L 141 Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om friskoler og private grundskoler m.v.

(Hjemtagelse af elevstøtte og præcisering af tilskudsbetingelser).

Af: Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S)
Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 20-03-2024

Fremsættelse: 20-03-2024

Skriftlig fremsættelse (20. marts 2024)

20231_l141_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (20. marts 2024)

Børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Hjemtagelse af elevstøtte og præcisering af tilskudsbetingelser)

(Lovforslag nr. L 141)

Lovforslaget har til formål at etablere hjemmel til, at Børne- og Undervisningsministeriet kan hjemtage it-opgaver i relation til administration af statens indkomstbestemte elevstøtte til nedsættelse af elevbetaling på efterskoler fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Endvidere indgår der forslag om justering af tilskudsbetingelser, således at en forstander ikke samtidigt kan varetage den daglige ledelse af mere end en efterskole eller en fri fagskole, fastsættelse af hjemmel til at der kan ydes befordringstilskud til frie grundskoler i stedet for tekstanmærkning på finansloven samt præcisering af, at der ikke gælder nogen ansøgningsfrist for allerede eksisterende skoletilbud på en småø.

Lovforslaget har været sendt i offentlig høring i perioden fra den 5. februar 2024 til den 19. februar 2024.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2024.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.