Fremsat den 20. marts 2024 af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek)

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

(Øget fleksibilitet for ophold efter fast track-ordningens korttidsspor, udvidelse af jobskiftereglen og ændring af kravet om dansk bankkonto)

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 10. august 2023, som ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 893 af 21. juni 2022, § 50 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, § 3 i lov nr. 1540 af 12. december og § 1 i lov nr. 1575 af 12. december 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra d, indsættes efter »ikke«: »sammenlagt«.

2. I § 9 a, stk. 11, 1. pkt., ændres »aftale eller fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold, kan efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af det nye ansættelsesforhold« til: »aftale, fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold eller ønsker at skifte opholdsgrundlag under et igangværende ansættelsesforhold i henhold til stk. 2, nr. 1-10, 13 og 14, og stk. 3, kan efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse«.

3. I § 9 a, stk. 11, 2. pkt., indsættes efter »opholdstilladelse«: »i medfør af et nyt ansættelsesforhold«.

4. I § 9 a, stk. 11, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»En ansøgning om at skifte opholdsgrundlag under et igangværende ansættelsesforhold skal indgives senest inden udløbet af den oprindelige opholdstilladelse.«

5. I § 9 a, stk. 25, 1. pkt., ændres »nr. 1-4, 7, 9 eller 11-14« til: »nr. 1-3, 7, 9, 11-13 eller 14, litra e«.

6. I § 9 a, stk. 25, 2. pkt., ændres »3 måneders« til: »180 dages«, og to steder ændres »90 dage« til: »180 dage«.

7. I § 9 a, stk. 25, 3. pkt., udgår »eller 4 eller nr. 14, litra b«.

8. I § 40 f, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 3 og 4« til: »jf. dog stk. 3-5.«

9. I § 40 f indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Der optages ikke fingeraftryk og personfotografi efter stk. 1, af udlændinge, der søger om forlængelse af et korttidsophold efter § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra d.«

Stk. 5-6 bliver herefter stk. 6-7.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen ønsker at lette adgangen til udenlandsk arbejdskraft, så længe ledigheden er lav. Det skal ske under ordnede løn- og arbejdsvilkår, så der ikke opstår ubalance på det danske arbejdsmarked. Det er derfor vigtigt, at erhvervsordningerne er balancerede på en måde, så de både understøtter virksomhederne i forhold til at rekruttere den udenlandske arbejdskraft, de har brug for, og samtidig bidrager til at sikre ordentlige vilkår på det danske arbejdsmarked for udenlandske arbejdstagere.

Regeringen ønsker med lovforslaget at justere visse erhvervsordninger for at gøre det mere enkelt for virksomheder i Danmark at benytte erhvervsordningerne til at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Regeringen ønsker samtidig at indføre en højere grad af fleksibilitet for udenlandske arbejdstagere, der søger om en opholdstilladelse i Danmark efter en af erhvervsordningerne.

Lovforslaget indeholder et forslag om at indføre mulighed for at få forlænget en opholds- og arbejdstilladelse, der meddeles efter fast track-ordningens såkaldte korttidsspor. Formålet er dels at gøre ordningen for korttidsophold efter fast track-ordningen mere fleksibel, så ordningen i højere grad understøtter virksomhedernes behov for, at udenlandske medarbejdere varetager specifikke arbejdsopgaver eller projekter i Danmark, dels at nedbringe den administrative byrde for virksomhederne, der er forbundet med at søge om opholds- og arbejdstilladelse på ny, hvilket de udenlandske medarbejdere i dag er henvist til.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag om en udvidelse af jobskiftereglen til også at omfatte de situationer, hvor udlændingen ønsker at skifte opholdsordning (opholdsgrundlag) under et igangværende ansættelsesforhold. Udvidelsen betyder, at en udlænding, der indgiver en ansøgning om en opholds- og arbejdstilladelse efter en anden opholdsordning, uden at det skyldes et jobskifte og skift af arbejdsgiver, fremover vil kunne fortsætte med at arbejde under sagsbehandlingen.

Endelig indeholder lovforslaget forslag om ophævelse af kravet om dansk bankkonto for visse erhvervsordninger, således at udlændinge med opholdstilladelse efter forskerordningen eller efter fast track-ordningens almindelige beløbsspor, forskerspor, korttidsspor og uddannelsesspor undtages fra kravet, samt forslag om at forlænge den eksisterende tidsfrist for at oprette en dansk bankkonto for de øvrige erhvervsordninger fra 90 dage til 180 dage.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Øget fleksibilitet for ophold efter fast track-ordningens korttidsspor

2.1.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding efter en række erhvervsordninger. Det drejer sig om følgende erhvervsordninger: positivlisten (nr. 1), positivlisten for faglærte (nr. 2), beløbsordningen (nr. 3), forskerordningen (nr. 4), gæsteforskerordningen (nr. 5), traineeordningen (nr. 6), særlige individuelle kvalifikationer (nr. 7), ansatte på boreplatforme mv. (nr. 8), fodermestre og driftsledere (nr. 9), Start-up Denmark (nr. 10), arbejdsmarkedstilknytningsordningen (nr. 11), supplerende beløbsordning (nr. 13) og fast track-ordningen (nr. 14).

Efter § 25, stk. 1, i bekendtgørelse om udlændingens adgang her til landet, jf. bekendtgørelse nr. 1206 af 23. august 2022 med senere ændringer, gives arbejdstilladelse til udlændinge med opholdstilladelse efter bl.a. § 9 a. Efter bekendtgørelsens § 26, stk. 1, 1. pkt., gives arbejdstilladelse efter bl.a. bekendtgørelsens § 25 til beskæftigelse i et bestemt arbejdsforhold.

Det er en grundlæggende betingelse for at opnå opholds- og arbejdstilladelse efter erhvervsordningerne, at udlændingen er tilbudt en ansættelse i Danmark på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i en virksomhed, som er certificeret, og hvor a) ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 3, b) ansættelsen indebærer, at udlændingen skal arbejde som forsker, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 4, c) ansættelsen indebærer et uddannelsesophold på højt kvalificeret niveau, d) udlændingens ophold i Danmark ikke overstiger 90 dage pr. år regnet fra udlændingens indrejse her i landet, eller e) ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 13, når de forudgående 3 måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. § 9 a, stk. 32, og virksomheden dokumenterer, at stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet og EURES-portalen i minimum 2 uger.

Der er ingen begrænsning i antallet af korttidsophold efter udlændingeloven § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra d, som en udlænding kan meddeles, så længe opholdene sammenlagt ikke overstiger 90 dage pr. år regnet fra indrejsen i Danmark. En opholdstilladelse til et korttidsophold kan ikke forlænges. Der skal således søges om opholdstilladelse på ny ved hvert korttidsophold. Opholdstilladelsen meddeles, så tilladelsen udløber 14 dage efter ansættelseskontraktens ophør, dog ikke for en periode på mere end 90 dage, jf. Folketingstidende 2018-19, L 151 som fremsat, tillæg A, side 46.

Reglerne er ikke til hinder for, at udlændinge ved hver ansøgning om korttidsophold kan ansøge om det maksimale antal dage, som de har til rådighed, dvs. 90 dage, også selvom udlændingen alene skal arbejde et mindre antal dage i virksomheden. Da en udlænding med opholdstilladelse efter fast track-ordningen er undtaget fra reglerne om bortfald af opholdstilladelse, har udlændingen dermed adgang til at rejse ind og ud af Danmark i perioden på 90 dage uden i denne periode at skulle indgive en ny førstegangsansøgning ved hver indrejse.

Udlændinge, der har indgået aftale om ansættelse i en certificeret virksomhed, kan gives en foreløbig arbejdstilladelse og i så fald påbegynde ansættelsen, før udlændingen har fået opholds- og arbejdstilladelse, såfremt der er betalt gebyr og indgivet ansøgning om opholdstilladelse til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, jf. § 9 a, stk. 17. Gebyret er pr. 1. januar 2024 fastsat til 6.290 kr., jf. § 5 stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1827 af 28. december 2023 om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet m.v. (gebyrbekendtgørelsen).

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 18, at for at blive fast track-certificeret skal virksomheden: 1) senest samtidig med indgivelse af ansøgningen have betalt gebyr, jf. § 9 h, stk. 3, 2) være omfattet af en kollektiv overenskomst eller på tro og love erklære, at ansættelse i virksomheden sker på sædvanlige vilkår, 3) have mindst 10 fuldtidsansatte i Danmark, 4) ikke være omfattet af en lovlig arbejdskonflikt på tidspunktet for certificeringen, 5) ikke på tidspunktet for certificeringen have et strakspåbud fra Arbejdstilsynet, som ikke er efterkommet, 6) ikke inden for det seneste år forud for certificeringen være straffet mere end to gange efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, eller være ifaldet straf efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, i form af en bøde på 60.000 kr. eller strengere straf, når virksomheden beskæftiger færre end 250 fuldtidsansatte, henholdsvis 100.000 kr. eller strengere straf, når virksomheden beskæftiger 250 fuldtidsansatte eller derover, og 7) have deltaget i et forudgående vejledningsmøde i Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 7, skal en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter stk. 2 og 3, indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold, jf. stk. 5, 1. pkt.

En certificering gives for højst 4 år ad gangen, jf. § 9 a, stk. 20, og en certificering kan forlænges efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage certificeringen, jf. § 9 a, stk. 21.

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 22, 1. og 2. pkt., træffer Styrelsen for International Rekruttering og Integration afgørelse om at inddrage en certificering, hvis den er opnået ved svig, eller hvis betingelserne for certificeringen ikke længere er til stede. Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal i forbindelse med en afgørelse om inddragelse af en certificering efter § 9 a, stk. 22, 1. og 2. pkt., samtidig træffe afgørelse om, at der ikke kan meddeles en ny certificering i en periode på 1 år fra afgørelsestidspunktet. Dette fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 22, 3. pkt.

En virksomhed skal betale et gebyr for indgivelse af ansøgning om certificering og forlængelse af certificering, jf. herved udlændingelovens § 9 h, stk. 3, 1. pkt. Gebyret er pr. 1. januar 2024 fastsat til 6.290 kr., jf. § 5, stk. 2, nr. 3, i gebyrbekendtgørelsen. Afslag på certificering og forlængelse af certificering samt inddragelse af certificering kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal betales et gebyr for at indgive klage over afslag på certificering og forlængelse af certificering, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Gebyret er pr. 1. januar 2024 fastsat til 960 kr., jf. § 5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen. Det fremgår af § 46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage til Udlændingenævnet skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Efter udlændingelovens § 33 b, nr. 4, tillægges en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, som tillades indgivet her i landet efter § 9, stk. 24, § 9 a, stk. 7, § 9 c, stk. 6, § 9 f, stk. 9, § 9 i, stk. 5, § 9 j, stk. 3, § 9 k, stk. 3, § 9 l, stk. 3, § 9 m, stk. 4, § 9 n, stk. 3, § 9 p, stk. 3, eller § 9 q, stk. 12 opsættende virkning.

Det fremgår af udlændingelovens § 40 f, stk. 1, 1. pkt., at til brug for identifikation og identitetskontrol optages der fingeraftryk og personfotografi af en udlænding, som indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9, 9 a, 9 c-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q eller ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter §§ 9-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, jf. dog stk. 3 og 4. Sådanne fingeraftryk og personfotografi registreres i et centralt register, der føres af Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hvilket i praksis betyder, at disse data registreres sammen med udlændingens stamdata i Den Centrale Adresseregisterløsning for udlændinge (Carl2), jf. Folketingstidende 2016-17, L188 som fremsat, side 6.

Efter udlændingelovens § 46 a, stk. 1, kan Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra d, påklages til Udlændingenævnet.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt., at for indgivelse af klage over en afgørelse truffet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration på baggrund af en ansøgning omfattet af § 9 h, stk. 1 eller 3, skal klageren senest samtidig med indgivelsen af klagen betale et gebyr, medmindre andet følger af EU-reglerne. Gebyret er pr. 1. januar 2024 fastsat til 960 kr., jf. § 5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen. Det fremgår af § 46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage til Udlændingenævnet skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, kan i særlige tilfælde beslutte, at en klage skal behandles, selv om klagen er indgivet efter udløbet af fristen, jf. § 46 a, stk. 3, 2. pkt.

Efter udlændingelovens § 59, stk. 3 og 4, kan en udlænding, der arbejder ulovligt, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år. Det betragtes som en skærpende omstændighed, hvis udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet, eller at overtrædelsen er begået i gentagelsestilfælde.

Efter udlændingelovens § 59, stk. 5 og 6, kan den, som beskæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Det betragtes som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller at udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet.

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Mange store virksomheder og koncerner med afdelinger i udlandet oplever et stigende behov for at kunne sende medarbejdere til Danmark for at varetage specifikke arbejdsopgaver af kortere varighed. I dag er der mulighed for at få opholdstilladelse efter fast track-ordningen, så længe udlændingens ophold i Danmark ikke overstiger 90 arbejdsdage i landet pr. år. Udlændinge skal ved ansøgningens indgivelse angive det antal dage, som opholdstilladelsen skal gælde for.

Det er imidlertid ikke muligt at forlænge et korttidsophold ud over det meddelte antal dage, f.eks. hvis en arbejdsopgave eller et projekt trækker ud. Det betyder, at virksomhederne i disse tilfælde skal indgive en ny førstegangsansøgning. Der skal herefter bestilles tid i en af Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afdelinger med henblik på at få udstedt en foreløbig tilladelse, få optaget biometri og få foretaget ID-tjek på ny. I en eventuel periode mellem udløb af ét korttidsophold og en ny foreløbig tilladelse til et nyt korttidsophold, har udlændingen ikke lov til at arbejde i Danmark, uanset om udlændingen opholder sig lovligt i landet. Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at de nuværende regler bør gøres mere fleksible for fast track-certificerede virksomheder, som allerede i kraft af deres certificering skal opfylde en række betingelser.

For at sikre en mere enkel proces ved korttidsophold og imødekomme et ønske om mere fleksible løsninger for udlændinge, der benytter sig af fast track-ordningens korttidsspor, foreslås det derfor at gøre det muligt at søge om at få forlænget et ophold efter fast track-ordningens korttidsspor efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra d, så længe opholdet ikke sammenlagt overstiger 90 dage pr. år. Som følge af den foreslåede ændring vil det fremover være muligt at ansøge om forlængelse af opholdet, uden at der skal indgives en ny ansøgning om et nyt korttidsophold. Den foreslåede ændring vil indebære, at der ikke vil skulle indhentes en ny foreløbig arbejdstilladelse i en af Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afdelinger. Den foreslåede ordning vil ikke forøge det antal af dage, som den pågældende udlænding vil have ret til at opholde sig i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra d.

Forslaget indebærer også, at udlændinge, som søger om forlængelse af et korttidsophold på fast track-ordningen, ikke vil skulle møde op i en af styrelsens afdelinger for at få optaget ny biometri og få foretaget nyt ID-tjek. Der stilles stadig krav om optag af biometri og ID-tjek ved førstegangsansøgningen. Det er vurderingen, at udlændinge på korttidssporet kan undtages fra kravet om optag af ny biometri og nyt ID-tjek i forlængelsessager, da der vil være forløbet kort tid mellem førstegangsansøgningen og forlængelsesansøgningen, ligesom det samlede ophold under alle omstændigheder vil være relativt kort. Derudover udstedes der ikke opholdskort til udlændinge på korttidssporet, hvilket betyder, at udlændingen heller ikke skal have et nyt opholdskort i forbindelse med forlængelse. Derved vil udlændinge, der benytter sig af muligheden for forlængelse, ikke skulle møde op fysisk i en af styrelsens afdelinger.

Ansøgningen om forlængelse vil skulle indgives før udløbet af tilladelsen, som ønskes forlænget jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 7. En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter fast track-ordningens korttidsspor tillægges opsættende virkning jf. § 33 b, nr. 4. Det betyder, at udlændingen vil kunne fortsætte sit arbejde allerede fra tidspunktet, hvor ansøgningen om forlængelse er indgivet, og gebyret er indbetalt.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration oplever i praksis, at der er flere virksomheder, der ikke kun søger om det konkrete antal dage, som den enkelte udlænding skal arbejde i Danmark, men ved hver ansøgning efter korttidssporet ansøger om det maksimale antal dage, som de har til rådighed, dvs. 90 dage, også selvom udlændingen alene skal arbejde et mindre antal dage i virksomheden. Da en udlænding med opholdstilladelse efter fast track-ordningen er undtaget fra reglerne om bortfald af opholdstilladelse, jf. herved udlændingelovens § 17, stk. 5, har udlændingen hermed adgang til at rejse ind og ud af Danmark i perioden på 90 dage uden i denne periode at skulle indgive en ny førstegangsansøgning ved hver indrejse. Reglerne er ikke til hinder for denne brug af korttidssporet, hvor der søges om det maksimale antal dage fra start, selvom det ikke er nødvendigt i forhold til den konkrete arbejdsopgave, men det vidner om et behov for et mere fleksibelt korttidsspor. Specifikke arbejdsopgaver eller projekter kan trække ud, og det kan være svært at vurdere det præcise antal arbejdsdage, der er behov for, fra start. Muligheden for at forlænge et korttidsophold ændrer ikke på den beskrevne praksis, men vil bidrage til at sikre, at arbejdsgiver og udlænding ikke behøver at søge om arbejdstilladelse til flere arbejdsdage end nødvendigt.

Ligesom et afslag på en førstegangsansøgning vil et afslag på en ansøgning om forlængelse af et korttidsophold kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a.

Det vil fortsat være ulovligt, hvis udlændingen arbejder i Danmark ud over de 90 dage pr. år, hvis ikke udlændingen har opnået opholds- eller arbejdstilladelse f.eks. efter en af de andre erhvervsordninger, ligesom arbejdsgiveren også vil kunne straffes, hvis denne beskæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse. Såfremt udlændingen arbejder ud over 90 dage pr. år, vil det blive betragtet som ulovligt arbejde, selvom Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke har truffet afgørelse i forlængelsessagen før udløbet af de 90 dage. Det vil være op til arbejdsgiveren og udlændingen selv at holde øje med, at grænsen på de 90 arbejdsdage pr. år ikke overskrides.

2.2. Udvidelse af jobskiftereglen

2.2.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding efter en række erhvervsordninger. Det drejer sig om følgende erhvervsordninger: positivlisten (nr. 1), positivlisten for faglærte (nr. 2), beløbsordningen (nr. 3), forskerordningen (nr. 4), gæsteforskerordningen (nr. 5), traineeordningen (nr. 6), særlige individuelle kvalifikationer (nr. 7), ansatte på boreplatforme mv. (nr. 8), fodermestre og driftsledere (nr. 9), Start-up Denmark (nr. 10), arbejdsmarkedstilknytningsordningen (nr. 11), supplerende beløbsordning (nr. 13) og fast track-ordningen (nr. 14).

Efter § 25, stk. 1, i bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet nr. 1206 af 23. august 2022 med senere ændringer, gives arbejdstilladelse til udlændinge med opholdstilladelse efter bl.a. § 9 a. Efter bekendtgørelsens § 26, stk. 1, 1. pkt., gives arbejdstilladelse efter bl.a. bekendtgørelsens § 25 til beskæftigelse i et bestemt arbejdsforhold.

Efter § 26, stk. 2, i bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet, kan udlændinge, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, 4 og 14, inden for samme universitet eller virksomhed skifte stillingsindhold uden at ansøge Styrelsen for International Rekruttering og Integration om en ny arbejdstilladelse.

Det er en grundlæggende betingelse for at opnå opholds- og arbejdstilladelse efter erhvervsordningerne, at udlændingen er tilbudt en ansættelse i Danmark på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Efter § 9 a, stk. 3, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der deltager i en ph.d.-uddannelse eller har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse på forskningscenteret European Spallation Source (ESS) i Sverige, hvis deltagelsen eller ansættelsen er knyttet til ESS' forskningsmæssige virksomhed. Opholdstilladelse kan alene meddeles, hvis en tilsvarende deltagelse eller ansættelse i Danmark ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse. Opholdstilladelse skal betinges af, at udlændingen forud for afgørelsen om opholdstilladelse eller inden for en frist fastsat i afgørelsen dokumenterer at have ret til at arbejde i Sverige.

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 1. pkt., kan en udlænding, der har opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 13 og 14, og § 9 a, stk. 3, og som har indgået aftale eller fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold, efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af det nye ansættelsesforhold, opholde sig her i landet og arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse (jobskiftereglen). Baggrunden for udlændingens jobskifte er uden betydning, f.eks. uansøgt afskedigelse, afskedigelse efter ansøgning eller jobskifte ved udløb af den hidtidige ansættelseskontrakt.

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 2. pkt., skal ansøgning om ny opholdstilladelse indgives senest på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder et nyt ansættelsesforhold.

Hvis udlændingen ikke indgiver ansøgning i tide eller helt undlader at søge om ny opholds- og arbejdstilladelse, men fortsætter i det nye ansættelsesforhold, som ikke danner grundlag for den oprindelige opholds- og arbejdstilladelse, kan udlændingen straffes efter udlændingelovens § 59, stk. 2-4, som omhandler ulovligt ophold eller arbejde uden arbejdstilladelse. Udlændingens arbejdsgiver kan straffes efter udlændingelovens § 59, stk. 5-6, der vedrører regler om konsekvenserne ved at beskæftige en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser.

Efter § 9 a, stk. 11, 3. pkt., kan en udlænding, der har opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 12, med henblik på at søge beskæftigelse efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse eller har opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 2 (ph.d.-studerende), og som har indgået aftale om ansættelse, fået tilbud om ansættelse eller er påbegyndt ansættelse, efter indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse i medfør af ansættelsen opholde sig her i landet og arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt., at for indgivelse af klage over en afgørelse truffet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration på baggrund af en ansøgning omfattet af § 9 h, stk. 1 eller 3, skal klageren senest samtidig med indgivelsen af klagen betale et gebyr, medmindre andet følger af Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne. Gebyret er pr. 1. januar 2024 fastsat til 960 kr., jf. § 5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen.

Efter udlændingelovens § 46 a, stk. 1, kan bl.a. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser efter udlændingeloven påklages til Udlændingenævnet, jf. dog udlændingelovens § 46 a, stk. 4, 5 og 7 og § 53 a.

Det fremgår af § 46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage til Udlændingenævnet skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, kan i særlige tilfælde beslutte, at en klage skal behandles, selv om klagen er indgivet efter udløbet af fristen, jf. § 46 a, stk. 3, 2. pkt.

2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Udlændinge, som har en opholds- og arbejdstilladelse, og som har indgået aftale eller fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold, kan indgive en ansøgning om en ny opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af det nye ansættelsesforhold og påbegynde det nye ansættelsesforhold, mens Styrelsen for International Rekruttering og Integration behandler ansøgningen (Jobskiftereglen). Det er en betingelse for at være omfattet af jobskiftereglen, at der er tale om et reelt jobskifte. Jobskiftereglen finder således ikke anvendelse for udlændinge, som alene ønsker at skifte opholdsgrundlag under et igangværende ansættelsesforhold. Der kan f.eks. være tilfælde, hvor en udlænding har opholdstilladelse på baggrund af den pågældendes særlige individuelle kvalifikationer (udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7), som højest gives for et år ad gangen de første to år, men ønsker at skifte til f.eks. beløbsordningen, hvor opholdstilladelse gives for op til fire år ad gangen jf. § 16, stk. 4 og 7, i udlændingebekendtgørelsen. Idet der ikke er tale om et jobskifte, vil udlændingen derfor kunne komme i en situation, hvor den pågældende er nødsaget til at afbryde sit arbejde, indtil Styrelsen for International Rekruttering og Integration har truffet afgørelse om, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at det kan give anledning til uhensigtsmæssige byrder både for den udenlandske arbejdstager og arbejdsgiveren, at jobskiftereglen ikke finder anvendelse i en situation, hvor en udlænding ønsker at skifte fra en erhvervsordning til en anden inden for samme ansættelsesforhold.

Det foreslås derfor at udvide jobskiftereglen, så den fremover også vil omfatte udlændinge, som ønsker at skifte opholdsgrundlag under et igangværende ansættelsesforhold. Den foreslåede ændring vil indebære, at udenlandske arbejdstagere, der ønsker at skifte fra en erhvervsordning til en anden, uden at den pågældende skifter job eller arbejdsgiver, vil kunne fortsætte med at arbejde under Styrelsen for International Rekruttering og Integrations behandling af deres ansøgning om ny opholds- og arbejdstilladelse, således at der ikke opstår en situation, hvor udlændingen er nødsaget til at afbryde sit ansættelsesforhold.

En udlænding, der indgiver en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter en anden erhvervsordning, vil som hidtil bevare sit oprindelige opholdsgrundlag, indtil Styrelsen for International Rekruttering og Integration har truffet afgørelse i sagen om en ny opholds- og arbejdstilladelse. Såfremt der meddeles afslag på opholdstilladelse efter den erhvervsordning, som udlændingen har ansøgt om at skifte til, vil udlændingen bevare sin oprindelige opholds- og arbejdstilladelse, forudsat at udlændingen fortsat opfylder betingelserne for den oprindelige tilladelse og ikke har opnået denne ved svig, eller der er andre grunde til at inddrage tilladelsen. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afslag vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Fristen for indgivelse af klage til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 3, vil tillige finde anvendelse. Reglerne om betaling af gebyr for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter en anden erhvervsordning samt eventuel klage efter udlændingelovens § 9 h vil ligeledes finde anvendelse.

2.3. Ændring af kravet om dansk bankkonto

2.3.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding efter en række erhvervsordninger. Det drejer sig om følgende erhvervsordninger: positivlisten (nr. 1), positivlisten for faglærte (nr. 2), beløbsordningen (nr. 3), forskerordningen (nr. 4), gæsteforskerordningen (nr. 5), traineeordningen (nr. 6), særlige individuelle kvalifikationer (nr. 7), ansatte på boreplatforme mv. (nr. 8), fodermestre og driftsledere (nr. 9), Start-up Denmark (nr. 10), arbejdsmarkedstilknytningsordningen (nr. 11), supplerende beløbsordning (nr. 13) og fast track-ordningen (nr. 14).

Efter § 25, stk. 1, i bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet, jf. bekendtgørelse nr. 1206 af 23. august 2022 med senere ændringer, gives arbejdstilladelse til udlændinge med opholdstilladelse efter bl.a. § 9 a. Efter bekendtgørelsens § 26, stk. 1, 1. pkt., gives arbejdstilladelse efter bl.a. bekendtgørelsens § 25 til beskæftigelse i et bestemt arbejdsforhold.

Det er en grundlæggende betingelse for at få opholds- og arbejdstilladelse, at udlændingen er tilbudt en ansættelse i Danmark på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Betingelserne for at blive fast track-certificeret fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 18. For at blive fast track-certificeret skal en virksomhed 1) have indsendt en ansøgning med tilhørende gebyr, 2) være omfattet af en kollektiv overenskomst eller på tro og love erklære, at ansættelse i virksomheden sker på sædvanlige vilkår, 3) have mindst 10 fuldtidsansatte i Danmark, 4) ikke være omfattet af en lovlig arbejdskonflikt på tidspunktet for certificeringen, 5) ikke på tidspunktet for certificeringen have et strakspåbud fra Arbejdstilsynet, som ikke er efterkommet, 6) ikke inden for det seneste år forud for certificeringen være straffet mere end to gange og 7) have deltaget i et forudgående vejledningsmøde i Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 20, at en certificering gives for højst 4 år ad gangen. En certificering forlænges efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage certificeringen, jf. § 9 a, stk. 21.

Det fremgår af § 9 a, stk. 22, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration træffer afgørelse om at inddrage en certificering efter § 9 a, stk. 18, hvis certificeringen er opnået ved svig. Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan endvidere træffe afgørelse om inddragelse af en certificering efter § 9 a, stk. 18, hvis betingelserne for certificeringen ikke længere er til stede. Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal i forbindelse med en afgørelse om inddragelse af en certificering samtidig træffe afgørelse om, at der ikke kan meddeles en ny certificering i en periode på 1 år fra afgørelsestidspunktet.

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 25, 1. pkt., skal udbetaling af løn til en udlænding, der gives opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9 eller 11-14, ske til en dansk bankkonto.

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 25, 2. pkt., skal udlændinge, der ikke allerede har opholdstilladelse af mindst 3 måneders varighed, inden for 90 dage fra indrejsetidspunktet, hvis udlændingen er indrejst i Danmark, efter at udlændingen er meddelt opholdstilladelse, eller i andre tilfælde inden for 90 dage fra tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse, oprette en dansk bankkonto, hvortil udlændingens løn skal udbetales.

En udlænding, der på ansøgningstidspunktet allerede har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9 eller 11-14, og eventuelt jobsøgning, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 12, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 1, 3, 4 eller nr. 14, litra a-c, af mindst 3 måneders varighed, har dermed ikke en 90 dages frist, men skal allerede fra tidspunktet for vedkommendes første lønudbetaling have oprettet en dansk bankkonto. Det gælder også for en udlænding, der har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse af mindst 3 måneders varighed, og som eksempelvis får et nyt jobtilbud kort tid efter indrejsen i Danmark og på den baggrund indgiver en ny ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse. Meddeles udlændingen opholdstilladelse på baggrund af det nye jobtilbud, gælder kravet allerede fra udlændingens første lønudbetaling. Udlændinge med opholdstilladelse af mindre end 3 måneders varighed er ikke omfattet af 90 dages fristen. Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 25, 3. pkt., undtages udlændinge, der har opholdstilladelse efter positivlisten (§ 9 a, stk. 2, nr. 1), forskerordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 4), fast track-ordningens forskerspor (§ 9 a, stk. 2, nr. 14, litra b), fra kravet om en dansk bankkonto ved kortere ophold af højst 180 dages varighed inden for en periode på 12 måneder.

Formålet med kravet om dansk bankkonto er bl.a. at forebygge snyd og misbrug og bidrage til at sikre, at udlændinge får udbetalt den rette løn i Danmark.

Det er kun aflønning, som reelt udgør likvide midler, der kan indgå i vurderingen af lønniveauet, når man tager stilling til, om løn- og ansættelsesvilkår sker efter sædvanlige forhold. Likvide midler omfatter også indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner, både den del af pensionsbidraget, der betales af arbejdsgiveren, og den del, der betales af lønmodtageren, samt udbetalte feriepenge.

I opgørelsen af lønnen kan således ikke medregnes værdien af f.eks. kost, logi, diæter, fri bil, fri telefoni, internet, naturalier, abonnementer eller andre ydelser, som tilbydes den ansatte af arbejdsgiveren. En arbejdsgiver kan give personalegoder i form af eksempelvis kost og logi, som et tillæg til lønnen, ligesom arbejdsgiveren vil kunne udbetale f.eks. merarbejde og bonus i et andet land. Disse elementer indgår dog ikke i Styrelsen for International Rekruttering og Integrations vurdering af, om de tilbudte løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige.

Hvis betingelsen om oprettelse af en bankkonto ikke er overholdt, kan udlændingens opholds- og arbejdstilladelse inddrages, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 3, hvoraf det fremgår, at der kan ske inddragelse, hvis udlændingen undlader at overholde de betingelser, der er fastsat for opholds- eller arbejdstilladelsen. Betingelserne skal udtrykkeligt være tilkendegivet, og det skal skriftligt være indskærpet udlændingen, at tilsidesættelse vil medføre inddragelse. Udlændingen vil også kunne ifalde strafansvar for overtrædelse af udlændingelovens § 60, jf. Folketingstidende 2020-21, L92 som fremsat, tillæg A, side 36.

Efter udlændingelovens § 40, stk. 1, skal udlændinge meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen opholder sig eller arbejder lovligt her i landet. Udlændingen skal efter tilsigelse give personligt møde og på begæring stille sit pas eller sin rejselegitimation til rådighed ved behandlingen af ansøgninger i henhold til loven.

Efter udlændingelovens § 40, stk. 3, skal en arbejdsgiver, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding, som har eller har haft opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 og 11-14, meddele Styrelsen for International Rekruttering og Integration de oplysninger, som er nødvendige til kontrol af, om betingelserne for arbejdstilladelsen er eller har været overholdt.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration har af Indenrigs- og Sundhedsministeriet fået tildelt adgang til at udstede administrative personnumre til brug for styrelsens sagsbehandling. Styrelsen for International Rekruttering og Integration tildeler f.eks. et administrativt personnummer i forbindelse med udstedelse af en foreløbig arbejdstilladelse, som giver udlændinge på fast track-ordningen ret til at begynde at arbejde, inden der er meddelt en opholds- og arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 17.

Et administrativt personnummer er et egentligt personnummer og kan derfor anvendes ved kontakt til offentlige myndigheder og private, som i deres sagsbehandling har behov for at anvende et personnummer. Skal vedkommende efterfølgende bopælsregistreres i CPR som tilflyttet fra udlandet, vil vedkommende af bopælskommunen blive bopælsregistreret i CPR under det allerede tildelte personnummer.

En udlænding, der skal opholde sig i Danmark i over 3 måneder, kan efter reglerne i lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1010 af 23. juni 2023, bopælsregistreres i CPR, hvis vedkommende har en fast bopæl eller et fast opholdssted, der kan danne grundlag for bopælsregistreringen, jf. CPR-lovens § 16, stk. 5, jf. § 16, stk. 1. For så vidt angår ikke-nordiske statsborgere skal de kunne dokumentere deres lovlige ophold ved at fremlægge en opholdstilladelse eller et opholdsbevis, jf. CPR-lovens § 16, stk. 5, jf. § 17. En udlænding, der skal opholde sig i Danmark i 3 måneder eller derunder, kan derfor ikke blive bopælsregistreret i CPR. En udlænding, der ikke bopælsregistreres, kan fortsat have et administrativt personnummer, hvis f.eks. Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændingestyrelsen eller Skattestyrelsen har tildelt vedkommende et.

Hvis en udlænding, der har søgt opholdstilladelse efter eksempelvis fast track-ordningen, efterfølgende af Styrelsen for International Rekruttering og Integration bliver meddelt opholds- og arbejdstilladelse, kan vedkommende henvende sig til bopælskommunen og anmelde tilflytning fra udlandet med henblik på at blive bopælsregistreret som indrejst i CPR. Hvis CPR-lovens betingelser for registrering af tilflytning fra udlandet er opfyldt, bopælsregistreres vedkommende i CPR under det allerede tildelte personnummer. For nogle kommuners vedkommende kan der tillige ske anmeldelse af tilflytning fra udlandet i International Citizen Service.

Det følger af hvidvasklovens § 1, nr. 1, at bankerne er omfattet af loven, og dermed er forpligtet til at overholde de krav, der er fastsat i loven. Hovedformålet med hvidvaskloven er, at reglerne skal medvirke til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet, herunder finansiering af terrorisme, ved at begrænse mulighederne for misbrug af det finansielle system til hvidvask af penge og terrorfinansiering.

Det følger af hvidvasklovens § 11, at bankerne skal gennemføre kundekendskabsprocedurer, når de etablerer et kundeforhold samt løbende i kundeforholdet. Igennem hele kundeforholdet skal oplysningerne opdateres, når der sker ændringer. Bankerne skal kende og indhente eventuelle supplerende oplysninger om deres kunder for at kunne vurdere, hvilken risiko for hvidvask eller terrorfinansiering, der er forbundet med den enkelte kunde samt for at kunne vurdere, om kunden gør noget "uventet". Banken skal således bl.a. indhente kundens identitetsoplysninger, herunder navn og personnummer eller lignende.

2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er vigtigt at sikre, at udenlandske arbejdstagere ansættes på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår for at beskytte det danske arbejdsmarkedet mod bl.a. løn- og social dumping. Kravet om dansk bankkonto er ét af de mange kontrolværktøjer, som Styrelsen for International Rekruttering og Integration råder over, og som giver styrelsen mulighed for at vurdere, om udenlandske arbejdstageres løn ikke blot er sædvanlig, men også reel.

Erhvervslivet har tilkendegivet, at bankkontokravet opleves som bureaukratisk, ligesom det kan være svært at opfylde kravet inden for tidsfristen på 90 dage. Det skyldes, at bankerne efter hvidvaskloven er forpligtet til at foretage ekstra undersøgelser af nye kunder, og at mange banker derfor har lange sagsbehandlingstider på oprettelse af en ny konto.

Det er efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse vigtigt at forebygge snyd og misbrug. Bankkontokravet kan i visse sammenhænge være et relevant krav i forhold til at sikre, at der reelt udbetales den aftalte løn. Det er imidlertid samtidig ministeriets opfattelse, at dette krav alene bør opretholdes i forhold til de ordninger, hvor det er nødvendigt, idet der ellers er tale om en uhensigtsmæssig administrativ byrde. Herudover skal kravet indrettes på en måde, hvor der er balance mellem hensynet til at forebygge snyd og misbrug og de administrative byrder for virksomheder og udlændinge, der ansøger om opholdstilladelser efter erhvervsordningerne.

Det foreslås derfor, at udlændinge med opholdstilladelse efter forskerordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 4, fast track-ordningens almindelige beløbsspor, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra a, fast track-ordningens forskerspor, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra b, fast track-ordningens uddannelsesspor, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra c, eller fast track-ordningens korttidsspor, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra d, fremover bliver undtaget fra kravet om, at deres løn skal udbetales til en dansk bankkonto. Den foreslåede ændring indebærer, at meddelelse af opholdstilladelse efter de nævnte erhvervsordninger ikke fremadrettet vil blive betinget af, at udbetaling af løn til udlændingen skal ske til en dansk bankkonto. Der vil således fremover kunne udbetales løn til en udenlandsk bankkonto, idet det som hidtil kun vil være aflønning, som reelt udgør likvide midler, der kan indgå i vurderingen af lønniveauet, når der skal tages stilling til, om løn- og ansættelsesvilkår sker efter sædvanlige forhold. Dette vil gælde uanset længden af udlændingens ophold.

Med forslaget vil en udlænding på forskerordningen få en mere fleksibel adgang til at forske i Danmark. Udlændinge med opholdstilladelse efter forskerordningen har allerede efter de gældende regler en mere fleksibel adgang til at arbejde i Danmark end mange andre udenlandske arbejdstagere. Bl.a. er udlændinge med opholdstilladelse efter forskerordningen ikke underlagt et krav om fuldtidsbeskæftigelse, hvorfor de har mulighed for at arbejde delvist i Danmark og delvist i udlandet. Med forslaget om at fritage udlændinge med opholdstilladelse efter forskerordningen fra kravet om, at deres løn skal udbetales til en dansk bankkonto, understøttes de fleksible rammer for udenlandske forskere i endnu højere grad. Dette er efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse vigtigt i forhold til Danmarks erhvervs- og beskæftigelsesmæssige interesse i at tiltrække og fastholde højtkvalificerede udenlandske forskere.

Med forslaget vil udlændinge med opholdstilladelse efter fast track-ordningens almindelige beløbsspor, forskerspor, uddannelsesspor og korttidsspor ligeledes få en mere fleksibel adgang til at arbejde i Danmark. En udlænding, der søger opholdstilladelse efter fast track-ordningen i en certificeret virksomhed, kan således under visse betingelser påbegynde den tilbudte ansættelse umiddelbart efter indrejsen i Danmark.

Det bemærkes, at der generelt er en høj regelefterlevelse på erhvervsområdet samlet set. Hertil viser Styrelsen for International Rekruttering og Integrations kontrolresultater på tværs af kontrolindsatser, at der ses en højere regelefterlevelse på fast track-ordningen og forskerordningen end på andre erhvervsordninger. Dette taler for at ophæve kravet om dansk bankkonto for disse ordninger for derved at gøre disse ordninger endnu mere fleksible. Derudover understøtter de krav, der stilles til virksomhederne, for at de kan blive certificeret til at gøre brug af fast track-ordningens forskellige spor, at udenlandske medarbejderes ansættelsesforhold er i overensstemmelse med dansk lovgivning og kravet om, at ansættelse skal ske på sædvanlige danske løn- og arbejdsvilkår.

Den supplerende beløbsordning og fast track-ordningens supplerende beløbsspor trådte i kraft den 1. april 2023. Der foreligger endnu ikke tilstrækkelige data i forhold til regelefterlevelse på den supplerende beløbsordning eller på det supplerende beløbsspor. Det fremgår af de foreløbige erfaringer med fast track-ordningens supplerende beløbsspor, at 73 pct. af de meddelte opholdstilladelser fra den 1. april 2023 til og med den 31. august 2023 er meddelt i brancherne "gennemførelse af byggeprojekter" og "restauranter". Netop bygge- og anlægsbranchen samt hotel- og restaurationsbranchen har været et særligt fokus i myndighedernes indsats mod social dumping. Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at der ikke er grundlag for, at udlændinge med opholdstilladelse efter fast track-ordningens supplerende beløbsspor også undtages fra kravet om dansk bankkonto.

Med forslaget ændres der ikke i øvrigt på betingelserne for at opnå opholdstilladelse efter de nævnte erhvervsordninger, herunder på kravet om at udlændingen skal være tilbudt ansættelse på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Det bemærkes, at udlændingen fortsat vil være forpligtet til at meddele Styrelsen for International Rekruttering og Integration de oplysninger, som er nødvendige for bedømmelse af, om en opholdstilladelse kan gives, inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen opholder sig eller arbejder lovligt her i landet, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1. Udlændinge på forskerordningen og fast track-ordningens almindelige beløbsspor, forskerspor, uddannelsesspor og korttidsspor vil således fortsat, f.eks. i forbindelse med indgivelse af ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse, være forpligtet til at fremvise nødvendig dokumentation for, at betingelserne for opholdstilladelse efter den ordning, der ansøges om forlængelse efter, er opfyldt, herunder at den kontraktfastsatte løn udbetales til udlændingen, og at udlændingen disponerer over lønnen. Kopi af udlændingens kontoudskrifter fra en dansk eller udenlandsk konto, hvoraf vedkommendes lønudbetalinger fremgår, vil i den forbindelse kunne udgøre relevant dokumentation.

For de erhvervsordninger, som fortsat er underlagt bankkontokravet (udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-3, 7, 9, 11-13 og nr. 14, litra e), foreslås det endvidere, at tidsfristen for at oprette en dansk bankkonto, hvortil lønnen skal indbetales, forlænges fra 90 dage til 180 dage. Forslaget skal ses i lyset af, at erhvervslivet har tilkendegivet, at de oplever udfordringer med lange sagsbehandlingstider i bankerne, hvilket kan gøre det svært at opfylde kravet om dansk bankkonto inden for tidsfristen på 90 dage.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at tidsfristen for hvornår bankkontokravet skal være opfyldt, bør fastsættes på en måde, hvor der er balance mellem hensynet til at forebygge snyd og misbrug og de administrative byrder for virksomheder og udlændinge, der ansøger om opholdstilladelser efter erhvervsordningerne.

Den foreslåede forlængelse af tidsfristen med yderligere 90 dage vil give en øget grad af fleksibilitet i forhold til at opfylde kravet om en dansk bankkonto, som efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse ikke medfører en uhensigtsmæssig balance mellem de ovennævnte hensyn til kontrol og administrative byrder.

Den udbetalte løn vil som hidtil kunne udbetales til en udenlandsk bankkonto indtil udløbet af fristen for oprettelse af en dansk bankkonto.

Lovforslaget viderefører gældende regler om efterfølgende kontrol af overholdelse af betingelserne for opholds- og arbejdstilladelser. Hvis lønnen ikke udbetales til en dansk bankkonto i de tilfælde, hvor der er krav herom, vil udlændingens opholdstilladelse kunne blive inddraget, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 3.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslagets element om øget fleksibilitet for ophold efter fast-track ordningens korttidsspor vurderes at medføre begrænsede mindreudgifter for Styrelsen for International Rekruttering og Integration på det gebyrfinansierede område. Med forslaget lægges der op til, at udlændinge, som søger forlængelse af korttidsophold på fast track-ordningen, ikke vil skulle møde op for at få en midlertidig tilladelse, få optaget ny biometri og få foretaget nyt ID-tjek i Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hvilket dermed mindsker sagsbehandlingsomfanget.

Lovforslagets element om udvidelse af jobskiftereglen vurderes ikke at have økonomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige. Forslaget medfører alene, at udlændinge kan påbegynde et eventuelt nyt ansættelsesforhold, mens Styrelsen for International Rekruttering og Integration behandler udlændingens ansøgning om en ny opholds- og arbejdstilladelse. Elementet forventes således hverken at påvirke antallet af ansøgninger om ophold til en udlænding på de omfattede erhvervsordninger eller den konkrete sagsbehandling forbundet med erhvervsordningerne.

Lovforslagets element om ændring af kravet om dansk bankkonto vurderes at medføre begrænsede mindreudgifter for Styrelsen for International Rekruttering og Integration på det gebyrfinansierede område. Med forslaget lægges der op til, at enkelte erhvervsordninger undtages fra kravet om dansk bankkonto, hvorfor Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke længere skal udføre stikprøvekontrol i forhold til opfyldelse af kravet om dansk bankkonto for disse ordninger.

Det vurderes, at lovforslaget lever op til principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Herunder at lovforslaget er i tråd med princippet om enkle og klare regler, repræsenterer en forenkling af reglerne, som letter de administrative byrder for borgere, virksomheder og det offentlige. Ligeledes vurderes lovforslaget at være i overensstemmelse med princippet om sammenhæng på tværs. Dette er som følge af, at der i forbindelse med en ansøgning om forlængelse af et korttidsophold under fast track-ordningen ikke skal indgives en ny førstegangsansøgning, indhentes nye biometri eller få foretaget ID-tjek. I stedet kan tidligere indhentet data genbruges.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Formålet med lovforslaget er bl.a. at gøre det mere fleksibelt for udenlandske arbejdstagere at opfylde betingelserne for at opnå opholdstilladelse i Danmark efter en af erhvervsordningerne. Konkret medfører lovforslaget, at ordningen for korttidsophold efter fast track-ordningen bliver mere fleksibel, så ordningen i højere grad understøtter virksomhedernes behov for at kunne sende medarbejdere til Danmark med henblik på at varetage specifikke arbejdsopgaver eller projekter. Desuden muliggør lovforslaget at kunne forlænge et arbejdsrelateret ophold og nedbringe den administrative byrde for virksomhederne, der er forbundet med førstegangsansøgninger.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at medføre negative administrative konsekvenser for borgerne.

Formålet med lovforslaget er bl.a. at gøre det mere fleksibelt for udenlandske arbejdstagere at opfylde betingelserne for at opnå opholdstilladelse i Danmark efter en af erhvervsordningerne. Derfor vurderer Udlændinge- og Integrationsministeriet, at de foreslåede ændringer i lovforslaget vil medføre positive administrative konsekvenser for de udenlandske borgere, der benytter sig af de erhvervsordninger, som er omfattet af lovforslaget.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget indebærer ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget indebærer ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indebærer ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. januar 2024 til den 6. februar 2024 kl. 10 [14 dage] været i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet (Advokatsamfundet), AC Akademikerne, Amnesty International Asylret, Bedsteforældre for Asyl, Beskæftigelsesrådet, Bygge-, Anlægs- og Træ-kartellet, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danske Rederier, Danmarks Rejsebureau Forening, DA - Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, DFUNK - Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Metal, Dansk PEN, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Danske Universiteter, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, DI - Dansk Industri, DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur, Erhvervshus Fyn, Erhvervshus Hovedstaden, Erhvervshus Midtjylland, Erhvervshus Nordjylland, Erhvervshus Sjælland, Erhvervshus Sydjylland, FH Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, GLS-A, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), HK/Danmark, HK/Kommunal, HK/Privat, Håndværksrådet, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, International Community/Erhverv Aarhus, Kirkernes Integrationstjeneste, KL (Kommunernes Landsforening), Knud Vilby (på vegne af Freds-fonden), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Københavns Byret, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (tidl. Fredsfonden), PROSA - Forbundet af It-professionelle, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Røde Kors, Det Nationale Integrationsråd, SOS Racisme, Trykkefrihedsselskabet, Udlændingenævnet, Work-live-stay southern Denmark, Ældresagen, Ægteskab uden grænser og 3F.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

§ 1

Til nr. 1

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra d, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en virksomhed, der er certificeret, og hvor udlændingens ophold i Danmark ikke overstiger 90 dage pr. år regnet fra udlændingens indrejse her i landet (fast track-ordningens såkaldte korttidsspor). Det er muligt at søge om flere korttidsophold.

Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra d, at der efter »ikke« indsættes »sammenlagt«.

Med den foreslåede ændring vil udlændinge, der søger opholds- og arbejdstilladelse efter fast track-ordningens korttidsspor, fremover få mulighed for at forlænge deres korttidsophold. Der vil således fremadrettet være mulighed for at forlænge korttidsopholdet, så længe det samlede antal arbejdsdage pr. år ikke overstiger 90 dage regnet fra udlændingens indrejse i landet.

Ansøgningen om forlængelse skal indgives før udløbet af tilladelsen, som ønskes forlænget, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 7. En ansøgning om forlængelses på fast track-ordningens korttidsspor, tillægges opsættende virkning, jf. § 33 b, nr. 4. Det betyder, at udlændingen vil kunne fortsætte sit arbejde allerede fra tidspunktet, hvor ansøgningen om forlængelse er indgivet, og gebyret er indbetalt. Gebyret fastsættes efter reglerne i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 4.

Derved vil udlændinge, der søger om forlængelse af ophold på korttidssporet undgå at skulle møde op fysisk i en af Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afdelinger, da der ikke vil skulle indhentes en ny foreløbig arbejdstilladelse. Udlændinge, der søger om forlængelse, vil heller ikke skulle møde op i en af styrelsens afdelinger for at få optaget ny biometri og få foretaget nyt ID-tjek. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, der vedrører ændring af udlændingelovens § 40 f, stk. 1.

Hvis udlændingen arbejder ud over de tilladte 90 dage pr. år, og udlændingen ikke er meddelt opholds- og arbejdstilladelse efter en anden erhvervsordning, vil udlændingen som hidtil kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år efter udlændingelovens § 59, stk. 3 og 4, for ulovligt at arbejde uden fornøden tilladelse. Arbejdsgiveren vil ligeledes kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år for at have beskæftiget en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens § 59, stk. 5 og 6. Virksomheden vil endvidere kunne miste sin certificering, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 18, nr. 6.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil skulle vejlede udlændingen om reglerne for opholds- og arbejdstilladelse efter fast track-ordningens korttidsspor i forbindelse med udlændingens førstegangstilladelse, herunder om reglerne om, at udlændingens ophold ikke sammenlagt må overstige 90 dage pr. år, og at arbejde uden fornøden tilladelse vil kunne straffes efter udlændingelovens § 59, stk. 3-6. Såfremt udlændingen arbejder udover 90 dage pr. år, vil det betragtes som ulovligt arbejde, selvom Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke har truffet afgørelse i forlængelsessagen før udløbet af de 90 dage. Det vil være arbejdsgiverens eller udlændingens eget ansvar ikke at arbejde i Danmark i mere end 90 dage pr. år.

Det vil fortsat være muligt at have flere korttidsophold, så længe udlændingens ophold i Danmark ikke sammenlagt overstiger 90 dage inden for et år. Den foreslåede ændring medfører således ikke ændring af reglerne for indgivelse af ansøgning om et nyt ophold efter fast track-ordningens korttidsspor.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 1. og 2. pkt., at en udlænding, der har opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 13 og 14, og § 9 a, stk. 3, og som har indgået aftale eller fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold, efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af det nye ansættelsesforhold, kan opholde sig her i landet og arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse. Baggrunden for udlændingens jobskifte er uden betydning, f.eks. uansøgt afskedigelse, afskedigelse efter ansøgning eller jobskifte ved udløb af den hidtidige ansættelseskontrakt. En ansøgning om ny opholdstilladelse skal indgives senest på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder nyt arbejde.

Det foreslås i § 9 a, stk. 11, 1. pkt., at ændre »aftale eller fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold, kan efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af det nye ansættelsesforhold« til: »aftale, fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold eller ønsker at skifte opholdsgrundlag under et igangværende ansættelsesforhold i henhold til stk. 2, nr. 1-10, 13 og 14, og stk. 3, kan efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at udlændinge, som ønsker at skifte opholdsgrundlag under et igangværende ansættelsesforhold, fremover vil blive omfattet af jobskiftereglen i § 9 a, stk. 11.

Den foreslåede ændring vil således medføre, at udenlandske arbejdstagere, der ønsker at skifte fra en erhvervsordning til en anden under et igangværende ansættelsesforhold, vil kunne fortsætte med at arbejde under Styrelsen for International Rekruttering og Integrations behandling af deres ansøgning om ny opholds- og arbejdstilladelse, således at der ikke opstår en situation, hvor udlændingen er nødsaget til at afbryde sit ansættelsesforhold.

En udlænding, der indgiver en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter en anden erhvervsordning under et igangværende ansættelsesforhold, vil som hidtil bevare sit oprindelige opholdsgrundlag, indtil Styrelsen for International Rekruttering og Integration har truffet afgørelse i sagen om en ny opholds- og arbejdstilladelse.

Såfremt Styrelsen for International Rekruttering og Integration meddeler afslag på tilladelse efter den erhvervsordning, som udlændingen har ansøgt om at skifte til, vil udlændingen fortsat have sin oprindelige opholds- og arbejdstilladelse. Det er en forudsætning, at udlændingen fortsat opfylder betingelserne for den oprindelige tilladelse og ikke har opnået denne ved svig, eller der er andre grunde til at inddrage tilladelsen.

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afslag på, at udlændingen kan skifte til en anden erhvervsordning, vil kunne påklages til Udlændingenævnet jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Fristen for indgivelse af klage til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 3, vil tillige finde anvendelse.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 1. og 2. pkt., at en udlænding, der har opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 13 og 14, og § 9 a, stk. 3, og som har indgået aftale eller fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af det nye ansættelsesforhold, kan opholde sig her i landet og arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse. Baggrunden for udlændingens jobskifte er uden betydning, f.eks. uansøgt afskedigelse, afskedigelse efter ansøgning eller jobskifte ved udløb af den hidtidige ansættelseskontrakt. En ansøgning om ny opholdstilladelse skal indgives senest på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder nyt arbejde.

Det foreslås i § 9 a, stk. 11, 2. pkt., at der efter »opholdstilladelse« indsættes: »i medfør af et nyt ansættelsesforhold«.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at ændre § 9 a, stk. 11, 1. pkt., så udlændinge, der har opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-10, 13 og 14, og stk. 3, som ønsker at skifte opholdsgrundlag under et igangværende ansættelsesforhold, også vil blive omfattet af jobskiftereglen.

Den foreslåede ændring af § 9 a, stk. 11, 1. pkt., vil indebære, at udlændinge, som ønsker at skifte opholdsgrundlag under et igangværende ansættelsesforhold, fremover vil blive omfattet af jobskiftereglen i § 9 a, stk. 11.

Den foreslåede ændring af § 9 a, stk. 11, 2. pkt., er således en konsekvens af den foreslåede ændring af § 9 a, stk. 11, 1. pkt., således at det tydeligt vil fremgå, at ansøgning om ny opholdstilladelse på baggrund af jobskifte vil skulle indgives senest på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder et nyt ansættelsesforhold.

En udlænding, der indgiver ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter en anden erhvervsordning, vil som hidtil bevare sit oprindelige opholdsgrundlag, indtil Styrelsen for International Rekruttering og Integration har truffet afgørelse i sagen om en ny opholds- og arbejdstilladelse.

Såfremt Styrelsen for International Rekruttering og Integration meddeler afslag på tilladelse efter en anden erhvervsordning, som udlændingen har ansøgt om at skifte til, vil udlændingen fortsat have den oprindelige opholds- og arbejdstilladelse. Det er en forudsætning, at udlændingen fortsat opfylder betingelserne for den oprindelige tilladelse og ikke har opnået denne ved svig, eller der er andre grunde til at inddrage tilladelsen.

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afslag på, at udlændingen kan overgå til en anden erhvervsordning, vil kunne påklages til Udlændingenævnet jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Fristen for indgivelse af klage til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 3, vil tillige finde anvendelse.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 1. og 2. pkt., at en udlænding, der har opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 13 og 14, og § 9 a, stk. 3, og som har indgået aftale eller fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af det nye ansættelsesforhold, kan opholde sig her i landet og arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse. Baggrunden for udlændingens jobskifte er uden betydning, f.eks. uansøgt afskedigelse, afskedigelse efter ansøgning eller jobskifte ved udløb af den hidtidige ansættelseskontrakt. En ansøgning om ny opholdstilladelse skal indgives senest på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder nyt arbejde.

Det foreslås i § 9 a, stk. 11, at der efter 2. pkt. som nyt punktum indsættes:

»En ansøgning om at skifte opholdsgrundlag under et igangværende ansættelsesforhold, skal indgives senest inden udløbet af den oprindelige opholdstilladelse.«

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at ændre § 9 a, stk. 11, 1. pkt., således at udlændinge, der har opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-10, 13 og 14, og stk. 3, og som ønsker at skifte opholdsgrundlag under et igangværende ansættelsesforhold, fremover vil blive omfattet af jobskiftereglen.

Den foreslåede ændring af § 9 a, stk. 11, hvorved der indsættes et nyt punktum efter 2. pkt., skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 9 a, stk. 11, 1. pkt. jf. lovforslaget §1, stk. 2. Den foreslåede ændring indebærer, at det tydligt fremgår, at en ansøgning om at skifte opholdstilladelse under et igangværende ansættelsesforhold skal være indgivet senest inden udløbet af den oprindelige opholds- og arbejdstilladelse.

En udlænding, der indgiver ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter en anden erhvervsordning, vil som hidtil bevare sit oprindelige opholdsgrundlag, indtil Styrelsen for International Rekruttering og Integration har truffet afgørelse i sagen om en ny opholds- og arbejdstilladelse.

Såfremt Styrelsen for International Rekruttering og Integration meddeler afslag på tilladelse efter en anden erhvervsordning, som udlændingen har ansøgt om at skifte til, vil udlændingen fortsat have den oprindelige opholds- og arbejdstilladelse. Det er en forudsætning, at udlændingen fortsat opfylder betingelserne for den oprindelige tilladelse og ikke har opnået denne ved svig, eller der er andre grunde til at inddrage tilladelsen.

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afslag på, at udlændingen kan overgå til en anden erhvervsordning, vil kunne påklages til Udlændingenævnet jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Fristen for indgivelse af klage til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 3, vil tillige finde anvendelse.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i lovforslaget almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 25, at udbetaling af løn til en udlænding, der gives opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-4, 7, 9 eller 11-14, skal ske til en dansk bankkonto. Udlændinge, der ikke allerede har opholdstilladelse af mindst 3 måneders varighed, skal inden for 90 dage fra indrejsetidspunktet, hvis udlændingen er indrejst i Danmark, efter at udlændingen er meddelt opholdstilladelse, eller i andre tilfælde inden for 90 dage fra tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse oprette en dansk bankkonto, hvortil udlændingens løn skal udbetales. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse for en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1 eller 4 eller nr. 14, litra b, når udlændingens ophold, der højst kan udgøre et ophold inden for en periode på 12 måneder, ikke overstiger 180 dage fra udlændingens indrejse i Danmark.

Det foreslås i § 9 a, stk. 25, 1. pkt., at ændre »nr. 1-4, 7, 9 eller 11-14« til: »nr.1-3, 7, 9, 11-13 eller 14, litra e«.

Det foreslås at undtage følgende erhvervsordninger fra kravet: forskere (§ 9 a, stk. 2, nr. 4), det almindelige beløbsspor på fast track-ordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 14, litra a), forskersporet på fast track-ordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 14, litra b), uddannelsesporet på fast track-ordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 14, litra c) og korttidssporet på fast track-ordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 14, litra d) fra bankkontokravet. Forslaget vil indebære, at udlændinge med opholdstilladelse efter de nævnte erhvervsordninger ikke vil blive pålagt krav om, at deres løn skal udbetales til en dansk bankkonto.

Den foreslåede ændring vil indebære, at der fremover vil kunne udbetales løn til de udlændinge, der er omfattet af de anførte erhvervsordninger, til en udenlandsk bankkonto. Disse udlændinge vil således ikke være forpligtet til at oprette en dansk konto efter reglerne i udlændingelovens § 9 a, stk. 25. Det bemærkes, at udlændingen fortsat vil være forpligtet til at meddele Styrelsen for International Rekruttering og Integration de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om tilladelsen kan gives, inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen opholder sig eller arbejder lovligt her i landet, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1. Udlændingen vil således fortsat, f.eks. i forbindelse med indgivelse af ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse, være forpligtet til at fremvise nødvendig dokumentation for, at betingelserne er opfyldt, herunder betingelsen om at udlændingens løn skal være sædvanlig efter danske forhold, at den kontraktfastsatte løn faktisk udbetales til udlændingen, og at udlændingen disponerer over lønnen. Kopi af udlændingens kontoudskrifter fra en dansk eller udenlandsk konto, hvoraf vedkommendes lønudbetalinger fremgår, vil i den forbindelse kunne udgøre relevant dokumentation.

Med forslaget ændres der ikke i øvrigt på betingelserne for at opnå opholdstilladelse efter de nævnte erhvervsordninger, herunder på kravet om at udlændingen skal være tilbudt ansættelse på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Der ændres heller ikke på reglerne om, at det kun er aflønning, som reelt udgør likvide midler, der kan indgå i vurderingen af lønniveauet, når der skal tages stilling til, om løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter danske forhold.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 25, at udbetaling af løn til en udlænding, der gives opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-4, 7, 9 eller 11-14, skal ske til en dansk bankkonto. Udlændinge, der ikke allerede har opholdstilladelse af mindst 3 måneders varighed, skal inden for 90 dage fra indrejsetidspunktet, hvis udlændingen er indrejst i Danmark, efter at udlændingen er meddelt opholdstilladelse, eller i andre tilfælde inden for 90 dage fra tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse oprette en dansk bankkonto, hvortil udlændingens løn skal udbetales. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse for en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1 eller 4 eller nr. 14, litra b, når udlændingens ophold, der højst kan udgøre et ophold inden for en periode på 12 måneder, ikke overstiger 180 dage fra udlændingens indrejse i Danmark.

Det foreslås i § 9 a, stk. 25, 2. pkt., at ændre »3 måneders« til »180 dages«, samt to steder at ændre »90 dage« til »180 dage«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at den generelle tidsfrist for at oprette en dansk bankkonto vil blive hævet fra 90 til 180 dage. Den foreslåede ændring vil således indebære, at udlændinge med opholdstilladelse efter erhvervsordninger, der er pålagt krav om at oprette en dansk bankkonto, vil få en bedre mulighed for at kunne efterleve kravet om oprettelse af bankkonto inden for den fastsatte tidsfrist.

Kravet indebærer, at udlændingen skal oprette en dansk bankkonto inden for 180 dage. Den udbetalte løn vil som hidtil kunne udbetales til en udenlandsk bankkonto indtil udløbet af fristen for oprettelse af en dansk bankkonto.

En opholdstilladelse kan blive inddraget efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 3, hvis lønnen ikke bliver udbetalt til en dansk bankkonto inden for tidsfristen. Udlændingen vil endvidere kunne ifalde strafansvar for overtrædelse af udlændingelovens § 60, stk. 1, 1. pkt., hvorefter tilsidesættelse af de betingelser, der er knyttet til en tilladelse efter udlændingeloven, straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 måneder. Fastsættelse af en straf vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10. kapitel.

Det bemærkes, at der vil kunne opstå tilfælde, hvor en udlænding først får oprettet en dansk bankkonto umiddelbart inden, 180-dages fristen udløber, og hvor næstkommende lønudbetaling som følge af virksomhedens lønkørsler mv. først vil kunne ske efter, at 180-dages fristen er udløbet. I sådanne tilfælde vil tidsfristen for oprettelse af bankkonto anses for at være opfyldt, idet den første lønudbetaling til den danske bankkonto skal ske hurtigst muligt.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det fremgår af § 9 a, stk. 25, 3. pkt., at 1. og 2. pkt., ikke finder anvendelse for en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1 eller 4 eller nr. 14, litra b, når udlændingens ophold, der højst kan udgøre et ophold inden for en periode på 12 måneder, ikke overstiger 180 dage fra udlændingens indrejse i Danmark.

Det foreslås, at »eller 4 eller nr. 14, litra b« i § 9 a stk. 25, 3. pkt., udgår.

Med lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås det at undtage følgende erhvervsordninger: forskerordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 4), det almindelige beløbsspor på fast track-ordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 14, litra a), forskersporet på fast track-ordningen forskerspor (§ 9 a, stk. 2, nr. 14, litra b), uddannelsessporet på fast track-ordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 14, litra c) og korttidssporet på fast track-ordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 14, litra d) fra bankkontokravet. Forslaget vil indebære, at udlændinge med opholdstilladelse efter de nævnte erhvervsordninger ikke er pålagt krav om, at deres løn udbetales til en dansk bankkonto. Det vil således være muligt for de udlændinge, der har opholds- og arbejdstilladelse efter disse erhvervsordninger, at få udbetalt deres løn til en udenlandsk bankkonto.

Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 a, stk. 25, 3. pkt., skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5, hvor udlændingelovens § 9 a, stk. 25, 1. pkt., ændres, så bestemte erhvervsordninger fritages for bankkontokravet: forskerordningen, fast track-ordningens forskerspor, det almindelige beløbsspor, uddannelsesspor og korttidsspor.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det fremgår af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 40 f, stk. 1, at til brug for identifikation og identitetskontrol optages der fingeraftryk og personfotografi af en udlænding, som indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9, 9 a, 9 c-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q eller ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter §§ 9-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, jf. dog stk. 3 og 4.

Det foreslås i § 40 f, stk. 1, at ændre »jf. dog stk. 3 og 4.« til: »jf. dog stk. 3-5.«

Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 40 f, stk. 1 skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 9, hvorefter udlændinge, som søger om forlængelse af et korttidsophold, vil blive undtaget fra kravet om at få optaget ny biometri og få foretaget nyt ID-tjek, når de ansøger om forlængelse af deres korttidsophold.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det foreslås i § 40 f, at der efter stk. 4, indsættes som nyt stykke: »Stk. 5. Der optages ikke fingeraftryk og personfotografi efter stk. 1, af udlændinge, der søger om forlængelse af et korttidsophold efter § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra d.«

Stk. 5-6 bliver herefter stk. 6-7.

Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 40 f, skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, der omhandler en ændring i § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra d. Den foreslåede ændring vil medføre, at udlændinge, der søger opholds- og arbejdstilladelse efter fast track-ordningens korttidsspor, fremover vil få mulighed for at forlænge deres korttidsophold, så længe det samlede antal arbejdsdage pr. år ikke overstiger 90 dage.

Den foreslåede ændring i § 40 f vil indebære, at udlændinge, som søger om forlængelse af et korttidsophold, vil blive undtaget fra kravet om at få optaget ny biometri og få foretaget nyt ID-tjek, når de ansøger om forlængelse af deres korttidsophold. Der vil således alene skulle optages biometri og foretages ID-tjek ved førstegangsansøgningen.

Derved vil udlændinge, der søger om forlængelse af et korttidsophold, undgå at skulle møde op fysisk i en af styrelsens afdelinger.

En ansøgning om forlængelse af en opholds- og arbejdstilladelse efter fast track-ordningens korttidsspor skal indgives før udløbet af tilladelsen, som ønskes forlænget jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 7. En ansøgning om forlængelse på fast track-ordningens korttidsspor, tillægges opsættende virkning, jf. § 33 b, nr. 4. Det betyder, at udlændingen vil kunne fortsætte sit arbejde allerede fra tidspunktet, hvor ansøgningen om forlængelse er indgivet, og gebyret er indbetalt.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 2

Med den foreslåede bestemmelse i § 2 foreslås det, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2024.

Udlændinge, der forud for lovens ikrafttræden er blevet meddelt opholdstilladelse efter følgende erhvervsordninger: forskere (§ 9 a, stk. 2, nr. 4), det almindelige beløbssporet på fast track-ordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 14, litra a), forskersporet på fast track-ordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 14, litra b), uddannelsesporet på fast track-ordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 14, litra c) og korttidssporet på fast track-ordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 14, litra d), som efter de dagældende regler var pålagt et krav om, at deres løn skulle udbetales til en dansk bankkonto, vil efter lovens ikrafttræden ikke længere være pålagt et krav om, at deres løn skal udbetales til en dansk bankkonto. Det vil efter lovens ikrafttræden således ikke længere være en betingelse for deres opholdstilladelse, at de pågældende udlændinge opretter en dansk bankkonto.

Udlændinge, der forud for lovens ikrafttræden er blevet meddelt opholdstilladelse efter en af de erhvervsordninger, hvor det er pålagt udlændingen at oprette en dansk bankkonto inden for 90 dage fra tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse, vil efter lovens ikrafttræden have 180 dage til at oprette en dansk bankkonto i stedet for 90 dage. De udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse 180 dage eller mere forud for lovens ikrafttræden, vil ikke være omfattet af lovforslagets § 2, stk. 3.

§ 3

Efter udlændingelovens § 66 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Den foreslåede bestemmelse betyder, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov