L 145 Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.

(Modernisering af regler om aftaleindgåelse m.v. og fastsættelse af nærmere regler om eksaminer, prøver og bedømmelser).

Af: Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M)
Udvalg: Kulturudvalget
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet

Ændringsforslag til 2. behandling

Afgivet: 27-05-2024

Afgivet: 27-05-2024

Ændringsforslag nr. 13-16 af kulturministeren stillet den 27.05.2024 uden for betænkningen

20231_l145_aendringsforslag_beh22873889.pdf
Html-version

Ændringsforslag stillet den 27. maj 2024 uden for betænkningen

Til § 1

Af kulturministeren:

13) Nr. 2 affattes således:

»2. Overalt i loven ændres »Ophavsmanden« til: »Ophavsretshaveren«, »ophavsmandens« til: »ophavsretshaverens«, »ophavsmanden« til: »ophavsretshaveren«, »ophavsmænd« til: »ophavsretshavere«, »ophavsmand« til: »ophavsretshaver«, og »ophavsmændene« til: »ophavsretshaverne«.«

[Terminologiske ændringer]

14) I den under nr. 25 foreslåede ændring af § 50, stk. 3, 2. pkt., ændres »ophavspersoners« til: »ophavsretshaveres«.

[Terminologisk ændring]

15) I den under nr. 36 foreslåede ændring af § 62, stk. 1, ændres »Ophavspersonens« til: »Ophavsretshaverens«.

[Terminologisk ændring]

16) I den under nr. 40 foreslåede ændring af § 69 a, stk. 4, ændres »Ophavspersoner« til: »Ophavsretshavere«.

[Terminologisk ændring]

Bemærkninger

Til nr. 13

Lovforslagets § 1, nr. 2, indeholder en ændring af ordet »ophavsmand« til den kønsneutrale betegnelse ophavsperson. I dette ændringsforslag foreslås det af nyaffatte nummeret, så »ophavsmand« m.v. i stedet ændres til »ophavsretshaver« m.v. Ændringsforslaget indebærer en terminologisk ændring af alle bøjningsformer af ordet ophavsmand i lovforslaget. Der er tale om et teknisk ændringsforslag.

Til nr. 14

I lovforslagets § 1, nr. 25, foreslås det at ændre »ophavsmænds« til den kønsneutrale betegnelse ophavspersoners. Det foreslås, at der foretages en ændring af nummeret, således at »ophavspersoners« erstattes med »ophavsretshaveres«. Der er tale om et teknisk ændringsforslag.

Til nr. 15

I lovforslagets § 1, nr. 36, foreslås det at ændre »Ophavsmandens« til den kønsneutrale betegnelse Ophavspersonens. Det foreslås, at der foretages en ændring af nummeret, således at »Ophavspersonens« erstattes med »Ophavsretshaverens«. Der er tale om et teknisk ændringsforslag.

Til nr. 16

I lovforslagets § 1, nr. 40, foreslås det at ændre »Ophavsmænd« til den kønsneutrale betegnelse Ophavspersoner. Det foreslås, at der foretages en ændring af nummeret, således at »Ophavspersoner« erstattes med »Ophavsretshavere«. Der er tale om et teknisk ændringsforslag.