Fremsat den 20. marts 2024 af børne- og undervisningsminsiteren (Mattias Tesfaye)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om ændring af
lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v.,
lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse
(Ophævelse af
revisionsbestemmelse)
§ 1
I lov nr. 278 af 26. marts 2019 om
ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private
grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne-
og ungeydelse (Obligatoriske sprogprøver i udsatte
boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed
for standsning af børnecheck m.v.), som ændret ved lov
nr. 2153 af 27. november 2021 og lov nr. 325 af 28. marts 2023,
foretages følgende ændring:
1. §
6 ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft den 13. maj 2024.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Regler om obligatoriske sprogprøver i udsatte
boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed
for standsning af børne- og ungeydelsen m.v. blev
indført ved lov nr. 278 af 26. marts 2019 om ændring
af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler
m.v., lov om social service og lov om en børne- og
ungeydelse indført (Obligatoriske sprogprøver i
udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem
mulighed for standsning af børnecheck m.v.).
Baggrunden herfor var en politisk aftale mellem den
daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti
indgået den 9. maj 2018 om delaftale på
undervisningsområdet om at bekæmpe parallelsamfund.
Det følger af loven, at undervisningsministeren
fremsætter forslag om revision af loven i
folketingsåret 2023-24. Forud for revisionen skulle der
gennemføres evalueringer af lovens virkninger. Evaluering af
obligatoriske sprogprøver og evaluering af lov om styrket
forældreansvar blev offentliggjort den 25. januar 2023.
Regeringen har besluttet, at revisionsbestemmelsen i lov nr. 278
af 26. marts 2019 skal ophæves. Formålet med
lovforslaget er på den baggrund at ophæve
revisionsbestemmelsen i lov nr. 278 af 26. marts 2019,
således at reglerne om obligatoriske sprogprøver i
udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem
mulighed for standsning af børnecheck m.v.
videreføres i uændret form.
2. Ophævelse af revisionsbestemmelse
2.1. Gældende ret
Regler om obligatoriske sprogprøver i udsatte
boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed
for standsning af børne- og ungeydelsen m.v. blev
indført ved lov nr. 278 af 26. marts 2019 om ændring
af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler
m.v., lov om social service og lov om en børne- og
ungeydelse (Obligatoriske sprogprøver i udsatte
boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed
for standsning af børnecheck m.v.), som trådte i kraft
den 1. august 2019. Reglerne er senere ændret ved lov nr. 693
af 24. maj 2022 om ændring af dagtilbudsloven, lov om
folkeskolen og forskellige andre love (Særlige pasnings- og
undervisningsmuligheder til fordrevne børn og unge fra
Ukraine) og lov nr. 882 af 21. juni 2022 om ændring af lov om
folkeskolen, lov om kommunal indsats for unge under 25 år og
forskellige andre love (Fremtidigt evaluerings- og
bedømmelsessystem i folkeskolen m.v.).
Det følger af § 5, stk. 6, 3. og 4. pkt., i lov om
folkeskolen (folkeskoleloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 90
af 29. januar 2024, at for elever i 1.-9. klasse, som modtager
undervisning i dansk som andetsprog, på skoler og afdelinger
af skoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et
boligområde, der har været på listen over udsatte
boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene
boliger m.v., mindst en gang inden for de seneste 3 år, kan
børne- og undervisningsministeren fastsætte regler om
obligatoriske sprogprøver, som forudsætning for at
eleven kan ophøre med at modtage undervisning i dansk som
andetsprog. Består eleven ikke prøven, skal eleven
undervises på det pågældende klassetrin i 2
år.
Det følger af folkeskolelovens § 11 a, stk. 1, at
elever i børnehaveklasser på skoler og afdelinger af
skoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et
boligområde, der har været på listen over udsatte
boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene
boliger m.v., mindst en gang inden for de seneste 3 år, skal
bestå en obligatorisk sprogprøve, jf. stk. 2,
før de kan påbegynde undervisningen i 1. klasse.
Består eleven ikke sprogprøven, skal eleven igen
undervises i børnehaveklassen i det efterfølgende
skoleår, jf. dog stk. 4 og 5. Påbegyndelse af
undervisning i 1. klasse kan kun udsættes en gang for den
enkelte elev. Elever med opholdstilladelse efter lov om midlertidig
opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,
indgår ikke ved opgørelsen af andelen af elever med
bopæl i udsatte boligområder.
Det følger af folkeskolelovens § 11 a, stk. 2, at i
børnehaveklasser omfattet af stk. 1 gennemføres tre
sprogprøver. Den første sprogprøve
gennemføres i forbindelse med undervisningens
påbegyndelse, den anden sprogprøve gennemføres
i februar, og den tredje sprogprøve gennemføres
umiddelbart inden skoleårets afslutning. Består eleven
en sprogprøve, skal eleven ikke deltage i yderligere
sprogprøver. Krav om aflæggelse af sprogprøver,
jf. 1. pkt., for elever med opholdstilladelse efter lov om
midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra
Ukraine, kan fraviges.
Det følger af folkeskolelovens § 11 a, stk. 3, at
elever, som ikke består en obligatorisk sprogprøve,
skal gennemgå et sprogstimuleringsforløb på
skolen inden den næste sprogprøve.
Det følger af folkeskolelovens § 11 a, stk. 4, at
elever, som ikke består den tredje sprogprøve,
tilbydes en frivillig fjerde sprogprøve inden
undervisningens påbegyndelse i 1. klasse. Består eleven
den fjerde sprogprøve, kan eleven påbegynde 1. klasse.
Som forberedelse til den fjerde sprogprøve tilbydes eleven
mod betaling deltagelse i frivillig undervisning i sommerferien.
Deltagerbetaling udgør 500 kr. pr. påbegyndt uge og er
fastsat i 2018-niveau og reguleres fra og med den 1. januar 2019 en
gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
Det følger af folkeskolelovens § 11 a, stk. 5, at
for de elever, der ikke har bestået sprogprøven, kan
skolelederen i helt særlige tilfælde beslutte, at
eleven på trods heraf kan påbegynde 1. klasse,
såfremt skolelederen vurderer, at elevens faglige niveau er
tilstrækkeligt til at påbegynde undervisningen i 1.
klasse.
De nærmere regler om de prøver, som er nævnt
i stk. 1, 2 og 4, herunder om udarbejdelsen af prøverne,
tidspunktet for prøvernes afholdelse, kravene ved
prøverne og bedømmelsen af prøverne
fastsættes af børne- og undervisningsministeren, jf.
folkeskolelovens § 11 a, stk. 6. Regler om obligatoriske
sprogprøver i grundskolen er fastsat ved
bekendtgørelse nr. 696 af 4. juli 2019 om obligatoriske
sprogprøver i grundskolen.
Det følger af folkeskolelovens § 12, stk. 1, 1.
pkt., at eleverne undervises på det klassetrin i grundskolen,
der svarer til deres skolealder, jf. dog § 5, stk. 6, 4. pkt.,
§ 11 a og § 25, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter
nærmere regler om elevernes deltagelse i undervisningen,
herunder om opfølgning på fravær, jf.
folkeskolelovens § 39, stk. 3. Regler om elevers fravær
fra undervisningen i folkeskolen er fastsat ved
bekendtgørelse nr. 1063 af 24. oktober 2019 om elevers
fravær fra undervisningen i folkeskolen.
Det følger af § 1, stk. 3, i lov om friskoler og
private grundskoler m.v. (friskoleloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 161 af 21. februar 2024, at § 11
a i lov om folkeskolen finder tilsvarende anvendelse for elever i
børnehaveklassen på frie grundskoler, hvor mere end 30
pct. af eleverne bor i et boligområde, der har været
på listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a,
stk. 1, i lov om almene boliger m.v., mindst en gang inden for de
seneste 3 år.
Efter friskolelovens § 1, stk. 4, finder § 5, stk. 6,
3. og 4. pkt., i lov om folkeskolen tilsvarende anvendelse for
elever i 1.-9. klasse på frie grundskoler, hvor mere end 30
pct. af eleverne bor i et boligområde, der har været
på listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a,
stk. 1, i lov om almene boliger m.v., mindst en gang inden for de
seneste 3 år. § 5, stk. 6, 6. pkt., i lov om folkeskolen
finder tilsvarende anvendelse for elever med opholdstilladelse
efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er
fordrevet fra Ukraine.
Efter friskolelovens § 9 f, stk. 1, fører
børne- og undervisningsministeren tilsyn med, at frie
grundskoler overholder § 1, stk. 2-4, § 1 a og § 2,
stk. 3, 1. pkt.
Det følger af § 133, stk. 2, i barnets lov, jf.
lovbekendtgørelse nr. 83 af 25. januar 2024 (tidligere
§ 153, stk. 2, i serviceloven), at skoleledere på
folkeskoler skal underrette kommunalbestyrelsen, når en elev
har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover inden
for et kvartal.
Det følger af § 134 i barnets lov (tidligere §
155 c i serviceloven), at når kommunalbestyrelsen modtager en
underretning om, at en elev har ulovligt skolefravær på
15 pct. eller derover inden for et kvartal, jf. § 133, stk. 2,
skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om
standsning af børne- og ungeydelsen. Afgørelsen er
gældende for et kvartal.
Efter § 2, stk. 1, nr. 10, i lov om en børne- og
ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. maj 2022,
er retten til børne- og ungeydelsen betinget af, at
kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal har
meddelt Udbetaling Danmark, at kommunalbestyrelsen har truffet
afgørelse efter § 155 c i lov om social service om
standsning af børne- og ungeydelsen.
Det fremgår af § 6 i lov nr. 278 af 26. marts 2019,
at undervisningsministeren fremsætter forslag om revision af
loven i folketingsåret 2021-22.
Det er forudsat i forarbejderne til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 2018-19, 1. samling, tillæg B,
betænkning over L 60, side 2 og 6, at der forud for
revisionen skal gennemføres evalueringer af lovens
virkninger. Det skal evalueres, i hvilket omfang
sprogprøverne virker efter hensigten, herunder om de i
tilstrækkelig grad bidrager til at styrke de dansksproglige
færdigheder blandt eleverne på de omfattede skoler. Det
fremgår endvidere, at revisionsbestemmelsen vil kunne
ændres med 90 mandater.
Revisionsbestemmelsen i lovens § 6 er i 2021 udskudt til
folketingsåret 2022-23 ved lov nr. 2153 af 27. november 2021
om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov
om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og
lov om en børne- og ungeydelse (Udskydelse af
revisionsbestemmelse). Det fremgår af forarbejderne til denne
lov, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 36 som
fremsat, side 2, at den påtænkte evaluering af lovens
virkninger, der skulle foretages forud for revisionen af loven,
ikke var blevet gennemført, da det grundet COVID-19 ikke
havde været muligt at gennemføre evalueringer af
obligatoriske sprogprøver og styrket forældreansvar i
skoleåret 2020/21.
Revisionsbestemmelsen i lovens § 6 er endvidere i 2023
udskudt til folketingsåret 2023-24 ved lov nr. 325 af 28.
marts 2023 om ændring af lov om ændring af lov om
folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om
social service og lov om en børne- og ungeydelse (Udskydelse
af revisionsbestemmelse). Det fremgår af bemærkningerne
til denne lov, jf. Folketingstidende 2022-23, 2. samling,
tillæg A, L 27 som fremsat, side 2, at evalueringerne af
lovens virkninger offentliggøres i løbet af 1.
kvartal 2023, og at de derfor ikke vil være gennemført
i så god tid, at det vil være muligt at nå
både forhandlinger og lovproces i folketingsåret
2022-23.
2.2. Børne- og Undervisningsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Der er i overensstemmelse med lov nr. 278 af 26. marts 2019 om
ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private
grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne-
og ungeydelse (Obligatoriske sprogprøver i udsatte
boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed
for standsning af børnecheck m.v.) foretaget evalueringer af
lovens virkninger. Evaluering af obligatoriske sprogprøver
og evaluering af lov om styrket forældreansvar blev
offentliggjort den 25. januar 2023.
I forhold til evalueringen af obligatoriske sprogprøver
er der nogle forbehold, som er centrale i forhold til evalueringens
resultater. Det skal understreges, at evalueringen er baseret
på data fra skoleår, som er atypiske, grundet
påvirkningen af COVID-19 pandemien, som sandsynligvis har
påvirket implementeringen af sprogprøverne. Derudover
omfatter sprogprøverne kun et begrænset antal skoler.
Eksempelvis er 24 skoler omfattet af sprogprøverne i
skoleåret 2021/2022. Ifølge evalueringens resultater
oplever skolerne, at sprogprøverne er med til at styrke
dialog med forældre og fokus på barnets sprog.
Evalueringens overordnede resultat er dog, at sprogprøverne
ikke har nogen dokumenteret positiv effekt på elevernes
sproglige udvikling og trivsel. Evalueringen peger på en
række faktorer, som formentlig har bidraget til, at
sprogprøverne ikke har gavnlig effekt for eleverne. I denne
forbindelse kan nævnes en uensartet gennemførelse samt
en uensartet og upålidelig vurdering af sprogprøverne,
især i børnehaveklassen, en sprogstimuleringsindsats i
børnehaveklassen, som formentlig ikke er blevet omsat til en
målrettet eller systematisk praksis som tiltænkt, samt
negative konsekvenser af, at elever risikerer at skulle gå et
klassetrin om, hvis de vurderes ikke-sprogparate.
Evalueringen af lov om styrket forældreansvar er ligeledes
præget af COVID-19 pandemien. Reglerne trådte i kraft
kort før COVID-19 pandemien, hvor blandt andet hjemsendelse
af elever har udfordret skoler og kommuners mulighed for at
implementere lovgivningen, herunder også effektuere
bekendtgørelsen om fravær i praksis. Pandemien kan
på den måde have haft betydning for reglerne og for
implementeringen. Evalueringens resultater bør således
læses med disse forbehold in mente. Evalueringen beskriver,
at der er sket et fald i elevernes ulovlige fravær samt i
andelen af elever med over 15 pct. ulovligt fravær. Faldet
startede skoleåret inden lovens ikrafttræden og kan
dermed ikke alene tilskrives loven. Evalueringen indikerer dog
også, at reglerne har ført til en øget
bevidsthed hos forældrene om, at fravær er
uhensigtsmæssig og en større ensretning af
fraværsregistrering, selvom der fortsat er kommunale
forskelle. Ifølge evalueringen er brugen af standsning af
børne- og ungeydelse på grund af for højt
ulovligt fravær generelt begrænset, og der er markante
forskelle i kommunernes brug af redskabet, når en elev har
for højt ulovligt fravær. Elever med højt
ulovligt fravær befinder sig generelt i en udsat position og
har komplekse udfordringer.
Regeringen har besluttet, at revisionsbestemmelsen i lov nr. 278
af 26. marts 2019 skal ophæves, således at reglerne om
obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og
styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af
børnecheck m.v. videreføres i uændret form.
På den baggrund foreslås det, at
revisionsbestemmelsen i lov nr. 278 af 26. marts 2019
ophæves.
Den foreslåede ændring af lovens § 6 vil
medføre, at reglerne om obligatoriske sprogprøver i
udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem
mulighed for standsning af børnecheck m.v.
videreføres i uændret form.
For så vidt angår reglerne om obligatoriske
sprogprøver vil Børne- og Undervisningsministeriet
styrke vejledningen ved at afholde virtuelle
informationsmøder for forvaltning og skoler, der er omfattet
af obligatoriske sprogprøver. Derudover vil Børne- og
Undervisningsministeriet tilbyde hver relevant skole et
sparringsmøde med en læringskonsulent. Endvidere
foreslås styrket formidling af viden og inspirationsmateriale
på emu.dk om gennemførelse og evaluering af
obligatoriske sprogprøver samt muligheden for at anvende
sprogprøverne som evalueringsredskaber.
For så vidt angår reglerne om styrket
forældreansvar vil Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
forventeligt iværksætte en øget oplysnings- og
vejledningsindsats med henblik på at sikre kendskab til og
implementering af reglerne. Der forventes eksempelvis afholdt et
informationsmøde med relevante aktører samt
udarbejdet en vejledningspakke om forebyggelse af
skolefravær, som vil blive gjort tilgængelig for alle
kommuner på emu.dk.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lov nr. 278 af 26. marts 2019 om ændring af lov om
folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om
social service og lov om en børne- og ungeydelse
(Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og
styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af
børnecheck m.v.) havde økonomiske konsekvenser for
stat og kommuner og merudgifter, som blev finansieret varigt med
lovforslaget.
Indeværende lovforslag har ingen økonomiske
konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige,
idet reglerne om obligatoriske sprogprøver i udsatte
boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed
for standsning af børnecheck videreføres i
uændret form.
Det vurderes desuden, at principperne for digitaliseringsklar
lovgivning ikke er relevante for lovforslaget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
8. Forholdet
til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 18. januar 2024
til den 1. februar 2024 (15 dage) været sendt i
høring. Baggrunden herfor har været hensynet til en
grundig politisk beslutningsproces, samt at der som følge af
lovens revisionsbestemmelse skal fremsættes forslag om
revision af loven i folketingsåret 2023-24. Følgende
myndigheder og organisationer m.v. er blevet hørt:
Advokatsamfundet, Adoption og Samfund, Ankestyrelsen,
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL),
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) -
Lederforening, Børne- og kulturchefforeningen,
Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,
Børns Vilkår, CEPOS, Cevea, Danmarks
Lærerforening, Danmarks Private Skoler - grundskoler og
gymnasier, Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Blindesamfund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk
Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Handicap Forbund, Dansk
Industri, Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Oplysnings
Forbund, Dansk Psykolog Forening, Dansk
Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Døves
Landsforbund, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,
Danske Skoleelever, Danske Undervisningsorganisationers
Samråd, Datatilsynet, Den uvildige konsulentordning på
handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det
Kriminalpræventive Råd, Det Nationale
Integrationsråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für
Nordschleswig, DJØF, Efterskoleforeningen,
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR), EVA -
Danmarks Evalueringsinstitut, Finans Danmark, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Fag og Arbejde (FOA), Foreningen af
Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD),
Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne
Friskoler, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer
i Danmark, Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og
Privatskoler, Foreningen Frie Fagskoler, Foreningen til gavn for
børn og unge (fobu), Foreningsfællesskabet
Ligeværd, Forsikring og Pension, Frie Skolers
Lærerforening, Friskolerne, Institut for Menneskerettigheder,
Justitia, KL, Kostskoler.dk, Kraka, Kriminalforsorgen,
Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af
Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for Socialpædagoger,
Landssamråd for PPR-chefer, Lederne, Lilleskolerne,
OpenDenmark, Ordblindeforeningen, Plejefamiliernes Landsforening,
Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for Børns
Læring, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af
Steinerskoler i Danmark, Samrådet for Specialskoleledere,
Sjældne Diagnoser, Skole og Forældre,
Skolelederforeningen, SMVdanmark, Socialpædagogernes
Landsforbund, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet,
Uddannelseslederne, Ungdomsskoleforeningen og
Økonomistyrelsen.
| | | 10. Sammenfattende skema | | | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v. | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v. | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Klimamæssige konsekvenser | Ingen | Ingen | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant
omfang også gælder ved implementering af
ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X) | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Det fremgår af § 6 i lov nr. 278 af 26. marts 2019 om
ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private
grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne-
og ungeydelse (Obligatoriske sprogprøver i udsatte
boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed
for standsning af børnecheck m.v.), at
undervisningsministeren fremsætter forslag om revision af
loven i folketingsåret 2021-22.
Revisionsbestemmelsen er senest udskudt til folketingsåret
2023-24 ved lov nr. 325 af 28. marts 2023 om ændring af lov
om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private
grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne-
og ungeydelse (Udskydelse af revisionsbestemmelse).
Det foreslås, at bestemmelsen i § 6 ophæves.
Der lægges således op til ikke at foretage
ændringer i reglerne om obligatoriske sprogprøver i
udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem
mulighed for standsning af børnecheck m.v.
Det foreslåede vil medføre, at reglerne om
obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og
styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af
børnecheck m.v. videreføres i uændret form.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger for gældende ret.
Til §
2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 13. maj
2024.
Loven gælder ikke for Færørene og
Grønland, fordi hovedlovene ikke gælder for
Færøerne og Grønland og heller ikke ved
kongelig anordning kan sættes i kraft for
Færøerne og Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I lov nr. 278 af 26. marts 2019 om
ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private
grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne-
og ungeydelse (Obligatoriske sprogprøver i udsatte
boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed
for standsning af børnecheck m.v.), som ændret ved lov
nr. 2153 af 27. november 2021 og lov nr. 325 af 28. marts 2023,
foretages følgende ændring: | | | | § 6 | | 1. § 6 ophæves. | | | | Undervisningsministeren fremsætter
forslag om revision af loven i folketingsåret 2023-24. | | |
|