Fremsat den 20. marts 2024 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om friskoler og private grundskoler m.v.

(Hjemtagelse af elevstøtte og præcisering af tilskudsbetingelser)

§ 1

I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1172 af 12. august 2022, som ændret ved § 27 i lov nr. 753 af 13. juni 2023 og § 17 i lov nr. 754 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 6, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Forstanderen må ikke samtidigt varetage den daglige ledelse af mere end én skole. Børne- og undervisningsministeren kan i ganske særlige tilfælde fravige 1. pkt.«

2. I § 30, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Ansøgning om elevstøtte indgives i en central it-løsning, elevstøtteløsningen, som Børne- og Undervisningsministeriet udvikler og driver, eller i elevstøtteløsningen via efterskolen.«

3. I § 30, stk. 2, udgår »efter ansøgning til efterskolen«.

4. § 30, stk. 2, nr. 5, affattes således:

»5) Ved indgivelse af ansøgning skal der anvendes digital ID eller oplyses elevens personnummer. Endvidere gælder følgende om ansøgningen:

a) For elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte skal beregnes på baggrund af forældrenes samlede indkomstgrundlag, jf. § 33, stk. 1, 1. pkt., skal begge forældre afgive en erklæring om samtykke til indhentning af oplysninger om pågældendes indkomstgrundlag hos told- og skatteforvaltningen til brug for beregning af det ugentlige støttebeløb, jf. stk. 3. Forældrenes personnumre skal oplyses som led i ansøgningen.

b) For elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte skal beregnes på baggrund af indkomstgrundlaget for den af forældrene, hos hvem eleven har bopæl eller senest har haft bopæl, og dennes eventuelle samlever, jf. § 33, stk. 1, 2. pkt., skal både forælderen og samleveren afgive en erklæring om samtykke til indhentning af oplysninger om pågældendes indkomstgrundlag hos told- og skatteforvaltningen til brug for beregning af det ugentlige støttebeløb, jf. stk. 3. Forælderens og den eventuelle samlevers personnummer skal oplyses som led i ansøgningen.

c) Ansøges der om nedsættelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 6, nr. 2, skal der gives oplysninger om navn og personnummer på børn, der kan begrunde en nedsættelse af indkomstgrundlaget. Oplysningerne afgives af forældrene.

d) Har elevens forældre eller eventuelle samlever ikke mulighed for at anvende den i stk. 1, 2. pkt., nævnte elevstøtteløsning, indhenter efterskolen oplysninger hos ansøger og forældre, som er nødvendige for beregning af det ugentlige støttebeløb og gennemfører ansøgningsprocessen. Forældrene og eventuelle samlever afgiver en erklæring om samtykke til indhentning af oplysninger, jf. 1. pkt., efter nærmere retningslinjer, der fremgår på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

e) Kan elevstøtteløsningen ikke anvendes til at indhente person- og indkomstoplysninger hos Det Centrale Personregister og told- og skatteforvaltningen til beregningen af det ugentlige elevstøttebeløb, jf. stk. 3, indhenter efterskolen disse oplysninger hos elevens forældre, eventuelle samlever eller hos eleven, hvis denne er fyldt 19 år.

f) For ansøgning om beregning af nyt støttebeløb på baggrund af forhold indtruffet efter kursets begyndelse, jf. § 33, stk. 1, 4. pkt., skal den efterladte forælder eller eventuelle samlever, eller den forælder, der efter bevilling af separation eller skilsmisse fortsat har samme bopæl som eleven, afgive en erklæring om samtykke til indhentning af nye oplysninger om pågældendes indkomstgrundlag hos told- og skatteforvaltningen i elevstøtteløsningen.

g) Har den efterladte forælder eller eventuelle samlever eller den forælder, der efter bevilling af separation eller skilsmisse fortsat samme bopæl som eleven, jf. § 33, stk. 1, 4. pkt., og ikke mulighed for at anvende den i stk. 1, 2. pkt., nævnte elevstøtteløsning, indhenter efterskolen samtykke til, at elevstøtteløsningen kan forespørge på det i litra f nævnte indkomstgrundlag hos told- og skatteforvaltningen, og der kan beregnes nyt støttebeløb gennem elevstøtteløsningen. Samtykke efter 1. pkt. afgives ved erklæring efter nærmere retningslinjer, der fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.«

5. § 30, stk. 3, 1. pkt., ophæves.

6. I § 30, stk. 3, 2. pkt., der bliver 1. pkt., ændres »Styrelsen«: til »Børne- og undervisningsministeren«.

7. I § 30 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Børne- og undervisningsministeren giver meddelelse til skolen, elevens forældre og eventuelle samlever om forventet ugentligt støttebeløb. Børne- og undervisningsministeren sender endelig støttemeddelelse til skolen, hvoraf det ugentlige støttebeløb for eleven fremgår, og en støttemeddelelse til elevens forældre og eventuelle samlever, hvoraf støttebeløbet og grundlaget for beregningen af det ugentlige støttebeløb for eleven og reglerne for skattepligt af elevstøtten fremgår.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

8. I § 30, stk. 4, 3. pkt., der bliver stk. 5, 3. pkt., udgår »at elevstøtten administreres af styrelsen, og«, og »styrelsen« ændres til: »ministeren«.

9. § 30, stk. 4, 4. pkt., der bliver stk. 5, 4. pkt., ophæves.

10. I § 50 ændres »§ 30, stk. 4« til: »§ 30, stk. 1«.

§ 2

I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 161 af 21. februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018 og § 1 i lov nr. 563 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, nr. 1, ændres »2. pkt.« til: »3. pkt.«.

2. I § 11, stk. 3, 1. pkt., og § 24, stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.

3. I § 17 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Staten yder tilskud til nedbringelse af befordringsudgifter mellem skole og hjem af elever inden for de bevillinger, der fastsættes på de årlige finanslove. Af bevillingen som nævnt i 1. pkt. ydes et særskilt tilskud til Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig til styrkelse af mobiliteten for elever på tyske mindretalsskoler. Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig fordeler tilskuddet til skolerne.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

4. I § 36 d, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »start«: », jf. dog 3. pkt.«.

5. I § 36 d, stk. 2, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Ansøgningsfristen, jf. 2. pkt., gælder ikke for en fri grundskole, der ansøger om at videreføre et allerede godkendt skoletilbud på en småø, jf. stk. 1.«.«

6. I § 36 d, stk. 4, 1. pkt., ændres »oprette« til: »have«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2024, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 2-10, træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte, at lovens § 1, nr. 2-10, helt eller delvist ikke finder anvendelse, hvis forsinkelse i udviklingen af den centrale it-løsning, elevstøtteløsningen, jf. § 30, stk. 1, 2. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, gør det nødvendigt. Ministeren fastsætter i givet fald, i hvilket omfang de hidtil gældende regler finder anvendelse.

Stk. 4. Regler udstedt i medfør af § 30, stk. 4, 2. og 3. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1172 af 12. august 2022, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 30, stk. 5, 2. og 3. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. denne lovs § 1, nr. 7.

§ 4

Stk. 1. § 1, nr. 2-10, finder ikke anvendelse på ansøgninger om statslig elevstøtte til elever på kurser, der påbegyndes før den 1. august 2026, jf. dog stk. 2. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte, at lovens § 1, nr. 2-10, finder anvendelse på ansøgninger om statslig elevstøtte til elever, der påbegynder kurser den 1. august 2025 eller senere på bestemte skoler. Ministeren fastsætter, hvilke skoler der er omfattet af 1. pkt.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Børne- og Undervisningsministeriets hjemtagelse af it-opgaver i relation til administration af statslig elevstøtte til nedsættelse af elevbetaling på efterskoler

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Begrænsning af muligheden for, at en person er forstander for flere efterskoler/frie fagskoler på samme tid

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Præcisering vedrørende ansøgningsfrist for allerede eksisterende skoletilbud på en småø

2.3.1 Gældende ret

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Lovbestemmelse om befordringstilskud til frie grundskoler i stedet for på finansloven

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Ved kongelige resolutioner af 3. og 5. oktober 2011 blev ressortansvaret for de videregående uddannelser på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau og SU-området overført fra daværende Undervisningsministerium til daværende Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Det er således i dag uddannelses- og forskningsministeren, der har ministeransvaret for de videregående uddannelser og hele SU-området.

Ordningen med statslig elevstøtte til efterskoleelever efter lov om efterskoler og frie fagskoler blev i sin tid varetaget af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, der hørte under daværende Undervisningsministerium. It-understøttelsen var derfor en integreret del af det SU-administrative it-system US2000. I forbindelse med ressortomlægningen blev det med aftale af 7. november 2011 mellem nuværende Børne- og Undervisningsministerium og nuværende Uddannelses- og Forskningsministerium fastsat, at bl.a. it-opgaver i relation til statslig elevstøtte til efterskoleelever fortsat skulle varetages i Uddannelses- og Forskningsministeriet på vegne af børne- og undervisningsministeren.

På den baggrund har Uddannelses- og Forskningsstyrelsen siden 2011 varetaget it-opgaver i relation til administration af statslig elevstøtte til elever på efterskoler på vegne af Børne- og Undervisningsministeriet, der ellers har ressortansvaret og ansvaret for ordningens administration.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen overvejer en modernisering af US2000. I den forbindelse forventes det, at it-systemunderstøttelsen af den statslige elevstøtte til elever på efterskoler ikke vil være en del af en ny it-systemunderstøttelse af de støtteordninger, der administreres af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Det foreslås derfor, at børne- og undervisningsministeren hjemtager it-opgaver og administration i forbindelse med statslig elevstøtte til elever på efterskoler i stedet for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte.

Styrelsen for It og Læring, der hører under Børne- Undervisningsministeriet, vil som følge heraf skulle forestå udvikling, drift og vedligeholdelse af en ny, central it-systemunderstøttelse af den statslige elevstøtteordning, elevstøtteløsningen, til administration af den statslige elevstøtte til elever på efterskoler. Nærværende lovforslag vil skabe hjemmel hertil med henblik på at kunne nå at udvikle og forretningsimplementere den nye løsning fra og med skoleåret 2026-27.

Det er væsentligt, at der på efterskoler og frie fagskoler er den fornødne ledelseskraft til at løse de opgaver, som forstanderen er tillagt ifølge lovgivningen. En forstander skal være synlig og nærværende. Det forudsættes derfor generelt og særligt for kostskoleformen, at hver skole har sin egen forstander. Der er ikke bestemmelser i lov om efterskoler og frie fagskoler, der forhindrer, at en forstander kan varetage den daglige ledelse af mere end én efterskole eller fri fagskole.

Derfor indeholder lovforslaget forslag om, at en forstander ikke samtidigt må varetage den daglige ledelse af mere end én efterskole eller en fri fagskole.

En fri grundskole kan oprette et skoletilbud på en småø som en afdeling af den frie grundskole. Skolens ansøgning om oprettelse af et skoletilbud skal være modtaget i Børne- og Undervisningsministeriet senest den 15. august året forud for skoleårets start. Børne- og Undervisningsministeriet håndhæver dog ikke den nævnte frist i sådanne særlige tilfælde, hvor et skoletilbud på en småø mister sin hovedskole og derefter søges videreført ved at en anden stedlig fri grundskole ansøger om at videreføre skoletilbuddet som en afdeling af den frie grundskole.

På den baggrund indeholder lovforslaget forslag om en præcisering af lov om friskoler og private grundskoler m.v., således at det klart kommer til at fremgå, at ansøgningsfristen ikke skal gælde i et tilfælde som det beskrevne. Forslaget indebærer ingen realitetsændring af retstilstanden.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Børne- og Undervisningsministeriets hjemtagelse af it-opgaver i relation til administration af statslig elevstøtte til elever på efterskoler

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 30, stk. 1, 1.-3. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1172 af 12. august 2022, at staten yder indkomstbestemt elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen på kurser af mindst 2 ugers varighed på efterskoler. Støtten ydes ud fra et indkomstgrundlag, jf. stk. 3. Støtten ydes med et grundstøttebeløb uanset indkomstgrundlagets størrelse på kurser af mindst 5 ugers varighed og derover.

Det fremgår af § 30, stk. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at en elev efter ansøgning til efterskolen kan opnå elevstøtte i højst 42 uger i et skoleår, når en række nærmere betingelser er opfyldt.

Efter § 30, stk. 2, nr. 5, i lov om efterskoler og frie fagskoler oplyser eleven ved ansøgningen navn, adresse og dansk personnummer.

Ifølge lovens § 30, stk. 2, nr. 5, litra a, skal ansøgning om elevstøtte, for elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte skal beregnes på baggrund af forældrenes samlede indkomstgrundlag, jf. § 33, stk. 1, 1. pkt., indeholde en erklæring fra forældrene med disses navne, adresse(r) og danske personnumre til brug ved beregning af det ugentlige støttebeløb, jf. stk. 3.

Ifølge lovens § 30, stk. 2, nr. 5, litra b, skal ansøgning om elevstøtte, for elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte skal beregnes på baggrund af indkomstgrundlaget for den af forældrene, hos hvem eleven har bopæl eller senest har haft bopæl, og denne forælders eventuelle samlever, jf. § 33, stk. 1, 2. pkt., indeholde en erklæring fra forælderen og den eventuelle samlever med navne, adresse og danske personnumre til brug ved beregning af det ugentlige støttebeløb, jf. stk. 3.

Det følger af lovens § 30, stk. 2, nr. 5, litra c, at hvis der ønskes en nedsættelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 5, nr. 2, skal erklæringen fra forældrene eller bopælsforælderen og dennes eventuelle samlever endvidere oplyse navne på børn, der kan begrunde en nedsættelse af indkomstgrundlaget.

Det fremgår af § 30, stk. 3, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) efter anmodning fra efterskolen indhenter oplysninger om indkomstgrundlaget fra told- og skatteforvaltningen og beregner det ugentlige støttebeløb. Styrelsen kan hos offentlige myndigheder indhente de oplysninger om eleven, dennes forældre og bopælsforælderens samlever, som er nødvendige for beregning af det ugentlige støttebeløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Kan told- og skatteforvaltningen ikke opgøre indkomstgrundlaget, fastsætter efterskolen et beregningsgrundlag efter regler fastsat af børne- og undervisningsministeren. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at indhente oplysninger, der skal gives i elektronisk form.

Endvidere fremgår det af § 30, stk. 4, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at elevstøtten udbetales til skolen, som herefter beregner elevens egenbetaling. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling af støtte til de enkelte skoler og om elevstøttens administration, herunder om ansøgning, tildeling, udbetaling af forskud til skolerne og om tilbagebetaling fra skolerne. Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at elevstøtten administreres af styrelsen, og at de enkelte skoler bistår styrelsen i forbindelse med tildeling af støtten. Afgørelser, der træffes af styrelsen, kan ikke indbringes for børne- og undervisningsministeren, jf. § 50.

Der er i kapitel 2 og kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 429 af 10. maj 2011 om statslig elevstøtte til elever på efterskoler fastsat nærmere regler om styrelsens administration og skolernes bistand hertil med hensyn til bopæl og indkomstgrundlag ved beregning af statslig elevstøtte samt ansøgning om og beregning af statslig elevstøtte.

Det fremgår af § 30, stk. 5, nr. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at der på de årlige finanslove fastsættes største og mindste indkomstgrundlag, jf. §§ 32 og 33, for elever, forældre og en eventuel samlever til den af forældrene, hvor eleven har bopæl eller senest har haft bopæl, samt en skala over forholdet mellem indkomstgrundlaget og det indkomstbestemte elevstøttebeløb, herunder det indkomstgrundlag, der udløser grundstøtte. For elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte beregnes på baggrund af forældrenes samlede indkomstgrundlag, jf. § 33, stk. 1, 1. pkt., fastsættes en nedsættelse af forældrenes indkomstgrundlag for hvert barn af forældrene bortset fra eleven, hvis barnet ved kursets begyndelse er under 18 år og har bopæl hos forældrene. For elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte beregnes på baggrund af indkomstgrundlaget for den af forældrene, hos hvem eleven har bopæl eller senest har haft bopæl, og denne forælders eventuelle samlever, jf. § 33, stk. 1, 2. pkt., fastsættes en nedsættelse af indkomstgrundlaget for hvert barn af forælderen eller den eventuelle samlever bortset fra eleven, hvis barnet ved kursets begyndelse er under 18 år og har bopæl hos forælderen og en eventuel samlever.

Det fremgår af § 32, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at indkomstgrundlaget, jf. § 30, stk. 1, er den personlige indkomst for det andet kalenderår forud for det kalenderår, hvor støtteperioden begynder, med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt med tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.

I § 33, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler er det fastsat, at indtil udgangen af den måned, hvori eleven fylder 19 år, beregnes den indkomstbestemte elevstøtte, jf. § 30, stk. 1, ud fra forældrenes samlede indkomstgrundlag. Hvis elevens forældre ved kursets begyndelse har forskellig bopæl og enten er separerede eller ikke gift med hinanden, beregnes den indkomstbestemte elevstøtte dog ud fra indkomsten for den af forældrene, hos hvem eleven ved kursets begyndelse har bopæl eller senest har haft bopæl, og denne forælders eventuelle samlever ved kursets begyndelse. Staten yder maksimal elevstøtte til en elev, hvis begge forældre er afgået ved døden, til en elev, der aldrig har haft bopæl hos nogen af sine forældre, og til en elev anbragt uden for hjemmet i henhold til § 52, stk. 3, nr. 7, i lov om social service. En elev kan kun ansøge om beregning af et nyt støttebeløb på baggrund af forhold indtruffet efter kursets begyndelse, hvis en forælder eller en forælders eventuelle samlever dør i løbet af støtteperioden, hvis elevens forældre i løbet af støtteperioden får bevilling til separation eller skilsmisse, eller hvis elevens bopælsforælder i løbet af støtteperioden får bevilling til separation eller skilsmisse fra en ægtefælle.

Det følger af lovens § 33, stk. 2, at fra og med den første kursusuge i måneden efter at eleven er fyldt 19 år, beregnes elevstøtten ud fra elevens indkomstgrundlag.

Efter lovens § 33, stk. 3, kan børne- og undervisningsministeren efter ansøgning godkende, at der i tilfælde af en forælders dødsfald ses bort fra længstlevende forælders og dennes eventuelle samlevers indkomstgrundlag ved beregning af indkomstbestemt elevstøtte, jf. stk. 1, hvis eleven gennem en meget lang årrække ikke har haft kontakt med den længstlevende forælder.

Det fremgår af § 50 i lov om efterskoler og frie fagskoler, at afgørelser truffet af børne- og undervisningsministeren i henhold til § 25 a, stk. 1, § 26 a, stk. 1, og § 30, stk. 4, kan indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, senest 4 uger efter at vedkommende har fået meddelelse om afgørelsen.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ordningen med statslig elevstøtte til efterskoleelever efter lov om efterskoler og frie fagskoler blev i sin tid varetaget af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, der hørte under daværende Undervisningsministerium. It-understøttelsen var derfor en integreret del af det SU-administrative it-system US2000. I forbindelse med ressortomlægningen blev det med aftale af 7. november 2011 mellem nuværende Børne- og Undervisningsministerium og nuværende Uddannelses- og Forskningsministerium fastsat, at bl.a. it-opgaver i relation til statslig elevstøtte til efterskoleelever fortsat skulle varetages i Uddannelses- og Forskningsministeriet på vegne af børne- og undervisningsministeren.

På den baggrund har Uddannelses- og Forskningsstyrelsen siden 2011 varetaget it-opgaver i relation til administration af statslig elevstøtte til elever på efterskoler på vegne af Børne- og Undervisningsministeriet, der ellers har ressortansvaret og ansvaret for ordningens administration.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen overvejer en modernisering af US2000. I den forbindelse forventes det, at it-systemunderstøttelsen af den statslige elevstøtte til elever på efterskoler ikke vil være en del af en ny it-systemunderstøttelse af de støtteordninger, der administreres af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Styrelsen for It og Læring, der hører under Børne- og Undervisningsministeriet, vil som følge heraf skulle forestå udvikling, drift og vedligeholdelse af en ny, central it-systemunderstøttelse af den statslige elevstøtteordning, elevstøtteløsningen, til administration af den statslige elevstøtte til elever på efterskoler. Nærværende lovforslag vil skabe hjemmel hertil med henblik på at kunne nå at udvikle og forretningsimplementere den nye løsning fra og med skoleåret 2026-27. Lovforslagets ikraftsættelsestidspunkt afspejler behovet for hjemmel til at tilgå offentlige registre med henblik på it-udvikling.

Det foreslåede vil derfor indebære, at børne- og undervisningsministeren hjemtager it-opgaver og administration i forbindelse med statslig elevstøtte til elever på efterskoler i stedet for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte.

Det foreslåede vil medføre, at ansøgning om elevstøtte indgives i en central it-løsning, elevstøtteløsningen, som Børne- og Undervisningsministeriet udvikler og driver, eller i elevstøtteløsningen via efterskolen i de tilfælde, hvor forældrene ikke har mulighed for at anvende elevstøtteløsningen. Ansøgningen vil skulle indgives forud for eller i løbet af kurset.

De foreslåede ændringer vil medføre, at der ved indgivelse af ansøgning om elevstøtte skal anvendes digital ID eller oplyses elevens personnummer.

For elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte skal beregnes på baggrund af forældrenes samlede indkomstgrundlag, jf. § 33, stk. 1, 1. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler vil begge forældre skulle afgive en erklæring om samtykke til at indhente oplysninger om pågældendes indkomstgrundlag hos told- og skatteforvaltningen til brug for ved beregning af det ugentlige støttebeløb, jf. stk. 3. Forældrenes personnumre vil endvidere skulle oplyses som led i ansøgningen.

For elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte skal beregnes på baggrund af indkomstgrundlaget for den af forældrene, hos hvem eleven har bopæl eller senest har haft bopæl, og dennes eventuelle samlever, jf. § 33, stk. 1, 2. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler vil både forælderen og samleveren skulle afgive en erklæring om samtykke til indhentning af oplysninger om pågældendes indkomstgrundlag hos told- og skatteforvaltningen til brug for beregning af det ugentlige støttebeløb, jf. stk. 3. Forælderens og den eventuelle samlevers personnummer vil skulle oplyses som led i ansøgningen.

Ansøges der om nedsættelse af indkomstgrundlaget for hvert barn af forældrene bortset fra eleven, hvis barnet ved kursets begyndelse er under 18 år og bor hos forældrene, vil det foreslåede indebære, at der skal gives oplysninger om navn og personnummer på børn, der kan begrunde en nedsættelse af indkomstgrundlaget. Oplysningerne vil skulle afgives af forældrene.

Har elevens forældre eller eventuelle samlever ikke mulighed for at anvende elevstøtteløsningen, vil det foreslåede medføre, at efterskolen indhenter oplysning hos ansøger og forældre, som er nødvendige for at beregne det ugentlige støttebeløb og gennemføre ansøgningsprocessen. Det foreslåede vil desuden medføre, at forældrene og eventuelle samlever afgiver en erklæring om samtykke til, at skolen indhenter de nødvendige oplysninger, og de nærmere retningslinjer herom vil fremgå af Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

Kan elevstøtteløsningen ikke anvendes til at indhente person- og indkomstoplysninger hos Det Centrale Personregister og told- og skatteforvaltningen til beregning af det ugentlige støttebeløb, vil det foreslåede medføre, at efterskolen indhenter disse oplysninger hos elevens forældre, eventuelle samlever eller hos eleven, hvis denne er fyldt 19 år.

For ansøgning om beregning af nyt støttebeløb på baggrund af forhold, der indtræffer efter kursets begyndelse, jf. § 33, stk. 1. 4. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler vil det foreslåede medføre, at den efterladte forælder eller eventuelle samlever, eller den forælder, der efter bevilling af separation eller skilsmisse fortsat har samme bopæl som eleven, skal afgive en erklæring om samtykke til indhentning af nye oplysninger om pågældendes indkomstgrundlag hos told- og skatteforvaltningen i elevstøtteløsningen.

Har den efterladte forælder eller eventuelle samlever eller den forælder, der efter bevilling af separation eller skilsmisse fortsat har samme bopæl som eleven, jf. § 33, stk. 1, 4. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler og ikke mulighed for at anvende den foreslåede elevstøtteløsning, vil det foreslåede medføre, at efterskolen indhenter samtykke til, at elevstøtteløsningen kan forespørge på indkomstgrundlaget hos told- og skatteforvaltningen med henblik på beregning af nyt støttebeløb gennem elevstøtteløsningen. Samtykke vil skulle afgives ved erklæring efter nærmere retningslinjer, der vil fremgå af Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

Den foreslåede ordning vil medføre, at Børne- og Undervisningsministeriet giver meddelelse til skolen, elevens forældre og eventuelle samlever om forventet ugentligt støttebeløb. Endvidere vil Børne- og Undervisningsministeriet dels sende endelig støttemeddelelse til skolen, hvoraf det ugentlige støttebeløb for eleven fremgår, og en støttemeddelelse til elevens forældre og eventuelle samlever, hvoraf støttebeløbet og grundlaget for beregningen af det ugentlige støttebeløb for eleven og reglerne for skattepligt af elevstøtten fremgår.

For nærmere om de foreslåede ændringer henvises til lovforslagets § 1, nr. 2-10, og bemærkningerne hertil.

2.2. Begrænsning af muligheden for, at en person er forstander for flere efterskoler/frie fagskoler på samme tid

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 7, stk. 1, 1. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1172 af 12. august 2022 med senere ændringer, at den overordnede ledelse af en efterskole eller fri fagskole varetages af en bestyrelse, der er ansvarlig over for børne- og undervisningsministeren. Den daglige ledelse varetages af en forstander, som tillige har det pædagogiske ansvar, jf. lovens § 7, stk. 6. Der er ikke bestemmelser i lov om efterskoler og frie fagskoler, der forhindrer, at en forstander kan varetage den daglige ledelse af mere end én efterskole eller én fri fagskole.

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er væsentligt, at der på efterskoler og frie fagskoler er den fornødne ledelseskraft til at løse de opgaver, som forstanderen er tillagt ifølge lovgivningen. En forstander skal være synlig og nærværende. Det forudsættes derfor generelt og særligt for kostskoleformen, at hver skole har sin egen forstander. Den gældende lov muliggør imidlertid, at en forstander samtidigt kan varetage den daglige ledelse af mere end én efterskole eller én fri fagskole.

Det foreslås derfor, at en forstander ikke samtidigt må varetage den daglige ledelse af mere end én efterskole eller én fri fagskole. Muligheden for at være forstander for flere sådanne skoler på samme tid tænkes fremover begrænset til ganske særlige tilfælde for f.eks. at afværge lukning af en skole med specielt stor betydning for et lokalsamfund.

Den overordnede ledelse af hver af de berørte skoler vil fortsat blive varetaget af en bestyrelse, der er ansvarlig over for børne- og undervisningsministeren, herunder for at der til enhver tid er en ansvarlig og tilfredsstillende daglig ledelse af skolerne. Bestyrelsen er tillige ansvarlig over for skolekreds eller repræsentantskab.

For nærmere om den foreslåede ændring henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.3. Præcisering vedrørende ansøgningsfrist for allerede eksisterende skoletilbud på en småø

2.3.1. Gældende ret

Efter bestemmelserne i kapitel 8 a i lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 161 af 21. februar 2024, kan frie grundskoler under nogle nærmere angivne betingelser oprette et skoletilbud på visse småøer som en afdeling af skolen, medmindre den frie grundskole selv ligger på en af småøerne.

Det følger således af § 36 d, stk. 1, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., at børne- og undervisningsministeren kan godkende, at en fri grundskole, der modtager statstilskud efter denne lov og ikke ligger på en småø, jf. lovens § 36 c, uanset bestemmelsen i § 5, stk. 6, 1. pkt., kan oprette et skoletilbud på en af de i § 36 c nævnte småøer som en afdeling af den frie grundskole. For et skoletilbud oprettet efter 1. pkt. på en småø gælder klassetrinskrav i lovens § 2, stk. 1 og 2, og elevtalskrav i § 19, stk. 1, ikke.

Endvidere følger det af lovens § 36 d, stk. 2, at en fri grundskoles beslutning om at oprette et skoletilbud efter stk. 1 skal være truffet i overensstemmelse med skolens procedure for vedtægtsændring og indarbejdes i vedtægten, når oprettelsen er godkendt. Skolens ansøgning om oprettelse af et skoletilbud skal være modtaget af Børne- og Undervisningsministeriet senest den 15. august året forud for skoleårets start.

Efter lovens § 36 d, stk. 3, nr. 1-3, er det er en betingelse for godkendelse efter stk. 1, at den pågældende skole (hovedskolen), der ønsker at oprette en afdeling på en småø, ligger i den samme kommune som småøen, at der ikke er en folkeskole eller en fri grundskole, der opfylder betingelserne for at oppebære statstilskud, på småøen, og at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori småøen er beliggende, tilslutter sig oprettelsen af skoletilbuddet.

Endelig følger det af lovens § 36 d, stk. 4, at en fri grundskole højst kan oprette skoletilbud på to småøer. Der kan højst oprettes ét skoletilbud som en afdeling af en fri grundskole pr. småø. Skoletilbuddet efter stk. 1 kan ikke oprettes som en kostafdeling.

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den gældende ansøgningsfrist senest den 15. august året forud for skoleårets start har til formål at sikre hensynet til den stedlige kommunes beslutninger om folkeskoletilbud og -struktur.

I forbindelse med gennemførsel af lovændring ved lov nr. 76 af 27. januar 2016 om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Bedre rammer for skoletilbud på 27 småøer), og dermed frie grundskolers mulighed for at oprette et skoletilbud på en småø som en afdeling af skolen, indgik der ikke i de lovgivningsmæssige overvejelser m.v. nogen overvejelser om behandling af enkeltstående tilfælde, hvor et allerede etableret skoletilbud på en småø søges videreført af en anden fri grundskole, herunder ansøgningsfrist for godkendelse af skoletilbuddet.

Det er på den baggrund Børne- og Undervisningsministeriets opfattelse, at fristen derfor ikke kan anses at gælde i det tilfælde, hvor et allerede etableret skoletilbud på en småø søges overtaget af en anden fri grundskole med henblik på at fortsætte skoletilbuddet og sikre de berørte børn en fortsat uforstyrret skolegang på småøen, hvor de har deres bopæl.

Med den foreslåede ændring af § 36 d, stk. 2, 3. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler m.v. vil det blive gjort klart og udtrykkeligt, at ansøgningsfristen den 15. august året forud for skoleårets start ikke gælder i det tilfælde, hvor et allerede godkendt skoletilbud på en småø søges videreført af en anden fri grundskole med henblik på at fortsætte skoletilbuddet dér.

Den frie grundskole, der ønsker at videreføre et allerede godkendt skoletilbud på en småø, vil fortsat skulle ansøge Børne- og Undervisningsministeriet om godkendelse efter de gældende regler herom i lovens kapitel 8 b.

2.4. Lovbestemmelse om befordringstilskud til frie grundskoler i stedet for på finansloven

2.4.1. Gældende ret

Statens generelle tilskud til nedbringelse af befordringsudgifter for elever i frie grundskoler blev ophævet ved lov nr. 1425 af 21. december 2005 om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Befordringsordning). Lovændringen var en opfølgning på forslag til finanslov for 2006, idet kommunerne ikke var forpligtede til at give befordringstilskud til elever, der vælger en anden folkeskole end distriktsskolen. På den baggrund blev der foretaget en harmonisering af principperne for borgernes egenbetaling ved brug af frit skolevalg.

Der blev på de årlige finanslove bibeholdt en bevilling under § 20.22.02.40 vedrørende Pulje og betalingsloft til nedsættelse af befordringsudgifter. På finansloven for finansåret 2024 er bevillingen 13,4 mio. kr., der ydes som tilskud til befordring for elever ved frie grundskoler.

Af bevillingen ydes et særskilt tilskud til nedbringelse af befordringsudgifter med det formål at styrke mobiliteten for elever på tyske mindretalsskoler. Administration og fordeling af det særskilte tilskud for elever på de tyske mindretalsskoler varetages af Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig.

Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler, jf. § 11, stk. 3, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., varetager administrationen og fordelingen af den resterende del af befordringspuljen.

Det følger endvidere af tekstanmærkning 144 ad finanslovens § 20.22.02.40, at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om anvendelse af bevilling, herunder vilkår for tilskud og udbetaling af tilskud, der udbetales i henhold til bl.a. nævnte bevilling. Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 536 af 17. maj 2023 om tilskud til friskoler og private grundskoler m.v.

2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ifølge Finansministeriets budgetvejledning bør ændring af eksisterende lovgivning ved tekstanmærkning kun finde sted, hvis ændringen er tidsbegrænset, eller ændring af lovgivningen ikke kan afventes.

På den baggrund foreslås det, at der indarbejdes en lovbestemmelse i lov om friskoler og private grundskoler m.v., hvorefter der kan ydes befordringstilskud for elever ved frie grundskoler, herunder elever på tyske mindretalsskoler, i stedet for, at dette alene fremgår af finansloven.

Forslaget vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer i forhold til de gældende årlige finanslove. Forslaget vil samtidig bidrage til en mere enkel regulering af tilskud til befordring til elever på frie grundskoler.

For nærmere om den foreslåede ændring henvises til lovforslagets § 2, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

Behandling af personoplysninger er i almindelighed reguleret af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder for behandling af personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk (elektronisk) databehandling, og for anden ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Med lovforslaget hjemtager Børne- og Undervisningsministeriet systemunderstøttelsen i relation til administration af statslig elevstøtte til elever på efterskoler, som Uddannelse- og Forskningsministeriet hidtil har varetaget for Børne- og Undervisningsministeriet. Styrelsen for It og Læring, som hører under Børne- og Undervisningsministeriet, skal som følge heraf udvikle og drive en ny central it-systemunderstøttet elevstøtteløsning til administration af den statslige elevstøtte til elever på efterskoler. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som ligeledes hører under Børne- og Undervisningsministeriet, vil efter hjemtagelsen af systemunderstøttelsen træffe afgørelse om elevstøtte, beregne og udbetale elevstøtte til efterskolerne, sende støttemeddelelser, påse at efterskolerne har adgang til de nødvendige elevstøtteoplysninger fra elevstøtteløsningen til brug for den enkelte efterskoles beregning af elevbetaling og opgørelse af elevaktivitet samt varetage vejlednings, support og tilsynsfunktion over for efterskolerne for så vidt angår elevstøtteløsningen.

Den behandling af personoplysninger, som Børne- og Undervisningsministeriet vil skulle foretage i medfør af den foreslåede § 1, nr. 2-10, vil skulle ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Efter § 30, stk. 1, 1. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler, yder staten indkomstbestemt elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen på efterskoler. Det er Børne- og Undervisningsministeriet, der yder indkomstbestemt elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen på efterskoler, og i forlængelse heraf børne- og undervisningsministeren, der har ressortansvaret for lov om efterskoler og frie fagskoler.

I henhold til den foreslåede § 30, stk. 1, 2. pkt., indgives ansøgning om elevstøtte i en central it-løsning, elevstøtteløsningen, som Børne- og Undervisningsministeriet udvikler og driver, eller i elevstøtteløsningen via efterskolen. Efterskolen anmoder om, at der ansøges via den it-understøttede elevstøtteløsning. Alternativt kan efterskolen ansøge om elevstøtte på vegne af eleven i elevstøtteløsningen efter indhentning af de nødvendige oplysninger fra husstanden. Efterskolen står således i disse tilfælde for at sikre, at der sker afgivelse af oplysninger om elevstøtte eller at foranstalte, at de relevante personer afgiver oplysninger, som af efterskolen indlægges i elevstøtteløsningen og danne grundlag for en automatiseret afgørelse i form af indplacering i et indkomstinterval med tilhørende ugentligt støttebeløb.

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 22, stk. 1, at den registrerede har ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering, som har retsvirkning eller på tilsvarende vis betydeligt påvirker den pågældende. Det følger endvidere af forordningens artikel 22, stk. 2, litra b, at stk. 1 ikke finder anvendelse hvis afgørelsen er hjemlet i EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt, og som også fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder samt legitime interesser. Forordningens artikel 22, stk. 2, litra b, finder anvendelse for afgørelser om elevstøtte, da disse er hjemlet i lov om efterskoler og frie fagskoler.

Det følger af § 30, stk. 2, i lov efterskoler og frie fagskoler, at en elev kan opnå elevstøtte i højst 42 uger i et skoleår, når en række nærmere betingelser er opfyldt.

I medfør af den foreslåede § 30, stk. 2, nr. 5, skal der ved indgivelse af ansøgning anvendes digital ID eller oplyses elevens personnummer. Endvidere skal der afgives en række nærmere opregnede oplysninger, jf. den foreslåede § 30, stk. 2, nr. 5, litra a-g.

Ansøgning om elevstøtte skal som udgangspunkt indlægges af elevens forældre og eventuelle samlever ved brug af digital ID eller oplysning om elevens personnummer i den centrale it-løsning, elevstøtteløsningen, som Styrelsen for It og Læring driver. Hvis elevens forældre eller eventuelle samlever ikke har mulighed for at anvende den centrale it-løsning, elevstøtteløsningen, er det muligt at ansøge om elevstøtte via efterskolen. Efterskolen behandler desuden ansøgninger om indkomstbestemt elevstøtte i de tilfælde, hvor en række oplysninger ikke kan indhentes automatisk via den centrale elevstøtteløsning.

Der vil med den foreslåede § 1, nr. 2-10, blive videregivet oplysninger fra enten husstanden eller efterskolen til Børne- og Undervisningsministeriet, der er nødvendige for, at ministeriet kan behandle elevens ansøgning om elevstøtte og herved træffe afgørelse om og yde indkomstbestemt elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen på efterskoler.

Der er tale om en videregivelse i databeskyttelsesretlig forstand, da det er husstanden eller efterskolen, der i forbindelse med ansøgning om elevstøtte skal indlægge oplysninger i elevstøtteløsningen, og som derfor er dataansvarlige for den behandling af personoplysninger, der sker frem til, indlæggelsen i løsningen har fundet sted.

Børne- og Undervisningsministeriet er dataansvarlig for den behandling af personoplysninger, der sker i elevstøtteløsningen i forbindelse med administration af statslig elevstøtte til elever på efterskoler, jf. den foreslåede ordning i § 1, nr. 2-10, således ministeriet kan træffe afgørelse om og yde indkomstbestemt elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen på efterskoler. Der vil blive behandlet oplysninger, som er nødvendige for beregning af det ugentlige støttebeløb.

Der vil med den foreslåede § 1, nr. 7, blive videregivet oplysninger fra Børne- og Undervisningsministeriet til henholdsvis elevens forældre og eventuelle samlever og til efterskolen i forbindelse med, at ministeriet giver meddelelse om det forventede ugentlige støttebeløb til elevens forældre og eventuelle samlever og endelig støttemeddelelse til både efterskolen, elevens forældre og eventuelle samlever. Der er ligeledes i dette tilfælde tale om en videregivelse i databeskyttelsesretlig forstand.

Navne, personnumre og indkomstoplysninger på elevens forældre og bopælsforælders eventuelle samlever samt navne og personnumre på børn under 18 år, der berettiger til nedsættelse af indkomstgrundlaget, vil ikke fremgå på støttemeddelelsen til efterskolen.

Elevstøtteløsningen abonnerer på data fra Det Centrale Personregister om forhold, der er indtruffet efter kursets begyndelse, og som kan begrunde ansøgning om beregning af et nyt støttebeløb, jf. den foreslåede § 30, stk. 2, nr. 5, litra f.

Data i elevstøtteløsningen, som er nødvendig for efterskolernes opgaver i henhold til lovens § 30, stk. 4, nr. 1, der bliver stk. 5, 1. pkt., stilles til rådighed for efterskolerne i elevstøtteløsningen. Efterskolerne er selv ansvarlige, herunder dataansvarlige, for den behandling af personoplysninger, der sker i forbindelse med, at efterskolerne beregner elevens egenbetaling.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, må almindelige, ikke-følsomme personoplysninger behandles, hvis det er nødvendigt af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller udførelse af en opgave, som hører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

I elevstøtteløsningen vil der kunne blive behandlet personoplysninger på individniveau om eleven, begge elevens forældre eller den ene forælder, som eleven ved kursets begyndelse har bopæl hos, forælderens samlever samt oplysninger om forældres øvrige børn under 18 år, som har bopæl hos forældrene og/eller oplysninger om forælders og ægtefælles/samlevers øvrige børn under 18 år med bopæl hos forælderen og samleveren. Der vil være tale om oplysninger om navn, personnummer, adresse, bopælskommune, statsborgerskab, civilstatus, antal skoleår, klassetrin, skolens navn, offentlig støtte, indkomstforhold, dato for eventuel separations- eller skilsmissebevilling. Herudover kan der for efterskolernes vedkommende være tale om behandling af oplysninger i form af dokumentation for flygtninge med flygtningestatus, dokumentation fra offentlig myndighed for indkomstforhold enten på Færøerne eller Grønland eller i udlandet samt dokumentation for tilknytningen til Danmark.

I elevstøtteløsningen vil der blive behandlet almindelige, ikke-følsomme personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6 samt oplysninger om personnummer omfattet af databeskyttelseslovens § 11. Det er således ikke hensigten, at Børne- og Undervisningsministeriet i forbindelse med administration af statslig elevstøtte til elever på efterskoler skal behandle følsomme personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9.

For så vidt angår behandlingen af almindelige, ikke-følsomme personoplysninger som følge af de foreslåede ordninger i lovforslaget, vurderes det, at Børne- og Undervisningsministeriet vil kunne behandle oplysningerne inden for rammerne af forordningens artikel 6, stk. 1, litra e. De behandlede oplysninger vil indgå i Børne- og Undervisningsministeriets administration af statslig elevstøtte til elever på efterskoler. Formålet med behandlingen af personoplysninger i elevstøtteløsningen vil være at yde indkomstbestemt elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen på efterskoler, som ministeriet er pålagt ved lov om efterskoler og frie fagskoler. Efterskolen eller husstanden skal efter det foreslåede videregive oplysninger i elevstøtteløsningen til brug for Børne- og Undervisningsministeriets opfyldelse af ministeriets opgavevaretagelse med elevstøtte, ligesom ministeriet kan indhente oplysninger hos offentlige myndigheder, som er nødvendige for beregning af det ugentlige støttebeløb.

Offentlige myndigheder kan i henhold til databeskyttelseslovens § 11 behandle oplysninger om personnummer med henblik på en entydig identifikation eller som journalnummer. Formålet med at indsamle oplysninger om personnumre er at sikre, at de indsamlede oplysninger bl.a. kan kobles sammen med oplysninger fra Det Centrale Personregister.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, er der mulighed for at indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af databeskyttelsesforordningens bestemmelser om behandling bl.a. med henblik på overholdelse af forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, om behandling af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som hører under offentlige myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Med den foreslåede § 1, nr. 2-10, indføres der specifikke bestemmelser for behandling af personoplysninger i forbindelse med elevstøtteordningen, der er omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6. Det vurderes, at disse nationale regler ligger inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen, idet der med hjemmel i artikel 6, stk. 1, litra e, fastsættes proportionale regler med specifikke krav til behandlingen af oplysninger i elevstøtteløsningen, foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling i overensstemmelse med forordningens artikel 6, stk. 2, jf. nærmere nedenfor, samt at der er tale om en nødvendig behandling for udførelsen af en opgave, som hører under offentlig myndighedsudøvelse.

Børne- og Undervisningsministeriet vil som dataansvarlig, i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 13, stk. 1-3, og 14, stk. 1-4, skulle opfylde sin oplysningspligt over for de registrerede, både hvor der indsamles personoplysninger hos den registrerede, og hvor personoplysningerne indsamles hos andre end den registrerede.

Oplysningspligten over for de registrerede i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 13, hvor personoplysninger er indsamlet hos den registrerede selv, vil kunne iagttages ved, at Børne- og Undervisningsministeriet tager aktive skridt til at give oplysningerne til den registrerede i selve den centrale elevstøtteløsning, og at ministeriet kan dokumentere, at dette er sket.

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra c, at oplysningspligten i de tilfælde, hvor personoplysninger ikke er indsamlet hos den registrerede, kan anses for tilstrækkeligt iagttaget, såfremt indsamling eller videregivelse udtrykkelig er fastsat i EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser. Det er ministeriets vurdering, at reglen i databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra c, er anvendelig for så vidt angår den foreslåede § 30, stk. 1-4., og at der i denne forbindelse fastsættes passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser, jf. nærmere nedenfor. Vurderingen baserer sig på, at behandlingen af personoplysninger udtrykkeligt er fastsat i loven, herunder bl.a. efterskolens eller husstandens videregivelse af oplysninger til Børne- og Undervisningsministeriet i forbindelse med ansøgning om elevstøtte samt formålet med denne videregivelse.

Børne- og Undervisningsministeriet er ansvarlig for, at principperne for behandling af personoplysninger i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a - f, er overholdt i elevstøtteløsningen og skal kunne påvise dette, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 2. Dette indebærer blandt andet, at ministeriet som dataansvarlig vil skulle sikre, at de personoplysninger, der indlægges i ordningen, behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede samt er korrekte og om nødvendigt ajourførte, og at der tages ethvert rimeligt skridt for at sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold til de formål, hvortil de behandles, straks slettes eller berigtiges, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a og d.

Herudover indebærer det, at ministeriet vil skulle sikre dataminimering og opbevaringsbegrænsning ved, at personoplysninger, der indlægges i elevstøtteløsningen skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles, samt udelukkende opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil de pågældende personoplysninger behandles, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c og e. Ministeriet vil desuden skulle sikre, at personoplysningerne behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de pågældende personoplysninger, herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig behandling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse, under anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske foranstaltninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra f.

I forlængelse af ovenstående skal den dataansvarlige træffe og gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et sikkerhedsniveau, der passer til de risici, der er ved den dataansvarliges behandlinger af personoplysninger, herunder bl.a. at sikre vedvarende integritet, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 32, stk. 1, litra b.

Børne- og Undervisningsministeriet vil opsætte procedurer og systemunderstøttelse for elevstøtteløsningen for at sikre, at principperne i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a- f, overholdes. Ministeriet vil herudover løbende foretage konkrete risikovurderinger af systemet og sikre, at de fornødne foranstaltninger implementeres, bl.a. med henblik på at sikre databeskyttelse gennem design og gennem standardindstillinger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 25.

Der foretages i elevstøtteløsningen ved forespørgsel til Det Centrale Personregister og told- og skatteforvaltningen samkøring af oplysninger i kontroløjemed med henblik på at sikre, at grundlaget for støtteberegningen er korrekt. Det betyder også, at der ikke kan beregnes elevstøtte, hvis der ikke er tilstrækkelige oplysninger i registrene. I de tilfælde, hvor efterskolen ansøger på vegne af forældre, værger eller myndigheder, fører efterskolen kontrol med, at oplysningerne er korrekte.

I elevstøtteløsningen udstilles på baggrund af forældrenes og evt. samlevers ansøgning alene støttebeløb over for efterskolen, mens grundlaget for afgørelsen udstilles over for forældre og evt. samlever. Oplysningerne opbevares

af hensyn til grundlaget for evt. genberegning i 3 år efter skoleårets afslutning.

De nævnte procedurer vil desuden være med til at sikre, at der sker lovlig og rimelig behandling i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2, og at de grundlæggende principper for behandling af personoplysninger i databeskyttelsesforordningens artikel 5 iagttages, herunder at oplysningerne er korrekte og om nødvendigt ajourførte, at behandlingen begrænses, så det kun er nødvendige personoplysninger, der behandles til formålet, og at de udelukkende opbevares for en begrænset periode.

På baggrund af ovenstående vurderes det samlet, at den beskrevne behandling af personoplysninger kan ske inden for rammerne af databeskyttelseslovgivningen.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

De foreslåede ændringer af lov om efterskoler og frie fagskoler vedrørende hjemtagelse af administration af elevstøtte er forbundet med statslige merudgifter på 3,8 mio. kr. i 2023 (2024-pl), 7,5 mio. kr. i 2024, 2,9 mio. kr. i 2025 og 2,8 mio. kr. varigt fra 2026 og frem. De foreslåede ændringer af lov om efterskoler og frie fagskoler har ingen økonomiske konsekvenser for kommunerne og regionerne.

Den foreslåede ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. vedr. ansøgningsfrist for et eksisterende skoletilbud på småøer, og fastsættelse af hjemmel i friskoleloven til befordringstilskuddet til frie grundskoler på § 20.22.02.40 på finansloven for 2024, som ydes med hjemmel i tekstanmærkning 144 til hovedkonto § 20.22.02, har ingen økonomiske konsekvenser for staten, kommunerne og regionerne.

Lovforslaget skaber hjemmel til at etablere en ny it-løsning, elevstøtteløsningen, til understøttelse af ansøgninger og beregning af støttebeløb til nedsættelse af deltagebetaling for elever på efterskoler. Der er afsat i alt 17 mio. kr. til at udvikle og implementere it-løsningen fra 2023 og til ibrugtagning fra og med skoleåret 2026-27.

Lovforslaget medfører implementering af digital post i elevstøtteløsningen til afløsning af den nuværende fysiske brevpost med levering af støttemeddelelser i det SU-administrative system US2000. Administration og benyttelse af digital post vil medføre en ny arbejdsgang for medarbejdere i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Elevstøtteløsningen forventes også i en overgangsperiode at forøge antallet af henvendelser til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Styrelsen for It og Læring fra efterskoler og forældre til elever på efterskoler. Efterskolerne bliver introduceret for et nyt system, og de vil derfor skulle tilpasse deres eksisterende sagsgange, ligesom efterskolerne evt. vil få ny funktionalitet i deres elevadministrative systemer.

Lovforslagets implementeringsmæssige konsekvenser vurderes som positive, da ændringerne af lov om efterskoler og frie fagskoler bl.a. vil skabe mindre tidskrævende arbejdsgange og en mere overskuelig ansøgningsproces gennem digitalisering.

I forhold til digitaliseringsklar lovgivning er det Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at lovforslaget efterlever de syv principper herfor.

I forhold til princip 2 om digital kommunikation kan det bemærkes, at det med lovforslaget foreslås, at ansøgning om elevstøtte kan tilgås digitalt i elevstøtteløsningen af forældre og eventuelle samlever. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at kommunikere digitalt for forældre og eventuelle samlever, vil efterskolen efter samtykke fra forældre og eventuelle samlever indgive ansøgningen i elevstøtteløsningen.

I forhold til princip 3 om at muliggøre automatisk sagsbehandling kan det bemærkes, at det med lovforslaget foreslås, at efterskolerne anmoder forældre og eventuelle samlever om at ansøge om elevstøtte i elevstøtteløsningen, der indhenter indkomstoplysninger fra told- og skatteforvaltningen til brug for beregning af det ugentlige elevstøttebeløb. I de tilfælde hvor forældre og eventuelle samlever ikke kan benytte elevstøtteløsningen, vil efterskolen efter samtykke fra forældre og eventuelle samlever med hensyn til indhentning af indkomstoplysninger hos told- og skatteforvaltningen kunne ansøge om elevstøtte i elevstøtteløsningen. Efterskolen vil således sikre, at der sker afgivelse af relevante oplysninger fra forældre og eventuelle samlever til brug for beregning af elevstøtte i elevstøtteløsningen.

I forhold til princip 4 om sammenhæng på tværs - ensartede begreber og genbrug af data kan det bemærkes, at det med lovforslaget foreslås, at forældrenes personnumre skal oplyses som led i ansøgningen, og elevstøtteløsningen indhenter indkomstoplysninger om forældre og eventuelle samlever hos told- og skatteforvaltningen til brug for beregning af det ugentlige elevstøttebeløb. Endvidere foreslås det, at det er efterskolen, der behandler ansøgninger om elevstøtte fra forældre og eventuelle samlever i tilfælde, hvor det ikke er muligt at indhente indkomstoplysninger i elevstøtteløsningen.

I forhold til princip 5 om tryg og sikker datahåndtering kan det bemærkes, at der med lovforslaget anvendes data om forældrenes indkomstgrundlag fra told- og skatteforvaltningen og forældres personnumre fra Det Centrale Personregister. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Styrelsen for It og Læring indgår en aftale om databehandling mellem styrelserne, hvori beskrives håndtering af personoplysninger og anden data. Der er desuden udarbejdet en databehandleraftale med leverandøren af it-konsulenterne. Der henvises endvidere til afsnit 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I forhold til princip 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur kan det bemærkes, at forældre og eventuelle samlever med lovforslaget skal anvende MitID for at få adgang til elevstøtteløsningen med henblik på at ansøge om elevstøtte. Der anvendes Digital Post ved fremsendelse af støttemeddelelse til forældre og eventuelle samlever.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget indebærer ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indebærer, at ansøgning om elevstøtte indgives til en central it-løsning, elevstøtteløsningen, som Børne- og Undervisningsministeriet udvikler og driver, eller i elevstøtteløsningen via efterskolen. Der skal anvendes digital ID eller oplyses elevens personnummer.

Lovforslaget administrative konsekvenser for borgerne vurderes at være positive, da ændringerne af lov om efterskoler og frie fagskoler bl.a. har til formål at skabe en mere overskuelig ansøgningsproces gennem digitalisering samt fortsat give mulighed for assistance fra efterskolen i ansøgningsprocessen.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. februar 2024 til den 19. februar 2024 (14 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), BUPL - Lederforeningen, Børnerådet, Børns Vilkår, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier, Danmarks Vejlederforening, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Friskoleforening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Revisorer - FSR, Danske Skoleelever, Danske Underviserorganisationers Samråd, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Efterskoleforeningen, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA), Foreningen af Katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Frie Skolers Lærerforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Klagenævnet for Specialundervisning, Kostskoler.dk, Landssamråd for PPR-chefer, Lærernes Centralorganisation, Plejefamiliernes Landsforening, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Samrådet for Specialskoleledere, Skole og Forældre, Skolelederforeningen, Socialpædagogernes Landsforbund, Studievalg Danmark, Uddannelsesforbundet og UU Danmark.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 7, stk. 6, i lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1172 af 12. august 2022, varetages den daglige ledelse af en efterskole eller fri fagskole af en forstander, som tillige har det pædagogiske ansvar. Der er ikke bestemmelser i lov om efterskoler og frie fagskoler, der forhindrer, at en forstander kan være varetage den daglige ledelse forstander for af mere end én efterskole eller én fri fagskole.

Det foreslås, at der i § 7, stk. 6, indsættes et 2. pkt. om, at forstanderen ikke samtidigt må varetage den daglige ledelse af mere end én skole.

Forslaget vil indebære, at det kun vil være muligt for en person at være forstander for én efterskole eller én fri fagskole. Herved vil det blive sikre, at der til enhver tid er den fornødne ledelseskraft til at løse de opgaver, som forstanderen er tillagt ifølge lovgivningen.

Det foreslås endvidere, at der i § 7, stk. 6, indsættes et 3. pkt. om, at børne- og undervisningsministeren i ganske særlige tilfælde kan fravige 1. pkt.

Forslaget vil indebære, at en forstander for en skole efter godkendelse fra børne- og undervisningsministeren alligevel vil kunne få mulighed for at varetage den daglige ledelse af flere skoler samtidigt. Godkendelse vil være begrænset til ganske særlige tilfælde, hvorved forstås situationer, hvor godkendelse vurderes at være hensigtsmæssig for f.eks. at afværge lukning af en skole med specielt stor betydning for et lokalsamfund. Godkendelse vil blive givet for en midlertidig periode, så længe de særlige omstændigheder vurderes at bestå, og at det vurderes, at der til enhver tid er den fornødne ledelseskraft til at løse de opgaver, som forstanderen er tillagt ifølge lovgivningen.

Ministerens godkendelse i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 6, 3. pkt., af, at en forstander kan varetage den daglige ledelse af mere end én skole for en midlertidig periode, vil ikke ændre på, at det fortsat vil være bestyrelserne for de berørte skoler, der til enhver tid har ansvaret for, at der er en ansvarlig og tilfredsstillende daglig ledelse af skolerne, jf. § 7, stk. 1, 1. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler. Det fremgår af denne bestemmelse, at den overordnede ledelse af en efterskole eller fri fagskole varetages af en bestyrelse, der er ansvarlig over for børne- og undervisningsministeren.

Det bemærkes, at børne- og undervisningsministeren kan godkende, at en efterskole eller fri fagskole tillige kan varetage skole- og undervisningsvirksomhed som henholdsvis fri fagskole eller efterskole, jf. § 12 b, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler. Efterskolen eller den fri fagskole bliver herved en såkaldt kombineret institution. Ministeren kan efter bestemmelsen endvidere godkende, at en efterskole eller fri fagskole, som derved bliver en kombineret institution, også varetager skole- og undervisningsvirksomhed som fri grundskole, folkehøjskole og privat institution for gymnasial institution, kombineret institution. En kombineret institution er således én institution med én bestyrelse og én forstander, der varetager ledelsen af flere former for skole- og undervisningsvirksomhed.

Det foreslåede § 7, stk. 6, 2. pkt., hvorefter en forstander ikke må varetage den daglige ledelse af mere end én skole, ændrer ikke ved muligheden for at etablere kombinerede institutioner, hvor forstanderen har den daglige ledelse af flere former for skole- og undervisningsvirksomhed på skolen. Tilsvarende vil det efter omstændighederne også være muligt at få godkendelse til, at en forstander for en kombineret institution kan varetage den daglige ledelse af flere skoler samtidigt, herunder af flere kombinerede institutioner, i tilfælde, hvor der vurderes at foreligge sådanne særlige tilfælde, at betingelserne for godkendelse er tilstede.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter § 30, stk. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler kan en elev efter ansøgning til efterskolen opnå elevstøtte i højst 42 uger i et skoleår, når en række nærmere fastsatte betingelser er opfyldt, jf. nærmere lovens § 30, stk. 2, nr. 1-5.

Det foreslås i § 30, stk. 1, at indsætte et nyt 2. pkt. om, at ansøgning om elevstøtte indgives i en central it-løsning, elevstøtteløsningen, som Børne- og Undervisningsministeriet udvikler og driver, eller i elevstøtteløsningen via efterskolen.

Forslaget vil indebære, at en elevs ansøgning om elevstøtte skal indgives i Børne- og Undervisningsministeriets elevstøtteløsning af elevens forældre eller i elevstøtteløsningen af efterskolen i de tilfælde, hvor forældrene eller eventuelle samlever ikke har mulighed for at anvende elevstøtteløsningen.

Elevstøtten søges af elevens forældre i elevstøtteløsningen eller via efterskolen i elevstøtteløsningen.

I elevstøtteløsningen stilles de relevante oplysninger til rådighed for beregning af støttebeløb, når forældre eller elever over 19 år logger på med digital ID, eller hvor efterskolen oplyser dette i elevstøtteløsningen på baggrund af forældrenes oplysninger eller eleven, hvis denne er fyldt 19 år.

Hvis elevstøtteløsningen ikke kan anvendes af forældrene eller af eleven, ansøger efterskolen i elevstøtteløsningen på elevens vegne på baggrund af oplysninger afgivet af forældrene eller af en forælder og dennes eventuelle samlever. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis forældrene eller en eventuelle samlever er undtaget for at anvende digital signatur, der er tale om en elev, der er anbragt uden for hjemmet, eller elevens forældre begge er afgået ved døden. I elevstøtteløsningen stilles oplysninger til rådighed for beregning af den ugentlige elevstøtte for eleven og elevens forældre med hensyn til navne, adresser og danske personnumre på husstandens medlemmer og eventuelle samlever og navne samt danske personnumre på hjemmeboende søskende under 18 år, der berettiger til nedsættelse af indkomstgrundlaget. Alternativt kan dette oplyses af forældrene over for efterskolen, som kan søge gennem elevstøtteløsningen.

Efterskolerne skal fortsat behandle ansøgninger om indkomstbestemt elevstøtte i de tilfælde, hvor husstandens indkomst ikke kan indhentes automatisk via den foreslåede elevstøtteløsning, fx ved forældres udenlandske indkomst eller lignende. Det samme gør sig gældende, hvis eleven eller dennes forældre, bopælsforælder og eventuelle samlever af forskellige årsager ikke ønsker at bruge elevstøtteløsningen eller har brug for efterskolens assistance til at ansøge om elevstøtte. Elevstøtten søges i givet fald ved at oplyse husstandens personnumre og indkomstforhold over for efterskolen efter retningslinjer, der er udarbejdet af Børne- og Undervisningsministeriet, og som udleveres af skolen og oplyses på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

Det er fortsat husstandens indkomst, der ligger til grund for støtteberegningen på baggrund af ansøgningen.

Ansøgningen om elevstøtte indgives forud for eller i løbet af kurset.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger og til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 3

Efter § 30, stk. 2, i lov efterskoler og frie fagskoler kan en elev efter ansøgning til efterskolen opnå elevstøtte i højst 42 uger i et skoleår, når en række nærmere fastsatte betingelser er opfyldt, jf. nærmere lovens § 30, stk. 2, nr. 1-5.

Det foreslås, at § 30, stk. 2, i lov efterskoler og frie fagskoler ændres således, at »efter ansøgning til efterskolen« udgår.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvori det foreslås, at ansøgning om elevstøtte indgives i en central it-løsning, elevstøtteløsningen, som Børne- og Undervisningsministeriet udvikler og driver, eller i elevstøtteløsningen via efterskolen i de tilfælde, hvor forældrene ikke har mulighed for at anvende elevstøtteløsningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 lovforslagets almindelige bemærkninger og til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 4

Efter § 30, stk. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler, kan en elev efter ansøgning til efterskolen opnå elevstøtte i højst 42 uger i et skoleår, når en række nærmere fastsatte betingelser er opfyldt, jf. nærmere lovens § 30, stk. 2, nr. 1-5.

Efter § 30, stk. 2, nr. 5, i lov om efterskoler og frie fagskoler oplyser eleven ved ansøgningen navn, adresse og dansk personnummer.

Ifølge lovens § 30, stk. 2, nr. 5, litra a, skal ansøgning om elevstøtte, for elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte skal beregnes på baggrund af forældrenes samlede indkomstgrundlag, jf. § 33, stk. 1, 1. pkt., indeholde en erklæring fra forældrene med disses navne, adresse(r) og danske personnumre til brug ved beregning af det ugentlige støttebeløb, jf. stk. 3.

Efter lovens § 30, stk. 2, nr. 5, litra b, skal ansøgning om elevstøtte, for elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte skal beregnes på baggrund af indkomstgrundlaget for den af forældrene, hos hvem eleven har bopæl eller senest har haft bopæl, og denne forælders eventuelle samlever, jf. § 33, stk. 1, 2. pkt., indeholde en erklæring fra forælderen og den eventuelle samlever med navne, adresse og danske personnumre til brug ved beregning af det ugentlige støttebeløb, jf. stk. 3.

Det følger af lovens § 30, stk. 2, nr. 5, litra c, at hvis der ønskes en nedsættelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 5, nr. 2, skal erklæringen fra forældrene eller bopælsforælderen og dennes eventuelle samlever endvidere oplyse navne på børn, der kan begrunde en nedsættelse af indkomstgrundlaget.

Det fremgår af § 30, stk. 3, 1. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler, at Styrelsen for Uddannelsesstøtte (styrelsen) efter anmodning fra efterskolen indhenter oplysninger om indkomstgrundlag fra told- og skatteforvaltningen og beregner det ugentlige støttebeløb.

Det fremgår af § 30, stk. 5, nr. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at på de årlige finanslove fastsættes største og mindste indkomstgrundlag, jf. §§ 32 og 33, for elever, forældre og en eventuel samlever til den af forældrene, hvor eleven har bopæl eller senest har haft bopæl, samt en skala over forholdet mellem indkomstgrundlaget og det indkomstbestemte elevstøttebeløb, herunder det indkomstgrundlag, der udløser grundstøtte. For elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte beregnes på baggrund af forældrenes samlede indkomstgrundlag, jf. § 33, stk. 1, 1. pkt., fastsættes en nedsættelse af forældrenes indkomstgrundlag for hvert barn af forældrene bortset fra eleven, hvis barnet ved kursets begyndelse er under 18 år og har bopæl hos forældrene. For elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte beregnes på baggrund af indkomstgrundlaget for den af forældrene, hos hvem eleven har bopæl eller senest har haft bopæl, og denne forælders eventuelle samlever, jf. § 33, stk. 1, 2. pkt., fastsættes en nedsættelse af indkomstgrundlaget for hvert barn af forælderen eller den eventuelle samlever bortset fra eleven, hvis barnet ved kursets begyndelse er under 18 år og har bopæl hos forælderen og en eventuel samlever.

Det fremgår af § 33, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler, at indtil udgangen af den måned, hvori eleven fylder 19 år, beregnes den indkomstbestemte elevstøtte, jf. § 30, stk. 1, ud fra forældrenes samlede indkomstgrundlag. Hvis elevens forældre ved kursets begyndelse har forskellig bopæl og enten er separerede eller ikke gift med hinanden, beregnes den indkomstbestemte elevstøtte dog ud fra indkomsten for den af forældrene, hos hvem eleven ved kursets begyndelse har bopæl eller senest har haft bopæl, og denne forælders eventuelle samlever ved kursets begyndelse.

Det fremgår endvidere af lovens § 33, stk. 1, 4. pkt., at en elev kan kun ansøge om beregning af et nyt støttebeløb på baggrund af forhold indtruffet efter kursets begyndelse, hvis en forælder eller en forælders eventuelle samlever dør i løbet af støtteperioden, hvis elevens forældre i løbet af støtteperioden får bevilling til separation eller skilsmisse, eller hvis elevens bopælsforælder i løbet af støtteperioden får bevilling til separation eller skilsmisse fra en ægtefælle.

Det fremgår af § 6, stk. 3, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 429 af 10. maj 2011 om statslig elevstøtte til elever på efterskoler, at for elever, hvor Uddannelsesstyrelsen ikke kan indhente person- eller indkomstoplysninger hos Det Centrale Personregister og skattemyndighederne til beregning af det ugentlige elevstøttebeløb, indhenter skolen disse oplysninger hos elevens forældre eller eleven, hvis denne er fyldt 19 år.

Det foreslås, at § 30, stk. 2, nr. 5, i lov om efterskoler og frie fagskoler nyaffattes, således at det følger af bestemmelsen, at ved indgivelse af ansøgning om elevstøtte skal der anvendes digital ID eller oplyses elevens personnummer. Endvidere skal der afgives en række oplysninger, som er oplistet i den foreslåede § 30, stk. 2, nr. 5, litra a-g, jf. nærmere nedenfor.

Ifølge det foreslåede § 30, stk. 2, nr. 5, litra a, skal begge forældre, for elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte skal beregnes på baggrund af forældrenes samlede indkomstgrundlag, jf. § 33, stk. 1, 1. pkt., afgive en erklæring om samtykke til indhentning af oplysninger om pågældendes indkomstgrundlag hos told- og skatteforvaltningen til brug for beregning af det ugentlige støttebeløb, jf. stk. 3. Forældrenes personnumre skal oplyses som led i ansøgningen.

Forslaget vil indebære, at ved indgivelse af ansøgning om elevstøtte i elevstøtteløsningen skal elevens personnummer oplyses ved brug af digital ID eller til efterskolen, der anvender elevstøtteløsningen. Hvis ansøgningen indgives i elevstøtteløsningen af eleven, og vedkommende er fyldt 19 år, skal eleven oplyse personnummer i elevstøtteløsningen eller over for efterskolen. Hvis elevens forældre ansøger om elevstøtte i elevstøtteløsningen, skal de oplyse elevens personnummer og egne personnumre. For elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte skal beregnes på baggrund af forældrenes samlede indkomstgrundlag skal begge forældre afgive en erklæring om samtykke i elevstøtteløsningen om indhentning af oplysninger om pågældendes indkomstgrundlag hos told- og skatteforvaltningen til brug for beregning af det ugentlige støttebeløb.

Ifølge det foreslåede § 30, stk. 2, nr. 5, litra b, skal både forælderen og samleveren, for elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte skal beregnes på baggrund af indkomstgrundlaget for den af forældrene, hos hvem eleven har bopæl eller senest har haft bopæl, og dennes eventuelle samlever, jf. § 33, stk. 1, 2. pkt., afgive en erklæring om samtykke til indhentning af oplysninger om pågældendes indkomstgrundlag hos told- og skatteforvaltningen til brug for beregning af det ugentlige støttebeløb, jf. stk. 3. Forælderens og den eventuelle samlevers personnummer skal oplyses som led i ansøgningen.

Forslaget vil indebære, at for elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte skal beregnes på baggrund af indkomstgrundlaget for den af forældrene, hos hvem eleven har bopæl eller senest har haft bopæl, og dennes eventuelle samlever, skal forælderen og dennes eventuelle samlever afgive en erklæring om samtykke i elevstøtteløsningen om indhentning af oplysninger om pågældendes indkomstgrundlag hos told- og skatteforvaltningen til brug for beregning af det ugentlige støttebeløb. Forælderen og den eventuelle samlever skal oplyse sit personnummer i elevstøtteløsningen til brug for ansøgningen om elevstøtte.

Ifølge det foreslåede § 30, stk. 2, nr. 5, litra c, skal der, hvis der ansøges om nedsættelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 6, nr. 2, gives oplysninger om navn og personnummer på børn, der kan begrunde en nedsættelse af indkomstgrundlaget. Oplysningerne afgives af forældrene.

Forslaget vil indebære, at hvis der ønskes en nedsættelse af indkomstgrundlaget, skal forældrene eller bopælsforælderen endvidere oplyse i elevstøtteløsningen navne og personnumre på de børn, der kan begrunde en nedsættelse af indkomstgrundlaget. Bopælsforælderens eventuelle samlever skal i elevstøtteløsningen tilsvarende oplyse navne og personnumre på de børn, der kan begrunde en nedsættelse af indkomstgrundlaget.

Ifølge det foreslåede § 30, stk. 2, nr. 5, litra d, indhenter efterskolen, hvis elevens forældre eller eventuelle samlever ikke har mulighed for at anvende den i stk. 1, 2. pkt., nævnte elevstøtteløsning, oplysninger hos ansøger og forældre, som er nødvendige for beregning af det ugentlige støttebeløb og gennemfører ansøgningsprocessen. Forældrene og eventuelle samlever afgiver en erklæring om samtykke til indhentning af oplysninger, jf. 1. pkt., efter nærmere retningslinjer, der fremgår på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

Forslaget vil indebære, at efterskolen foretager ansøgningen i elevstøtteløsningen på vegne af forældrene eller eventuelle samlever eksempelvis i de tilfælde, hvor forældrene eller en eventuelle samlever er undtaget for at anvende digital signatur, der er tale om en elev, der er anbragt uden for hjemmet, eller elevens forældre begge er afgået ved døden. Forældrene og eventuelle samlever skal afgive en erklæring om samtykke til efterskolen til indhentning af oplysninger til brug for ansøgningen i elevstøtteløsningen og beregning af det ugentlige elevstøttebeløb. De nærmere retningslinjer for afgivelse af samtykke til indhentning af oplysningerne vil fremgå af Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

Ifølge det foreslåede § 30, stk. 2, nr. 5, litra e, indhenter efterskolen, for elever, hvor elevstøtteløsningen ikke kan anvendes til at indhente person- og indkomstoplysninger hos Det Centrale Personregister og told- og skatteforvaltningen til beregningen af det ugentlige elevstøttebeløb, jf. stk. 3, disse oplysninger hos elevens forældre, eventuelle samlever eller hos eleven, hvis denne er fyldt 19 år.

Forslaget vil indebære, at efterskolen foretager ansøgningen i elevstøtteløsningen på vegne af forældrene, eventuelle samlever eller eleven, hvis denne er fyldt 19 år. Endvidere indebærer forslaget, at forældrene, eventuelle samlever eller eleven, hvis pågældende er over 19 år, afgiver en erklæring om samtykke til efterskolen med henblik på indhentning af person- og indkomstoplysninger efter anvisninger, der vil fremgå af Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside. Efterskolen indhenter forældrenes, eventuelle samlever eller elevens egen opgørelse af udenlandsk indkomstgrundlag efter retningslinjer fastsat af Børne- og Undervisningsministeriet. Forældrene, eventuelle samlever eller eleven opgør indkomstgrundlaget og afgiver erklæring om indhentning og dokumentation herfor. Skolen lægger de oplyste person- og indkomstoplysninger til grund ved ansøgningen i elevstøtteløsningen.

Ifølge det foreslåede § 30, stk. 2, nr. 5, litra f, skal den efterladte forælder eller eventuelle samlever, eller den forælder, der efter bevilling af separation eller skilsmisse fortsat har samme bopæl som eleven, for ansøgning om beregning af nyt støttebeløb på baggrund af forhold indtruffet efter kursets begyndelse, jf. § 33, stk. 1, 4. pkt., afgive en erklæring om samtykke til indhentning af nye oplysninger om pågældendes indkomstgrundlag hos told- og skatteforvaltningen i elevstøtteløsningen.

Forslaget vil indebære, at den efterladte forælder eller eventuelle samlever, eller den forælder, der efter bevilling af separation eller skilsmisse fortsat har samme bopæl som eleven, afgiver en erklæring i elevstøtteløsningen om samtykke til indhentning af nye oplysninger om pågældendes indkomstgrundlag hos told- og skatteforvaltningen til brug for beregning af nyt ugentligt elevstøttebeløb. Det vil fortsat være hovedreglen, at det er forholdene ved kursets begyndelse, der er afgørende for tildeling af elevstøtte. Det vil således alene kunne ansøges om genberegning af elevstøttebeløbet på baggrund af forhold indtruffet efter kursets begyndelse, hvis en forælder eller en forælders eventuelle samlever dør i løbet af støtteperioden, eller hvis elevens forældre i løbet af støtteperioden får bevilling om separation eller skilsmisse eller hvis elevens bopælsforælder i løbet af støtteperioden får bevilling til separation eller skilsmisse fra en ægtefælle, og således ikke hvis forholdene i husstanden i øvrigt ændrer sig.

Den efterladte forælder, eventuelle samlever eller elevens bopælsforælder eller anden kontaktperson efter bevilling af separation eller skilsmisse får besked ved digital henvendelse om afgivelse af erklæring om samtykke til indhentning af nye oplysninger om pågældendes indkomstgrundlag hos told- og skatteforvaltningen i elevstøtteløsningen.

Ifølge det foreslåede § 30, stk. 2, nr. 5, litra g, indhenter efterskolen, hvis den efterladte forælder eller eventuelle samlever eller den forælder, der efter bevilling af separation eller skilsmisse fortsat har samme bopæl som eleven, jf. § 33, stk. 1, 4. pkt., og ikke har mulighed for at anvende den i stk. 1, 2. pkt., nævnte elevstøtteløsning, samtykke til, at elevstøtteløsningen kan forespørge på det i det foreslåede litra f nævnte indkomstgrundlag hos told- og skatteforvaltningen, og der kan beregnes nyt støttebeløb gennem elev-støtteløsningen. Samtykke efter 1. pkt. afgives ved erklæring efter nærmere retningslinjer, der fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

Forslaget vil indebære, at efterskolen foretager ansøgning i elevstøtteløsningen på vegne af forældrene eller eventuelle samlever ved ansøgning om beregning af et nyt støttebeløb på baggrund af forhold indtruffet efter kursets begyndelse, hvis en forælder eller en forælders eventuelle samlever dør i løbet af støtteperioden, hvis elevens forældre i løbet af støtteperioden får bevilling til separation eller skilsmisse eller hvis elevens bopælsforælder i løbet af støtteperioden får bevilling til separation eller skilsmisse fra en ægtefælle, og forældrene eller eventuelle samlever eksempelvis er undtaget for at anvende digital signatur, eller der er tale om en elev, der er anbragt uden for hjemmet.

Forældrene og eventuelle samlever skal afgive en erklæring om samtykke til efterskolen til indhentning af oplysninger til brug for ansøgningen i elevstøtteløsningen og beregning af det ugentlige elevstøttebeløb. De nærmere retningslinjer for afgivelse af samtykke til indhentning af oplysningerne vil fremgå af Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter § 30, stk. 3, 1. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler indhenter Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) efter anmodning fra efterskolen oplysninger om indkomstgrundlag fra told- og skatteforvaltningen og beregner det ugentlige støttebeløb.

Det foreslås, at § 30, stk. 3, 1. pkt., ophæves.

Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at børne- og undervisningsministeren hjemtager it-opgaver og administration i forbindelse med statslig elevstøtte til elever på efterskoler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger og til lovforslagets § 1, nr. 2-4 og 6-10, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 6

Det fremgår af § 30, stk. 3, 2. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler, at styrelsen hos offentlige myndigheder kan indhente de oplysninger om eleven, dennes forældre og bopælsforælderens samlever, som er nødvendige for beregning af det ugentlige støttebeløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Med »styrelsen« sigtes der oprindeligt til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte.

Det foreslås, at der i § 30, stk. 3, 2. pkt., der bliver 1. pkt., sker en ændring af »Styrelsen«: til »Børne- og undervisningsministeren«.

Forslaget er en konsekvens af, at børne- og undervisningsministeren hjemtager it-opgaver og administration i forbindelse med statslig elevstøtte til elever på efterskoler i stedet for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Ministeren vil herefter i medfør af den ulovbestemte adgang til at delgere til en underordnet myndighed have adgang til at delegere administrationen til Styrelsen for It og Læring og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der begge er styrelser henhørende under Børne- Undervisningsministeriet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det fremgår af § 7, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 429 af 10. maj 2011 om statslig elevstøtte til elever på efterskoler, at Uddannelsesstyrelsen sender en støttemeddelelse enten i papirform eller elektronisk form til skolen, hvoraf forudsætningerne for Uddannelsesstyrelsens beregning af det ugentlige støttebeløb for eleven fremgår. Det fremgår endvidere af bekendtgørelsens § 7, stk. 1, 2. pkt., at skolen videresender støttemeddelelsen til eleven og underretter samtidig eleven om reglerne for skattepligt af elevstøtten.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 30, stk. 4. Efter det foreslåede stk. 4, 1. pkt., giver børne- og undervisningsministeren meddelelse til skolen, elevens forældre og eventuelle samlever om forventet ugentligt støttebeløb. Efter det foreslåede stk. 4, 2. pkt., sender børne- og undervisningsministeren endelig støttemeddelelse til skolen, hvoraf det ugentlige støttebeløb for eleven fremgår, og en støttemeddelelse til elevens forældre og eventuelle samlever, hvoraf støttebeløbet og grundlaget for beregningen af det ugentlige støttebeløb for eleven og reglerne for skattepligt af elevstøtten fremgår.

Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministeren sender en meddelelse ved digital henvendelse eller pr. brev om det forventede ugentlige støttebeløb til elever over 19 år, elevens forældre, bopælsforælder og eventuelle samlever. Der er tale om en foreløbig advisering inden skolestart.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at børne- og undervisningsministeren sender endelig støttemeddelelse til skolen, hvoraf det ugentlige støttebeløb for eleven fremgår. Navne, personnumre og indkomstoplysninger på elevens forældre og bopælsforælders eventuelle samlever samt navne og personnumre på børn under 18 år, der berettiger til nedsættelse af indkomstgrundlaget, fremgår ikke på støttemeddelelsen til efterskolen.

Det foreslåede vil endeligt indebære, at børne- og undervisningsministeren sender en støttemeddelelse ved digital henvendelse eller pr. brev til elever over 19 år, elevens forældre og bopælsforælderens eventuelle samlever, hvoraf støttebeløbet og grundlaget for beregningen af det ugentlige støttebeløb for den pågældende elev og reglerne for skattepligt fremgår. Den forælder, der ikke er bopælsforælder, vil således ikke modtage en støttemeddelelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Efter § 30, stk. 4, 3. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler kan børne- og undervisningsministeren bestemme, at elevstøtten administreres af styrelsen, og at de enkelte skoler bistår styrelsen i forbindelse med tildeling af støtten. Med »styrelsen« sigtes der oprindeligt til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte.

Det foreslås, at i § 30, stk. 4, 3. pkt., der bliver stk. 5, 3. pkt., udgår ordene »at elevstøtten administreres af styrelsen, og«, og at »styrelsen« ændres til: »ministeren«.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at børne- og undervisningsministeren hjemtager it-opgaver og administration i forbindelse med statslig elevstøtte til elever på efterskoler i stedet for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Forslaget vil indebære, at børne- og undervisningsministeren i stedet får adgang til at delegere administrationen af statslig elevstøtte til elever på efterskoler til Styrelsen for It og Læring og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at nu Uddannelses- og Forskningsstyrelsens nuværende it-systemunderstøttelse af den statslige elevstøtte til elever på efterskoler ikke vil være en del af styrelsens nye it-systemunderstøttelse af SU-området, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne dertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Efter § 30, stk. 4, 4. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler kan afgørelser, der træffes af styrelsen, ikke indbringes for børne- og undervisningsministeren, jf. § 50.

Det foreslås, at § 30, stk. 4, 4. pkt., der bliver stk. 5, 4. pkt., ophæves.

Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at børne- og undervisningsministeren hjemtager it-opgaver og administration i forbindelse med statslig elevstøtte til elever på efterskoler i stedet for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte.

Forslaget vil ikke ændre på, at afgørelser om statslig elevstøtte til elever på efterskoler kan indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger og til lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 10

Det fremgår af § 50 i lov om efterskoler og frie fagskoler, at afgørelser truffet af børne- og undervisningsministeren i henhold til § 30, stk. 4, kan indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger.

Det foreslås, at der i § 50 sker en ændring af »§ 30, stk. 4« til: »§ 30, stk. 1«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at børne- og undervisningsministeren hjemtager it-opgaver og administration i forbindelse med statslig elevstøtte til elever på efterskoler i stedet for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte.

Forslaget vil således ikke ændre på, at afgørelser om statslig elevstøtte til elever på efterskoler fortsat kan indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger.

Til § 2

Til nr. 1

Efter § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., lovbekendtgørelse nr. 161 af 21. februar 2024 skal en fri grundskole efter regler, der fastsættes af børne- og undervisningsministeren, give specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever i medfør af § 3, stk. 2, 2. pkt., i lov om folkeskolen. Det fremgår af nævnte bestemmelse i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 90 af 29. januar 2024, at der gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt.

Ved § 1, nr. 1 i lov nr. 1544 af 12. december 2023 om ændring af lov om folkeskolen, barnets lov, lov om socialtilsyn og forskellige andre love (Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.), blev der i § 3, stk. 2, i lov om folkeskolen indsat som nyt 2. pkt. vedrørende målrettede undervisningsforløb for børn og unge, der er anbragt på fx lukkede døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner eller lign.

Ved indsættelse af det ny § 3, stk. 2, 2. pkt., i lov om folkeskolen blev det hidtidige § 3, stk. 2, 2. pkt., til § 3, stk. 2, 3. pkt. Dette blev imidlertid ikke konsekvensrettet samtidig i lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Det foreslås, at der i § 3, stk. 1, nr. 1, sker en ændring af »2. pkt.« til: »3. pkt.«.

Forslaget vil indebære en konsekvensændring af henvisningen i § 3, stk. 1, nr. 1, lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Til nr. 2

Efter § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler m.v. kan børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at tilskuddene efter bl.a. § 17, stk. 1-3, fordeles mellem skolerne af den selvejende institution Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler. Det følger endvidere af lovens § 24, stk. 4, 1. pkt., at det nævnte fordelingssekretariat og Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig skal føre regnskaber for tilskudsbevillingerne, som de fordeler.

Det foreslås, at der i henholdsvis § 11, stk. 3, 1. pkt., og § 24, stk. 4, 1. pkt., sker en ændring af henvisningen til § 17, stk. 1-3, i lov om friskoler og private grundskoler m.v. ændres til § 17, stk. 1-4, i nævnte lov.

Forslaget skal ses i sammenhæng med § 2, nr. 3, hvorefter der indsættes et nyt stk. 2 i § 17 i lov om friskoler og private grundskoler m.v. vedrørende statslige tilskud til nedbringelse af befordringsudgifter mellem skole og hjem af elever.

Forslaget vil indebære en konsekvensændring af henvisningen i henholdsvis § 11, stk. 3, 1. pkt., og § 24, stk. 4, 1. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Til nr. 3

På de årlige finanslove er optaget en bevilling under § 20.22.02.40 vedrørende Pulje og betalingsloft til nedsættelse af befordringsudgifter. På finansloven for finansåret 2024 er bevillingen 13,4 mio. kr., der ydes som tilskud til befordring for elever ved frie grundskoler.

Af bevillingen ydes der et særskilt tilskud til nedbringelse af befordringsudgifter med det formål at styrke mobiliteten for elever på tyske mindretalsskoler. Beløbet er i finansåret 2024 på 3,0 mio. kr. Administration og fordeling af det særskilte tilskud for elever ved de tyske mindretalsskoler administreres af Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig.

Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler, jf. § 11, stk. 3, i lov om friskoler og private grundskoler m.v. varetager fordelingen af den resterende del af befordringspuljen.

Lov om friskoler og private grundskoler m.v. indeholder ikke almindelige bestemmelser om statslige tilskud til nedbringelse af befordringsudgifter for elever i frie grundskoler.

Det foreslås, at der i § 17 indsættes et nyt stk. 2, 1. pkt., hvorefter staten yder tilskud til nedbringelse af befordringsudgifter mellem skole og hjem af elever inden for de bevillinger, der fastsættes på de årlige finanslove.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt stk. 2, 2. pkt., hvoraf det fremgår, at der af bevillingen som nævnt i 1. pkt. ydes et særskilt tilskud til Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig til styrkelse af mobiliteten for elever på tyske mindretalsskoler.

Endelig foreslås det med et nyt stk. 2, 3. pkt., at Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig fordeler tilskuddet til skolerne.

Med det foreslåede nye stk. 2 vil hjemmelen til, at der kan ydes befordringstilskud til nedsættelse af befordringsudgifter for elever ved frie grundskoler, herunder elever ved tyske mindretalsskoler, blive indarbejdet i lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Forslaget vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer i forhold til den gældende ordning på de årlige finanslove.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter § 36 d, stk. 2, 2. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal en ansøgning om oprettelse af et skoletilbud på en småø være modtaget af Børne- og Undervisningsministeriet senest den 15. august året forud for skoleårets start.

Det foreslås, at der i § 36 d, stk. 2, 2. pkt., efter »start« indsættes », jf. dog 3. pkt.«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med § 2, nr. 5, hvormed det tydeliggøres, at ansøgningsfristen ikke gælder for en fri grundskole, der ansøger om at videreføre et allerede godkendt skoletilbud på en småø. Forslaget vil alene indebære en sproglig konsekvensændring.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter bestemmelserne i kapitel 8 a i lov om friskoler og private grundskoler m.v. kan frie grundskoler under nogle nærmere angivne betingelser oprette et skoletilbud på visse småøer som en afdeling af skolen, medmindre den frie grundskole selv ligger på en af småøerne. Efter lovens § 36 d, stk. 3, nr. 1-3, er det en betingelse for godkendelse af et skoletilbud på en småø, at den pågældende skole (hovedskolen) ligger i den samme kommune som småøen, at der ikke er en folkeskole eller en fri grundskole, der opfylder betingelserne for at oppebære statstilskud på en småø, og at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori småøen er beliggende, tilslutter sig oprettelsen af skoletilbuddet.

Det fremgår endvidere af lovens § 36 d, stk. 2, at ansøgning om oprettelse af et skoletilbud på en småø skal være modtaget i Børne- og Undervisningsministeriet senest den 15. august året forud for skoleårets start. Denne frist har til formål at sikre hensynet til den stedlige kommunes beslutninger om folkeskoletilbud og -struktur.

Det foreslås i § 36 d, stk. 2, at indsætte et nyt pkt. 3 om, at ansøgningsfristen ikke gælder for en fri grundskole, der ansøger om at videreføre et allerede godkendt skoletilbud på en småø.

Forslaget vil indebære, at det vil blive gjort klart og udtrykkeligt, at ansøgningsfristen den 15. august året forud for skoleårets start ikke gælder i det tilfælde, hvor et allerede godkendt skoletilbud på en småø søges videreført af en anden fri grundskole med henblik på at fortsætte skoletilbuddet dér.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter § 36, stk. 4, 1. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler m.v. kan en fri grundskole højst oprette skoletilbud på to småøer.

Det foreslås, at der i § 36 d, stk. 4, 1. pkt., foretages en ændring af ordet »oprette« til: »have«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med § 2, nr. 5, hvormed det tydeliggøres, at ansøgningsfristen ikke gælder for en fri grundskole, der ansøger om at videreføre et allerede godkendt skoletilbud på en småø. Når en fri grundskole godkendes til at videreføre et allerede godkendt skoletilbud på en småø, vil der ikke være tale om, at den pågældende skole har oprettet et nyt skoletilbud på en småø.

Forslaget vil alene indebære en sproglig konsekvensændring.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. august 2024, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 2-10, træder i kraft den 1. januar 2025.

Forslaget til stk. 2 skal ses i sammenhæng med forslaget til § 4, 1. pkt., hvorefter de foreslåede bestemmelser om statslig elevstøtte først vil finde anvendelse på ansøgninger om statslig elevstøtte til elever på kurser, der påbegyndes fra og med den 1. august 2026.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte, at lovens § 1, nr. 2-10, helt eller delvist ikke finder anvendelse, hvis forsinkelse i udviklingen af den centrale it-løsning, elevstøtteløsningen, jf. § 30, stk. 1, 2. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, gør det nødvendigt.

Det foreslås endvidere i stk. 3, 2. pkt., at ministeren i givet fald fastsætter, i hvilket omfang finder de hidtil gældende regler finder anvendelse.

Forslaget vil indebære, at børne- og undervisningsministeren helt eller delvist vil kunne udskyde ibrugtagningen af den centrale it-løsning, elevstøtteløsningen, hvis udviklingen af elevstøtteløsningen bliver forsinket. Der henvises endvidere til den foreslåede § 4, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i stk. 4, at regler udstedt i medfør af § 30, stk. 4, 2. og 3. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1172 af 12. august 2022, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 30, stk. 5, 2. og 3. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. denne lovs § 1, nr. 7.

Forslaget vil indebære, at bekendtgørelser udstedt efter de nævnte bemyndigelsesbestemmelser vil blive opretholdt, indtil de måtte blive ophævet eller ændret.

Da hverken lov om efterskoler og frie fagskoler eller lov om friskoler og private grundskoler m.v. gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget, vil loven ikke gælde for Færøerne og Grønland eller kunne sættes i kraft for disse dele af riget.

Til § 4

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at § 1, nr. 2-10, ikke vil skulle finde anvendelse på ansøgninger om statslig elevstøtte til elever på kurser, der påbegyndes før den 1. august 2026, jf. dog stk. 2.

Det foreslås endvidere i stk. 1, 2. pkt., at for sådanne ansøgninger vil de hidtil gældende regler skulle finde anvendelse.

Forslaget vil indebære, at de foreslåede bestemmelser om statslig elevstøtte, herunder at ansøgning skal indgives via den centrale it-løsning, elevstøtteløsningen, først vil finde anvendelse for så vidt angår elever på kurser, der påbegyndes fra og med den 1. august 2026, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at børne- og undervisningsministeren vil kunne fastsætte, at lovens § 1, nr. 2-10, finder anvendelse på ansøgninger om statslig elevstøtte til elever, der påbegynder kurser den 1. august 2025 eller senere på bestemte skoler.

Det foreslås endvidere i stk. 2, 2. pkt., at ministeren vil skulle fastsætte hvilke skoler, der er omfattet af 1. pkt.

Forslaget vil indebære, at de foreslåede bestemmelser om statslig elevstøtte allerede vil kunne finde anvendelse på ansøgninger om statslig elevstøtte til elever, der påbegynder kurser den 1. august 2025 eller senere på bestemte skoler. Det er ministeren, der vil skulle fastsætte for hvilke skoler, det er, at ansøgning om statslig elevstøtte skal indgives via den centrale it-løsning, elevstøtteløsningen. Med forslaget vil det være muligt at prøve elevstøtteløsningen af for så vidt angår et mindre antal skoler og i fornødent omfang tilpasse elevstøtteløsningen inden endelig ibrugtagning på alle ansøgninger om statslig elevstøtten på alle skoler fra og med den 1. august 2026.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov