Betænkning afgivet af Børne-
og Undervisningsudvalget den 2. maj 2024
1. Ændringsforslag
Børne- og undervisningsministeren
har stillet 10 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af LA) indstiller lovforslaget
til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Liberal Alliance
Liberal Alliances medlemmer af udvalget
bemærker, at Liberal Alliance ikke kan bakke op om den del af
lovforslaget, der omhandler, at en forstander ikke samtidig kan
varetage den daglige ledelse af mere end en efterskole eller en fri
fagskole. Det er Liberal Alliances opfattelse, at det burde
være muligt at være forstander for flere skoler, hvis
det vurderes at være den mest hensigtsmæssige
løsning for alle de berørte skoler. Derfor vil
Liberal alliance ikke være med til at indskrænke
efterskolerne og de frie fagskolers frihed. Liberal Alliance
ærgrer sig over, at lovforslaget ikke er blevet delt i to
selvstændige lovforslag, da Liberal Alliance støtter
de dele af lovforslaget, der vedrører hjemmel til
befordringstilskud og en præcisering af, at der ikke
gælder nogen ansøgningsfrist for allerede eksisterende
skoletilbud på en småø.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af børne- og
undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget:
1) I
det under nr. 1 foreslåede § 7, stk. 6, 3. pkt., ændres
»1. pkt.« til: »2. pkt.«
[Lovteknisk ændring]
Af børne- og
undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget.
2) I
den under nr. 4 foreslåede
affattelse af § 30, stk. 2, nr. 5,
ændres i litra d og g: »anvende den i stk. 1, 2. pkt.,
nævnte elevstøtteløsning« til:
»anvende elevstøtteløsningen«.
[Lovteknisk ændring]
3) I
den under nr. 4 foreslåede
affattelse af § 30, stk. 2, nr. 5,
indsættes i litra d, 1. pkt.,
efter »samlever«: », jf. litra b,«.
[Lovteknisk ændring]
4) I
den under nr. 4 foreslåede
affattelse af § 30, stk. 2, nr. 5,
indsættes i litra e efter
»samlever«: », jf. litra b,«.
[Lovteknisk ændring]
5) I
den under nr. 4 foreslåede
affattelse af § 30, stk. 2, nr. 5,
ændres i litra f og g »eventuelle« til: »dennes
eventuelle«.
[Lovteknisk ændring]
6) I
det under nr. 7 foreslåede § 30, stk. 4, indsættes i 1. pkt. efter »samlever«:
», jf. litra b,«, og i 2.
pkt. indsættes efter »samlever,«
»jf. litra b,«.
[Lovteknisk ændring]
7)
Efter nr. 9 indsættes:
»01. I §
37, stk. 4, nr. 1 og 2, og stk. 5-7, ændres »§ 30, stk.
5, nr. 2, 1. pkt.« til: »§ 30, stk. 6, nr. 2, 1.
pkt.««
[Konsekvens af lovforslagets §
1, nr. 7]
Til § 2
8)
Efter nr. 1 indsættes:
»01. I §
5, stk. 2, ændres »stk. 4« til:
»stk. 5«.«
[Konsekvens af lovforslagets §
2, nr. 3]
Til § 3
9) I
stk. 2 og 3
ændres »nr. 2-10« til: »nr. 2-9, 01 og
10«.
[Konsekvens af lovforslagets §
1, nr. 7, og ændringsforslag nr. 7]
Til § 4
10) I
stk. 1 og 2
ændres »nr. 2-10« til: »nr. 2-9, 01 og
10«.
[Konsekvens af lovforslagets §
1, nr. 7, og ændringsforslag nr. 7]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en lovteknisk
ændring.
Til nr. 2
Der er tale om en lovteknisk
ændring.
Til nr. 3
Der er tale om en lovteknisk
ændring.
Til nr. 4
Der er tale om en lovteknisk
ændring.
Til nr. 5
Der er tale om en lovteknisk
ændring.
Til nr. 6
Der er tale om en lovteknisk
ændring.
Til nr. 7
Der er tale om en konsekvensændring
som følge af lovforslagets § 1, nr. 7.
Til nr. 8
Der er tale om en konsekvensændring
som følge af lovforslagets § 2, nr. 3.
Til nr. 9
Der er tale om en konsekvensændring
som følge af lovforslagets § 1, nr. 7, og
ændringsforslag nr. 7.
Til nr. 10
Der er tale om en konsekvensændring
som følge af lovforslagets § 1, nr. 7, og
ændringsforslag nr. 7.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 20. marts
2024 og var til 1. behandling den 5. april 2024. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og
Undervisningsudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
børne- og undervisningsministeren sendte den 5. februar 2024
dette udkast til udvalget, jf. BUU alm. del - bilag 99. Den 20.
marts 2024 sendte børne- og undervisningsministeren
høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag
på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
2 spørgsmål til børne og
undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
har besvaret.
Astrid Krag (S) Frederik Vad (S)
nfmd. Jesper Petersen (S) Kim Aas
(S) Kris Jensen Skriver (S) Matilde Powers (S) Sara Emil Baaring
(S) Thomas Skriver Jensen (S) Trine Bramsen (S) Anni Matthiesen (V)
Hans Christian Schmidt (V) Linea Søgaard-Lidell (V) Peter
Juel-Jensen (V) Rosa Eriksen (M) Lars Arne Christensen (M) Karina
Adsbøl (DD) fmd. Marlene
Harpsøe (DD) Helena Artmann Andresen (LA) Henrik Dahl (LA)
Lise Bertelsen (KF) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mette Thiesen
(DF) Alex Ahrendtsen (DF) Sigurd Agersnap (SF) Mads Olsen (SF)
Astrid Carøe (SF) Anne Hegelund (EL) Lotte Rod (RV) Helene
Liliendahl Brydensholt (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 50 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 22 | |
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg
(DD) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Liberal Alliance (LA) | 15 | |
Moderaterne (M) | 14 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 10 | |
Enhedslisten (EL) | 9 | |
Radikale Venstre (RV) | 7 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 7 | |
Alternativet (ALT) | 5 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 5 | |