ægtefælle eller fast samlever samt hjemmeboende børn under 18 år. I helt særlige tilfælde kan der dog gives tilladelse til et hjemmeboende barn over 18 år eller en forælder. Det er en betingelse for at få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager, at der er tale om et retsgyldigt ægteskab, herunder at ægteskabet ikke er indgået eller det faste samliv etableret proforma, at familien bor på en fælles bopæl i Danmark, og at den udenlandske arbejdstager kan forsørge familien under opholdet her i landet. Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, og § 9 m, stk. 1, er således betinget af, at den udenlandske arbejdstager og den medfølgende familie ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, f.eks. kontanthjælp, idet det dog skal bemærkes, at modtagelsen af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke har karakter af forsørgelse, ikke er omfattet. Dette følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. pkt. Forsørgelsesevnen anses i øvrigt normalt for dokumenteret ved det job, som den udenlandske arbejdstager er tilbudt.

En udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, er fritaget for krav om arbejdstilladelse, jf. herved udlændingelovens § 14, stk. 1, nr. 7, jf. dog § 9 m, stk. 2, 1. pkt. Det følger således af udlændingelovens § 9 m, stk. 2, 1. pkt., at opholdstilladelse til et medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager, medmindre EU-reglerne kan tilsige andet, skal betinges af, at udlændingen ikke uden arbejdstilladelse samtidig arbejder for samme virksomhed som den udenlandske arbejdstager eller for en virksomhed, der har tæt sammenhæng til den virksomhed, som den udenlandske arbejdstager arbejder for. Kravet om, at opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, betinges af, at udlændingen ikke uden arbejdstilladelse samtidig må arbejde for samme virksomhed som arbejdstageren eller for en virksomhed, der har tæt sammenhæng til den virksomhed, som arbejdstageren arbejder, jf. herved udlændingelovens § 9 m, stk. 2, finder ikke anvendelse, når arbejdstageren har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret.

En opholdstilladelse til et medfølgende familiemedlem efter § 9 m, stk. 1, kan efter ansøgning forlænges, hvis betingelserne for opholdstilladelsen fortsat er opfyldt.

Er betingelserne for en opholdstilladelse ikke længere opfyldt, f.eks. fordi arbejdstageren mister sit arbejde, fordi samlivet ophører, eller fordi arbejdstageren eller det medfølgende familiemedlem har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, vil opholdstilladelsen som medfølgende familie efter § 9 m, stk. 1, som udgangspunkt blive inddraget, jf. udlændingelovens § 19. Ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9 m, stk. 1, finder udlændingelovens § 26, stk. 1, anvendelse, jf. herved udlændingelovens § 19 a, stk. 2. Styrelsen for International Rekruttering og Integration, der træffer afgørelse i 1. instans i sådanne sager, vil således i forbindelse med afgørelsen om inddragelse skulle tage stilling til, om inddragelse må antages at virke særligt belastende som følge af udlændingens forhold, herunder som følge af udlændingens tilknytning til det danske samfund.

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afslag på opholdstilladelse, afslag på forlængelse af opholdstilladelse og afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal betales et gebyr for at indgive klage over afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Gebyret er pr. 1. januar 2024 fastsat til 960 kr., jf. § 5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen. Det fremgår af § 46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage til Udlændingenævnet skal være indgivet inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Retten til som udenlandsk arbejdstager at få medfølgende familie med til Danmark omfatter udlændinge med opholdstilladelse efter erhvervsordningerne oplistet i § 9 a, stk. 2. Den lempelige adgang til at få opholdstilladelse som medfølgende familie er begrundet i erhvervs- og beskæftigelsesmæssige hensyn. Reglen tilsigter således at forhindre, at familiesammenføringsreglerne bliver en hindring for, at Danmark kan tiltrække efterspurgt udenlandsk arbejdskraft.

Hjemvendende udlandsdanskere kan derimod normalt kun få deres eventuelle udenlandske familie med til Danmark, hvis de almindelige betingelser for familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 er opfyldt.

2.1.1.2. Reglerne om familiesammenføring

Udlændingelovens § 9 regulerer adgangen til ægtefællesammenføring og familiesammenføring med børn under 15 år til herboende danske statsborgere, andre nordiske statsborgere og udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8 (flygtninge og udlændinge med beskyttelsesstatus), eller som har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3 (midlertidig beskyttelsesstatus), i mere end de sidste 2 år. Endvidere kan der meddeles ægtefællesammenføring til udlændinge, der har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark i mere end de sidste 3 år, og familiesammenføring med børn til herboende udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold.

En række betingelser skal normalt være opfyldt, for at der kan meddeles familiesammenføring efter § 9. I sager om ægtefællesammenføring skal begge parter være fyldt 24 år (24 års-reglen), jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Endvidere stilles der normalt krav om bl.a. økonomisk sikkerhedsstillelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 4, selvforsørgelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 5, passende bolig, jf. udlændingelovens § 9, stk. 6, og et integrationskrav, der indeholder betingelser om danskkundskaber, uddannelse og beskæftigelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 8.

Udlændingelovens § 9 suppleres af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, hvorefter der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor. Der kan således i særlige tilfælde meddeles familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til personer, der ikke er omfattet af § 9, eller hvor betingelserne for familiesammenføring i § 9 ikke er opfyldt, og dispensationsmulighederne i § 9 ikke kan finde anvendelse.

Der kan således i visse tilfælde undtages fra nogle af de almindelige familiesammenføringsbetingelser i udlændingelovens § 9. Der kan f.eks. meddeles ægtefællesammenføring i Danmark, uanset at parret ikke opfylder 24-årsreglen, hvis en herboende ægtefælle varetager en beskæftigelse, som er omfattet af positivlisten for personer med en videregående uddannelse, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Dette beror på hensynet til at fastholde kvalificeret arbejdskraft i Danmark. Der henvises til Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L 104 som fremsat, side 32 og 33, og Folketingstidende 2010-11 (1. samling), tillæg A, L 168 som fremsat, side 20.

Udenlandske arbejdstagere har adgang til at få deres familier med til Danmark efter udlændingelovens regler om medfølgende familie, jf. udlændingelovens § 9 m. Disse regler er nærmere beskrevet i afsnit 2.1.1.

Reglerne om arbejdstageres mulighed for at få udenlandsk familie med til Danmark omfatter i dag ikke danske statsborgere. Der var dog i perioden fra 2017 til 2018 en særlig ordning for medfølgende familiemedlemmer til hjemvendende udlandsdanskere med et jobtilbud i Danmark, som - hvis de pågældende havde været udlændinge - kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter positivlisten for personer med en videregående uddannelse eller beløbsordningen. Der har ikke kunnet indgives ansøgning om opholdstilladelse efter ordningen siden den 1. juli 2018. Der er i perioden 2017 til 2018 udstedt 37 opholdstilladelser efter ordningen.

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Udlændinge, der i dag meddeles opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, har en lempelig adgang til at få deres familie med til Danmark. Baggrunden for dette er Danmarks interesse i at tiltrække efterspurgte udenlandske arbejdstagere, der kan bidrage til vækst og velstand. Hvis udenlandske arbejdstagere med jobtilbud her i landet ikke kan få deres familie med, kan dette afholde dem fra at vælge Danmark til som arbejdsland.

Udlandsdanskere, der ønsker at vende hjem til Danmark, f.eks. fordi de pågældende er tilbudt en højtlønnet stilling i Danmark, kan normalt kun få deres udenlandske familie med, hvis de almindelige betingelser for familiesammenføring i udlændingelovens § 9 er opfyldt.

Det forhold, at udlandsdanskere, der ønsker at vende hjem til Danmark, i dag normalt kun kan anvende de almindelige familiesammenføringsregler i udlændingelovens § 9 til at få familien med til Danmark, kan afholde udlandsdanskere med udenlandske ægtefæller fra at vende tilbage til Danmark. De gældende regler tager således ikke højde for Danmarks interesse i også at kunne tiltrække efterspurgt dansk arbejdskraft, der er etableret i udlandet.

Det følger af regeringsgrundlaget, at udlandsdanskere, der har etableret sig i udlandet, skal have samme mulighed for at tage deres familie med til Danmark som udenlandske arbejdstagere, der kommer til Danmark for at arbejde.

Det foreslås derfor, at der indføres en ny opholdsordning, hvorefter en hjemvendende udlandsdansker, der er tilbudt en stilling, der - hvis den pågældende havde været udlænding - kunne danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten for personer med en videregående uddannelse), § 9 a, stk. 2, nr. 2 (positivlisten for faglærte), § 9 a, stk. 2, nr. 3 (beløbsordningen), § 9 a, stk. 2, nr. 4 (forskerordningen), § 9 a, stk. 2, nr. 7 (særlige individuelle kvalifikationer), § 9 a, stk. 2, nr. 9 (fodermestre og driftsledere), § 9 a, stk. 2, nr. 13 (den supplerende beløbsordning) eller 9 a, stk. 1 nr. 14, litra a (fast track-ordningens beløbsspor), § 9 a, stk. 14, litra b (fast track-ordningens forskerspor), § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra c (fast track-ordningens uddannelsesspor) eller 9 a, stk. 1 nr. 14, litra e (fast track-ordningens supplerende beløbsspor), får adgang til at tage familie med til Danmark på samme vilkår som en udenlandsk arbejdstager.

Det foreslås endvidere, at en hjemvendende udlandsdansker, hvis innovative forretningsplan med henblik på at drive eller videreføre en selvstændig erhvervsvirksomhed eller udøve virksomhed gennem en dansk filial af en udenlandsk selvstændig erhvervsvirksomhed kunne danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 10 (Startup Denmark-ordningen), hvis den pågældende havde været udlænding, får adgang til at tage familie med til Danmark på samme vilkår som en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen.

Forslaget betyder, at hjemvendende udlandsdanskere med et sådant jobtilbud eller en sådan forretningsplan vil kunne få deres udenlandske familie med til Danmark uden at opfylde de almindelige familiesammenføringsbetingelser.

Det foreslås samtidig, at der skal være parallelitet mellem reglerne for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere og medfølgende familie til udlandsdanskere. Det betyder, at medfølgende familie til udlandsdanskere vil skulle opfylde de samme betingelser for at opnå opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse, som i dag gælder for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere.

Den foreslåede ordning er - som det også gælder for reglerne om medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere - begrundet i erhvervs- og beskæftigelsesmæssige hensyn, idet ordningen varetager hensynet til Danmarks interesse i at tiltrække efterspurgte udlandsdanskere.

Samtidig sikres det med den foreslåede ordning, at udlandsdanskere, der er tilbudt job omfattet af en af erhvervsordningerne i § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9, 10, 13 eller nr. 14, litra a-c eller e, stilles lige så gunstigt som udlændinge, der er tilbudt job omfattet af disse erhvervsordninger, i relation til at få deres udenlandske familie med til Danmark.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 44, og bemærkningerne hertil.

2.1.2.1. Krav til udlandsopholdets karakter

Det vil efter den foreslåede nye opholdsordning være et krav, at den danske statsborger er etableret i udlandet.

Ved vurderingen af, hvornår en dansk statsborger er etableret i udlandet i den foreslåede ordnings forstand, vil der på den ene side skulle lægges vægt på formålet med ordningen, dvs. Danmarks væsentlige erhvervs- og beskæftigelsesmæssige interesse i at kunne tiltrække kvalificerede udlandsdanskere, der har et jobtilbud her i landet, og på den anden side hensynet til, at ordningen ikke bliver en vej til at omgå de almindelige familiesammenføringsbetingelser ved f.eks. kortere udlandsophold, der primært har til formål at omgå familiesammenføringsreglerne i udlændingelovens § 9. Ordningens anvendelsesområde er på denne baggrund forholdsvist snævert afgrænset.

Forslaget retter sig mod danske statsborgere, der er etableret i udlandet på en sådan måde, at de under udlandsopholdet har opbygget en sådan tilknytning uden for Danmark, at det må anses for at være af væsentlig betydning for deres beslutning om eventuelt at vælge Danmark til som arbejdsland, at de har en lempelig adgang til at få deres udenlandske familie med her til landet.

Det vil i alle tilfælde være en forudsætning for at benytte ordningen, at familielivet er stiftet, inden den danske statsborger vender hjem til Danmark.

Det vil endvidere være en forudsætning, at den danske statsborger har haft bopæl i udlandet, og, som udgangspunkt, at udlandsdanskeren fortsat har sin bopæl i udlandet. Ordningen vil dog også kunne benyttes, hvis det må antages, at udlandsdanskeren trods sin flytning til Danmark endnu ikke har etableret sig her i landet. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis den danske statsborger er rejst i forvejen uden sin familie til Danmark for at påbegynde et job, men hvor det må antages, at vedkommende hurtigt og uden at foretage væsentlige dispositioner vil kunne udrejse igen, hvis ikke familien meddeles opholdstilladelse her i landet.

Der vil i alle tilfælde skulle foretages en konkret vurdering af samtlige momenter i sagen.

Det vil bl.a. skulle indgå i vurderingen af, om den danske statsborger har etableret sig uden for Danmark, om den pågældende har studeret og efterfølgende arbejdet, købt fast ejendom og stiftet familie i udlandet.

Det vil kunne tale for, at den danske statsborger ikke er etableret uden for Danmark, hvis vedkommende under udlandsopholdet har haft ophold her i landet ud over almindelige ferieophold, familiebesøg m.v., hvis vedkommende ejer fast ejendom i Danmark og f.eks. har lejet en bolig i udlandet tidsbegrænset, hvis vedkommende kun har haft en kortvarig tidsbegrænset ansættelse/udstationering i udlandet, hvis vedkommende er eller har været optaget på folketingsvalglisten under henvisning til udlandsopholdets midlertidighed, jf. folketingsvalglovens § 2, hvis vedkommende har mindreårige børn i Danmark, eller hvis vedkommende har sine væsentligste ejendele/ejendom her i landet, uden at disse momenter i sig selv vil føre til, at den danske statsborger ikke kan anses for at være etableret i udlandet. Der vil i alle tilfælde være tale om en konkret vurdering. Det vil f.eks. ikke i sig selv tale imod, at en dansk statsborger kan anses for etableret i udlandet, at vedkommende har et sommerhus i Danmark, som vedkommende alene har benyttet i forbindelse med kortere ferieophold, eller at den danske statsborger ejer anden fast ejendom, som eksempelvis udlejes, mens den danske statsborger er bosat i udlandet. Omvendt kan det være et moment, der taler imod, at vedkommende kan anses for etableret i udlandet, hvis vedkommende jævnligt har anvendt sommerhuset eller den faste ejendom til længerevarende ophold i Danmark med sin familie. Det bemærkes, at et udlandsophold kan starte ud med at have midlertidig karakter, men senere blive til et ophold, der må anses for at leve op til kravet om, at den danske statsborger har etableret sig i udlandet. Om dette er tilfældet, vil bero på en konkret og individuel vurdering.

Den danske statsborger vil til brug for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations vurdering af, om vedkommende har etableret sig uden for Danmark, i ansøgningsskemaet på tro og love skulle give oplysninger om de ovennævnte forhold.

Ved vurderingen af, om en dansk statsborger er omfattet af ordningen, vil det endvidere indgå som et væsentligt moment, hvor langvarigt udlandsopholdet har været. Det vil således som udgangspunkt være en forudsætning for at anse en dansk statsborger for omfattet af ordningen, at den danske statsborger har gennemført et længerevarende ophold i udlandet.

En dansk statsborger vil som det altovervejende udgangspunkt kunne anses for omfattet af ordningen, hvis udlandsopholdet har haft en varighed på mindst 8 år. En udlandsdanskers tilknytning til Danmark som bopæls- og arbejdsland må således i hvert fald efter 8 års udlandsophold i almindelighed anses for at være så aftaget, at det kan være af væsentlig betydning for vedkommendes beslutning om at vælge Danmark til som arbejdsland, at vedkommende har en lempelig adgang til at få sin udenlandske familie med sig til Danmark. Kun hvis helt særlige forhold taler derimod, vil en dansk statsborger ikke blive betragtet som udlandsdansker efter 8 års udlandsophold.

Har den danske statsborgers udlandsophold haft en varighed på mindre end 8 år, vil det i højere grad bero på en konkret vurdering, om udlandsdanskeren er omfattet af ordningen.

En dansk statsborger vil dog som det altovervejende udgangspunkt ikke kunne anses for omfattet af ordningen, hvis udlandsopholdet har haft en varighed på 2 år eller derunder. Det vil sige, at en dansk statsborger normalt ikke vil kunne anses for at have etableret sig i udlandet på baggrund af et korterevarende studieophold eller en korterevarende ansættelse i udlandet.

Uanset at det som det altovervejende udgangspunkt vil være en betingelse for at anse en dansk statsborger for omfattet af ordningen, at udlandsopholdet mindst har varet 2 år, vil der dog kunne foreligge særlige omstændigheder, der taler for, at en lempelig adgang til familiesammenføring har betydning for en dansk statsborgers beslutning om at vende tilbage til Danmark som arbejdstager, selvom udlandsopholdet har været kortvarigt. Der vil således kunne være tilfælde, hvor den danske statsborger under udlandsopholdet har fået en sådan helt særlig tilknytning til dette land, at en lempelig adgang til familiesammenføring vil være væsentlig for den pågældendes beslutning om at vælge Danmark til som arbejdsland. Om dette er tilfældet beror på en konkret vurdering. I vurderingen vil bl.a. beskæftigelses- og familieforhold og øvrigt netværk i henholdsvis opholdslandet og Danmark kunne indgå.

De ovenfor nævnte momenter, der vil kunne indgå i vurderingen af, om en dansk statsborger kan anses for omfattet af den foreslåede ordning, er ikke udtømmende.

I forlængelse af ovenstående kan der henvises til, at Valgretsnævnet (nu Valgnævnet) ved sin meddelelse af 2. juli 2002 (FT 2001-02, 2. samling, Kommunaludvalget, Alm. del - bilag 334) har tilkendegivet, at nævnet med virkning for ansøgninger, der indgives fra og med 1. januar 2003, har besluttet at følge den retningslinje, at ansøgere, der på ansøgningstidspunktet har opholdt sig i udlandet i mere end 8 år efter udrejsen, normalt ikke mere vil blive optaget på folketingsvalglisten, fordi udlandsopholdet ikke anses for midlertidigt i folketingsvalglovens forstand, mens ansøgere, der på ansøgningstidspunktet har opholdt sig midlertidigt i udlandet i højst 8 år - af en af de årsager, som er nævnt i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 1-5, dvs. f.eks. i uddannelsesøjemed eller som udstationeret, eller under omstændigheder, hvor der er tale om en tilknytning til riget, der ganske må sidestilles hermed - i almindelighed vil blive optaget på folketingsvalglisten, fordi udlandsopholdet anses for midlertidigt. Personer, der opholder sig i udlandet, anses for at have fast bopæl i Danmark i folketingsvalglovens forstand (og derfor for at have valgret til Folketinget, forudsat at de øvrige betingelser herfor er opfyldt) - uanset årsagen til udlandsopholdet - såfremt de på udrejsetidspunktet agter at vende tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen, jf. folketingsvalglovens § 2, stk. 3. Der henvises ligeledes til Valgnævnets beretning 2014-2020.

Der er i sagens natur tale om forskellige vurderinger efter den foreslåede ordning henholdsvis folketingsvalgloven. Det kommer f.eks. til udtryk ved, at personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget efter folketingsvalglovens § 2, stk. 1, anses for at have fast bopæl i riget uanset varigheden af deres udlandsophold. De pågældende personer vil således have valgret efter lovens § 1, jf. § 2, stk. 1, uanset at de har været udrejst af Danmark i mere end 8 år, ligesom de aldrig vil blive registreret som udrejst i Det Centrale Personregister (CPR), jf. § 24, stk. 5, i lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven). De pågældende personer vil dog i den foreslåede ordnings forstand kunne anses for at have etableret sig uden for Danmark, uanset at de vil blive anset for bosat her i landet i folketingsvalglovens forstand og er bopælsregistreret i CPR under opholdet i udlandet. Dette vil som i de øvrige sager bero på en konkret og individuel vurdering. 8-årsgrænsen og 2-årsgrænsen efter folketingsvalgloven indeholder imidlertid en relevant indikation af, hvornår en dansk statsborgers udlandsophold i almindelighed antager en ikke-midlertidig henholdsvis midlertidig karakter.

2.1.2.2. Betingelser for opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker

Det vil efter den foreslåede nye opholdsordning være en betingelse for at kunne få opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker, at udlandsdanskeren har et jobtilbud eller en forretningsplan, der ville kunne danne grundlag for opholds- og arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9, 10, 13 eller nr. 14, litra a-c eller e, hvis udlandsdanskeren havde været udlænding.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 44, og bemærkningerne hertil.

Det vil være en betingelse for at få opholdstilladelse på baggrund af et jobtilbud, at tilbuddet er reelt. Er der en vis formodning om, at de faktiske ansættelsesforhold ikke stemmer overens med det, der fremgår af ansøgningen, og de faktiske ansættelsesforhold ikke vil opfylde betingelserne for en opholdstilladelse efter den foreslåede nye ordning, eller må det lægges til grund, at det afgørende formål med aftalen eller tilbuddet om ansættelse er at skaffe udlændingen et ophold, som udlændingen ellers ikke ville kunne opnå, vil der blive meddelt afslag på opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 26.

Det vil også være en betingelse for at opnå opholdstilladelse, at den danske statsborger er tilbudt ansættelse på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Som det gælder efter erhvervsordningerne, vil det kun være aflønning, som reelt udgør likvide midler, herunder udbetalte feriepenge, der vil kunne indgå i vurderingen af lønniveauet, når der skal tages stilling til, om en ansættelse er på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. I opgørelsen af lønnen vil således ikke kunne medregnes værdien af f.eks. kost, logi, diæter, fri bil, fri telefoni, internet, naturalier, abonnementer eller andre ydelser, som tilbydes den ansatte af arbejdsgiveren. En arbejdsgiver vil dog kunne give personalegoder i form af eksempelvis kost og logi som et tillæg til lønnen, ligesom arbejdsgiveren vil kunne udbetale f.eks. merarbejde og bonus i et andet land. Disse elementer vil dog ikke skulle indgå i Styrelsen for International Rekruttering og Integrations vurdering af, om de tilbudte løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Det svarer til, hvad der i dag gælder efter erhvervsordningerne. Indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner vil kunne medregnes ved opgørelsen af lønniveauet, og som det gælder for erhvervsordningerne, vil det både være den del af pensionsbidraget, der betales af arbejdsgiveren, og den del, der betales af lønmodtageren, der vil kunne medregnes.

Det foreslås, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal kunne anmode de regionale arbejdsmarkedsråd om en udtalelse om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Dette følger allerede af udlændingelovens § 9 a, stk. 8, 1. pkt., for så vidt angår ansøgninger om opholdstilladelse, der indgives efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 og 11-14.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 35, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås, at opholdstilladelse efter den foreslåede ordning ikke skal kunne meddeles, hvis den ansættelse, som den danske statsborger har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig konflikt. Det svarer til, hvad der gælder for udlændinge, der har søgt opholdstilladelse på baggrund af et jobtilbud stedfæstet til (dvs. tilknyttet) en bestemt arbejdsgiver, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 9.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 36, og bemærkningerne hertil.

Har den hjemvendende udlandsdansker en forretningsplan, er det en betingelse for at kunne opnå opholdstilladelse, at forretningsplanen er positivt vurderet af et uafhængigt ekspertpanel nedsat af Erhvervsstyrelsen, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10.

Hvis udlandsdanskerens forretningsidé vurderes positivt af det uafhængige ekspertpanel, der består af erfarne konsulenter fra det regionale erhvervsfremmesystem med generel viden om iværksætteri, vil det medfølgende familiemedlem kunne sende en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil ved behandling af ansøgningen lægge ekspertpanelets vurdering uprøvet til grund. Det svarer til, hvad der gælder for udlændinge, der søger opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen på baggrund af en positivt vurderet forretningsplan.

Medfølgende familie vil som det altovervejende udgangspunkt alene omfatte ægtefælle eller fast samlever samt hjemmeboende børn under 18 år. Ved fast samliv forstås som udgangspunkt samliv af mindst 1½-2 års varighed. I helt særlige tilfælde vil der kunne gives tilladelse til et hjemmeboende barn over 18 år eller en forælder. Dette svarer til, hvad der i dag gælder for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere. Medfølgende familie til udlandsdanskere vil være fritaget for krav om arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens § 14, stk. 1, nr. 7. Det bemærkes, at reglen i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, 1. pkt., hvorefter der stilles krav om arbejdstilladelse bl.a. i tilfælde, hvor det medfølgende familiemedlem og arbejdstageren arbejder for samme virksomhed, ikke vil finde anvendelse. Det svarer til, hvad der gælder for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere, der har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret,

Forslaget om, at der skal være parallelitet mellem reglerne for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere og medfølgende familie til udlandsdanskere betyder, at det vil være en grundlæggende betingelse for at få opholdstilladelse, at ægteskabet er retsgyldigt, herunder at det ikke er indgået proforma eller samlivsforholdet etableret proforma, at familien skal bo på samme adresse i Danmark, og at udlandsdanskeren kan forsørge familien. Forsørgelsesevnen vil normalt være dokumenteret ved det job, som udlandsdanskeren er tilbudt i Danmark. Det foreslås dog også, at opholdstilladelse skal betinges af, at udlandsdanskeren og den medfølgende familie ikke efter meddelelse af opholdstilladelse modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, f.eks. kontanthjælp. Det indebærer, at opholdstilladelsen ikke vil kunne forlænges, hvis udlandsdanskeren eller den medfølgende familie modtager eller under opholdet har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Det svarer til, hvad der gælder for udenlandske arbejdstagere med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, og eventuelle medfølgende familiemedlemmer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. pkt. Al hjælp efter lov om aktiv socialpolitik vil være omfattet, idet der dog - svarende til selvforsørgelseskravet for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere - vil kunne modtages enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke har karakter af forsørgelse, uden at dette vil have konsekvenser for opholdstilladelsen. Ydelser efter anden lovgivning er ikke omfattet.

Det foreslås i den forbindelse, at det direkte kommer til at fremgå af udlændingelovens § 9 m, at opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager, herunder en arbejdstager, der opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, er betinget af, at den udenlandske arbejdstager og den medfølgende familie ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration betinger således ikke i dag opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager, der har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse, af, at det medfølgende familiemedlem og arbejdstageren ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Tilsvarende betinger Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke i alle sager om forlængelse af opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en arbejdstager, der har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, af, at det medfølgende familiemedlem og arbejdstageren ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Med forslaget vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration fremover i alle sager om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager, herunder en arbejdstager, der opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, betinge opholdstilladelsen og forlængelse af opholdstilladelsen af, at arbejdstageren og det medfølgende familiemedlem ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, idet det dog skal bemærkes, at modtagelsen af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke har karakter af forsørgelse, ikke vil have konsekvenser for opholdstilladelsen.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 1, 2. pkt., og den foreslåede ændring af § 9 m, stk. 5, der bliver stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 43 og 47.

Det foreslås ligeledes, at et medfølgende familiemedlem til en hjemvendende udlandsdansker, der er tilbudt en stilling, der - hvis den pågældende havde været udlænding - kunne danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse efter forskerordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 4) eller fast track-ordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 14), undtages fra reglerne om bortfald af opholdstilladelse. Forslaget betyder, at et sådant medfølgende familiemedlems opholdstilladelse ikke vil bortfalde, hvis udlændingen opgiver sin bopæl i Danmark eller opholder sig uden for Danmark i en længere periode, jf. herved udlændingelovens § 17, stk. 1. Det svarer til, hvad der gælder for udenlandske arbejdstagere med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 4 og 14, og eventuelle medfølgende familiemedlemmer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, jf. herved udlændingelovens § 17, stk. 5.

Det foreslås også, at en udlænding, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker, ligesom det gælder for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere, vil skulle betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, jf. herved den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 9. Gebyret vil blive omfattet af den eksisterende gebyrsats for ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager. Gebyret er pr. 1. januar 2024 fastsat til 2.880 kr., jf. § 5, stk. 5, i gebyrbekendtgørelsen. Det bemærkes, at tyrkiske statsborgere omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet vil være fritaget for betaling af gebyr. Associeringsaftalekomplekset omfatter den aftale, som Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet indgik den 12. september 1963 for at styrke de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Tyrkiet, herunder gradvist at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed, samt senere tillægsretsakter dertil, herunder tillægsprotokol af 23. november 1970, som trådte i kraft i forhold til Danmark den 1. januar 1973, hvor Danmark blev medlem af EF, og Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980, som blev vedtaget inden for rammerne af associeringsaftalen og trådte i kraft den 1. december 1980.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 41, og bemærkningerne hertil.

Medfølgende familie til udlandsdanskere vil kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse på lige fod med andre udlændinge, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker vil skulle indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Afslag på opholdstilladelse, forlængelse af opholdstilladelse og afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. For indgivelse af klage over en afgørelse om afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse truffet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil klageren senest samtidig med indgivelsen af klagen skulle betale et gebyr på 960 kr. (2024-niveau), jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Det følger af § 9 h, stk. 5, 2. pkt., at en udlænding kan være undtaget fra at skulle betale klagegebyr, hvis EU-reglerne kan tilsige det. Det bemærkes i den forbindelse, at visse grupper af tyrkiske statsborgere i medfør af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet vil være undtaget fra klagegebyrbetaling, jf. ovenfor.

2.1.2.3. Forlængelse af opholdstilladelse

Det foreslås, at en opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker skal kunne forlænges under samme betingelser, som i dag gælder for medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager, der opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, dvs. der vil kunne ske forlængelse, hvis den danske statsborger på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse er i samme ansættelsesforhold, som lå til grund for det medfølgende familiemedlems opholdstilladelse og ville opfylde betingelserne for at få opholdstilladelsen efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9, 10, 13 eller nr. 14, litra a-c eller e forlænget, såfremt vedkommende havde været udlænding, eller hvis den danske statsborger er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 eller 11-13 eller nr. 14, litra a-c eller e, stk. 3, 12 eller 24, eller hvis den pågældende opfylder betingelserne for at kunne meddeles arbejdstilladelse uden begrænsning efter § 9 i, stk. 12, efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, såfremt vedkommende havde været udlænding. Dette følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 5, der med lovforslaget bliver stk. 6.

Forslaget betyder for det første, at en udlænding med opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, som medfølgende familiemedlem til en dansk statsborger vil kunne få forlænget opholdstilladelsen, hvis den danske statsborger på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse af opholdstilladelsen efter § 9 m, stk. 2, fortsat er i den samme stilling, der dannede grundlag for det medfølgende familiemedlems opholdstilladelse, og ville opfylde betingelserne for at få opholdstilladelsen forlænget, hvis vedkommende havde været udlænding. Opfylder den danske statsborger fortsat betingelserne, vil det medfølgende familiemedlem få forlænget opholdstilladelsen efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, for en periode svarende til den periode, som opholdstilladelsen til den danske statsborger ville kunne forlænges for, såfremt vedkommende havde været udlænding. Er den danske statsborger eksempelvis i et ansættelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 9, som fodermester eller driftsleder inden for landbrugsområdet, vil opholdstilladelsen efter § 9 m, stk. 2, således normalt blive forlænget med op til 4 år, da en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 9, kan gives for højst 4 år ad gangen, jf. § 16, stk. 9, i bekendtgørelse nr. 1206 af 23. august 2022 (udlændingebekendtgørelsen).

Forslaget betyder for det andet, at en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2, som medfølgende familiemedlem til en dansk statsborger vil kunne få forlænget opholdstilladelsen, hvis den danske statsborger på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten for personer med en videregående uddannelse), § 9 a, stk. 2, nr. 2 (positivlisten for faglærte), § 9 a, stk. 2, nr. 3 (beløbsordningen), § 9 a, stk. 2, nr. 4 (forskere), § 9 a, stk. 2, nr. 5 (gæsteforskere), § 9 a, stk. 2, nr. 6 (trainee), § 9 a, stk. 2, nr. 7 (særlige individuelle kvalifikationer), § 9 a, stk. 2, nr. 8 (ansatte på boreplatforme mv.), § 9 a, stk. 2, nr. 9 (fodermestre og driftsledere), § 9 a, stk. 2, nr. 11 (arbejdsmarkedstilknytning), § 9 a, stk. 2, nr. 12 (jobskifte inden for samme branche, som dannede grundlag for opholdstilladelsen som følge af arbejdsmarkedstilknytning), § 9 a, stk. 2, nr. 13 (den supplerende beløbsordning), § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra a (fast track-ordningens beløbsspor), litra b (fast track-ordningens forskerspor) litra c (fast track-ordningens uddannelsesspor) eller litra e (fast track-ordningens supplerende beløbsspor), § 9 a, stk. 3 (visse ansatte på European Spallation Source (ESS) i Sverige), § 9 a, stk. 12 eller 24 (jobsøgning), eller hvis den pågældende opfylder betingelserne for at kunne meddeles arbejdstilladelse uden begrænsning efter § 9 i, stk. 12, efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, hvis den danske statsborger havde været udlænding.

Forlængelse vil ske efter udlændingelovens § 9 m, stk. 5 (der med lovforslaget bliver stk. 6), jf. stk. 6 (der med lovforslaget bliver stk. 7).

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil i forhold til stillingtagen til, om den danske statsborger opfylder betingelserne for en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 eller 11-13, nr. 14, litra a-c eller e, vurdere, om formodningsreglen i udlændingelovens § 9 a, stk. 26, er relevant. Er der en formodning for, at den danske statsborgers faktiske ansættelsesforhold ikke stemmer overens med det, der er vedlagt det medfølgende familiemedlems forlængelsesansøgning, og at den danske statsborgers faktiske ansættelsesforhold ikke vil opfylde betingelserne for en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 6-9 eller 11-14, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 26, vil opholdstilladelsen for det medfølgende familiemedlem ikke kunne forlænges. Hvilke momenter Styrelsen for International Rekruttering og Integration bl.a. kan tillægge vægt i den forbindelse, fremgår af udlændingebekendtgørelsens § 22, stk. 5.

Opfylder den danske statsborger betingelserne, vil det medfølgende familiemedlem få forlænget opholdstilladelsen efter § 9 m, stk. 2, for en periode svarende til den periode, som opholdstilladelsen til den danske statsborger ville kunne gives for, hvis vedkommende havde været udlænding. Er den danske statsborger eksempelvis i et tidsubegrænset ansættelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter positivlisten for personer med en videregående uddannelse, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 1, vil opholdstilladelsen efter § 9 m, stk. 2, således kunne forlænges med op til 4 år, da en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1, jf. udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 4, kan gives for højst 4 år ad gangen og efter 8 år for højst 5 år ad gangen. Er ansættelsesforholdet tidsbegrænset og ophører f.eks. 1 år efter, at opholdstilladelsen forlænges, vil opholdstilladelsen kunne forlænges med 1 år.

Det bemærkes, at i perioden fra forlængelse af det medfølgende familiemedlems opholdstilladelse og indtil Styrelsen for International Rekruttering og Integration igen vil skulle træffe afgørelse om forlængelse, vil den danske statsborger kunne skifte arbejde, være i anden beskæftigelse end ovenfor beskrevet og i perioder være uden beskæftigelse. Det afgørende for, om det medfølgende familiemedlems opholdstilladelse kan forlænges, vil være, om den danske statsborger på tidspunktet for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om forlængelse er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 eller 11-13 eller nr. 14, litra a-c eller e, stk. 3, 12 eller 24, hvis den pågældende havde været udlænding, eller at den pågældende opfylder betingelserne for at kunne meddeles arbejdstilladelse uden begrænsning efter § 9 i, stk. 12, efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse. Er den danske arbejdstager på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse ikke i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter de nævnte bestemmelser, vil den medfølgende familie ikke kunne få forlænget opholdstilladelsen efter § 9 m, stk. 2. I sådanne tilfælde vil familien være henvist til at søge om opholdstilladelse efter de almindelige regler om familiesammenføring eller eventuelt at opnå et selvstændigt opholdsgrundlag, f.eks. hvis en medfølgende ægtefælle er i beskæftigelse, der vil kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2.

De øvrige betingelser for meddelelse af opholdstilladelse vil fortsat skulle være opfyldt (bortset fra betingelsen om, at den danske statsborger er etableret i udlandet). Det betyder bl.a., at familien - både ægtefælle eller samlever og eventuelle medfølgende børn - fortsat vil skulle bo på fælles bopæl og være selvforsørgende. Det svarer til, hvad der i dag gælder for medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere, der har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, jf. herved udlændingelovens § 9 m, stk. 5. Det svarer endvidere til, hvad der, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 6, gælder for udlændinge med opholdstilladelse på baggrund af familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. § 9 m, stk. 1, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 1, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, eller som medfølgende familiemedlem til en udlandsdansker efter den nu ophævede lov nr. 505 af 23. maj 2017.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil skulle træffe afgørelse om forlængelse af opholdstilladelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 46, stk. 2. Afslag på forlængelse af opholdstilladelse vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. For indgivelse af klage over en afgørelse om afslag på forlængelse truffet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil klageren senest samtidig med indgivelsen af klagen skulle betale et gebyr på 960 kr. (2024-niveau), jf. herved udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt.

2.1.2.4. Inddragelse af opholdstilladelse og ret til fortsat ophold

Opfylder udlændingen ikke længere betingelserne for sin opholdstilladelse, f.eks. fordi samlivet ophører, vil opholdstilladelsen som medfølgende familie som udgangspunkt blive inddraget, jf. udlændingelovens § 19.

Det foreslås, at udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, omfattes af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 19 a, stk. 2. Forslaget indebærer, at udlændingelovens § 26, stk. 1, vil finde anvendelse ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil således i forbindelse med afgørelsen om inddragelse skulle tage stilling til, om inddragelse må antages at virke særligt belastende som følge af udlændingens forhold, herunder udlændingens tilknytning til det danske samfund, udlændingens tilknytning til herboende personer og konsekvenserne for udlændingens herboende nære familiemedlemmer, herunder i relation til hensynet til familiens enhed. Det svarer til, hvad der i dag gælder ved afgørelse af, om en opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, skal inddrages.

Det foreslås, at medfølgende familiemedlemmer til udlandsdanskere, der får inddraget eller nægtet deres opholdstilladelse forlænget, skal omfattes af arbejdsmarkedstilknytningsordningen i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11. Det følger af § 9 a, stk. 2, nr. 11, at der efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse til en udlænding, hvis opholdstilladelse efter bl.a. § 9 m nægtes forlænget eller inddrages, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold, der har haft en varighed af mindst 2 år.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at denne justering af reglerne for arbejdsmarkedstilknytningsordningen bør ledsages af en række yderligere justeringer for at sikre en konsekvent afgrænsning af, hvilke udlændinge der er omfattet af ordningen, og for at sikre et mere præcist retsgrundlag for afvisning af ansøgninger om opholdstilladelse efter ordningen.

Det bemærkes, at arbejdsmarkedstilknytningsordningen i dag omfatter medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere med tidsbegrænset opholdstilladelse, mens medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere, der har eller opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, ikke er omfattet. Det foreslås, at denne gruppe - på lige fod med medfølgende familiemedlemmer, der har opholdstilladelse på baggrund af tilknytning til en udenlandsk arbejdstager med tidsbegrænset opholdstilladelse - skal omfattes af arbejdsmarkedstilknytningsordningen.

Det foreslås også, at udlændinge med opholdstilladelse efter den nu ophævede lov nr. 505 af 23. maj 2017 som medfølgende familiemedlem til en udlandsdansker skal omfattes af arbejdsmarkedstilknytningsordningen, hvis deres opholdstilladelse nægtes forlænget eller inddrages, og de øvrige betingelser er opfyldt. Hermed bliver medfølgende familiemedlemmer til udlandsdanskere behandlet ens, uanset om de har opholdstilladelse efter den tidligere gældende udlandsdanskerordning, eller om de meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede nye udlandsdanskerordning.

Herudover foreslås det, at udlændinge med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, skal omfattes af arbejdsmarkedstilknytningsordningen, hvis deres opholdstilladelse nægtes forlænget eller inddrages, og de øvrige betingelser er opfyldt.

Ligeledes foreslås det, at en udlænding med opholdsret efter EU-reglerne skal kunne meddeles opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen, hvis opholdsretten efter EU-reglerne konstateres ophørt. Adgangen for udlændinge, hvis opholdsret efter EU-reglerne (direktiv 2004/38/EF) konstateres ophørt, til at ansøge om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, indføres for at sikre, at udlændinge med ophold efter EU-reglerne ikke stilles ringere end øvrige udlændinge efter udlændingeloven.

I forlængelse heraf foreslås det, at det skal fremgå direkte af den gældende regel om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 6, 1. pkt., at ansøgningen kun kan indgives af en udlænding, der opholder sig lovligt her i landet. En udlænding, der ikke opholder sig lovligt i Danmark, vil således ikke kunne indgive en ansøgning om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen.

Det kan f.eks. være udlændinge, der har mistet deres opholdstilladelse ved at have begået en handling, der har ført til udvisning af Danmark. Det kan også være, hvis udlændingen har fået nægtet forlænget eller inddraget sin opholdstilladelse og i den forbindelse fået fastsat en udrejsefrist, der er udløbet.

En udlænding, der har fået fastsat en udrejsefrist til straks, fordi der, jf. udlændingelovens § 33, stk. 2, 4. pkt., foreligger påtrængende tilfælde, vil heller ikke kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede ordning. Dette gælder også, selvom udrejsefristen forlænges, jf. udlændingelovens § 33, stk. 4. Det bemærkes, at påtrængende tilfælde, jf. udlændingelovens § 33, stk. 2, 5. pkt., navnlig foreligger, når udlændingen er til fare for statens sikkerhed eller en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, når udlændingen har begået et strafbart forhold, når der er tale om svig eller en åbenbart grundløs ansøgning, eller når der er risiko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig udsendelse.

Herudover foreslås det at ændre den gældende afvisningsregel i udlændingelovens § 9 a, stk. 6, 2. pkt., hvorefter en ansøgning om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen skal afvises, når ansøgningen indgives senere end 7 dage efter, at der er truffet endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse, således at en ansøgning fremover vil skulle afvises, når ansøgningen indgives senere end 7 dage efter, at der i 1. eller 2. instans er truffet afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse eller om ophør af udlændingens opholdsret efter EU-reglerne. Forslaget indebærer, at en afgørelse om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen fremover ikke vil behøve at afvente, at der er truffet endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af opholdstilladelse. Har en udlænding opnået opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen, og omgør Udlændingenævnet eller Flygtningenævnet efterfølgende afgørelsen om nægtelse af forlængelse eller inddragelse af udlændingens oprindelige opholdstilladelse, således at udlændingen bevarer sit oprindelige opholdsgrundlag, vil opholdstilladelsen efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen blive inddraget, da den grundlæggende betingelse om, at udlændingens oprindelige opholdstilladelse skal være nægtet forlænget eller inddraget ikke længere vil være opfyldt.

Det foreslås også, at en ansøgning om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen skal afvises, hvis opholdsretten for tredjelandsstatsborgere, der har haft opholdsret som familiemedlem til en unionsborger efter EU-reglerne, er konstateret ophørt grundet hensynet til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed eller misbrug af rettigheder. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det følger af § 35, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1457 af 06. oktober 2020 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler om fri bevægelighed (EU-opholdsbekendtgørelsen), at tidsbegrænset opholdsret ophører i tilfælde af 1) udvisning efter udlændingeloven af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed, 2) hvis grundlaget for udstedelsen af en persons registreringsbevis eller opholdskort var urigtigt, eller 3) hvis der er tale om misbrug af rettigheder, eller svig, herunder i kraft af et proformaægteskab. Forslaget indebærer således, at en udlænding, hvis opholdsret efter EU-reglerne er konstateret ophørt med henvisning til EU-opholdsbekendtgørelsens § 35, stk. 2, ikke vil kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 32 og 33, og bemærkningerne hertil.

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der vil ikke skulle betales gebyr herfor, men klagen vil skulle være indgivet inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. § 46 a, stk. 3, 1. pkt.

Det bemærkes, at udlændingen herudover vil kunne søge om opholdstilladelse på andet grundlag efter udlændingelovens regler og meddeles opholdstilladelse, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil i relevant omfang vejlede den medfølgende familie om muligheden for at ansøge om opholdstilladelse på andet grundlag, f.eks. hvis den medfølgende ægtefælle har et job, der umiddelbart opfylder betingelserne i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse. Endvidere vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration i relevant omfang vejlede om muligheden for at søge om opholdstilladelse efter reglerne om familiesammenføring, jf. udlændingelovens §§ 9 og 9 c. En ansøgning om familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 eller § 9 c vil skulle indgives til Udlændingestyrelsen.

2.2. Forslag til justering af sprogkravet til den herboende i ægtefællesammenføringssager

2.2.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 9, stk. 8, skal ægtefællesammenføring som udgangspunkt betinges af, at ægtefællerne eller samleverne samlet opfylder mindst fire af seks integrationsrelevante betingelser vedrørende begge parters sprogkundskaber, erhvervserfaring og uddannelse.

Betingelsen vedrørende den herboendes sprogkundskaber skal som udgangspunkt altid være opfyldt, og den herboende skal således som udgangspunkt have bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau for at opnå familiesammenføring med en ægtefælle eller fast samlever. Derudover skal parret tilsammen opfylde mindst tre af fem betingelser vedrørende uddannelse, erhvervserfaring og ansøgerens sprogkundskaber.

Parret har valgfrihed mellem, hvilke tre af de fem betingelser de ønsker skal indgå i vurderingen af ansøgningen. Hvis f.eks. den herboende opfylder alle de tre betingelser, der retter sig mod den herboende, herunder sprogkravet, der som udgangspunkt altid skal opfyldes, skal ansøgeren alene opfylde en af de betingelser, der er rettet mod ansøgeren. Opfylder den herboende derimod kun betingelsen vedrørende sprogkravet, skal ansøgeren opfylde alle tre betingelser rettet mod ansøgeren vedrørende krav til uddannelse, erhvervserfaring og sprogkundskaber.

Kravet i udlændingelovens § 9, stk. 8, stilles ikke, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod. Integrationskravet fraviges således helt eller delvist, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, tilsiger det. Det betyder, at der ses bort fra en eller flere af de integrationsrelevante betingelser, herunder betingelsen vedrørende den herboendes sprogkundskaber, hvis det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 eller FN's Handicapkonvention, at meddele afslag på ægtefællesammenføring. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den herboende ægtefælle/samlever risikerer forfølgelse i sit hjemland, og parret ikke kan henvises til at udøve familielivet i ansøgerens hjemland, eller den herboende ægtefælle/samlever har samvær med mindreårige børn i Danmark fra et tidligere ægteskab, og parret derfor ikke kan henvises til at udøve familielivet i et andet land end Danmark.

Kravet fraviges endvidere, hvis det ikke vil være foreneligt med associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet at stille kravet.

Det følger således af EU-Domstolens dom af 22. december 2022 i sag C-279/21, at der ved vurderingen af, om betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 8, kan anses for opfyldt i sager om ægtefællesammenføring med en herboende økonomisk aktiv tyrkisk statsborger omfattet af associeringsaftalekomplekset, som ikke har bestået Prøve i Dansk 3, skal tages hensyn til faktorer, der kan godtgøre, at den tyrkiske statsborger faktisk er integreret og dermed kan bidrage til ægtefællens integration, samt eventuelle oplysninger, der måtte tale for den ansøgende ægtefælles integrationsegnethed, herunder at den ansøgende ægtefælle selv taler eller forstår dansk. Kravet kan derfor alene opretholdes i en sag om familiesammenføring med en herboende aktiv tyrkisk statsborger, hvis det efter en konkret vurdering af sagens faktiske omstændigheder på baggrund af dommens præmisser vil være proportionalt.

Ved vurderingen af, om kravet skal fraviges, fordi den herboende i henhold til dommens præmisser må anses for faktisk at være integreret til trods for manglende bestået Prøve i Dansk 3, skal der tages hensyn til varigheden og omfanget af den herboendes tilknytning til det danske arbejdsmarked, eventuel skolegang og uddannelse i Danmark, gennemførte kurser eller prøver bestået på dansk, deltagelse i foreningsliv og eventuelle andre faktorer, der vidner om den pågældendes integration i Danmark og danskkundskaber.

Der henvises til Udlændinge- og Integrationsministeriets notat af 10. februar 2023 om den juridiske vurdering af EU-Domstolens dom af 22. december 2022 i sag C-279/21, X mod Udlændingenævnet (UUI Alm. del, bilag 26).

For at opfylde sprogkravet skal den herboende have bevis for at have bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau end Prøve i Dansk 3.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2017-2018, tillæg A, L 231, som fremsat, side 8, at den integrationsrelevante betingelse vedrørende den herboende persons sprogkundskaber vil være opfyldt med de prøver, der er opregnet i bilag 3a til aftalen af 20. april 2021 om indfødsret, jf. cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation. Denne cirkulæreskrivelse er nu erstattet af cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation.

Bilag 3a omfatter bl.a. studieprøven bestået med mindst karakteren 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i samtlige discipliner, folkeskolens 9. eller 10. klasse afgangsprøver bestået med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trinsskalaen) i danskdisciplinerne bortset fra orden, bevis for almen studentereksamen (stx), merkantil studentereksamen (hhx), teknisk studentereksamen (htx), hf-eksamen og erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux), og bevis for bestået videregående uddannelser på universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier mv., medmindre der er tale om et fremmedsproget uddannelsesforløb.

Den herboende kan således opfylde sprogkravet ved at have bevis for at have bestået Prøve i Dansk 3 eller ved at have dokumentation for at have bestået en af de prøver, der er nævnt i bilag 3a på en sådan måde, som ifølge bilaget kræves i forhold til nogle af prøverne. Som det fremgår, er det f.eks. i forhold til bestået videregående uddannelse på universiteter mv. et krav, at uddannelsesforløbet har været på dansk.

Som det endvidere fremgår af bilaget, vil en herboende ægtefælle, der har bevis for at have bestået folkeskolens 9. eller 10. klasses prøver i danskdisciplinerne, bortset fra orden, med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen), opfylde danskprøvekravet.

2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at sprogkravet, der stilles til den herboende ægtefælle i forbindelse med ægtefællesammenføring, skal justeres.

Det foreslås at ændre bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 8, således at sprogkravet til den herboende også - dvs. udover bestået Prøve i Dansk 3 - vil skulle anses for opfyldt, hvis den herboende i mindst 5 år har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark, der i væsentlig grad har medført kommunikation på dansk.

Den foreslåede ændring vil betyde, at sprogkravet til den herboende fremover vil kunne opfyldes på to måder. Sprogkravet vil således ikke alene blive anset for opfyldt, hvis den herboende har dokumentation for bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, men fremover også hvis den herboende i mindst 5 år har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark, der i væsentlig grad har medført kommunikation på dansk.

Betingelsen vil som i dag skulle fraviges, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, tilsiger det, og der er ikke med forslaget tilsigtet ændringer af praksis for at fravige sprogkravet. Det betyder navnlig, at betingelsen vil skulle fraviges i tilfælde, hvor Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 eller FN's Handicapkonvention, tilsiger dette. Betingelsen vil endvidere skulle fraviges, hvis det ikke vil være foreneligt med associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet at stille betingelsen, jf. EU-Domstolens dom af 22. december 2022 i sag C-279/21.

Ved ordinær beskæftigelse forstås, at beskæftigelsen vil skulle være aflønnet efter gældende overenskomst eller udført under sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår og uden offentligt tilskud, f.eks. løntilskud. Praktik eller anden beskæftigelse som led i et uddannelsesforløb i Danmark, ulønnet arbejde, arbejde med løntilskud og ansættelse i jobrotation vil ikke skulle betragtes som ordinær beskæftigelse.

Ved fuldtidsbeskæftigelse forstås, at den herboende vil skulle have været ansat med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer. Dette vil skulle opgøres på månedsbasis således, at den herboende person vil skulle have haft mindst 5 års beskæftigelse med mindst 120 timers månedlig beskæftigelse. På denne baggrund vil fleksjob alene kunne indgå i beregningen af, om den herboende i mindst 5 år har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark, der i væsentlig grad har medført kommunikation på dansk, hvis der er tale om fleksjob med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer.

I lighed med, hvad der gælder for beskæftigelseskravet til den herboende i udlændingelovens § 9, stk. 8, nr. 1, vil perioder med fravær som følge af sygdom, ferie, omsorgsdage og barsel inden for rammerne af et ansættelsesforhold kunne indgå ved beregningen af, om den herboende i mindst 5 år har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark, der i væsentlig grad har medført kommunikation på dansk. Perioder med dagpenge, herunder arbejdsløshedsdagpenge, vil derimod ikke kunne indgå ved beregningen.

Det vil for selvstændig erhvervsvirksomhed være et krav, at virksomheden har karakter af hovedbeskæftigelse med henblik på at opnå selvforsørgelse. Den herboende ægtefælle vil skulle dokumentere, at den selvstændige erhvervsvirksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i gennemsnitlig mindst 30 timer om ugen. Det forudsættes, at der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed uden offentligt tilskud.

Ved vurderingen af virksomhedens omfang vil der skulle foretages en konkret vurdering af personens arbejdsindsats, virksomhedens art, omfang, omsætning, åbningstider, kundegrundlag, priser m.v.

Det vil ikke være et krav, at den herboendes beskæftigelse eller udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed har fundet sted umiddelbart op til ansøgningen om ægtefællesammenføring. Tidligere fuldtidsbeskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, der i væsentlig grad har medført kommunikation på dansk, vil således også kunne indgå ved vurderingen. Det gælder, uanset hvornår fuldtidsbeskæftigelsen eller udøvelsen af den selvstændige erhvervsvirksomhed har fundet sted. Det afgørende vil være, om den pågældende på tidspunktet for sagens afgørelse i mindst 5 år i alt i løbet af sit arbejdsliv har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark og i den forbindelse i væsentlig grad har haft kommunikation på dansk.

Det vil således heller ikke være et krav, at der har været tale om fuldtidsbeskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 5 år i træk. Kravet vil således også være opfyldt, hvis den herboendes fuldtidsbeskæftigelse eller udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed er fordelt på to eller flere perioder, der udgør mindst 5 år tilsammen.

Ved væsentlig grad af kommunikation på dansk forstås hyppig skriftlig eller mundtlig kontakt på dansk, det vil sige som udgangspunkt dagligt og en stor del af arbejdsdagen, med dansktalende personer. Kommunikationen vil kunne være med kollegaer, borgere, samarbejdspartnere, kunder, patienter eller andre.

I forbindelse med ansøgningen om ægtefællesammenføring vil den herboende skriftligt skulle beskrive om og i hvilket omfang, den pågældende har været i beskæftigelse, der har medført kommunikation på dansk, herunder i hvilke perioder og på hvilken arbejdsplads.

Det vil endvidere påhvile den herboende ægtefælle at dokumentere sin beskæftigelse. Det vil f.eks. kunne ske ved fremlæggelse af ansættelseskontrakt, lønsedler m.v. eller for selvstændig erhvervsvirksomhed, f.eks. regnskab eller dokumentation for ejerskab af virksomheden m.v.

Udlændingestyrelsen vil i forbindelse med sagsbehandlingen skulle sammenholde den herboendes oplysninger med oplysninger i indkomstregistret med henblik på kontrol af, om oplysningerne kan lægges til grund.

En herboende, der søger om ægtefællesammenføring, vil som i dag blive forpligtet til på tro og love at erklære, at de oplysninger, der afgives til brug for behandling af ansøgningen, er korrekte. Det vil således også gælde de oplysninger, som den pågældende vil skulle afgive til brug for vurderingen af, om den pågældende i mindst 5 år har haft fuldtidsbeskæftigelse eller har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet, der i væsentlig grad har medført kommunikation på dansk.

Der vil være tilfælde, hvor der herefter ikke vil være grund til at foretage nærmere undersøgelser af, om kravet er opfyldt. Det vil f.eks. kunne være, hvis det må lægges til grund, at den herboende har vedlagt dokumentation for at have haft beskæftigelse i en jobfunktion, som utvivlsomt kræver kommunikation på dansk, f.eks. som sagsbehandler i en kommunes socialforvaltning i mindst 5 år, og har oplyst at have haft daglig kontakt med borgere på dansk. I et sådant tilfælde vil der normalt ikke være grund til at betvivle, at den pågældende har haft beskæftigelse, der i væsentlig grad har medført kontakt med dansktalende og kommunikeret på dansk i forbindelse med sin beskæftigelse. Der vil heller ikke være grund til at foretage nærmere undersøgelser i f.eks. et tilfælde, hvor den pågældende har oplyst kun at have haft beskæftigelse i en virksomhed, hvor det efter Udlændingestyrelsens undersøgelser må lægges til grund, at det primære arbejdssprog f.eks. er engelsk. I et sådant tilfælde vil kravet ikke være opfyldt. Det samme vil gælde f.eks., hvis den herboende har oplyst at drive landbrug og ikke kommunikerer på dansk i et væsentligt omfang i den forbindelse, f.eks. fordi den pågældende ikke har dansktalende ansatte og heller ikke i forbindelse med sit arbejde kommunikerer på dansk med andre i et væsentligt omfang. Det vil også gælde, selvom den pågældende er født og opvokset i Danmark eller har boet i en længere årrække her i landet.

Der vil også være tilfælde, hvor der kan være grund til at betvivle den pågældendes oplysninger eller i øvrigt anledning til at foretage nærmere undersøgelser. Det vil f.eks. kunne være, hvis den herboende er ansat i restaurationsbranchen, og hvor der kan være en formodning for, at den pågældende ikke primært har talt dansk med kolleger og kunder. Det vil f.eks. også kunne være i et tilfælde, hvor den herboende er håndværker og primært har haft ansættelse på byggepladser, og hvor det ikke uden videre kan lægges til grund, at den pågældende navnlig har kommunikeret på dansk, f.eks. fordi byggepladserne i vidt omfang har været bemandet med udenlandske arbejdstagere. I sådanne tilfælde vil Udlændingestyrelsen skulle anmode den herboende om at indhente en erklæring fra den pågældendes arbejdsgiver, der evt. kan være med til at belyse om, og i hvilket omfang den pågældendes beskæftigelse har medført kommunikation på dansk.

Udlændingestyrelsen vil også kunne foranstalte en telefonsamtale med den herboende og spørge ind til den pågældendes kommunikation på dansk i beskæftigelsesforholdet. En sådan samtale vil således også kunne be- eller afkræfte de øvrige oplysninger i sagen om den pågældendes danskkundskaber. Der vil i den forbindelse kunne lægges vægt på, om samtalen kan føres på dansk, eller om der er behov for tolk. Dette sagsskridt vil også kunne være relevant i forhold til selvstændige erhvervsdrivende. Det bemærkes, at Udlændingestyrelsen ikke i forbindelse med en sådan telefonsamtale vil skulle vurdere, om den herboende behersker dansk på et bestemt niveau, herunder et niveau svarende til Prøve i Dansk 3. Det afgørende for Udlændingestyrelsens vurdering vil være, om den herboende i mindst 5 år har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet, der i væsentlig grad har medført kommunikation på dansk.

I de tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen beslutter at foranstalte en telefonsamtale med den herboende, vil styrelsen skulle sikre, at telefonsamtalen føres med den rette person. Styrelsen vil således kunne ringe uopfordret til den pågældende og også kunne stille kontrolspørgsmål for at sikre den pågældendes identitet, dvs. spørge den herboende om noget, som kun han eller hun må forventes at kunne svare på.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.

2.3. Forslag til halvering af den økonomiske sikkerhedsstillelse

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. Ægtefællesammenføringssager

Efter udlændingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt., skal ægtefællesammenføring normalt betinges af, at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, i en periode på 10 år stiller økonomisk sikkerhed for 100.000 kr. til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven til ansøgeren, jf. § 9, stk. 26.

Kravet om økonomisk sikkerhed stilles ikke, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler imod.

Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 4, 4. pkt., at beløbet i 1. pkt. er fastsat i 2018-niveau, og at det fra og med 2019 reguleres én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

I perioden fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2024 udgør beløbet således 113.823,30 kr.

Hvis ansøgeren har bestået en danskprøve på A1-niveau, A2-niveau, andre danskprøver på et tilsvarende eller højere niveau eller en afsluttende prøve i dansk, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., udgør det beløb, der skal stilles sikkerhed for, det beløb, som kommunalbestyrelsen efter stk. 35-37 kan nedsætte den økonomiske sikkerhed til, jf. udlændingelovens § 9, stk. 4, 2. pkt. Beløbet, der skal stilles sikkerhed for, vil således være lavere end 113.823,30 kr., hvis ansøgeren allerede inden tidspunktet for meddelelsen af opholdstilladelsen har bestået en eller flere af de danskprøver, der er nævnt i stk. 35-37, jf. nedenfor.

Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om den økonomiske sikkerhed, jf. udlændingelovens § 9, stk. 4, 3. pkt.

I medfør af udlændingelovens § 9, stk. 4, 3. pkt., har udlændinge- og integrationsministeren senest udstedt bekendtgørelse nr. 903 af 6. juni 2020 om den økonomiske sikkerhedsstillelse. Bekendtgørelsen indeholder regler om bl.a. sikkerhedsstillelsens art og indhold, oprettelse af sikkerhedsstillelsen, inddrivelse og sikkerhedsstillelsens nedsættelse og ophør.

Det følger af § 4, stk. 2, i bekendtgørelsen, at den økonomiske sikkerhed kan stilles i form af enten en anfordringsgaranti eller en deponeringskonto. En anfordringsgaranti er en garanti, som den herboende persons pengeinstitut stiller over for kommunalbestyrelsen i den herboende persons bopælskommune. En deponeringskonto er en konto i et pengeinstitut, som den herboende person indsætter beløbet på, og som kommunalbestyrelsen i den pågældendes bopælskommune har pant i.

Udlændingelovens § 9, stk. 26, 1. pkt., fastsætter, at hvis en opholdstilladelse er betinget af, at den herboende person har skullet stille økonomisk sikkerhed, og der senere ydes ansøgeren hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, skal kommunalbestyrelsen tvangsinddrive det beløb, der er stillet til sikkerhed, som betaling for hjælpen. Det følger af bestemmelsens 2. pkt., at dette ikke gælder for offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven, som ydes ansøgeren efter, at den pågældende er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller en ny opholdstilladelse på et andet grundlag.

Hvis kommunen har haft udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven til den familiesammenførte ægtefælle, vil kommunen således skulle kræve udgifterne dækket af den økonomiske sikkerhed, der er stillet.

Den økonomiske sikkerhed kan nedsættes gradvist, hvis ansøgeren har bestået en danskprøve på henholdsvis A1-niveau, A2-niveau, en tilsvarende eller højere danskprøve eller en afsluttende prøve i dansk, jf. § 9 i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Udlændingelovens § 9, stk. 35, fastsætter således, at kommunalbestyrelsen efter anmodning kan nedsætte den økonomiske sikkerhed med 20.000 kr. (22.764,66 kr. i 2024-niveau), når en ægtefællesammenført udlænding inden for den frist, der er nævnt i stk. 33, har bestået danskprøven på A1-niveau eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.

Endvidere fastsætter udlændingelovens § 9, stk. 36, at kommunalbestyrelsen efter anmodning kan nedsætte den økonomiske sikkerhed med 10.000 kr. (11.382,33 kr. i 2024-niveau), når en ægtefællesammenført udlænding inden for den frist, der er nævnt i stk. 34, har bestået danskprøven på A2-niveau eller en anden danskprøve på tilsvarende eller højere niveau.

Udlændingelovens § 9, stk. 37, fastsætter, at kommunalbestyrelsen efter anmodning kan nedsætte den økonomiske sikkerhed med 10.000 kr. (11.382,33 kr. i 2024-niveau), når en ægtefællesammenført udlænding har bestået en afsluttende prøve i dansk, jf. § 9 i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Nedsættelse af den økonomiske sikkerhed efter stk. 35-37 kan dog alene ske i et sådant omfang, at den økonomiske sikkerhed udgør mindst 60.000 kr. (68.293,98 kr. i 2024-niveau), jf. udlændingelovens § 9, stk. 38.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 33, 1. og 2. pkt., skal en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse som ægtefællesammenført, normalt bestå en danskprøve på A1-niveau eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau inden 6 måneder fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis udlændingen allerede har opholdstilladelse her i landet, fra meddelelsen af opholdstilladelsen, som betingelse for fortsat ophold her i landet.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 34, 1. og 2. pkt., skal en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse som ægtefællesammenført, endvidere normalt bestå en danskprøve på A2-niveau eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau inden 9 måneder fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis udlændingen allerede har opholdstilladelse her i landet, fra meddelelsen af opholdstilladelsen, som betingelse for fortsat ophold her i landet.

Udlændingelovens § 9, stk. 39, fastsætter, at udlændingen ved tilmelding til danskprøverne på A1-niveau og A2-niveau skal betale et gebyr på 2.658,01 kr. (3.025,43 kr. i 2024-niveau). Hvis udlændingen ikke betaler gebyret, kan udlændingen ikke deltage i prøverne. Kravet om gebyr gælder ikke, hvis udlændingen er omfattet af EU-reglerne.

Beløbene i stk. 35-39 er fastsat i 2018-niveau og reguleres fra og med 2019 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, jf. udlændingelovens § 9, stk. 41.

Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 40, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter regler om danskprøven på A1-niveau og danskprøven på A2-niveau. Udlændinge- og integrationsministeren har senest udstedt bekendtgørelse nr. 902 af 6. juni 2020 om danskprøve på A1-niveau og danskprøve på A2-niveau for familiesammenførte udlændinge, der indeholder regler om bl.a. lovligt forfald, hvornår prøverne anses for bestået, udpegning af prøveafholdere, betingelser for at deltage i prøverne, opkrævning af gebyr for at deltage i prøverne, prøvernes indhold og gennemførelse, klagemuligheder, klagefrister og prøver, der kan træde i stedet for danskprøven på A1-niveau og danskprøven på A2-niveau.

Bekendtgørelsens bilag 1 indeholder en oversigt over de prøver, der anses som fornøden dokumentation for, at en udlænding har bestået en danskprøve på mindst A1-niveau, mens bilag 2 i bekendtgørelsen indeholder en tilsvarende oversigt for danskprøver på mindst A2-niveau.

2.3.1.2. Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.

Efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1, kan der gives opholdstilladelse til udlændinge, som er fyldt 60 år, som er gået på pension som følge af ansættelsesstedets fastsatte pensionsalder og ikke længere er erhvervsaktive, og som uafbrudt har boet lovligt her i landet i de sidste 12 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse efter § 47, stk. 1, 1. pkt., som ansat ved en herværende international organisation, EU-institution el.lign.

Efter udlændingelovens § 9 q, stk. 2, kan der gives opholdstilladelse til udlændinge, som har haft opholdstilladelse efter § 47, stk. 1, 2. pkt., og som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller fast samlivsforhold af længere varighed med en udlænding omfattet af § 9 q, stk. 1.

Efter udlændingelovens § 9 q, stk. 6, skal opholdstilladelse til pensionister fra internationale organisationer og deres ægtefæller eller samlevere betinges af, at den pågældende i en periode på 10 år stiller økonomisk sikkerhed til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til forsørgelse, der ydes den pågældende under opholdet her i landet. Sikkerheden skal stilles for 50.000 kr.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 q, stk. 6, 3. pkt., at beløbet på 50.000 kr. er fastsat i 2012-niveau og fra og med 2013 reguleres én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. I perioden fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2024 udgør beløbet således 63.029, 96 kr.

Beløbet på 50.000 kr. blev fastsat, så det svarede til det beløb, som en herboende ægtefælle normalt skulle stille som sikkerhed i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 4, som affattet på tidspunktet for indførelsen af § 9 q, jf. lov nr. 317 af 25. april 2018 om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.).

2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at den økonomiske sikkerhed, som den herboende ægtefælle skal stille i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring, skal halveres.

Det foreslås på den baggrund at nedsætte den økonomiske sikkerhedsstillelse, der i dag er ca. 114.000 kr., til 57.000 kr. (2024-niveau).

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og 5, og bemærkningerne hertil.

I tilknytning til forslaget om at nedsætte det beløb, der skal stilles sikkerhed for, fra i dag ca. 114.000 til 57.000 kr. foreslås det tilsvarende at halvere de beløb, som sikkerheden kan nedsættes med, hvis den ægtefællesammenførte består nærmere angivne danskprøver. Herved vil forholdet mellem størrelsen af den økonomiske sikkerhed og størrelsen af de beløb, som sikkerheden kan nedsættes med, blive bevaret.

Det vil betyde, at den økonomiske sikkerhed vil kunne nedsættes med op til 22.800 kr. (2024-niveau), svarende til 40 pct. af den samlede sikkerhedsstillelse. Den økonomiske sikkerhed vil således kunne nedsættes med samme procentvise andel som i dag med det resultat, at det tilbageværende beløb af den økonomiske sikkerhed altid vil være minimum 34.200 kr.

Det foreslås i den forbindelse at ændre udlændingelovens § 9, stk. 38, således at nedsættelse alene kan ske i et sådant omfang, at den økonomiske sikkerhed vil udgøre mindst 34.200 kr.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 23, 25 og 27, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås endvidere at justere udlændingelovens § 9, stk. 37, om nedsættelse af den økonomiske sikkerhed ved bestået afsluttende prøve i dansk, således at bestemmelsen, i lighed med øvrige bestemmelser i udlændingeloven vedrørende danskprøver, også vil omfatte danskprøver på et tilsvarende eller højere niveau.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 26, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås også, at det beløb, der skal stilles sikkerhed for i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1 (pensionister fra internationale organisationer) og en ansøgning om opholdstilladelse til disse pensionisters ægtefæller eller samlevere efter udlændingelovens § 9 q, stk. 2, tilsvarende fastsættes til 57.000 kr. (2024-niveau), således at beløbet svarer til det beløb, som en herboende ægtefælle normalt vil skulle stille som sikkerhed i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 50 og 51, og bemærkningerne hertil.

2.4. Forslag til et skærpet vandelskrav i sager om tidsubegrænset opholdstilladelse og visse ægtefællesammenføringssager

2.4.1. Gældende ret

2.4.1.1. Tidsubegrænset opholdstilladelse

Det følger af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 2, at der ikke kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen er idømt ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.

Det følger endvidere af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 3, at der ikke kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen er idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller §§ 210, 215, 215 a, 216 eller 222-224, § 225, jf. § 216, §§ 243-246, § 260, stk. 2 eller 3, eller § 260 a.

Bestemmelserne betyder, at en udlænding er udelukket fra tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis udlændingen er idømt ubetinget fængsel i mindst de nævnte tidsrum.

Efter udlændingelovens § 11, stk. 9, kan en udlænding, der uden for de tilfælde, der er nævnt i § 11, stk. 3, nr. 2 og 3, her i landet er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse før efter udløbet af de tidsrum, der er nævnt i § 11 a.

I udlændingelovens § 11 a er karensperioderne nærmere angivet spændende fra 6 år fra tidspunktet for afsigelse af endelig dom om betinget frihedsstraf uden vilkår om samfundstjeneste til 30 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om ophævelse af en forvaring.

Endelig følger det af udlændingelovens § 11 b, at straf (dvs. også bødestraf) for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 3 (arbejde her i landet uden fornøden tilladelse), uanset bestemmelsen i § 11 a er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 15 år, i gentagelsestilfælde i 22 år og 6 måneder, regnet fra løsladelsestidspunktet, tidspunktet for afsigelse af endelig dom, tidspunktet fra prøvetidens udløb eller tidspunktet for vedtagelse af bøde, således at det af de nævnte tidspunkter, der indebærer det seneste udløb af karenstiden, lægges til grund ved beregningen. Det gælder dog ikke udlændinge, der på tidspunktet for overtrædelse af § 59, stk. 3, havde opholdstilladelse her i landet. For sådanne udlændinge er straf for overtrædelse af § 59, stk. 3, i gentagelsestilfælde til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 7 år.

Af forarbejderne til udlændingelovens § 11 a, jf. Folketingstidende 2001-02 (2. samling), tillæg B, side 1399f, fremgår det bl.a., at:

"Det er endvidere kun pådømte strafbare forhold, der medfører en karenstid. En verserende straffesag, hvor der endnu ikke er sket pådømmelse, kan således ikke begrunde udsættelse af meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Er udlændingen idømt en betinget eller ubetinget frihedsstraf m.v., der medfører en gældende karenstid, og har udlændingen anket dommen til en højere instans, sætter udlændingemyndighederne behandlingen af udlændingens ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i bero, medmindre udlændingemyndighederne finder, at der foreligger særlige grunde til at meddele tidsubegrænset opholdstilladelse allerede på det foreliggende grundlag, og derfor beslutter at imødekomme ansøgningen.

Er udlændingen frifundet eller idømt en straf, der ikke medfører en gældende karenstid på tidspunktet for afgørelsen af, om den pågældende opfylder betingelserne for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, meddeles udlændingen tidsubegrænset opholdstilladelse, uanset om dommen er anket til en højere instans, såfremt udlændingen i øvrigt opfylder betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse."

Muligheden for at fravige karensreglerne, når der foreligger ganske særlige grunde, som der henvises til i sidste del af citatets andet afsnit, blev ophævet som følge af lov nr. 572 af 31. maj 2010 om ændring af udlændingeloven (Skærpede udvisningsregler, samkøring af registre med henblik på styrket kontrol, reform af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, inddragelse af studieopholdstilladelser ved ulovligt arbejde, skærpede regler om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter indrejse her i landet og opsættende virkning m.v.)

Det fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens § 11 b, jf. Folketingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, side 1330, at bestemmelsen både omfatter tilfælde, hvor udlændingen er straffet ved dom, og tilfælde, hvor den pågældende er straffet med en administrativt udstedt bøde.

De ovennævnte regler om udelukkelse og karenstider gælder i alle sager om tidsubegrænset opholdstilladelse, herunder også de gældende særordninger for folkepensionister mv. (udlændingelovens § 11, stk. 6), unge udlændinge mellem 18 og 19 år (udlændingelovens § 11, stk. 12), udlændinge, der har været på genopdragelsesrejse (udlændingelovens § 11, stk. 13), udlændinge med et stærkt tilknytningsforhold til Danmark (udlændingelovens § 11, stk. 14) og tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer mv. (udlændingelovens § 9 q, stk. 8).

Opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse har for visse udlændinge en afledt betydning for muligheden for at få familiesammenført en ægtefælle til Danmark, idet det er en grundlæggende betingelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, at en herboende udlænding, der ikke er nordisk statsborger eller flygtning, skal have haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end de sidste 3 år for at kunne få ægtefællesammenføring.

Såfremt den herboende udlænding ikke opfylder denne betingelse, vurderes det efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, om der foreligger sådanne ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, at der alligevel bør meddeles opholdstilladelse. Det vil være tilfældet, hvis det må anses for at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at henvise parret til at udøve deres familieliv i et andet land.

Der er i Folketingstidende 2010-11 (1. samling), tillæg A, L 168 som fremsat, side 45, angivet nogle generelle eksempler på, hvornår ægtefællesammenføring kan meddeles, uanset at den herboende udlænding, der ikke er nordisk statsborger eller flygtning, ikke har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end de sidste 3 år.

Heraf følger, at såfremt en herboende udlænding er blevet meddelt afslag på sin ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, skal der i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring med udlændingen foretages en proportionalitetsafvejning af, om årsagen til og konsekvensen af den manglende opfyldelse af kravet om at have haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mindst 3 år må anses for uforholdsmæssigt i forhold til ønsket om at opnå ægtefællesammenføring i Danmark.

Dette kan i forhold til vandelskravene navnlig være tilfældet, hvis den herboende udlænding helt er afskåret fra at kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse som følge af vandelskravene i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 2 og 3, men kriminaliteten på tidspunktet for ansøgningen om ægtefællesammenføring ligger langt tilbage i tid, og udlændingen i øvrigt ikke har begået kriminalitet siden. Kriminalitetens art og grovhed indgår ligeledes i denne proportionalitetsvurdering. Der foretages således en tilsvarende proportionalitetsvurdering som i den situation, hvor en herboende udlænding ikke kan opfylde de overførte betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse om ikke at have begået alvorlig kriminalitet, jf. nedenfor, pkt. 2.4.1.2. Hvis det findes uproportionalt at meddele afslag på ægtefællesammenføring på grund af en tidligere fængselsstraf, der indebærer, at den herboende udlænding aldrig vil kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, vurderes ansøgningen om ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Som udgangspunkt stilles samtlige de øvrige betingelser for ægtefællesammenføring, medmindre den herboende udlænding ikke kan henvises til at udøve sit familieliv med ansøger i et andet land.

Såfremt den herboende udlænding har fået afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, fordi den pågældende f.eks. har haft ophold her i landet i kortere tid end opholdskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, eller på grund af kriminalitet har fået fastsat en karenstid, inden den pågældende kan opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, fastholdes udgangspunktet om, at den herboende skal have haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mindst 3 år for at kunne opnå ægtefællesammenføring, normalt. Der skal i sådanne tilfælde således alene gives opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, hvis der foreligger sådanne ganske særlige grunde, at parret ikke bør henvises til at udøve deres familieliv i et andet land.

2.4.1.2. Overførte betingelser i visse ægtefællesammenføringssager

Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding over 24 år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person over 24 år, der har haft tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet i mere end de sidste 3 år.

Ved behandling af en ansøgning om ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, dvs. når den herboende person ikke er dansk eller nordisk statsborger eller flygtning, skal den herboende person som udgangspunkt opfylde de såkaldte overførte betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, der fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 15 og 16.

Herefter følger det af udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 1, at opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun kan gives, såfremt den herboende person ikke er idømt ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.

Videre følger det af udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 2, at den herboende person som udgangspunkt ikke må være idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller §§ 210, 215, 215 a, 216 eller 222-224, § 225, jf. § 216, §§ 243-246, § 260, stk. 2 eller 3, eller § 260 a.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelserne, jf. Folketingstidende 2010-11 (1. samling), tillæg A, L 168 som fremsat, side 30, at de overførte betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse forudsættes administreret på samme måde som de tilsvarende betingelser for opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.

Det følger sammesteds side 42, at der i hver enkelt sag altid og i overensstemmelse med hidtidig praksis skal foretages en konkret vurdering af ansøgningen i forhold til Danmarks internationale forpligtelser. Hvis det lægges til grund, at det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at henvise den herboende til at udøve familielivet i et andet land, vil samtlige betingelser for ægtefællesammenføring blive fraveget.

Det betyder, at kravene i bl.a. udlændingelovens § 9, stk. 15, overordnet ikke stilles, hvis hensynet til Danmarks internationale forpligtelser vurderes at være til hinder herfor i den konkrete sag.

Endvidere er der sammesteds side 43ff. angivet nogle generelle eksempler på mulighed for at fravige de overførte betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse individuelt, herunder vandelskravene i udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 1 og 2. Det vil sige i en situation, hvor ægtefællesammenføringsbetingelserne ikke i sin helhed fraviges, jf. ovenfor.

Heraf følger bl.a., at vandelskravet f.eks. kan fraviges i tilfælde, hvor den idømte straf ligger langt tilbage i tid, og hvor den herboende ikke efterfølgende har begået ny kriminalitet. Det vil således bl.a. indgå i proportionalitetsafvejningen, hvornår den herboende begik det eller de strafbare forhold, og om den herboende ægtefælle ud over den straf, som er omfattet af vandelskravet, efterfølgende har været idømt betinget eller ubetinget fængselsstraf. Endvidere vil det indgå, om ægteskabet er indgået før eller efter det strafbare forhold, herunder om ægtefællerne kan antages at have en berettiget forventning om, at familielivet kan udøves i Danmark, ligesom det kan indgå, om den herboende har fået tidsubegrænset opholdstilladelse efter den idømte fængselsstraf i overensstemmelse med eventuelt tidligere gældende regler i udlændingeloven om fastsatte karenstider, eller har begået de(t) strafbare forhold efter opnåelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse.

De angivne eksempler på, hvornår vandelskravet konkret kan fraviges, er ikke udtømmende.

Det følger endelig af udlændingelovens § 9, stk. 17, at betingelserne i udlændingelovens § 9, stk. 15 og 16, anses for opfyldt, når den herboende person er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 11, stk. 3, 5 eller 12-14, på baggrund af en ansøgning indgivet den 27. januar 2022 eller senere.

Datoen den 27. januar 2022 henviser til datoen for fremsættelsen af lovforslag nr. L 113 af 27. januar 2022 om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love (Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og negativ social kontrol, indførelse af regler om fleksibel udbetaling af hjælp til repatriering og hjemrejsestøtte m.v.)

Med lovforslaget, der blev vedtaget som lov nr. 452 af 20. april 2022, blev de materielle betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse senest ændret.

Bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 17, betyder, at de overførte betingelser kun skal påses opfyldt, når den herboende ægtefælle eller samlever har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse efter et tidligere gældende regelsæt. For udlændinge, der er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter det nugældende regelsæt, er det allerede påset i forbindelse med meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, at den pågældende lever op til disse betingelser.

2.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er et tilsagn om et fast og varigt ophold i Danmark til udlændinge, der har boet lovligt her i landet i en årrække og har opfyldt en række integrationsrelevante krav.

Det indbefatter bl.a., at udlændingen ikke er straffet for alvorlig kriminalitet, eller at udlændingen har udstået en karensperiode efter i øvrigt at være idømt frihedsstraf.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at formålet med disse vandelskrav ikke tilgodeses tilstrækkeligt i den situation, hvor en udlænding, der ved indgivelsen af en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse og under Udlændingestyrelsens sagsbehandling opfylder kravet om ikke at være idømt straf, men samtidig er eller bliver sigtet eller tiltalt for en lovovertrædelse, som i tilfælde af en fældende dom vil have som konsekvens, at udlændingen ikke vil kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse i en karensperiode og i de groveste tilfælde for bestandig.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder endvidere, at de samme overvejelser gør sig gældende i forhold til de såkaldte overførte betingelser, der gælder i visse ægtefællesammenføringssager, og som har til formål at sikre, at en udlænding, der ønsker en ægtefælle eller samlever her til landet, lever op til det gældende regelsæt for tidsubegrænset opholdstilladelse, når den herboende selv har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse efter et lempeligere regelsæt.

2.4.2.1. Tidsubegrænset opholdstilladelse

Det foreslås, at en udlænding ikke kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis udlændingen er sigtet eller tiltalt for en lovovertrædelse, der kan medføre en straf, som er omfattet af karens- og udelukkelsesreglerne for tidsubegrænset opholdstilladelse.

Det vil også omfatte den situation, hvor udlændingen er idømt en straf, der medfører udelukkelse eller en karenstid, og udlændingen har anket dommen til en højere instans med henblik på frifindelse eller formildelse af straffen, og den situation, hvor udlændingen er frifundet eller idømt en straf, der ikke medfører udelukkelse eller en karenstid, og dommen er anket til en højere instans med påstand om straf, der vil kunne medføre udelukkelse eller en karenstid. Omfattet vil endvidere være den situation, hvor en udlænding er frifundet og ankefristen endnu ikke er udløbet.

Forslaget vil som supplement til de gældende udelukkelses- og karensregler indebære, at behandlingen af ansøgningen afsluttes, og udlændingen meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse. Ansøgningen vil således ikke skulle stilles i bero, indtil straffesagen er endeligt afsluttet.

Det betyder, at en udlænding, der eksempelvis er sigtet for voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, hvor strafferammen er fængsel indtil 8 år, vil skulle meddeles afslag på en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, idet udlændingen i tilfælde af en senere ubetinget dom på mindst 60 dages fængsel vil være udelukket fra at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 3, og idet udlændingen i tilfælde af en kortere frihedsstraf, herunder en betinget dom, vil være omfattet af en nærmere tidsbestemt karensperiode, jf. udlændingelovens § 11, stk. 9, jf. § 11 a.

Bødestraf, bortset fra for arbejde her i landet uden fornøden tilladelse (udlændingelovens § 59, stk. 3, jf. § 11 b), indebærer efter de gældende regler ikke karens, og en sigtelse eller tiltale for en lovovertrædelse, hvor strafferammen ikke er højere end bøde, vil derfor ikke kunne begrunde et afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse.

Til afklaring af, om bestemmelsen finder anvendelse på en ansøger, vil Udlændingestyrelsen på samme måde som ved sin administration af de gældende udelukkelses- og karensregler skulle foretage en søgning i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret) gennem den etablerede elektroniske terminaladgang.

Hvis det af Udlændingestyrelsens søgning i Kriminalregisteret fremgår, at der er en registrering af ansøgeren, vil Udlændingestyrelsen skulle bede om en udskrift fra Kriminalregisteret.

Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er alle sigtelser, der er registreringspligtige i Kriminalregisteret. Det gælder f.eks. overtrædelse af hastighedsbestemmelserne i færdselsloven, der sanktioneres med en bødestraf på under 2.500 kr., og som ikke medfører et klip.

Endvidere er oplysninger om anklagemyndighedens tiltalerejsning i straffesager ikke registreringspligtige, og Kriminalregisteret indeholder derfor ikke oplysninger om tiltalerejsning mod personer i straffesager. En person, der er registreret som sigtet for et strafbart forhold, ændrer således ikke status i Kriminalregisteret i forbindelse med eventuel tiltalerejsning, men forbliver registreret som sigtet, indtil der er faldet dom i sagen. Dette vil imidlertid være uden betydning for den foreslåede ordning, idet ordningen både omfatter personer, der er sigtede, og personer, der er tiltalt.

Konstaterer Udlændingestyrelsen herefter på baggrund af en udskrift fra Kriminalregisteret, at udlændingen er registreret som sigtet for en lovovertrædelse som nævnt ovenfor, vil Udlændingestyrelsen skulle partshøre udlændingen i medfør af forvaltningslovens almindelige regler herom.

Viser det sig under behandling af sagen, at f.eks. en påtale er opgivet, vil behandlingen af ansøgningen skulle fortsættes efter de øvrige gældende regler. Det bemærkes i den forbindelse, at Udlændingestyrelsen allerede i dag foretager et kontrolopslag i Kriminalregisteret umiddelbart forud for, at en tidsubegrænset opholdstilladelse meddeles.

Det foreslås derudover, at en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne genoptages efter anmodning, hvis der foreligger oplysninger om, at udlændingen, der er meddelt afslag under henvisning til en sigtelse eller tiltale for kriminalitet, alene forventes at blive idømt bødestraf uden for det tilfælde, der er nævnt i udlændingelovens § 11 b, eller når straffesagen er endeligt afsluttet.

En sag er endeligt afsluttet, når der foreligger en endelig afgørelse, dvs. en afgørelse, som ikke kan anfægtes med ordinære retsmidler.

Forslaget vil betyde, at hvis en udlænding, efter at være meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til en aktuel sigtelse eller tiltale, modtager en tilkendegivelse fra anklagemyndigheden, f.eks. et anklageskrift, hvori det tilkendegives, at der vil blive nedlagt påstand om bødestraf, vil udlændingen ikke behøve at indgive en ny ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, men vil kunne anmode om genoptagelse af sagen om tidsubegrænset opholdstilladelse og således uden at skulle afvente, at straffesagen er endeligt afsluttet.

Forslaget vil endvidere betyde, at hvis en udlænding frifindes efter at være meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, eller sigtelsen eller tiltalen frafaldes, vil udlændingen heller ikke behøve at indgive en ny ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, men vil kunne anmode om genoptagelse af sagen om tidsubegrænset opholdstilladelse. Tilsvarende vil være tilfældet, hvis udlændingen idømmes straf, herunder efter anke af dom fra en lavere instans, der ikke indebærer udelukkelse eller karens, og udlændingen således opfylder vandelskravet.

Udlændingen vil i forbindelse med en genoptagelsesanmodning normalt skulle betale det gebyr, der er fastsat i udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 1. pkt., og som aktuelt udgør 960 kr. (2024-niveau). Gebyret vil blive tilbagebetalt, hvis anmodningen om genoptagelse imødekommes, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 6, 1. pkt.

Udlændingestyrelsen forudsættes i forbindelse med et afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse at vejlede udlændingen om muligheden for at få genoptaget sagen efter anmodning, jf. ovenfor.

En afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i medfør af den foreslåede bestemmelse vil endvidere kunne indbringes for Udlændingenævnet efter udlændingelovens § 46.

Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse i alle sager om tidsubegrænset opholdstilladelse, dvs. også ansøgninger efter de gældende særordninger for folkepensionister mv. (udlændingelovens § 11, stk. 6), unge udlændinge mellem 18 og 19 år (udlændingelovens § 11, stk. 12), udlændinge, der har været på genopdragelsesrejse (udlændingelovens § 11, stk. 13), udlændinge med et stærkt tilknytningsforhold til Danmark (udlændingelovens § 11, stk. 14) og tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer mv. (udlændingelovens § 9 q, stk. 8).

Ligesom et afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til det gældende vandelskrav for visse udlændinge har en afledt betydning for muligheden for at få familiesammenføring af en ægtefælle eller samlever til Danmark, vil et afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse have en tilsvarende afledt betydning.

Opfylder en herboende udlænding, der ikke er nordisk statsborger eller flygtning, således ikke den grundlæggende betingelse i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, om at have haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end de sidste 3 år, fordi den pågældende er meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at den pågældende er sigtet eller tiltalt for en overtrædelse, der kan medføre straf som nævnt i stk. 3, nr. 2 og 3, og §§ 11 a og 11 b, vil det derfor skulle vurderes efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, om der foreligger sådanne ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, at der alligevel bør meddeles opholdstilladelse til den ansøgende ægtefælle eller samlever, fordi det må anses for at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at henvise parret til at udøve deres familieliv i et andet land.

Der vil således i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring skulle foretages en proportionalitetsafvejning af, om årsagen til og konsekvensen af den manglende opfyldelse af kravet om at have haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mindst 3 år må anses for uforholdsmæssigt i forhold til ønsket om at opnå ægtefællesammenføring i Danmark.

Som momenter i denne afvejning vil skulle indgå navnlig, om en verserende straffesag mod den herboende udlænding har været ekstraordinært langvarig set i forhold til, at den pågældende ikke er endelig dømt, ligesom den formodede kriminalitets art og grovhed vil skulle indgå. Tilsvarende vil det skulle indgå, hvis en afsluttet straffesag mod den herboende udlænding har været ekstraordinært langvarig, og straffesagen blev afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindelse eller med en dom, der ikke er omfattet af karens- og udelukkelsesreglerne for tidsubegrænset opholdstilladelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 52, og bemærkningerne hertil.

2.4.2.2. Overførte betingelser i visse ægtefællesammenføringssager

Det foreslås, at ægtefællesammenføring, i sager hvor de overførte betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse gælder, ikke, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, vil kunne gives, hvis den herboende person er sigtet eller tiltalt for en lovovertrædelse, der kan medføre en sådan straf, som er omfattet af udelukkelsesreglerne for ægtefællesammenføring.

Det vil også omfatte den situation, hvor den herboende person er idømt en straf, der medfører udelukkelse, og den herboende person har anket dommen til en højere instans med henblik på frifindelse eller formildelse af straffen, og den situation, hvor den herboende person er frifundet eller idømt en straf, der ikke medfører udelukkelse, og dommen er anket til en højere instans med påstand om straf, der vil kunne medføre udelukkelse. Omfattet vil endvidere være den situation, hvor den herboende person er frifundet og ankefristen endnu ikke er udløbet.

Forslaget vil som supplement til de gældende udelukkelsesregler indebære, at behandlingen af ansøgningen afsluttes, og at der vil skulle meddeles afslag på opholdstilladelse, medmindre ganske særlige grunde taler for at meddele opholdstilladelse. Ansøgningen vil således ikke skulle stilles i bero, indtil straffesagen er endeligt afsluttet.

Det betyder, at hvis den herboende person eksempelvis er sigtet for voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, hvor strafferammen er fængsel indtil 8 år, vil der normalt skulle meddeles afslag på ansøgningen om ægtefællesammenføring, idet den herboende person i tilfælde af en senere ubetinget dom på mindst 60 dages fængsel normalt vil være afskåret fra ægtefællesammenføring, jf. udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 2.

En sigtelse eller tiltale for en lovovertrædelse, hvor strafferammen ikke er højere end bøde eller, uden for tilfældene nævnt i udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 2, ikke når fængsel indtil 6 måneder, vil derfor ikke kunne begrunde et afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse. Sidstnævnte kunne eksempelvis være straffelovens § 135, hvorefter den, som ved ugrundet påkaldelse af hjælp, misbrug af faresignal el.lign. forårsager udrykning af politi, ambulance, redningsberedskabet eller sø- eller luftredningstjenesten, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 måneder.

Der henvises til pkt. 2.4.2.1 for den nærmere administration af bestemmelsen.

Den ansøgende ægtefælle eller samlever vil ikke skulle meddeles afslag på opholdstilladelse, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler for at meddele opholdstilladelse.

Der vil her skulle foretages en konkret og individuel vurdering på baggrund af oplysningerne i den enkelte sag. Der henvises nærmere til de generelle eksempler, der fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens § 9, stk. 15, jf. Folketingstidende 2010-11 (1. samling), tillæg A, L 168 som fremsat, side 42ff., samt ovenfor, pkt. 2.4.1.2.

Det vil betyde, at den foreslåede bestemmelse vil skulle fraviges, hvis det lægges til grund, at det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at henvise den herboende til at udøve familielivet i et andet land.

Som momenter i denne proportionalitetsafvejning vil det endvidere skulle indgå, om en verserende straffesag mod den herboende udlænding har været ekstraordinært langvarig set i forhold til, at den pågældende ikke er endelig dømt, ligesom den formodede kriminalitets art og grovhed vil skulle indgå. Tilsvarende vil det skulle indgå, hvis en afsluttet straffesag mod den herboende udlænding har været ekstraordinært langvarig, og straffesagen blev afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindelse eller med en dom, der ikke er omfattet af udelukkelsesreglerne for ægtefællesammenføring.

Det foreslås derudover, at en ansøgning om ægtefællesammenføring efter et afslag, der er meddelt under henvisning til en sigtelse eller tiltale for kriminalitet mod den herboende person, vil kunne genoptages efter anmodning, hvis der foreligger oplysninger om, at den herboende person alene forventes at blive idømt bødestraf, eller når straffesagen er endeligt afsluttet.

En sag er endeligt afsluttet, når der foreligger en endelig afgørelse, dvs. en afgørelse, som ikke kan anfægtes med ordinære retsmidler.

Forslaget vil betyde, at hvis den herboende udlænding, efter at dennes ægtefælle eller samlever er meddelt afslag på opholdstilladelse under henvisning til en aktuel sigtelse eller tiltale mod den herboende, modtager en tilkendegivelse fra anklagemyndigheden, f.eks. et anklageskrift, hvori det tilkendegives, at der vil blive nedlagt påstand om bødestraf, vil ægtefællen eller samleveren ikke behøve at indgive en ny ansøgning om ægtefællesammenføring, men vil kunne anmode om genoptagelse af sagen og således uden at skulle afvente, at straffesagen er endeligt afsluttet.

Forslaget vil endvidere betyde, at hvis den herboende udlænding, efter at dennes ægtefælle eller samlever er meddelt afslag på opholdstilladelse, frifindes, eller sigtelsen eller tiltalen frafaldes, vil ægtefællen eller samleveren heller ikke behøve at indgive en ny ansøgning om opholdstilladelse, men vil kunne anmode om genoptagelse af sagen, hvor der blev meddelt afslag som følge af, at den herboende udlænding var sigtet eller tiltalt for en forbrydelse. Tilsvarende vil være tilfældet, hvis den herboende udlænding idømmes straf, herunder efter anke af dom fra en lavere instans, der ikke indebærer udelukkelse, og den pågældende således opfylder vandelskravet.

Ansøgeren vil i forbindelse med en genoptagelsesanmodning normalt skulle betale det gebyr, der er fastsat i udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 1. pkt., og som aktuelt udgør 960 kr. (2024-niveau). Gebyret vil blive tilbagebetalt, hvis anmodningen om genoptagelse imødekommes, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 6, 1. pkt.

Udlændingestyrelsen forudsættes i forbindelse med et afslag på opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse at vejlede ansøgeren om muligheden for at få genoptaget sagen efter anmodning, jf. ovenfor.

En afgørelse om afslag på ægtefællesammenføring i medfør af den foreslåede bestemmelse vil endvidere kunne indbringes for Udlændingenævnet efter udlændingelovens § 46.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.1 samt lovforslagets § 1, nr. 11 og 12, og bemærkningerne hertil.

2.5. Forslag til udvidelse af personkredsen, der kan gå op til en danskprøve

2.5.1. Gældende ret

Efter § 2, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. tilbyder kommunalbestyrelsen danskuddannelse til udlændinge, der er fyldt 18 år, og som har opholdstilladelse eller i øvrigt har fast, lovligt ophold i Danmark og er folkeregistreret i kommunen eller har fast ophold i medfør af EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v. og har bopæl i kommunen.

Herboende grønlændere og færinger over 18 år modtager i særlige tilfælde også et tilbud om danskuddannelse. Det samme er gældende for danske statsborgere over 18 år, der på grund af langvarigt ophold i udlandet ikke behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund, herunder personer, der er født af danske forældre med bopæl i udlandet, jf. § 2, stk. 3.

Ud over de oven for nævnte personer tilbyder kommunalbestyrelsen danskuddannelse til voksne udlændinge, der har bopæl uden for Danmark og har status af arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende her i landet, jf. § 2 a, stk. 1.

Efter § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. afsluttes Danskuddannelse 1 og Danskuddannelse 2 med henholdsvis Prøve i Dansk 1 og Prøve i Dansk 2. Danskuddannelse 3 afsluttes med prøver på to niveauer, henholdsvis Prøve i Dansk 3 og Studieprøven.

Personer, der ikke har været tilmeldt undervisningen på et modul, der fører frem til en af de prøver, der er nævnt i stk. 1, kan indstille sig til prøven som selvstuderende, jf. § 9, stk. 2.

Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om, at udlændinge, der ikke er omfattet af personkredsen i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. § 2 og § 2 a, kan deltage i prøver i henhold til denne lov mod betaling af et gebyr, jf. § 9, stk. 5.

Bemyndigelsesbestemmelsen i § 9, stk. 5, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 347 af 28. februar 2023 om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Af § 8, stk. 1, i bekendtgørelsen fremgår, at enhver, der er omfattet af personkredsen i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., og som ønsker at aflægge prøve i medfør af bekendtgørelsen, er prøveberettiget. Prøveberettigede er endvidere andre udlændinge, der ikke er omfattet af stk. 1, og som ønsker at deltage i prøver i henhold til bekendtgørelsen mod betaling af et gebyr (selvstuderende), jf. stk. 2.

I forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring stilles der som udgangspunkt krav om, at den herboende person, dvs. ægtefælle eller samlever, skal have bestået en Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Kravet gælder også for danske statsborgere, der ansøger om ægtefællesammenføring med en udlænding.

Udlændinge- og integrationsministeren kan efter bemyndigelsesbestemmelsen i § 9, stk. 5, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., alene fastsætte regler om, at udlændinge, der ikke er omfattet af personkredsen i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., kan deltage i en danskprøve efter denne lov.

En dansk statsborger, som ikke er omfattet af adgangen til at tage en Prøve i Dansk 3 efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., kan i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring opfylde sprogkravet ved at have bevis for en bestået danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau end Prøve i Dansk 3.

Der henvises til pkt. 2.2.1 for en nærmere beskrivelse af sprogkravet til den herboende person i ægtefællesammenføringssager, herunder hvilke danskprøver den herboende person i øvrigt kan tage for at opfylde sprogkravet.

2.5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

En dansk statsborger kan ikke efter gældende regler gå op til en Prøve i Dansk 3 efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Det skyldes, at danskprøverne efter denne lov er forbeholdt den personkreds, som er omfattet af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Det betyder, at alene udlændinge er berettiget til at tage en danskprøve i henhold til denne lov, med enkelte undtagelser for visse danske statsborgere, som i særlige tilfælde også er omfattet af lovens adgang til at gå til prøve (grønlændere, færinger og visse udlandsdanskere).

Af hensyn til at sikre at også danske statsborgere, som skal opfylde et danskkrav i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring, har mulighed for også at kunne dokumentere dette ved en Prøve i Dansk 3, er det Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at udlændinge- og integrationsministeren bør have bemyndigelse til administrativt at kunne fastsætte regler om, at også danske statsborgere, som ikke normalt er omfattet af personkredsen i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., skal have adgang til at kunne tage en danskprøve efter denne lov.

Det foreslås på den baggrund, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 9, stk. 5, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., der giver udlændinge- og integrationsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at udlændinge, der ikke er omfattet af danskuddannelseslovens personkreds, kan deltage i prøver, udvides til også at omfatte danske statsborgere.

Med forslaget vil udlændinge- og integrationsministeren få bemyndigelse til administrativt at udvide personkredsen for, hvem der kan tage en danskprøve i henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Derved vil også danske statsborgere, som ikke efter de nuværende regler er omfattet af lovens personkreds, få mulighed for at indstille sig til en danskprøve efter loven som selvstuderende mod betaling af et gebyr.

Hvis lovforslaget vedtages, vil udlændinge- og integrationsministeren således ved en ændring af bekendtgørelse nr. 347 af 28. februar 2023 om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. fastsætte sådanne regler, således at også danske statsborgere vil kunne tage en danskprøve efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og opnå et danskprøvebevis.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

2.6. Forslag til etablering af en lukket opgavebank for danskprøverne

2.6.1. Gældende ret

2.6.1.1. Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Efter § 2, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. tilbyder kommunalbestyrelsen danskuddannelse til udlændinge, der er fyldt 18 år, og som har opholdstilladelse eller i øvrigt har fast, lovligt ophold i Danmark og er folkeregistreret i kommunen eller har fast ophold i medfør af EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v. og har bopæl i kommunen.

Herboende grønlændere og færinger over 18 år modtager i særlige tilfælde også et tilbud om danskuddannelse. Det samme er gældende for danske statsborgere over 18 år, der på grund af langvarigt ophold i udlandet ikke behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund, herunder personer, der er født af danske forældre med bopæl i udlandet, jf. § 2, stk. 3.

Ud over de ovenfor nævnte personer tilbyder kommunalbestyrelsen danskuddannelse til voksne udlændinge, der har bopæl uden for Danmark og har status af arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende her i landet, jf. § 2 a, stk. 1.

Efter § 3, stk. 2, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. omfatter tilbuddet én af de følgende tre danskuddannelser: Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 eller Danskuddannelse 3.

Efter § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. afsluttes Danskuddannelse 1 og Danskuddannelse 2 med henholdsvis Prøve i Dansk 1 og Prøve i Dansk 2. Danskuddannelse 3 afsluttes med prøver på to niveauer, henholdsvis Prøve i Dansk 3 og Studieprøven.

Personer, der ikke har været tilmeldt undervisningen på et modul, der fører frem til en af de i stk. 1 nævnte prøver, kan indstille sig til prøven som selvstuderende, jf. § 9, stk. 2.

Efter § 10, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. udbydes danskuddannelserne af 1) kommunale sprogcentre, 2) andre offentlige uddannelsesinstitutioner eller uddannelsesinstitutioner godkendt af det offentlige, 3) private sprogcentre og 4) andre private udbydere, når uddannelsen tilbydes udlændinge som led i aktivering eller beskæftigelse på en privat eller offentlig virksomhed.

Efter § 10, stk. 3, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. er etablering som udbyder efter stk. 1, nr. 2-4, betinget af, at der mellem kommunalbestyrelsen og den pågældende udbyder er indgået en driftsaftale om udbud af danskuddannelse efter denne lov.

Efter § 10, stk. 4, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. gælder, at hvis en kommunalbestyrelse indgår en driftsaftale om udbud af danskuddannelse med en udbyder, som ikke er en del af den offentlige forvaltning, finder reglerne i forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen anvendelse i forhold til de opgaver, som udbyderen udfører i medfør af driftsaftalen.

Efter § 20, stk. 1, lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. kan klage over lærers og censors afgørelser i forbindelse med prøver samt klage over forhold i forbindelse med prøveforløbet indbringes for den prøveafholdende udbyder af prøvedeltageren. Den prøveafholdende udbyders afgørelser efter stk. 1 kan indbringes for udlændinge- og integrationsministeren, jf. § 20, stk. 2.

Efter § 20, stk. 3, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. fastsætter udlændinge- og integrationsministeren nærmere regler om klagefrister og klage over afgørelser i forbindelse med prøver, herunder om at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter.

Bemyndigelsesbestemmelsen i § 20, stk. 3, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 347 af 28. februar 2023 om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Efter § 4, stk. 1, i bekendtgørelsen udarbejdes opgaver til danskprøverne af Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Styrelsen for International Rekruttering og Integration nedsætter en opgavekommission, der udarbejder forslag til opgaver, jf. stk. 3.

Efter § 8, stk. 1, i bekendtgørelsen er enhver, der er omfattet af personkredsen i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovens § 2 og § 2 a, og som ønsker at aflægge prøve i medfør af denne bekendtgørelse, prøveberettiget.

Efter § 8, stk. 2, i bekendtgørelsen er andre udlændinge, der ikke er omfattet af stk. 1, og som ønsker at deltage i prøver i henhold til denne bekendtgørelse mod eventuel betaling af et gebyr, endvidere prøveberettigede som selvstuderende.

Efter § 13, stk. 1, i bekendtgørelsen afholdes danskprøverne to gange om året i henholdsvis prøveterminerne maj-juni og november-december.

Efter § 56, stk. 1, i bekendtgørelsen kan klage over forhold ved prøven indgives af prøvedeltageren til lederen hos den prøveafholdende udbyder. Klagen, der skal være skriftlig og begrundet, kan vedrøre prøvegrundlaget, prøveforløbet, herunder eksaminators og censors dispositioner, og bedømmelse af prøven.

Efter § 66 i bekendtgørelsen kan en prøvedeltager til enhver tid vederlagsfrit anmode om at få udleveret en kopi af prøvegrundlaget og ved skriftlige prøver en kopi af sin skriftlige besvarelse.

En bestået danskprøve kan anvendes som et bevis på, at en udlænding opfylder de dansksproglige krav, der stilles til en udlænding i forbindelse med bl.a. ansøgning om ægtefællesammenføring, tidsubegrænset opholdstilladelse og indfødsret.

2.6.1.2. Offentlighedsloven

Efter offentlighedslovens § 7, stk. 1, kan enhver forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed.

Efter offentlighedslovens § 7, stk. 2, omfatter retten til aktindsigt med de i §§ 19-35 nævnte undtagelser (bl.a. lovsager, interne arbejdsdokumenter m.v., undtagelse af oplysninger af hensyn til statens sikkerhed m.v., udenrigspolitiske interesser m.v. samt beskyttelse af væsentlige hensyn til bl.a. det offentliges økonomiske interesser m.v. og særlige bestemmelser om tavshedspligt) alle dokumenter, der vedrører den pågældende sag, og indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter.

Efter offentlighedslovens § 8 kan den, hvis personlige forhold er omtalt i et dokument, med de undtagelser, der er nævnt i §§ 19-29 (bl.a. lovsager, interne arbejdsdokumenter m.v.) og § 35 (særlige bestemmelser om tavshedspligt), forlange at blive gjort bekendt med oplysningerne herom. Det gælder dog ikke i det omfang, at de hensyn, der er nævnt i §§ 31-33 (undtagelse af oplysninger af hensyn til statens sikkerhed m.v., udenrigspolitiske interesser m.v. samt beskyttelse af væsentlige hensyn til bl.a. det offentliges økonomiske interesser m.v.), eller hensynet til den pågældende selv eller andre, med afgørende vægt taler imod.

Efter offentlighedslovens § 14, stk. 1, 1. pkt., skal det i forbindelse med behandling af en anmodning om aktindsigt overvejes, om der kan gives aktindsigt i dokumenter og oplysninger i videre omfang, end hvad der følger af §§ 23-35 (vedrørende bl.a. undtagelse af interne dokumenter og oplysninger, der udveksles som led i ministerbetjening, og interne dokumenter og oplysninger, der udveksles mellem KL, Danske Regioner samt disses medlemmer i forbindelse med økonomiske eller politiske forhandlinger med staten m.v.). Der kan efter offentlighedslovens § 14, stk. 1, 2. pkt., gives aktindsigt i videre omfang, medmindre det vil være i strid med anden lovgivning, herunder regler om tavshedspligt og regler i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, databeskyttelsesloven og lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger.

Efter offentlighedslovens § 35 er pligten til at meddele oplysninger begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv.

Efter offentlighedslovens § 40, stk. 1, skal dokumenter udleveres i den form, som den, der har fremsat en anmodning om aktindsigt, ønsker. Dette gælder dog ikke, hvis det er umuligt eller meget vanskeligt, eller der foreligger andre tungtvejende modhensyn, eller hvis materialet er offentligt tilgængeligt.

2.6.1.3. Forvaltningsloven

Efter forvaltningslovens § 9, stk. 1, kan den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter.

En parts ret til aktindsigt omfatter med de i §§ 12-15 b nævnte undtagelser alle dokumenter, der vedrører sagen, og indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter, jf. § 9, stk. 2.

Bestemmelser om tavshedspligt for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, begrænser som udgangspunkt ikke pligten til at give aktindsigt efter kapitel 4 i forvaltningsloven, jf. § 9, stk. 5.

Efter forvaltningslovens § 10, stk. 1, skal det i forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt overvejes, om der kan gives aktindsigt i dokumenter og oplysninger i videre omfang, end hvad der følger af §§ 12-15 b (undtagelse af interne arbejdsdokumenter, statsrådsprotokoller, referater af møder mellem ministre og dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til brug for sådanne møder m.v., undtagelse af oplysninger af hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar, rigets udenrigspolitiske interesser m.v. og forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse m.v., det offentliges økonomiske interesser m.v.). Der kan gives aktindsigt i videre omfang, medmindre det vil være i strid med anden lovgivning, herunder regler om tavshedspligt, regler i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse).

Efter forvaltningslovens § 16, stk. 1, skal afgørelsen af, om en anmodning om aktindsigt skal imødekommes, træffes af den myndighed, der i øvrigt har afgørelsen af den pågældende sag.

Dokumenter, som er omfattet af aktindsigten, udleveres i den form, som parten ønsker. Dette gælder dog ikke, hvis det er umuligt eller meget vanskeligt, eller der foreligger tungtvejende modhensyn, jf. § 16, stk. 3.

Afgørelser om aktindsigtsspørgsmål kan påklages særskilt til den myndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen af den sag, anmodningen om aktindsigt vedrører, jf. § 16, stk. 4.

Vedkommende minister kan fastsætte regler, der fraviger bestemmelserne i stk. 1 og stk. 4, 1. pkt., jf. § 16, stk. 5.

Efter forvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., har den, der virker inden for den offentlige forvaltning, tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, herunder når fortrolighed følger af en EU-retlig eller folkeretlig forpligtelse eller lignende.

2.6.1.4. Straffeloven

Efter straffelovens § 152, stk. 1, straffes den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. En oplysning er fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, jf. § 152, stk. 3.

Det fremgår af straffelovens § 152 a, 1. pkt., at § 152 tilsvarende finder anvendelse på den, som i øvrigt er eller har været beskæftiget med opgaver, der udføres efter aftale med en offentlig myndighed.

2.6.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Da en bestået danskprøve kan anvendes som et bevis på, at en udlænding opfylder de dansksproglige krav, der stilles til en udlænding i forbindelse med bl.a. en ansøgning om ægtefællesammenføring, tidsubegrænset opholdstilladelse og indfødsret, er det af væsentlig betydning, at danskprøverne fortsat kan afvikles mindst to gange årligt, og at danskprøverne bevarer deres nuværende høje, faglige kvalitet.

Da danskprøverne i dag offentliggøres efter endt prøvetermin, kan danskprøverne ikke genbruges i prøveøjemed. Der skal derfor fremstilles nye prøvesæt til de fire danskprøver ved de to årlige prøveterminer. Dette stiller høje proces- og ressourcemæssige krav til opgaveproduktionen, som det igennem en årrække har vist sig vanskeligt at imødekomme. Det skyldes, at det er vanskeligt at rekruttere og fastholde kvalificerede opgaveforfattere til opgaveproduktionen.

For at imødegå en situation, hvor udfordringen med at rekruttere og fastholde kvalificerede opgaveforfattere kan få betydning for danskprøvesystemets stabilitet og danskprøvernes faglige niveau, vurderer Udlændinge- og Integrationsministeriet, at det er nødvendigt at etablere en lukket opgavebank. Formålet med en lukket opgavebank er, at danskprøverne vil kunne genanvendes.

En opgavebank er en samling af alle danskprøver, hvor der løbende tilføres nye danskprøver til samlingen, ligesom de eksisterende danskprøver i samlingen løbende vil blive kvalitetssikret og opdateret. Opgavebanken lukkes ved at gøre det omfattede materiale fortroligt. Det drejer sig nærmere om danskprøver og danskprøvebesvarelser. Kun i selve prøvesituationen tilgængeliggøres danskprøverne. Efter endt prøve indsamles danskprøverne og danskprøvebesvarelserne straks og opbevares sikkert. Danskprøverne vil derved kunne genanvendes. For at undgå snyd og for at sikre variation i prøverne vil prøvernes delelementer skulle sammensættes i nye kombinationer, så det ikke vil være den nøjagtigt samme prøve, der bruges hver gang.

Det formodes, at etablering af en lukket opgavebank på sigt vil muliggøre hyppigere prøveafholdelse.

For at kunne etablere en lukket opgavebank er der behov for at begrænse offentlighedens adgang til aktindsigt i danskprøverne og danskprøvebesvarelserne, ligesom der er behov for at justere i prøvedeltagerens adgang til egenacces i egen danskprøvebesvarelse og danskopgave.

Det foreslås på den baggrund, at der i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. indsættes en ny § 9 a, hvorefter danskprøver og danskprøvebesvarelser gøres fortrolige.

Den foreslåede ændring vil medføre, at oplysningerne i danskprøver og danskprøvebesvarelser vil blive underlagt en særlig bestemmelse om tavshedspligt og dermed blive fortrolige, ligesom gengivelser af det fortrolige materiale ligeledes vil være omfattet af fortrolighed. Danskprøverne vil indgå i opgavebanken og bevare deres fortrolighed, uanset om de pågældende prøvesæt aktuelt eller ikke længere anvendes. Det vil indebære, at personer, der virker inden for den offentlige forvaltning, og som i medfør af forvaltningslovens og straffelovens bestemmelser herom har tavshedspligt, vil være begrænset i adgangen til at videregive de omfattede oplysninger. Med forslaget vil danskprøverne således alene være tilgængelige i prøvesituationen, og vil, modsat i dag, ikke blive offentliggjort efter endt prøvetermin. Prøvedeltagere vil med forslaget ikke længere kunne anmode om at få udleveret en kopi af danskprøven og ved de skriftlige prøver en kopi af egen skriftlige besvarelse.

Det foreslås endvidere, at ansatte m.fl., der virker ved en udbyder af danskuddannelse, og som modtager oplysninger om danskprøver og danskprøvebesvarelser, med hensyn til disse oplysninger vil være undergivet tavshedspligt.

Forslaget vil medføre, at ansatte m.fl., der virker ved en udbyder af danskuddannelse i medfør af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., og som modtager de oplysninger, der er omfattet af forslaget, også vil være underlagt tavshedspligt i forhold til disse oplysninger. De pågældende vil derved være begrænset i adgangen til at kunne videregive disse oplysninger ud over på tidspunktet for prøveafholdelsen. En uberettiget videregivelse af oplysningerne vil kunne straffes i medfør af straffelovens regler om tavshedspligt.

Forslaget vil endvidere betyde, at oplysninger om danskprøver og danskprøvebesvarelser som følge af deres fortrolighed ikke vil være omfattet af adgangen til aktindsigt for enhver i medfør af offentlighedslovens § 7 (hovedreglen om aktindsigt). Forslaget vil dermed medføre, at blandt andre journalister som udgangspunkt ikke vil kunne få adgang til at se danskprøverne.

Med forslaget vil oplysningerne som udgangspunkt ligeledes være undtaget fra adgangen til aktindsigt efter meroffentlighedsprincippet i offentlighedslovens § 14. Det vil være Styrelsen for International Rekruttering og Integration, som vil skulle træffe afgørelse i sager om anmodning om aktindsigt i danskprøverne, da styrelsen er ansvarlig for at udarbejde danskprøverne. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil efter en konkret vurdering kunne give meroffentlighed i oplysningerne. Det vil eksempelvis efter en konkret vurdering være muligt at give meroffentlighed i en danskprøve fra opgavebanken, som ikke længere anvendes.

Det foreslås videre, at en prøvedeltager, der ønsker indsigt i den danskprøve, den pågældende har aflagt, eller egen prøvebesvarelse, kan blive gjort bekendt hermed ved et gennemsyn af de omfattede dokumenter og oplysninger hos den relevante prøveafholder.

Forslaget lægger således op til ikke at fravige adgangen til egenacces efter offentlighedslovens § 8 og indsigtsretten for den registrerede i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 15. Derimod vil forslaget medføre, at offentlighedslovens udgangspunkt om, at dokumenter skal udleveres i den form, som den, der har fremsat en anmodning om aktindsigt, ønsker, fraviges. Den foreslåede ordning vil således betyde, at formen for adgang til aktindsigt for en prøvedeltager, der ønsker at se den danskprøve, den pågældende har været til prøve i, samt egen prøvebesvarelse, fraviges. Oplysningerne vil således alene kunne tilgås ved at møde frem hos den relevante prøveafholder og få det fortrolige materiale udleveret til et gennemsyn.

Det foreslås ligeledes, at denne ordning skal finde anvendelse for en prøvedeltager, som har klaget over lærers eller censors dispositioner i forbindelse med danskprøven, eller som har klaget over forhold i forbindelse med prøveforløbet, og som dermed kan blive part i en klagesag i henhold til forvaltningsloven, hvis klagen fremmes til behandling i Styrelsen for International Rekruttering og Integration af lederen hos den prøveafholdende udbyder. Forslaget vil således betyde, at udgangspunktet i forvaltningslovens § 16, stk. 3, hvorefter sagens dokumenter skal udleveres i den form, som en part ønsker i forbindelse med aktindsigt, fraviges i klagesager over lærers og censors dispositioner i forbindelse med prøver samt klager over forhold i forbindelse med prøveforløbet. Med forslaget vil en part i en klagesag efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. i stedet kunne få aktindsigt i sagens fortrolige dokumenter og oplysninger, der vedrører danskprøverne og besvarelserne, ved et gennemsyn af disse hos den relevante prøveafholder. Det vil ikke være muligt at få udleveret en kopi af sagens fortrolige dokumenter og oplysninger. Øvrige oplysninger, som ikke er omfattet af fortrolighed i medfør af den foreslåede § 9 a, stk. 1, eksempelvis en ekstern bedømmers faglige vurdering af en prøvebesvarelse, som ikke indeholder en nøjagtig gengivelse af danskprøven, vil i overensstemmelse med gældende regler for aktindsigt kunne udleveres i den form, parten måtte ønske. Det bemærkes endvidere, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration efter en konkret vurdering vil kunne give meroffentlighed i oplysningerne. Det vil eksempelvis efter en konkret vurdering være muligt at give meroffentlighed i en danskprøve fra opgavebanken, som ikke længere anvendes.

Adgangen til indsigt efter både offentlighedsloven og forvaltningsloven er udtryk for generelle og grundlæggende principper om offentlighed og åbenhed i forhold til myndighedernes arbejde. Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer trods dette, at det af hensyn til at sikre danskprøvesystemets stabilitet, den fortsatte mulighed for at afvikle danskprøverne mindst to gange årligt samt at bevare prøvernes nuværende høje, faglige kvalitet er nødvendigt at fravige udgangspunktet om fuld offentlighed på dette konkrete område ved at gøre danskprøver og danskprøvebesvarelser fortrolige samt at foretage den foreslåede begrænsning i formen for adgang til aktindsigt for prøvedeltagere i medfør af offentlighedsloven og forvaltningsloven.

Det bemærkes, at forslaget om at indskrænke formen for partsaktindsigt i klagesager omfattet af forvaltningsloven skal ses i lyset af, at en prøvedeltager, som ikke består sin danskprøve, har mulighed for at tage en ny danskprøve som selvstuderende mod eventuel betaling af et gebyr. En danskprøve er således ikke en endegyldig prøve, som prøvedeltageren ikke kan tage om.

Da offentligheden med forslaget på sigt efter en konkret vurdering i henhold til meroffentlighedsprincippet vil få mulighed for at få adgang til aktindsigt i de danskprøver fra opgavebanken, som ikke længere anvendes, og en prøvedeltager med forslaget fortsat vil have adgang til at få indsigt i den danskprøve, den pågældende har aflagt, samt i egen prøvebesvarelse ved fremmøde på det sprogcenter, prøven har været afholdt på, vurderes forslaget at være proportionalt.

Det foreslås endelig at indføre en bemyndigelsesbestemmelse, der bemyndiger udlændinge- og integrationsministeren til at fastsætte regler om sikker håndtering af danskprøver og danskprøvebesvarelser. Herved vil udlændinge- og integrationsministeren få bemyndigelse til administrativt at fastsætte de nærmere procedurer for sikker håndtering af danskprøver og danskprøvebesvarelser, således at materialet vil kunne bevare sin fortrolighed og integritet med henblik på genanvendelse af prøvesættene.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets samlede vurdering, at den foreslåede ordning bredt set vil varetage hensynet til flest mulige prøvedeltagere, idet forslaget understøtter danskprøvesystemets samlede stabilitet og kvalitet og den fortsatte mulighed for at afholde danskprøverne mindst to gange årligt. Det formodes endvidere, at etablering af en lukket opgavebank på sigt vil kunne muliggøre hyppigere prøveafholdelse.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

2.7. Forslag til forenkling af bemyndigelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 7, om boligkravslisten for ægtefællesammenføring

2.7.1. Gældende ret

Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 7, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter regler om en boligkravsliste for ægtefællesammenføring, herunder kriterierne for optagelse af et boligområde på listen, at ministeren hvert år ved bekendtgørelse fastsætter, hvilke boligområder der opfylder kriterierne for optagelse på boligkravslisten for ægtefællesammenføring, og at ministeren dog to gange årligt i 2018 og 2019 kan udstede en sådan bekendtgørelse.

Det fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens § 9, stk. 7, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 231 som fremsat, side 40, at det var hensigten, at de boligområder, der i første omgang skulle optages på listen, var fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere, der mindst to år i træk opfyldte kriterierne i den dagældende bestemmelse i almenboliglovens § 61 a, stk. 1, nr. 2-5, vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitet, uddannelse og bruttoindkomst. Det blev dog samtidig forudsat, at kriteriernes konkrete udformning kunne justeres, herunder som følge af ændringer af kriterierne i almenboliglovens § 61 a, stk. 1, nr. 2-5. Endvidere er det forudsat, at der ikke vil indgå et kriterium om andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande svarende til kriteriet i almenboliglovens § 61 a, stk. 1, nr. 1. Det fremgår også af bemærkningerne bl.a., at det forudsættes, at boligkravslisten for ægtefællesammenføring udstedes den 1. december hvert år, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 231 som fremsat, side 40.

Udlændinge- og integrationsministeren har i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 7, senest udstedt bekendtgørelse nr. 1331 af 22. november 2023 om boligkravslisten for ægtefællesammenføring, der angiver kriterierne, der gælder for optagelse af et boligområde på listen.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 2, at de boligområder, der pr. 1. december 2023 er optaget på boligkravslisten for ægtefællesammenføring, svarer til de boligområder, der er optaget på den liste over udsatte boligområder, som udstedes af social- og boligministeren og offentliggøres på Social-, Bolig og Ældreministeriets hjemmeside den 1. december 2023. Bekendtgørelse nr. 1458 af 29. november 2022 om boligkravslisten for ægtefællesammenføring og bekendtgørelse nr. 2177 af 25. november 2021 om boligkravslisten for ægtefællesammenføring indeholdt en tilsvarende henvisning til listen over udsatte boligområder.

Henvisningen i bekendtgørelsen til listen over udsatte boligområder hænger sammen med, at kriterierne i bekendtgørelsen om boligkravslisten for ægtefællesammenføring er udformet således, at de svarer til kriterierne i den gældende bestemmelse i almenboliglovens § 61 a, stk. 1, nr. 1-4, som ændret ved lov nr. 1322 af 27. november 2018, og som udstikker kriterierne for et udsat boligområde. Almenboliglovens § 61 a, stk. 1, nr. 1-4, vedrører tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitet, uddannelse og bruttoindkomst.

Boligkravslisten for ægtefællesammenføring svarer således til listen over udsatte boligområder, der offentliggøres på Social-, Bolig- og Ældreministeriets hjemmeside den 1. december, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 5.

2.7.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at udlændingelovens § 9, stk. 7, bør forenkles.

Udlændinge- og Integrationsministeriets bekendtgørelse om boligkravslisten for ægtefællesammenføring forudsættes udstedt, så den gælder fra den 1. december, dvs. det tidspunkt, hvor social- og boligministerens liste over udsatte boligområder forudsættes offentliggjort. Social- og boligministerens liste over udsatte boligområder offentliggøres ikke ved bekendtgørelse, men på Social-, Bolig- og Ældreministeriets hjemmeside.

Af hensyn til de frister, der gælder i forbindelse med udstedelse af bekendtgørelser, der skal kundgøres i Lovtidende, er det nødvendigt, at Udlændinge- og Integrationsministeriet senest en uge før den 1. december hvert år får de relevante data fra Bolig- og Planstyrelsen, som skal modtage disse data via Danmarks Statistik.

Da der således er en risiko for, at bekendtgørelsen om boligkravslisten for ægtefællesammenføring ikke vil kunne nå at blive udstedt, så den kan træde i kraft samtidig med offentliggørelsen af social- og boligministerens liste over udsatte boligområder, og da boligkravslisten for ægtefællesammenføring svarer til social- og boligministerens liste over udsatte boligområder, foreslår Udlændinge- og Integrationsministeriet, at udlændingelovens § 9, stk. 7, justeres, således at det ikke længere fremgår af bestemmelsen, at ministeren hvert år ved bekendtgørelse fastsætter, hvilke boligområder der opfylder kriterierne for optagelse på boligkravslisten for ægtefællesammenføring.

Der vil herefter - efter udstedelse af en ny bekendtgørelse, der tager højde for den foreslåede ændring - kun være behov for at udstede en ny bekendtgørelse om boligkravslisten for ægtefællesammenføring, hvis kriterierne for optagelse af et boligområde på boligkravslisten for ægtefællesammenføring skal ændres. Udlændinge- og integrationsministeren vil ved udstedelse af en ny bekendtgørelse kunne ændre kriterierne for optagelse af et boligområde på boligkravslisten for ægtefællesammenføring i overensstemmelse med eventuelle ændringer af kriterierne i almenboliglovens § 61 a, stk. 1, nr. 1-4, om kriterierne for et udsat boligområde. Andre ændringer af kriterierne for optagelse af et boligområde på boligkravslisten for ægtefællesammenføring vil kræve ændring af udlændingeloven.

Kriterierne for optagelse af et boligområde på boligkravslisten vil som hidtil fremgå af bekendtgørelsen, der også, ligesom de seneste bekendtgørelser om boligkravslisten for ægtefællesammenføring, vil skulle indeholde en henvisning til den liste over udsatte boligområder, som årligt offentliggøres på Social-, Bolig- og Ældreministeriets hjemmeside. Der vil endvidere blive indsat et link på www.nyidanmark.dk, der henviser til den til enhver tid gældende liste over udsatte boligområder.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

3. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Der er flere herboende mænd end kvinder, der ansøger om ægtefællesammenføring og i den forbindelse skal opfylde et sprogkrav og stille økonomisk sikkerhed. Blandt herboende personer, som får afslag på ægtefællesammenføring, er der flere mænd end kvinder, hvor afslaget er begrundet med, at sprogkravet ikke er opfyldt, mens der ikke er kønsforskel med hensyn til andelen af afslag, som er begrundet med, at der ikke er stillet økonomisk sikkerhed. Forslaget om at ændre sprogkravet forventes derfor at få større betydning for mænd end kvinder, mens forslaget om at nedsætte den økonomisk sikkerhedsstillelse ikke forventes at have ligestillingsmæssige konsekvenser.

Der er flere mænd end kvinder, der straffes for kriminalitet. Forslaget om et skærpet vandelskrav i sager om tidsubegrænset opholdstilladelse og visse ægtefællesammenføringssager forventes derfor at få større betydning for mænd end for kvinder.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslagets § 1, nr. 44, som omhandler forslag om ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer, vurderes at medføre begrænsede offentlige merudgifter svarende til 0,5 mio. kr. årligt i Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Dette skyldes en forventet stigning i antallet af sager som følge af den nye opholdsordning. Merudgifterne gebyrfinansieres inden for den eksisterende gebyrstruktur. Ordningen må forventes at kunne tiltrække flere udlandsdanskere, der ønsker at flytte hjem for at arbejde, og dermed have en positiv samfundsøkonomisk effekt.

Lovforslagets § 1, nr. 9, som omhandler justering af sprogkravet til den herboende i ægtefællessammenføringssager, vurderes at medføre begrænsede merudgifter svarende til cirka 0,7 mio. for Udlændingestyrelsen til kontrolordningen. En mindre del heraf forventes at kunne gebyrfinansieres og dermed medføre en marginal stigning i gebyrsatsen. De øvrige merudgifter finansieres inden for styrelsens egen ramme.

Lovforslagets § 1, nr. 2 og 5, som omhandler halvering af den økonomiske sikkerhedsstillelse, forventes at medføre ingen eller begrænsede udgifter for Udlændingestyrelsen. Potentielle merudgifter finansieres inden for styrelsens egen ramme.

Lovforslagets § 1, nr. 11 og 52, som omhandler et skærpet vandelskrav i sager om tidsubegrænset opholdstilladelser og visse sager om familiesammenføring, forventes at medføre ingen eller begrænsede udgifter for Udlændingestyrelsen. Der forventes ikke merudgifter på Justitsministeriets ressortområde.

Lovforslagets § 2, nr. 2, der omhandler udvidelse af personkredsen, som kan gå op til en danskprøve, skønnes at medføre begrænsede merudgifter for offentlige sprogcentre. Merudgifterne gebyrfinansieres inden for den eksisterende gebyrstruktur.

Den del af lovforslagets § 2, nr. 4, som omhandler procedurer for sikker håndtering af danskprøver og danskbesvarelser, forventes at have begrænsede implementeringskonsekvenser for det offentlige, fordi de procedurer, som vil blive udstedt med hjemmel i den foreslåede § 9 a, stk. 4, vil skulle implementeres af sprogcentrene. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil desuden skulle tilrettelægge procedurer og udarbejde administrative forskrifter om sikker håndtering af danskprøver, prøvebesvarelser og eksterne faglige vurderinger af danskprøvebesvarelser til alle prøveafholdende udbydere. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil endvidere gennem tilsyn og systematisk vejledning skulle sikre sig, at alle prøveafholdende udbydere fra den førstkommende prøvetermin medio 2024 har iværksat de nødvendige tiltag for at sikre, at det omfattede materiale håndteres i overensstemmelse med de administrative forskrifter, der er udstedt. Samlet forventes denne del af lovforslaget at have begrænsede implementeringsmæssige konsekvenser.

Den del af lovforslagets § 2, nr. 2, som omhandler, at en prøvedeltager kan få indsigt i egen prøvebesvarelse hos prøveudbyder, forventes at have begrænsede økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for sprogcentrene.

Lovforslagets § 1 nr. 8, som omhandler forenkling af bemyndigelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 7, om boligkravslisten for ægtefællesammenføring, forventes ikke at medføre økonomiske udgifter på Udlændinge- og Integrationsministeriets område.

De samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige forbundet med lovforslaget afholdes inden for Udlændinge- og Integrationsministeriets eksisterende økonomiske ramme.

Lovforslaget vurderes at følge principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslagets § 2, nr. 4, om udvidelse af persongruppen, der kan gå op til en danskprøve, forventes at have begrænsede økonomiske og administrative konsekvenser for de prøveafholdende udbydere, der er private. Dette skyldes, at der alene forventes en begrænset stigning i antallet af prøvedeltagere som følge af forslaget.

Den del af lovforslagets § 2, nr. 3, som omhandler, at danskprøverne gøres fortrolige, og at der derfor oprettes en lukket opgavebank for prøverne, skønnes at have begrænsede økonomiske og administrative konsekvenser for de private prøveafholdere. Dette skyldes, at forslaget om at gøre danskprøverne og danskprøvebesvarelserne fortrolige alene vil medføre behov for administrative tiltag af begrænset karakter i forhold til indsamling og sikker opbevaring af det fortrolige materiale. Udgifterne håndteres inden for den eksisterende gebyrstruktur.

Den del af lovforslagets § 2, nr. 2, som omhandler, at en prøvedeltager kan få indsigt i egen prøvebesvarelse hos prøveudbyder, forventes at have begrænsede økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Resten af lovforslagets elementer vurderes at have ingen eller begrænsede positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, herunder som følge af, at justeringerne forventes at gøre det mere tilgængeligt for udlandsdanskere at vende tilbage til Danmark.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Den foreslåede justering af sprogkravet, jf. pkt. 2.2.2, vil betyde, at det sprogkrav, der stilles til herboende ægtefæller og faste samlevende i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring, vil kunne opfyldes på flere måder end i dag. Ud over dokumentation for bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau vil kravet således også kunne opfyldes ved, at den herboende i mindst 5 år i løbet af sit arbejdsliv har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed, der i væsentlig grad har medført kommunikation på dansk med kollegaer, kunder, patienter m.fl. Forslaget vil således have positive administrative konsekvenser for borgerne.

Forslaget om at etablere en lukket opgavebank for danskprøverne efter lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. vil medføre, at en prøvedeltager, der ønsker indsigt i danskprøven eller i egen danskprøvebesvarelse, ikke længere vil kunne få materialet tilsendt, men skal møde op på sprogcenteret for at få udleveret materialet til gennemsyn. Forslaget vil således have negative administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet omfatter den aftale, som Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet indgik den 12. september 1963 for at styrke de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Tyrkiet, herunder gradvist at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed, samt senere tillægsretsakter hertil, herunder tillægsprotokol af 23. november 1970, som trådte i kraft i forhold til Danmark den 1. januar 1973, hvor Danmark blev medlem af EF, og associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980, som blev vedtaget inden for rammerne af associeringsaftalen og trådte i kraft den 1. december 1980.

Stand still-klausulerne i associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet indebærer, at de nationale regler, som skal finde anvendelse ved første indrejse for en tyrkisk statsborger, der agter at gøre brug af en økonomisk frihed, er de regler, som er mest lempelige siden ikrafttrædelsen af henholdsvis tillægsprotokollen og associeringsrådets afgørelse og frem til i dag. Tyrkiet og medlemsstaterne må således ikke efter ikrafttrædelsen af tillægsprotokollen den 1. januar 1973 eller af afgørelse nr. 1/80 den 1. december 1980 indføre nye restriktioner, der hindrer etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser eller adgangen til beskæftigelse for arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som har opnået opholds- og arbejdstilladelse efter de nationale regler herom.

Associeringsaftalekomplekset fastsætter ikke en ret til familiesammenføring. Det følger imidlertid af EU-Domstolens retspraksis, at stand still-klausulerne i tillægsprotokollen til EU's associeringsaftalen med Tyrkiet og Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 kan have betydning for en medlemsstats materielle betingelser for familiesammenføring.

EU-Domstolen har i en række præjudicielle sager fortolket rækkevidden af stand still-klausulerne i forhold til nationale betingelser for familiesammenføring. På baggrund af denne retspraksis gælder der for visse af udlændingelovens betingelser for opnåelse af familiesammenføring noget særligt for økonomisk aktive tyrkiske statsborgere. EU-Domstolen har således senest i dom af 22. december 2022 i sag C-279/21, X mod Udlændingenævnet fundet, at kravet i udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 6, udgør en begrænsning i henhold til stand still-klausulen i artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80.

For så vidt angår herboende økonomisk aktive tyrkiske statsborgere omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet, skal lovforslagets § 1, nr. 9, følgelig administreres i overensstemmelse med EU-Domstolens dom i sag C-279/21 af 22. december 2022.

Der henvises til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 18. januar 2024 til den 14. februar 2024 (27 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, AC Akademikerne, Amnesty International, Ankestyrelsen, AOF Danmark, Asylret, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Bedsteforældre for Asyl, Beskæftigelsesrådet, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, CEPOS, CEVEA, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Skibsmæglerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Danske Handicaporganisationer (DSI), Danske Havne, Dansk Erhvervsskoler og Gymnasier - Lederne, Dansk Flygtningehjælp, Danske Rederier, Dansk Industri, Dansk Metal, DFUNK - Dansk Flygtningehjælps Ungdom, Danske Regioner, Dansk, Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Studerendes Fællesråd, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Danske Universiteter, Danske Professionshøjskoler, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, De Danske Sprogcentre, Den Danske Helsinki- Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Nationale Integrationsråd, DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur, DJØF, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Domstolsstyrelsen, Erhvervshus Fyn, Erhvervshus Hovedstaden, Erhvervshus Midtjylland, Erhvervshus Nordjylland, Erhvervshus Sjælland, Erhvervshus Sydjylland Etnisk Ung, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finansforbundet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Flygtningenævnet, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Kommunale Velfærdschefer, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Frie Funktionærer, FTFa, Færøernes landsstyre, GLS-A, Handels, Transport og Serviceerhvervene, HK/Danmark, HK/Kommunal, HK Privat, HORESTA, Håndværksrådet, Indvandrermedicinsk klinik - Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, International Community/Erhvervs Aarhus, Journalistforbundet, Kirkernes Integrationstjeneste, KL - Kommunernes Landsforening, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kommunernes Revision/BDO, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Mino Danmark, Mødrehjælpen, Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre), Next, Niels Brock, OMEP, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), PROSA, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Røde Kors, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, samtlige byretter, Socialchefforeningen, SOS Racisme, Trykkefrihedsselskabet, Rådet for Socialt Udsatte, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet, Udlændingenævnet, UNHCR, Ungdommens Røde Kors, Work-live-stay Southern Denmark, Ægteskab uden grænser, Ældresagen, 3 F, 3F Privat Service og Hotel og Restauration (3F PSHR).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. har ikke i dag en formel og kortere populærtitel og ved henvisning til loven bruges derfor lovens nuværende længere hovedtitel.

Det foreslås, at »lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.« overalt i udlændingeloven ændres til: »danskuddannelsesloven«.

Den foreslåede ændring vil betyde, at der ved henvisninger i udlændingeloven til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. vil blive anvendt populærtitlen »danskuddannelsesloven«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forslaget om at forsyne lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. med en populærtitel, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Til nr. 2

Efter udlændingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt., skal opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring), medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod, betinges af, at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, i en periode på 10 år stiller økonomisk sikkerhed for 100.000 kr. til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven til ansøgeren, jf. stk. 26.

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 4, 4. pkt., at beløbet på 100.000 kr. i 1. pkt. er fastsat i 2018-niveau og fra og med 2019 reguleres én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det betyder, at beløbet i § 9, stk. 4, 1. pkt., er 113.823,30 kr. i 2024-niveau.

Det foreslås at ændre »100.000 kr.« i udlændingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt., til »57.000 kr.«.

Det vil betyde, at en herboende ægtefælle fremover, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod, for at kunne opnå ægtefællesammenføring vil skulle stille økonomisk sikkerhed for 57.000 kr. i stedet for økonomisk sikkerhed for ca. 114.000 kr. (2024-niveau) til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven til ansøgeren.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5, vedrørende den foreslåede ændring af § 9, stk. 4, 4. pkt., og bemærkningerne hertil samt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Derudover foreslås det at ændre henvisningen til stk. 26 i § 9, stk. 4, 1. pkt., til en henvisning til stk. 27. Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at indsætte et nyt stykke efter udlændingelovens § 9, stk. 16, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Til nr. 3

Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 4, 2. pkt., at hvis ansøgeren har bestået danskprøven på A1-niveau, A2-niveau, andre danskprøver på et tilsvarende eller højere niveau eller en afsluttende prøve i dansk, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., udgør det beløb, som der skal stilles sikkerhed for, jf. 1. pkt., det beløb, som kommunalbestyrelsen efter stk. 35-37 kan nedsætte den økonomiske sikkerhed til.

Bestemmelsen indebærer, at beløbet i udlændingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt., der som udgangspunkt skal stilles sikkerhed for som betingelse for at opnå ægtefællesammenføring, er lavere, hvis ansøgeren allerede inden meddelelse af ægtefællesammenføring har bestået danskprøven på A1-niveau, A2-niveau, andre danskprøver på et tilsvarende eller højere niveau eller en afsluttende prøve i dansk, idet beløbet på forhånd nedsættes med de beløb, som kommunalbestyrelsen efter udlændingelovens stk. 35-37 kan nedsætte den økonomiske sikkerhed til ved beståelse af danskprøver.

Det foreslås, at der i udlændingelovens § 9, stk. 4, 2. pkt., efter »m.fl.« indsættes »eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau«.

Den foreslåede ændring indebærer, at bestemmelsen ikke alene vil omfatte en afsluttende prøve i dansk, men også danskprøver på et tilsvarende eller højere niveau end en afsluttende prøve i dansk. Ændringen indebærer endvidere, at beløbet, der skal stilles økonomisk sikkerhed for, ligeledes vil kunne nedsættes på forhånd, hvis ansøgeren har bestået en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau end en afsluttende prøve i dansk.

Derudover foreslås det at ændre henvisningen til stk. 35-37 i § 9, stk. 4, 2. pkt., til en henvisning til stk. 37-39. Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af forslagene om at indsætte nye stykker efter henholdsvis udlændingelovens § 9, stk. 16, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, og udlændingelovens § 9, stk. 34, jf. lovforslagets § 1, nr. 22.

Der henvises til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter udlændingelovens § 9, stk. 4, 3. pkt., fastsætter udlændinge- og integrationsministeren nærmere regler om den økonomiske sikkerhed.

Det foreslås, at § 9, stk. 4, 3. pkt., ophæves.

Den foreslåede ophævelse af § 9, stk. 4, 3. pkt., skal ses i sammenhæng med forslaget om i stedet at indsætte denne bemyndigelse i bemyndigelsesbestemmelsen i § 9, stk. 40, der bliver til § 9, stk. 42, jf. lovforslagets § 1, nr. 30.

Udlændinge- og integrationsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om den økonomiske sikkerhed og danskprøverne på A1-niveau og A2-niveau, vil herefter være samlet i udlændingelovens § 9, stk. 42.

Til nr. 5

Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 4, 4. pkt., at det beløb, der er nævnt i 1. pkt., er fastsat i 2018-niveau og fra og med 2019 reguleres én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det beløb, der er nævnt i 1. pkt., er det beløb, der normalt skal stilles økonomisk sikkerhed for i forbindelse med ægtefællesammenføring, og som foreslås nedsat fra ca. 114.000 kr. i 2024-niveau til 57.000 kr., jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Det foreslås at ændre udlændingelovens § 9, stk. 4, 4. pkt., der bliver til 3. pkt., således at beløbet, der er nævnt i 1. pkt., i stedet fastsættes i 2024-niveau og fra 2025 reguleres én gang årligt den 1. januar.

Den foreslåede ændring indebærer, at beløbet, der normalt skal stilles økonomisk sikkerhed for i forbindelse med ægtefællesammenføring, jf. 1. pkt. i § 9, stk. 4, vil blive fastsat i aktuelt niveau, og skal ses i sammenhæng med forslaget om at halvere beløbet, der skal stilles økonomisk sikkerhed for, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 6, nr. 1, at opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring), medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, skal betinges af, at den herboende person godtgør at råde over en selvstændig bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 30.

Udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 6 og 7, vedrører inddragelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse, hvis boligkravet ikke er opfyldt, og indeholder ligeledes henvisninger til § 9, stk. 30.

Det foreslås, at henvisningen til »stk. 30« i § 9, stk. 6, nr. 1, og § 19, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., og nr. 7, 2. pkt., ændres til en henvisning til »stk. 31«.

Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 11, hvori der foreslås indsat et nyt stk. 17 i udlændingelovens § 9.

Til nr. 7

Efter udlændingelovens § 9, stk. 6, nr. 2, skal opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring), medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, betinges af, at boligen på ansøgningstidspunktet ikke ligger i et boligområde, der er omfattet af den gældende bekendtgørelse om boligkravslisten for ægtefællesammenføring, jf. stk. 7, 2. pkt.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 6, nr. 3, skal opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring), medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, betinges af, at ansøgeren og den herboende person, i tiden indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke flytter til en bolig, som ligger i et boligområde, der er omfattet af den gældende bekendtgørelse om boligkravslisten for ægtefællesammenføring, jf. stk. 7, 2. pkt.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 7, 2. pkt., fastsætter udlændinge- og integrationsministeren hvert år ved bekendtgørelse, hvilke boligområder der opfylder kriterierne for optagelse på boligkravslisten for ægtefællesammenføring.

Efter den foreslåede nye affattelse af udlændingelovens § 9, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, vil § 9, stk. 7, alene indeholde et punktum med bemyndigelse for udlændinge- og integrationsministeren til ved bekendtgørelse at fastsætte kriterierne for optagelse af et boligområde på boligkravslisten for ægtefællesammenføring.

Det foreslås derfor, at henvisningen til 2. pkt. i § 9, stk. 7, udgår af § 9, stk. 6, nr. 2 og 3. Der er således tale om konsekvensændringer af lovforslagets § 1, nr. 8.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Efter udlændingelovens § 9, stk. 7, fastsætter udlændinge- og integrationsministeren regler om en boligkravsliste for ægtefællesammenføring, herunder kriterierne for optagelse af et boligområde på listen. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter hvert år ved bekendtgørelse, hvilke boligområder der opfylder kriterierne for optagelse på boligkravslisten for ægtefællesammenføring. I 2018 og 2019 kan udlændinge- og integrationsministeren dog to gange årligt udstede en bekendtgørelse i medfør af 2. pkt.

Efter den foreslåede nye affattelse af udlændingelovens § 9, stk. 7, fastsætter udlændinge- og integrationsministeren ved bekendtgørelse kriterierne for optagelse af et boligområde på boligkravslisten for ægtefællesammenføring.

Forslaget indebærer, at udlændinge- og integrationsministeren ikke længere hvert år vil skulle fastsætte ved bekendtgørelse, hvilke boligområder der opfylder kriterierne for optagelse på boligkravslisten for ægtefællesammenføring.

Der vil - efter udstedelse af en ny bekendtgørelse, der tager højde for den foreslåede ændring - kun være behov for at udstede en ny bekendtgørelse om boligkravslisten for ægtefællesammenføring, hvis kriterierne for optagelse af et boligområde på boligkravslisten for ægtefællesammenføring skal ændres. Udlændinge- og integrationsministeren vil ved udstedelse af en ny bekendtgørelse kunne ændre kriterierne for optagelse af et boligområde på boligkravslisten for ægtefællesammenføring i overensstemmelse med eventuelle ændringer af kriterierne i almenboliglovens § 61 a, stk. 1, nr. 1-4, om kriterierne for et udsat boligområde. Andre ændringer af kriterierne for optagelse af et boligområde på boligkravslisten for ægtefællesammenføring vil kræve ændring af udlændingeloven.

Kriterierne for optagelse af et boligområde på boligkravslisten vil som hidtil skulle fremgå af bekendtgørelsen, der også vil skulle indeholde en henvisning til den liste over udsatte boligområder, som årligt offentliggøres på Social-, Bolig- og Ældreministeriets hjemmeside. Der vil endvidere blive indsat et link på www.nyidanmark.dk, der henviser til den til enhver tid gældende liste over udsatte boligområder. Boligkravslisten for ægtefællesammenføring vil således som hidtil svare til listen over udsatte boligområder.

I en situation, hvor Social-, Bolig- og Ældreministeriets liste over udsatte boligområder først måtte blive offentliggjort efter den 1. december, dvs. senere end forudsat, vil der skulle tages højde herfor i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring, således at dette ikke kommer ansøgeren til skade. Offentliggøres Social-, Bolig- og Ældreministeriets liste over udsatte boligområder f.eks. først den 5. december, vil en ansøgning om ægtefællesammenføring, der er indgivet f.eks. den 2. december i den tro, at boligen ikke ligger i et boligområde, der er omfattet af listen, men hvor boligen ligger i et boligområde, der er omfattet af den nye liste, skulle vurderes efter den tidligere gældende liste. Er boligen derimod beliggende i et boligområde, der var omfattet af den tidligere gældende liste, men ikke den nye liste, vil det være den nye liste, der vil skulle anvendes.

Efter forslaget vil det ikke længere fremgå af udlændingelovens § 9, stk. 7, at ministeren to gange årligt i 2018 og 2019 kan udstede en bekendtgørelse om boligkravslisten for ægtefællesammenføring, da der ikke længere er behov for, at dette fremgår af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 8, at familiesammenføring med en ægtefælle eller fast samlever kun, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kan gives, hvis ægtefællerne eller samleverne samlet opfylder mindst fire af seks integrationsrelevante betingelser vedrørende begge parters sprogkundskaber, erhvervserfaring og uddannelse.

Betingelsen vedrørende den herboendes sprogkundskaber skal som udgangspunkt altid være opfyldt, og den herboende skal således som udgangspunkt have bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau for at opnå familiesammenføring med en ægtefælle eller fast samlever. Derudover skal parret tilsammen opfylde mindst tre af fem betingelser vedrørende uddannelse, erhvervserfaring og ansøgerens sprogkundskaber.

Parret har valgfrihed mellem, hvilke tre af de fem betingelser de ønsker skal indgå i vurderingen af ansøgningen. Hvis f.eks. den herboende opfylder alle de tre betingelser, der retter sig mod den herboende, herunder sprogkravet, der som udgangspunkt altid skal opfyldes, skal ansøgeren alene opfylde en af de betingelser, der er rettet mod ansøgeren. Opfylder den herboende derimod kun betingelsen vedrørende sprogkravet, skal ansøgeren opfylde alle tre betingelser rettet mod ansøgeren vedrørende krav til uddannelse, erhvervserfaring og sprogkundskaber.

Integrationskravet fraviges helt eller delvist, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, tilsiger det. Det betyder, at der ses bort fra en eller flere af de integrationsrelevante betingelser, herunder betingelsen vedrørende den herboendes sprogkundskaber, hvis det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 eller FN's Handicapkonvention, at meddele afslag på ægtefællesammenføring. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den herboende ægtefæller/samlever risikerer forfølgelse i sit hjemland, og parret ikke kan henvises til at udøve familielivet i ansøgerens hjemland, eller den herboende ægtefælle/samlever har samvær med mindreårige børn i Danmark fra et tidligere ægteskab, og parret derfor ikke kan henvises til at udøve familielivet i et andet land end Danmark.

Kravet om bestået Prøve i Dansk 3 til den herboende i udlændingelovens § 9, stk. 8, vil endvidere skulle fraviges, hvis det ikke vil være foreneligt med associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet at stille det. Det følger således af EU-Domstolens dom af 22. december 2022 i sag C-279/21, at der ved vurderingen af, om betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 8, kan anses for opfyldt i sager om ægtefællesammenføring med en herboende økonomisk aktiv tyrkisk statsborger omfattet af associeringsaftalekomplekset, som ikke har bestået Prøve i Dansk 3, skal tages hensyn til faktorer, der kan godtgøre, at den tyrkiske statsborger faktisk er integreret og dermed kan bidrage til ægtefællens integration, samt eventuelle oplysninger, der måtte tale for den ansøgende ægtefælles integrationsegnethed, herunder at den ansøgende ægtefælle selv taler eller forstår dansk. Kravet kan derfor alene opretholdes i en sag om familiesammenføring med en herboende aktiv tyrkisk statsborger, hvis det efter en konkret vurdering af sagens faktiske omstændigheder på baggrund af dommens præmisser vil være proportionalt.

Ved vurderingen af, om kravet skal fraviges, fordi den herboende i henhold til dommens præmisser skal anses for faktisk at være integreret til trods for manglende bestået Prøve i Dansk 3, skal der tages hensyn til varigheden og omfanget af den herboendes tilknytning til det danske arbejdsmarked, eventuel skolegang og uddannelse i Danmark, gennemførte kurser eller prøver bestået på dansk, deltagelse i foreningsliv og eventuelle andre faktorer, der vidner om den pågældendes integration i Danmark og danskkundskaber.

Der henvises til Udlændinge- og Integrationsministeriets notat af 10. februar 2023 om den juridiske vurdering af EU-Domstolens dom af 22. december 2022 i sag C-279/21, X mod Udlændingenævnet.

For at opfylde sprogkravet skal den herboende have bevis for at have bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau end Prøve i Dansk 3.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2017-2018, tillæg A, L 231, som fremsat, side 8, at den integrationsrelevante betingelse vedrørende den herboende persons sprogkundskaber vil være opfyldt med de prøver, der er opregnet i bilag 3a til aftalen af 20. april 2021 om indfødsret, jf. cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation. Denne cirkulæreskrivelse er nu erstattet af cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation.

Bilag 3a omfatter bl.a. studieprøven bestået med mindst karakteren 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i samtlige discipliner, folkeskolens 9. eller 10. klasse afgangsprøver bestået med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trinsskalaen) i danskdisciplinerne bortset fra orden, bevis for almen studentereksamen (stx), merkantil studentereksamen (hhx), teknisk studentereksamen (htx), hf-eksamen og erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux), og bevis for bestået videregående uddannelser på universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier mv., medmindre der er tale om et fremmedsproget uddannelsesforløb.

Den herboende kan således opfylde sprogkravet ved at have bevis for at have bestået Prøve i Dansk 3 eller ved at have dokumentation for at have bestået en af de prøver, der er nævnt i bilag 3a på en sådan måde, som ifølge bilaget kræves i forhold til nogle af prøverne. Som det fremgår, er det f.eks. i forhold til bestået videregående uddannelse på universiteter mv. et krav, at uddannelsesforløbet har været på dansk.

Som det endvidere fremgår af bilaget, vil en herboende ægtefælle, der har bevis for at have bestået folkeskolens 9. eller 10. klasses prøver i danskdisciplinerne med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen), opfylde danskprøvekravet.

Det foreslås at ændre udlændingelovens § 9, stk. 8, således at sprogkravet også skal anses for opfyldt, hvis den herboende i mindst 5 år har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet, der i væsentlig grad har medført kommunikation på dansk.

Den foreslåede ændring vil betyde, at sprogkravet til den herboende fremover vil kunne opfyldes på to måder. Sprogkravet vil således ikke alene blive anset for opfyldt, hvis den herboende har dokumentation for bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, men fremover også hvis den herboende i mindst 5 år har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark, der i væsentlig grad har medført kommunikation på dansk.

Betingelsen vil som i dag skulle fraviges, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, tilsiger det, og der er ikke med forslaget tilsigtet ændringer af praksis for at fravige sprogkravet. Det betyder navnlig, at betingelsen vil skulle fraviges i tilfælde, hvor Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 eller FN's Handicapkonvention, tilsiger dette. Betingelsen vil endvidere skulle fraviges, hvis det ikke vil være foreneligt med associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet at stille betingelsen, jf. EU-Domstolens dom af 22. december 2022 i sag C-279/21. Ved administrationen af betingelsen i sager om familiesammenføring med herboende økonomisk aktive tyrkiske statsborgere skal der foretages en vurdering af alle de elementer, som kan tale for, at den herboende trods manglende opfyldelse af betingelsen i henhold til dommens præmisser skal anses for tilstrækkeligt integreret til at kunne bidrage til ægtefællens integration samt eventuelle oplysninger, der måtte tale for den ansøgende ægtefælles integrationsegnethed.

Ved ordinær beskæftigelse forstås, at beskæftigelsen vil skulle være aflønnet efter gældende overenskomst eller udført under sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår og uden offentligt tilskud, f.eks. løntilskud. Praktik eller anden beskæftigelse som led i et uddannelsesforløb i Danmark, ulønnet arbejde, arbejde med løntilskud og ansættelse i jobrotation vil ikke skulle betragtes som ordinær beskæftigelse.

Ved fuldtidsbeskæftigelse forstås, at den herboende vil skulle have været ansat med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer. Dette vil skulle opgøres på månedsbasis således, at den herboende person vil skulle have haft mindst 5 års beskæftigelse med mindst 120 timers månedlig beskæftigelse. På denne baggrund vil fleksjob alene skulle indgå i beregningen af, om den herboende i mindst 5 år har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark, der i væsentlig grad har medført kommunikation på dansk, hvis der er tale om fleksjob med en gennemsnitlig arbejdstid på mindst 30 timer.

I lighed med, hvad der gælder for beskæftigelseskravet til den herboende i udlændingelovens § 9, stk. 8, nr. 1, vil perioder med fravær som følge af sygdom, ferie, omsorgsdage og barsel inden for rammerne af et ansættelsesforhold kunne indgå ved beregningen af, om den herboende i mindst 5 år har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark, der i væsentlig grad har medført kommunikation på dansk. Perioder med dagpenge, herunder arbejdsløshedsdagpenge, vil derimod ikke kunne indgå ved beregningen.

Det vil for selvstændig erhvervsvirksomhed være et krav, at virksomheden har karakter af hovedbeskæftigelse med henblik på at opnå selvforsørgelse. Den herboende ægtefælle vil skulle dokumentere, at den selvstændige erhvervsvirksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i gennemsnitlig mindst 30 timer om ugen. Det forudsættes, at der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed uden offentligt tilskud.

Ved vurderingen af virksomhedens omfang vil der skulle foretages en konkret vurdering af personens arbejdsindsats, virksomhedens art, omfang, omsætning, åbningstider, kundegrundlag, priser m.v.

Det vil ikke være et krav, at den herboendes beskæftigelse eller udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed har fundet sted umiddelbart op til ansøgningen om ægtefællesammenføring. Tidligere fuldtidsbeskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, der i væsentlig grad har medført kommunikation på dansk, vil således også kunne indgå ved vurderingen. Det gælder, uanset hvornår fuldtidsbeskæftigelsen eller udøvelsen af den selvstændige erhvervsvirksomhed har fundet sted. Det afgørende vil være, om den pågældende på tidspunktet for sagens afgørelse i mindst 5 år i alt i løbet af sit arbejdsliv har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark og i den forbindelse i væsentlig grad har haft kommunikation på dansk.

Det vil således heller ikke være et krav, at der har været tale om fuldtidsbeskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 5 år i træk. Kravet vil således også være opfyldt, hvis den herboendes fuldtidsbeskæftigelse eller udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed er fordelt på to eller flere perioder, der udgør mindst 5 år tilsammen.

Ved væsentlig grad af kommunikation på dansk forstås hyppig skriftlig eller mundtlig kontakt på dansk, det vil sige som udgangspunkt dagligt og en stor del af arbejdsdagen, med dansktalende personer. Kommunikationen vil kunne være med kollegaer, borgere, samarbejdspartnere, kunder, patienter eller andre.

I forbindelse med ansøgningen om ægtefællesammenføring vil den herboende skriftligt skulle beskrive om og i hvilket omfang, den pågældende har været i beskæftigelse, der har medført kommunikation på dansk, herunder i hvilke perioder og på hvilken arbejdsplads.

Det vil endvidere påhvile den herboende ægtefælle at dokumentere sin beskæftigelse. Det vil f.eks. kunne ske ved fremlæggelse af ansættelseskontrakt, lønsedler m.v. eller for selvstændig erhvervsvirksomhed, f.eks. regnskab eller dokumentation for ejerskab af virksomheden m.v.

Udlændingestyrelsen vil i forbindelse med sagsbehandlingen skulle sammenholde den herboendes oplysninger med oplysninger i indkomstregistret med henblik på kontrol af, om oplysningerne kan lægges til grund.

En herboende, der søger om ægtefællesammenføring, vil som i dag blive forpligtet til på tro og love at erklære, at de oplysninger, der afgives til brug for behandling af ansøgningen, er korrekte. Det vil således også gælde de oplysninger, som den pågældende vil skulle afgive til brug for vurderingen af, om den pågældende i mindst 5 år har haft fuldtidsbeskæftigelse eller har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet, der i væsentlig grad har medført kommunikation på dansk.

Der vil være tilfælde, hvor der herefter ikke vil være grund til at foretage nærmere undersøgelser af, om kravet er opfyldt. Det vil f.eks. kunne være, hvis det må lægges til grund, at den herboende har vedlagt dokumentation for at have haft beskæftigelse i en jobfunktion, som utvivlsomt kræver kommunikation på dansk, f.eks. som sagsbehandler i en kommunes socialforvaltning i mindst 5 år, og har oplyst at have haft daglig kontakt med borgere på dansk. I et sådant tilfælde vil der normalt ikke være grund til at betvivle, at den pågældende har haft beskæftigelse, der i væsentlig grad har medført kontakt med dansktalende og kommunikeret på dansk i forbindelse med sin beskæftigelse. Der vil heller ikke være grund til at foretage nærmere undersøgelser i f.eks. et tilfælde, hvor den pågældende har oplyst kun at have haft beskæftigelse i en virksomhed, hvor det efter Udlændingestyrelsens undersøgelser må lægges til grund, at det primære arbejdssprog f.eks. er engelsk. I et sådant tilfælde vil kravet ikke være opfyldt. Det samme vil gælde f.eks., hvis den herboende har oplyst at drive landbrug og ikke kommunikerer på dansk i et væsentligt omfang i den forbindelse, f.eks. fordi den pågældende ikke har dansktalende ansatte og heller ikke i forbindelse med sit arbejde kommunikerer på dansk med andre i et væsentligt omfang. Det vil også gælde, selvom den pågældende er født og opvokset i Danmark eller har boet i en længere årrække her i landet.

Der vil også være tilfælde, hvor der kan være grund til at betvivle den pågældendes oplysninger eller i øvrigt anledning til at fortage nærmere undersøgelser. Det vil f.eks. kunne være, hvis den herboende er ansat i restaurationsbranchen, og hvor der kan være en formodning for, at den pågældende ikke primært har talt dansk med kolleger og kunder. Det vil f.eks. også kunne være i et tilfælde, hvor den herboende er håndværker og primært har haft ansættelse på byggepladser, og hvor det ikke uden videre kan lægges til grund, at den pågældende navnlig har kommunikeret på dansk, f.eks. fordi byggepladserne i vidt omfang har været bemandet med udenlandske arbejdstagere. I sådanne tilfælde vil Udlændingestyrelsen skulle anmode den herboende om at indhente en erklæring fra den pågældendes arbejdsgiver, der evt. kan være med til at belyse om, og i hvilket omfang den pågældendes beskæftigelse har medført kommunikation på dansk.

Udlændingestyrelsen vil også kunne foranstalte en telefonsamtale med den herboende og spørge ind til den pågældendes kommunikation på dansk i beskæftigelsesforholdet. En sådan samtale vil således også kunne be- eller afkræfte de øvrige oplysninger i sagen om den pågældendes danskkundskaber. Der vil i den forbindelse kunne lægges vægt på, om samtalen kan føres på dansk, eller om der er behov for tolk. Dette sagsskridt vil også kunne være relevant i forhold til selvstændige erhvervsdrivende. Det bemærkes, at Udlændingestyrelsen ikke i forbindelse med en sådan telefonsamtale vil skulle vurdere, om den herboende behersker dansk på et bestemt niveau, herunder et niveau svarende til Prøve i Dansk 3. Det afgørende for Udlændingestyrelsens vurdering vil være, om den herboende i mindst 5 år har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet, der i væsentlig grad har medført kommunikation på dansk.

I de tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen beslutter at foranstalte en telefonsamtale med den herboende, vil styrelsen skulle sikre, at telefonsamtalen føres med den rette person. Styrelsen vil således kunne ringe uopfordret til den pågældende og også kunne stille kontrolspørgsmål for at sikre den pågældendes identitet, dvs. spørge den herboende om noget, som kun han eller hun må forventes at kunne svare på.

Der henvises til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 14, 1. pkt., at opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring), ikke kan gives, såfremt ansøgning herom er indgivet samtidig med en ansøgning fra ansøgerens barn om opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, hvorpå der meddeles afslag efter stk. 22.

Det foreslås, at henvisningen til »stk. 22« i § 9, stk. 14, 1. pkt., ændres til en henvisning til »stk. 23«.

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 11, hvori der foreslås indsat et nyt stk. 17 i udlændingelovens § 9.

Til nr. 11

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 1, at opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun kan gives, såfremt den herboende person, der ikke er dansk eller nordisk statsborger eller flygtning, ikke er idømt ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.

Videre følger det af udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 2, at den herboende person som udgangspunkt ikke må være idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller §§ 210, 215, 215 a, 216 eller 222-224, § 225, jf. § 216, §§ 243-246, § 260, stk. 2 eller 3, eller § 260 a.

Det foreslås, at der i udlændingelovens § 9 indsættes et nyt stk. 17, hvorefter opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, ikke, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, kan gives, hvis den herboende person er sigtet eller tiltalt for en lovovertrædelse, der kan medføre straf som nævnt i udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 1 og 2. Ansøgningen kan efter et afslag meddelt efter 1. pkt. genoptages efter anmodning, hvis der foreligger oplysninger om, at den herboende person alene forventes at blive idømt bødestraf, eller når straffesagen er endeligt afsluttet.

Kriteriet om, at den herboende person er sigtet eller tiltalt, vil også omfatte den situation, hvor personen er idømt en straf, der medfører udelukkelse, og personen har anket dommen til en højere instans med henblik på frifindelse eller formildelse af straffen, og den situation, hvor personen er frifundet eller idømt en straf, der ikke medfører udelukkelse, og dommen er anket til en højere instans med påstand om straf, der vil kunne medføre udelukkelse. Omfattet vil endvidere være den situation, hvor den herboende person er frifundet og ankefristen endnu ikke er udløbet.

Forslaget vil som supplement til de gældende udelukkelsesregler i udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 1 og 2, indebære, at behandlingen af ansøgningen afsluttes, og at der vil skulle meddeles afslag på opholdstilladelse, medmindre ganske særlige grunde taler for at meddele opholdstilladelse. Ansøgningen vil således ikke skulle stilles i bero, indtil straffesagen er endeligt afsluttet.

Til afklaring af, om bestemmelsen finder anvendelse på den herboende ægtefælle eller samlever, vil Udlændingestyrelsen på samme måde som ved sin administration af de gældende regler skulle foretage en søgning i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret) gennem den etablerede elektroniske terminaladgang.

Hvis det af Udlændingestyrelsens søgning i Kriminalregisteret fremgår, at der er en registrering af den herboende ægtefælle eller samlever, vil Udlændingestyrelsen bede om en udskrift fra Kriminalregisteret.

Konstaterer Udlændingestyrelsen herefter på baggrund af en sådan udskrift, at den herboende ægtefælle eller samlever er registreret som sigtet for en lovovertrædelse som nævnt ovenfor, vil Udlændingestyrelsen skulle partshøre den herboende ægtefælle eller samlever i medfør af forvaltningslovens almindelige regler herom.

Viser det sig herefter, at f.eks. en påtale er opgivet, vil behandlingen af ansøgningen skulle fortsættes efter de øvrige gældende regler. Det bemærkes i den forbindelse, at Udlændingestyrelsen allerede i dag foretager et kontrolopslag i Kriminalregistret umiddelbart forud for, at en opholdstilladelse meddeles i sager, hvor udlændingelovens § 9, stk. 15, finder anvendelse.

Den ansøgende ægtefælle eller samlever vil ikke skulle meddeles afslag på opholdstilladelse, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler for at meddele opholdstilladelse.

Der vil her skulle foretages en konkret og individuel vurdering på baggrund af oplysningerne i den enkelte sag. Det henvises nærmere til de generelle eksempler, der fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens § 9, stk. 15, jf. Folketingstidende 2010-11 (1. samling), tillæg A, L 168 som fremsat, side 42ff., samt pkt. 2.4.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det vil betyde, at den foreslåede bestemmelse vil skulle fraviges, hvis det lægges til grund, at det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelse, herunder navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at henvise den herboende til at udøve familielivet i et andet land.

Som momenter i denne proportionalitetsafvejning vil det endvidere skulle indgå, om en verserende straffesag mod den herboende udlænding har været ekstraordinært langvarig set i forhold til, at den pågældende ikke er endelig dømt, ligesom den formodede kriminalitets art og grovhed vil skulle indgå. Tilsvarende vil det skulle indgå, hvis en afsluttet straffesag mod den herboende udlænding har været ekstraordinært langvarig, og straffesagen blev afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindelse eller med en dom, der ikke er omfattet af udelukkelsesreglerne for ægtefællesammenføring.

Forslaget vil derudover indebære, at en ansøgning om ægtefællesammenføring efter et afslag, der er meddelt under henvisning til en sigtelse eller tiltale for kriminalitet mod den herboende person, vil kunne genoptages efter anmodning, hvis der foreligger oplysninger om, at den herboende person alene forventes at blive idømt bødestraf, eller når straffesagen er endeligt afsluttet.

En sag er endeligt afsluttet, når der foreligger en endelig afgørelse, dvs. en afgørelse, som ikke kan anfægtes med ordinære retsmidler.

Det vil betyde, at hvis den herboende udlænding, efter at dennes ægtefælle eller samlever er meddelt afslag på opholdstilladelse under henvisning til en aktuel sigtelse eller tiltale mod den herboende, modtager en tilkendegivelse fra anklagemyndigheden, f.eks. et anklageskrift, hvori det tilkendegives, at der vil blive nedlagt påstand om bødestraf, vil ægtefællen eller samleveren ikke behøve at indgive en ny ansøgning om ægtefællesammenføring, men vil kunne anmode om genoptagelse af sagen og således uden at skulle afvente, at straffesagen er endeligt afsluttet.

Forslaget vil endvidere betyde, at hvis den herboende udlænding, efter at dennes ægtefælle eller samlever er meddelt afslag på opholdstilladelse, frifindes, eller sigtelsen eller tiltalen frafaldes, vil ægtefællen eller samleveren heller ikke behøve at indgive en ny ansøgning om opholdstilladelse, men vil kunne anmode om genoptagelse af sagen, hvor der blev meddelt afslag som følge af, at den herboende udlænding var sigtet eller tiltalt for en forbrydelse. Tilsvarende vil være tilfældet, hvis den herboende udlænding idømmes straf, herunder efter anke af dom fra en lavere instans, der ikke indebærer udelukkelse, og den pågældende således opfylder vandelskravet.

Ansøgeren vil i forbindelse med en genoptagelsesanmodning normalt skulle betale det gebyr, der er fastsat i udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 1. pkt., og som aktuelt udgør 960 kr. (2024-niveau). Gebyret vil skulle tilbagebetales, hvis anmodningen om genoptagelse imødekommes, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 6, 1. pkt.

Udlændingestyrelsen forudsættes i forbindelse med et afslag på opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse at vejlede ansøgeren om muligheden for at få genoptaget sagen efter anmodning, jf. ovenfor.

En afgørelse om afslag på ægtefællesammenføring i medfør af den foreslåede bestemmelse vil endvidere kunne indbringes for Udlændingenævnet efter udlændingelovens § 46.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 17, at betingelserne i udlændingelovens § 9, stk. 15 og 16, anses for opfyldt, når den herboende person er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 11, stk. 3, 5 eller 12-14, på baggrund af en ansøgning indgivet den 27. januar 2022 eller senere.

Datoen den 27. januar 2022 henviser til datoen for fremsættelsen af lovforslag nr. L 113 af 27. januar 2022 om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love (Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og negativ social kontrol, indførelse af regler om fleksibel udbetaling af hjælp til repatriering og hjemrejsestøtte m.v.) Med lovforslaget, der blev vedtaget som lov nr. 452 af 20. april 2022, blev de materielle betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse senest ændret.

Det foreslås, at henvisningen til § 11, stk. 12-14, i § 9, stk. 17, ændres til en henvisning til § 11, stk. 13-15, og at henvisningen til udlændingelovens § 9, stk. 15 og 16, ændres til en henvisning til § 9, stk. 15-17.

Forslaget skyldes, at der med lovforslagets § 1, nr. 11, indsættes et nyt stk. 17 i udlændingelovens § 9, og at der med lovforslagets § 1, nr. 52, indsættes et nyt stk. 10 i udlændingelovens § 11.

Forslaget vil foruden konsekvensændringerne indebære, at udlændinge, der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse på baggrund af en ansøgning indgivet den 27. januar 2022 eller senere, vil være omfattet af bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 17, der som følge af lovforslagets § 1, nr. 11, bliver stk. 18, herunder også i forhold til den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 17.

Til nr. 13-19

Der foreslås en række konsekvensændringer af udlændingelovens § 9, stk. 18, 19, 21, 23, 26, 28 og 29, og § 19, stk. 1, nr. 4, 6 og 7.

Udlændingelovens § 9, stk. 18, 2. pkt., indeholder en henvisning til § 11, stk. 14.

Det foreslås, at henvisningen til »stk. 14« i § 9, stk. 18, 2. pkt., der bliver stk. 19, 2. pkt., ændres til en henvisning til »stk. 15«.

Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 19, 3. pkt., at opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, endvidere, såfremt væsentlige hensyn taler derfor, kan betinges af, at den herboende person godtgør at råde over en selvstændig bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 30. Udlændingelovens § 9, stk. 23, 3. pkt., indeholder ligeledes en henvisning til § 9, stk. 30.

Det foreslås, at henvisningen til »stk. 30« i § 9, stk. 19, 3. pkt., der bliver stk. 20, 3. pkt., og stk. 23, 3. pkt., der bliver stk. 24, 3. pkt., ændres til en henvisning til »stk. 31«.

Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 21, at opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, ikke kan gives, såfremt dette åbenbart vil stride mod ansøgerens tarv, jf. stk. 31.

Det foreslås, at henvisningen til »stk. 31« i § 9, stk. 21, der bliver stk. 22, ændres til en henvisning til »stk. 32«.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 26, skal kommunalbestyrelsen tvangsinddrive det beløb, der er stillet til sikkerhed, som betaling for hjælpen, hvis en opholdstilladelse er betinget af, at den herboende person har skullet stille økonomisk sikkerhed, jf. stk. 4, og der senere ydes ansøgeren hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. Stk. 25, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslås, at henvisningen til »stk. 25« i § 9, stk. 26, 2. pkt., der bliver stk. 27, 2. pkt., ændres til en henvisning til »stk. 26«.

Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 28, der bliver stk. 29, at kommunalbestyrelsen efter anmodning fra Udlændingestyrelsen afgiver en udtalelse om, i hvilket omfang den herboende person eller ansøgeren inden for en i anmodningen nærmere angiven periode har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, jf. stk. 5, stk. 19, 1. og 2. pkt., og stk. 23, 1. og 2. pkt.

Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 29, 1. pkt., der bliver stk. 30, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen indberetter til Udlændingestyrelsen, hvis udlændingen eller den herboende person modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, og om omfanget af sådan hjælp, jf. stk. 5, stk. 19, 1. og 2. pkt., og stk. 23, 1. og 2. pkt.

Udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 4, 6 og 7, vedrører inddragelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse, hvis udlændingen modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven eller hvis boligkravet ikke er opfyldt, og indeholder ligeledes henvisninger til § 9, stk. 19 og 23.

Det foreslås, at henvisningerne til »stk. 19« og »stk. 23« i § 9, stk. 28, stk. 29, 1. pkt., og § 19, stk. 1, nr. 4, nr. 6, 1. pkt., og nr. 7, 1. pkt., ændres til henvisninger til »stk. 20« og »stk. 24«, og at henvisningen til »stk. 19« i § 9, stk. 29, 3. pkt., ændres til en henvisning til »stk. 20«.

Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 11, hvori der foreslås indsat et nyt stk. 17 i udlændingelovens § 9, og lovforslagets § 1, nr. 52, hvori der foreslås indsat et nyt stk. 10 i udlændingelovens § 11.

Til nr. 20

Efter udlændingelovens § 9, stk. 30, 3. pkt., fastsætter udlændinge- og integrationsministeren nærmere regler om, hvornår det kan anses for godtgjort, at den herboende person råder over en selvstændig bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 6, nr. 19, 2. pkt., og stk. 23, 3. pkt., og om kommunalbestyrelsens udtalelse efter 1. pkt.

Det foreslås, at henvisningen til »stk. 19, 2. pkt. og stk. 23, 2. pkt.« i § 9, stk. 30, 3. pkt., ændres til en henvisning til »stk. 20, 3. pkt., og stk. 24, 3. pkt.«

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 11, hvori der foreslås indsat et nyt stk. 17 i udlændingelovens § 9. Endvidere rettes en tidligere henvisningsfejl, idet henvisningerne til 2. pkt. i udlændingelovens § 9, stk. 19 og 23, der bliver stk. 20 og 24, retteligt skal være henvisninger til 3. pkt. i disse bestemmelser. Henvisningsfejlen har ikke haft betydning i praksis.

Til nr. 21

Efter udlændingelovens § 9, stk. 31, 1. pkt., afgiver kommunalbestyrelsen efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om, hvorvidt meddelelse af opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2 (familiesammenføring med børn), åbenbart vil stride mod ansøgerens tarv, jf. stk. 21.

Det foreslås, at henvisningen til »stk. 21« i § 9, stk. 31, 1. pkt., ændres til en henvisning til »stk. 22«

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 11, hvori der foreslås indsat et nyt stk. 17 i udlændingelovens § 9.

Til nr. 22

Efter udlændingelovens § 9, stk. 39, skal udlændingen ved tilmelding til danskprøven på A1-niveau, jf. stk. 33, og ved tilmelding til danskprøven på A2-niveau, jf. stk. 34, betale et gebyr på 2.658,01 kr. Hvis udlændingen ikke betaler gebyr, kan udlændingen ikke deltage i prøverne. 1. og 2. pkt. gælder ikke, hvis udlændingen er omfattet af EU-reglerne.

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 41, at gebyret på 2.658,01 kr. er fastsat i 2018-niveau og fra og med 2019 reguleres én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det betyder, at beløbet er 3.025,43 kr. i 2024-niveau.

Det foreslås, at der i udlændingelovens § 9 indsættes et nyt stk. 36, som i 1. pkt. fastsætter, at udlændingen ved tilmelding til danskprøven på A1-niveau, jf. stk. 34, og ved tilmelding til danskprøven på A2-niveau, jf. stk. 35, skal betale et gebyr på 3.025,43 kr.

Forslaget til § 9, stk. 36, 1. pkt., svarer, bortset fra en opdatering af gebyret til 2024-niveau og en ændring af henvisningerne i bestemmelsen, til den gældende bestemmelse i § 9, stk. 39, 1. pkt., og skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 9, stk. 41, jf. lovforslagets § 1, nr. 28, der indebærer, at bl.a. beløbet i stk. 36 vil blive fastsat i 2024-niveau.

Forslaget skal også ses i sammenhæng med forslaget om at ophæve udlændingelovens § 9, stk. 39, jf. lovforslagets § 1, nr. 29, idet det nye stk. 36 i sit indhold vil svare til stk. 39.

Dette vil betyde, at bestemmelsen om betaling af gebyr ved tilmelding til danskprøverne på A1- og A2-niveau vil komme i naturlig forlængelse af bestemmelserne om danskprøverne på A1- og A2-niveau i stk. 34 og 35.

Forslaget til udlændingelovens § 9, stk. 36, 2. pkt., svarer med sproglige justeringer til den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 39, 2. pkt., og forslaget til udlændingelovens § 9, stk. 36, 3. pkt., svarer til den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 39, 3. pkt. Forslaget er således alene af teknisk karakter.

Til nr. 23-25

Efter udlændingelovens § 9, stk. 35, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen efter anmodning nedsætte den økonomiske sikkerhed efter stk. 4 med 20.000 kr., jf. dog stk. 38, når en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, inden for den frist, der er nævnt i stk. 33, har bestået danskprøven på A1-niveau, jf. stk. 33, eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Dette gælder dog ikke, hvis stk. 4, 2. pkt., har fundet anvendelse.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 36, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen efter anmodning nedsætte den økonomiske sikkerhed efter stk. 4 med 10.000 kr., jf. dog stk. 38, når en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, inden for den frist, der er nævnt i stk. 34, har bestået danskprøven på A2-niveau, jf. stk. 34, eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Dette gælder dog ikke, hvis stk. 4, 2. pkt., har fundet anvendelse.

Bestemmelserne betyder, at den økonomiske sikkerhed, der efter udlændingelovens § 9, stk. 4, normalt skal stilles i forbindelse med ægtefællesammenføring, kan nedsættes med hhv. 20.000 kr. og 10.000, når den ægtefællesammenførte inden for de frister, der er angivet i udlændingelovens § 9, stk. 33 og 34, har bestået danskprøver på hhv. A1-niveau og A2-niveau, dog således at sikkerheden alene kan nedsættes i et sådant omfang, at den udgør mindst 60.000 kr., og således at der tages højde for tilfælde, hvor sikkerheden er stillet for et lavere beløb, fordi den pågældende allerede inden meddelelse af ægtefællesammenføring har bestået en eller begge danskprøver.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 37, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen efter anmodning nedsætte den økonomiske sikkerhed efter stk. 4 med 10.000 kr., jf. dog stk. 38, når en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, har bestået en afsluttende prøve i dansk, jf. § 9 i lov om danskuddannelse til voksne udlænding m.fl. Dette gælder dog ikke, hvis stk. 4, 2. pkt. har fundet anvendelse.

Bestemmelsen betyder, at den økonomiske sikkerhed, der efter udlændingelovens § 9, stk. 4, normalt skal stilles i forbindelse med ægtefællesammenføring, kan nedsættes med 10.000, når den ægtefællesammenførte har bestået en afsluttende prøve i dansk, dog således at sikkerheden alene kan nedsættes i et sådant omfang, at den udgør mindst 60.000 kr., og således at der tages højde for tilfælde, hvor sikkerheden er stillet for et lavere beløb, fordi den pågældende allerede inden meddelelse af ægtefællesammenføring har bestået en sådan danskprøve.

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 41, at beløbene på 20.000 kr. og 10.000 kr. er angivet i 2018-niveau og fra og med 2019 reguleres én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det betyder, at beløbene er hhv. 22.764,66 kr. og 11.382,33 kr. i 2024-niveau.

Det foreslås at ændre udlændingelovens § 9, stk. 35, 1. pkt., der bliver til stk. 37, 1. pkt., således at beløbet på 20.000 kr. ændres til 11.400 kr., og at ændre udlændingelovens § 9, stk. 36, 1. pkt., der bliver til stk. 38, 1. pkt., og udlændingelovens § 9, stk. 37, 1. pkt., der bliver til stk. 39, 1. pkt., således at beløbene på 10.000 kr. ændres til 5.700 kr.

De foreslåede ændringer indebærer, at de beløb, som den økonomiske sikkerhed højst kan nedsættes med ved beståelse af danskprøver på A1-niveau, A2-niveau og en afsluttende prøve i dansk eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, vil blive ændret fra 20.000 kr. (ca. 22.800 kr. i 2024-niveau) og 10.000 kr. (ca. 11.400 kr. i 2024-niveau) til hhv. 11.400 kr. og 5.700 kr. i 2024-niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 41, jf. lovforslagets § 1, nr. 28.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med forslaget om at halvere det beløb, der skal stilles sikkerhed for, fra 100.000 kr. (113.823,30 kr. i 2024-niveau) til 57.000 kr. i 2024-niveau, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Forslagene om at ændre henvisningerne i § 9, stk. 35, 1. pkt., § 9, stk. 36, 1. pkt., og stk. 37. 1. pkt., fra stk. 38 til stk. 40, henvisningen i § 9, stk. 35, 1. pkt., fra stk. 33 til stk. 34 og henvisningen i § 9, stk. 36, 1. pkt., fra stk. 34 til stk. 35, er alene konsekvensændringer som følge af forslagene om at indsætte nye stykker efter udlændingelovens § 9, stk. 16, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, og udlændingelovens § 9, stk. 34, jf. lovforslagets § 1, nr. 22.

Der henvises til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 26

Efter udlændingelovens § 9, stk. 37, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen efter anmodning nedsætte den økonomiske sikkerhed efter stk. 4 med 10.000 kr., jf. dog stk. 38, når en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, har bestået en afsluttende prøve i dansk, jf. § 9 i lov om danskuddannelse til voksne udlænding m.fl. Dette gælder dog ikke, hvis stk. 4, 2. pkt. har fundet anvendelse.

Bestemmelsen betyder, at den økonomiske sikkerhed, der efter udlændingelovens § 9, stk. 4, normalt skal stilles i forbindelse med ægtefællesammenføring, kan nedsættes med 10.000, når den ægtefællesammenførte har bestået en afsluttende prøve i dansk, dog således at sikkerheden alene kan nedsættes i et sådant omfang, at den udgør mindst 60.000 kr., og således at der tages højde for tilfælde, hvor sikkerheden er stillet for et lavere beløb, fordi den pågældende allerede inden meddelelse af ægtefællesammenføring har bestået en sådan danskprøve.

Det foreslås at ændre § 9, stk. 37, 1. pkt., således at bestemmelsen også kommer til at omfatte danskprøver på et tilsvarende eller højere niveau end en afsluttende prøve i dansk.

Det betyder, at den økonomiske sikkerhed ikke alene vil kunne nedsættes, når en ægtefællesammenført har bestået en afsluttende prøve i dansk, men også når en ægtefællesammenført har bestået en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Den økonomiske sikkerhed vil herefter også kunne nedsættes, hvis den ægtefællesammenførte har bestået en af de danskprøver, der er angivet i bilag 3a og 3b til aftale af 20. april 2021 om indfødsret, jf. cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation.

En danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau end en afsluttende prøve i dansk omfatter bl.a. folkeskolens afgangseksamen i 9. eller 10. klasse bestået med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i danskdisciplinerne bortset fra orden, bevis for almen studentereksamen (stx), merkantil studentereksamen (hhx), teknisk studentereksamen (htx), hf-eksamen og erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) og bevis for bestået videregående uddannelse på universiteter, professionsskoler (f.eks. handelshøjskoler, sygeplejeskoler og seminarier) mv., medmindre der er tale om et fremmedsproget uddannelsesforløb.

Der henvises til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 27

Udlændingelovens § 9, stk. 38, fastsætter, at nedsættelse af den økonomiske sikkerhed efter stk. 35-37 alene kan ske i et sådant omfang, at den økonomiske sikkerhed udgør mindst 60.000 kr.

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 41, at beløbet på 60.000 kr. er angivet i 2018-niveau og fra og med 2019 reguleres én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det betyder, at beløbet er 68.293,98 kr. i 2024-niveau.

Det foreslås for det første at ændre § 9, stk. 38, der bliver til stk. 40, således at 60.000 kr. ændres til 34.200 kr.

Den foreslåede ændring indebærer, at nedsættelse af den økonomiske sikkerhed alene vil kunne ske i et sådant omfang, at den økonomiske sikkerhed mindst udgør 34.200 kr.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forslaget om at halvere det beløb, der skal stilles sikkerhed for, fra 100.000 kr. (113.823,30 kr. i 2024-niveau) til 57.000 kr. i 2024-niveau, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 og 5, og de deraf følgende foreslåede justeringer af udlændingelovens § 9, stk. 35-37, der bliver til stk. 37-39, jf. lovforslagets § 1, nr. 21 og 23.

Det foreslås for det andet at ændre henvisningen i § 9, stk. 38, fra stk. 35-37 til stk. 37-39. Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at indsætte et nyt stykke efter udlændingelovens § 9, stk. 16, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Der henvises til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 28

Efter udlændingelovens § 9, stk. 41, er beløbene, der er angivet i stk. 35-39, fastsat i 2018-niveau og reguleres fra og med 2019 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om satsreguleringsprocent.

Udlændingelovens § 9, stk. 35-39, angiver bl.a. de beløb, som en økonomisk sikkerhed, der er stillet i forbindelse med ægtefællesammenføring, kan nedsættes med ved beståelse af danskprøver.

Det foreslås, at der i udlændingelovens § 9 indsættes et nyt stk. 41, som fastsætter, at beløbene, der er angivet i stk. 36-40, er fastsat i 2024-niveau og reguleres fra og med 2025 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om satsreguleringsprocent.

Forslaget, der skal ses i sammenhæng med forslaget om at ophæve udlændingelovens § 9, stk. 41, jf. lovforslagets § 1, nr. 31, indebærer, at beløbene, der er angivet i stk. 36-40, i stedet fastsættes i 2024-niveau og fra og med 2025 reguleres én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om satsreguleringsprocent.

Forslaget om at indsætte bestemmelsen som et nyt stk. 41 vil betyde, at bestemmelsen om satsregulering af beløbene, der er angivet i stk. 36-40, kommer i naturlig forlængelse af stk. 36-40.

Der henvises til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 29

Udlændingelovens § 9, stk. 39, fastsætter, at udlændingen ved tilmelding til danskprøven på A1-niveau, jf. stk. 33, og ved tilmelding til danskprøven på A2-niveau, jf. stk. 34, skal betale et gebyr på 2.658,01 kr. Hvis udlændingen ikke betaler gebyr, kan udlændingen ikke deltage i prøverne. 1. og 2. pkt. gælder ikke, hvis udlændingen er omfattet af EU-reglerne.

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 41, at gebyret på 2.658,01 kr. er fastsat i 2018-niveau og fra og med 2019 reguleres én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det betyder, at beløbet er 3.025,43 kr. i 2024-niveau.

Det foreslås, at § 9, stk. 39, ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at indføre et nyt stk. 36 i udlændingelovens § 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 22, som med enkelte justeringer vil svare til § 9, stk. 39, og som vil betyde, at bestemmelsen om betaling af gebyr ved tilmelding til danskprøverne på A1- og A2-niveau vil komme i naturlig forlængelse af bestemmelserne om danskprøverne på A1- og A2-niveau i stk. 34 og 35. Der er således alene tale om en teknisk ændring.

Til nr. 30

Efter udlændingelovens § 9, stk. 4, 3. pkt., fastsætter udlændinge- og integrationsministeren nærmere regler om den økonomiske sikkerhed.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 40, fastsætter udlændinge- og integrationsministeren regler om danskprøven på A1-niveau og danskprøven på A2-niveau, jf. stk. 33 og 34, herunder regler om lovligt forfald, hvornår prøverne anses for bestået, udpegning af prøveafholdere, betingelser for at deltage i prøverne, opkrævning af gebyr for at deltage i prøverne, prøvernes indhold og gennemførelse, klagemuligheder, klagefrister og prøver, der kan træde i stedet for danskprøven på A1-niveau og danskprøven på A2-niveau.

Det foreslås, at bemyndigelsen i udlændingelovens § 9, stk. 4, 3. pkt., indsættes i udlændingelovens § 9, stk. 40, der bliver til § 9, stk. 42.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at ophæve § 9, stk. 4, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Den foreslåede ændring indebærer, at udlændinge- og integrationsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler vedrørende den økonomiske sikkerhed, jf. stk. 4, og danskprøverne på A1-niveau og A2-niveau, jf. stk. 34 og 35, fremover vil være samlet i én bestemmelse, der efter lovforslaget vil være det sidste stykke i § 9. Der er således alene tale om en teknisk ændring.

Til nr. 31

Efter udlændingelovens § 9, stk. 41, er beløbene, der er angivet i stk. 35-39, fastsat i 2018-niveau og reguleres fra og med 2019 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Udlændingelovens § 9, stk. 35-39, angiver bl.a. de beløb, som en økonomisk sikkerhed, der er stillet i forbindelse med ægtefællesammenføring, kan nedsættes med ved beståelse af danskprøver.

Det foreslås, at § 9, stk. 41, ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at indføre et nyt § 9, stk. 41, jf. lovforslagets § 1, nr. 28, der bortset fra en opdatering af det niveau, beløbene er fastsat i, vil svare til § 9, stk. 41. Der er således alene tale om en teknisk ændring.

Til nr. 32

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis opholdstilladelse efter §§ 7-9, 9 b-9 e eller 9 m, når udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, nægtes forlænget eller inddrages, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold, der har haft en varighed af mindst 2 år. Bestemmelsen omfatter i dag medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere med tidsbegrænset opholdstilladelse, mens medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere, der har eller opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, ikke er omfattet. Udlændinge, hvis opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, nægtes forlænget eller inddrages, eller udlændinge hvis opholdsret efter EU-reglerne konstateres ophørt, er ikke omfattet.

Med ændringerne af § 9 a, stk. 2, nr. 11, foreslås det, at »9 m, når udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter nr. 1-14,« ændres til »9 m, eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,«, og at der efter »inddrages,« indsættes »eller hvis opholdsret efter EU-reglerne konstateres ophørt,«.

Forslaget skal bl.a. ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, hvorved det foreslås, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der er etableret i udlandet, og som ville kunne opnå opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9, 10, 13 eller nr. 14, litra a-c eller e, hvis vedkommende havde været udlænding.

Forslaget indebærer, at et medfølgende familiemedlem, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, omfattes af arbejdsmarkedstilknytningsordningen, hvis vedkommendes opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem inddrages eller nægtes forlænget, og de øvrige betingelser er opfyldt, herunder hvis det medfølgende familiemedlem har været i et fast ansættelsesforhold, der har haft en varighed af mindst 2 år.

Forslaget indebærer endvidere, at et medfølgende familiemedlem, der har opholdstilladelse på baggrund af tilknytning til en udenlandsk arbejdstager, der har eller opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, ligeledes omfattes af arbejdsmarkedstilknytningsordningen, hvis vedkommendes opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem inddrages eller nægtes forlænget, og de øvrige betingelser er opfyldt. Hermed vil denne gruppe - på lige fod med medfølgende familiemedlemmer, der har opholdstilladelse på baggrund af tilknytning til en udenlandsk arbejdstager med tidsbegrænset opholdstilladelse - blive omfattet af arbejdsmarkedstilknytningsordningen.

Herudover indebærer forslaget, at en udlænding med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, vil blive omfattet af arbejdsmarkedstilknytningsordningen, hvis vedkommendes opholdstilladelse nægtes forlænget eller inddrages, og de øvrige betingelser er opfyldt.

Forslaget indebærer endelig, at en udlænding, hvis opholdsret efter EU-reglerne konstateres ophørt, vil kunne søge opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen, hvis vedkommendes opholdsret konstateres ophørt, og de øvrige betingelser er opfyldt.

Udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, vil som udgangspunkt alene være relevant for tredjelandsstatsborgere, hvis afledte ret til ophold som familiemedlem til en unionsborger efter EU-reglerne ophører, f.eks. på grund af unionsborgerens død eller udrejse, og hvor tredjelandsstatsborgeren ikke opfylder betingelserne for at bevare opholdsretten efter EU-reglerne. Familiemedlemmer, der selv er unionsborgere, vil, såfremt de er arbejdstagere, have en selvstændig opholdsret i henhold til EU-reglerne.

Til nr. 33 og 34

Adgangen til at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11 (arbejdsmarkedstilknytningsordningen) er reguleret i udlændingelovens § 9 a, stk. 6. Det følger af § 9 a, stk. 6, 1. pkt., at ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 11 og 12, kun kan indgives af en udlænding, der opholder sig her i landet. Af § 9 a, stk. 6, 2. pkt., fremgår, at ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 11, der indgives, senere end 7 dage efter at der er truffet endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse efter §§ 7-9, 9 b-9 e eller 9 m, når udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-9 eller 11-14, afvises, medmindre særlige grunde taler herimod.

Med ændringerne af udlændingelovens § 9 a, stk. 6, foreslås det i 1. pkt. at ændre »opholder sig her i landet« til: »opholder sig lovligt her i landet«, og i 2. pkt. at ændre »stk. 2, nr. 11, der indgives, senere end 7 dage efter« til »stk. 2, nr. 11, afvises, når ansøgningen indgives senere end 7 dage efter,«, at ændre »der er truffet endelig afgørelse« til: »der i 1. eller 2. instans er truffet afgørelse«, og at ændre »efter §§ 7-9, 9 b-9 e eller 9 m, når udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-9 eller 11-14, afvises,« til »eller om konstatering af ophør af opholdsret efter EU-reglerne,«.

Den foreslåede ændring af § 9 a, stk. 6, 1. pkt., indebærer, at det direkte af loven kommer til at fremgå, at en udlænding, der ikke opholder sig lovligt i Danmark, ikke vil kunne indgive en ansøgning om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen. Det kan f.eks. være, hvis udlændingen har fået nægtet forlænget eller inddraget sin opholdstilladelse og i den forbindelse fået fastsat en udrejsefrist, der er udløbet.

En udlænding, der har fået fastsat en udrejsefrist til straks, fordi der, jf. udlændingelovens § 33, stk. 2, 4. pkt., foreligger påtrængende tilfælde, vil heller ikke kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen. Dette gælder også, selvom udrejsefristen forlænges, jf. udlændingelovens § 33, stk. 4. Det bemærkes, at påtrængende tilfælde, jf. udlændingelovens § 33, stk. 2, 5. pkt., navnlig foreligger, når udlændingen er til fare for statens sikkerhed eller en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, når udlændingen har begået et strafbart forhold, når der er tale om svig eller en åbenbart grundløs ansøgning, eller når der er risiko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig udsendelse.

De foreslåede ændringer af § 9 a, stk. 6, 2. pkt., indebærer for det første, at en ansøgning fremover vil skulle afvises, når ansøgningen indgives senere end 7 dage efter, at der i 1. eller 2. instans er truffet afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse. En udlænding vil således fremover kunne søge opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen inden for 7 dage efter, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration eller Udlændingestyrelsen i 1. instans har truffet afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse og inden for 7 dage efter, at Udlændingenævnet eller Flygtningenævnet i 2. instans har truffet afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse. Har en udlænding opnået opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen, og omgør Udlændingenævnet eller Flygtningenævnet efterfølgende afgørelsen om nægtelse af forlængelse eller inddragelse af udlændingens oprindelige opholdstilladelse, således at udlændingen bevarer sit oprindelige opholdsgrundlag, vil opholdstilladelsen efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen blive inddraget, da den grundlæggende betingelse om, at udlændingens oprindelige opholdstilladelse skal være nægtet forlænget eller inddraget ikke længere vil være opfyldt.

De foreslåede ændringer af § 9 a, stk. 6, 2. pkt., skal for det andet ses i sammenhæng med forslaget om, at en udlænding, hvis opholdsret efter EU-reglerne konstateres ophørt, skal kunne søge opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen, hvis vedkommendes opholdsret konstateres ophørt, og de øvrige betingelser er opfyldt. Der henvises til den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.

Med ændringerne af § 9 a, stk. 6, 2. pkt., foreslås det således også, at en ansøgning om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen, der indgives senere end 7 dage efter, at der i 1. eller 2. instans er truffet afgørelse om konstatering af ophør af opholdsretten efter EU-reglerne, vil blive afvist, medmindre særlige grunde taler herimod. Særlige grunde kan eksempelvis være en kortere overskridelse af fristen på grund af alvorlig sygdom, som kan dokumenteres.

Med ændringerne foreslås det samtidig at forkorte og ændre strukturen i § 9 a, stk. 6, 2. pkt., så den bliver mere læsevenlig. Dette medfører således ingen materielle ændringer.

Med den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 6, 4. pkt., foreslås det, at en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 11, skal afvises, hvis opholdsretten efter EU-reglerne er konstateret ophørt grundet hensynet til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed eller misbrug af rettigheder.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det følger af § 35, stk. 2, i EU-opholdsbekendtgørelsen, at tidsbegrænset opholdsret ophører i tilfælde af 1) udvisning efter udlændingeloven af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed, 2) hvis grundlaget for udstedelsen af en persons registreringsbevis eller opholdskort var urigtigt, eller 3) hvis der er tale om misbrug af rettigheder, eller svig, herunder i kraft af et proformaægteskab.

Forslaget indebærer således, at en udlænding, hvis opholdsret efter EU-reglerne er konstateret ophørt med henvisning til EU-opholdsbekendtgørelsens § 35, stk. 2, ikke vil kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen.

Til nr. 35

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 8, 1. pkt., at de regionale arbejdsmarkedsråd efter anmodning fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration afgiver en udtalelse om, hvorvidt betingelserne i § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 og 11-14 (om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse), er opfyldt.

Med ændringen af § 9 a, stk. 8, 1. pkt., foreslås det, at der indsættes en henvisning til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2.

Forslaget skal således ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, hvorved det foreslås, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der er etableret i udlandet, og som ville kunne opnå opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9, 10, 13 eller nr. 14, litra a-c eller e, hvis vedkommende havde været udlænding.

Forslaget betyder, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration ved vurderingen af, om udlandsdanskerens ansættelseskontrakt ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9, 10, 13 eller nr. 14, litra a-c eller e, hvis udlandsdanskeren havde været udlænding, vil kunne indhente en udtalelse fra de regionale arbejdsmarkedsråd om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige.

Det svarer til, hvad der gælder for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations behandling af ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 8, 2. pkt., at 1. pkt. gælder i sager, hvor der efter § 9 m, stk. 2, 1. pkt., stilles krav om arbejdstilladelse.

Med ændringen af § 9 a, stk. 8, 2. pkt., foreslås det at ændre »stk. 2, 1. pkt.« til »stk. 3, 1. pkt.«. Der er tale om en konsekvensændring, og forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, hvorefter den nugældende bestemmelse i § 9 m, stk. 2, bliver stk. 3.

Til nr. 36

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 9, at opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 og 12-14 med henblik på beskæftigelse, ikke kan gives, hvis den ansættelse, som udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.

Med den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 9, 2. pkt., foreslås det, at opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2, ikke skal kunne gives, hvis den ansættelse, som den danske statsborger har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.

Forslaget skal således ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, hvorved det foreslås, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der er etableret i udlandet, og som ville kunne opnå opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9, 10, 13 eller nr. 14, litra a-c eller e, hvis vedkommende havde været udlænding.

Forslaget indebærer, at der ikke kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som søger om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, hvis den ansættelse, som udlandsdanskeren har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.

Det betyder, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil give afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, hvis en faglig lønmodtagerorganisation har informeret styrelsen om, at den ansættelse, som udlandsdanskeren har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt på afgørelsestidspunktet. Udlændingen vil inden afgørelse om afslag blive partshørt over lønmodtagerorganisationens oplysninger om arbejdskonflikten, herunder om hvorvidt det konkrete ansættelsesområde er omfattet af konflikten.

Hvis det konkrete ansættelsesområde ikke er omfattet af arbejdskonflikt, eller hvis arbejdskonflikten efter partshøringen er ophørt, kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig, vil ansøgningen kunne imødekommes, hvis lovens øvrige betingelser er opfyldt.

I tilfælde af, at det konkrete ansættelsesområde efter partshøring vurderes at være omfattet af arbejdskonflikt, vil der blive givet afslag på ansøgningen. Sagen vil kunne genoptages, hvis arbejdskonflikten efterfølgende kendes overenskomststridig eller på anden måde retsstridig. Hvis konflikten derimod efterfølgende ophæves, vil udlændingen skulle indgive en ny ansøgning om opholdstilladelse og på ny indbetale gebyr.

Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der søger opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2.

Det bemærkes, at en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, som indgives, mens den danske statsborger er omfattet af konfliktramt arbejde, vil blive sat i bero, indtil konflikten er afsluttet eller kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig. En arbejdskonflikt er typisk afsluttet i løbet af en kortere periode. En udlænding, der har søgt om forlængelse, vil som i dag kunne fortsætte opholdet her i landet, indtil forlængelsesansøgningen er behandlet og afgjort.

En allerede meddelt opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, vil ikke blive inddraget som følge af, at den danske statsborgers ansættelse i opholdstilladelsens gyldighedsperiode omfattes af en lovlig arbejdskonflikt.

Til nr. 37

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 30, finder § 9 a, stk. 2, nr. 11 (om arbejdsmarkedstilknytningsordningen), tilsvarende anvendelse for udlændinge, hvis opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, udløber.

Det foreslås, at der i udlændingelovens § 9 a, stk. 30, indsættes en henvisning til, at arbejdsmarkedstilknytningsordningen også skal finde anvendelse for udlændinge, hvis opholdstilladelse på baggrund af familiemæssig tilknytning til en udlandsdansker, jf. § 9 m, stk. 2, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017 (den tidligere gældende udlandsdanskerordning), nægtes forlænget eller inddrages.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der med lov nr. 914 af 21. juni 2022 blev givet mulighed for at søge og opnå forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt til en udlænding på baggrund af den tidligere gældende udlandsdanskerordning, jf. § 9 m, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017. Dette følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 6.

Der blev dog ved lov nr. 914 af 21. juni 2022 ikke taget højde for, at udlændinge med opholdstilladelse på baggrund af den tidligere gældende udlandsdanskerordning - for at kunne sidestilles med medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere - skulle have haft adgang til at søge opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen, hvis deres opholdstilladelse bliver nægtet forlænget eller inddraget.

Det rettes der op på med forslaget om at ændre § 9 a, stk. 30. Forslaget indebærer, at arbejdsmarkedstilknytningsordningen også vil finde anvendelse for udlændinge, hvis opholdstilladelse, der er meddelt på baggrund af den tidligere gældende udlandsdanskerordning, jf. § 9 m, stk. 2, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, nægtes forlænget eller inddrages, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold, der har haft en varighed af mindst 2 år.

Til nr. 38

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 31, 1. pkt., at erhvervsministeren efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler for, hvilke kriterier en forretningsplan skal leve op til, for at udlændingen kan søge om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 10 (Startup Denmark), og regler for hastebehandling af ansøgninger indgivet i henhold til § 9 a, stk. 2, nr. 10. Bemyndigelsesbestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 969 af 15. juni 2022 om Startup Denmark-ordningen, der bl.a. regulerer, hvilke kriterier en forretningsplan vurderes efter.

Med ændringerne af § 9 a, stk. 31, 1. pkt., foreslås det at indsætte en henvisning til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, i udlændingelovens § 9 a, stk. 31.

Forslaget skal således ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, hvorved det foreslås, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der er etableret i udlandet, og som ville kunne opnå opholdstilladelse efter bl.a. § 9 a, stk. 2, nr. 10, hvis vedkommende havde været udlænding.

Med de foreslåede ændringer vil erhvervsministeren efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren kunne ændre bekendtgørelse nr. 969 af 15. juni 2022, så der tages højde for, at et medfølgende familiemedlem fremover vil kunne søge opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, med henvisning til en udlandsdansker, hvis forretningsplan ville kunne danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen, hvis den pågældende havde været udlænding.

Der ændres ikke med de foreslåede ændringer på de kriterier, som en forretningsplan vurderes efter.

Til nr. 39 og 40

Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor. Medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derimod, betinges opholdstilladelse efter 1. pkt. som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person af, at de i § 9, stk. 2-23, 33 og 34, nævnte betingelser er opfyldt. Bestemmelserne i § 9, stk. 25-32 og 35-41, finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslås at ændre henvisningen til »stk. 2-23, 33 og 34« i § 9 c, stk. 1, 2. pkt., til en henvisning til »stk. 2-24, 24 og 35«. Det foreslås endvidere at ændre henvisningen til »stk. 25-32 og 34-41« i § 9 c, stk. 1, 3. pkt., til en henvisning til »stk. 26-33 og 36-42«.

Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 11, hvori der foreslås indsat et nyt stk. 17 i udlændingelovens § 9, lovforslagets § 1, nr. 22, hvori der foreslås indsat et nyt stk. 36 og lovforslagets § 1, nr. 28, hvori der foreslås indsat et nyt stk. 41.

Til nr. 41

Udlændingelovens § 9 h, stk. 1, regulerer, hvilke typer ansøgninger der er gebyrpålagte. Det følger således af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, at udlændingen senest samtidig med indgivelse af ansøgning, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, skal betale et gebyr for at indgive ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse efter en række nærmere oplistede bestemmelser. For så vidt angår ansøgninger, der indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, gælder det bl.a. ansøgninger om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m (om medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere). Der henvises til udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 9 og 15. Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 4, 1. pkt., at størrelsen af gebyrerne, der skal betales for at indgive ansøgning til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, fastsættes således, at de svarer til omkostningerne ved styrelsens behandling og kontrol af ansøgninger om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse.

Det foreslås at ændre »§ 9 m, stk. 1« i § 9 h, stk. 1, nr. 9, til »§ 9 m, stk. 1 og 2«.

Den foreslåede ændring medfører, at udlændingen senest samtidig med indgivelse af ansøgning, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, vil skulle betale et gebyr for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, hvorved det foreslås, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der er etableret i udlandet, og som ville kunne opnå opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9, 10, 13 eller nr. 14, litra a-c eller e, hvis vedkommende havde været udlænding.

Forslaget om at ændre bestemmelsen i § 9 h, stk. 1, nr. 9, betyder, at der ved indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, vil skulle betales et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet.

Det svarer til, hvad der gælder for øvrige gebyrpålagte ansøgninger om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse, jf. herved udlændingelovens § 9 h, stk. 1.

Gebyret vil blive omfattet af den eksisterende gebyrsats for ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager. Gebyret er pr. 1. januar 2024 fastsat til 2.880 kr., jf. § 5, stk. 5, i gebyrbekendtgørelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 42

Udlændingelovens § 9 h, stk. 7, regulerer, hvornår en ansøgning om opholdstilladelse afvises på andet grundlag end manglende gebyrbetaling.

Med ændringen af § 9 h, stk. 7, foreslås det at ændre henvisningen til »§ 9, stk. 24« til »§ 9, stk. 25«, henvisningen til »§ 9 m, stk. 3 og 4« til »§ 9 m, stk. 4 og 5«, og henvisningen til »§ 11, stk. 10« til »§ 11, stk. 11«.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 11, om indsættelse af et nyt stk. 17 i udlændingelovens § 9, lovforslagets § 1, nr. 44, om indsættelse af et nyt stk. 2 i udlændingelovens § 9 m og lovforslagets § 1, nr. 52, om indsættelse af et nyt stk. 10 i udlændingelovens § 11.

Til nr. 43

Det følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 1, at der, hvis væsentlige erhvervs- eller beskæftigelsesmæssige hensyn taler herfor, efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse i forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, stk. 3 eller 12 eller 24 (om beskæftigelse i Danmark og på forskningscenteret European Spallation Source i Sverige samt jobsøgning), eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt. (om beskæftigelse hvis udlændingen er berettiget efter internationale forpligtelser), eller hvis EU-reglerne tilsiger det. Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. pkt., at opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2 og 3, skal betinges af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at en opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, skal betinges af, at udlændingen og den, som udlændingen har familiemæssig tilknytning til, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke i dag betinger opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager, der har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse i forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, stk. 3 eller 12 eller 24, eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt., af, at det medfølgende familiemedlem og arbejdstageren ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Forslaget indebærer, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration fremover i alle sager om opholdstilladelse som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager, der har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse, vil betinge opholdstilladelsen af, at arbejdstageren og det medfølgende familiemedlem ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, idet det dog skal bemærkes, at modtagelsen af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke har karakter af forsørgelse, ikke vil have konsekvenser for opholdstilladelsen. Det svarer til, hvad der gælder for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere med tidsbegrænset opholdstilladelse.

Til nr. 44

Udlændinge, der i dag meddeles opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, har en lempeligere adgang til at få deres familie med til Danmark, end hvad der gælder efter de almindelige familiesammenføringsregler, jf. herved udlændingelovens § 9 m. Udlandsdanskere, der ønsker at vende hjem til Danmark, f.eks. fordi de pågældende er tilbudt en højtlønnet stilling i Danmark, kan normalt kun få deres udenlandske familie med, hvis de almindelige betingelser for familiesammenføring i udlændingelovens § 9 er opfyldt.

Med bestemmelsen i § 9 m, stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der er etableret i udlandet, og som ville kunne opnå opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9, 10, 13 eller nr. 14, litra a-c eller e, hvis vedkommende havde været udlænding.

Med bestemmelsen foreslås det således, at der indføres en ny opholdsordning, hvorefter en hjemvendende udlandsdansker, der er tilbudt en stilling, der - hvis den pågældende havde været udlænding - kunne danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten for personer med en videregående uddannelse), § 9 a, stk. 2, nr. 2 (positivlisten for faglærte), § 9 a, stk. 2, nr. 3 (beløbsordningen), § 9 a, stk. 2, nr. 4 (forskerordningen), § 9 a, stk. 2, nr. 7 (særlige individuelle kvalifikationer), § 9 a, stk. 2, nr. 9 (fodermestre og driftsledere), § 9 a, stk. 2, nr. 13 (den supplerende beløbsordning) eller 9 a, stk. 1 nr. 14, litra a (fast track-ordningens beløbsspor), § 9 a, stk. 14, litra b (fast track-ordningens forskerspor), § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra c (fast track-ordningens uddannelsesspor) eller 9 a, stk. 1 nr. 14, litra e (fast track-ordningens supplerende beløbsspor), får adgang til at tage familie med til Danmark på samme vilkår som en udenlandsk arbejdstager. Med bestemmelsen foreslås det endvidere, at en hjemvendende udlandsdansker, hvis innovative forretningsplan med henblik på at drive eller videreføre en selvstændig erhvervsvirksomhed eller udøve virksomhed gennem en dansk filial af en udenlandsk selvstændig erhvervsvirksomhed kunne danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 10 (Startup Denmark-ordningen), hvis den pågældende havde været udlænding, får adgang til at tage familie med til Danmark på samme vilkår som en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen.

Forslaget betyder, at hjemvendende udlandsdanskere med et sådant jobtilbud eller en sådan forretningsplan vil kunne få deres udenlandske familie med til Danmark uden at opfylde de almindelige familiesammenføringsbetingelser.

Det vil efter den foreslåede nye opholdsordning være et krav, at den danske statsborger er etableret i udlandet. Ved vurderingen af, hvornår en dansk statsborger er etableret i udlandet i den foreslåede ordnings forstand, vil der på den ene side skulle lægges vægt på formålet med ordningen, dvs. Danmarks væsentlige erhvervs- og beskæftigelsesmæssige interesse i at kunne tiltrække kvalificerede udlandsdanskere, der har et jobtilbud her i landet, og på den anden side hensynet til, at ordningen ikke bliver en vej til at omgå de almindelige familiesammenføringsbetingelser ved f.eks. kortere udlandsophold, der primært har til formål at omgå familiesammenføringsreglerne. Ordningens anvendelsesområde er derfor forholdsvist snævert afgrænset.

Forslaget retter sig mod danske statsborgere, der er etableret i udlandet på en sådan måde, at de under udlandsopholdet har opbygget en sådan tilknytning uden for Danmark, at det må anses for at være af væsentlig betydning for deres beslutning om eventuelt at vælge Danmark til som arbejdsland, at de har en lempelig adgang til at få deres udenlandske familie med her til landet.

Det vil i alle tilfælde være en forudsætning for at benytte ordningen, at familielivet er stiftet, inden den danske statsborger vender hjem til Danmark.

Det vil endvidere være en forudsætning, at den danske statsborger har haft bopæl i udlandet. Det vil som udgangspunkt også være en forudsætning, at udlandsdanskeren fortsat har sin bopæl i udlandet på ansøgningstidspunktet. Ordningen vil dog også kunne benyttes, hvis det må antages, at udlandsdanskeren trods sin flytning til Danmark endnu ikke har etableret sig her i landet. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis den danske statsborger er rejst i forvejen uden sin familie til Danmark for at påbegynde et job, men hvor det må antages, at vedkommende hurtigt og uden at foretage væsentlige dispositioner vil kunne udrejse igen, hvis ikke familien meddeles opholdstilladelse her i landet.

Der vil i alle tilfælde skulle foretages en konkret vurdering af samtlige momenter i sagen.

Det vil bl.a. skulle indgå i vurderingen af, om den danske statsborger har etableret sig uden for Danmark, om den pågældende har studeret og efterfølgende arbejdet, købt fast ejendom og stiftet familie i udlandet.

Det vil kunne tale imod, at den danske statsborger er etableret uden for Danmark, hvis vedkommende under udlandsopholdet har haft ophold her i landet ud over almindelige ferieophold, familiebesøg m.v., hvis vedkommende ejer fast ejendom i Danmark og f.eks. har lejet en bolig i udlandet tidsbegrænset, hvis vedkommende kun har haft en kortvarig tidsbegrænset ansættelse/udstationering i udlandet, hvis vedkommende er eller har været optaget på folketingsvalglisten under henvisning til udlandsopholdets midlertidighed, jf. folketingsvalglovens § 2, hvis vedkommende har mindreårige børn i Danmark, eller hvis vedkommende har sine væsentligste ejendele/ejendom her i landet, uden at disse momenter i sig selv vil føre til, at den danske statsborger ikke kan anses for at være etableret i udlandet. Der vil i alle tilfælde være tale om en konkret vurdering. Det vil f.eks. ikke i sig selv tale imod, at en dansk statsborger kan anses for etableret i udlandet, at vedkommende har et sommerhus i Danmark, som vedkommende alene har benyttet i forbindelse med kortere ferieophold, eller at den danske statsborger ejer anden fast ejendom, som eksempelvis udlejes, mens den danske statsborger er bosat i udlandet. Omvendt kan det være et moment, der taler imod, at vedkommende kan anses for etableret i udlandet, hvis vedkommende jævnligt har anvendt sommerhuset eller den faste ejendom til længerevarende ophold i Danmark med sin familie. Det bemærkes, at et udlandsophold kan starte ud med at have midlertidig karakter, men senere blive til et ophold, der må anses for at leve op til kravet om, at den danske statsborger har etableret sig i udlandet. Om dette er tilfældet vil bero på en konkret og individuel vurdering.

Den danske statsborger vil til brug for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations vurdering af, om vedkommende har etableret sig uden for Danmark, i ansøgningsskemaet på tro og love skulle give oplysninger om de ovennævnte forhold.

Ved vurderingen af, om en dansk statsborger er omfattet af ordningen, vil det endvidere indgå som et væsentligt moment, hvor langvarigt udlandsopholdet har været.

Det vil således som udgangspunkt være en forudsætning for at anse en dansk statsborger for omfattet af ordningen, at den danske statsborger har gennemført et længerevarende ophold i udlandet.

En dansk statsborger vil som det altovervejende udgangspunkt kunne anses for omfattet af ordningen, hvis udlandsopholdet har haft en varighed på mindst 8 år. En udlandsdanskers tilknytning til Danmark som bopæls- og arbejdsland må således i hvert fald efter 8 års udlandsophold i almindelighed anses for at være så aftaget, at det kan være af væsentlig betydning for vedkommendes beslutning om at vælge Danmark til som arbejdsland, at vedkommende har en lempelig adgang til at få sin udenlandske familie med sig til Danmark. Kun hvis helt særlige forhold gør sig gældende, vil en dansk statsborger ikke blive betragtet som udlandsdansker efter 8 års udlandsophold.

Har den danske statsborgers udlandsophold haft en varighed på mindre end 8 år, vil det i højere grad bero på en konkret vurdering, om udlandsdanskeren er omfattet af ordningen.

En dansk statsborger vil dog som det altovervejende udgangspunkt ikke kunne anses for omfattet af ordningen, hvis udlandsopholdet har haft en varighed på 2 år eller derunder. Det vil sige, at en dansk statsborger normalt ikke vil kunne anses for at have etableret sig i udlandet på baggrund af et korterevarende studieophold eller en korterevarende ansættelse i udlandet.

Uanset at det som det altovervejende udgangspunkt vil være en betingelse for at anse en dansk statsborger for omfattet af ordningen, at udlandsopholdet mindst har været 2 år, vil der dog kunne foreligge særlige omstændigheder, der taler for, at en lempelig adgang til familiesammenføring har betydning for en dansk statsborgers beslutning om at vende tilbage til Danmark som arbejdstager, selvom udlandsopholdet har været kortvarigt. Der vil således kunne være tilfælde, hvor den danske statsborger under udlandsopholdet har fået en sådan helt særlig tilknytning til dette land, at en lempelig adgang til familiesammenføring vil være væsentlig for den pågældendes beslutning om at vælge Danmark til som arbejdsland. Om dette er tilfældet, beror på en konkret vurdering. I vurderingen vil bl.a. beskæftigelses- og familieforhold og øvrigt netværk i henholdsvis opholdslandet og Danmark kunne indgå.

De ovenfor nævnte momenter, der vil kunne indgå i vurderingen af, om en dansk statsborger kan anses for omfattet af den foreslåede ordning, er ikke udtømmende.

Det vil efter den foreslåede nye opholdsordning være en betingelse for at kunne få opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker, at udlandsdanskeren har et jobtilbud eller en forretningsplan, der ville kunne danne grundlag for opholds- og arbejdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9, 10, 13 eller nr. 14, litra a-c eller e, hvis udlandsdanskeren havde været udlænding.

Det vil være en betingelse for at få opholdstilladelse på baggrund af et jobtilbud, at tilbuddet er reelt. Er der en vis formodning om, at de faktiske ansættelsesforhold ikke stemmer overens med det, der fremgår af ansøgningen, og de faktiske ansættelsesforhold ikke vil opfylde betingelserne for en opholdstilladelse efter den foreslåede nye ordning, eller må det lægges til grund, at det afgørende formål med aftalen eller tilbuddet om ansættelse er at skaffe udlændingen et ophold, som udlændingen ellers ikke ville kunne opnå, vil der blive meddelt afslag på opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 26.

Det vil også være en betingelse for at opnå opholdstilladelse, at den danske statsborger er tilbudt sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Som det gælder efter erhvervsordningerne, vil det kun være aflønning, som reelt udgør likvide midler, herunder udbetalte feriepenge, der vil kunne indgå i vurderingen af lønniveauet, når der skal tages stilling til, om en ansættelse er på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. I opgørelsen af lønnen vil således ikke kunne medregnes værdien af f.eks. kost, logi, diæter, fri bil, fri telefoni, internet, naturalier, abonnementer eller andre ydelser, som tilbydes den ansatte af arbejdsgiveren. En arbejdsgiver vil dog kunne give personalegoder i form af eksempelvis kost og logi som et tillæg til lønnen, ligesom arbejdsgiveren vil kunne udbetale f.eks. merarbejde og bonus i et andet land. Disse elementer vil dog ikke skulle indgå i Styrelsen for International Rekruttering og Integrations vurdering af, om de tilbudte løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Det svarer til, hvad der i dag gælder efter erhvervsordningerne. Indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner vil kunne medregnes ved opgørelsen af lønniveauet, og som det gælder for erhvervsordningerne, vil det både være den del af pensionsbidraget, der betales af arbejdsgiveren, og den del, der betales af lønmodtageren, der vil kunne medregnes.

Har den hjemvendende udlandsdansker en forretningsplan, er det en betingelse for at kunne opnå opholdstilladelse, at forretningsplanen er positivt vurderet af et uafhængigt ekspertpanel nedsat af Erhvervsstyrelsen, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10.

Hvis udlandsdanskerens forretningsidé vurderes positivt af det uafhængige ekspertpanel, der består af erfarne konsulenter fra det regionale erhvervsfremmesystem med generel viden om iværksætteri, vil det medfølgende familiemedlem kunne sende en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil ved behandling af ansøgningen lægge ekspertpanelets vurdering uprøvet til grund. Det svarer til, hvad der gælder for udlændinge, der søger opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen på baggrund af en positivt vurderet forretningsplan.

Medfølgende familie vil som det altovervejende udgangspunkt alene omfatte ægtefælle eller fast samlever samt hjemmeboende børn under 18 år. Ved fast samliv forstås som udgangspunkt samliv af mindst 1½-2 års varighed. I helt særlige tilfælde vil der kunne gives tilladelse til et hjemmeboende barn over 18 år eller en forælder. Dette svarer til, hvad der i dag gælder for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere.

Det vil være en grundlæggende betingelse for at få opholdstilladelse, at ægteskabet er retsgyldigt, herunder at det ikke er indgået proforma eller samlivsforholdet etableret proforma, og at familien skal bo på samme adresse i Danmark.

Der vil blive meddelt opholdstilladelse for en periode svarende til den periode, som opholdstilladelsen til den danske statsborger ville kunne meddeles for, såfremt vedkommende havde været udlænding. Er den danske statsborger eksempelvis i et ansættelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 13 (den supplerende beløbsordning) vil opholdstilladelsen efter § 9 m, stk. 2, således normalt blive meddelt for op til 5 år, da en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 13, kan gives for højst 5 år ad gangen, jf. udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 12.

Med bestemmelsen i § 9 m, stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, 1. pkt., skal betinges af, at den danske statsborger og udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Forslaget indebærer, at opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker vil være betinget af, at den danske statsborger og den medfølgende familie ikke efter meddelelse af opholdstilladelse modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, f.eks. kontanthjælp.

Al hjælp efter lov om aktiv socialpolitik vil være omfattet, idet der dog - svarende til selvforsørgelseskravet for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere - vil kunne modtages enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke har karakter af forsørgelse, uden at dette vil have konsekvenser for opholdstilladelsen. Ydelser efter anden lovgivning, f.eks. sociale ydelser såsom børnetilskud, er ikke omfattet.

Der henvises i øvrigt til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 1, 2. pkt., og bemærkningerne hertil samt til den foreslåede ændring af § 9 m, stk. 5, der bliver stk. 6.

Til nr. 45

Indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager er reguleret i udlændingelovens § 9 m, stk. 3, der med lovforslaget bliver stk. 4.

Med ændringerne af udlændingelovens § 9 m, stk. 3, 1.-3. pkt., der bliver stk. 4, 1.-3. pkt., foreslås det at ændre »stk. 1,« til »stk. 1 og 2«.

Forslagene skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, hvorved det foreslås, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der er etableret i udlandet, og som ville kunne opnå opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9, 10, 13 eller nr. 14, litra a-c eller e, hvis vedkommende havde været udlænding.

Forslagene indebærer, at den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, omfattes af udlændingelovens § 9 m, stk. 3, 1.-3. pkt., der med lovforslaget bliver stk. 4, 1.-3. pkt. Hermed vil udlændinge, der søger opholdstilladelse efter den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, som medfølgende familiemedlem til en udlandsdansker, blive omfattet af de regler for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse, som i øvrigt gælder for udlændinge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager.

Til nr. 46

Indgivelse af ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager er reguleret i udlændingelovens § 9 m, stk. 4, der med lovforslaget bliver stk. 5.

Med ændringerne af udlændingelovens § 9 m, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., foreslås det at ændre »stk. 1,« til »stk. 1 og 2« og i 2. pkt. at ændre henvisningen til »stk. 3, 2. pkt.,« til »stk. 4. 2. pkt.«.

Forslagene skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, hvorved det foreslås, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der er etableret i udlandet, og som ville kunne opnå opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9, 10, 13 eller nr. 14, litra a-c eller e, hvis vedkommende havde været udlænding.

Forslaget om at ændre henvisningen til »§ 9 m, stk. 1« til § »9 m, stk. 1 og 2« indebærer, at den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, omfattes af udlændingelovens § 9 m, stk. 4, 1. pkt., der med lovforslaget bliver stk. 5, 1. pkt. Hermed vil udlændinge, der søger om forlængelse af en opholdstilladelse efter den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, som medfølgende familiemedlem til en udlandsdansker, blive omfattet af de regler for indgivelse af ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse, som i øvrigt gælder for udlændinge, der indgiver ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager.

Forslaget om at ændre henvisningen til »§ 9 m, stk. 3, 1. pkt.« til »§ 9 m, stk. 4, 1. pkt.« er en konsekvensændring.

Med ændringen af udlændingelovens § 9 m, stk. 4, 2. pkt., foreslås det at ændre henvisningen til »§ 9 m, stk. 3, 2. pkt.« til »§ 9 m, stk. 4, 2. pkt.«. Dette er en konsekvensændring som følge af forslaget om at indsætte et nyt stk. 2 i udlændingelovens § 9 m, hvorefter § 9 m, stk. 3, bliver stk. 4.

Til nr. 47

Opholdstilladelse som udenlandsk arbejdstager og som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager er betinget af, at den udenlandske arbejdstager og den medfølgende familie ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Dette følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. pkt.

Udlændingelovens § 9 m, stk. 5, der med lovforslaget bliver stk. 6, regulerer, hvornår der kan ske forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager, der opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret.

Det foreslås, at der i udlændingelovens § 9 m, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes en henvisning til, at det er en forudsætning for at få forlænget en opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, at arbejdstageren og det medfølgende familiemedlem ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke i dag i alle sager om forlængelse af opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en arbejdstager, der har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, betinger forlængelse af opholdstilladelse af, at det medfølgende familiemedlem og arbejdstageren ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Med forslaget vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration fremover i alle sager om forlængelse af opholdstilladelse som medfølgende familie til en arbejdstager, der opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, betinge forlængelse af, at arbejdstageren og det medfølgende familiemedlem ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, idet det dog skal bemærkes, at modtagelsen af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke har karakter af forsørgelse, ikke vil have konsekvenser for opholdstilladelsen. Det svarer til, hvad der gælder for forlængelse af opholdstilladelse som medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere med tidsbegrænset opholdstilladelse.

Til nr. 48

Det følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 6, at § 9 m, stk. 5, om forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager, der opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse på baggrund af familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. § 9 m, stk. 1, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 1, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, eller til en udlandsdansker, jf. § 9 m, stk. 2, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017.

Med ændringerne af § 9 m, stk. 6, der bliver stk. 7, foreslås det at ændre henvisningen til »§ 9 m, stk. 5« til »§ 9 m, stk. 6« og at indsætte en henvisning til den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2.

Forslagene skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, hvorved det foreslås, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der er etableret i udlandet, og som ville kunne opnå opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9, 10, 13 eller nr. 14, litra a-c eller e, hvis vedkommende havde været udlænding.

Forslaget om at ændre henvisningen til »§ 9 m, stk. 5« til »§ 9 m, stk. 6« er en konsekvensændring som følge af, at § 9 m, stk. 5, med den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, bliver § 9 m, stk. 6.

Forslaget om at indsætte en henvisning til § 9 m, stk. 2, indebærer, at en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, vil kunne opnå forlængelse af opholdstilladelsen under samme betingelser, som gælder for et medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager, der opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, og for en udlænding med opholdstilladelse på baggrund af familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter greencardordningen, og for en udlænding med opholdstilladelse efter den tidligere gældende udlandsdanskerordning.

Til nr. 49

Det følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 7, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager.

Med ændringen af § 9 m, stk. 7, der bliver stk. 9, foreslås det at ændre henvisningen til »§ 9 m, stk. 1« til »§ 9 m, stk. 1 og 2«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, hvorved det foreslås, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der er etableret i udlandet, og som ville kunne opnå opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9, 10, 13 eller nr. 14, litra a-c eller e, hvis vedkommende havde været udlænding.

Forslaget indebærer, at udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2. Bemyndigelsesbestemmelsen vil bl.a. blive brugt til at fastsætte regler om varigheden af en opholdstilladelse meddelt efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2.

Til nr. 50

Efter udlændingelovens § 9 q, stk. 6, skal opholdstilladelse efter stk. 1 og 2 betinges af, at udlændingen i en periode på 10 år stiller økonomisk sikkerhed til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til forsørgelse, der ydes den pågældende under opholdet her i landet. Sikkerheden skal stilles for 50.000 kr. pr. person. Det angivne beløb er fastsat i 2012-niveau og reguleres fra og med 2013 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Ydes der senere offentlige udgifter til forsørgelse, skal kommunalbestyrelsen tvangsinddrive det udbetalte beløb i det beløb, der er stillet til sikkerhed som betaling for hjælpen, medmindre hjælpen er ydet, efter at udlændingen er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller en ny opholdstilladelse på andet grundlag.

Udlændingelovens § 9 q, stk. 1, vedrører opholdstilladelse til udlændinge, som er fyldt 60 år, som er gået på pension som følge af ansættelsesstedets fastsatte pensionsalder og ikke længere er erhvervsaktive, og som uafbrudt har boet lovligt her i landet i de sidste 12 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse efter § 47, stk. 1, 1. pkt., som ansat ved en herværende international organisation, EU-institution el.lign.

Udlændingelovens § 9 q, stk. 2, vedrører opholdstilladelse til udlændinge, som har haft opholdstilladelse efter § 47, stk. 1, 2. pkt., og som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller fast samlivsforhold af længere varighed med en udlænding omfattet af § 9 q, stk. 1.

Både opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1 og 2, skal således betinges af, at udlændingen i en periode for 10 år stiller økonomisk sikkerhed for 50.000 kr. (2012-niveau) til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til forsørgelse. Det svarer til det beløb, som en herboende ægtefælle normalt skulle stille som sikkerhed i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 4, som affattet på tidspunktet for indførelsen af § 9 q, jf. lov nr. 317 af 25. april 2018 om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.)

Det følger af udlændingelovens § 9 q, stk. 6, 3. pkt., at beløbet på 50.000 kr. er fastsat i 2012-niveau og fra og med 2013 reguleres én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det betyder, at beløbet i § 9 q, stk. 6, 2. pkt., er 63.029, 96 kr. i 2024-niveau.

Ved lovforslagets § 1, nr. 2 og 5, foreslås det at ændre det beløb, som en herboende ægtefælle efter udlændingelovens § 9, stk. 4, normalt skal stille sikkerhed for i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, fra 100.000 kr. (2018-niveau) til 57.000 kr. i 2024-niveau.

Det foreslås at ændre beløbet i § 9 q, stk. 6, 2. pkt., fra »50.000 kr.« til »57.000 kr.«

Sammenholdt med forslaget i lovforslagets § 1, nr. 51, om ændring af § 9 q, stk. 6, 3. pkt. om fastsættelse af beløbet i 2024-niveau, vil det betyde, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1 og 2, fremover vil skulle betinges af, at udlændingen i en periode for 10 år stiller økonomisk sikkerhed for 57.000 kr. (2024-niveau) til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til forsørgelse. Det svarer til det beløb, som en herboende ægtefælle efter lovforslaget normalt vil skulle stille sikkerhed for i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og lovforslagets § 1, nr. 2, 5 og 51.

Til nr. 51

Det fremgår af udlændingelovens § 9 q, stk. 6, 3. pkt., at det angivne beløb er fastsat i 2012-niveau og fra og med 2013 reguleres én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det angivne beløb er beløbet, der er nævnt i 2. pkt., og som der skal stilles økonomisk sikkerhed for i forbindelse med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1 og 2, om opholdstilladelse til udlændinge, som er fyldt 60 år, som er gået på pension som følge af ansættelsesstedets fastsatte pensionsalder og ikke længere er erhvervsaktive, og som uafbrudt har boet lovligt her i landet i de sidste 12 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse efter § 47, stk. 1, 1. pkt., som ansat ved en herværende international organisation, EU-institution el.lign., jf. stk. 1, og udlændinge, som har haft opholdstilladelse efter § 47, stk. 1, 2. pkt., og som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller fast samlivsforhold af længere varighed med en udlænding omfattet af § 9 q, stk. 1, jf. stk. 2. Dette beløb foreslås ændret til 57.000 kr., jf. lovforslagets § 1, nr. 50.

Det foreslås at ændre udlændingelovens § 9 q, stk. 6, 3. pkt., således at beløbet, der er nævnt i 2. pkt., i stedet fastsættes i 2024-niveau og fra 2025 reguleres én gang årligt den 1. januar. Dette indebærer, at beløbet, der skal stilles økonomisk sikkerhed for, vil blive fastsat i aktuelt niveau.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2, 5 og 50.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 52

Det følger af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 2, at der ikke kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen er idømt ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.

Det følger endvidere af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 3, at der ikke kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen er idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller §§ 210, 215, 215 a, 216 eller 222-224, § 225, jf. § 216, §§ 243-246, § 260, stk. 2 eller 3, eller § 260 a.

Efter udlændingelovens § 11, stk. 9, kan en udlænding, der uden for de tilfælde, der er nævnt i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 2 og 3, her i landet er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse før efter udløbet af de tidsrum, der er nævnt i udlændingelovens § 11 a.

I udlændingelovens § 11 a er karensperioderne nærmere angivet spændende fra 6 år fra tidspunktet for afsigelse af endelig dom om betinget frihedsstraf uden vilkår om samfundstjeneste til 30 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om ophævelse af en forvaring.

Endelig følger det af udlændingelovens § 11 b, at straf, dvs. også bødestraf, for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 3 (arbejde her i landet uden fornøden tilladelse), uanset bestemmelsen i udlændingelovens § 11 a er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 15 år, i gentagelsestilfælde i 22 år og 6 måneder, regnet fra løsladelsestidspunktet, tidspunktet for afsigelse af endelig dom, tidspunktet fra prøvetidens udløb eller tidspunktet for vedtagelse af bøde, således at det af de nævnte tidspunkter, der indebærer det seneste udløb af karenstiden, lægges til grund ved beregningen. Det gælder dog ikke udlændinge, der på tidspunktet for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 3, havde opholdstilladelse her i landet. For sådanne udlændinge er straf for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 3, i gentagelsestilfælde til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 7 år.

Det foreslås, at der i udlændingelovens § 11 indsættes et nyt stk. 10, hvorefter en udlænding, der er sigtet eller tiltalt for en lovovertrædelse, der kan medføre straf som nævnt i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 2 og 3, og §§ 11 a og 11 b, ikke kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Ansøgningen kan efter et afslag meddelt efter 1. pkt. genoptages efter anmodning, hvis der foreligger oplysninger om, at udlændingen alene forventes at blive idømt bødestraf uden for det tilfælde, der er nævnt i udlændingelovens § 11 b, eller når straffesagen er endeligt afsluttet.

Kriteriet om, at udlændingen er sigtet eller tiltalt, vil også omfatte den situation, hvor udlændingen er idømt en straf, der medfører udelukkelse eller en karenstid, og udlændingen har anket dommen til en højere instans med henblik på frifindelse eller formildelse af straffen, og den situation, hvor udlændingen er frifundet eller idømt en straf, der ikke medfører udelukkelse eller en karenstid, og dommen er anket til en højere instans med påstand om straf, der vil kunne medføre udelukkelse eller en karenstid. Omfattet vil endvidere være den situation, hvor en udlænding er frifundet og ankefristen endnu ikke er udløbet.

Forslaget vil som supplement til de gældende udelukkelses- og karensregler indebære, at behandlingen af ansøgningen afsluttes, og udlændingen meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse. Ansøgningen vil således ikke skulle stilles i bero, indtil straffesagen er endeligt afsluttet.

Til afklaring af, om bestemmelsen finder anvendelse på en ansøger, vil Udlændingestyrelsen på samme måde som ved sin administration af de gældende udelukkelses- og karensregler skulle foretage en søgning i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret) gennem den etablerede elektroniske terminaladgang.

Hvis det af Udlændingestyrelsens søgning i Kriminalregisteret fremgår, at der er en registrering af ansøgeren, vil Udlændingestyrelsen bede om en udskrift fra Kriminalregisteret.

Konstaterer Udlændingestyrelsen herefter på baggrund af en sådan udskrift, at udlændingen er registreret som sigtet for en lovovertrædelse som nævnt ovenfor, vil Udlændingestyrelsen skulle partshøre udlændingen i medfør af forvaltningslovens almindelige regler herom.

Viser det sig herefter, at f.eks. en påtale er opgivet, vil behandlingen af ansøgningen skulle fortsættes efter de øvrige gældende regler. Det bemærkes i den forbindelse, at Udlændingestyrelsen allerede i dag foretager et kontrolopslag i Kriminalregistret umiddelbart forud for, at en tidsubegrænset opholdstilladelse meddeles.

Forslaget vil derudover indebære, at en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne genoptages efter anmodning, hvis der foreligger oplysninger om, at udlændingen, der er meddelt afslag under henvisning til en sigtelse eller tiltale for kriminalitet, alene forventes at blive idømt bødestraf uden for det tilfælde, der er nævnt i udlændingelovens § 11 b, eller når straffesagen er endeligt afsluttet.

En sag er endeligt afsluttet, når der foreligger en endelig afgørelse, dvs. en afgørelse, som ikke kan anfægtes med ordinære retsmidler.

Det vil betyde, at hvis en udlænding, efter at være meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til en aktuel sigtelse eller tiltale, modtager en tilkendegivelse fra anklagemyndigheden, f.eks. et anklageskrift, hvori det tilkendegives, at der vil blive nedlagt påstand om bødestraf, vil udlændingen ikke behøve at indgive en ny ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, men vil kunne anmode om genoptagelse af sagen om tidsubegrænset opholdstilladelse og således uden at skulle afvente, at straffesagen er endeligt afsluttet.

Det vil endvidere betyde, at hvis en udlænding frifindes efter at være meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, eller sigtelsen eller tiltalen frafaldes, vil udlændingen heller ikke behøve at indgive en ny ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, men vil kunne anmode om genoptagelse af sagen om tidsubegrænset opholdstilladelse. Tilsvarende vil være tilfældet, hvis udlændingen idømmes straf, herunder efter anke af dom fra en lavere instans, der ikke indebærer udelukkelse eller karens, og udlændingen således opfylder vandelskravet.

Udlændingen vil i forbindelse med en genoptagelsesanmodning normalt skulle betale det gebyr, der er fastsat i udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 1. pkt., og som aktuelt udgør 960 kr. (2024-niveau). Gebyret vil blive tilbagebetalt, hvis anmodningen om genoptagelse imødekommes, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 6, 1. pkt.

Udlændingestyrelsen forudsættes i forbindelse med et afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse at vejlede udlændingen om muligheden for at få genoptaget sagen efter anmodning, jf. ovenfor.

En afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i medfør af den foreslåede bestemmelse vil endvidere kunne indbringes for Udlændingenævnet efter udlændingelovens § 46.

Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse i alle sager om tidsubegrænset opholdstilladelse, dvs. også ansøgninger efter de gældende særordninger for folkepensionister mv. (udlændingelovens § 11, stk. 6), unge udlændinge mellem 18 og 19 år (udlændingelovens § 11, stk. 12), udlændinge, der har været på genopdragelsesrejse (udlændingelovens § 11, stk. 13), udlændinge med et stærkt tilknytningsforhold til Danmark (udlændingelovens § 11, stk. 14) og tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer mv. (udlændingelovens § 9 q, stk. 8).

Der henvises til pkt. 2.4.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 53

Udlændingelovens § 11, stk. 12 og 13, der vedrører meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse til hhv. unge udlændinge, der ansøger inden det fyldte 19. år, og udlændinge, der har været på genopdragelsesrejse, indeholder henvisninger til § 11, stk. 18.

Det foreslås at ændre henvisningen til »stk. 18« i § 11, stk. 12, og § 11, stk. 13, 3. pkt., til en henvisning til »stk. 19«.

Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 52, hvori der foreslås indsat et nyt stk. 10 i udlændingelovens § 11.

Til nr. 54

Udlændingelovens § 14, stk. 1, oplister en række tilfælde, hvor udlændinge er fritaget for krav om arbejdstilladelse.

Det foreslås at ændre henvisningen til »§ 9 m, stk. 2« i § 14, stk. 1, nr. 7, til en henvisning til »§ 9 m, stk. 3«.

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at indsætte et nyt stk. 2 i udlændingelovens § 9 m, jf. lovforslagets § 1, nr. 44.

Til nr. 55

Udlændingelovens § 17 regulerer, hvornår en opholdstilladelse bortfalder. Det gælder f.eks., når en udlænding opgiver sin bopæl i Danmark, eller når udlændingen opholder sig uden for Danmark i en længere periode, jf. herved § 17, stk. 1. Det følger af udlændingelovens § 17, stk. 5, at bl.a. udenlandske arbejdstagere med opholdstilladelse efter forskerordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 4) og fast track-ordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 14) og deres eventuelle medfølgende familiemedlemmer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, er undtaget for bortfaldsreglerne.

Med bestemmelsen i § 17, stk. 5, 3. pkt., foreslås det, at § 17, stk. 1, ikke skal finde anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2, hvis udlændingen har familiemæssig til knytning til en dansk statsborger, der har været etableret i udlandet, og som ville kunne opnå opholdstilladelse efter forskerordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 4) eller fast track-ordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 14, litra a-c eller e), hvis vedkommende havde været udlænding.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, hvorved det foreslås, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der er etableret i udlandet, og som ville kunne opnå opholdstilladelse efter bl.a. § 9 a, stk. 2, nr. 4 eller nr. 14, litra a-c eller e, hvis vedkommende havde været udlænding.

Med forslaget sikres parallelitet mellem bortfaldsreglerne for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere og medfølgende familie til udlandsdanskere.

Til nr. 56

Udlændingelovens § 19, der regulerer, hvornår en tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages, udlændingelovens § 40 d, der vedrører prøveafholders adgang til at indhente oplysninger uden udlændingens samtykke, og udlændingelovens § 48 f om kompetencen til at bedømme, om en udlænding har bestået danskprøven på A1-niveau og danskprøven på A2-niveau, indeholder henvisninger til udlændingelovens § 9, stk. 33 og 34.

Det foreslås at ændre henvisningerne til »stk. 33 og 34« i § 19, stk. 1, nr. 15, § 40 d og § 48 f, 1. pkt., til en henvisning til »stk. 34 og 35«.

Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om at indsætte et nyt stk. 17 i udlændingelovens § 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Til nr. 57

Udlændingelovens § 19, stk.1, nr. 18, der vedrører inddragelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse, indeholder en henvisning til udlændingelovens § 9 m, stk. 2, 1. pkt.

Det foreslås at ændre henvisningen til »§ 9 m, stk. 2, 1. pkt.« i § 19, stk. 1, nr. 18, til en henvisning til »§ 9 m, stk. 3, 1. pkt.«.

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at indsætte et nyt stk. 2 i udlændingelovens § 9 m, jf. lovforslagets § 1, nr. 44.

Til nr. 58

Udlændingelovens § 19 b, stk. 1, 2. pkt., regulerer, hvornår der skal ske inddragelse af en opholdstilladelse efter § 9 m til et medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager med opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen, bestemmelsen om jobskifte, når den udenlandske arbejdstager har opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen, og reglen om jobsøgningsophold i sådanne sager. Bestemmelsen i § 19 b, stk. 2, regulerer, hvornår udlændingelovens § 26, stk. 1 (om momenter der kan tale for, at en opholdstilladelse alligevel ikke skal inddrages), finder anvendelse i inddragelsessager omfattet af § 19 b, stk. 1.

Det foreslås at ændre henvisningerne til »§ 9 m« i § 19 b, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, til henvisninger til »§ 9 m, stk. 1«.

Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om at indsætte et nyt stk. 2 i udlændingelovens § 9 m, jf. lovforslagets § 1, nr. 44.

Til nr. 59

Det følger af udlændingelovens § 33 a, stk. 1, at en udlænding har ret til at blive her i landet under behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse, som tillades indgivet her i landet efter bl.a. § 9, stk. 24 (ægtefællesammenføring), eller § 9 m, stk. 3 (medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere).

Med ændringen af § 33 a, stk. 1, foreslås det at ændre henvisningen fra »§ 9, stk. 24« til »§ 9, stk. 25«. Det foreslås endvidere at ændre henvisningen fra »§ 9 m, stk. 3« til »§ 9 m, stk. 4«.

Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om at indsætte et nyt stk. 17 i udlændingelovens § 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, og forslaget om at indsætte et nyt stk. 2 i udlændingelovens § 9 m, jf. lovforslagets § 1, nr. 44.

Til nr. 60

Det følger af udlændingelovens § 33 b, stk. 1, nr. 4, at en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, som tillades indgivet her i landet efter bl.a. § 9, stk. 24 (ægtefællesammenføring), eller § 9 m, stk. 4 (medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere), tillægges opsættende virkning.

Med ændringen af § 33 b, stk. 1, nr. 4, foreslås det at ændre henvisningen fra »§ 9, stk. 24« til »§ 9, stk. 25«. Det foreslås endvidere at ændre henvisningen til »§ 9 m, stk. 4« til »§ 9 m, stk. 5«.

Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om at indsætte et nyt stk. 17 i udlændingelovens § 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, og forslaget om at indsætte et nyt stk. 2 i udlændingelovens § 9 m, jf. lovforslagets § 1, nr. 44.

Til nr. 61

Efter udlændingelovens § 44 a, stk. 5, kan Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, kommunalbestyrelsen, restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 9, stk. 26, politiet og Udlændingenævnet uden samtykke indhente de oplysninger i indkomstregisteret, som er nødvendige for udførelsen af myndighedens virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe efter udlændingeloven.

Det foreslås at ændre henvisningen til »stk. 26« i § 44 a, stk. 5, til en henvisning til »stk. 27«.

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at indsætte et nyt stykke efter udlændingelovens § 9, stk. 16, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Til nr. 62

Efter udlændingelovens § 46, stk. 1, træffes afgørelser efter udlændingeloven med de undtagelser, der fremgår af stk. 2-5 og 10, og af § 4 d, stk. 3 og 4, § 9, stk. 25, 26 og 35-37, §§ 46 a-49, §§ 50-50 b, § 51, stk. 2, 2. pkt., § 56 a, stk. 1-5, § 58 i og § 58 j, jf. dog § 58 d, 2. pkt., af Udlændingestyrelsen.

Det foreslås at ændre henvisningen til »stk. 25, 26 og 35-37« i § 46, stk. 1, til en henvisning til »stk. 26, 27 og 37-39«.

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at indsætte et nyt stykke efter udlændingelovens § 9, stk. 16, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, og forslaget om et indsætte et nyt stykke efter udlændingelovens § 9, stk. 35, jf. lovforslagets § 1, nr. 22.

Til nr. 63

Efter udlændingelovens § 46 a, stk. 7, nr. 1, 1. pkt., kan bl.a. Udlændingestyrelsens afgørelser om afvisning, der er truffet efter § 11, stk. 10, ikke påklages.

Det foreslås at ændre henvisningen til »§ 11, stk. 10« i § 46 a, stk. 7, nr. 1, 1. pkt., til en henvisning til »§ 11, stk. 11«.

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at indsætte et nyt stykke efter udlændingelovens § 11, stk. 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 52.

Til nr. 64

Efter udlændingelovens § 48 g kan kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 9, stk. 35-37, ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Det foreslås at ændre henvisningen til »stk. 35-37« i § 48 g til en henvisning til »stk. 37-39«.

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at indsætte et nyt stykke efter udlændingelovens § 9, stk. 16, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Til § 2

Til nr. 1

Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. har ikke i dag en formel og kortere populærtitel.

Det foreslås, at der i lovens titel efter »Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.« indsættes populærtitlen »(danskuddannelsesloven)«.

Den foreslåede ændring vil betyde, at populærtitlen formelt vil blive anvendt ved henvisninger til loven i stedet for lovens nuværende længere hovedtitel.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og § 3, nr. 1.

Til nr. 2

Efter § 9, stk. 5, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., kan udlændinge- og integrationsministeren fastsætte regler om, at udlændinge, der ikke er omfattet af personkredsen i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., kan deltage i prøver i henhold til denne lov mod betaling af et gebyr.

Det foreslås i § 9, stk. 5, at der efter »udlændinge« indsættes »eller andre«.

Med forslaget vil udlændinge- og integrationsministeren få bemyndigelse til administrativt at kunne udvide personkredsen for, hvem der kan tage en danskprøve i henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Den foreslåede ændring vil medføre, at udlændinge- og integrationsministeren vil få bemyndigelse til at beslutte, at også de danske statsborgere, som ikke er omfattet af personkredsen i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., vil kunne tilmelde sig en danskprøve i henhold til denne lov.

Det vil betyde, at en dansk statsborger, som ikke er henvist til danskuddannelse i henhold til loven og ikke har været tilmeldt undervisningen på et modul, der fører frem til en af de fire danskprøver, vil kunne indstille sig til at aflægge en danskprøve som selvstuderende mod betaling af et gebyr. Derved vil en dansk statsborger, der ikke kan dokumentere sine danskkundskaber på andre måder i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring, få mulighed for at tage en danskprøve og opnå den fornødne dokumentation.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. indeholder ikke regler om tavshedspligt i forhold til oplysninger om danskprøver, danskprøvebesvarelser og eksterne faglige vurderinger af danskprøvebesvarelser.

Efter gældende regler kan en prøvedeltager til enhver tid vederlagsfrit anmode om at få udleveret en kopi af prøvegrundlaget (danskprøven) og ved skriftlige prøver en kopi af egen skriftlige besvarelse, jf. § 66 i bekendtgørelse nr. 347 af 28. februar 2023 om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Det foreslås, at der indsættes et § 9 a, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., hvorefter danskprøver, jf. § 9, stk. 1, og danskprøvebesvarelser er fortrolige.

Den foreslåede ændring vil medføre, at danskprøver og danskprøvebesvarelser vil blive underlagt en særlig bestemmelse om tavshedspligt og dermed vil blive fortrolige, ligesom gengivelser af det fortrolige materiale ligeledes vil være omfattet af fortrolighed. Danskprøverne vil indgå i opgavebanken og bevare deres fortrolighed, uanset om de pågældende prøvesæt aktuelt anvendes eller ikke længere anvendes. Med forslaget vil danskprøverne ikke blive offentliggjort efter endt prøvetermin, ligesom en prøvedeltager med forslaget heller ikke længere vil kunne anmode om at få udleveret en kopi af danskprøven og ved skriftlige prøver en kopi af egen skriftlige besvarelse.

Ansatte, der virker inden for den offentlige forvaltning, eksempelvis i Styrelsen for International Rekruttering og Integration, vil med hensyn til de fortrolige oplysninger være omfattet af den almindelige tavshedspligt i medfør af forvaltningslovens og straffelovens regler herom for ansatte i den offentlige forvaltning.

Forslaget vil betyde, at de omfattede oplysninger som følge af, at de vil være fortrolige, ikke vil være omfattet af adgangen til aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 7, idet denne bestemmelse begrænser adgangen til aktindsigt for oplysninger, der er underlagt en særlig bestemmelse om tavshedspligt. Det vil betyde, at offentligheden ikke vil kunne få aktindsigt i danskprøverne.

Med forslaget vil oplysningerne som udgangspunkt ligeledes være undtaget fra adgangen til aktindsigt efter meroffentlighedsprincippet i offentlighedslovens § 14, som undtager oplysninger, der er underlagt en særlig bestemmelse om tavshedspligt, fra adgangen til aktindsigt. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil dog efter en konkret vurdering kunne give meroffentlighed i de omfattede oplysninger. Det vil eksempelvis efter en konkret vurdering være muligt at give meroffentlighed i en danskprøve fra opgavebanken, som ikke længere anvendes.

Fordi der ikke i dag eksisterer en digital løsning for afholdelse af danskprøverne, vil danskprøverne og danskprøvebesvarelserne med forslaget efter endt prøveafholdelse straks skulle indsamles og opbevares fortroligt. De nærmere bestemmelser herfor vil med forslaget skulle reguleres på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 9 a, stk. 4, jf. nedenfor.

For en nærmere beskrivelse af de hensyn, der ligger til grund for forslaget om at indføre en særlig bestemmelse om tavshedspligt vedrørende danskprøver og danskprøvebesvarelser, henvises til Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser under lovforslagets punkt 2.6.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et § 9 a, stk. 2, hvorefter ansatte m.fl. der virker ved en udbyder af danskuddannelse, jf. § 10, stk. 1 og 3, er undergivet tavshedspligt om oplysninger omfattet af stk. 1.

Forslaget vil betyde, at det i medfør af forvaltningslovens og straffelovens bestemmelser herom vil være strafbart for ansatte m.fl., der virker ved en udbyder af danskuddannelse, uberettiget at videregive de fortrolige oplysninger.

Øvrige ansatte, der virker inden for den offentlige forvaltning, eksempelvis i Styrelsen for International Rekruttering og Integration, vil med hensyn til de fortrolige oplysninger være omfattet af den almindelige tavshedspligt i medfør af forvaltningslovens og straffelovens regler herom for ansatte i den offentlige forvaltning.

Forslaget vil ikke udelukke en berettiget videregivelse af de fortrolige oplysninger efter bestemmelserne i forvaltningsloven om videregivelse af oplysninger. De fortrolige oplysninger vil således berettiget kunne videregives som led i den nødvendige opgavevaretagelse i forbindelse med afviklingen af danskprøverne.

Spørgsmålet om, i hvilken udstrækning der vil kunne ske udveksling af de fortrolige oplysninger, ansatte m.fl. på et sprogcenter imellem, vil afhænge af, om de pågældende medarbejdere har brug for oplysningerne som led i varetagelsen af deres arbejde. Vurderingen vil skulle foretages af lederen af sprogcenteret. Det vil af hensyn til beskyttelse af indholdet i opgavebanken skulle tilstræbes, at sprogcenterets leder anlægger en restriktiv vurdering af, om en medarbejder vil have behov for at få adgang til oplysningerne.

For en nærmere beskrivelse af de hensyn, der ligger til grund for forslaget om at indføre en særlig bestemmelse om tavshedspligt vedrørende danskprøver og danskprøvebesvarelser, henvises til Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser under lovforslagets punkt 2.6.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås at indsætte et § 9 a, stk. 3, hvorefter en prøvedeltager, der ønsker indsigt i oplysninger omfattet af stk. 1 vedrørende egen prøvedeltagelse, alene kan få indsigt heri ved et gennemsyn af oplysningerne og dokumenterne hos den relevante prøveafholder.

En prøvedeltager, som ønsker indsigt i de fortrolige oplysninger vedrørende egen prøvedeltagelse, vil med forslaget kunne få adgang hertil ved at møde frem hos den prøveafholdende udbyder, som den pågældende har aflagt sin danskprøve hos, og få udleveret de fortrolige dokumenter og oplysninger til et gennemsyn.

Forslaget vil således betyde, at en prøvedeltager ikke længere vil kunne få udleveret en kopi af danskprøven eller af egen prøvebesvarelse.

En prøvedeltager, som vil klage over lærers eller censors vurdering i forbindelse med danskprøven, eller som vil klage over forhold i forbindelse med prøveforløbet i henhold til § 20, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., vil med forslaget ligesom i dag blive part i en klagesag efter forvaltningsloven i de tilfælde, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal træffe afgørelse i sagen i medfør af reglerne i kapitel 11 i bekendtgørelse om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Forslaget vil i disse klagesager medføre, at formen for partsaktindsigt begrænses for den prøvedeltager, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Det vil betyde, at udgangspunktet i forvaltningslovens § 16, stk. 3, om, at en part i en sag skal have udleveret sagens dokumenter i den form, som parten ønsker, vil blive fraveget i sager vedrørende klage over lærers og censors dispositioner i forbindelse med prøver samt klage over forhold i forbindelse med prøveforløbet, når Styrelsen for International Rekruttering og Integration træffer afgørelse i sagerne. Med forslaget vil en prøvedeltager, som er part i en klagesag efter § 20, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., i stedet kunne få aktindsigt i sagens dokumenter og oplysninger ved et gennemsyn hos det relevante sprogcenter, hvor prøvedeltageren har aflagt sin prøve. Det vil ikke være muligt at få udleveret en kopi af sagens dokumenter.

Øvrige oplysninger, som ikke er omfattet af fortrolighed i medfør af den foreslåede § 9 a, stk. 1, f.eks. en ekstern bedømmers faglige vurdering af en prøvebesvarelse, som ikke indeholder en nøjagtig gengivelse af danskprøven, kan i overensstemmelse med gældende regler for aktindsigt udleveres i den form, parten måtte ønske.

Den foreslåede regel vil endvidere ikke have indflydelse på indsigtsretten efter databeskyttelsesforordningens artikel 15, som således fortsat vil finde anvendelse.

For en nærmere beskrivelse af de hensyn, der ligger til grund for forslaget om at indføre en særlig bestemmelse om tavshedspligt i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. henvises til Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser under lovforslagets punkt 2.6.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås desuden, at der indsættes et § 9 a, stk. 4, der vil bemyndige udlændinge- og integrationsministeren til at fastsætte regler om sikker håndtering af danskprøver og danskprøvebesvarelser.

Den foreslåede ændring vil medføre, at udlændinge- og integrationsministeren vil få bemyndigelse til administrativt at fastsætte de nærmere procedurer for sikker håndtering af danskprøver og danskprøvebesvarelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. har ikke i dag en formel og kortere populærtitel og ved henvisning til loven bruges derfor lovens nuværende længere hovedtitel.

Det foreslås, at »lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.« overalt i integrationsloven ændres til: »danskuddannelsesloven«.

Den foreslåede ændring vil betyde, at der ved henvisninger i integrationsloven til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. vil blive anvendt populærtitlen »danskuddannelsesloven«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forslaget om at forsyne lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. med en populærtitel, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Til § 4

Til nr. 1

Det fremgår af § 6, stk. 1, i lov nr. 425 af 31. maj 2000 om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. og straffeloven, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Det fremgår af stk. 2, at lovens §§ 1-3 ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Det fremgår endvidere af stk. 3, at lovens § 4 ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Ved anordning nr. 182 af 22. marts 2001 blev dele af ændringerne vedrørende udlændingeloven sat i kraft for Færøerne, og ved anordning nr. 150 af 23. februar 2001 blev tilsvarende sat i kraft for Grønland.

Det foreslås, at der i § 6 indsættes et nyt stk. 3, hvorefter de dele af lovens §§ 1 og 2, som i medfør af stk. 2 er sat i kraft for Færøerne og Grønland, ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft på ny for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på ny på forskellige tidspunkter.

Den foreslåede ændring vil gøre det muligt ved kongelig anordning at ændre de bestemmelser, der allerede er sat i kraft for Færøerne og Grønland. Det bliver således muligt bl.a. at genindsætte en udtrykkelig hjemmel til forlængelse af ophold ud over 3 måneder for visumpligtige statsborgere på Færøerne og i Grønland.

Ændringen skyldes, at den nuværende mulighed for national forlængelse af ophold ud over 3 måneder for visumpligtige statsborgere på Færøerne og i Grønland utilsigtet vil falde ud af udlændingeloven gældende for henholdsvis Færøerne og Grønland, når en række allerede vedtagne anordningsændringer sættes i kraft i forbindelse med idriftsættelsen af ind- og udrejsesystemet (EES) på Færøerne og i Grønland.

Der er tale om anordning nr. 758 og 759 af 12. juni 2023 om ikrafttræden for henholdsvis Færøerne og Grønland af forskellige love om ændring af udlændingeloven og af forskellige love om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen, hvorved der bl.a. sker en nyaffattelse af § 4, stk. 3, i udlændingeloven for henholdsvis Færøerne og Grønland. I forbindelse med denne nyaffattelse er den nuværende mulighed for national forlængelse af ophold ud over 3 måneder for visumpligtige statsborgere på Færøerne og i Grønland utilsigtet ikke medtaget i anordningerne.

Det foreslås endvidere, at bestemmelserne kan sættes i kraft på ny på forskellige tidspunkter. Herved vil det være muligt på forskellige tidspunkter at foretage ændring eller justering af den måde, som de øvrige bestemmelser er sat i kraft på for Færøerne og i Grønland, såfremt der skulle opstå behov for dette.

Det bemærkes, at der alene er tale om en lovteknisk ændring af anordningshjemlen i ændringsloven.

Til § 5

Det foreslås i § 5, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Det betyder bl.a., at der fra og med den 1. juli 2024 kan søges om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, som medfølgende familie til visse hjemvendende udlandsdanskere.

Det betyder endvidere, at den foreslåede nedsættelse af den økonomiske sikkerhedsstillelse jf. lovens § 1, nr. 2, og den foreslåede justering af sprogkravet, der stilles til den herboende i ægtefællesammenføringssager, jf. lovens § 1, nr. 9, træder i kraft den 1. juli 2024.

Ansøgninger om ægtefællesammenføring, der er verserende i Udlændingestyrelsen, skal således fra og med den 1. juli 2024 behandles efter de foreslåede nye regler, uanset om ansøgningen er indgivet inden den 1. juli 2024.

Det forudsættes i den forbindelse, at Udlændingestyrelsen i perioden fra lovforslagets fremsættelse og til lovens forventede ikrafttræden tilrettelægger behandlingen af verserende sager om ægtefællesammenføring således, at personer, der har indgivet ansøgning før den forventede ikrafttræden den 1. juli 2024, får mulighed for at få ansøgningen behandlet efter de foreslåede nye regler, når disse er trådt i kraft. Det gælder uanset, om ansøgningen er indgivet før eller efter fremsættelsen af lovforslaget. Det kan f.eks. være en herboende ægtefælle, som ønsker, at sagens videre behandling skal afvente den forventede ikrafttræden af den foreslåede nedsættelse af den økonomiske sikkerhedsstillelse til 57.000 kr., f.eks. fordi den pågældende ikke kan stille sikkerhed for ca. 114.000 kr., eller en herboende ægtefælle, som har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 5 år, der i væsenligt grad har medført kommunikation på dansk, og hvor den pågældende ikke har dokumentation for at have bestået Prøve i Dansk 3 eller en tilsvarende eller højere danskprøve.

Afgørelse i sager, hvor den foreslåede nedsættelse af den økonomiske sikkerhedsstillelse og den foreslåede justering af sprogkravet ikke har betydning for sagens udfald, f.eks. fordi andre krav ikke er opfyldt, skal dog ikke afvente lovens forventede ikrafttræden.

Personer, der inden lovforslagets fremsættelse har fået endeligt afslag på ægtefællesammenføring med henvisning til manglende opfyldelse af det gældende krav om økonomisk sikkerhedsstillelse eller det gældende sprogkrav, der stilles til den herboende, har mulighed for at indgive en ny ansøgning om ægtefællesammenføring efter lovens forventede ikrafttræden.

Der vil på hjemmesiden www.nyidanmark.dk blive informeret om ovenstående.

Endvidere finder udlændingelovens § 9 q, stk. 6, 2. pkt., som ændret ved lovens § 1, nr. 50, fra og med den 1. juli 2024 anvendelse på ansøgninger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1 og 2, der er verserende i Udlændingestyrelsen, uanset om ansøgningen er indgivet inden den 1. juli 2024. Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen tilrettelægger sagsbehandlingen på samme måde som beskrevet ovenfor.

Forslaget til § 5, stk. 1, betyder endvidere, at muligheden for at få nedsat den økonomiske sikkerhed, hvis man har bestået en afsluttende prøve i dansk eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens § 9, stk. 37, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 26, træder i kraft den 1. juli 2024.

Det betyder, at en ægtefællesammenført fra og med denne dato ikke alene har mulighed for at få nedsat den økonomiske sikkerhed, hvis den pågældende har bestået en afsluttende prøve i dansk, men også hvis den pågældende har bestået en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, og at det gælder, uanset hvornår der er stillet økonomisk sikkerhed, og hvornår danskprøven er bestået. Beløbet, hvormed den økonomiske sikkerhed kan nedsættes, vil følge de regler, der var gældende på tidspunktet, hvor den økonomiske sikkerhed blev stillet, jf. forslaget til § 5, stk. 3, og bemærkningerne hertil. I sager om ægtefællesammenføring, hvor der stilles økonomisk sikkerhed for 57.000 kr. (2024-niveau), vil beløbet således kunne nedsættes med op til 5.700 kr. (2024-niveau).

Efter forslaget til § 5, stk. 2, finder lovens § 1, nr. 11 og 52, ikke anvendelse for ansøgninger, der indgives før lovforslagets fremsættelse den 11. april 2024. For sådanne ansøgning finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det betyder, at de nye bestemmelser, der foreslås indsat i udlændingeloven som § 9, stk. 17, og § 11, stk. 10, vil gælde for ansøgninger om opholdstilladelse henholdsvis tidsubegrænset opholdstilladelse, der indgives den 11. april 2024 eller senere, og som ikke er færdigbehandlet inden lovens ikrafttræden. For ansøgninger indgivet før denne dato vil de nye bestemmelser derimod ikke gælde.

Udlændingestyrelsen har orienteret om de nye, forventede regler på hjemmesiden www.nyidanmark.dk under høringen af myndigheder og organisationer forud for fremsættelsen af lovforslaget og igen samtidig med fremsættelsen af lovforslaget. Der er i den forbindelse orienteret om, at ansøgninger indgivet den 11. april 2024 eller senere, og som ikke er færdigbehandlede på ikrafttrædelsestidspunktet, vil blive behandlet efter de nye regler.

Efter forslaget til § 5, stk. 3, finder lovens § 1, nr. 23-25, 27 og 28, ikke anvendelse i sager, hvor der er stillet økonomisk sikkerhed efter udlændingelovens § 9, stk. 4, før lovens ikrafttræden. I sådanne sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Lovens § 1, nr. 23, 25, 27 og 28, vedrører nedsættelse af de beløb, som den økonomiske sikkerhed kan nedsættes med ved beståelse af danskprøver, beløbet, som sikkerheden højst kan nedsættes til, samt fastsættelse af disse beløb i aktuelt niveau og reguleringen heraf, jf. udlændingelovens § 9, stk. 37-41, som affattet ved denne lov. Lovens § 1, nr. 24, er en konsekvensændring, der knytter sig hertil.

Disse ændringer skal ses i sammenhæng med lovens § 1, nr. 2, om forslag om at ændre udlændingelovens § 9, stk. 4, således at det beløb, der skal stilles økonomisk sikkerhed for, nedsættes fra 100.000 kr. (113.823,30 kr. i 2024-niveau) til 57.000 kr. i 2024-niveau.

Forslaget til § 5, stk. 3, indebærer, at udlændingelovens § 9, stk. 37-41, som affattet ved denne lov - bortset fra den foreslåede ændring af § 9, stk. 37, der er indeholdt i lovens § 1, nr. 26, jf. ovenfor - alene finder anvendelse i sager, hvor der fra og med lovens ikrafttræden stilles økonomisk sikkerhed i sager om ægtefællesammenføring, dvs. hvor der er stillet økonomisk sikkerhed for 57.000 kr. (2024-niveau). I sager, hvor der er stillet økonomisk sikkerhed efter tidligere regler, finder de tidligere regler, herunder beløbene i de tidligere regler, som den økonomiske sikkerhed kan nedsættes med ved beståelse af danskprøver mv., anvendelse.

Efter forslaget til § 5, stk. 4, skal klager over afgørelser, hvor der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 eller § 9 c, stk. 1, alene efter den hidtil gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt., som ændret ved denne lovs § 1, nr. 2, og som er verserende i Udlændingenævnet ved lovens ikrafttræden, sendes tilbage til Udlændingestyrelsen med anmodning om, at styrelsen tager stilling til, om der kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 eller § 9 c, stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 2-10, 12-31, 39 og 40. Gebyr efter udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt., tilbagebetales.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Udlændingenævnet ved lovens ikrafttræden den 1. juli 2024 skal sende verserende klagesager om afslag på ægtefællesammenføring, der alene er begrundet med, at kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse for 100.000 kr. (2018-niveau), jf. den hidtidige bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt., ikke er opfyldt, tilbage til Udlændingestyrelsen. Styrelsen skal herefter tage stilling til, om der kan meddeles ægtefællesammenføring efter de nye regler om økonomisk sikkerhedsstillelse. Klager over afgørelser, hvor styrelsen samtidig har taget stilling til, at et eller flere øvrige krav for ægtefællesammenføring heller ikke er opfyldt, skal således ikke sendes tilbage til Udlændingestyrelsen.

Udlændingenævnet skal i de tilfælde, hvor en sag sendes tilbage til Udlændingestyrelsen og klagen således ikke behandles, betale gebyr, der er betalt i forbindelse med klagens indgivelse, tilbage. Endvidere skal der i sådanne tilfælde ikke på ny betales gebyr for Udlændingestyrelsens behandling af sagen.

Udlændingestyrelsen vil - hvis kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse er opfyldt efter de nye regler - i forbindelse med sagens behandling også påse, om de øvrige betingelser for ægtefællesammenføring (fortsat) er opfyldt.

Efter forslaget til § 5, stk. 5, skal klager over afgørelser, hvor der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 eller § 9 c, stk. 1, alene efter den hidtil gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 8, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 9, under henvisning til, at kravet om bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau ikke er opfyldt, og som er verserende i Udlændingenævnet ved lovens ikrafttræden, sendes tilbage til Udlændingestyrelsen med anmodning om, at styrelsen tager stilling til, om der kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 eller § 9 c, stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 2-10, 12-31, 39 og 40. Gebyr efter udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt., tilbagebetales.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Udlændingenævnet ved lovens ikrafttræden den 1. juli 2024 skal sende verserende sager om afslag på ægtefællesammenføring, der alene er begrundet med, at sprogkravet til den herboende, jf. den hidtidige bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 8, ikke er opfyldt, tilbage til Udlændingestyrelsen, således at styrelsen kan tage stilling til, om der kan meddeles ægtefællesammenføring efter de nye regler om sprogkravet til den herboende. Klager over afgørelser, hvor styrelsen samtidig har taget stilling til, at et eller flere øvrige krav for ægtefællesammenføring heller ikke er opfyldt, skal således ikke sendes tilbage til Udlændingestyrelsen.

Udlændingenævnet skal i de tilfælde, hvor en sag sendes tilbage til Udlændingestyrelsen og klagen således ikke behandles, betale gebyr, der er betalt i forbindelse med klagens indgivelse, tilbage. Endvidere skal der i sådanne tilfælde ikke på ny betales gebyr for Udlændingestyrelsens behandling af sagen.

Udlændingestyrelsen vil - hvis sprogkravet er opfyldt efter de nye regler - i forbindelse med sagens behandling også påse, om de øvrige betingelser for ægtefællesammenføring (fortsat) er opfyldt.

Efter forslaget til § 5, stk. 6, skal klager over afgørelser, hvor der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1 eller 2, alene efter den hidtil gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 6, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 50 og 51, og som er verserende i Udlændingenævnet ved lovens ikrafttræden, sendes tilbage til Udlændingestyrelsen med anmodning om, at styrelsen tager stilling til, om der kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1 eller 2, jf. stk. 6, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 50 og 51. Gebyr efter udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt., tilbagebetales.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Udlændingenævnet ved lovens ikrafttræden den 1. juli 2024 skal sende verserende sager om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1 eller 2, der alene er begrundet med, at kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse på 50.000 kr. - der er fastsat i 2012-niveau, og som er 63.029,96 kr. i 2024-niveau - ikke er opfyldt, tilbage til Udlændingestyrelsen. Styrelsen skal herefter tage stilling til, om kravet i udlændingelovens § 9 q, stk. 6, som ændret ved denne lov, hvor beløbet, der skal stilles økonomisk sikkerhed for, er ændret til 57.000 kr. i 2024-niveau, er opfyldt. Klager over afgørelser, hvor styrelsen samtidig har taget stilling til, at et eller flere øvrige krav for opholdstilladelse heller ikke er opfyldt, skal således ikke sendes tilbage til Udlændingestyrelsen.

Udlændingenævnet skal i de tilfælde, hvor en sag sendes tilbage til Udlændingestyrelsen og klagen således ikke behandles, betale gebyr, der er betalt i forbindelse med klagens indgivelse, tilbage. Endvidere skal der i sådanne tilfælde ikke på ny betales gebyr for Udlændingestyrelsens behandling af sagen.

Udlændingestyrelsen vil i forbindelse med sagens behandling også påse, om de øvrige betingelser for opholdstilladelse (fortsat) er opfyldt.

Det foreslås i § 5, stk. 7, at regler udstedt i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 4, 3. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2. oktober 2019, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 42, jf. denne lovs § 1, nr. 30.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 4, 3. pkt., fastsætter udlændinge- og integrationsministeren nærmere regler om den økonomiske sikkerhed. Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 903 af 6. juni 2020 om sikkerhedsstillelse efter udlændingelovens § 9, stk. 4, eller § 9 c, stk. 1, 2. pkt., jf. § 9, stk. 4, til dækning af offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven.

Forslaget i § 5, stk. 7, er en følge af forslaget om at ændre udlændingelovens § 9, stk. 40, der bliver til stk. 42, således der i bestemmelsen indsættes en bemyndigelse for udlændinge- og integrationsministeren til at fastsætte regler om den økonomiske sikkerhed, jf. lovens § 1, nr. 30.

Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 7, vil betyde, at reglerne i bekendtgørelse nr. 903 af 6. juni 2020 om sikkerhedsstillelse efter udlændingelovens § 9, stk. 4, eller § 9 c, stk. 1, 2. pkt., jf. § 9, stk. 4, til dækning af offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, som er udstedt i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 4, 3. pkt., vil forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter, der udstedes i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 42.

Det foreslås i § 5, stk. 8, at regler fastsat i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 30, 3. pkt., og § 11, stk. 20, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 10. august 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 31, 3. pkt., og § 11, stk. 21, jf. denne lovs § 1, nr. 11 og 52.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 30, 3. pkt., fastsætter udlændinge- og integrationsministeren nærmere regler om, hvornår det kan anses for godtgjort, at den herboende person råder over en selvstændig bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 6, stk. 19, 2. pkt., og stk. 23, 2. pkt., og om kommunalbestyrelsens udtalelse efter 1. pkt. Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 721 af 13. maj 2015 om opfyldelse af boligkravet i familiesammenføringssager og om kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens boligforhold.

Som følge af lovens § 1, nr. 11, om indsættelse af et nyt stk. 17 i udlændingelovens § 9 vil udlændingelovens § 9, stk. 30, 3. pkt., blive til udlændingelovens § 9, stk. 31, 3. pkt., og som følge af lovforslagets § 1, nr. 52, vil udlændingelovens § 11, stk. 20, blive til udlændingelovens § 11, stk. 21.

Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 8, vil betyde, at reglerne, som er fastsat i bekendtgørelse nr. 721 af 13. maj 2015 om opfyldelse af boligkravet i familiesammenføringssager og om kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens boligforhold, som er udstedt i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 30, 3. pkt., vil forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter, der udstedes i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 31, 3. pkt.

Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 8, vil endvidere betyde, at regler, som måtte blive fastsat efter udlændingelovens § 11, stk. 20, vil forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter, der udstedes i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 21.

Efter bestemmelsen i § 11, stk. 20, kan udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsætte nærmere regler om, at tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne betinges af, at udlændingen har en integrationsrelevant tilknytning til Færøerne. Bemyndigelsen er endnu ikke udnyttet.

Til § 6

Det fremgår af udlændingelovens § 66, at udlændingeloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 1, der vedrører lovens territoriale gyldighedsområde, betyder, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 2, betyder, at lovens §§ 1 og 4 om forslag til ændringer af udlændingeloven ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Endvidere vil det betyde, at de enkelte lovelementer i §§ 1 og 4 kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Efter § 22 i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. gælder loven ikke for Færøerne og Grønland. Efter § 68 i integrationsloven gælder loven ikke for Færøerne og Grønland. De foreslåede ændringer i lovens §§ 2 og 3 gælder derfor ikke for Færøerne og Grønland og kan ikke sættes i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov