Fremsat den 20. marts 2024 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, lov om kommunal indsats for unge under 25 år og forskellige andre love

(Mere fleksible rammer til at tilrettelægge forberedende grunduddannelse og smidigere overgang til den forberedende grunduddannelse m.v.)

§ 1

I lov om forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 606 af 24. maj 2019, som ændret ved § 26 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 2, ændres »grunduddannelses basisniveau« til: »grunduddannelse«.

2. I § 7, stk. 1, udgår »basisniveau og«.

3. § 7, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Uddannelsesstart på undervisningsniveauer, jf. § 10, finder sted løbende under hensyntagen til den enkeltes elevs behov.«

4. I § 7, stk. 3, udgår »basis- eller«.

5. I § 9 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Med kommunalbestyrelsens godkendelse kan institutionen for elever på erhvervsgrunduddannelsen, som har skiftet uddannelsesspor, forlænge uddannelsestiden for en elevs samlede uddannelsesforløb med op til 1 år.«

6. I § 10, stk. 2 og 3, ændres »basisniveau« til: »introducerende niveau«.

7. Overskriften før § 11 affattes således:

»Introduktionsforløb«

8. § 11 affattes således:

»§ 11. Institutionerne skal tilbyde et introduktionsforløb, der skal styrke elevernes forudsætninger for at vælge det uddannelsesspor og niveau, der passer bedst til deres behov.«

9. I § 15, stk. 3, indsættes efter »indeholde«: »lære om privatøkonomi,«.

10. I § 22, stk. 1, ændres »2 uger« til: »4 uger«, »4 uger« ændres til: »12 uger«, og »halvår« ændres til: »år«.

11. § 24, stk. 1, ophæves.

Stk. 2-3 bliver herefter stk. 1-2.

12. I § 24, stk. 2, der bliver stk. 1, indsættes efter »kan«: »løbende«, og »ved uddannelsesstart på et undervisningsniveau« udgår.

13. § 24, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 3 og 4.

14. § 24, stk. 5, der bliver stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Vurderer institutionen, at eleven har gennemført sit uddannelsesforløb på den forberedende grunduddannelse på et tidspunkt, som tidsmæssigt ikke passer med elevens overgang til en ungdomsuddannelse, kan undervisningen af eleven differentieres eller tilrettelægges med kombinationsforløb, erhvervstræning og virksomhedspraktik.«

15. I § 29, stk. 1, udgår »basisniveauer og«.

16. Efter § 29 indsættes før overskriften før § 30:

»§ 29 a. Seksualundervisning skal, hvor det er relevant, indgå som en del af undervisningen. Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne opnår viden om og indsigt i seksualområdet og får mulighed for at reflektere herover.«

17. I § 42, stk. 1, 2. pkt., ændres »eller flere daglige måltider mad« til: »sundt frokostmåltid«.

18. I § 46, stk. 1, ændres »stk. 2« til: »stk. 4«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 5«.

19. I § 46 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Institutionen dækker elevers udgifter til gebyrer, attester og lignende som led i kombinationsforløb, jf. § 23.«

»Stk. 3. Institutionen dækker elevers egenbetaling til kost og logi ved ophold på kostafdelinger som led i kombinationsforløb, jf. § 23.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

20. Efter § 46 indsættes:

»§ 46 a. Børne- og undervisningsministeren dækker deltagerbetaling for elever i kombinationsforløb, jf. § 23, der er fritaget for deltagerbetaling efter § 8 b i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og § 47 b i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. For elever på private institutioner for gymnasiale uddannelser ydes dækning efter 1. pkt. alene med den på finansloven fastsatte minimumsgrænse for egendækning.«

§ 2

I lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 836 af 14. juni 2022, som ændret ved § 16 i lov nr. 754 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 3 indsættes i kapitel 1:

»§ 3 a. Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne for de enkelte institutioner fravige denne lov med henblik på at skabe særlig mulighed for samarbejde mellem og sammenlægning af institutioner for forberedende grunduddannelse og institutioner for erhvervsrettet uddannelse på Bornholm.«

2. I § 4, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »udbyde«: »introduktionsforløb og«, og »og tilknyttede basisniveauer« udgår.

3. § 4, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

4. I § 4 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige kravet efter stk. 2, herunder navnlig for yderområder og landdistrikter. Ministeren kan endvidere tillade, at institutioner fraviger kravet efter stk. 2 for så vidt angår pligten til at udbyde almen grunduddannelse på alle institutionens tilknyttede skoler.«

5. I § 17 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Bestyrelsen skal fastsætte mål for elevernes overgang til uddannelse eller beskæftigelse.«

6. § 26, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

7. I § 26, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »jf.«: »§ 9, stk. 1, i«.

8. Efter § 31 indsættes før overskriften før § 32:

»§ 31 a. Børne- og undervisningsministeren kan refundere institutionernes udgifter til elever på erhvervsgrunduddannelse, der som led i et kombinationsforløb deltager i undervisning ved en folkehøjskole, jf. § 8, stk. 2, i lov om folkehøjskoler.«

»§ 31 b. Institutionen kan af egne midler sørge for befordring af elever.

Stk. 2. En kommunalbestyrelse, der i henhold til § 26 i lov om folkeskolen har etableret befordring for folkeskoleelever med skolebus, kan beslutte, at elever på forberedende grunduddannelse kan benytte denne.«

9. § 42, stk. 1, affattes således:

»For hver elev, der efter § 26 udløser statstilskud til en institution, betaler hjemstedskommunen et bidrag til staten, jf. dog stk. 3 og 4. Bidraget efter 1. pkt. fastlægges af børne- og undervisningsministeriet i 2025 og reguleres efterfølgende årligt med det generelle pris- og lønindeks.«

10. § 42, stk. 3 og 4, affattes således:

»Stk. 3. Bidrag efter stk. 1 omfatter ikke elever, som er udgået fra en dansk skole i Sydslesvig, og som på dette grundlag er optaget på uddannelsen, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år.«

»Stk. 4. For elever, for hvem kommunalbestyrelsen godkender forlængelse af uddannelsestiden af det samlede uddannelsesforløb eller træffer beslutning om deltagelse på nedsat tid ud over en periode på 20 uger, jf. § 9, stk. 2 og 3, i lov om forberedende grunduddannelse, afholder hjemstedskommunen den øgede udgift til elevens uddannelsesforløb, herunder dennes skoleydelse. Udgiften afregnes direkte mellem kommunen og institutionen. Det kommunale bidrag efter stk. 1 afholdes alene for så vidt angår den del af elevens forløb, der efter § 26 udløser statstilskud til institutionen.«

§ 3

I lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 1393 af 5. oktober 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 174 af 27. februar 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 f, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.

2. I § 2 k, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2« til: »stk. 3«, og efter »undervisningspligten« indsættes: », jf. dog stk. 2«.

3. I § 2 k indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan foretage målgruppevurdering med henblik på forberedende grunduddannelse og eventuelt med henblik på øvrige tilbud, jf. stk. 3, af elever i 9. klasse.«

Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.

4. I § 2 k, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: »og 2«.

5. I § 2 k, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.

6. I § 2 k, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »stk. 1-4 kan der« til: »stk. 1 og 3-5 kan der for elever, som ikke går i 10. klasse,«.

7. I § 10 a, stk. 3, ændres »ungdomsuddannelse« til: »uddannelsesinstitution«.

8. I § 10 a, stk. 5, udgår »endvidere«.

9. I § 10 a indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. Der kan etableres brobygning til forberedende grunduddannelse for elever, der må antages at være i målgruppen for forberedende grunduddannelse.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

10. I § 10 c indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Elever i 9. klasse kan tilbydes brobygning i op til 3 dage til forberedende grunduddannelse.«

11. I § 10 d, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

12. I § 10 d indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Elever i folkeskolens 10. klasse kan tilbydes brobygning i op til 10 dage til forberedende grunduddannelse.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

13. I § 10 d, stk. 3, der bliver til stk. 4, indsættes efter »stk. 2«: »og forberedende grunduddannelse efter stk. 3«.

14. I § 10 f, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »til«: »institutionerne for forberedende grunduddannelse og«.

15. I § 10 f, stk. 3, indsættes efter »udbyder«: »forberedende grunduddannelse eller«.

§ 4

I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 14. februar 2024, som ændret ved § 2 i lov nr. 1355 af 29. november 2023, foretages følgende ændring:

1. I § 35 a indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne for de enkelte institutioner fravige denne lov med henblik på at skabe særlig mulighed for samarbejde mellem og sammenlægning af institutioner for forberedende grunduddannelse og institutioner for erhvervsrettet uddannelse på Bornholm.«

§ 5

I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 146 af 14. februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1355 af 29. november 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 47, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 47 a« til: »§§ 47 a og 47 b«.

2. Efter § 47 a indsættes:

»§ 47 b. Elever, der som led i et kombinationsforløb under forberedende grunduddannelse, jf. § 23 i lov om forberedende grunduddannelse, deltager i hf-enkeltfagskurser, er fritaget fra at betale deltagerbetaling, jf. § 47, stk. 1, og krav om indbetaling af deltagerbetaling for det pågældende fag for at kunne deltage i undervisning og prøver som led heri, jf. § 47, stk. 6.«

§ 6

I lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 31. januar 2024, foretages følgende ændring:

1. Efter § 8 a indsættes:

»§ 8 b. Elever, der som led i et kombinationsforløb under forberedende grunduddannelse, jf. § 23 i lov om forberedende grunduddannelse, deltager i arbejdsmarkedsuddannelser, er fritaget fra at betale deltagerbetaling, jf. § 8, stk. 1, og § 8 a, stk. 1.«

§ 7

I lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1087 af 16. august 2023, foretages følgende ændring:

1. I § 17 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Elever, der som led i et kombinationsforløb under forberedende grunduddannelse, jf. § 23 i lov om forberedende grunduddannelse, deltager i gymnasiale uddannelser, indgår ikke i vurderingen af, hvorvidt betingelsen om egendækning i stk. 1, nr. 4, er opfyldt.«

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2024, jf. dog stk. 2

Stk. 2. § 1, nr. 5, § 1, nr. 20, § 31 a i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 8, § 2, nr. 9, samt §§ 3 og 5-7, træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 3. Regler udstedt i medfør af § 46, stk. 3, i lov om forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 606 af 24. maj 2019, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 46, stk. 5, i lov om forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 606 af 24. maj 2019, jf. denne lovs § 1, nr. 19.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Mere fleksible rammer til at tilrettelægge forberedende grunduddannelse

2.1.1. Forløb på basisniveau ophører

2.1.1.1. Gældende ret

2.1.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.2. Friere rammer for udbud af almen grunduddannelse

2.1.2.1. Gældende ret

2.1.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.3. Mulighed for befordringsordninger ved institutionerne

2.1.3.1. Gældende ret

2.1.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.4. Bedre muligheder for samarbejde mellem institutioner på Bornholm

2.1.4.1. Gældende ret

2.1.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Smidigere overgang til den forberedende grunduddannelse

2.2.1. Fremrykning af målgruppevurdering for elever i 9. klasse

2.2.1.1. Gældende ret

2.2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.2. Styrket vejledning om FGU i grundskolen

2.2.2.1. Gældende ret

2.2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Forbedrede muligheder for elever på erhvervsgrunduddannelsen (egu)

2.3.1. Mulighed for forlængelse af egu-forløb ved sporskifte

2.3.1.1. Gældende ret

2.3.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.2. Dækning af udgifter til certifikater og skolehjemsophold som led i kombinationsforløb

2.3.2.1. Gældende ret

2.3.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.3. Permanentgørelse af statslig refusion for udgifter til egu-elevers højskoleophold

2.3.3.1. Gældende ret

3.3.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Bedre rammer om forberedende grunduddannelse

2.4.1. Ændring af den kommunale bidragssats

2.4.1.1. Gældende ret

2.4.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4.2. Ændring af bidragssats for nedsat tid

2.4.2.1. Gældende ret

2.4.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4.3. Forlængelse af erhvervstræningsperioden

2.4.3.1. Gældende ret

2.4.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4.4. Målsætninger i bestyrelserne

2.4.4.1. Gældende ret

2.4.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4.5. Ændring af regler om vederlagsfrit måltid

2.4.5.1. Gældende ret

2.4.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4.6. Obligatorisk Seksualundervisning

2.4.6.1. Gældende ret

2.4.6.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4.7. Indarbejdelse af tekstanmærkning

2.4.7.1. Gældende ret

2.4.7.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4.8. Tydeliggørelse af bestemmelse om lære om privatøkonomi på produktionsgrunduddannelsen

2.4.8.1. Gældende ret

2.4.8.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN᾽s verdensmål

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Den 21. november 2023 indgik regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige en aftale om styrket forberedende grunduddannelse (FGU) som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse. Aftaleparterne er enige om at styrke FGU-institutionernes økonomi, at give dem mere fleksible rammer til at tilrettelægge uddannelsen, at gøre overgangen til FGU mere smidig og at forbedre mulighederne for elever på erhvervsgrunduddannelsen (egu).

Lovforslaget har til formål at udmønte de dele af aftalen, der omhandler mere fleksible rammer til at tilrettelægge forberedende grunduddannelse, smidigere overgang til den forberedende grunduddannelse, forbedrede muligheder for elever på erhvervsgrunduddannelsen og skabe bedre rammer om forberedende grunduddannelse. Lovforslaget indeholder derudover en indarbejdelse af tekstanmærkning nr. 230 ad finanslovens § 20. Børne- og Undervisningsministeriet.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Mere fleksible rammer til at tilrettelægge forberedende grunduddannelse

2.1.1. Forløb på basisniveau ophører

2.1.1.1. Gældende ret

Det følger af § 4, stk. 2 og 3, i lov om forberedende grunduddannelse, at personer, som efter kommunalbestyrelsens vurdering alene har behov for at forbedre deres niveau i dansk eller matematik eller begge fag for at opfylde adgangskrav til en erhvervsuddannelse, jf. lov om erhvervsuddannelser, er berettiget til at modtage den herfor relevante undervisning på forberedende grunduddannelses basisniveau. Dette gælder også for personer, som efter kommunalbestyrelsens vurdering alene har behov for undervisning i almene fag for at imødekomme overgangskrav til en erhvervsuddannelses hovedforløb, jf. lov om erhvervsuddannelser.

Det følger af § 7, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, at uddannelsesstart på basisniveau og undervisning efter § 4, stk. 2 og 3, finder sted løbende under hensyntagen til den enkeltes behov.

Det følger af § 7, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse, at uddannelsesstart på undervisningsniveauer, jf. § 10, finder sted to gange om året, medmindre individuelle hensyn tilsiger, at uddannelsesstart bør ske på et andet tidspunkt.

Det følger af § 7, stk. 3, i lov om forberedende grunduddannelse, at eleven på forberedende grunduddannelse påbegynder sit forløb på forberedende grunduddannelse på det basis- eller undervisningsniveau, som svarer til elevens behov og forudsætninger.

Det fremgår af § 10, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse, at almen grunduddannelse indeholder et basisniveau og tre efterfølgende undervisningsniveauer svarende til niveau 1 og 2 i kvalifikationsrammen for livslang læring samt et hf-forberedende niveau.

Det fremgår af § 10, stk. 3, i lov om forberedende grunduddannelse, at produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse indeholder et basisniveau og op til tre efterfølgende undervisningsniveauer svarende til henholdsvis niveau 1, 2 og 3 i kvalifikationsrammen for livslang læring.

Det følger videre af § 11, i lov om forberedende grunduddannelse, at forløbet på basisniveauet tilrettelægges fleksibelt i alle uddannelsesspor og omfatter undervisning på grundlæggende niveau i dansk og matematik, introduktion til uddannelsessporet og mulighed for deltagelse i relevante valgfag. Basisniveauet omfatter endvidere undervisning som nævnt i § 4, stk. 2 og 3.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 199 som fremsat, side 48, at basisniveauet i alle uddannelsesspor tilrettelægges fleksibelt, dvs. med individuelt tilpassede på- og færdiggørelsesniveauer. Basisniveauer omfatter for alle uddannelsesspor undervisning på grundlæggende niveau i dansk og matematik, introduktion til uddannelsessporet samt relevante valgfag. Endvidere følger, at unge, der målgruppevurderes til forberedende grunduddannelse, skal profitere af forløbet. Uddannelsesplanen fastlægger mål og varighed for elevens forløb. Udgangspunktet er her, at der forventes en progression på et basisniveau i løbet af 20 uger. Hvis elevens forudsætninger ikke gør det muligt at flytte til undervisningsniveau 1 i løbet af 20 uger, kan eleven fortsætte på basisniveauet.

Det følger af § 24, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, at en elev på forberedende grunduddannelse under forløbet på basisniveauet kan skifte uddannelsesspor.

Det følger videre af § 24, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse, at en elev kan skifte uddannelsesspor ved uddannelsesstart på et undervisningsniveau.

Det følger endvidere af § 24, stk. 3, i lov om forberedende grunduddannelse, at hvis et skift af uddannelsesspor forudsætter ændring i forhold til elevens mål i uddannelsesplanen, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år, kræves godkendelse fra kommunalbestyrelse.

Det følger af § 24, stk. 4, i lov om forberedende grunduddannelse, at en institution for forberedende grunduddannelse i særlige tilfælde kan beslutte, at eleven kan påbegynde et undervisningsniveau, hvor undervisningen allerede er påbegyndt, inden eleven har afsluttet basisniveauet.

Det følger af § 24, stk. 5, i lov om forberedende grunduddannelse, at hvis institutionen vurderer, at eleven er parat til at fortsætte på et relevant undervisningsniveau, inden dette planmæssigt påbegyndes, kan undervisningen af eleven differentieres eller tilrettelægges med kombinationsforløb, erhvervstræning og virksomhedspraktik. Tilsvarende gælder i forbindelse med en afslutning af forberedende grunduddannelse, som tidsmæssigt ikke passer med elevens overgang til en ungdomsuddannelse.

Det følger af § 29, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, at it inddrages i undervisningen i afsøgningsforløb og på basisniveauer og undervisningsniveauer.

Det følger af § 4, stk. 2, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, at institutioner for forbedrende grunduddannelse overalt på institutionen skal udbyde alle forberedende grunduddannelses uddannelsesspor og tilknyttede basisniveauer. I særlige tilfælde, herunder navnlig for yderområder og landdistrikter, kan dette fraviges.

2.1.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af aftale af 21. november 2023 om styrket FGU som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse, at aftalepartierne ønsker at understøtte, at FGU-institutionerne får mere fleksible rammer i forhold til, hvordan de tilrettelægger deres lokale FGU. Aftalepartierne er enige om, at indgangen til FGU ændres. Skolerne skal i stedet for forløb på basisniveau tilbyde et introducerende forløb til alle elever med henblik på, at eleverne kan blive afklarede om sporvalg, men det vil blive op til skolerne, hvordan det bedst tilrettelægges. Institutionerne vil skulle tilbyde løbende optag på undervisningsniveauerne på sporene på FGU. Basisniveauet vil blive omfattet af de enkelte undervisningsniveauer.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har gennemført evaluerings- og følgeforskningsprogrammet for FGU. EVA udgav i 2022 anden delrapport: Implementering af FGU, der er offentliggjort på EVA's hjemmeside. På side 91-97 i rapporten fremgår det, at basisforløbet rummer en række praktiske og pædagogiske udfordringer for institutionerne. For det første kan det opleves som en unødvendig overgang for eleverne først at skulle integreres på et basishold for derefter at skulle integreres på et af de tre uddannelsesspor. Det kan være særligt udfordrende for elever, som har svært ved at danne sociale relationer. For det andet har skoler med få elever vanskeligt ved at etablere basisforløb, uden at det går ud over det faglige miljø og kvaliteten af undervisningen.

Det foreslås, at forløb på basisniveau ophører, og at optag på forberedende grunduddannelse i den forbindelse gøres fleksibelt.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det faglige indhold på basisniveau vil skulle ske på uddannelsessporene. Der vil således ikke længere kunne udføres undervisning af eleverne på grundlæggende niveau i dansk og matematik uden for uddannelsessporene. Det vil ligeledes ikke være muligt at deltage i relevante valgfag uden for uddannelsessporene.

Det foreslåede medfører endvidere, at undervisning af personer, som efter kommunalbestyrelsens vurdering alene har behov for at forbedre deres niveau i dansk eller matematik eller begge fag for at opfylde adgangskrav til en erhvervsuddannelse, jf. lov om erhvervsuddannelser, er berettiget til at modtage den herfor relevante undervisning på forberedende grunduddannelses basisniveau, fremover vil skulle modtage denne undervisning på uddannelsessporene. Det samme vil gælde for personer, som efter kommunalbestyrelsens vurdering alene har behov for undervisning i almene fag for at imødekomme overgangskrav til en erhvervsuddannelses hovedforløb, jf. lov om erhvervsuddannelser.

Som følge af ophøret af forløb på basisniveau vil der skulle ændres i optagelsesreglerne med henblik på at sikre, at elever fortsat kan optages løbende. Den foreslåede ændring vil desuden medføre, at uddannelsesstart på undervisningsniveauer, jf. § 10, vil finde sted løbende under hensyntagen til den enkeltes behov.

Det foreslås, at institutionerne i stedet for et forløb på basisniveau skal tilbyde elever, der starter på forberedende grunduddannelse, et introduktionsforløb, der skal styrke elevernes forudsætninger for at vælge det uddannelsesspor og niveau, der passer bedst til deres behov.

For nærmere om ophævelsen af forløb på basisniveau henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-8 og 11-15, og § 2 nr. 2, og bemærkningerne hertil.

2.1.2. Friere rammer for udbud af almen grunduddannelse

2.1.2.1. Gældende ret

Det følger af § 4, stk. 2, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, at institutioner for forbedrende grunduddannelse overalt på institutionen skal udbyde alle forberedende grunduddannelses uddannelsesspor og tilknyttede basisniveauer. I særlige tilfælde, herunder navnlig for yderområder og landdistrikter, kan dette fraviges.

2.1.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af aftale af 21. november 2023 om styrket FGU som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse, at aftalepartierne ønsker at understøtte lokal frihed og sammenhængende og attraktive skolemiljøer for de unge. De er derfor enige om at indføre en dispensationsmulighed i lovgivningen, så den enkelte FGU-institution kan ansøge om ikke at udbyde sporet for den almene grunduddannelse (agu) på alle institutionens skoler. Det følger af aftalen, at for at få dispensation skal den enkelte FGU-institution kunne sandsynliggøre, at institutionen fortsat kan understøtte en bred geografisk dækning af alle tre spor, og at transportmulighederne understøtter, at eleven fortsat har mulighed for at vælge mellem de tre spor. Dispensationen vil skulle understøtte skolernes mulighed for at tilrettelægge uddannelsen, så det giver mening lokalt.

Det er i dag et krav i lovgivningen, at alle tre uddannelsesspor (almen grunduddannelse (agu) produktionsgrunduddannelse (pgu) og erhvervsgrunduddannelse (egu)) skal udbydes på alle FGU-institutioner og alle institutionens tilhørende skoler. Det er en udfordring for nogle FGU-institutioner at udbyde agu-sporet på alle udbudssteder. Det skyldes, at der er relativt få elever på agu-sporet, og at det derfor kan være svært at opretholde et holdfællesskab og sikre et pædagogisk og fagligt bæredygtigt undervisningstilbud. Ændringen skal således bidrage til at understøtte skolernes mulighed for at skabe et mere sammenhængende fagligt og pædagogisk skolemiljø samt et mere attraktivt socialt miljø for de unge på spor med meget få elever og samtidig understøtte hensynet til en bred geografisk dækning.

Det foreslås, at der gives mulighed for, at institutionerne vil kunne ansøge om fritagelse fra at skulle udbyde almen grunduddannelse på alle institutionens tilknyttede skoler. Det foreslåede vil ikke medføre mulighed for fritagelse fra at udbyde egu og pgu.

En godkendelse af fritagelse efter det foreslåede vil ikke skulle kunne medføre, at den samlede institution ikke opfylder kravene i lovens § 4, stk. 2, 1. pkt., men at muligheden efter en konkret vurdering kan anvendes i forhold til enkeltskoler, hvorefter institutionen som følge af dispensation vil kunne skabe et mere sammenhængende fagligt og pædagogisk skolemiljø samt et mere attraktivt socialt miljø for de unge på spor med meget få elever.

En ansøgning om fritagelse efter det foreslåede vil skulle kunne sandsynliggøre, at institutionen fortsat kan sikre en bred geografisk dækning af alle tre spor, og at transportmulighederne understøtter, at eleverne fortsat har mulighed for at vælge mellem de tre spor.

En godkendelse af fritagelse vil forudsætte, at FGU-institutionen fortsat vil kunne udbyde agu-sporet på mindst én af institutionens skoler.

For nærmere om friere rammer for udbud af almengrunduddannelse henvises til lovforslagets § 2, nr. 3 og 4, og bemærkningerne hertil.

2.1.3. Mulighed for befordringsordninger ved institutionerne

2.1.3.1. Gældende ret

Det følger af § 1 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, at loven omfatter institutioner for forberedende grunduddannelse med tilhørende skoler, der er oprettet af børne- og undervisningsministeren med henblik på at udbyde og varetage forberedende grunduddannelse inden for et af ministeren fastsat dækningsområde. Det er ikke inden for institutionernes formål at yde befordringstilskud eller drive befordring for institutionens elever, og der er ikke bestemmelser i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, der giver særskilt mulighed for at yde befordringstilskud eller drive befordring for institutionens elever. Kommunalbestyrelsen har ikke til opgave at sørge for befordring mellem institutioner for forbedrende grunduddannelse og elevernes hjem.

2.1.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af aftale af 21. november 2023 om styrket FGU som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse, at aftalepartierne er enige om at give institutionerne mulighed for at lave en befordringsordning f.eks. med skolebus eller samkørsel for deres elever. Det er aftalt, at det vil være op til den enkelte institution, om den vil etablere en befordringsordning, og hvordan ordningen tilrettelægges.

Baggrunden for ændringen er, at der er unge, som har lang transporttid til deres skole pga. begrænsede muligheder for offentlig transport. De begrænsede offentlige transportmuligheder kan være en barriere for at unge påbegynder FGU samt i forhold til elevernes fremmøde og fastholdelse.

Den foreslåede ordning vil medføre, at FGU-institutioner vil få mulighed for efter egne prioriteringer og af egne midler at yde befordringstilskud.

Det vil efter det foreslåede være op til den enkelte institution, om den vil etablere en befordringsordning, og hvordan ordningen vil skulle tilrettelægges. Der vil kunne være tale om befordringstilskud i forbindelse med henvisning til kollektiv trafik, oprettelse af skolebuskørsel, godtgørelse af udgifter til elevens egen befordring eller ansættelse af en chauffør, som kan afhente eleverne på deres adresse. Forslaget vil desuden medføre, at en institution for forberedende grunduddannelse vil kunne yde tilskud til befordring på en del af ruten, f.eks. ved at bistå med transport til nærmest kollektive trafik.

Det foreslåede vil desuden medføre, at kommunalbestyrelsen vil kunne lade elever på institutioner for forberedende grunduddannelse benytte skolebusser oprettet i henhold til § 26 i lov om folkeskolen. Kommunalbestyrelsen vil kunne beslutte vilkårene for ordningen, herunder hvilken betaling den vil opkræve for benyttelsen. En institution for forberedende grunduddannelse vil, jf. den ved dette punkt foreslåede § 26, stk. 7, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, af egne midler kunne betale kommunalbestyrelsen for befordringen.

For nærmere om muligheden for befordringsordninger ved institutionerne henvises til lovforslagets foreslåede indsættelse af et nyt § 31 b i lovforslagets § 2, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

2.1.4. Bedre muligheder for samarbejde mellem institutioner på Bornholm

2.1.4.1. Gældende ret

Det følger af § 3, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, at en institution for forberedende grunduddannelse efter aftale med en eller flere institutioner omfattet af denne lov og institutioner omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om maritime uddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser kan varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.

Det følger af § 33 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at en institution for erhvervsrettet uddannelse, jf. § 1, stk. 1, efter aftale med andre institutioner for erhvervsrettet uddannelse og institutioner omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om maritime uddannelser, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser kan varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.

Med hjemmel i bl.a. § 3, stk. 3, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelser og § 33 a, stk. 1 og 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse er der fastsat nærmere regler for administrativt samarbejde mellem institutioner ved bekendtgørelse nr. 1771 af 22. december 2016, som ændret ved bekendtgørelse nr. 614 af 9. april 2021, om administrative fællesskaber mellem visse uddannelsesinstitutioner.

Reglerne giver mulighed for, at uddannelsesinstitutionerne kan indgå i et samarbejde om at styrke og udvikle institutionernes administrative funktioner i form af administrative fællesskaber med henblik på at sikre den størst mulige effektivisering, løsning af rekrutteringsproblemer og en øget kvalitet i den administrative opgavevaretagelse. Reglerne giver ikke mulighed for særlige samarbejdsfællesskaber, der ikke er inden for institutionernes formål, herunder f.eks. at foretage tilbygninger med henblik på udlejning til en anden institution.

Det følger af § 4, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, at børne- og undervisningsministeren skal sikre, at kapaciteten på institutionerne har et sådant omfang, at alle, der er berettiget til optagelse på forberedende grunduddannelse, kan optages, og at de optagne kan færdiggøre deres forberedende grunduddannelse i overensstemmelse med forløbsplanen, jf. lov om forberedende grunduddannelse.

Det følger af § 7, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, at børne- og undervisningsministeren efter høring af institutionernes bestyrelser kan sammenlægge to eller flere institutioner omfattet af loven. Det er ikke i dag muligt for en institution for forberedende grunduddannelse at blive sammenlagt med andre typer af selvejende institutioner end institutioner for forberedende grunduddannelse.

Det følger af § 4, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra bestyrelsen for en eller flere institutioner, bestyrelsen for en eller flere institutioner for uddannelsen til almen studentereksamen, bestyrelsen for en eller flere institutioner for uddannelsen til hf-eksamen og hf-enkeltfag samt bestyrelsen for en eller flere institutioner for almen voksenuddannelse m.v. kan godkende, at to eller flere af institutionerne sammenlægges til én institution, som godkendes til at udbyde uddannelser efter en eller flere love. Reglerne om uddannelserne og tilskud til uddannelserne følger reglerne i de pågældende uddannelseslove. Børne- og undervisningsministeren beslutter, efter hvilken institutionslov den sammenlagte institution godkendes. Ved sammenlægning mellem en institution for almengymnasiale uddannelser, uddannelsen til hf-eksamen og hf-enkeltfag eller almen voksenuddannelse og en institution for erhvervsrettet uddannelse finder bestemmelsen i § 26 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. anvendelse for den del af den sammenlagte institution, der varetager uddannelsen til almen studentereksamen, hf-eksamen, hf-enkeltfag eller almen voksenuddannelse. Ved sammenlægningen opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af deres aktiver og gæld til den fortsættende institution.

Det følger af § 14 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at en institution, der er godkendt efter loven, i sit virke som selvejende institution skal være uafhængig, og institutionens midler må alene komme institutionens formål til gode. Det følger heraf, at det ikke er et formål for en uddannelsesinstitution at drive udlejningsvirksomhed. En uddannelsesinstitution må derfor ikke erhverve eller bygge ejendomme til andre formål end til institutionens eget formål, det vil sige til det formål at drive undervisningsvirksomhed. En uddannelsesinstitution skal endvidere forsøge at afhænde ejendomme eller overskydende kapacitet, der ikke længere anvendes.

2.1.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af aftale af 21. november 2023 om styrket FGU som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse, at aftalepartierne er enige om at skabe mulighed for, at FGU Bornholm skal kunne samarbejde med Campus Bornholm (institution for erhvervsrettet uddannelse) om bl.a. bygningsdriften for at muliggøre eksempelvis udlejning af Campus Bornholms værksteder, køkkener og teorilokaler til FGU Bornholm. Ordningen skal understøtte, at FGU fortsat kan udbydes på Bornholm, hvor særlige lokale forhold gør sig gældende. Aftalepartierne er samtidigt enige i at etablere mulighed for, at de to institutioner på et tidspunkt sammenlægges til én institution, hvis det senere vurderes som den mest hensigtsmæssige løsning for varetagelse af FGU-tilbuddet på Bornholm.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der skabes mulighed for at fravige denne lovs almindelige regler om samarbejde med henblik på et tættere samarbejde om bl.a. bygningsdriften for at muliggøre eksempelvis udlejning af Campus Bornholms værksteder, køkkener og teorilokaler mv. til FGU Bornholm. Det foreslåede har ikke til hensigt at skabe særskilt mulighed for, at en bestyrelse for en institution for forberedende grunduddannelse eller en bestyrelse for en institution for erhvervsrettet uddannelse vil kunne foretage tilbygninger med henblik på udlejning.

Forslaget vil videre indebære, at der vil blive mulighed for, at en institution for forberedende grunduddannelse på Bornholm og en institution for erhvervsrettet uddannelse på Bornholm sammenlægges til én institution, såfremt det vurderes som den mest hensigtsmæssige løsning for varetagelse af FGU-tilbuddet på Bornholm. En sammenlægning vil skulle forudsætte, at institutionerne forudgående har forsøgt at løse de udfordringer, som sammenlægningen skal imødekomme, ved tættere samarbejde.

Den udvidede mulighed for samarbejde vil give mulighed for, at Campus Bornholm, vil kunne udleje dele af deres eksisterende bygningsmasse til FGU Bornholm på længere sigt end midlertidig basis. Herved lægges der op til en hensigtsmæssig anvendelse af bygningerne fremadrettet, så der samlet set bruges flest mulige tilskudskroner på lærere, materialer m.v. og ikke bygningsdrift.

Sammenlægningsmuligheden vil fremtidssikre en fortsat lokal forankring af FGU på Bornholm. Såfremt det bliver vanskeligt at opretholde en selvstændig FGU-institution på Bornholm grundet faldende elevtal, vil det fremadrettet være muligt at anmode om sammenlægning med andre uddannelsesinstitutioner. Sammenlægningsmuligheden vil skulle vurderes op i mod den allerede eksisterende mulighed for at sammenlægge FGU Bornholm med en anden FGU institution.

For nærmere om bedre muligheder for samarbejde mellem institutioner på Bornholm henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og § 4, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.2. Smidigere overgang til den forberedende grunduddannelse

2.2.1. Fremrykning af målgruppevurdering for elever i 9. klasse

2.2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 2 f, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at uddannelsesplanen for elever, der ønsker forberedende grunduddannelse, skal indeholde aftale om et eventuelt afsøgningsforløb til forberedende grunduddannelse, jf. § 2 k, stk. 5, og om en eventuel efterfølgende begyndelse på et af de tre uddannelsesspor på forberedende grunduddannelse, varighed af afsøgningsforløbet og uddannelsens mål samt eventuel aftale om kontaktperson.

Det fremgår af § 2 k, stk. 1, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at kommunalbestyrelsen foretager målgruppevurdering med henblik på forberedende grunduddannelse og eventuelt med henblik på øvrige tilbud, jf. § 2 k, stk. 2, af unge under 25 år, som ikke er omfattet af undervisningspligten, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, jf. dog § 2 k, stk. 1, 2. pkt., eller som minimum er i halvtidsbeskæftigelse, og som har behov for en særlig forberedende indsats for at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Uanset § 2 k, stk. 1, 1. pkt., kan unge, som har gennemført en ungdomsuddannelse efter stu-loven, efter anmodning målgruppevurderes til forberedende grunduddannelse, hvis de øvrige betingelser i 1. pkt. er opfyldt.

Det fremgår af § 2 k, stk. 2, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at målgruppevurderingen efter stk. 1 foretages på grundlag af en samlet afvejning af mulige tilbud og indsatser, som kan bringe den unge tættere på job og uddannelse, herunder mulige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud om uddannelse.

Det fremgår af § 2 k, stk. 4, 1. pkt., i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at målgruppevurderingen efter stk. 1-3 foretages ud fra en helhedsvurdering af faglige, sociale og personlige ressourcer og udfordringer, karakterer fra grundskolen, erfaringer fra brobygning, praktik i virksomheder og afsøgningsforløb på forberedende grunduddannelse.

2.2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af aftale af 21. november 2023 om styrket FGU som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse, at aftalepartierne er enige om at styrke overgangene til FGU efter afsluttet grundskole.

Aftalepartierne vil derfor give kommunalbestyrelsen mulighed for at målgruppevurdere unge til FGU allerede i 9. klasse, så unge, som ikke er klar til at begynde på en ungdomsuddannelse eller i beskæftigelse, også har et positivt fremtidssigte, når de afslutter grundskolen.

Hensigten med ændringen er, at de unge, der skal på FGU, kan få klarhed over deres uddannelsesfremtid før skoleåret er afsluttet ved, at kommunalbestyrelsen får mulighed for at foretage en målgruppevurdering i 9. klasse inden den fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne i marts måned. Den kommunale ungeindsats må i dag først igangsætte en målgruppevurdering, når en elev har afsluttet 9. klasse. Det giver uvished for den unge, da den unge ikke kan få klarhed over sin uddannelsesfremtid før skoleåret er afsluttet. Derudover er der en risiko for, at de unge kan opleve et afbrud i deres uddannelsesforløb, hvis de først kan blive målgruppevurderet, når de har afsluttet grundskolen, hvilket øger risikoen for, at de i denne periode bliver en del af de 43.000 unge uden job og uddannelse.

Forslaget vil medføre, at kommunalbestyrelsen vil få mulighed for at foretage en målgruppevurdering af elever i 9. klasse.

Den elevgruppe, som med forslaget vil kunne blive målgruppevurderet, vil forventeligt være en delmængde af den elevgruppe, som kommunalbestyrelsen skal sørge for en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats til, jf. § 6 i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, hvorfor kommunalbestyrelsen i forvejen vil have kendskab til elever, der kan have behov for den foreslåede målgruppevurdering.

For nærmere om fremrykning af målgruppevurdering for elever i 9. klasse henvises til lovforslagets § 3, nr. 1-5, og bemærkningerne hertil.

2.2.2. Styrket vejledning om FGU i grundskolen

2.2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 2 k, stk. 5, 1. pkt., i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at som supplement til målgruppevurderingen efter stk. 1-4 kan der etableres afsøgningsforløb på op til 2 uger med henblik på at kvalificere vurderingen af, om den unge tilhører målgruppen for forberedende grunduddannelse.

Det fremgår af § 10 a, stk. 2, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at brobygning er vejlednings- og undervisningsforløb i overgangen til ungdomsuddannelserne. Brobygning skal give den unge bedre mulighed for og motivation til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse samt udvikle den unges faglige og personlige kompetencer.

Det fremgår af § 10 a, stk. 3, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at brobygning på en ungdomsuddannelse skal afspejle undervisningen i de uddannelsesområder, der indgår i brobygningen, og gøre eleven bekendt med uddannelsens praktiske og teoretiske elementer samt et eller flere erhverv, som uddannelsen eller uddannelsesområdet retter sig mod.

Ordlyden i § 10 a, stk. 3, om brobygning på en ungdomsuddannelse fortolkes i praksis udvidende til at indebære, at brobygningsforløb skal foregå via elevens fysiske tilstedeværelse på en uddannelsesinstitution. Der er mulighed for fravigelse heraf i form af forsøg med fysisk placering, jf. § 10 h.

Det fremgår af § 10 a, stk. 4, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at der kan etableres brobygning til grundforløb i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser.

Det fremgår af § 10 a, stk. 5, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at der endvidere kan etableres brobygning til de indledende dele af de gymnasiale ungdomsuddannelser.

Det følger af § 10 c, stk. 1, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at elever i folkeskolen og den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning, som er vurderet parate til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser eller erhvervsuddannelser, eller som har behov for afklaring af uddannelsesvalg, kan tilbydes brobygning i 9. klasse. Brobygning kan endvidere tilbydes elever i 9. klasse i andre skoleformer, når lederen af elevens skole i samråd med kommunalbestyrelsen vurderer, at det vil gavne elevers mulighed for fortsat uddannelse.

Det følger af § 10 c, stk. 2, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at brobygningen har en varighed af mindst 2 og højst 10 dage. For elever i 9. klasse, der deltager i undervisningsforløb i medfør af folkeskolelovens § 9, stk. 4, og § 33, stk. 4 og 5, eller tilsvarende forløb i andre skoleformer i medfør af folkeskolelovens § 33, stk. 2, kan varigheden af brobygningen forlænges til i alt 4 uger.

Det følger af § 10 d, stk. 1, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at elever i 10. klasse som udgangspunkt skal deltage i brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv. Der skal brobygges til mindst én erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller én erhvervsgymnasial uddannelse i forløb af mindst 2 dages varighed, som kan afvikles samlet eller enkeltvis. Brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv kan omfatte brobygning til en almen gymnasial uddannelse og skal samlet udgøre 1 uge svarende til 21 timer og være afviklet inden den 1. marts i skoleåret.

Det følger af § 10 d, stk. 2, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at elever i folkeskolens 10. klasse som udgangspunkt skal tilbydes yderligere brobygning til gymnasial og erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv til erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Brobygning eller kombination af brobygning og ulønnet praktik efter 1. pkt. kan have en varighed af højst 5 uger, hvoraf brobygning til gymnasiale uddannelser højst kan udgøre 1 uge. For 10. -klasses-forløb af 20 uger eller mindre kan den nævnte brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv efter 1. pkt. dog højst vare 4 uger.

Det fremgår af § 10 f, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at finansieringen af brobygning og introduktionskurser sker gennem aktivitetsafhængige taxametertilskud til ungdomsuddannelsesinstitutionerne.

Det fremgår af § 10 f, stk. 3, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser, i det omfang det er nødvendigt for at imødekomme et konstateret behov, skal udbyde introduktionskurser for elever i 8. klasse og brobygning for elever i 9. og 10. klasse og skal indgå i et lokalt samarbejde herom med kommunalbestyrelsen.

2.2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af aftale af 21. november 2023 om styrket FGU som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse, at aftalepartierne er enige om at styrke overgangene til FGU efter afsluttet grundskole. Aftalepartierne er derfor enige om, at elever i 9. klasse, som vurderes at være i målgruppen for FGU, skal have mulighed for at komme i et brobygningsforløb på FGU i op til tre dage. Unge i 10. klasse vil få mulighed for et brobygningsforløb på op til 10 dage, som erstatter det nuværende afsøgningsforløb. Brobygningsforløbet giver unge mulighed for at afprøve, om FGU er det rette valg, inden de forlader grundskolen, og giver kommunalbestyrelsen mulighed for at kvalificere, om FGU er det rette tilbud for den unge.

Baggrunden for ændringen er, at elever i grundskolen skal vejledes om både ungdomsuddannelser og øvrige uddannelsesmuligheder, herunder FGU, men FGU er imidlertid ikke omfattet af brobygning til ungdomsuddannelserne. Som led i målgruppevurderingen til FGU kan eleven komme på et afsøgningsforløb, men det kan først foregå, når eleven har opfyldt undervisningspligten, dvs. fra 10. klasse og frem. En lille andel af eleverne i grundskolen har åbenlyst ikke forudsætningerne for at kunne påbegynde en ungdomsuddannelse i direkte forlængelse af grundskolen. Det gælder primært elever på specialskoler, i ungdomsskolens heltidsundervisning og andre elever med svage forudsætninger. Formålet er desuden at ensrette terminologien i 9. og 10. klasse samt ligestille alle elever økonomisk i 10. klasse uanset, hvilken uddannelse de brobygger til. Børne- og Undervisningsministeriet vurderer, at elever i grundskolen og 10. klasse ikke bør have en ydelse for at deltage i uddannelse.

¬Da brobygning til FGU kun er målrettet en lille andel elever, som vurderes ikke at kunne påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, vil der være særlige regler for brobygning til FGU sammenlignet med brobygning til ungdomsuddannelserne. Ændringerne vil indebære, at kommunalbestyrelsen får mulighed for at tilbyde en elev brobygning til FGU. Dvs. der stilles ikke krav om, at kommunen skal etablere en brobygningsordning til FGU, og eleven får ikke ret til at blive tilbudt dette. Derudover begrænses antallet af brobygningsdage til FGU, idet det ikke er hensigten, at reglerne skal medføre, at eleverne ikke fortsat deltager i brobygningsaktiviteter til ungdomsuddannelserne, jf. § 10 c og § 10 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Årsagen til dette er, at det fortsat er målet, at eleverne i sidste ende skal påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Den foreslåede ordning vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil kunne etablere brobygning til forberedende grunduddannelse for elever, der vurderes at være i målgruppen for forberedende grunduddannelse. Kommunalbestyrelsen vil få mulighed for at tilbyde elever i 9. klasse brobygning af en varighed på op til 3 dage og elever i 10. klasse brobygning af en varighed på op til 10 dage.

Den foreslåede ordning vil desuden indebære, at brobygningsforløbet vil træde i stedet for et eventuelt afsøgningsforløb for elever i 10. klasse. Det foreslåede vil videre indebære, at muligheden for afsøgningsforløb i 10. klasse afskaffes og erstattes af mulighed for brobygning i op til 10 dage. Indholdsmæssigt vil elever i 10. klasse få mulighed for det samme tilbud, som i dag, men det betyder, at eleverne ikke længere kan få skoleydelse, da det knytter sig til reglerne om afsøgningsforløb. Det foreslåede vil videre indebære, at afsøgningsforløb kun kan etableres for unge under 25 år, som har afsluttet grundskolen og ikke går i 10. klasse. Elever, som tilbydes brobygning til FGU, skal fortsat deltage i den obligatoriske brobygning, som udgør én uge og skal omfatte mindst en erhvervsuddannelse eller erhvervsgymnasial uddannelse, jf. § 10 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Ifølge samme lovs § 10 d, stk. 3 skal elever i folkeskolens 10. klasse tilbydes yderligere fem ugers brobygning eller kombination af brobygning og ulønnet praktik. Såfremt en elev tilbydes brobygning til FGU, skal forløbet afholdes inden for rammen af de fem uger.

Ændringen skal ses i sammenhæng med forslaget om mulighed for fremrykning af målgruppevurderingen. Brobygningsforløbet giver kommunalbestyrelsen mulighed for at kvalificere, om FGU er det rette tilbud til den unge, og samtidig får den unge mulighed for at afprøve, om FGU er det rette valg. Derudover skal initiativet bidrage til at den svageste elevgruppe også kan se et uddannelsesperspektiv efter grundskolen, og det skal understøtte, at eleverne får en smidig overgang til videre uddannelse efter grundskolen.

For nærmere om styrket vejledning om FGU i grundskolen henvises til lovforslagets § 3, nr. 6-15, og bemærkningerne hertil.

2.3. Forbedrede muligheder for elever på erhvervsgrunduddannelsen (egu)

2.3.1. Mulighed for forlængelse af egu-forløb ved sporskifte

2.3.1.1. Gældende ret

Det følger af § 8, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, at forberedende grunduddannelse har en samlet varighed på op til 2 år, jf. dog § 9.

Det følger af § 9, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, at med kommunalbestyrelsens godkendelse, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år, kan institutionen forlænge uddannelsestiden for en elevs samlede uddannelsesforløb, når særlige pædagogiske, faglige eller personlige forhold taler herfor. Forlængelse kan dog kun ske, i det omfang det følger af § 26, stk. 6, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.

Det følger videre af § 9, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse, at med kommunalbestyrelsens godkendelse kan uddannelsestiden for en elevs samlede uddannelsesforløb, ud over hvad der følger af stk. 1, forlænges, hvis dette vurderes hensigtsmæssigt.

Det følger videre af § 9, stk. 4, at for elever på erhvervsgrunduddannelsens højeste undervisningsniveau kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde forlænge uddannelsestiden for en elevs samlede uddannelsesforløb med op til 1 år. Forlængelse kan alene ske som virksomhedspraktik.

Det følger desuden af § 26, stk. 6, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, at forlængelse af uddannelsestiden for en elevs samlede uddannelsesforløb, jf. lov om forberedende grunduddannelse, maksimalt kan gives i et omfang, der svarer til 10 pct. af institutionens samlede årselevtal i det forudgående finansår. For institutioner, der ikke har haft aktivitet i det forudgående finansår, beregnes kvoten på baggrund af det forventede årselevtal.

2.3.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af aftale af 21. november 2023 om styrket FGU som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse, at aftalepartierne er enige om, at elever, som skifter spor fra agu/pgu til egu, får mulighed for at få forlænget den ordinære tid på egu-forløbet med op til ét år, dog højest den tidsramme, de har anvendt i et andet spor. Denne forlængelse indgår ikke i årselevpuljen. Desuden tydeliggøres det, at egu-elever, der har skiftet spor, også har mulighed for yderligere et års forlængelse i virksomhedspraktik.

Hensigten med den foreslåede ændring er, at forbedre mulighederne for at forlænge egu-forløb med henblik på at flere elever påbegynder og gennemfører et egu-forløb.

Tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at ca. 37 pct. af egu-elevers samlede tid på FGU er foregået på andre uddannelsesspor. EVA's evaluering- og følgeforskningsprogram for FGU: Anden delrapport: Implementering af FGU (2022) viser samtidig, at der er brug for tid til afklaring inden valg af egu. Derfor opleves det af vejlederne, som problematisk, at der går tid fra elevens egu-forløb ved, at der bruges tid på andre spor. Der henvises til side 98-103 i rapporten, der er offentliggjort på EVA's hjemmeside.

Selvom der i dag er muligheder for at forlænge FGU-forløb ud over 2 år, vurderer Børne- og Undervisningsministeriet, at ændringen vil styrke incitamentet til at forlænge egu-forløb. Først og fremmest fordi ændringen vil betyde, at de nye muligheder ikke er begrænset af årselevpuljen. Samtidig tydeliggør ændringen, at elever, som har skiftet spor til egu undervejs i FGU-forløbet, kan have behov for et længere ordinært forløb. Desuden tydeliggøres det, at elever, der har skiftet spor, også er i den målgruppe, der skal have mulighed for yderligere et års forlængelse i virksomhedspraktik.

Den foreslåede ordning vil medføre, at elever på erhvervsgrunduddannelsen, som har skiftet uddannelsesspor fra agu/pgu til egu med kommunalbestyrelsens godkendelse, kan få forlænget uddannelsestiden for sit samlede uddannelsesforløb med op til 1 år. Elevens ordinære forløb i egu-sporet vil dog ikke kunne forlænges med en større tidsramme, end eleven har brugt i andre spor, således at elevens uddannelsesforløb på erhvervsgrunduddannelsen fortsat som udgangspunkt højest kan have en varighed af 2 år, jf. § 8, stk. 1.

For nærmere om muligheden for forlængelse af egu-forløb ved sporskifte henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

2.3.2. Dækning af udgifter til certifikater og skolehjemsophold som led i kombinationsforløb

2.3.2.1. Gældende ret

Det følger af § 23 i lov om forberedende grunduddannelse, at uddannelsesspor kan tilrettelægges med kombinationsforløb, i det omfang dette indeholder elementer fra kompetencegivende ungdomsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser.

En elev på forberedende grunduddannelse, der deltager i undervisningen på en erhvervsuddannelse som led i et kombinationsforløb, anses for at modtage undervisning i henhold til lov om erhvervsuddannelser i den periode, hvor kombinationsforløbets undervisning foregår på institutionen, der udbyder erhvervsuddannelsen.

Elever, der modtager undervisning i henhold til lov om erhvervsuddannelser kan optages på en kostafdeling i medfør af § 3, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1225 af 1. juni 2021 om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, hvis elevens bopæl ligger mere end 5 kvarters transporttid fra det uddannelsessted, hvor eleven er optaget.

Elever, som optages efter § 3, stk. 2, i bekendtgørelse om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse betaler, jf. § 11, stk. 1, i bekendtgørelse om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse et ugentligt beløb for kost og logi, der fastsættes af institutionen. Beløbet må ikke overstige et maksimumbeløb pr. uge, der fastsættes i de årlige finanslove. Beløbet er i 2024 fastsat til maksimalt at måtte være 612 kr. pr. uge pr. elev ved kostafdelinger ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

En elev på forberedende grunduddannelse, der deltager på en arbejdsmarkedsuddannelse som led i et kombinationsforløb, anses for at modtage undervisning i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. i den periode, hvor eleven modtager den pågældende undervisning.

Elever på forberedende grunduddannelse, der modtager undervisning i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser, kan optages på en kostafdeling i medfør af § 8 i bekendtgørelse om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, under forudsætning af, at AMU-kurset udbydes på den pågældende institution for erhvervsrettet uddannelse, og at pladsforholdene tillader det.

Elever, som optages efter § 8 i bekendtgørelse om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse betaler, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 2, for kost og logi efter institutionens bestemmelse i henhold til reglerne om indtægtsdækket virksomhed.

Det følger af § 46, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, at undervisningen er vederlagsfri, og de undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal stilles til rådighed for eleverne uden betaling, jf. dog stk. 2, og regler fastsat i medfør af stk. 3 og § 47.

Det følger af finanslovens § 20, tekstanmærkning, nr. 230, stk. 3, at elever, der som led i et kombinationsforløb under forberedende grunduddannelse deltager i erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser, er fritaget fra at betale deltagerbetaling og krav om indbetaling af deltagerbetaling for det pågældende fag for at kunne deltage i undervisning og prøver som led heri. Elever, der som led i et kombinationsforløb under forberedende grunduddannelse deltager i gymnasiale uddannelser på en privat institution for gymnasiale uddannelser, indgår ikke i vurderingen af, hvorvidt krav om egendækning er opfyldt.

Reglerne om vederlagsfri undervisning dækker i dag ikke elevens eventuelle udgifter til gebyrer, attester og lign. i forbindelse med certificering, der vil kunne blive tilskrevet for en elev, som har fået tilrettelagt sin undervisning som et kombinationsforløb.

2.3.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af aftale af 21. november 2023 om styrket FGU som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse, at FGU-institutioner fremover skal finansiere elevers egenbetaling ved ophold på kostafdelinger (skolehjem) som led i kombinationsforløb. Institutionerne kompenseres via et øget taxametertilskud. Det skal samtidig understøtte, at institutionerne har økonomi til at finansiere elevernes udgifter til certifikater, f.eks. kørekort eller gaffeltruckcertifikat på AMU-kursus.

Hensigten med ændringen er at fjerne de økonomiske barrierer for, at FGU-elever kan komme på et ophold på skolehjem som led i et kombinationsforløb på FGU og få certifikater, f.eks. gebyrer i forbindelse med et AMU-kursus.

FGU-elever skal selv finansiere den fulde egenbetaling for ophold på skolehjem/kostafdeling som led i kombinationsforløb, som er undervisningsforløb, der indeholder elementer fra kompetencegivende ungdoms- og arbejdsmarkedsuddannelser. Dette medfører en risiko for, at disse kurser må fravælges, og eleven dermed kan blive afskåret fra at opnå formelle kompetencer, som kan muliggøre relevant og efterspurgt arbejdskraft.

På den tidligere ordning for erhvervsgrunduddannelse (egu) modtog kommunerne refusion for udgifter til certifikater, f.eks. gaffeltruckcertifikater i forbindelse med et AMU-kursus. Denne refusionsordning blev ikke videreført med FGU. Før oprettelsen af FGU har der således været etableret en refusionsordning med henblik på, at økonomiske barrierer ikke skulle være en hindring for ophold på skolehjem og certifikater.

Den foreslåede ordning vil medføre, at en institution for forberedende grunduddannelse vil skulle dække udgifter til gebyrer, attester og lign., der vil kunne blive tilskrevet for en elev, som har fået tilrettelagt sin undervisning som et kombinationsforløb. Sådanne udgifter vil skulle anses som udgifter til midler, der er nødvendige for undervisningen, og som skal stilles til rådighed for eleverne uden betaling.

Den foreslåede ordning vil medføre, at institutioner for forberedende grunduddannelse vil skulle dække de udgifter, der vil kunne være for en elev på forberedende grunduddannelse, der deltager på en erhvervsuddannelse som led i et kombinationsforløb, som følge af opkrævning af et ugentligt beløb for kost og logi, der fastsættes af den institution, hvorunder kostafdelingen henhører.

Institutionerne vil kompenseres herfor via et øget taxametertilskud på 5,0 mio. kr. årligt fra 2025 og frem. Udmøntningsmodellen ved taxametertilskud er administrativ enkel, da institutionerne ikke skal anvende ressourcer på at indberette særskilte aktiviteter med revisionspåtegning til ministeriet for at opnå tilskud til formålene.

For nærmere om dækning af udgifter til certifikater og skolehjemsophold som led i kombinationsforløb henvises til lovforslagets § 1, nr. 18 og 19, og bemærkningerne hertil.

2.3.3. Permanentgørelse af statslig refusion for udgifter til egu-elevers højskoleophold

2.3.3.1. Gældende ret

I 2021 blev der etableret en forsøgsordning, som indebærer, at FGU-institutionerne kan modtage statslig refusion for udgifter afholdt til elevbetaling i forbindelse med egu-elevers ophold på en folkehøjskole.

Det følger af bevillingshjemlen på finanslovens § 20.55.10.80 om forsøgsordning med statslig finansiering af elevbetaling ifm. EGU-elevers højskoleophold, at der kan ydes statslig finansiering af elevbetaling i forbindelse med højskoleophold for elever på uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse. Kontoen angår en forsøgsordning, der blev etableret i 2021, som indebærer, at FGU-institutionerne kan modtage statslig refusion for udgifter afholdt til elevbetaling i forbindelse med egu-elevers ophold på en folkehøjskole efter § 8, stk. 2. i lov om folkehøjskoler. For at modtage refusion for de afholdte udgifter skal institutioner for forberedende grunduddannelse opnå tilsagn hertil fra Børne- og Undervisningsministeriet. Børne- og Undervisningsministeriet stiller i den forbindelse krav om dokumentation. Ordningen udløber med udgangen af 2024.

3.3.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af aftale af 21. november 2023 om styrket FGU som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse, at aftalepartierne er enige om at permanentgøre muligheden for, at egu-elever kan kombinere deres egu-forløb med et højskoleophold. Højskoleophold som led i kombinationsforløb kan for nogle unge være et vigtigt bidrag til faglig, social og personlig udvikling.

Det foreslåede vil medføre, at børne- og undervisningsministeren vil kunne yde refusion for udgifter afholdt af institutioner for forberedende grunduddannelse til elevbetaling relateret til kurser på folkehøjskoleophold efter § 8, stk. 2, i lov om folkehøjskoler, for elever på uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse, der som led i et kombinationsforløb under forberedende grunduddannelse deltager i undervisning ved en folkehøjskole.

For nærmere om permanentgørelse af statslig refusion for udgifter til egu-elevers højskoleophold henvises til lovforslagets den foreslåede indsættelse af et nyt § 31 a i lovforslagets § 2, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

2.4. Bedre rammer om forberedende grunduddannelse

2.4.1. Ændring af den kommunale bidragssats

2.4.1.1. Gældende ret

Det følger af § 42, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, at for hver elev, der efter lovens § 26 udløser statstilskud til en institution, betaler hjemstedskommunen bidrag til staten med en andel af det samlede tilskud, herunder refusion af skoleydelse, jf. dog stk. 3 og 4. Procentandelens størrelse fastsættes på de årlige finanslove for aktiviteten i det finansår, som finansloven vedrører.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 200 som fremsat, side 61, at kommunernes bidrag skal ligge på ca. 65 pct. af de faktisk afholdte udgifter til forberedende grunduddannelse, mens staten afholder de resterende ca. 35 pct.

2.4.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af aftale af 21. november 2023 om styrket FGU som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse, at aftalepartierne er enige om at nedjustere den kommunale medfinansiering af FGU fra ca. 65 til ca. 45 pct. Det skal sende et tydeligt signal om, at det er en fælles opgave stat og kommuner imellem at lykkes med at få flere unge i uddannelse og beskæftigelse.

Kommunerne har ansvaret for at give alle unge under 25 år forudsætningerne for at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Kommunerne målgruppevurderer unge til forberedende grunduddannelse og har ansvaret for den fornødne sammenhæng i de unges forløb.

Satserne for de kommunale bidrag pr. årselev fastsættes med afsæt i en kommunal medfinansiering på ca. 65 pct. af de totale udgifter til drift (taxametertilskud og grundtilskud) og forsørgelse (skoleydelse og forsørgertillæg) af forberedende grunduddannelse. Finansieringsmodellen indebærer, at det bliver dyrere pr. årselev for kommunerne, når tilskuddene til forberedende grunduddannelse hæves. Den nuværende finansieringsmodel medfører samtidig marginalt øgede kommunale udgifter pr. årselev, når aktiviteten på forberedende grunduddannelse falder, da grundtilskuddet dermed udgør en større andel af de totale udgifter til FGU.

Det foreslås, at den kommunale medfinansiering nedjusteres fra ca. 65 pct. til ca. 45 pct. af de totale udgifter til drift og forsørgelse af forberedende grunduddannelse. Forslaget om at reducere den kommunale medfinansiering til ca. 45 pct. er et udtryk for en balancering af forskellige hensyn.

På den ene side foreslås en reduktion af den kommunale medfinansiering med henblik på at modvirke, at kommunerne af økonomiske hensyn undlader at målgruppevurdere unge til forberedende grunduddannelse, hvor det vurderes som det mest relevante tilbud. På den anden side vurderes det at være centralt, at kommunerne fortsat medfinansierer en betydelig andel af FGU for at understøtte, at kommunerne har økonomisk incitament til at investere i præventive indsatser i grundskolen samt ikke målgruppevurderer unge til forberedende grunduddannelse, som har større behov for andre kommunale indsatser, f.eks. den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (stu) eller beskæftigelsesindsatser. Finansieringsmodellen kombineret med det kommunale myndighedsansvar for målgruppen understøtter dermed en lokal prioritering og sammenhængen til indsatserne i grundskolen og på beskæftigelsesområdet.

Finansieringsmodellen skal balancere disse to hensyn. Det foreslås derfor, at den kommunale medfinansiering reduceres til ca. 45 pct. Det skal sende et tydeligt signal om, at det er en fælles opgave stat og kommuner imellem at lykkes med at få flere unge i uddannelse og beskæftigelse.

Med henblik på at håndtere uhensigtsmæssigheden i finansieringsmodellen hvormed udgifterne pr. årselev for kommunerne stiger ved faldende elevtal, foreslås det derudover, at de kommunale bidrag til drift (taxametertilskud og grundtilskud) og forsørgelse fastlåses til et udgiftsniveau pr. årselev, som svarer til ca. 45 pct. af de forventede udgifter til drift og forsørgelse. Et fast udgiftsniveau vil betyde, at kommunerne får større budgetsikkerhed for de kommunale udgifter til forberedende grunduddannelse. Efter fastsættelsen af udgiftsniveauet pr. årselev pris- og lønreguleres de kommunale bidrag årligt på finansloven.

Det foreslåede vil indebære, at fastlæggelsen af det kommunale bidrag i 2025 vil skulle følge det samme beregningsgrundlag, som har ligget til grund for udregningerne siden de forberedende grunduddannelser blev oprettet, dog hvor kommunernes bidrag vil skulle udgøre ca. 45 pct. af de faktisk afholdte udgifter til forberedende grunduddannelse, mens staten vil skulle afholde de resterende ca. 55 pct.

Det foreslåede vil endvidere medføre, at det fastlagte kommunale bidrag i 2025 vil udgøre et benchmark for den bidragsstørrelse, som en hjemstedskommune vil skulle yde til staten pr. elev, der udløser tilskud efter § 26, jf. dog stk. 3 og 4. Det fastlagte kommunale bidrag vil årligt blive pris- og lønreguleret.

For nærmere om ændring af den kommunale bidragssats henvises til lovforslagets § 2, nr. 9, og bemærkningerne hertil.

2.4.2. Ændring af bidragssats for nedsat tid

2.4.2.1. Gældende ret

Det følger af § 42, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, at for hver elev, der efter lovens § 26 udløser statstilskud til en institution, betaler hjemstedskommunen bidrag til staten med en andel af det samlede tilskud, herunder refusion af skoleydelse.

Det følger endvidere af § 42, stk. 3, nr. 1-3, at bidrag efter § 42, stk. 1, ikke omfatter elever, som er udgået fra en dansk skole i Sydslesvig, og som på dette grundlag er optaget på uddannelsen, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år, elever, for hvem kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at forlænge uddannelsestiden af det samlede uddannelsesforløb, jf. lov om forberedende grunduddannelse, eller elever, for hvem kommunalbestyrelsen træffer beslutning om deltagelse på undervisningsniveauer på nedsat tid, jf. lov om forberedende grunduddannelse.

Det følger videre af § 42, stk. 4, at i tilfælde omfattet af § 42, stk. 3, nr. 3, afholder hjemstedskommunen den øgede udgift til elevens uddannelsesforløb, herunder dennes skoleydelse. Udgiften afregnes direkte mellem kommunen og institutionen.

2.4.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som konsekvens af at forløb på basisniveau med lovforslaget udgår, er der behov for at justere reglerne om finansiering af nedsat tid. I de nuværende regler er den ordinære finansiering delt mellem kommune og stat, når eleven er i basisforløbet.

Det følger af aftale af 21. november 2023 om styrket FGU som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse, at aftalepartierne er enige om, at elever med særlige behov fortsat skal have mulighed for at gå på FGU på nedsat tid. Som følge af at det forløb på basisniveau ophører, er der behov for at tilpasse reglerne, så de ikke følger basisforløbet.

I forlængelse af aftalen har Børne- og Undervisningsministeriet afklaret mulige løsningsmodeller og foreslået aftalepartierne en løsningsmodel, der har til hensigt at videreføre de samme intentioner, som oprindeligt blev lagt til grund ved oprettelsen af FGU.

Med lovforslaget foreslås det, at den ordinære finansiering deles mellem kommune og stat i de første 20 uger af en elevs tid på FGU, såfremt eleven er på nedsat tid, ligesom den ordinære finansiering også i dag er delt mellem kommune og stat, når eleven er i basisforløbet. Såfremt eleven har behov for nedsat tid efter de første 20 uger af sin tid på FGU, vil kommunen skulle afholde merudgifterne til forløbet som følge af nedsat tid.

Modellen viderefører de samme intentioner, som oprindeligt blev lagt til grund ved oprettelsen af FGU. Modellen understøtter således, at der skal være et progressionsfokus på FGU, hvor det tilstræbes, at elever deltager på fuld tid, og understøtter at de elever, som målgruppevurderes til forberedende grunduddannelse har forudsætningerne for at gennemføre forløbet mhp. at komme videre i uddannelse eller beskæftigelse.

Den foreslåede ordning vil medføre, at hjemstedskommunen vil skulle afholde de øgede udgifter, herunder udgifter til elevens skoleydelse, der opstår som følge af nedsat tid, jf. § 9, stk. 3, i lov om forberedende grunduddannelse, ud over en periode på 20 uger. De første 20 uger, hvor en elev er på nedsat tid, vil eleven udløse statslige tilskud, jf. lovens § 26, ligesom en elev, der er på fuld tid. Det kommunale bidrag vil i den periode følge de almindelige regler, jf. lovens § 42, stk. 1. Efter de første 20 uger vil kommunen skulle finansiere de øgede omkostninger der er forbundet med at eleven er på nedsat tid.

For nærmere om ændring af bidragssats for nedsat tid henvises til lovforslagets § 2, nr. 7 og 10, og bemærkningerne hertil.

2.4.3. Forlængelse af erhvervstræningsperioden

2.4.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 22, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, at erhvervstræning på almen grunduddannelse, produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse for den enkelte elev kan have en varighed på højst 2 uger ad gangen og højst 4 uger i alt pr. påbegyndt halvår.

Erhvervstræning for elever på erhvervsgrunduddannelse anvendes primært med sigte på at etablere adgang til egentlig praktikplads eller beskæftigelse i en virksomhed.

2.4.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af aftale af 21. november 2023 om styrket FGU som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse, at aftalepartierne er enige om, at erhvervstræningsperioden ændres, så den kan udgøre op til tre gange fire uger pr. år i stedet for de nuværende op til to gange 14 dage pr. halvår. Ændringen vil give mulighed for længere sammenhængende perioder og øget fleksibilitet ved, at loftet over erhvervstræning fastsættes over et helt år i stedet for pr. halvår.

EVA's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU: Anden delrapport: Implementering af FGU (2022) viser, at eleverne oplever et stort udbytte af erhvervstræningen, som både virker afklarende ift. fremtidige uddannelses- og jobmuligheder samt giver erfaringer med hverdagen på arbejdsmarkedet. Der peges dog på, at erhvervstræningsperioder af 14 dage er for korte. Det er særligt en udfordring på egu-sporet, da virksomheden og eleven ikke får mulighed for at lære hinanden tilstrækkeligt at kende til, at det kan føre til en egu-praktikaftale. Erhvervstræningsperioderne er i dag bundet med en varighed på højst to uger ad gangen og højst fire uger i alt pr. påbegyndt halvår. Det vil sige, at den kan afvikles med op til to gange 14 dage i efterårssemestret og op til to gange 14 dage i forårssemestret. I nogle tilfælde kan det være for tidligt for eleven at deltage i erhvervstræning i det semester, hvor eleven starter på FGU. Her kan det være mere meningsfuldt for eleven, hvis den samlede årlige erhvervstræning kan placeres i det efterfølgende semester. Der henvises til side 98-103 i rapporten, som er offentliggjort på EVA's hjemmeside.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der for elever på almen grunduddannelse, produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse vil kunne indgå erhvervstræning i et omfang af 12 uger pr. påbegyndt år af højst 4 uger ad gangen.

For nærmere om forlængelse af erhvervstræningsperioden henvises til lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

2.4.4. Målsætninger i bestyrelserne

2.4.4.1. Gældende ret

Det fremgår af § 17 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, at bestyrelsen har ansvaret for den overordnede ledelse af institutionen. Det følger bl.a. heraf, at bestyrelsen grundlæggende er forpligtet til at drøfte mål og strategier for institutionens udvikling og til at overvåge, om institutionens aktiviteter lever op til de fastsatte mål og strategier.

2.4.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af aftale af 21. november 2023 om styrket FGU som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse, at aftalepartierne er enige om, at FGU fortsat skal have fokus på at få de unge videre i uddannelse eller beskæftigelse, og at bestyrelserne har en central rolle ift. at sikre fokus på, at institutionerne lykkes med det. For at understøtte fokus på, at de unge kommer godt videre, skal bestyrelserne fastsætte lokale målsætninger for elevernes overgang til uddannelse eller beskæftigelse. Bestyrelserne skal på den baggrund årligt drøfte institutionernes resultater, herunder også sammenlignet med de øvrige FGU-institutioner regionalt eller på landsplan, og følge op herpå.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil i løbet af 2024 udvikle årlige bestyrelsesrapporter til FGU, der indeholder nøgletal for den enkelte institution samt lignende institutioner. Rapporterne skal understøtte FGU-institutionerne i at varetage datainformeret ledelse og strategiplanlægning.

Hensigten er at styrke FGU-bestyrelsernes fokus på at få de unge videre i uddannelse og job ved, at der i lovgivningen indarbejdes et krav om, at FGU-institutionernes bestyrelser på baggrund af rapporter fra Styrelse for Undervisning og Kvalitet drøfter andelen af institutionens elever, der går videre i job og uddannelse sammenlignet med de øvrige FGU-institutioner regionalt eller på landsplan. Tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at ca. halvdelen af FGU-eleverne kommer videre i uddannelse eller beskæftigelse. Langt de fleste fortsætter i uddannelse, men der er forskelle imellem FGU-institutionerne i forhold til hvor stor en andel, der overgår til henholdsvis uddannelse eller beskæftigelse. Det er den enkelte FGU-bestyrelse, der har ansvaret for institutionens overordnede ledelse og har det overordnede ansvar for at leve op til målet om at få de unge videre i uddannelse og job.

Det foreslåede vil indebære, at bestyrelserne skal fastsætte mål for elevernes overgang til uddannelse eller beskæftigelse. Bestyrelserne skal fastsætte mål med udgangspunkt i lokale forhold, herunder f.eks. de lokale beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder for unge. Målene vil skulle fastsættes lokalt af den enkelte FGU-institution og kan f.eks. være mål om at en bestemt andel af elever kommer videre i uddannelse eller beskæftigelse.

For nærmere om målsætninger i bestyrelserne henvises til lovforslagets § 2, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

2.4.5. Ændring af regler om vederlagsfrit måltid

2.4.5.1. Gældende ret

Det følger af § 42, stk. 1, 2. pkt., i lov om forberedende grunduddannelse, at institutioner for forberedende grunduddannelse er forpligtet til vederlagsfrit at yde et eller flere daglige måltider mad til eleverne. Det vederlagsfrie måltid, som institutionen skal yde, kan være en del af produktionen fra institutionens eventuelle køkkenværksteder.

2.4.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af aftale af 21. november 2023 om styrket FGU som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse, at aftalepartierne er enige om, at det er en vigtig del af pædagogikken på FGU, at elever og lærere spiser sammen. Det sikrer eleverne sund mad og endnu vigtigere; det skaber et særligt fællesskab, som man kender fra efterskoler og højskoler. Aftalepartierne er derfor enige om, at FGU-institutionerne skal tilbyde et sundt og vederlagsfrit frokostmåltid for alle elever.

Den foreslåede ændring vil indebære, at institutioner for forberedende grunduddannelse fremover vil være forpligtet til vederlagsfrit at yde et sundt og vederlagsfrit frokostmåltid til eleverne. Det bemærkes, at ændringen således medfører, at det vederlagsfrie måltid, som institutionen skal yde i dag, fremover vil skulle være et frokostmåltid.

For nærmere om ændring af regler om vederlagsfrit måltid henvises til lovforslagets § 1, nr. 16, og bemærkningerne hertil.

2.4.6. Obligatorisk seksualundervisning

2.4.6.1. Gældende ret

Rammerne for undervisningens tilrettelæggelse på institutioner for forbedrende grunduddannelse er fastsat i §§ 28 og 29 i lov om forberedende grunduddannelse. Eleverne på FGU modtager i dag ikke obligatorisk seksualundervisning.

2.4.6.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af aftale af 21. november 2023 om styrket FGU som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse, at aftalepartierne er enige om, at der skal indføres obligatorisk udbud af seksualundervisning på FGU, hvor den enkelte uddannelsesinstitution selv bestemmer den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen. Indholdsmæssigt skal eleverne præsenteres for emner som f.eks. samtykke, grænser, prævention og seksuelt overførbare sygdomme.

Hensigten med ændringen er, at elever på FGU vil modtage seksualundervisning i lighed med den seksualundervisning, som er indført på de gymnasiale uddannelser.

Seksualundervisning blev indført på ungdomsuddannelserne på baggrund af efterspørgsel fra en række elevorganisationer, som ønskede en nutidig og obligatorisk seksualundervisning. Da FGU-eleverne aldersmæssigt svarer til elever på ungdomsuddannelserne, vil det være hensigtsmæssigt, at de også modtager seksualundervisning.

Med forslaget gøres seksualundervisning obligatorisk på institutioner for forberedende grunduddannelse. Seksualundervisning vil kunne tilrettelægges via fællesarrangementer, herunder på tværs af uddannelsesspor, i fag og faglige temaer eller som led i flerfaglige aktiviteter. Seksualundervisningen vil kunne forestås af såvel interne som eksterne undervisere.

Det forudsættes, at eleverne i seksualundervisningen vil skulle stifte bekendtskab med emner som f.eks. samtykke, grænser, prævention samt seksuelt overførte sygdomme og forebyggelse heraf. Den digitale dimension såsom samtykke og grænser på sociale medier m.v. kan indgå som en integreret del af de tematikker, som undervisningen skal dække. Den enkelte institution vil med forslaget have frihed til selv at tilrettelægge indsatsen, så den passer til de lokale forhold. Institutionens leder vil dog være forpligtet til at sikre, at undervisningen har et omfang, så eleverne får tid til indsigt i emnerne og mulighed for at reflektere herover.

Institutionsledere og undervisere opfordres til at udvise åbenhed i forhold til det undervisningsmateriale, der anvendes ved seksualundervisning f.eks. ved forespørgsel fra forældre.

For nærmere om obligatorisk seksualundervisning henvises til lovforslagets § 1, nr. 17, og bemærkningerne hertil.

2.4.7. Indarbejdelse af tekstanmærkning

2.4.7.1. Gældende ret

Det følger af § 26, stk. 4, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, at børne- og undervisningsministeren yder et særligt tilskud ud fra antallet af årselever, hvori indgår deltagere i meritgivende kombinationsforløb, jf. lov om forberedende grunduddannelse. Tilskuddet ydes, på betingelse af at udgiften til den pågældende undervisning afholdes af institutionen.

Det følger videre af finanslovens § 20, tekstanmærkning nr. 230, stk. 2, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fravige kravet i § 26, stk. 4, 2. pkt., i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse om, at særligt tilskud til kombinationsforløb til institutioner for forberedende grunduddannelse ydes på betingelse af, at udgiften til den pågældende undervisning afholdes af institutionen.

I praksis administreres ovennævnte regler således, at bemyndigelsen til at fravige kravet i § 26, stk. 4, 2. pkt., i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, finder anvendelse i alle situationer, hvorfor der ikke i praksis opstilles betingelse over for institutioner for forberedende grunduddannelse om, at de afholder udgiften til den pågældende undervisning for at modtage tilskud, jf. § 26, stk. 4, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.

Det følger af finanslovens § 20, tekstanmærkning nr. 230, stk. 3, at elever, der som led i et kombinationsforløb under forberedende grunduddannelse deltager i erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser, er fritaget fra at betale deltagerbetaling og krav om indbetaling af deltagerbetaling for det pågældende fag for at kunne deltage i undervisning og prøver som led heri. Elever, der som led i et kombinationsforløb under forberedende grunduddannelse deltager i gymnasiale uddannelser på en privat institution for gymnasiale uddannelser, indgår ikke i vurderingen af, hvorvidt krav om egendækning er opfyldt.

Det følger af finanslovens § 20, tekstanmærkning nr. 230, stk. 4, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at dække deltagerbetaling for elever, der er fritaget for deltagerbetaling efter stk. 3 ved udbetalingen af tilskuddene for den pågældende uddannelsesaktivitet. For elever på private institutioner for gymnasiale uddannelser ydes dækning efter 1. pkt. alene med den på finansloven fastsatte minimumsgrænse for egendækning.

Det følger af finanslovens § 20, anmærkning til tekstanmærkning nr. 230, stk. 4, at det bestemmes, at børne- og undervisningsministeren dækker eventuel deltagerbetaling for elever, der er fritaget for deltagerbetaling som led i kombinationsforløb. Med hensyn til gymnasiale uddannelser dækkes dog alene med den på finansloven fastsatte minimumsgrænse for egendækning, jf. § 17, stk. 1, nr. 4, 4. pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser. Grænsen er på finansloven for 2023 fastsat til 9.200 kr. pr. årselev på heltidsuddannelserne og 450 kr. pr. enkeltfag, jf. anmærkningerne til § 20.43.01. Private gymnasier, studenterkurser og hf-kurser.

2.4.7.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af aftale af 21. november 2023 om styrket FGU som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse, at aftalepartierne er enige om at styrke erhvervsgrunduddannelsen økonomisk ved, at der ydes tilskud til kombinationsforløb for egu-elever. Baggrunden for ændringen er derudover at indarbejde tekstanmærkning nr. 230 ad § 20 under Børne- og Undervisningsministeriets ressort.

Med lovforslaget indarbejdes finanslovens § 20, tekstanmærkning nr. 230, stk. 2-4 i Børne- og Undervisningsministeriets almindelige lovgivning. Der er ikke med indarbejdelsen tilsigtet materielle ændringer af de indarbejdede bestemmelser.

Finanslovens § 20, tekstanmærkning nr. 230, stk. 1 og 5 indarbejdes ikke. § 20, tekstanmærkning nr. 230, stk. 1, vil bortfalde efter aftale af 21. november 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Konservativ Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige en aftale om styrket FGU som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse. Aftaleparterne tilkendegav med aftalen bl.a. enighed om at styrke FGU-institutionernes økonomi, at give dem mere fleksible rammer til at tilrettelægge uddannelsen, at gøre overgangen til FGU mere smidig og at forbedre mulighederne for elever på erhvervsgrunduddannelsen.

§ 20, tekstanmærkning nr. 230, stk. 5, indeholder en bemyndigelseshjemmel, der ikke har været anvendt, og som ikke foreslås videreført.

For nærmere om indarbejdelse af tekstanmærkningen henvises til lovforslagets § 1, nr. 20, § 2, nr. 6, og §§ 5-7 og bemærkningerne hertil.

2.4.8. Tydeliggørelse af bestemmelse om lære om privatøkonomi på produktionsgrunduddannelsen

2.4.8.1. Gældende ret

Det følger af § 15, stk. 3, i lov om forberedende grunduddannelse, at undervisningen skal indeholde arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære.

Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 199 som fremsat, side 22, at der i overensstemmelse med den politiske aftale forud for læreplansarbejdet blive nedsat en arbejdsgruppe som bl.a. skal give forslag til fagrække, valgfag og faglige temaer.

2.4.8.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Hensigten med den foreslåede ændring er at tydeliggøre, hvordan bestemmelsens indhold bliver udmøntet i praksis.

Da lov om forberedende grunduddannelse blev fremsat i marts 2018, var fagene i fagrækken for FGU endnu ikke fastlagt. På daværende tidspunkt var det således ikke fastslået, at privatøkonomi skulle indgå som en del af undervisningen efter § 15, stk. 3.

Med lovforslaget indarbejdes lære om privatøkonomi i lovens § 15, stk. 3.

Det foreslåede vil ikke medføre ændringer i praksis.

For nærmere om tydeliggørelse af bestemmelsen om lære om privatøkonomi på produktionsgrunduddannelsen henvises til lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

De samlede forventede merudgifter for det offentlige er 8,1 mio. kr. i 2024, 30,5 mio. kr. i 2025-2028 og 30,8 mio. kr. fra 2029 og frem inklusiv adfærdseffekter.

Etableringen af brobygning til forberedende grunduddannelse i 9. og 10. klasse medfører statslige merudgifter til brobygning, der modsvares af statslige og kommunale mindreudgifter som følge af afskaffelse af afsøgningsforløb til forberedende grunduddannelse i 10. klasse. Konkret indebærer aftalen, at der indbudgetteres mindreudgifter for 0,9 mio. kr. på § 20.55.01. Forberedende grunddannelse og 0,1 mio. kr. på § 20.55.03. Skoleydelse ved forberedende grunduddannelse. De statslige mindreudgifter udgør 0,3 mio. kr. på § 20.55.01. Forberedende grunddannelse og 0,0 mio. kr. på § 20.55.03. Skoleydelse ved forberedende grunduddannelse. De kommunale mindreudgifter udgør 0,6 mio. kr. på § 20.55.01. Forberedende grunddannelse og 0,1 mio. kr. på § 20.55.03. Skoleydelse ved forberedende grunduddannelse. Mindreudgifterne modsvares af statslige merudgifter for 1,0 mio. kr. på § 20.83.01. Introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelser. Taksten for brobygning til forberedende grunduddannelse fastsættes på finansloven. Etableringen af brobygning til FGU i 9. og 10. klasse vurderes samlet set at være udgiftsneutralt.

Den ændrede kommunale bidragssats medfører samlede offentlige merudgifter på 21,6 mio. kr. varigt fra 2025. Ændringen indebærer desuden statslige merudgifter på 325,9 mio. kr. der modsvares af tilsvarende kommunale mindreudgifter på 325,9 mio. kr.

Lovændringerne vedrørende permanentgørelse af statslig finansiering af elevbetaling ifm. EGU-elevers højskoleophold, økonomiske barrierer for ophold på skolehjem og certifikater samt bedre mulighed for forlængelse af egu-forløb er samlet forbundet med offentlige udgifter på 8,1 mio. kr. i 2024, 8,9 mio. kr. i 2025-2028 og 9,2 mio. kr. i 2029 og frem inklusiv adfærdseffekter som følge af mulighed for forlængelse af egu-forløb. Heraf udgør de kommunale merudgifter 2,5 mio. kr. fra 2026 og frem.

Udgifterne er finansieret med finansloven for 2024. De kommunale mindre- og merudgifter som følge af den politiske aftale skal DUT-forhandles med kommunerne.

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

Lovforslaget vil medføre at den kommunale ungeindsats skal implementere en ny praksis for, hvornår de målgruppevurderer elever, som skal påbegynde forberedende grunduddannelse i direkte forlængelse af 9. klasse.

Lovforslaget vurderes desuden ikke at have implementeringskonsekvenser for stat og regioner.

Lovforslaget vurderes samlet set at følge principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN᾽s verdensmål

Lovforslagets indførelse af obligatorisk seksualundervisning på forberedende grunduddannelse vurderes at understøtte delmål 3.7, hvorefter der inden 2030 skal sikres universel adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser, herunder familieplanlægning, oplysning og uddannelse, og integration af reproduktiv sundhed i nationale strategier og programmer, da eleverne i seksualundervisningen vil få mulighed for stifte bekendtskab med emner som f.eks. samtykke, grænser, prævention og seksuelt overførte sygdomme, og delmål 5.2, hvorefter alle former for vold mod alle kvinder og piger i de offentlige og private rum, herunder menneskehandel og seksuel og andre former for udnyttelse, skal elimineres.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det bemærkes dog, at det er hensigten med den politiske aftale, at flere unge påbegynder et egu-forløb, og at flere unge dermed vil deltage i virksomhedspraktik som led i et forløb på forberedende grunduddannelse. Den foreslåede bestemmelse om mulighed for forlængelse af egu-forløb i op til et 1 år for elever, som har skiftet spor fra pgu eller agu til egu samt tiltag i den politiske aftale målrettet en styrkelse af egu-sporet på forberedende grunduddannelse forventes at medføre, at flere egu-elever fremadrettet vil komme i virksomhedspraktik ved fuld indfasning af de foreslåede tiltag.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Med forslaget om fremrykning af målgruppevurderingen vil kommunalbestyrelsen kunne foretage en målgruppevurdering med henblik på forberedende grunduddannelse og eventuelt med henblik på øvrige tilbud af elever i 9. klasse. Forslaget forventes at medføre, at eleverne tidligere vil opnå klarhed over deres uddannelsesfremtid før skoleåret er afsluttet og gerne inden den fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne i marts måned. Ministeriet anser dette som en positiv administrativ konsekvens.

Forslagets ændringer om styrket vejledning i grundskolen vil desuden medføre, at muligheden for afsøgningsforløb i 10. klasse afskaffes og erstattes af mulighed for brobygning i op til 10 dage. Indholdsmæssigt vil elever i 10. klasse få mulighed for det samme tilbud, som i dag, men det betyder, at eleverne ikke længere kan få skoleydelse, da det knytter sig til reglerne om afsøgningsforløb.

Det følger dertil af forslaget, at institutioner for forberedende grunduddannelse vil skulle dække elevers egenbetaling til kost og logi ved ophold på skolehjem som led i kombinationsforløb, hvilket har til hensigt at reducere de økonomiske barrierer for, at elever kan komme på skolehjem som led i et forløb på forberedende grunduddannelse.

Ændringerne i bestemmelserne for erhvervstræning vil desuden medføre, at der bliver en øget fleksibilitet for eleverne, når erhvervstræningen skal planlægges, bl.a. fordi loftet over erhvervstræning fastsættes over et helt år i stedet for pr. halvår.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. januar 2024 til den 6. februar 2024 (26 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

ADHD-Foreningen, Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikerne, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, Ankestyrelsen, AOF Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arkitektskolen i Aarhus, Astra - Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed, Autismeforeningen, Beskæftigelsesområdet ved STAR, Børnenes Bureau, Børne- og kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), CEPOS, Cevea, Daghøjskoleforeningen, Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO), Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler - grundskoler & gymnasier, Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, DM - Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Psykolog Forening, Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Dansk Skoleidræt, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Dagbehandlingstilbuds Netværk, Danske Døves Landsforbund, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC , Danske HF og VUC - Bestyrelserne, Danske Landbrugsskoler, Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske seniorer, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler -Bestyrelserne, Danske Underviserorganisationers Samråd, Danske Universiteter, Dataetisk Råd, Datatilsynet, De Anbragtes Vilkår, De Danske Sprogcentre, DEA, Den uvildige konsulentordning på handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Det Nationale Integrationsråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Digitaliseringsstyrelsen, DJØF, Efterskoleforeningen, Ejendomsforeningen Danmark, Engineer the Future, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Erhvervsskolelederne, Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR), EVA - Danmarks Evalueringsinstitut, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU Danmark, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Firmaidrætten, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Folkeligt Oplysnings Forbund, Fora, Fag og Arbejde, Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen Frie Fagskoler, Foreningen til gavn for børn og unge (fobu), Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring- og Pension, Forældrenes Landsorganisation (FOLA), Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, FSR - danske revisorer, Gentofte Børnevenner, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, HvorErDerEnVoksen, IFFD - Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark, Industriens Fond, Insero, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kriminalforsorgen, Kristlig Fagbevægelse (Krifa), LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for førtidspensionister, Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsforeningen Livsværk, Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssammenslutningen af Foreninger for Selvstændige Børnepassere, Landssamråd for PPR-chefer, Lederne, Ledersamrådet, Lilleskolerne, LOF, Lærernes Centralorganisation, Lær for Livet, Manderådet, Medierådet for Børn og Unge, Modstrøm - Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU, Nationalt Center for kompetenceudvikling, Naturvidenskabernes Hus, Netværket for kostafdelinger, OpenDenmark, Operation Dagsværk, Ordblindeforeningen, Plejefamiliernes Landsforening, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-rådet), Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Samrådet af Specialskoleledere, Selveje Danmark, Selvejende og private institutioners forening (Spifo), Sjældne Diagnoser, Skole og Forældre, Skolelederforeningen, SMVdanmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Studievalg Danmark, STU-foreningen, TABUKA, Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte, TAT (Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd), Tekniq, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF), Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen, Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, Universe, VUC Bestyrelsesforeningen og Ældre Sagen.

Forslaget har henset til indgåelsestidspunktet for den bagvedliggende aftale samt ønsket om ikrafttræden til skolestart 2024 krævet fremsættelse på et tidspunkt, der ikke har tilladt en høringsperiode på fire fulde uger.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af § 4, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse, at personer, som efter kommunalbestyrelsens vurdering alene har behov for at forbedre deres niveau i dansk eller matematik eller begge fag for at opfylde adgangskrav til en erhvervsuddannelse, jf. lov om erhvervsuddannelser, er berettiget til at modtage den herfor relevante undervisning på forberedende grunduddannelses basisniveau.

Det følger af § 4, stk. 3, i lov om forberedende grunduddannelse, at stk. 2 tilsvarende gælder for personer, som efter kommunalbestyrelsens vurdering alene har behov for undervisning i almene fag for at imødekomme overgangskrav til en erhvervsuddannelses hovedforløb, jf. lov om erhvervsuddannelser.

Det følger videre af § 11, i lov om forberedende grunduddannelse, at forløbet på basisniveauet tilrettelægges fleksibelt i alle uddannelsesspor og omfatter undervisning på grundlæggende niveau i dansk og matematik, introduktion til uddannelsessporet og mulighed for deltagelse i relevante valgfag. Basisniveauet omfatter endvidere undervisning som nævnt i § 4, stk. 2 og 3.

Det foreslås i § 4, stk. 2, at »forberedende grunduddannelses basisniveau« ændres til »forberedende grunduddannelse«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at personer, som er berettiget til optag på en forberedende grunduddannelse, jf. § 4, stk. 2 og 3, vil kunne modtage denne undervisning på uddannelsessporene, jf. § 10, stk. 1. Det vil være op til institutionen, som udbyder undervisning til eleven, at vælge på hvilket uddannelsesspor og niveau, eleven skal indskrives. Institutionen skal i den forbindelse tage hensyn til, hvordan eleven bedst opnår formålet om at forbedre deres niveau i fagene dansk eller matematik eller begge for at påbegynde en erhvervsuddannelse eller for at imødekomme overgangskrav til en erhvervsuddannelses hovedforløb.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 4, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse, at personer, som efter kommunalbestyrelsens vurdering alene har behov for at forbedre deres niveau i dansk eller matematik eller begge fag for at opfylde adgangskrav til en erhvervsuddannelse, jf. lov om erhvervsuddannelser, er berettiget til at modtage den herfor relevante undervisning på forberedende grunduddannelses basisniveau.

Det følger af § 4, stk. 3, i lov om forberedende grunduddannelse, at stk. 2 tilsvarende gælder for personer, som efter kommunalbestyrelsens vurdering alene har behov for undervisning i almene fag for at imødekomme overgangskrav til en erhvervsuddannelses hovedforløb, jf. lov om erhvervsuddannelser.

Det følger af § 7, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, at uddannelsesstart på basisniveau og undervisning efter § 4, stk. 2 og 3, finder sted løbende under hensyntagen til den enkeltes behov.

Det foreslås i § 7, stk. 1, at »basisniveau og« udgår.

Forslaget er alene en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter forløbet på basisniveauet foreslås ophørt og erstattet af et introduktionsforløb.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af § 7, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse, at uddannelsesstart på undervisningsniveauer, jf. § 10, finder sted to gange om året, medmindre individuelle hensyn tilsiger, at uddannelsesstart bør ske på et andet tidspunkt.

Det følger af den foreslåede § 7, stk. 2, at uddannelsesstart på undervisningsniveauer, jf. § 10, skal finde sted løbende under hensyntagen til den enkeltes elevs behov.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at gøre opstartsmulighederne i uddannelsessporene mere fleksible, med henblik på at give institutionerne bedre mulighed for at indplacere elever direkte på det spor og niveau, der bedst passer med deres behov.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at uddannelsesstart på undervisningsniveauer, jf. § 10, fremover vil skulle finde sted løbende. Med løbende skal ikke nødvendigvis forstås daglige begyndelsestidspunkter. Det vil ud fra praktiske hensyn være op til institutionerne at fastlægge de præcise begyndelsestidspunkter, idet institutionerne dog vil være forpligtet til at få nye elever tilknyttet et uddannelsesspor hurtigst muligt efter eleven i forbindelse med introduktionsforløbet er afklaret med, hvilket spor eleven ønsker at gå på.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af § 7, stk. 3, i lov om forberedende grunduddannelse, at elever på forberedende grunduddannelse påbegynder sit forløb på forberedende grunduddannelse på det basis- eller undervisningsniveau, som svarer til elevens behov og forudsætninger.

Det foreslås i § 7, stk. 3, at »basis- eller« udgår.

Forslaget er alene en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter forløbet på basisniveauet foreslås ophørt og erstattet af et introduktionsforløb.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af § 8, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, at forberedende grunduddannelse har en samlet varighed på op til 2 år, jf. dog § 9.

Det følger af § 9, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, at med kommunalbestyrelsens godkendelse, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år, kan institutionen forlænge uddannelsestiden for en elevs samlede uddannelsesforløb, når særlige pædagogiske, faglige eller personlige forhold taler herfor. Forlængelse kan dog kun ske, i det omfang det følger af § 26, stk. 6, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.

Det følger videre af § 9, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse, at med kommunalbestyrelsens godkendelse kan uddannelsestiden for en elevs samlede uddannelsesforløb, ud over hvad der følger af stk. 1, forlænges, hvis dette vurderes hensigtsmæssigt.

Det følger videre af § 9, stk. 4, i lov om forberedende grunduddannelse, at for elever på erhvervsgrunduddannelsens højeste undervisningsniveau kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde forlænge uddannelsestiden for en elevs samlede uddannelsesforløb med op til 1 år. Forlængelse kan alene ske som virksomhedspraktik.

Det følger desuden af § 26, stk. 6, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, at forlængelse af uddannelsestiden for en elevs samlede uddannelsesforløb, jf. lov om forberedende grunduddannelse, maksimalt kan gives i et omfang, der svarer til 10 pct. af institutionens samlede årselevtal i det forudgående finansår. For institutioner, der ikke har haft aktivitet i det forudgående finansår, beregnes kvoten på baggrund af det forventede årselevtal.

Det foreslås at indsætte et nyt § 9, stk. 5, hvorefter det vil følge, at med kommunalbestyrelsens godkendelse kan institutionen for elever på erhvervsgrunduddannelsen, som har skiftet uddannelsesspor, forlænge uddannelsestiden for en elevs samlede uddannelsesforløb med op til 1 år.

Formålet med det foreslåede er at forbedre mulighederne for at forlænge egu-elevers FGU-forløb.

Den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 5, vil medføre, at elever på erhvervsgrunduddannelsen, som har skiftet uddannelsesspor fra agu/pgu til egu med kommunalbestyrelsens godkendelse kan få forlænget uddannelsestiden for sit samlede uddannelsesforløb med op til 1 år. Elevens ordinære forløb i egu-sporet vil dog ikke kunne forlænges med en større tidsramme, end eleven har brugt i andre spor, således at elevens uddannelsesforløb på erhvervsgrunduddannelsen fortsat som udgangspunkt højest kan have en varighed af to år, jf. § 8, stk. 1.

Finansieringen af forlængelser efter den foreslåede bestemmelse vil følge den ordinære finansieringsmodel. Forlængelse af uddannelsestiden vil ligesom forlængelser efter § 9, stk. 4, ikke skulle medtælles i opgørelsen af, om institutionen har forlænget mere end 10 pct. af institutionens samlede årselevtal i det forudgående finansår, jf. § 26, stk. 6, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse. For elever, der får forlænget deres uddannelse som følge af den foreslåede bestemmelse, vil forlængelsen indgå i institutionens samlede årselevtal til beregning af næste års 10 pct.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke påvirke elevens mulighed for at få forlængelse efter de andre regler om forlængelse efter § 9, herunder reglen i § 9, stk. 4. En elev, som har opnået forlængelse af sit FGU-forløb efter den foreslåede bestemmelse som følge af sporskifte fra agu/pgu til egu, vil således uagtet kunne gøre brug af f.eks. muligheden for forlængelse i § 9, stk. 4, hvorefter der kan forlænges i op til yderligere et år i forbindelse med virksomhedspraktikken. Ligeledes kan elevens uddannelsestid fortsat yderligere forlænges efter § 9, stk. 1 og 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af § 10, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse, at almen grunduddannelse indeholder et basisniveau og tre efterfølgende undervisningsniveauer svarende til niveau 1 og 2 i kvalifikationsrammen for livslang læring samt et hf-forberedende niveau.

Det fremgår af § 10, stk. 3, i lov om forberedende grunduddannelse, at produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse indeholder et basisniveau og op til tre efterfølgende undervisningsniveauer svarende til henholdsvis niveau 1, 2 og 3 i kvalifikationsrammen for livslang læring.

Det fremgår af § 11 i lov om forberedende grunduddannelse, at forløbet på basisniveauet tilrettelægges i alle uddannelsesspor fleksibelt og omfatter undervisning på grundlæggende niveau i dansk og matematik, introduktion til uddannelsessporet og mulighed for deltagelse i relevante valgfag. Basisniveauet omfatter endvidere undervisning som nævnt i § 4, stk. 2 og 3.

Det foreslås i § 10, stk. 2 og 3, at »basisniveau« ændres til »introducerende niveau«

De foreslåede ændringer er konsekvenser af forslagets § 1, nr. 8, hvorefter forløb på basisniveau vil ophøre.

Det er med den foreslåede ændring af § 10, stk. 2, ikke tilsigtet at ændre på den faglige opbygning af uddannelsessporet almen grunduddannelse, som fortsat vil bestå af et introducerende niveau, der tilsigter at føre op til påbegyndelse af niveau G. De tre efterfølgende undervisningsniveauer vil fortsat skulle svare til niveau 1 og 2 i kvalifikationsrammen for livslang læring samt et hf-forberedende niveau.

Det er med den foreslåede ændring af § 10, stk. 3, ikke tilsigtet at ændre på den faglige opbygning af uddannelsessporene produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse, som fortsat vil bestå af et introducerende niveau, der tilsigter at føre op til påbegyndelse af FGU-niveau 1. De tre efterfølgende undervisningsniveauer vil fortsat skulle svare til niveau 1, 2 og 3 i kvalifikationsrammen for livslang læring for både produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Overskriften inden § 11 i lov om forberedende grunduddannelse har ordlyden 'Forløb på basisniveau'.

Det foreslås, at overskriften før § 11 ændres til "Introduktionsforløb".

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter forløbet på basisniveauet foreslås ophørt og erstattet af et introduktionsforløb.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det følger af § 11, i lov om forberedende grunduddannelse, at forløbet på basisniveauet tilrettelægges i alle uddannelsesspor fleksibelt og omfatter undervisning på grundlæggende niveau i dansk og matematik, introduktion til uddannelsessporet og mulighed for deltagelse i relevante valgfag. Basisniveauet omfatter endvidere undervisning som nævnt i § 4, stk. 2 og 3.

Det foreslås, at § 11 affattes således, at institutioner for forberedende grunduddannelse vil skulle tilbyde eleverne et introduktionsforløb, der skal styrke elevernes forudsætninger for at vælge det uddannelsesspor og undervisningsniveau, der passer bedst til deres behov.

Forslaget vil medføre, at forløbet på basisniveau vil ophøre på forberedende grunduddannelse. Undervisningen i grundlæggende dansk og matematik vil fremover skulle varetages i uddannelsessporene.

Den foreslåede nye bestemmelse i § 11 vil indebære, at institutioner for forberedende grunduddannelse skal tilbyde elever, der optages på forberedende grunduddannelse, jf. § 4, stk. 1 og 5, at gennemgå et introduktionsforløb i forbindelse med elevens opstart.

Det foreslåede vil medføre, at elever på FGU vil skulle tilbydes et introduktionsforløb. Introduktionsforløbet vil skulle fungere som et afklaringsforløb for eleverne forud for valg af ét af de tre spor. Afhængig af den enkelte elevs behov kan introduktionsforløbet f.eks. introducere eleven til de fysiske rammer og den praktiske hverdag på skolen samt indholdet på de tre uddannelsesspor.

Introduktionsforløbet vil skulle tilrettelægges efter den enkelte elevs behov. De elever, som har behov for afklaring ift. sporvalg, vil kunne få afklaring i introduktionsforløbet, mens de elever, som er afklarede omkring sporvalg, vil kunne starte direkte på et spor. Elever, der starter direkte på et spor vil fortsat få et introduktionsforløb. I disse tilfælde vil introduktionsforløbet formentlig være af kortere varighed og f.eks. kunne have fokus på introduktion til skolens praktiske rammer.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at elevens erfaringer i forbindelse med introduktionsforløbet skal medtages i vurderingen af fastlæggelsen af elevens uddannelsesspor og niveaumæssige indplacering i forbindelse med udarbejdelsen af elevens forløbsplan, jf. § 26, stk. 1, nr. 1 og 2. Introduktionsforløbet vil derfor skulle gå forud for fastlæggelsen af et uddannelsesspor og niveaumæssig indplacering, såfremt eleven er uafklaret i forhold til valg af uddannelsesspor og niveau forinden opstart på den forberedende grunduddannelse.

Idet introduktionsforløbet vil skulle tilrettelægges under hensyn til den enkelte elev, vil det kunne have en varierende tidsramme afhængigt af den enkelte elevs behov. Et forløb vil kunne tage én dag, hvis eleven er afklaret med sporvalg, og det vil kunne udstrækkes, hvis eleven har behov for længere tid til at blive afklaret med sporvalg.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det følger af § 15, stk. 3, i lov om forberedende grunduddannelse, at undervisningen på produktionsgrunduddannelsen skal indeholde arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære.

Det følger af § 1, stk. 2, nr. 8, i bekendtgørelse nr. 479 af 26. april 2019 om forberedende grunduddannelse, at institutioner for forberedende grunduddannelse som alment fag bl.a. udbyder 'privatøkonomi, arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære (PASE)'.

Det foreslås i § 15, stk. 3, at »lære om privatøkonomi,« indsættes efter »indeholde«.

Forslaget vil præcisere, at lære om privatøkonomi, som allerede i praksis indgår som en faglig del af undervisningen, skal indgå i undervisningen på produktionsgrunduddannelsen sammen med arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det fremgår af § 22, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, at erhvervstræning på almen grunduddannelse, produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse for den enkelte elev kan have en varighed på højst 2 uger ad gangen og højst 4 uger i alt pr. påbegyndt halvår.

Det foreslås i § 22, stk. 1, at »2 uger« ændres til »4 uger«, at »4 uger« ændres til »12 uger«, og at »halvår« ændres til »år«.

Formålet med forslaget er at give elever på almen grunduddannelse, produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse mulighed for længere sammenhængende perioder med erhvervstræning af gangen.

Det foreslåede vil medføre, at der for elever på almen grunduddannelse, produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse vil kunne indgå erhvervstræning i et omfang af 12 uger pr. påbegyndt år af højst 4 uger ad gangen. Udregningen af elevens benyttelse af erhvervstræning vil baseres på en individuel årsberegning ud fra elevens påbegyndelsestidspunkt.

I lyset af den betydelige praktikdel på erhvervsgrunduddannelsessporet forudsættes det fortsat, at erhvervstræning på erhvervsgrunduddannelsen ud fra en konkret vurdering af elevens behov bliver af mindre omfang, end hvad der gælder for almen grunduddannelse og produktionsgrunduddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det følger af § 24, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, at en elev på forberedende grunduddannelse under forløbet på basisniveauet kan skifte uddannelsesspor.

Det foreslås, at § 24, stk. 1, ophæves.

Den foreslåede ophævelse af § 24, stk. 1, er en konsekvens af, at forløb på basisniveau ophører, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter forløbet på basisniveauet foreslås ophørt og erstattet af et introduktionsforløb.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Det følger videre af § 24, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse, at en elev kan skifte uddannelsesspor ved uddannelsesstart på et undervisningsniveau.

Det følger endvidere af § 24, stk. 3, i lov om forberedende grunduddannelse, at hvis et skift af uddannelsesspor forudsætter ændring i forhold til elevens mål i uddannelsesplanen, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år, kræves godkendelse fra kommunalbestyrelsen.

Det foreslås i § 24, stk. 2, der bliver stk. 1, at der efter »kan« indsættes »løbende«, og at »ved uddannelsesstart på et undervisningsniveau« udgår.

Forslaget vil indebære, at en elev løbende vil kunne skifte uddannelsesspor. Skift af uddannelsesspor vil skulle godkendes af institutionen i forbindelse med omlægning af elevens forløbsplan, jf. § 26, stk. 1, nr. 1. Såfremt skift af uddannelsesspor vil forudsætte ændring i forhold til elevens mål i uddannelsesplanen, vil sporskifte desuden som hidtil kræve godkendelse fra kommunalbestyrelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det følger af § 24, stk. 4, i lov om forberedende grunduddannelse, at en institution for forberedende grunduddannelse i særlige tilfælde kan beslutte, at eleven kan påbegynde et undervisningsniveau, hvor undervisningen allerede er påbegyndt, inden eleven har afsluttet basisniveauet.

Det foreslås, at § 24, stk. 4 ophæves.

Forslaget vil indebære, at der ikke længere forudsættes særlige tilfælde for, at en elev indplaceres på et andet uddannelsesniveau, hvis institutionen vurderer, at et andet niveau end elevens nuværende bedst passer med elevens behov. Dette er en konsekvens af, at der foreslås løbende optag på undervisningsniveauerne, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Det følger af § 24, stk. 5, i lov om forberedende grunduddannelse, at hvis en institution vurderer, at eleven er parat til at fortsætte på et relevant undervisningsniveau, inden dette planmæssigt påbegyndes, kan undervisningen af eleven differentieres eller tilrettelægges med kombinationsforløb, erhvervstræning og virksomhedspraktik. Tilsvarende gælder i forbindelse med en afslutning af forberedende grunduddannelse, som tidsmæssigt ikke passer med elevens overgang til en ungdomsuddannelse.

Det foreslås, at § 24, stk. 5, der bliver stk. 3, affattes således, at en institution for forberedende grunduddannelse, der vurderer, at eleven har gennemført sit uddannelsesforløb på den forberedende grunduddannelse på et tidspunkt, som tidsmæssigt ikke passer med elevens overgang til en ungdomsuddannelse, vil kunne differentiere undervisningen af eleven eller tilrettelægge undervisningen med kombinationsforløb, erhvervstræning og virksomhedspraktik.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der foreslås løbende optag på undervisningsniveauerne, jf. også lovforslagets § 1, nr. 12.

Forslaget vil indebære, at det ikke længere vil forudsætte særlige tilfælde for, at en elev kan indplaceres på et andet uddannelsesniveau, hvis institutionen vurderer, at et andet undervisningsniveau end elevens nuværende bedst passer til elevens behov.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Det følger af § 29, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, at IT inddrages i undervisningen i afsøgningsforløb og på basisniveauer og undervisningsniveauer.

Det foreslås i § 29, stk. 1, at »basisniveauer og« udgår.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter forløbet på basisniveauet foreslås ophørt og erstattet af et introduktionsforløb.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Rammerne for undervisningens tilrettelæggelse på institutioner for forbedrende grunduddannelse er fastsat i §§ 28 og 29 i lov om forberedende grunduddannelse. Eleverne på FGU modtager i dag ikke obligatorisk seksualundervisning.

Det foreslås, at der efter § 29 før overskriften før § 30 indsættes en ny § 29 a, hvorefter det foreslås, at seksualundervisning, hvor det er relevant, skal indgå som en del af undervisningen. Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne opnår viden om og indsigt i seksualområdet og får mulighed for at reflektere herover.

Formålet med forslaget er at sikre, at FGU-eleverne modtager seksualundervisning.

Den foreslåede bestemmelse i § 29 a, vil medføre, at seksualundervisning bliver obligatorisk på forberedende grunduddannelse.

Den enkelte institution vil med forslaget have frihed til selv at tilrettelægge indsatsen som anden undervisning, der passer til de lokale forhold. Der vil således ikke være krav om en særlig tilrettelæggelsesform eller særlige undervisningskompetencer til varetagelse af seksualundervisningen. Seksualundervisningen vil dermed hen over året eksempelvis kunne tilrettelægges via fællesarrangementer, herunder på tværs af uddannelsesspor, i fag og faglige temaer eller som led i flerfaglige aktiviteter, ligesom seksualundervisningen vil kunne forestås af såvel interne som eksterne undervisere.

Det forudsættes, at eleverne i seksualundervisningen vil stifte bekendtskab med emner som f.eks. samtykke, grænser, prævention samt seksuelt overførbare sygdomme og forebyggelse heraf. Den digitale dimension såsom samtykke og grænser på sociale medier m.v. vil kunne indgå som en integreret del af de tematikker, som undervisningen vil skulle dække. Det vil imidlertid skulle være den enkelte uddannelsesinstitution, der bestemmer den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen. Institutionen vil dog blive forpligtet til at sikre, at undervisningen har et omfang, så eleverne får tid til indsigt i emnerne og mulighed for at reflektere herover.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Det følger af § 42, stk. 1, 2. pkt., i lov om forberedende grunduddannelse, at institutioner for forberedende grunduddannelse er forpligtet til vederlagsfrit at yde et eller flere daglige måltider mad til eleverne.

Det foreslås, at der ændres i § 42, stk. 1, 2. pkt., hvorefter institutionen vil blive forpligtet til vederlagsfrit at yde et sundt frokostmåltid til eleverne.

Formålet med ændringen er at tilbyde eleverne sund mad og skabe et særligt fællesskab, som man f.eks. kender fra efterskoler og højskoler.

Forslaget vil medføre, at institutioner for forberedende grunduddannelse er forpligtet til vederlagsfrit at yde et sundt og vederlagsfrit frokostmåltid til eleverne.

Måltidet vil skulle serveres som et frokostmåltid. Det betyder, at måltidet vil skulle placeres på det tidspunkt på dagen, hvor elever og det undervisende personale holder frokostpause. Måltidet skal anses som en del af pædagogikken på forberedende grunduddannelse, og det bør derfor så vidt muligt serveres i rammer, der medvirker til at skabe et fællesskab om maden blandt eleverne og det undervisende personale på skolen.

Måltidet vil skulle være sundt. Ved sundt forstås, at skolen i forbindelse med planlægning af måltiderne skal indtænke f.eks. Fødevarestyrelsens kostråd.

Måltidet vil fortsat skulle være vederlagsfrit for eleverne. Alle udgifter forbundet med måltidet skal dækkes af institutionen. Institutionen er ikke forpligtet til at stille drikkevarer til rådighed til måltidet.

Institutionen vil skulle yde måltidet i et pædagogisk øjemed af hensyn til den samlede undervisning. Det forudsættes, at måltidet er af ordinær karakter, herunder af begrænset økonomisk karakter. Institutionerne vil kunne lade måltidet være en del af produktionen fra institutionens eventuelle køkkenfaciliteter. Modtagelse af måltidet vil på ovenstående baggrund være skattefrit for eleverne. Det bemærkes, at der ikke med forslaget er lagt op til at ændre på reglerne for måltider for så vidt angår det undervisende personale.

Institutionen vil desuden kunne servere yderligere vederlagsfrie måltider for eleverne, hvis de vurderer, at dette vil være en hensigtsmæssig del af pædagogikken på forberedende grunduddannelse, jf. også lovens § 28 om undervisningens tilrettelæggelse (inkluderende læringsmiljø). Modtagelse af disse vil under ovennævnte forudsætninger også være skattefrie for eleverne. Muligheden for yderligere vederlagsfrie måltider medfører ikke en pligt til at yde yderligere vederlagsfrie måltider, og det vil således ikke afskære institutionerne fra at kunne tilbyde yderligere måltider mod betaling.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Det følger af § 46, stk. 1, at undervisningen er vederlagsfri, og de undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal stilles til rådighed for eleverne uden betaling, jf. dog stk. 2, regler fastsat i medfør af stk. 3 og § 47.

Det foreslås i § 46, stk. 1 at »stk. 2« ændres til »stk. 4« og »stk. 3« ændres til »stk. 5«

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 19, hvorefter der foreslås indsat nye stykker 2-3 i § 46, sådan at henvisningen til stk. 2 og 3 vil skulle være henvisningen til stk. 4 og 5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 19

(Til § 46, stk. 2.)

Det følger af § 46, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, at undervisningen er vederlagsfri, og de undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal stilles til rådighed for eleverne uden betaling, jf. dog stk. 2, regler fastsat i medfør af stk. 3 og § 47.

Det følger af finanslovens § 20, tekstanmærkning, nr. 230, stk. 3, at elever, der som led i et kombinationsforløb under forberedende grunduddannelse deltager i erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser, er fritaget fra at betale deltagerbetaling og krav om indbetaling af deltagerbetaling for det pågældende fag for at kunne deltage i undervisning og prøver som led heri. Elever, der som led i et kombinationsforløb under forberedende grunduddannelse deltager i gymnasiale uddannelser på en privat institution for gymnasiale uddannelser, indgår ikke i vurderingen af, hvorvidt krav om egendækning er opfyldt.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i § 46, hvorefter det foreslås, at institutionen dækker elevers udgifter til gebyrer, attester og lignende, som led i kombinationsforløb, jf. § 23.

Formålet med det foreslåede er at fjerne elevernes egenbetaling for udgifter, som indirekte opstår i forbindelse med deres kursusvirksomhed som led i kombinationsforløb.

Det foreslåede vil medføre, at en institution for forberedende grunduddannelse vil skulle dække udgifter til gebyrer, attester og lignende, der vil kunne blive tilskrevet for en elev, som har fået tilrettelagt sin undervisning som et kombinationsforløb. Det vil f.eks. kunne være udgifter forbundet med lastbilkørekort såsom prøvegebyr, EU-Bevis, lægeattest eller pasbillede. Sådanne udgifter vil med det foreslåede skulle anses som udgifter til midler, der er nødvendige for undervisningen, og som skal stilles til rådighed for eleverne uden betaling.

Ifølge det foreslåede vil institutionerne skulle dække elevens egenbetaling. Dette vil kunne ske ved, at institutionen refunderer elevernes udgifter på baggrund af en faktura eller lignende dokumentation.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 46, stk. 3.)

En elev på forberedende grunduddannelse, der deltager i undervisningen på en erhvervsuddannelse som led i et kombinationsforløb, anses for at modtage undervisning i henhold til lov om erhvervsuddannelser i den periode, hvor kombinationsforløbets undervisning foregår på institutionen, der udbyder erhvervsuddannelsen.

Elever, der modtager undervisning i henhold til lov om erhvervsuddannelser kan optages på en kostafdeling i medfør af § 3, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1225 af 1. juni 2021 om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, hvis elevens bopæl ligger mere end 5 kvarters transporttid fra det uddannelsessted, hvor eleven er optaget.

Elever, som optages efter § 3, stk. 2, i bekendtgørelse om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse betaler, jf. § 11, stk. 1, i bekendtgørelse om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse et ugentligt beløb for kost og logi, der fastsættes af institutionen. Beløbet må ikke overstige et maksimumbeløb pr. uge, der fastsættes i de årlige finanslove. Beløbet er i 2024 fastsat til maksimalt at måtte være 612 kr. pr. uge pr. elev ved kostafdelinger ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse

En elev på forberedende grunduddannelse, der deltager på en arbejdsmarkedsuddannelse som led i et kombinationsforløb, anses for at modtage undervisning i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. i den periode, hvor eleven modtager den pågældende undervisning.

Elever på forberedende grunduddannelse, der modtager undervisning i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser, kan optages på en kostafdeling i medfør af § 8 i bekendtgørelse om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, under forudsætning af, at AMU-kurset udbydes på den pågældende institution for erhvervsrettet uddannelse, at pladsforholdene tillader det.

Elever, som optages efter § 8 i bekendtgørelse om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse betaler, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 2, for kost og logi efter institutionens bestemmelse i henhold til reglerne om indtægtsdækket virksomhed.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i § 46, hvorefter det foreslås, at en institution for forberedende grunduddannelse skal dække elevers egenbetaling til kost og logi ved ophold på kostafdelinger som led i kombinationsforløb, jf. lovens § 23.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at institutioner for forberedende grunduddannelse vil skulle dække den udgift, der vil kunne være for en elev på forberedende grunduddannelse, der deltager på en erhvervsuddannelse som led i et kombinationsforløb, som følge af opkrævning af et ugentligt beløb for kost og logi, der fastsættes af den institution, hvorunder kostafdelinger henhører.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at institutioner for forberedende grunduddannelse vil skulle dække den udgift, der vil kunne være for en elev på forberedende grunduddannelse, der i forbindelse med deltagelse på en arbejdsmarkedsuddannelse som led i et kombinationsforløb benytter en kostafdeling, som følge af opkrævning for kost og logi efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Det følger af finanslovens § 20, tekstanmærkning nr. 230, stk. 4, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at dække deltagerbetaling for elever, der er fritaget for deltagerbetaling efter stk. 3 ved udbetalingen af tilskuddene for den pågældende uddannelsesaktivitet. For elever på private institutioner for gymnasiale uddannelser ydes dækning efter 1. pkt. alene med den på finansloven fastsatte minimumsgrænse for egendækning.

Det følger endvidere af finanslovens § 20, anmærkning til tekstanmærkning nr. 230, stk. 4, at børne- og undervisningsministeren dækker eventuel deltagerbetaling for elever, der er fritaget for deltagerbetaling som led i kombinationsforløb. Med hensyn til gymnasiale uddannelser dækkes dog alene med den på finansloven fastsatte minimumsgrænse for egendækning, jf. § 17, stk. 1, nr. 4, 4. pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser. Grænsen er på finansloven for 2024 fastsat til 9.200 kr. pr. årselev på heltidsuddannelserne og 450 kr. pr. enkeltfag, jf. anmærkningerne til § 20.43.01. Private gymnasier, studenterkurser og hf-kurser.

Det foreslås at indsætte et nyt § 46 a, hvorefter det foreslås, at børne- og undervisningsministeren dækker deltagerbetaling for elever i kombinationsforløb, jf. § 23, der er fritaget for deltagerbetaling efter § 8 b i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., og § 47 b, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. For elever på private institutioner for gymnasiale uddannelser ydes dækning efter 1. pkt. alene med den på finansloven fastsatte minimumsgrænse for egendækning.

Formålet med bestemmelsen er at sikre den nødvendige hjemmel til den på finansloven fastsatte tilskudsmodel for kombinationsforløb og præcisere forhold vedrørende udbetaling og deltagerbetaling.

Den foreslåede bestemmelse er en indarbejdelse af finanslovens § 20, tekstanmærkning nr. 230, stk. 4, i lov om forberedende grunduddannelse under Børne- og Undervisningsministeriets ressortområde. Bestemmelsen er ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til gældende ret.

Det følger af det foreslåede, at børne- og undervisningsministeren vil skulle dække den eventuelle deltagerbetaling, der vil kunne være for elever på forberedende grunduddannelse i forbindelse med, at de deltager på et hf-enkeltfagskursus eller en arbejdsmarkedsuddannelse som led i et kombinationsforløb. Dækningen af udgifter vil ske via en taxameterforhøjelse svarende til den deltagerbetaling, som den udførende uddannelsesinstitution ikke vil modtage som følge af, at eleverne vil blive fritaget for deltagerbetaling på de relevante kurser i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 5, nr. 2, og § 6, nr. 1. Det følger således også heraf, at FGU-institutionen ikke skal afregne med udbyderen af de pågældende uddannelseselementer for elever, der deltager i kombinationsforløb.

Med hensyn til gymnasiale uddannelser vil alene skulle dækkes med den på finansloven fastsatte minimumsgrænse for egendækning, jf. § 17, stk. 1, nr. 4, 4. pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser. Grænsen er på finansloven for 2024 fastsat til 9.200 kr. pr. årselev på heltidsuddannelserne og 450 kr. pr. enkeltfag, jf. anmærkningerne til § 20.43.01. Private gymnasier, studenterkurser og hf-kurser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af § 3, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, at en institution for forberedende grunduddannelse efter aftale med en eller flere institutioner omfattet af denne lov og institutioner omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om maritime uddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser kan varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.

De nærmere regler for administrativt samarbejde mellem institutioner er fastsat med hjemmel i bl.a. § 3, stk. 3, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse ved bekendtgørelse nr. 1771 af 22 december 2016, som ændret ved bekendtgørelse nr. 614 af 9. april 2021, om administrative fællesskaber mellem visse uddannelsesinstitutioner.

Det følger af § 4, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, at børne- og undervisningsministeren skal sikre, at kapaciteten på institutionerne har et sådant omfang, at alle, der er berettiget til optagelse på forberedende grunduddannelse, kan optages, og at de optagne kan færdiggøre deres forberedende grunduddannelse i overensstemmelse med forløbsplanen, jf. lov om forberedende grunduddannelse.

Det følger af § 7, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, at børne- og undervisningsministeren efter høring af institutionernes bestyrelser kan sammenlægge to eller flere institutioner omfattet af loven. Det er ikke i dag muligt for en institution for forberedende grunduddannelse at blive sammenlagt med andre typer af selvejende institutioner end institutioner for forberedende grunduddannelse.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 3 a, hvorefter ministeren efter indstilling fra bestyrelserne for de enkelte institutioner kan fravige denne lov med henblik på at skabe særlig mulighed for samarbejde mellem og sammenlægning af institutioner for forberedende grunduddannelse og institutioner for erhvervsrettet uddannelse på Bornholm.

Formålet med forslaget er at skabe mulighed for et tættere samarbejde om bl.a. bygningsdriften og sammenlægning af Campus Bornholms og FGU Bornholm.

Det foreslåede vil medføre, at en bestyrelse for en institution for forberedende grunduddannelse og en bestyrelse for en institution for erhvervsrettet uddannelse i fællesskab vil kunne indstille forslag over for børne- og undervisningsministeren om at indgå i et samarbejde, der går ud over de almindelige muligheder i § 3, stk. 1, eller en sammenlægning, der går ud over de almindelige muligheder i § 7, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der skabes mulighed for et tættere samarbejde om bl.a. bygningsdriften for at muliggøre eksempelvis udlejning af Campus Bornholms værksteder, køkkener og teorilokaler mv. til FGU Bornholm. Det foreslåede har ikke til hensigt at skabe særskilt mulighed for, at en bestyrelse for en institution for forberedende grunduddannelse eller en bestyrelse for en institution for erhvervsrettet uddannelse vil kunne foretage tilbygninger med henblik på udlejning.

Forslaget vil videre indebære, at der vil blive mulighed for, at en institution for forberedende grunduddannelse på Bornholm og en institution for erhvervsrettet uddannelse på Bornholm sammenlægges til én institution, såfremt det vurderes at være den mest hensigtsmæssige løsning for varetagelse af FGU-tilbuddet på Bornholm. Forslaget vil medføre, at sammenlægning vil kunne ske efter indstilling fra bestyrelserne for de enkelte institutioner og at børne- og undervisningsministeren beslutter efter hvilken institutionslov, den sammenlagte institution godkendes. En sammenlægning vil skulle forudsætte, at institutionerne forudgående har forsøgt at løse de udfordringer, som sammenlægningen skal imødekomme, ved tættere samarbejde.

Det foreslåede vil medføre, at ved sammenlægning af en institution for forberedende grunduddannelse på Bornholm og en institution for erhvervsrettet uddannelse på Bornholm opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af deres aktiver og gæld til den fortsættende institution.

Det foreslåede vil desuden uanset den fortsættende institutions type medføre, at børne- og undervisningsministeren vil fastsætte et geografisk dækningsområde for den nye, sammenlagte institution og den geografiske placering af institutionen og de tilhørende skoler inden for dækningsområdet. Det er hensigten, at ministeren vil skulle fastsætte et geografisk dækningsområde og en geografisk placering svarende til det, som den ophørende FGU-institutions område dækkede.

Det foreslåede vil desuden uanset den fortsættende institutions type medføre, at ministeren efter høring af institutionens bestyrelse vil kunne spalte en institution. Ved spaltningen vil aktiver, passiver, rettigheder og forpligtelser overdrages til en eller flere bestående eller nyoprettede institutioner efter loven.

Det foreslåede vil uanset den fortsættende institutions type indebære, at en sammenlagt institution vil have forbedrede muligheder for samlede løsninger i forhold til bl.a. administration, bygningsdrift og bestyrelsesarbejde. Det foreslåede vil ikke ændre på, at den sammenlagte institution fortsat vil skulle følge de regler om uddannelsernes struktur, indhold og tilrettelæggelse, specialundervisning og specialpædagogisk støtte, prøver og evaluering, underviserkompetencer, optagelsesregler, kapacitetsstyring, studie- og ordensregler, elevråd og tilskud til uddannelserne, som følger af reglerne i de pågældende uddannelseslove.

Det foreslåede vil uanset den fortsættende institutions type medføre, at børne- og undervisningsministeren fortsat vil have mulighed for at efter høring af institutionens bestyrelse bestemme, at en eksisterende institution skal oprette nye tilhørende skoler, hvis det er hensigtsmæssigt som følge af et konstateret eller forventet behov for et ændret geografisk udbud af forberedende grunduddannelse. Ligeledes vil børne- og undervisningsministeren fortsat vil have mulighed for at bestemme, at en af de tilhørende skoler skal nedlægges, hvis der ikke længere er behov herfor, eller hvis de betingelser, som efter denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf gælder for institutionen, efter en samlet vurdering ikke opfyldes.

Det foreslåede vil desuden uanset den fortsættende institutions type medføre, at børne- og undervisningsministeren fortsat vil kunne pålægge en institution at optage alle eller en del af de elever, som har påbegyndt forberedende grunduddannelse på en institution eller en tilhørende skole, der nedlægges.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 1, og pkt. 2.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 4, stk. 2, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, at institutioner for forbedrende grunduddannelse overalt på institutionen skal udbyde alle forberedende grunduddannelses uddannelsesspor og tilknyttede basisniveauer. I særlige tilfælde, herunder navnlig for yderområder og landdistrikter, kan dette fraviges.

Det foreslås i § 4, stk. 2, 1. pkt., at der efter »udbyde« indsættes »introduktionsforløb og«, og at »og tilknyttede basisniveauer« udgår.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter det foreslås hhv., at forløb på basisniveau ophører og at institutionerne i stedet skal tilbyde et introduktionsforløb.

Det foreslåede er ikke tilsigtet at ændre på, at enhver institution på alle skoler som altovervejende hovedregel har pligt til at udbyde alle dele af forberedende grunduddannelse, dvs. almen grunduddannelse, produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse samt de tilhørende basisniveauer.

Det foreslåede vil medføre, at det ligeledes bliver en pligt for enhver institution på alle skoler som altovervejende hovedregel at udbyde introduktionsforløb.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af § 4, stk. 2, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, at en institution for forberedende grunduddannelse på alle tilhørende skoler skal udbyde alle tre uddannelsesspor og tilknyttede basisniveauer i forberedende grunduddannelse. I særlige tilfælde, herunder navnlig for yderområder og landdistrikter, kan dette fraviges

Det foreslås, at § 4, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 4, hvorefter foreslås en bestemmelse med samme indhold.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af § 4, stk. 2, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, at en institution for forberedende grunduddannelse på alle tilhørende skoler skal udbyde alle tre uddannelsesspor og tilknyttede basisniveauer i forberedende grunduddannelse. I særlige tilfælde, herunder navnlig for yderområder og landdistrikter, kan dette fraviges.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 4, stk. 3, hvorefter børne- og undervisningsministeren i særlige tilfælde kan fravige kravet efter stk. 2, herunder navnlig for yderområder og landdistrikter. Ministeren kan endvidere tillade, at institutioner fraviger kravet efter stk. 2 for så vidt angår pligten til at udbyde almen grunduddannelse på alle institutionens tilknyttede skoler.

Formålet med den foreslåede dispensationsmulighed er at sikre et mere sammenhængende fagligt og pædagogisk skolemiljø og et mere attraktivt socialt miljø for de unge på spor med meget få elever og samtidig sikre, at der tages hensyn til, at der skal være en bred geografisk dækning.

Det foreslåede 1. pkt. skal ses i lyset af lovforslagets § 2, nr. 3, der ophæver den nuværende tilsvarende bestemmelse.

Forslagets 1. pkt. vil medføre, at børne- og undervisningsministeren i særlige tilfælde, herunder navnlig for yderområder og landdistrikter, kan godkende en placering af tilhørende skoler, som ikke lever op til kravet efter 1. pkt. om, at institutioner og tilhørende skoler skal udbyde alle tre spor af forberedende grunduddannelse og skal kunne opleves som et sammenhængende fagligt og pædagogisk skolemiljø efter lov om forberedende grunduddannelse.

Ved særlige tilfælde forstås blandt andet særlige populationsudfordringer i landdistrikter og yderområder, som ikke kan tilgodeses på anden vis, eller særlige situationer, hvor en skole har udfordringer med bygningsmassen. Der ligger i det foreslåede forudsætningsvis, at der ikke kan gives godkendelse til, at den samlede institution ikke opfylder de nævnte krav, men at muligheden efter en konkret vurdering kan anvendes i forhold til enkeltskoler, som f.eks. på grund af deres placering ikke vil have et tilstrækkeligt elevgrundlag til at kunne tilbyde alle uddannelseselementer.

Den foreslåede adgang til at beslutte at fravige hovedreglen om alle spor på alle tilhørende skoler forventes alene at få et begrænset omfang og vil som nævnt i alt væsentligt kun finde anvendelse for at imødekomme særlige populationsudfordringer i landdistrikter og yderområder, som ikke kan tilgodeses på anden vis, og såfremt det samtidig kan godtgøres, at skolen vil udgøre et samlet og bæredygtigt fagligt miljø med de nødvendige muligheder for, at eleverne kan skifte spor.

Der er ikke tilsigtet materielle ændringer af gældende ret.

Det foreslåede 2. pkt. vil medføre, at institutioner for forberedende grunduddannelse skal kunne ansøge om fritagelse fra at skulle udbyde almen grunduddannelse på alle institutionens tilknyttede skoler efter § 4, stk. 2. Det foreslåede vil ikke medføre mulighed for fritagelse fra at udbyde egu- og pgu.

En ansøgning om fritagelse efter det foreslåede vil skulle kunne sandsynliggøre, at institutionen fortsat kan sikre en bred geografisk dækning af alle tre spor, og at transportmulighederne understøtter, at eleverne fortsat har mulighed for at vælge mellem de tre spor.

En godkendelse af fritagelse efter det foreslåede vil ikke skulle kunne medføre, at den samlede institution ikke opfylder kravene i lovens § 4, stk. 2, 1. pkt., men at muligheden efter en konkret vurdering kan anvendes i forhold til enkeltskoler, hvorefter institutionen som følge af dispensation vil kunne skabe et mere sammenhængende fagligt og pædagogisk skolemiljø samt et mere attraktivt socialt miljø for de unge på spor med meget få elever.

En godkendelse af fritagelse vil forudsætte, at FGU-institutionen fortsat vil kunne udbyde agu-sporet på mindst én af institutionens skoler.

Godkendelse af fritagelse vil desuden forudsætte, at transporttiden for den enkelte elev til en skole, der udbyder agu, er rimelig og ikke til hinder for elevens fremmøde. Institutionen vil under forudsætning af elevens enighed kunne henvise til naboinstitutions skoler, der udbyder agu, hvis dette letter transporten fra elevens bopæl, og naboinstitutionen ikke har særlige grunde til at afslå anmodningen om at optage eleven.

En afgørelse om fritagelse efter det foreslåede vil skulle tage udgangspunkt i den gældende elevmasse. Når en afgørelse er truffet, vil den gælde i den periode, som afgørelsen angår, uanset at institutionen i løbet af tiden ikke længere ville opfylde kravene for at blive godkendt til fritagelse, f.eks. hvis ændringer i elevgrundlaget vil medføre, at institutionen ikke længere vil leve op til kravet om, at transporttiden for den enkelte elev til en skole, der udbyder agu, er rimelig og ikke til hinder for elevens fremmøde.

Uanset at en skole bliver fritaget fra kravet om at udbyde almen grunduddannelse, vil dansk som andet sprog skulle udbydes på institutionen.

I forbindelse med ansøgning om fritagelse efter den foreslåede bestemmelse vil institutionen skulle vedlægge en plan for håndteringen af elever, der er målgruppevurderet til agu, og institutionens forudgående indsats for at fastholde udbuddet af agu, herunder forudgående dialog med den kommunale ungeindsats. Institutionen vil desuden skulle godtgøre, at der ikke ved fritagelsen vil være elever i den nuværende elevmasse, der får uhensigtsmæssig lang transporttid til en skole, der udbyder agu, som vil være er til hinder for elevens fremmøde.

Den foreslåede adgang til at beslutte at fravige hovedreglen om alle spor på alle tilhørende skoler forventes alene at få et begrænset omfang og vil som nævnt i alt væsentligt kun finde anvendelse for at imødekomme særlige udfordringer, som ikke kan tilgodeses på anden vis, såfremt det samtidig kan godtgøres, at skolen vil udgøre et samlet og bæredygtigt fagligt miljø med de nødvendige muligheder for, at eleverne kan skifte til alle spor, herunder agu.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af § 17 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, at bestyrelsen har ansvaret for den overordnede ledelse af institutionen. Det følger bl.a. heraf, at bestyrelsen grundlæggende er forpligtet til at drøfte mål og strategier for institutionens udvikling og til at overvåge, om institutionens aktiviteter lever op til de fastsatte mål og strategier.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil i løbet af 2024 udvikle årlige bestyrelsesrapporter til FGU, der indeholder nøgletal for den enkelte institution samt lignende institutioner. Rapporterne skal understøtte FGU-institutionerne i at varetage datainformeret ledelse og strategiplanlægning.

Det foreslås, at der i § 17 indsættes et nyt stk. 2, hvorefter FGU-institutionernes bestyrelser skal fastsætte mål for elevernes overgang til uddannelse eller beskæftigelse.

Formålet med forslaget er at sikre, at FGU-institutionerne med udgangspunkt i lokale målsætninger og på baggrund af rapporterne, som årligt udgives af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, drøfter andelen af institutionens elever, der går videre i job og uddannelse, sammenlignet med de øvrige FGU-institutioner regionalt eller på landsplan.

Den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 2, vil medføre at bestyrelserne skal fastsætte mål for elevernes overgang til uddannelse eller beskæftigelse. Bestyrelserne skal fastsætte mål med udgangspunkt i lokale forhold, herunder f.eks. de lokale beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder for unge. Målene fastsættes lokalt af den enkelte FGU-institution og kan f.eks. være mål om at en bestemt andel af elever kommer videre i uddannelse eller beskæftigelse.

FGU-institutionernes bestyrelser vil løbende, og mindst en gang årligt på baggrund af bestyrelsesrapporterne fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, skulle drøfte, om den lever op til sine målsætninger.

De mål, som institutionen fastsætter skal sammen med de relevante drøftelser herom indgå i institutions årsrapport. Hvorvidt institutionerne lever op til kravet vil være omfattet af Børne- og Undervisningsministeriets ordinære tilsynsindsats.

I den årlige drøftelse vil institutionsbestyrelsen skulle tage stilling til, om institutionens arbejde sikrer fremgang mod de fastsatte mål. Derudover vil bestyrelsen uanset skulle drøfte hvorvidt undervisningen og de faglige temaer i tilstrækkelig grad understøtter FGU-elevers grundlag for beskæftigelse på det lokale og regionale arbejdsmarked samt mulighed for at søge ind på uddannelser lokalt og regionalt. Bestyrelsen vil i forlængelse heraf med henblik på eventuelle ændringer skulle drøfte, om institutionens mål og strategier i tilstrækkelig grad understøtter de bedste vilkår for, at institutionens elever går videre i job og uddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af § 26, stk. 4, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, at børne- og undervisningsministeren yder et særligt tilskud ud fra antallet af årselever, hvori indgår deltagere i meritgivende kombinationsforløb, jf. lov om forberedende grunduddannelse. Tilskuddet ydes, på betingelse af at udgiften til den pågældende undervisning afholdes af institutionen.

Det følger videre af finanslovens § 20, tekstanmærkning nr. 230, stk. 2, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fravige kravet i § 26, stk. 4, 2. pkt., i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, om, at særligt tilskud til kombinationsforløb til institutioner for forberedende grunduddannelse ydes på betingelse af, at udgiften til den pågældende undervisning afholdes af institutionen.

I praksis administreres ovennævnte regler således, at bemyndigelsen til at fravige kravet i § 26, stk. 4, 2. pkt., i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, finder anvendelse i alle situationer, hvorfor der ikke i praksis opstilles betingelse over for institutioner for forberedende grunduddannelse om, at de afholder udgiften til den pågældende undervisning for at modtage tilskud, jf. § 26, stk. 4, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.

Det foreslås, at § 26, stk. 4, 2. pkt. ophæves.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det ikke vil være en betingelse for, at en institution for forberedende grunduddannelse kan modtage tilskud, jf. § 26, stk. 4, 1. pkt., i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, at udgiften til den pågældende undervisning afholdes af institutionen.

Det foreslåede skal forstås i sammenhæng med, at børne- og undervisningsministeriet påtænker at lade finanslovens § 20, tekstanmærkning nr. 230, stk. 2, udgå af finansloven pr. 1. januar 2025.

Det foreslåede er ikke tilsigtet at have konsekvenser for tilskuddet, jf. § 26, stk. 4, 1. pkt., i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, som det administreres i dag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det følger af § 26, stk. 6, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, at forlængelse af uddannelsestiden for en elevs samlede uddannelsesforløb, jf. lov om forberedende grunduddannelse, maksimalt kan gives i et omfang, der svarer til 10 pct. af institutionens samlede årselevtal i det forudgående finansår. For institutioner, der ikke har haft aktivitet i det forudgående finansår, beregnes kvoten på baggrund af det forventede årselevtal.

Det følger af § 9, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, at med kommunalbestyrelsens godkendelse, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år, kan institutionen forlænge uddannelsestiden for en elevs samlede uddannelsesforløb, når særlige pædagogiske, faglige eller personlige forhold taler herfor. Forlængelse kan dog kun ske, i det omfang det følger af § 26, stk. 6, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.

Det foreslås i § 26, stk. 6, 1. pkt., at der efter »jf.« indsættes »§ 9, stk. 1, i«.

Formålet med forslaget er at klargøre, at de forlængelser af uddannelsestiden for en elevs samlede uddannelsesforløb, der maksimalt kan gives i et omfang, der svarer til 10 pct. af institutionens samlede årselevtal i det forudgående finansår, angår forlængelser, der gives efter § 9, stk. 1, i lov om forbedrende grunduddannelse. Forlængelser efter § 9, stk. 2-4, samt efter den i lovforslagets foreslåede § 9, stk. 5, tæller ikke med i opgørelsen over forlængelser, jf. § § 26, stk. 6, 1. pkt.

Det foreslåede er ikke tilsigtet materielle konsekvenser i gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

(Til § 31 a)

Det følger af bevillingshjemlen i § 20.55.10.80 på finansloven, at der kan ydes statslig finansiering af elevbetaling ifm. højskoleophold for elever på uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse. Kontoen angår en forsøgsordning, der blev etableret i 2021, som indebærer, at FGU-institutionerne kan modtage statslig refusion for udgifter afholdt til elevbetaling i forbindelse med et egu-elevers ophold på en folkehøjskole efter § 8, stk. 2. i lov om folkehøjskoler. For at modtage refusion for de afholdte udgifter skal institutioner for forberedende grunduddannelse opnå tilsagn hertil fra Børne- og Undervisningsministeriet. Børne- og Undervisningsministeriet stiller i den forbindelse krav om dokumentation. Ordningen udløber med udgangen af 2024.

Det foreslås at indsætte en § 31 a, hvorefter børne- og undervisningsministeren kan refundere institutionernes udgifter til elever på erhvervsgrunduddannelse, der som led i et kombinationsforløb deltager i undervisning ved en folkehøjskole, jf. § 8, stk. 2, i lov om folkehøjskoler.

Formålet med det foreslåede er at permanentgøre den forsøgsordning, der blev etableret i 2021, da højskoleophold for nogle unge kan bidrage til faglig, social og personlig udvikling så uddannelsesplanen kan indfries.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den nuværende forsøgsordning med statslig refusion for udgifter til egu-elevers højskoleophold permanentgøres.

Det foreslåede vil medføre, at børne- og undervisningsministeren vil kunne yde refusion for udgifter afholdt af institutioner for forberedende grunduddannelse til elevbetaling relateret til kurser på folkehøjskoleophold efter § 8, stk. 2, i lov om folkehøjskoler, for elever på uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse, der som led i et kombinationsforløb under forberedende grunduddannelse deltager i undervisning ved en folkehøjskole.

Forslaget indebærer, at for at modtage refusion for de afholdte udgifter vil institutioner for forberedende grunduddannelse skulle opnå forudgående tilsagn hertil fra Børne- og Undervisningsministeriet. Børne- og Undervisningsministeriet vil i den forbindelse skulle stille krav om dokumentation, herunder om antal ansøgere, højskole og pågældende kursus, antal ugers højskoleophold og prisen pr. uge for de pågældende højskoleophold. FGU-institutionen skal desuden ledsages af dokumentation for kursuspris. Bevillingen vil skulle tildeles i takt med, at anmodningerne om refusion kan imødekommes, og der kan gives afslag, når bevillingen er disponeret.

Det foreslåede vil medføre, at højskoleophold for elever på uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse vil blive omfattet af reglerne i § 36 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, hvorefter børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud til institutionerne efter lovens §§ 26-28, herunder om aktivitetsindberetninger og udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever og tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud. Endvidere kan børne- og undervisningsministeren efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om institutionernes virksomhed efter lovens §§ 26-28, om institutionernes budget- og bevillingsmæssige forhold og om udbetaling af tilskud til institutionerne. Reglerne er udmøntet ved bekendtgørelse om institutioner for forberedende grunduddannelse m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 31 b)

Det følger af § 1 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, at loven omfatter institutioner for forberedende grunduddannelse med tilhørende skoler, der er oprettet af børne- og undervisningsministeren med henblik på at udbyde og varetage forberedende grunduddannelse inden for et af ministeren fastsat dækningsområde. Det er ikke inden for institutionernes formål at yde befordringstilskud eller drive befordring for institutionens elever.

Der er ikke bestemmelser i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, der giver særskilt mulighed for at yde befordringstilskud eller drive befordring for institutionens elever.

Kommunalbestyrelsen har ikke til opgave at sørge for befordring mellem institutioner for forbedrende grunduddannelse og elevernes hjem.

Det foreslås at indsætte en § 31 b, hvorefter en institutionen af egne midler kan sørge for befordring af elever. Det foreslås endvidere, at en kommunalbestyrelse, der i henhold til § 26 i lov om folkeskolen har etableret befordring for folkeskoleelever med skolebus, kan beslutte, at elever på forberedende grunduddannelse kan benytte denne.

Ifølge det foreslåede stk. 1, vil institutioner for forberedende grunduddannelse af egne midler kunne yde befordringstilskud, f.eks. i form af en busrute.

Formålet med forslaget er at give FGU-institutioner i områder med begrænsede offentlige transportmuligheder mulighed for at lave en befordringsordning til deres elever med henblik at imødekomme den barriere for kommunens målgruppevurdering til FGU, som begrænsede offentlige transportmuligheder skaber i forhold til elevernes fremmøde og fastholdelse.

Forslaget skal give institutionen mulighed for via en befordringsordning at bidrage til, at eleverne kan komme frem til en FGU-skole, der udbyder det uddannelsesspor, som eleven er tilknyttet, med kort transporttid.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at FGU-institutioner vil få mulighed for efter egne prioriteringer og af egne midler at yde befordringstilskud. Kriterierne for befordringstilskud, såfremt institutionen yder dette, vil skulle fastsættes af institutionen, herunder vurdering af om der er særlige faglige, pædagogiske eller sociale hensyn, der taler for, at der bliver ydet befordring til eleven. Dette kunne bl.a. være et hensyn til udfordringer for en elev ift. fremmøde. Kriterierne vil også kunne tage særlige hensyn til elever, der vil have øgede transportudgifter som følge af, at institutionen er blevet fritaget fra at udbyde almen grunduddannelse på en eller flere af dens skoler, jf. forslaget § 2, nr. 4.

Det vil efter det foreslåede være op til den enkelte institution, om de vil etablere en befordringsordning, og hvordan den tilrettelægges. Der vil kunne være tale om befordringstilskud i forbindelse med henvisning til kollektiv trafik, oprettelse af skolebuskørsel, godtgørelse af udgifter til elevens egen befordring eller ansættelse af en chauffør, som kan afhente eleverne på sin adresse.

Forslaget vil desuden medføre, at en institution for forberedende grunduddannelse vil kunne yde tilskud til befordring på en del af ruten, f.eks. ved at bistå transport til nærmeste kollektive trafik.

En ordning, der oprettes i henhold til denne bestemmelse, herunder en ordning med anvendelse af institutions egne køretøjer, vil skulle forstås som værende inden for institutionens formål. Herved vil transport ved brug af institutionens egne køretøjer som udgangspunkt være omfattet af statens selvforsikringsordning.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke medføre særskilt mulighed for, at eleverne må køre i institutionens køretøjer, medmindre det har et undervisningsformål.

FGU-institutioner vil efter det foreslåede ikke få særskilt økonomi til en befordringsordning. En institution, der vil etablere en befordringsordning, vil skulle benytte egne midler.

Ifølge det foreslåede stk. 2 vil en kommunalbestyrelse, der i henhold til § 26 i lov om folkeskolen har etableret befordring for folkeskoleelever med skolebus, kunne beslutte, at elever på forberedende grunduddannelse kan benytte denne.

Formålet med det foreslåede er at give mulighed for, at kommunalbestyrelsen vil kunne udnytte ledig kapacitet i skolebusser.

Det foreslåede vil medføre, at kommunalbestyrelsen vil kunne lade elever på institutioner for forberedende grunduddannelse benytte skolebusser oprettet i henhold til § 26 i lov om folkeskolen. Kommunalbestyrelsen vil kunne beslutte vilkårene for ordningen, herunder hvilken betaling den vil opkræve for benyttelsen. En institution for forberedende grunduddannelse vil, jf. den ved dette punkt foreslåede § 26, stk. 7 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, af egne midler kunne betale kommunalbestyrelsen for befordringen.

Der henvises i øvrigt til forslaget § 2, nr. 4 og pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det følger af § 42, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, at for hver elev, der efter lovens § 26 udløser statstilskud til en institution, betaler hjemstedskommunen bidrag til staten med en andel af det samlede tilskud, herunder refusion af skoleydelse, jf. dog stk. 3 og 4. Procentandelens størrelse fastsættes på de årlige finanslove for aktiviteten i det finansår, som finansloven vedrører.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 200 som fremsat, side 61, at kommunernes bidrag skal ligge på ca. 65 pct. af de faktisk afholdte udgifter til forberedende grunduddannelse, mens staten afholder de resterende ca. 35 pct.

Det foreslås, at § 42, stk. 1, affattes således, at for hver elev, der efter § 26 udløser statstilskud til en institution, betaler hjemstedskommunen et bidrag til staten, jf. dog stk. 3 og 4. Bidraget efter 1. pkt. fastlægges af børne- og undervisningsministeriet i 2025 og reguleres efterfølgende årligt med det generelle pris- og lønindeks.

Formålet med forslaget er at ændre den i loven fastlagte forudsætning om, at kommunernes bidrag skal ligge på ca. 65 pct. af de faktisk afholdte udgifter til forberedende grunduddannelse, mens staten afholder de resterende ca. 35 pct. Med det foreslåede vil kommunernes bidrag fremover skulle udgøre ca. 45 pct. af de faktisk afholdte udgifter til drift og forsørgelse til forberedende grunduddannelse, mens staten vil skulle afholde de resterende ca. 55 pct. Formålet er videre at fastsætte, at det kommunale bidrag, som fastsat pr. 1. januar 2025, fremover vil blive reguleret efter det generelle pris- og lønindeks med henblik på at skabe større gennemsigtighed og stabilitet i forhold til det beløb, som kommunerne skal yde.

Det foreslåede 1. pkt. vil medføre, at fastlæggelsen af det kommunale bidrag i 2025 vil skulle følge det samme beregningsgrundlag, som har ligget til grund for udregningerne siden de forberedende grunduddannelser blev oprettet, dog hvor kommunernes bidrag vil skulle udgøre ca. 45 pct. af de faktisk afholdte udgifter til forberedende grunduddannelse, mens staten vil skulle afholde de resterende ca. 55 pct.

De faktisk afholdte udgifter til forberedende grunduddannelse vil skulle beregnes med udgangspunkt i driften, dvs. grundtilskud og taxametertilskud, jf. § 26, stk. 1 og 2, og forsørgelse, dvs. skoleydelse og forsørgertillæg, jf. § 45, dvs. udgifter afholdt fra hovedkonti §§ 20.55.01, 20.55.02 og 20.55.03 på finansloven.

Forslagets 2. pkt. vil videre medføre, at det fastlagte kommunale bidrag i 2025 vil udgøre et benchmark for den bidragsstørrelse, som en hjemstedskommune vil skulle yde til staten pr. elev, der udløser tilskud efter § 26, jf. dog stk. 3 og 4. Det fastlagte kommunale bidrag vil årligt blive reguleret efter det generelle pris- og lønindeks.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det følger af § 42, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddanne, at for hver elev, der efter lovens § 26 udløser statstilskud til en institution, betaler hjemstedskommunen bidrag til staten med en andel af det samlede tilskud, herunder refusion af skoleydelse. Procentandelens størrelse fastsættes på de årlige finanslove for aktiviteten i det finansår, som finansloven vedrører.

Det følger endvidere af § 42, stk. 3, nr. 1-3, at bidrag efter § 42, stk. 1, ikke omfatter elever, som er udgået fra en dansk skole i Sydslesvig, og som på dette grundlag er optaget på uddannelsen, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år, elever, for hvem kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at forlænge uddannelsestiden af det samlede uddannelsesforløb, jf. lov om forberedende grunduddannelse eller elever, for hvem kommunalbestyrelsen træffer beslutning om deltagelse på undervisningsniveauer på nedsat tid, jf. lov om forberedende grunduddannelse.

Det følger videre af § 42, stk. 4, at i tilfælde omfattet af § 42, stk. 3, nr. 3, afholder hjemstedskommunen den øgede udgift til elevens uddannelsesforløb, herunder dennes skoleydelse. Udgiften afregnes direkte mellem kommunen og institutionen.

Det foreslås, at § 42, stk. 3, affattes således, at bidrag efter § 42, stk. 1, ikke vil omfatte elever, som er udgået fra en dansk skole i Sydslesvig, og som på dette grundlag er optaget på uddannelsen, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Formålet med forslaget er, at skabe mere klarhed om, at det kommunale bidrag alene bortfalder for så vidt angår elever, som er udgået fra en dansk skole i Sydslesvig, og som på dette grundlag er optaget på uddannelsen, jf. lovens § 42, stk. 3, nr. 1, mens det kommunale bidrag for så vidt angår elever, der er på nedsat tid ud over de første 20 uger, eller som har fået forlænget deres uddannelse, alene bortfalder for så vidt angår den del af elevens undervisning, der ikke udløser tilskud efter lovens § 26.

Det foreslåede vil ikke skulle indebære ændringer i gældende ret i forhold til elever, som er udgået fra en dansk skole i Sydslesvig, og som på dette grundlag er optaget på uddannelsen, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. den gældende § 42, stk. 3, nr. 1.

Forslaget vil derfor indebære, at staten fuldt ud finansierer tilskuddet i forhold til personer, som er udgået fra en dansk skole i Sydslesvig, og som på dette grundlag er optaget på uddannelsen.

Det foreslås, at § 42, stk. 4, vil affattes således, at for elever, for hvem kommunalbestyrelsen godkender forlængelse af uddannelsestiden af det samlede uddannelsesforløb eller træffer beslutning om deltagelse på nedsat tid ud over en periode på 20 uger, jf. § 9, stk. 2 og 3, i lov om forberedende grunduddannelse, vil hjemstedskommunen skulle afholde den øgede udgift til elevens uddannelsesforløb, herunder dennes skoleydelse. Udgiften vil skulle afregnes direkte mellem kommunen og institutionen. Det kommunale bidrag efter stk. 1 vil skulle afholdes alene for så vidt angår den del af elevens forløb, der efter § 26 udløser statstilskud til institutionen.

Formålet med forslaget er, at præcisere, at det kommunale bidrag alene bortfalder for så vidt angår elever, som er udgået fra en dansk skole i Sydslesvig, og som på dette grundlag er optaget på uddannelsen, jf. lovens § 42, stk. 3, nr. 1, mens det kommunale bidrag for så vidt angår elever, der er på nedsat tid ud over de første 20 uger, eller som har fået forlænget deres uddannelse, eventuelt som følge af nedsat tid, alene bortfalder for så vidt angår den del af elevens undervisning, der ikke udløser tilskud efter lovens § 26.

Det foreslåede 1. pkt. vil indebære, at hjemstedskommunen vil skulle afholde de øgede udgifter, herunder udgifter til elevens skoleydelse, der opstår som følge af forlængelse af en elevs uddannelsestid, jf. § 9, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse, hvorved det samlede uddannelsesforløb udstrækkes til ud over de op til to år, der er udgangspunktet for forberedende grunduddannelses samlede varighed.

Dertil vil hjemstedskommunen skulle afholde de øgede udgifter, herunder udgifter til elevens skoleydelse, der opstår som følge af nedsat tid, jf. § 9, stk. 3, i lov om forberedende grunduddannelse, ud over en periode på 20 uger. De første 20 uger, hvor en elev er på nedsat tid, vil eleven udløse statslige tilskud, jf. lovens § 26, ligesom en elev, der er på fuld tid. Det er en forudsætning for at udløse statslige tilskud, at den nedsatte tid er i løbet af de første 20 uger af elevens FGU-forløb. Det kommunale bidrag vil i den periode følge hovedreglen, jf. lovens § 42, stk. 1. Efter de første 20 uger vil kommunen skulle finansiere de øgede omkostninger der er forbundet med, at eleven er på nedsat tid. Eksempelvis vil en elev på 50 pct. nedsat tid i 40 uger i alt medføre, at finansieringen de første 20 uger følger hovedreglerne for statsligt tilskud og kommunalt bidrag, jf. lovens §§ 26 og 42, stk. 1, hvorefter kommunen i de sidste 20 uger vil skulle finansiere merudgifterne forbundet med nedsat tid. Eleven i eksemplet vil udløse fuld takst og fuld skoleydelse svarende til 1 årselev selvom aktiviteten svarer til 0,5 årselev, hvorfor kommunen vil skulle finansiere 100 pct. af hvad der svarer til 0,25 årselev, mens der vil være fælles finansiering af det resterende bidrag på 0,75 årselev.

Det foreslåede 2. pkt. vil medføre, at de øgede udgifter, som institutionen for forbedrende grunduddannelse, hvor eleven modtager undervisning, vil have i forbindelse med elevens forlængede uddannelsesforløb eller nedsat tid, vil skulle afregnes direkte mellem kommunen og institutionen.

Det foreslåede 3. pkt. vil indebære, at det kommunale bidrag alene vil skulle afholdes for så vidt angår den del af elevens forløb, der udløser statstilskud til institutionen, da statstilskuddet er en forudsætning for det kommunale bidrag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Det fremgår af § 2 f, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at uddannelsesplanen for elever, der ønsker forberedende grunduddannelse, skal indeholde aftale om et eventuelt afsøgningsforløb til forberedende grunduddannelse, jf. § 2 k, stk. 5, og om en eventuel efterfølgende begyndelse på et af de tre uddannelsesspor på forberedende grunduddannelse, varighed af afsøgningsforløbet og uddannelsens mål samt eventuel aftale om kontaktperson.

Det foreslås i § 2 f, stk. 1, 1. pkt., at ændre »stk. 5« til »stk. 6«.

Forslaget er alene en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 3, hvorefter der foreslås indsat et nyt stk. 2 i § 2 k, sådan at henvisningen til stk. 5 vil skulle være til stk. 6.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 2 k, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at kommunalbestyrelsen foretager målgruppevurdering med henblik på forberedende grunduddannelse og eventuelt med henblik på øvrige tilbud, jf. stk. 2, af unge under 25 år, som ikke er omfattet af undervisningspligten, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, jf. dog 2. pkt., eller som minimum er i halvtidsbeskæftigelse, og som har behov for en særlig forberedende indsats for at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.

Det foreslås i lovens § 2 k, stk. 1, 1. pkt., at ændre »stk. 2« til »stk. 3« og efter »undervisningspligten« indsættes: », jf. dog stk. 2«.

Forslaget skyldes lovforslagets § 3, nr. 3, hvorefter der foreslås indsat et nyt stk. 2 i § 2 k, sådan at henvisningen til stk. 2 vil skulle være til stk. 3.

Forslaget skyldes endvidere, at der i lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås, at det skal være muligt at målgruppevurdere elever i 9. klasse, selvom de er omfattet af undervisningspligten. Forslaget vil dermed give mulighed for denne undtagelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 2 k, stk. 1, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at kommunalbestyrelsen foretager målgruppevurdering med henblik på forberedende grunduddannelse og eventuelt med henblik på øvrige tilbud, jf. § 2 k, stk. 2, af unge under 25 år, som ikke er omfattet af undervisningspligten, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, jf. dog § 2 k, stk. 1, 2. pkt., eller som minimum er i halvtidsbeskæftigelse, og som har behov for en særlig forberedende indsats for at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Uanset § 2 k, stk. 1, 1. pkt., kan unge, som har gennemført en ungdomsuddannelse efter stu-loven, efter anmodning målgruppevurderes til forberedende grunduddannelse, hvis de øvrige betingelser i 1. pkt. er opfyldt.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i § 2 k, hvorefter kommunalbestyrelsen kan foretage målgruppevurdering med henblik på forberedende grunduddannelse og eventuelt med henblik på øvrige tilbud, jf. stk. 3, af elever i 9. klasse.

Forslaget vil medføre, at kommunalbestyrelsen vil få mulighed for at foretage en målgruppevurdering af elever i 9. klasse. Målgruppevurderingen i 9. klasse vil skulle bidrage til at skabe klarhed for eleven over sin uddannelsesfremtid før skoleåret er afsluttet og gerne inden den fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne i marts måned.

Den elevgruppe, som med forslaget vil kunne blive målgruppevurderet, vil forventeligt være en delmængde af den elevgruppe, som kommunalbestyrelsen skal sørge for en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats til, jf. § 6 i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, hvorfor kommunalbestyrelsen i forvejen vil have kendskab til elever, der kan have behov for den foreslåede målgruppevurdering.

Det vil kun være i særlige tilfælde, at kommunalbestyrelsen foretager en målgruppevurdering af elever i 9. klasse. Det vil f.eks. kunne være relevant for elever på specialskoler, ungdomsskolernes heltidsundervisning mv. Et vejledende kriterie for, hvorvidt der skal foretages en målgruppevurdering, kan være elevens motivation for at starte på FGU og kommunens vurdering af, om eleven vil kunne påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse uden at have gennemført et forberedende tilbud.

Det bemærkes, at hvis det vurderes relevant at foretage en målgruppevurdering, vil selve vurderingen skulle ske efter reglerne om målgruppevurdering, jf. § 2 k, stk. 4, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Det bemærkes videre, at målgruppevurderingen med forslaget vil kunne foretages for en elev i 9. klasse, inden denne har afsluttet sine afgangseksamener. Målgruppevurderingen vil for så vidt angår 'faglige ressourcer og udfordringer' kunne lægge vægt på f.eks. elevens standpunktskarakterer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af § 2 k, stk. 2, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at målgruppevurderingen efter stk. 1 foretages på grundlag af en samlet afvejning af mulige tilbud og indsatser, som kan bringe den unge tættere på job og uddannelse, herunder mulige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud om uddannelse.

Det foreslås i § 2 k, stk. 2, efter »stk. 1« at indsætte »og 2«.

Det foreslåede vil medføre, at kommunalbestyrelsen vil skulle foretage målgruppevurderingen med henblik på forberedende grunduddannelse og eventuelt med henblik på øvrige tilbud, jf. det foreslåede § 2 k, stk. 2, på grundlag af en samlet afvejning af mulige tilbud og indsatser, som kan bringe den unge tættere på job og uddannelse, herunder mulige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud om uddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af § 2 k, stk. 4, 1. pkt., i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at målgruppevurderingen efter stk. 1-3 foretages ud fra en helhedsvurdering af faglige, sociale og personlige ressourcer og udfordringer, karakterer fra grundskolen, erfaringer fra brobygning, praktik i virksomheder og afsøgningsforløb på forberedende grunduddannelse.

Det foreslås i § 2 k, stk. 4, 1. pkt., at ændre »stk. 1-3« til »stk. 1-4«.

Det foreslåede vil medføre, at kommunalbestyrelsen vil skulle foretage målgruppevurderingen med henblik på forberedende grunduddannelse og eventuelt med henblik på øvrige tilbud, jf. det foreslåede § 2 k, stk. 2, ud fra en helhedsvurdering af faglige, sociale og personlige ressourcer og udfordringer, karakterer fra grundskolen, erfaringer fra brobygning, praktik i virksomheder og afsøgningsforløb på forberedende grunduddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af § 2 k, stk. 5, 1. pkt., i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at som supplement til målgruppevurderingen efter stk. 1-4 kan der etableres afsøgningsforløb på op til 2 uger med henblik på at kvalificere vurderingen af, om den unge tilhører målgruppen for forberedende grunduddannelse.

Det foreslås i § 2 k, stk. 5, 1. pkt., at ændre »stk. 1-4 kan der« til »stk. 1 og 3-5 kan der for elever, som ikke går i 10. klasse,«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunalbestyrelsens mulighed for at etablere afsøgningsforløb ikke vil gælde for elever, der går i 10. klasse. Kommunalbestyrelsen vil således kun kunne etablere afsøgningsforløb for unge under 25 år, som har afsluttet grundskolen og ikke går i 10. klasse.

Den foreslåede ændring, hvorved der ændres i bestemmelsens henvisning fra stk. 1-4 til 1 og 3-5 er en konsekvensændring af lovforslagets § 3, nr. 3, hvorefter der foreslås indsat et nyt stk. 2 i § 2 k. Det vil ikke være muligt for kommunalbestyrelsen at etablere afsøgningsforløb for elever, der går i 9. klasse, hvorfor der med den foreslåede ændring ikke henvises til § 2 k, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det fremgår af § 10 a, stk. 3, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at brobygning på en ungdomsuddannelse skal afspejle undervisningen i de uddannelsesområder, der indgår i brobygningen, og gøre eleven bekendt med uddannelsens praktiske og teoretiske elementer samt et eller flere erhverv, som uddannelsen eller uddannelsesområdet retter sig mod.

Det foreslås i § 10 a, stk. 3, at »ungdomsuddannelse« ændres til »uddannelsesinstitution«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelsens beskrivelse af brobygningens formål og indhold ikke vil være begrænset til hvilken type uddannelse, brobygningen etableres til. Beskrivelsen vil således fortsat gælde for brobygning på ungdomsuddannelser og fremadrettet også for brobygning til forberedende grunduddannelse efter det foreslåede § 10 a, stk. 6, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovforslagets § 3, nr. 9, og bemærkningerne hertil.

Ændringen vil desuden skulle tydeliggøre, at det er et krav, at brobygning foregår via elevens fysiske tilstedeværelse på en uddannelsesinstitution.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det fremgår af § 10 a, stk. 5, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at der endvidere kan etableres brobygning til de indledende dele af de gymnasiale ungdomsuddannelser.

Det foreslås i § 10 a, stk. 5, at ordet »endvidere« udgår.

Det foreslåede er af sproglig karakter og vil ikke medføre en materiel ændring af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det fremgår af § 10 a, stk. 2, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at brobygning er vejlednings- og undervisningsforløb i overgangen til ungdomsuddannelserne. Brobygning skal give den unge bedre mulighed for og motivation til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse samt udvikle den unges faglige og personlige kompetencer.

Det fremgår af § 10 a, stk. 3, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at brobygning på en ungdomsuddannelse skal afspejle undervisningen i de uddannelsesområder, der indgår i brobygningen, og gøre eleven bekendt med uddannelsens praktiske og teoretiske elementer samt et eller flere erhverv, som uddannelsen eller uddannelsesområdet retter sig mod.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 10 a, stk. 6, hvorefter der kan etableres brobygning til forberedende grunduddannelse for elever, der må antages at være i målgruppen for forberedende grunduddannelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunalbestyrelsen vil kunne etablere brobygning til forberedende grunduddannelse for elever, der må antages at være i målgruppen for forberedende grunduddannelse. Kommunalbestyrelsen afgør selv, om den ønsker at tilbyde brobygning til forberedende grunduddannelse. Brobygningsforløbet vil kunne give den kommunale ungeindsats mulighed for at kvalificere, om forberedende grunduddannelse vil være det rette tilbud til den unge, og samtidig vil den unge få mulighed for at afprøve, om forberedende grunduddannelse vil kunne være det rette valg. Derudover vil tilbuddet kunne bidrage til, at eleven også vil kunne se et uddannelsesperspektiv efter grundskolen og understøtte, at eleven vil kunne få en smidig overgang til videre uddannelse efter grundskolen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det følger af § 10 c, stk. 1, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at elever i folkeskolen og den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning, som er vurderet parate til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser eller erhvervsuddannelser, eller som har behov for afklaring af uddannelsesvalg, kan tilbydes brobygning i 9. klasse. Brobygning kan endvidere tilbydes elever i 9. klasse i andre skoleformer, når lederen af elevens skole i samråd med kommunalbestyrelsen vurderer, at det vil gavne elevers mulighed for fortsat uddannelse.

Det følger af § 10 c, stk. 2, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at brobygningen har en varighed af mindst 2 og højst 10 dage. For elever i 9. klasse, der deltager i undervisningsforløb i medfør af folkeskolelovens § 9, stk. 4, og § 33, stk. 4 og 5, eller tilsvarende forløb i andre skoleformer i medfør af folkeskolelovens § 33, stk. 2, kan varigheden af brobygningen forlænges til i alt 4 uger.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 10 c, stk. 3, hvorefter elever i 9. klasse kan tilbydes brobygning i op til 3 dage til forberedende grunduddannelse.

Det foreslåede vil medføre, at kommunalbestyrelsen vil få mulighed for at tilbyde elever i 9. klasse brobygning af en varighed på op til 3 dage til forberedende grunduddannelse. Ved vurderingen vil kommunalbestyrelsen kunne lægge vægt på, om eleven vil kunne være i målgruppen for FGU, herunder om eleven vil kunne påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse uden at have gennemført et forberedende tilbud.

Brobygning vil kunne tilbydes til både elever i folkeskolen, elever i den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning og elever i 9. klasse i andre skoleformer, når lederen af elevens skole i samråd med kommunalbestyrelsen vurderer, at det vil gavne elevers mulighed for fortsat uddannelse

For elever i 9. klasse, der deltager i undervisningsforløb i medfør af folkeskolelovens § 9, stk. 4, og § 33, stk. 4 og 5, eller tilsvarende forløb i andre skoleformer i medfør af folkeskolelovens § 33, stk. 2, vil varigheden af brobygningen til forberedende grunduddannelse ligeledes højest kunne have en varighed af 3 dage.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det følger af § 10 d, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at elever i 10. klasse, jf. dog stk. 4, skal deltage i brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv.

Det følger af § 10 d, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at elever i folkeskolens 10. klasse, jf. dog stk. 4, skal tilbydes yderligere brobygning til gymnasial og erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv til erhvervsrettet ungdomsuddannelse.

Det foreslås i § 10 d, stk. 1,1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., at ændre »stk. 4« til »stk. 5«.

De foreslåede ændringer er alene konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 3, nr. 12, hvorefter der foreslås indsat et nyt stk. 3 i § 10 d, sådan at henvisningerne til stk. 4 vil skulle være til stk. 5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Det følger af § 10 d, stk. 2, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at elever i folkeskolens 10. klasse, jf. dog stk. 4, skal tilbydes yderligere brobygning til gymnasial og erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv til erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Brobygning eller kombination af brobygning og ulønnet praktik efter 1. pkt. kan have en varighed af højst 5 uger, hvoraf brobygning til gymnasiale uddannelser højst kan udgøre 1 uge. For 10. -klasses-forløb af 20 uger eller mindre kan den nævnte brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv efter 1. pkt. dog højst vare 4 uger.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 10 d, stk. 3, hvorefter elever i folkeskolens 10. klasse kan tilbydes brobygning i op til 10 dage til forberedende grunduddannelse.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunalbestyrelsen vil få mulighed for at tilbyde elever i folkeskolens 10. klasse brobygning af en varighed på op til 10 dage til forberedende grunduddannelse. Ved vurderingen vil kommunalbestyrelsen kunne lægge vægt på, om eleven vil kunne antages at være i målgruppen for FGU, herunder om det vurderes at eleven vil kunne påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse uden at have gennemført et forberedende tilbud.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det følger af § 10 d, stk. 2, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at elever i folkeskolens 10. klasse, jf. dog stk. 4, skal tilbydes yderligere brobygning til gymnasial og erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv til erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Brobygning eller kombination af brobygning og ulønnet praktik efter 1. pkt. kan have en varighed af højst 5 uger, hvoraf brobygning til gymnasiale uddannelser højst kan udgøre 1 uge. For 10. -klasses-forløb af 20 uger eller mindre kan den nævnte brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv efter 1. pkt. dog højst vare 4 uger.

Det følger af § 10 d, stk. 3, at andre skoleformer, der udbyder 10. klasse, kan tilbyde deres elever brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv til erhvervsrettet ungdomsuddannelse efter stk. 2.

Det foreslås i § 10 d, stk. 3, som bliver til stk. 4, efter »stk. 2« at indsætte »og forberedende grunduddannelse efter stk. 3«.

Det foreslåede vil medføre, at såfremt kommunalbestyrelsen har valgt at tilbyde brobygningsforløb i folkeskolens 10. klasse til forberedende grunduddannelse efter det foreslåede nye § 10 d, stk. 3, vil andre skoleformer, der udbyder 10. klasse, kunne tilbyde deres elever brobygning på forberedende grunduddannelse. Det vil ligesom i det foreslåede nye § 10 d, stk. 3, være en forudsætning, at kommunalbestyrelsen vurderer, at eleven vil kunne antages at være i målgruppen for FGU, herunder om det vurderes at eleven vil kunne påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse uden at have gennemført et forberedende tilbud.

Til nr. 14

Det fremgår af § 10 f, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at finansieringen af brobygning og introduktionskurser sker gennem aktivitetsafhængige taxametertilskud til ungdomsuddannelsesinstitutionerne.

Det foreslås i § 10 f, stk. 1, 1. pkt., at der efter »til« indsættes »institutionerne for forberedende grunduddannelse og«.

Det foreslåede vil medføre, at institutioner for forberedende grunduddannelse på samme måde som ungdomsuddannelsesinstitutionerne vil være omfattet af reglerne om finansiering af brobygning og introduktionskurser. Taksterne pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove, jf. § 10 f, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Det fremgår af § 10 f, stk. 3, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser, i det omfang det er nødvendigt for at imødekomme et konstateret behov, skal udbyde introduktionskurser for elever i 8. klasse og brobygning for elever i 9. og 10. klasse og skal indgå i et lokalt samarbejde herom med kommunalbestyrelsen.

Det foreslås i § 10 f, stk. 3, at der efter »udbyder« indsættes »forberedende grunduddannelse eller«.

Det foreslåede vil medføre, at institutioner, der udbyder forberedende grunduddannelse på samme måde som institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser, vil blive forpligtet til at udbyde brobygning for elever i 9. og 10. klasse og indgå i et lokalt samarbejde herom med kommunalbestyrelsen i det omfang det er nødvendigt for at imødekomme et konstateret behov.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Til nr. 1

Det følger af § 33 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at en institution for erhvervsrettet uddannelse, jf. § 1, stk. 1, efter aftale med andre institutioner for erhvervsrettet uddannelse og institutioner omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om maritime uddannelser, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser kan varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.

De nærmere regler for administrativt samarbejde mellem institutioner er fastsat ved bekendtgørelse nr. 1771 af 22 december 2016, som ændret ved bekendtgørelse nr. 614 af 9. april 2021, om administrative fællesskaber mellem visse uddannelsesinstitutioner, jf. bl.a. bemyndigelsen § 33 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Det følger af § 4, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra bestyrelsen for en eller flere institutioner, bestyrelsen for en eller flere institutioner for uddannelsen til almen studentereksamen, bestyrelsen for en eller flere institutioner for uddannelsen til hf-eksamen og hf-enkeltfag samt bestyrelsen for en eller flere institutioner for almen voksenuddannelse m.v. kan godkende, at to eller flere af institutionerne sammenlægges til én institution, som godkendes til at udbyde uddannelser efter en eller flere love. Reglerne om uddannelserne og tilskud til uddannelserne følger reglerne i de pågældende uddannelseslove. Børne- og undervisningsministeren beslutter, efter hvilken institutionslov den sammenlagte institution godkendes. Ved sammenlægning mellem en institution for almengymnasiale uddannelser, uddannelsen til hf-eksamen og hf-enkeltfag eller almen voksenuddannelse og en institution for erhvervsrettet uddannelse finder bestemmelsen i § 26 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. anvendelse for den del af den sammenlagte institution, der varetager uddannelsen til almen studentereksamen, hf-eksamen, hf-enkeltfag eller almen voksenuddannelse. Ved sammenlægningen opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af deres aktiver og gæld til den fortsættende institution.

Det følger af § 14 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at en institution, der er godkendt efter loven, skal i sit virke som selvejende institution være uafhængig, og institutionens midler må alene komme institutionens formål til gode. Det følger heraf, at det ikke er et formål for en uddannelsesinstitution at drive udlejningsvirksomhed. En uddannelsesinstitution må derfor ikke erhverve eller bygge ejendomme til andre formål end til institutionens eget formål, det vil sige til det formål at drive undervisningsvirksomhed. En uddannelsesinstitution skal endvidere forsøge at afhænde ejendomme eller overskydende kapacitet, der ikke længere anvendes.

Det foreslås i § 35 a at indsætte et stk. 2, hvorefter børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra bestyrelserne for de enkelte institutioner kan fravige denne lov med henblik på at skabe særlig mulighed for samarbejde mellem og sammenlægning af institutioner for forberedende grunduddannelse og institutioner for erhvervsrettet uddannelse på Bornholm.

Formålet med forslaget er at skabe mulighed for et tættere samarbejde om bl.a. bygningsdriften og sammenlægning af Campus Bornholms og FGU Bornholm.

Det foreslåede vil medføre, at en bestyrelse for en institution for forberedende grunduddannelse og en bestyrelse for en institution for erhvervsrettet uddannelse i fællesskab vil kunne indstille forslag over for børne- og undervisningsministeren om at indgå i et samarbejde, der går ud over de almindelige muligheder i § 3, stk. 1, eller en sammenlægning, der går ud over de gældende muligheder i § 7, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der skabes mulighed for et tættere samarbejde om bl.a. bygningsdriften for at muliggøre eksempelvis udlejning af Campus Bornholms værksteder, køkkener og teorilokaler mv. til FGU Bornholm. Det foreslåede har ikke til hensigt at skabe særskilt mulighed for, at en bestyrelse for en institution for forberedende grunduddannelse eller en bestyrelse for en institution for erhvervsrettet uddannelse vil kunne foretage tilbygninger med henblik på udlejning.

Forslaget vil videre indebære, at der vil blive mulighed for, at en institution for forberedende grunduddannelse på Bornholm og en institution for erhvervsrettet uddannelse på Bornholm sammenlægges til én institution, såfremt det vurderes at være den mest hensigtsmæssige løsning for varetagelse af FGU-tilbuddet på Bornholm. Forslaget vil medføre, at sammenlægning vil kunne ske efter indstilling fra bestyrelserne for de enkelte institutioner og at børne- og undervisningsministeren beslutter, efter hvilken institutionslov den sammenlagte institution godkendes. En sammenlægning vil skulle forudsætte, at institutionerne forudgående har forsøgt at løse de udfordringer, som sammenlægningen skal imødekomme, ved tættere samarbejde.

Det foreslåede vil medføre, at ved sammenlægning af en institution for forberedende grunduddannelse på Bornholm og en institution for erhvervsrettet uddannelse på Bornholm opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af deres aktiver og gæld til den fortsættende institution.

Det foreslåede vil desuden uanset den fortsættende institutions type medføre, at børne- og undervisningsministeren vil fastsætte et geografisk dækningsområde for den nye, sammenlagte institution og den geografiske placering af institutionen og de tilhørende skoler inden for dækningsområdet. Det er hensigten, at ministeren vil skulle fastsætte et geografisk dækningsområde og en geografisk placering svarende til det, som den ophørende FGU-institutions område dækkede.

Det foreslåede vil desuden uanset den fortsættende institutions type medføre, at ministeren efter høring af institutionens bestyrelse vil kunne spalte en institution, således at FGU-institutionen udspaltes. Ved spaltningen vil aktiver, passiver, rettigheder og forpligtelser overdrages til en eller flere bestående eller nyoprettede institutioner efter loven.

Det foreslåede vil uanset den fortsættende institutions type indebære, at en sammenlagt institution vil have forbedrede muligheder for samlede løsninger i forhold til bl.a. administration, bygningsdrift og bestyrelsesarbejde. Det foreslåede vil ikke ændre på, at den sammenlagte institution fortsat vil skulle følge de regler om uddannelsernes struktur, indhold og tilrettelæggelse, specialundervisning og specialpædagogisk støtte, prøver og evaluering, underviserkompetencer, optagelsesregler, kapacitetsstyring, studie- og ordensregler, elevråd og tilskud til uddannelserne, som følger af reglerne i de pågældende uddannelseslove.

Det foreslåede vil uanset den fortsættende institutions type medføre, at børne- og undervisningsministeren fortsat vil have mulighed for at efter høring af institutionens bestyrelse bestemme, at en eksisterende institution skal oprette nye tilhørende skoler, hvis det er hensigtsmæssigt som følge af et konstateret eller forventet behov for et ændret geografisk udbud af forberedende grunduddannelse. Ligeledes vil børne- og undervisningsministeren fortsat vil have mulighed for at bestemme, at en af de tilhørende skoler skal nedlægges, hvis der ikke længere er behov herfor, eller hvis de betingelser, som efter denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf gælder for institutionen, efter en samlet vurdering ikke opfyldes.

Det foreslåede vil desuden uanset den fortsættende institutions type medføre, at børne- og undervisningsministeren fortsat vil kunne pålægge en institution at optage alle eller en del af de elever, som har påbegyndt forberedende grunduddannelse på en institution eller en tilhørende skole, der nedlægges.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 1 og pkt. 2.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Til nr. 1

Det fremgår af § 47, stk. 1, 1. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at hf-enkeltfagskursister for alle fag skal betale for at deltage i undervisning og prøver, og selvstuderende skal betale for at gå til prøve bortset fra ved gymnasial supplering og enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen som led i supplerende overbygningsforløb på uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf. dog § 47 a.

Det foreslås i § 47, stk. 1, 1. pkt., at ændre »§ 47 a« til »§§ 47 a og § 47 b«.

Det foreslåede vil medføre, at elever på forberedende grunduddannelse vil være fritaget for at yde deltagerbetaling på hf-enkeltkurser i medfør af den foreslåede nye § 47 b, jf. lovforslagets § 5, nr. 2.

Til nr. 2

Det fremgår af § 47, stk. 1, 1. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at hf-enkeltfagskursister for alle fag skal betale for at deltage i undervisning og prøver, og selvstuderende skal betale for at gå til prøve bortset fra ved gymnasial supplering og enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen som led i supplerende overbygningsforløb på uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf. dog § 47 a.

Det følger af finanslovens § 20, tekstanmærkning nr. 230, stk. 3, at elever, der som led i et kombinationsforløb under forberedende grunduddannelse deltager i erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser, er fritaget fra at betale deltagerbetaling og krav om indbetaling af deltagerbetaling for det pågældende fag for at kunne deltage i undervisning og prøver som led heri. Elever, der som led i et kombinationsforløb under forberedende grunduddannelse deltager i gymnasiale uddannelser på en privat institution for gymnasiale uddannelser, indgår ikke i vurderingen af, hvorvidt krav om egendækning er opfyldt.

Det følger af finanslovens § 20, anmærkning til tekstanmærkning nr. 230, stk. 3, at elever i kombinationsforløb i erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser er fritaget fra at betale deltagerbetaling efter § 8 eller § 8 a i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., eller § 47, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Endvidere bestemmes det, at elever i kombinationsforløb i de gymnasiale uddannelser ikke er omfattet af kravet i § 47, stk. 6, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. om, at indbetaling af deltagerbetaling er en betingelse for deltagelse i undervisning og prøver. Deltagerbetalingen for disse elever dækkes af Børne- og Undervisningsministeriet, jf. stk. 4, og fravigelsen af kravet om forudgående betaling skal sikre en administrativ enkel afregning for disse elever. Elever, der modtager undervisning ved institutioner omfattet af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, indgår tilsvarende ikke i vurderingen af, hvorvidt kravet om egendækning i § 17, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser er opfyldt.

Det foreslås, at der efter § 47 a indsættes et § 47 b, hvorefter elever, der som led i et kombinationsforløb under forberedende grunduddannelse, jf. § 23 i lov om forberedende grunduddannelse, deltager i hf-enkeltfagskurser, er fritaget fra at betale deltagerbetaling, jf. § 47, stk. 1, og krav om indbetaling af deltagerbetaling for det pågældende fag for at kunne deltage i undervisning og prøver som led heri, jf. § 47, stk. 6.

Det foreslåede vil medføre, at elever på forberedende grunduddannelse vil være fritaget for at yde deltagerbetaling på hf-enkeltkurser. Deltagerbetaling for elever, der vil være undtaget efter den foreslåede bestemmelse, vil skulle dækkes af Børne- og Undervisningsministeriet i medfør af det foreslåede nye § 46 a i lov om forberedende grunduddannelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.

Det foreslåede vil desuden medføre, at en elev på forberedende grunduddannelse, der deltager på et hf-enkeltfagskursus, vil kunne fravige kravet om forudgående betaling for deltagelse.

Den foreslåede bestemmelse er en indarbejdelse af finanslovens § 20, tekstanmærkning nr. 230, stk. 4, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse under Børne- og Undervisningsministeriets ressort. Bestemmelsen er ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til gældende ret. Bestemmelsen skal forstås i sammenhæng med indarbejdelsen af tekstanmærkning nr. 230, stk. 3, hvorefter børne- og undervisningsministeren vil skulle dække deltagerbetaling for elever i kombinationsforløb, der er fritaget for deltagerbetaling efter § 47, stk. 1 og 6.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 6

Til nr. 1

Det følger af finanslovens § 20, tekstanmærkning nr. 230, stk. 3, at elever, der som led i et kombinationsforløb under forberedende grunduddannelse deltager i erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser, er fritaget fra at betale deltagerbetaling og krav om indbetaling af deltagerbetaling for det pågældende fag for at kunne deltage i undervisning og prøver som led heri. Elever, der som led i et kombinationsforløb under forberedende grunduddannelse deltager i gymnasiale uddannelser på en privat institution for gymnasiale uddannelser, indgår ikke i vurderingen af, hvorvidt krav om egendækning er opfyldt.

Det følger af finanslovens § 20, anmærkning til tekstanmærkning nr. 230, stk. 3, at elever i kombinationsforløb i erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser er fritaget fra at betale deltagerbetaling efter § 8 eller § 8 a i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., eller § 47, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Endvidere bestemmes det, at elever i kombinationsforløb i de gymnasiale uddannelser ikke er omfattet af kravet i § 47, stk. 6, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., om, at indbetaling af deltagerbetaling er en betingelse for deltagelse i undervisning og prøver. Deltagerbetalingen for disse elever dækkes af Børne- og Undervisningsministeriet, jf. stk. 4, og fravigelsen af kravet om forudgående betaling skal sikre en administrativ enkel afregning for disse elever. Elever, der modtager undervisning ved institutioner omfattet af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, indgår tilsvarende ikke i vurderingen af, hvorvidt kravet om egendækning i § 17, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser er opfyldt.

Det foreslås, at der efter § 8 a indsættes et § 8 b, hvorefter det foreslås, at elever, der som led i et kombinationsforløb under forberedende grunduddannelse, jf. § 23 i lov om forberedende grunduddannelse, deltager i arbejdsmarkedsuddannelser, er fritaget fra at betale deltagerbetaling, jf. § 8, stk. 1, og 8 a, stk. 1.

Det foreslåede vil medføre, at elever på forberedende grunduddannelse vil være fritaget for at yde deltagerbetaling på arbejdsmarkedsuddannelser. Deltagerbetaling for elever, der vil være undtaget efter den foreslåede bestemmelse, vil skulle dækkes af Børne- og Undervisningsministeriet i medfør af det foreslåede nye § 46 a i lov om forberedende grunduddannelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.

Den foreslåede bestemmelse er en indarbejdelse af finanslovens § 20, tekstanmærkning nr. 230, stk. 4, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. under Børne- og Undervisningsministeriets ressort. Bestemmelsen er ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til gældende ret. Bestemmelsen skal forstås i sammenhæng med indarbejdelsen af tekstanmærkning nr. 230, stk. 3, hvorefter børne- og undervisningsministeren vil skulle dække deltagerbetaling for elever i kombinationsforløb, der er fritaget for deltagerbetaling efter § 8, stk. 1, og § 8 a, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 7

Til nr. 1

Det følger af finanslovens § 20, tekstanmærkning nr. 230, stk. 3, at elever, der som led i et kombinationsforløb under forberedende grunduddannelse deltager i erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser, er fritaget fra at betale deltagerbetaling og krav om indbetaling af deltagerbetaling for det pågældende fag for at kunne deltage i undervisning og prøver som led heri. Elever, der som led i et kombinationsforløb under forberedende grunduddannelse deltager i gymnasiale uddannelser på en privat institution for gymnasiale uddannelser, indgår ikke i vurderingen af, hvorvidt krav om egendækning er opfyldt.

Det følger af finanslovens § 20, anmærkning til tekstanmærkning nr. 230, stk. 3, at elever i kombinationsforløb i erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser er fritaget fra at betale deltagerbetaling efter § 8 eller § 8 a i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., eller § 47, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Endvidere bestemmes det, at elever i kombinationsforløb i de gymnasiale uddannelser ikke er omfattet af kravet i § 47, stk. 6, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. om, at indbetaling af deltagerbetaling er en betingelse for deltagelse i undervisning og prøver. Deltagerbetalingen for disse elever dækkes af Børne- og Undervisningsministeriet, jf. stk. 4, og fravigelsen af kravet om forudgående betaling skal sikre en administrativ enkel afregning for disse elever. Elever, der modtager undervisning ved institutioner omfattet af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, indgår tilsvarende ikke i vurderingen af, hvorvidt kravet om egendækning i § 17, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser er opfyldt.

Det foreslås i § 17 at indsætte et stk. 5. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at elever, der som led i et kombinationsforløb under forberedende grunduddannelse, jf. § 23 i lov om forberedende grunduddannelse, deltager i gymnasiale uddannelser, ikke indgår i vurderingen af, hvorvidt betingelsen om egendækning i stk. 1, nr. 4, er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse er en indarbejdelse af finanslovens § 20, tekstanmærkning nr. 230, stk. 4, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelse under Børne- og Undervisningsministeriets ressort. Bestemmelsen er ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 8

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. august 2024, jf. dog stk. 2.

Det foreslåede indebærer, at de foreslåede bestemmelser om forløb på basisniveau, jf. § 1, nr. 1-4, 6-8 og 11-15, og § 2 nr. 2, om friere rammer for udbud af almen grunduddannelse, jf. § 2, nr. 3 og 4, om mulighed for befordringsordninger ved institutionerne, jf. det foreslåede § 31 b i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, jf. § 2, nr. 8, om bedre muligheder for samarbejde mellem institutioner på Bornholm, jf. § 2, nr. 1, og § 4, nr. 1, om dækning af udgifter til certifikater og skolehjemsophold som led i kombinationsforløb, § 1, nr. 18 og 19, om ændring af bidragssats for nedsat tid, § 2, nr. 7 og 10, om forlængelse af erhvervstræningsperioden, jf. § 1, nr. 10, om målsætninger i bestyrelserne, jf. § 2, nr. 5, om ændring af regler om vederlagsfrit måltid, jf. § 1, nr. 17, om obligatorisk seksualundervisning, § 1, nr. 16, om tydeliggørelse af bestemmelse om lære om privatøkonomi på produktionsgrunduddannelsen, jf. § 1, nr. 9, og indarbejdelse af tekstanmærkning, § 1, nr. 20, § 2, nr. 6, og §§ 5-7 vil skulle gælde fra og med skoleåret 2024/25.

For så vidt angår forslag om institutionens dækning af udgifter til certifikater og skolehjemsophold i forbindelse med kombinationsforløb, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, vil dette skulle ske for elever fra ikrafttrædelsestidspunktet, herunder også de elever, der har påbegyndt deres forløb inden ikrafttrædelsen.

Det bemærkes dertil, at udgifter, der er afholdt inden ikrafttrædelsestidspunktet dog ikke vil være omfattet af forslaget.

Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 5, § 1, nr. 20, § 31 a i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 8, § 2, nr. 9, samt §§ 3 og 5-7, træder i kraft den 1. januar 2025.

Det foreslåede indebærer at de foreslåede bestemmelser om mulighed for forlængelse af egu-forløb ved sporskifte, jf. § 1, nr. 5, om permanentgørelse af statslig refusion for udgifter til egu-elevers højskoleophold, jf. § 31 a i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, som affattet ved § 2, nr. 8, om ændring af den kommunale bidragssats, jf. § 2, nr. 9, om fremrykning af målgruppevurdering for elever i 9. klasse, jf. § 3, nr. 1-5, om styrket vejledning om FGU i grundskolen, jf. § 3, nr. 6-15, og om indarbejdelse af tekstanmærkning, jf. § 1, nr. 20, og §§ 5-7 vil skulle gælde fra og med skoleåret 1. januar 2025.

Lovforslagets § 1, nr. 5, om mulighed for forlængelse af egu-forløb ved sporskifte, lovforslagets § 2, nr. 9, om ændring af den kommunale bidragssats og lovforslagets § 3 vil skulle træde i kraft pr. 1. januar 2025 af hensyn til, hvornår der som følge af den bagvedliggende aftale er afsat økonomiske midler. Det betyder bl.a., at ændringerne som følge af lovforslagets § 1, nr. 5, vil træde i kraft med virkning således, at elever, der har foretaget sporskifte inden ikrafttræden, vil have mulighed for sporskifte som følge af de foreslåede regler så længe afgørelsestidspunktet falder efter bestemmelsens ikrafttrædelsestidspunkt.

§ 31 a i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, som affattet ved § 2, nr. 8, angår permanentgørelse af en ordning, der i 2024 følger af bevillingshjemlen på finanslovens § 20.55.10.80. Bestemmelserne vil skulle træde i kraft den 1. januar 2025 i forbindelse med, at bestemmelserne på finansloven ikke videreføres.

§ 1, nr. 20, og §§ 5-7, angår indarbejdelse af tekstanmærkning nr. 230 ad § 20 under Børne- og Undervisningsministeriets ressort. Bestemmelserne vil skulle træde i kraft den 1. januar 2025 i forbindelse med, at bestemmelserne på finansloven ikke videreføres.

Det foreslås i stk. 3, at regler udstedt i medfør af § 46, stk. 3, i lov om forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 606 af 24. maj 2019, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 46, stk. 5, i lov om forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 606 af 24. maj 2019, jf. lovforslagets § 1, nr. 19.

Det bemærkes, at der med forslagets § 1, nr. 13, foretages rykning af § 24, stk. 6, i lov om forberedende grunduddannelse, der bliver til stk. 4. Dertil bemærkes, at der med forslagets § 3, nr. 3, foretages rykning af § 2 k, stk. 7, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, der bliver til stk. 8. Bemyndigelserne i § 24, stk. 6, i lov om forberedende grunduddannelse, og § 2 k, stk. 7, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, er ikke benyttet, men der vil fortsat kunne udstedes regler i medfør heraf.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. De foreslåede ændringer vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, lov om kommunal indsats for unge under 25 år, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland ved kongelig anordning.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov