Fremsat den 20. marts 2024 af Skatteministeren (Jeppe Bruus)

Forslag

til

Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love

(Udmøntning af dele af aftale om reform af personskat)

§ 1

I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. juni 2021, som ændret senest ved lov nr. 108 af 31. januar 2024, foretages følgende ændringer:

1. § 5 affattes således:

»§ 5. Indkomstskatten til staten opgøres som summen af

1) bundskat efter § 6,

2) mellemskat efter § 7,

3) topskat efter § 7 a,

4) top-topskat efter § 8,

5) skat af aktieindkomst efter § 8 a,

6) skat af CFC-indkomst efter § 8 b og

7) skat svarende til kommunal indkomstskat efter § 8 c.«

2. § 7, stk. 1-3, affattes således:

»Skatten efter § 5, nr. 2, udgør 7,5 pct. af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der overstiger et grundbeløb på 40.000 kr. (2010-niveau), i det omfang det samlede beløb overstiger bundfradraget anført i stk. 2.

Stk. 2. Bundfradraget udgør 467.000 kr. (2010-niveau). Bundfradraget reguleres efter § 20.

Stk. 3. For personer, der ikke er omfattet af stk. 7, beregnes skat med 7,5 pct. af vedkommendes personlige indkomst, i det omfang den personlige indkomst overstiger bundfradraget i stk. 2.«

3. I § 7, stk. 4, 2. pkt., og stk. 8, 3. pkt., ændres »15 pct.« til: »7,5 pct.«

4. § 7, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. For hver ægtefælle beregnes skat med 7,5 pct. af vedkommendes personlige indkomst, i det omfang den personlige indkomst overstiger bundfradraget i stk. 2.«

5. § 7 a affattes således:

»§ 7 a. Skatten efter § 5, nr. 3, udgør 7,5 pct. af den personlige indkomst, i det omfang den personlige indkomst overstiger bundfradraget i stk. 2.

Stk. 2. Bundfradraget udgør 566.500 kr. (2010-niveau). Bundfradraget reguleres efter § 20.«

6. § 8 affattes således:

»§ 8. Skatten efter § 5, nr. 4, udgør 5 pct. af den personlige indkomst, i det omfang den personlige indkomst overstiger bundfradraget i stk. 2.

Stk. 2. Bundfradraget udgør 1.888.300 kr. (2010-niveau). Bundfradraget reguleres efter § 20.«

7. § 9, 3. og 4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»I det omfang skatteværdien af personfradraget beregnet med skatteprocenten efter § 6 ikke kan fradrages i skatten efter § 6, fragår den i nævnte rækkefølge i skatterne efter §§‍‍ 7, 7 a, 8 og § 8 a, stk. 2.«

8. I § 12, 4. pkt., ændres »beskatningsprocenterne« til: »beskatningsprocenten«, og », og for sundhedsbidrag efter § 5, nr. 4« udgår.

9. I § 13, stk. 1, 1. pkt., udgår »beskatningsprocenten for sundhedsbidrag, jf. § 8, og«.

10. I § 13, stk. 1, 2. og 4. pkt., og i stk. 2, 2. pkt., ændres »§§‍ 6, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2« til: »§§ 6, 7, 7 a, 8 og § 8 a, stk. 2«.

11. I § 13, stk. 3, 2. pkt., udgår »med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt.,«.

12. I § 13, stk. 4, 1. pkt., udgår »med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt«.

13. I § 13, stk. 4, 6. pkt., ændres »med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., og endelig i ægtefællens personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt.« til: »og endelig i ægtefællens personlige indkomst.«

14. § 13, stk. 5, 4. pkt., ophæves.

15. § 19 affattes således:

»§ 19. Hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6 og 7 tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c overstiger 44,57 pct., beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten ved beregningen af skatten efter § 7, stk. 3 og 7, blev nedsat med de overskydende procenter.

Stk. 2. Hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6 og 7 tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c overstiger 42,0 pct., beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten ved beregningen af skatten efter § 7, stk. 4 og 8-11, blev nedsat med de overskydende procenter.«

16. § 26 ophæves.

§ 2

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 122 af 6. februar 2024, foretages følgende ændringer:

1. § 9 J, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. For indkomståret 2024 udgør procenten 10,65 og grundbeløbet 35.700 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2025 udgør procenten 12,3 og grundbeløbet 42.400 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2026 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 12,75 og grundbeløbet 46.100 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.«

2. I § 9 J, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »fradraget opgjort efter stk. 2«: »og eventuelt stk. 6«.

3. § 9 J, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. For indkomståret 2024 udgør procenten 6,25 og grundbeløbet 20.000 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 11,5 og grundbeløbet 36.800 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.«

4. I § 9 J indsættes som stk. 5 og 6:

»Stk. 5. Personer, der er omfattet af stk. 1, kan i hvert af de to seneste indkomstår før det indkomstår, hvor folkepensionsalderen nås, jf. § 1 a i lov om social pension, ud over fradraget opgjort efter stk. 2 og eventuelt stk. 4, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage procenten anført i stk. 6 i samme grundlag og under samme betingelser som nævnt i stk. 1, 1.-4., 6. og 7. pkt. Fradraget kan højst udgøre grundbeløbet i stk. 6.

Stk. 6. For indkomstårene 2026-2028 udgør procenten 1,4 og grundbeløbet 4.400 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2029 udgør procenten 3,8 og grundbeløbet 12.100 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2030 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 3,9 og grundbeløbet 12.400 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § ‍20.«

§ 3

I boafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar 2023, som ændret ved § 7 i lov nr. 1795 af 28. december 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, litra f, ændres »med plejebarnet.« til: »med plejebarnet, og«.

2. I § 1, stk. 2, indsættes som litra g:

»g) afdødes søskende.«

3. I § 1, stk. 4, 1. pkt., og i § 1 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »søskende og disses børn« til: »søskendes børn«.

4. I § 6, stk. 1, litra a, ændres »264.100 kr. (2010-niveau)« til: »285.700 kr. (2010-niveau), idet grundbeløbet ved arv, der er afgiftspligtig i 2029 eller senere, udgør 307.800 kr. (2010-niveau)«.

5. I § 6, stk. 1, litra b, ændres »264.100 kr. (2010-niveau)« til: »285.700 kr. (2010-niveau), idet grundbeløbet ved erhvervelser, der er afgiftspligtige i 2029 eller senere, udgør 307.800 kr. (2010-niveau)«.

6. I § 7, 1. pkt., udgår »litra a-f,«.

§ 4

I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. maj 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 1389 af 5. oktober 2022, § 44 i lov nr. 753 af 13. juni 2023 og § 6 i lov nr. 174 af 27. februar 2024, foretages følgende ændring:

1. To steder i § 1 a, stk. 1, 1. pkt., og i stk. 2, ændres »topskat« til: »mellemskat«.

§ 5

I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 426 af 28. marts 2019, som ændret senest ved § 11 i lov nr. 1795 af 28. december 2023, foretages følgende ændring:

1. § 63, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

§ 6

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 2. juni 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 3, 1. pkt. og i § 11 A, stk. 1, 4. pkt., udgår »med satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og«.

2. I § 9, stk. 3, 2. pkt., og i § 11 A, stk. 1, 5. pkt., udgår », satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8«.

§ 7

I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1327 af 10. september 2020, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1389 af 5. oktober 2022, § 1 i lov nr. 609 af 31. maj 2023 og senest ved § 2 i lov nr. 1564 af 12. december 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 42 A, stk. 4, 1. pkt., ændres »50.000 kr. (2023-niveau)« til: »41.000 kr. (2010-niveau)«.

2. I § 49 A, stk. 3, 2. pkt., udgår »med satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og«.

3. I § 49 A, stk. 3, 3. pkt., og i § 49 C, 2. pkt., udgår », satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8«.

§ 8

I lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1306 af 22. september 2022, som ændret ved § 38 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, og i stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »topskat« til: »mellemskat«, og »topskattegrundlaget« ændres til: »mellemskattegrundlaget«.

2. I § 2, stk. 3, ændres »topskat« til: »mellemskat«.

§ 9

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. januar 2024, foretages følgende ændring:

1. I § 73, stk. 2, ændres »topskatten« til: »mellemskatten«.

§ 10

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2024, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 3, nr. 4 og 5, træder i kraft den 1. januar 2026.

Stk. 3. § 3, nr. 1-3 og 6, træder i kraft den 1. januar 2027.

Stk. 4. § 1, § 2, nr. 2 og 4, og §§ 4-6 har virkning fra og med indkomståret 2026.

Stk. 5. Ændringen af det førstnævnte grundbeløb i boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra a, jf. denne lovs § 3, nr. 4, har virkning for arv, der er afgiftspligtig i 2026, 2027 eller 2028. Ændringen af det førstnævnte grundbeløb i boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra b, jf. denne lovs § 3, nr. 5, har virkning for erhvervelser, der er afgiftspligtige i 2026, 2027 eller 2028.

Stk. 6. § 3, nr. 1-3 og 6, har virkning for arv og erhvervelser, der er afgiftspligtige i 2027 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget udmønter dele af aftale af 14. december 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Nye Borgerlige om reform af personskat.

Aftalepartierne ønsker at gennemføre en skattereform, der sikrer, at danskerne kan beholde en større del af deres løn selv, så det bedre kan betale sig at arbejde og at arbejde flere timer, samtidig med at dem med de allerhøjeste indkomster skal bidrage med lidt mere til fællesskabet. Formålet med lovforslaget er at gennemføre dele af denne skattereform og dermed lette skatterne for danskerne i arbejde og for de danske familier.

Med lovforslaget foreslås det at nedsætte topskattesatsen med 7,5 procentpoint for indkomster (før arbejdsmarkedsbidrag) op til 750.000 kr. (2023-niveau), samtidig med at topskattesatsen forhøjes med 5 procentpoint for indkomster (før arbejdsmarkedsbidrag) over 2,5 mio. kr. (2023-niveau).

Derudover foreslås det at forhøje beskæftigelsesfradraget og det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere og at indføre et ekstra beskæftigelsesfradrag til beskæftigede seniorer, der har 2 år eller mindre til pensionsalderen.

Endelig forslås det, at bundfradraget i boafgiften hæves, og at tillægsboafgiften ved arv til søskende afskaffes.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Omlægning af topskatten til en mellemskat og indførelse af to nye topskatter

2.1.1. Gældende ret

Alle personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark, skal betale indkomstskat til staten og til den kommune, hvor de har bopæl.

Efter personskattelovens § 5 opgøres indkomstskatten til staten som summen af 1) bundskat efter personskattelovens § 6, 2) topskat efter personskattelovens § 7, 3) udligningsskat efter personskattelovens § 7 a, 4) sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8, 5) skat af aktieindkomst efter personskattelovens § 8 a, 6) skat af CFC-indkomst efter personskattelovens § 8 b og 7) skat svarende til kommunal indkomstskat efter personskattelovens § 8 c (begrænset skattepligtige).

Den samlede statsindkomstskat er progressiv. Det vil sige, at skatten udgør en stigende andel af indkomsten, jo højere indkomsten er. Af hele indkomsten beregnes der bundskat, udligningsskat og sundhedsbidrag, idet det dog bemærkes, at satserne for udligningsskatten og sundhedsbidrag er 0 pct. således at udligningsskatten og sundhedsbidraget reelt er ophørt, mens der af de højere indkomster tillige betales topskat.

Sundhedsbidrag, udligningsskat og bundskat beregnes af indkomst, der overstiger personfradraget, og topskat af indkomst, der overstiger topskattegrænsen, jf. nedenfor.

Ud over de nævnte indkomstskatter betaler alle erhvervsaktive arbejdsmarkedsbidrag til staten på 8 pct. af et særligt indkomstgrundlag. Arbejdsmarkedsbidraget beregnes proportionalt af hele indkomstgrundlaget, og der gives ikke bundfradrag ved betaling heraf.

Der gives fradrag for arbejdsmarkedsbidraget i beskatningsgrundlagene for de almindelige indkomstskatter til stat, kommune og kirke.

Bundskatten beregnes af den personlige indkomst med tillæg af eventuel positiv nettokapitalindkomst, jf. personskattelovens § 6. For indkomståret 2024 og efterfølgende indkomstår udgør bundskatten 12,01 pct. For personer, der ikke har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat, udgør procenten for indkomståret 2024 og efterfølgende indkomstår 4,01. Bundskat betales af alle, der har en indkomst, der er større end personfradraget. Negativ nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag kan ikke fratrækkes i grundlaget for bundskatten.

Hvis en gift person har negativ nettokapitalindkomst, modregnes dette beløb i ægtefællens positive nettokapitalindkomst før beregning af bundskatten, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. personskattelovens § 6, stk. 3.

Topskatten udgør 15 pct. og beregnes af den personlige indkomst tillagt eventuel positiv nettokapitalindkomst over en bundgrænse på 50.500 kr. (2024-niveau), hvis det samlede beløb overstiger topskattegrænsen, der for indkomståret 2024 er 588.900 kr., jf. personskattelovens § 7, stk. 2. Beløbsgrænsen svarer til en indkomst på ca. 640.100 kr. før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.

Topskatten af positiv nettokapitalindkomst beregnes for ægtefæller efter personskattelovens § 7, stk. 4-11, når ægtefællerne er samlevende i hele indkomståret, og indkomståret udgør en periode på et helt år. Reglerne indebærer for det første, at kapitalindkomsten opgøres for ægtefællerne under ét. Kun hvis ægtefællerne tilsammen har positiv nettokapitalindkomst over en bundgrænse på 101.000 kr. (2024-niveau), beregnes topskat af beløbet. For det andet beregnes topskatten af eventuelle positive beløb på toppen af den personlige indkomst hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst. Den beregnede topskat af kapitalindkomsten fordeles herefter mellem ægtefællerne i forhold til deres andel af den samlede positive nettokapitalindkomst.

Udligningsskatten udgør 0 pct., jf. personskattelovens § 7 a, stk. 5, og beregnes, jf. personskattelovens § 7 a, stk. 1, af summen af en række indkomstskattepligtige pensionsbeløb, inklusive folkepensionens grundbeløb, jf. § 12 i lov om social pension.

Sundhedsbidrag til staten udgør 0 pct., jf. personskattelovens § 8, stk. 1, og beregnes af indkomst, der overstiger personfradraget.

Personfradraget udgør i 2024 49.700 kr., jf. personskattelovens § 10, stk. 1. Personfradraget gives med skatteværdien svarende til summen af bundskatten, sundhedsbidraget og kommuneskatten og eventuelt kirkeskat.

Hvis skatteværdien af personfradraget, jf. personskattelovens § 12, stk. 1, ikke kan udnyttes ved beregningen af de ovenfor nævnte skatter, kan den uudnyttede skatteværdi modregnes i de øvrige indkomstskatter samt i en eventuelt beregnet progressiv aktieindkomstskat efter personskattelovens § 8 a, stk. 2, jf. § 12, stk. 2.

Hvis en gift persons skattegrundlag ikke er stort nok til, at hele skatteværdien af personfradraget kan modregnes i vedkommendes indkomstskat, kan den overskydende del af skatteværdien overføres til ægtefællen og nedsætte dennes skatter, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. personskattelovens § 10, stk. 3.

Der er i personskattelovens § 19 et loft over den samlede skatteprocent, som den skattepligtige kan komme til at betale af sin indkomst. Dette loft benævnes skatteloftet. Fra og med 2010 er skatteloftet todelt. Ét for beskatningen af personlig indkomst, jf. stk. 1, og ét for beskatningen af positiv nettokapitalindkomst, jf. stk. 2.

Skatteloftet for personlig indkomst virker således, at hvis indkomstskatteprocenterne til staten bestående af sundhedsbidrag, bundskat og topskat samt skatteprocenten til kommunen tilsammen overstiger 52,07 pct. for en person, reduceres topskatten af den personlige indkomst med en procent svarende til forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 52,07 pct.

Tilsvarende virker skatteloftet for positiv nettokapitalindkomst således, at hvis summen af indkomstskatteprocenterne til staten bestående af sundhedsbidrag, bundskat og topskat samt skatteprocenten til kommunen i 2024 overstiger 42,0 pct., reduceres topskatten af den positive nettokapitalindkomst med en procent svarende til forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 42,0 pct.

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den 14. december 2023 indgik regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) en aftale med Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Nye Borgerlige om reform af personskat. Formålet med lovforslaget er at gennemføre dele af denne skattereform.

Af aftalen om reform af personskat følger, at den nuværende topskat halveres og ændres til en ny mellemskat, således at satsen nedsættes fra 15 pct. til 7,5 pct., og at skatteloftet for personlig indkomst nedsættes fra 52,07 pct. til 44,57 pct. Beskatningsgrundlaget for mellemskatten vil være det samme som for den nuværende topskat, dvs. den del af indkomsten, der før arbejdsmarkedsbidrag overstiger 618.400 kr. (2023-niveau) med tillæg af nettokapitalindkomst, som overstiger 48.800 kr. (2023-niveau). Bundfradraget i mellemskatten (mellemskattegrænsen) på 618.400 kr. før arbejdsmarkedsbidrag vil således svare til den nuværende topskattegrænse.

Af aftalen følger desuden, at der indføres en ny topskat på 7,5 pct. af personlig indkomst over 750.000 kr. (før arbejdsmarkedsbidrag), samt en ny top-topskat på 5 pct. af personlig indkomst over 2,5 mio. kr. (før arbejdsmarkedsbidrag).

Med lovforslaget foreslås det herefter for det første at nedsætte den gældende topskattesats til 7,5 pct. og at omdøbe den til »mellemskat«.

Der har tidligere været en mellemskat i personskattesystemet. Denne mellemskat er dog ophævet fra og med indkomståret 2010. Den foreslåede mellemskat skal således ikke forveksles med den mellemskat, der blev ophævet i 2010.

Den foreslåede sats for mellemskat er en halvering af den gældende topskattesats for indkomster op til 750.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag og 690.000 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag (2023-niveau). Bundfradraget i den nye mellemskat på 618.400 kr. før arbejdsmarkedsbidrag og 568.900 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag (2023-niveau), svarende til henholdsvis ca. 640.100 kr. og 588.900 kr. i 2024-niveau, vil svare til den nuværende topskattegrænse.

Det foreslås, at kapitalindkomsten fortsat indgår i grundlaget for foreslåede mellemskat på samme måde som i den nuværende topskat, dvs. positiv nettokapitalindkomst over en bundgrænse på 50.500 kr. (2024-niveau). Skatteloftet for kapitalindkomst på 42 pct. foreslås ligeledes videreført uændret. Skatteloftet bevirker, at den foreslåede satsnedsættelse fra 15 pct. til 7,5 pct. reelt ikke har nogen virkning for beskatningen af kapitalindkomst. Det skyldes, at summen af bundskat (12 pct.), kommuneskat (som er over 23 pct. i alle kommuner) og den nye mellemskat på 7,5 pct. overstiger 42 pct. i alle kommuner. Dermed vil den gældende højeste beskatning af kapitalindkomst både før og efter lovforslaget være 42 pct. i alle kommuner.

For det andet foreslås det at indføre en ny skat på 7,5 pct. af personlig indkomst over 750.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag og 690.000 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag i 2023-niveau, svarende til henholdsvis ca. 776.500 kr. og 714.400 kr. i 2024-niveau. Det foreslås, at denne skat vil skulle betegnes »topskat«. Den foreslåede topskat vil ikke skulle forveksles med den topskat, der foreslås omdøbt til mellemskat, jf. ovenfor.

Den midlertidige udligningsskat efter personskattelovens § 7 a ophørte reelt fra og med indkomståret 2018, hvor satsen blev nedsat til 0. Det foreslås derfor at lade udligningsskatten udgå af personskattelovens § 7 a og at lade den nye topskat på 7,5 pct. indtage pladsen i personskattelovens § 7 a.

For det tredje foreslås det at indføre en skat på 5 pct. af personlig indkomst over 2,5 mio. kr. før arbejdsmarkedsbidrag og 2,3 mio. kr. efter arbejdsmarkedsbidrag i 2023-niveau, svarende til henholdsvis ca. 2.588.300 kr. og 2.381.200 kr. i 2024-niveau. Det foreslås at denne skat vil skulle betegnes »top-topskat«.

Det foreslåede beregningsgrundlag for de to foreslåede topskattetrin, dvs. topskat og top-topskat, omfatter ikke kapitalindkomst. Men da summen af bundskat, kommuneskat og den nye mellemskat på 7,5 pct. som nævnt overstiger 42 pct. i alle kommuner, har det ikke betydning for beskatningen af kapitalindkomst, at kapitalindkomst ikke indgår i grundlaget for den nye topskat og den nye top-topskat. Beskatningen af kapitalindkomst vil med forslaget således være uændret i forhold til gældende regler.

Fra og med indkomståret 2019 betales der ikke længere sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8, da procentsatsen udgør 0 fra og med dette indkomstår. Det foreslås derfor at lade sundhedsbidrag udgå af bestemmelsen og at lade den nye top-topskat på 5 pct. indtage pladsen i personskattelovens § 8.

Ved de nævnte ændringer vil der blive indført yderligere progression i indkomstskattesystemet som følge af implementering af de to nye skattetrin. Bundfradragene i de nye skattetrin vil være henholdsvis 714.400 kr. og 2.381.200 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag (2024-niveau). Det betyder, at af personlig indkomst, som overstiger 714.400 kr., vil der skulle betales en yderligere skat på 7,5 pct. (svarende til en samlet skat på 15 pct., når mellemskatten indregnes). Af personlig indkomst, som overstiger 2.381.200 kr., vil der skulle betales en top-topskat på 5 pct. (svarende til en samlet skat på 20 pct., når de øvrige trin medregnes). Dermed vil der ved hvert skattetrin blive pålagt en yderligere progression i skatten på den personlige indkomst, idet det dog kun er personlig indkomst, der overstiger 2.381.200 kr., der vil blive beskattet med en samlet højere sats end efter gældende ret.

Parallelt med skatteomlægningen foreslås det som led i udmøntningen af aftalen om reform af personskat at nedsætte skatteloftet for personlig indkomst med 7,5 procentpoint fra 52,07 til 44,57 pct. Herved sikres, at alle nuværende topskatteydere får en skattenedsættelse på 7,5 procentpoint uanset kommuneskatteprocent. Det bemærkes, at det nye skatteloft på 44,57 pct. for personlig indkomst dermed vil ligge før den nye topskat og den nye top-topskat. Reelt betyder det, at skatteloftet er 52,07 pct. for den nye topskat og 57,07 pct. for den nye top-topskat. En nedjustering af skatteloftet er dermed ikke et udtryk for, at skatteloftet generelt bliver lavere, men alene at skatteloftet vil have den samme virkning, som det har efter gældende ret i forhold til den nuværende topskattesats på 15 pct.

De foreslåedes satser og beløbsgrænser m.v. fremgår af tabel 1.

2.2. Forhøjelse af satserne for det almindelige beskæftigelsesfradrag og det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere og indførelse af et beskæftigelsesfradrag til seniorer

2.2.1. Gældende ret

Alle erhvervsaktive personer får et beskæftigelsesfradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beskæftigelsesfradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag, dvs. at det fragår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og beregnes med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget.

For løn- og honorarmodtagere opgøres den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, der danner grundlag for beregning af beskæftigelsesfradraget, som vederlag i penge m.v. for personligt arbejde i tjenesteforhold, og vederlag, som indgår i den personlige indkomst, i penge m.v. modtaget uden for ansættelsesforhold, når der ikke er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed. Vederlag, der ikke er arbejdsmarkedsbidragspligtige, herunder visse vederlag til søfolk, ydelser i henhold til lov om biblioteksafgift og visse øvrige vederlag, indgår ikke ved opgørelsen af grundlaget for beskæftigelsesfradraget.

For selvstændigt erhvervsdrivende opgøres den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, der danner grundlag for beregning af beskæftigelsesfradraget, som den del af overskuddet ved selvstændig erhvervsvirksomhed, der er personlig indkomst, og summen af en række nærmere specificerede overførsler fra virksomheden til den selvstændigt erhvervsdrivende.

Grundlaget for beregning af beskæftigelsesfradraget blev udvidet for både lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende fra og med indkomståret 2018, således at indbetalinger til ratepension og ophørende livrente omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19 indgår med det beløb, for hvilket der er bortseelsesret. Arbejdsgiverindbetalinger til ATP indgår ligeledes.

For indkomståret 2024 udgør beskæftigelsesfradraget 10,65 pct., jf. ligningslovens § 9 J, stk. 2. Det kan dog maksimalt udgøre 35.700 kr. (2010-niveau), svarende til 45.100 kr. i 2024-niveau. For indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår udgør det maksimale beskæftigelsesfradrag 36.700 kr. (2010-niveau), svarende til 46.300 kr. i 2024-niveau.

Der gives derudover et ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere, som opgøres af samme indkomstgrundlag som det almindelige beskæftigelsesfradrag. Ved enlige forsørgere forstås personer, der får ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere udgør 6,25 pct. Det kan dog maksimalt udgøre 20.000 kr. (2010-niveau), svarende til 25.300 kr. i 2024-niveau.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Af aftalen om reform af personskat følger, at det almindelige beskæftigelsesfradrag gradvist skal forhøjes. I 2025 skal satsen hæves til 12,30 pct. og det maksimale fradrag til 51.700 kr. (2023-niveau). Fra 2026 skal satsen hæves yderligere til 12,75 pct. og det maksimale fradrag til 56.200 kr. (2023-niveau).

Det følger desuden af aftalen om reform af personskat, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere skal forhøjes fra 6,25 pct. til 11,5 pct. og det maksimale fradrag fra 24.400 kr. til 44.900 kr. (2023-niveau) fra og med 2025.

Endvidere følger det af aftalen, at der skal indføres et ekstra beskæftigelsesfradrag til beskæftigede seniorer med 2 år eller mindre til folkepensionsalderen. Fradraget skal bortfalde ved folkepensionsalderen. Fradraget vil udgøre 1,4 pct. af arbejdsindkomsten (opgjort før arbejdsmarkedsbidrag og inkl. pensionsindbetalinger), dog maksimalt 5.400 kr. (2023-niveau) fra 2026. Fra 2029 skal det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer forhøjes til 3,8 pct., dog maksimalt 14.800 kr. (2023-niveau). Fra 2030 skal det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer yderligere forhøjes til 3,9 pct., dog maksimalt 15.200 kr. (2023-niveau).

Med lovforslaget foreslås det herefter at forhøje det almindelige beskæftigelsesfradrag med 1,65 procentpoint fra de gældende 10,65 pct. til 12,3 pct. i 2025, og at det maksimale fradrag forhøjes fra de for 2025 gældende 36.700 kr. (2010-niveau) til 42.400 kr. (2010-niveau), svarende til 53.500 kr. i 2024-niveau. Fra 2026 foreslås satsen hævet yderligere til 12,75 pct. og det maksimale fradrag til 46.100 kr. (2010-niveau), svarende til 58.200 kr. i 2024-niveau, jf. tabel 2.

Det foreslås desuden at forhøje satsen for det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere fra 6,25 pct. til 11,5 pct. i 2025, og det maksimale ekstra beskæftigelsesfradrag fra 25.300 kr. (2024-niveau) til 46.500 kr. i 2024-niveau, jf. tabel 3.

Endelig foreslås det at indføre et ekstra beskæftigelsesfradrag til beskæftigede seniorer med 2 år eller mindre til folkepensionsalderen.

Fradraget for beskæftigede seniorer vil kunne opnås i de 2 indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, hvor pensionsalderen opnås. Det vil bortfalde i det indkomstår, hvor folkepensionsalderen opnås. Alle beskæftigede seniorer vil derfor kunne få fradraget i 2 år, uanset hvornår i et kalenderår pensionsalderen opnås.

Opnår den beskæftigede senior pensionsalderen i f.eks. 2028, vil den pågældende kunne få fradraget i indkomstårene 2026 og 2027, men ikke i 2028. De beskæftigede seniorer, der når pensionsalderen i 2027, vil dog kun kunne få fradraget i indkomståret 2026, hvor fradraget foreslås at få virkning fra.

Fradraget for beskæftigede seniorer vil ligesom det almindelige beskæftigelsesfradrag og det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere være et ligningsmæssigt fradrag, dvs. at det vil fragå ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For indkomstårene 2026-2028 vil fradraget udgøre 1,4 pct., dog maksimalt 4.400 kr. (2010-niveau), svarende til 5.600 kr. i 2024-niveau. For indkomståret 2029 vil fradraget udgøre 3,8 pct., dog maksimalt 12.100 kr. (2010-niveau), svarende til 15.300 kr. i 2024-niveau. Når fradraget er fuldt indfaset i indkomståret 2030, vil det i 2030 og efterfølgende indkomstår udgøre 3,9 pct., dog maksimalt 12.400 kr. (2010-niveau), svarende til 15.700 kr. i 2024-niveau, jf. tabel 4.

2.3. Forhøjelse af bundgrænsen i boafgift og afskaffelse af tillægsboafgift for søskende

2.3.1. Gældende ret

Når personer afgår ved døden, betales boafgift til staten af arv, når afdøde efterlader sig værdier af en vis værdi. Boafgiften trådte i 1995 i stedet for arveafgiften, men navnet hænger ofte ved.

Satsen for boafgift er på 15 pct., jf. boafgiftslovens § 1, stk. 1, og boafgiften beregnes af den arv, som afdøde efterlader sig, når afgiftsfri beløb er fratrukket arven, jf. boafgiftslovens § 4. Boafgiften betales af den afgiftspligtige arv, der overstiger et bundfradrag på 333.100 kr. (2024-niveau), jf. boafgiftslovens § 6.

Boafgiften beregnes i et bo, der skiftes her i landet, af den del af den afgiftspligtige arvebeholdning, der overstiger bundfradraget, jf. boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra a. Havde afdøde ikke hjemting her i landet, og sker der ikke skifte her i landet, beregnes boafgiften af den del af den afgiftspligtige formue i form af fast ejendom, herunder tilbehør, og formue tilknyttet faste driftssteder, der overstiger bundfradraget, jf. boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra b. Det skyldes, at de nævnte aktiver er beliggende i Danmark, og er begrænset boafgiftspligtige, jf. boafgiftslovens § 9, stk. 2.

Af arv, der udloddes til arvinger uden for den nærmeste familie, betales desuden en tillægsboafgift på 25 pct., jf. boafgiftslovens § 1, stk. 2. Tillægsboafgiften beregnes af den del af afdødes afgiftspligtige værdier, som tilfalder andre end den nærmeste familie, dvs. andre end:

a) afdødes afkom, stedbørn og disses afkom,

b) afdødes forældre,

c) afdødes barns eller stedbarns ikke fraseparerede ægtefælle, uanset om barnet eller stedbarnet lever eller er afgået ved døden,

d) personer, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med afdøde i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl er ophørt alene på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, eller en person, der på tidspunktet for dødsfaldet levede sammen på fælles bopæl med afdøde og venter, har eller har haft børn sammen med afdøde, herunder også når den fælles bopæl er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,

e) afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle og

f) plejebørn, der har haft bopæl hos afdøde i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos afdøde sammen med plejebarnet.

Forinden beregningen af tillægsboafgift fratrækkes den del af boafgiften, som forholdsmæssigt hviler på den tillægsboafgiftspligtige del af arvebeholdningen, jf. boafgiftslovens § 7.

Det betyder, at arvinger uden for den nærmeste familie betaler tillægsboafgift af deres arveandel fratrukket deres andel af boafgift. Det indebærer, at arvinger uden for den nærmeste familie effektivt betaler maksimalt 36,25 pct. i afgift.

Den nærmeste familie omfatter således efter gældende regler ikke afdødes søskende i kraft af slægtskabet, og afdødes søskende betaler derfor som udgangspunkt tillægsboafgift af arv efter afdøde. Afdødes søskende er dog undtaget for tillægsboafgift, hvis vedkommende har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet.

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med aftalen om reform af personskat er det aftalt, at det skal være muligt at arve lidt mere, uden at der skal betales boafgift.

Det foreslås i overensstemmelse med aftalen, at bundfradraget i boafgiften fra 2026 forhøjes til 360.300 kr. (2024-niveau), svarende til det aftalte 348.000 kr. i 2023-niveau, og yderligere fra 2029 forhøjes til 388.200 kr. (2024-niveau), svarende til det aftalte 375.000 kr. i 2023-niveau, jf. tabel 5.

Den foreslåede forhøjelse vil gælde ved, at boafgiften vil skulle beregnes med et større bundfradrag i den afgiftspligtige arvebeholdning i et bo, der skiftes her i landet, fordi afdøde havde hjemting her i landet. Derudover vil den foreslåede forhøjelse gælde ved, at boafgiften vil skulle beregnes med et større bundfradrag i den afgiftspligtige formue i form af fast ejendom og formue tilknyttet faste driftssteder, der er begrænset boafgiftspligtig til Danmark, når afdøde ikke havde hjemting her i landet, og der ikke sker skifte her i landet.

Derudover foreslås det, at tillægsboafgiften ved arv til afdødes søskende afskaffes fra 2027.

Den foreslåede afskaffelse vil for søskende, som arver, betyde, at de maksimalt vil skulle betale boafgift på 15 pct. af deres arv efter deres afdøde søster eller bror.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1 Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Skattereformen medfører fuldt indfaset lempelser af beskatningen på i alt 10,7 mia. kr. i umiddelbar virkning. Efter tilbageløb og adfærd medfører skattereformen et mindreprovenu på ca. 6¾ mia. kr.

Reformen skønnes at øge arbejdsudbuddet med 5.300 fuldtidspersoner, mens uligheden skønnes forøget med 0,08 pct.-point målt ved Gini-koefficienten. De elementer, der indgår i lovforslaget, skønnes at øge den økonomiske velstand med ca. 2,3 mia. kr. målt ved den samfundsøkonomiske virkning, jf. tabel 6.

Skattereformen indfases gradvist. I 2025 forhøjes det almindelige beskæftigelsesfradrag og det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere svarende til umiddelbare lempelser på ca. 4,9 mia. kr.

I 2026 forhøjes det almindelige beskæftigelsesfradrag yderligere, samtidig med at der indføres et nyt ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer, seniorpræmien forhøjes, topskatten omlægges, bundfradraget i boafgiften forhøjes og der indføres en bonus til udsatte unge uden uddannelse eller beskæftigelse.

I 2027 afskaffes tillægsboafgiften ved arv til søskende.

I 2029 forhøjes det nye ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer samt bundfradraget i boafgiften yderligere, og i 2030 sker der en yderligere forhøjelse af det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer, hvorved den samlede provenuvirkning udgør et mindreprovenu på 10,7 mia. kr. i umiddelbar virkning og 6¾ mia. kr. efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 7.

Der er ingen finansårsvirkning i 2024. I 2025 og senere skønnes finansårsvirkningen svarende til indkomstårsvirkningen, som de fremgår af tabellerne.

I det følgende uddybes den provenumæssige vurdering af de elementer, der indgår i lovforslaget.

3.1.1 Omlægning af topskatten til en mellemskat og indførelse af to nye topskatter

Den del af lovforslaget, der vedrører omlægningen af topskatten til mellemskat og indførslen af en ny topskat, skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 3,7 mia. kr. årligt fra og med 2026. Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 1,8 mia. kr. årligt fra og med 2026. Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes til et årligt mindreprovenu på ca. 1,7 mia. kr.

Omlægningen skønnes at øge arbejdsudbuddet svarende til 3.150 personer i 2030.

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.

Den del af lovforslaget, der vedrører indførelsen af top-topskat, skønnes med en vis usikkerhed at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 1 mia. kr. årligt fra og med 2026 og et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 0,6 mia. kr. fra og med 2026. Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes til et årligt merprovenu på ca. 0,6 mia. kr.

Omlægningen skønnes at reducere arbejdsudbuddet svarende til 100 fuldtidspersoner.

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.

3.1.2 Forhøjelse af satserne for det almindelige beskæftigelsesfradrag og det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere og indførelse af et ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer

Den del af lovforslaget, der vedrører forhøjelsen af det almindelige beskæftigelsesfradrag, skønnes med en vis usikkerhed at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 4,4 mia. kr. i 2025 og et umiddelbart mindreprovenu på ca. 6,8 mia. kr. årligt fra og med 2026. Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 3,2 mia. kr. i 2025 og ca. 4,8 mia. kr. årligt fra og med 2026. Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes til et årligt mindreprovenu på ca. 4,7 mia. kr.

Da beskæftigelsesfradraget fragår i den skattepligtige indkomst, der udgør grundlaget for kommuneskatten og kirkeskatten, vil der være en virkning for kommuneskatten omtrent svarende til den umiddelbare virkning.

Forhøjelsen skønnes at øge arbejdsudbuddet svarende til ca. 1.950 personer.

Den del af lovforslaget, der vedrører forhøjelsen af det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere, skønnes med en vis usikkerhed at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 0,5 mia. kr. årligt fra og med 2025 og et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 0,3 mia. kr. fra og med 2025. Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes til et årligt mindreprovenu på ca. 0,3 mia. kr.

Da det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere fragår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, der udgør grundlaget for kommuneskatten og kirkeskatten, vil der være en virkning for kommuneskatten omtrent svarende til den umiddelbare virkning.

Forhøjelsen skønnes at øge arbejdsudbuddet svarende til ca. 150 personer.

Det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere indgår i Skatteministeriets opgørelse over skatteudgifter. Med forhøjelse af fradraget øges skatteudgiften svarende til den umiddelbare virkning.

Den del af lovforslaget, der vedrører indførelse af et ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer, skønnes med en vis usikkerhed at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 0,08 mia. kr. i 2026 og 2027 og et umiddelbart mindreprovenu på ca. 0,04 mia. kr. i 2028, ca. 0,11 mia. kr. i 2029 og ca. 0,22 mia. kr. i 2030. Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 0,06 mia. kr. i 2026 og 2027 og hhv. ca. 0,03 mia. kr., 0,08 mia. kr. og 0,15 mia. kr. i 2028, 2029 og 2030. Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes til et årligt mindreprovenu på ca. 0,15 mia. kr.

Der vil som udgangspunkt være to årgange, der i et givet år er berettiget til det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer. Som følge af, at folkepensionsalderen hæves med ét år i 2030, vil der i 2028 og 2029 kun være én årgang, der har mulighed for at få fradraget. Dette er indregnet i provenuskønnene.

Da det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer fragår i den skattepligtige indkomst, der udgør grundlaget for kommuneskatten og kirkeskatten, vil der være en virkning for kommuneskatten omtrent svarende til den umiddelbare virkning.

Forhøjelsen skønnes at øge arbejdsudbuddet svarende til ca. 50 personer.

Det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer har karakter af en skatteudgift, der fremadrettet vil indgå i Skatteministeriets opgørelse over skatteudgifter. Skatteudgiften svarende til den umiddelbare provenuvirkning.

3.1.3 Forhøjelse af bundfradraget i boafgiften og afskaffelse af tillægsboafgiften for søskende

Den del af lovforslaget, der vedrører forhøjelse af bundgrænsen i boafgift, skønnes med en vis usikkerhed at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 0,08 mia. kr. årligt fra 2026 til 2028 og et umiddelbart mindreprovenu på ca. 0,16 mia. kr. årligt fra og med 2029. Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 0,06 mia. kr. årligt fra 2026 til 2028 og ca. 0,12 mia. kr. årligt fra og med 2029. Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes til et årligt mindreprovenu på ca. 0,12 mia. kr.

Forhøjelsen skønnes ikke at påvirke arbejdsudbuddet.

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.

Den del af lovforslaget, der vedrører afskaffelsen af tillægsboafgiften for søskende, skønnes med en vis usikkerhed at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 0,04 mia. kr. årligt fra og med 2027 og et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 0,03 mia. kr. fra og med 2027. Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes til et årligt mindreprovenu på ca. 0,03 mia. kr.

Forhøjelsen skønnes ikke at påvirke arbejdsudbuddet.

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.

3.2 Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Skatteforvaltningen vurderer, at lovforslaget isoleret set medfører administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på 2,0 mio. kr. i 2025, 5,5 mio. kr. i 2026, 4,0 mio. kr. i 2027, 3,9 mio. kr. i 2028, 3,8 mio. kr. i 2029, 3,5 mio. kr. i 2030, 2,5 mio. kr. i 2031, 2,3 mio. kr. i 2032, 1,7 mio. kr. i 2033 og 0,3 mio. kr. i 2034 til opgaver med vejledning og systemunderstøttelse.

Skatteforvaltningen gennemfører i øjeblikket en række store, komplekse it-udviklingsprojekter, som de kommende år lægger beslag på Skatteforvaltningens it-udviklingskapacitet. It-understøttelsen skal derfor prioriteres sammen med andre højt prioriterede it-udviklingsopgaver i Skatteforvaltningen. Til og med 2027 vil de enkelte it-opgaver skulle prioriteres inden for Skatteministeriets rammer og it-udviklingskapacitet, der er fastsat i flerårsaftalen for skattevæsenet for perioden 2023-2027.

Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringsmæssige konsekvenser for kommuner og regioner.

Skatteministeriet vurderer, at lovforslaget i relevant omfang følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Innovations- og Iværksættertjekket vurderes ikke at være relevant, fordi lovforslaget ikke påvirker virksomheders eller iværksætters muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

De foreslåede ændringerne af skatteberegningen vil ikke have administrative konsekvenser for borgerne, idet de ændrede regler vil være indarbejdet i forskuds- og årsopgørelsessystemet, når ændringer får betydning for borgerne.

Forslaget om at foretage en skatteomlægning og indføre to nye topskatter vil blive indarbejdet i forskuds- og årsopgørelsessystemet og første gang i forskuds- og årsopgørelsen for 2026.

For så vidt angår den del af lovforslaget, der vedrører forhøjelse af satserne for beskæftigelsesfradraget, det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere samt indførelsen af beskæftigelsesfradrag til seniorer vil disse ændringer blive indarbejdet i forskuds- og årsopgørelsessystemet. Forhøjelse af satserne for beskæftigelsesfradraget, og det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere indarbejdes første gang i forskuds- og årsopgørelsen for 2025 og 2026, mens beskæftigelsesfradrag til seniorer indarbejdes første gang i forskuds- og årsopgørelsen for 2026.

For arvesager, hvor afdøde søskende er eneste arvinger, der skal betale tillægsboafgift, vil boafgiftsberegningen blive lidt enklere, idet der ikke i sådanne dødsboer vil skulle beregnes tillægsboafgift.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. februar 2024 til den 1. marts 2024 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, CEPOS, Cevea, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Metal, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen - Område for Bedre Regulering, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer, ISOBRO, Justitia, KL, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, LD Fonde, Ledernes Hovedorganisation, Lønmodtagernes Garantifond, Retssikkerhedssekretariatet, SEGES, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Ældre Sagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter personskattelovens § 5 opgøres indkomstskatten til staten som summen af en række skatter. Indkomstskatten til staten opgøres således som summen af

1) bundskat efter § 6,

2) topskat efter § 7,

3) udligningsskat efter § 7 a,

4) sundhedsbidrag efter § 8,

5) skat af aktieindkomst efter § 8 a,

6) skat af CFC-indkomst efter § 8 b og

7) skat svarende til kommunal indkomstskat efter § 8 c (begrænset skattepligtige).

Det foreslås at nyaffatte personskattelovens § 5, hvorefter indkomstskatten til staten opgøres som summen af

1) bundskat efter § 6,

2) mellemskat efter § 7,

3) topskat efter § 7 a,

4) top-topskat efter § 8,

5) skat af aktieindkomst efter § 8 a,

6) skat af CFC-indkomst efter § 8 b og

7) skat svarende til kommunal indkomstskat efter § 8 c.

Ændringen skal ses i sammenhæng med de forslående ændringer af personskattelovens §§ 7, 7 a og 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 2-6.

Den nuværende topskat efter personskattelovens § 7 foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2-4, ændret, og foreslås med den foreslåede nyaffattelse af personskattelovens § 5 omdøbt til »mellemskat«.

Den nuværende udligningsskat efter personskattelovens § ‍7 ‍a, som fra og med indkomståret 2018 har udgjort 0 pct., foreslås med lovforslagets § 1, nr. 5, ophævet, hvormed det samtidig foreslås, at en ny topskat overtager pladsen i personskattelovens § 7 a.

Det nuværende sundhedsbidrag efter personskattelovens § ‍8, som fra og med indkomståret 2019 har udgjort 0 pct., foreslås med lovforslagets § 1, nr. 6, ophævet, hvormed det samtidig foreslås, at en ny top-topskat overtager pladsen i personskattelovens § 8.

Bundskatten efter § 6, skatten af aktieindkomst efter § 8 a, skatten af CFC-indkomst efter § 8 b og skatten svarende til kommunal indkomstskat efter § 8 c (begrænset skattepligtige) bibeholder med den foreslåede nyaffattelse af personskattelovens § 5 deres nuværende benævnelser og pladser i personskattelovens § 5.

Til nr. 2

Efter personskattelovens § 7, stk. 1, udgør skatten efter personskattelovens § 5, nr. 2, dvs. den nuværende topskat, 15 pct. og beregnes af den personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., dvs. fradragsberettigede indbetalinger til kapitalpension, tillagt eventuel positiv nettokapitalindkomst, der overstiger 40.000 kr. (2010-niveau), hvis det samlede beløb overstiger bundfradraget som nævnt i personskattelovens § 7, stk. 2, i daglig tale topskattegrænsen.

Efter personskattelovens § 7, stk. 1, beregnes der kun topskat af den del af topskattegrundlaget, der overstiger bundfradraget som nævnt i personskattelovens § 7, stk. 2.

Efter personskattelovens § 7, stk. 2, udgør bundfradraget 389.900 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2013 udgør bundfradraget 421.000 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2014 udgør bundfradraget 441.100 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2015 udgør bundfradraget 444.500 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2016 udgør bundfradraget 446.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2017 udgør bundfradraget 448.200 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2018 udgør bundfradraget 456.000 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2019 udgør bundfradraget 459.200 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2020 udgør bundfradraget 464.500 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2021 udgør bundfradraget 466.000 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør bundfradraget 467.000 kr. (2010-niveau). Bundfradraget reguleres årligt efter personskattelovens § 20.

Efter personskattelovens § 7, stk. 3, reguleres topskatten for henholdsvis enlige, herunder ægtefæller, der ikke er samlevende hele året, og ægtefæller, der er samlevende hele året af forskellige regler i personskattelovens § 7. Af den gældende formulering af personskattelovens § 7, stk. 3, følger således, at for personer, der ikke er omfattet af personskattelovens § 7, stk. 7, dvs. enlige, herunder ægtefæller, der ikke er samlevende hele året, beregnes topskat med 15 pct. af vedkommendes personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., dvs. fradragsberettigede indbetalinger til kapitalpension, i det omfang dette beregningsgrundlag overstiger topskatte-grænsen.

Det foreslås at nyaffatte personskattelovens § 7, stk. 1-3.

Det foreslås således i personskattelovens § 7, stk. 1, at skatten efter § 5, nr. 2, skal udgøre 7,5 pct. af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der overstiger et grundbeløb på 40.000 kr. (2010-niveau), i det omfang det samlede beløb overstiger bundfradraget anført i stk. 2.

Det betyder, at skatten efter § 5, nr. 2, vil udgøre 7,5 pct. af den del af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der overstiger et beløb på 50.500 kr. (2024-niveau), i det omfang det samlede beløb overstiger den nuværende topskattegrænse. Denne skat omdøbes fra »topskat« til »mellemskat«, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Ændringen af den nuværende topskat foreslås at få virkning fra og med indkomståret 2026, jf. lovforslagets § 10, stk. 4.

Der foreslås samtidig indført en ny topskat, der ligeledes er på 7,5 pct., jf. lovforslagets § 1, nr. 5, hvortil der henvises.

Med den foreslåede nyaffattelse af personskattelovens § 7, stk. 1, vil henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., hvorefter fradragsberettigede indbetalinger til kapitalpension medregnes til topskattegrundlaget, udgå, idet der fra og med 2013 ikke har kunnet foretages fradragsberettigede indbetalinger til kapitalpension.

Til og med 2012 kunne der foretages fradragsberettigede indbetalinger til kapitalpension, men disse var ikke fradragsberettigede i grundlaget for beregningen af topskat. Skatteberegningen var indrettet sådan, at der var fradragsret for indbetalinger til kapitalpension ved opgørelsen af den personlige indkomst, og dermed umiddelbart også i topskatten, hvilket dog blev neutraliseret ved at tillægge kapitalpensi-onsindbetalingen til det skattegrundlag, der beregnes topskat af. Dermed var der fradragsret for indbetalinger til kapitalpension ved beregning af bundskat samt kommunale skatter.

Fra og med 2013 har beløbsgrænsen for indbetaling til kapitalpension m.v. imidlertid udgjort 0 kr., jf. pensionsbeskat-ningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt. Allerede fordi der dermed ikke er fradragsret for indbetalinger til kapitalpension, er der ikke fradragsberettigede indbetalinger, der vil skulle tillægges topskattegrundlaget. Henvisningen til pensionsbe-skatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., er dermed overflødig.

Det foreslås endvidere i personskattelovens § 7, stk. 2, 1. pkt., at bundfradraget vil skulle udgøre 467.000 kr. (2010-niveau). Det foreslås i 2. pkt., at bundfradraget reguleres efter personskattelovens § 20.

Den foreslåede nyaffattelse af personskattelovens § 7, stk. 2, som vil gælde fra og med indkomståret 2026, jf. lovforslagets § 10, stk. 4, er af teknisk karakter, da bundfradraget allerede efter den gældende formulering for indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør 467.000 kr. (2010-niveau).

Endelig foreslås det i personskattelovens § 7, stk. 3, at for personer, der ikke er omfattet af stk. 7, beregnes skat med 7,5 pct. af vedkommendes personlige indkomst, i det omfang den personlige indkomst overstiger bundfradraget i stk. 2.

Det betyder, at mellemskatten for enlige, herunder ægtefæller, der ikke er samlevende hele året, vil blive beregnet med 7,5 pct. af den del af den personlige indkomst, der overstiger den nuværende topskattegrænse, dvs. den fremtidige mellemskattegrænse.

Henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., hvorefter fradragsberettigede indbetalinger til kapitalpension medregnes til topskattegrundlaget, vil med den foreslåede nyaffattelse af personskattelovens § 7, stk. 3, udgå, idet der ikke længere kan foretages fradragsberettigede indbetalinger til kapitalpension. Beløbsgrænsen for indbetaling til kapitalpension m.v. udgør således 0 kr., jf. pensionsbe-skatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., jf. nærmere ovenfor.

Til nr. 3

Efter personskattelovens § 7, stk. 4, 1. pkt., beregnes topskat af enliges positive nettokapitalindkomst, der overstiger et beløb på 40.000 kr. (i 2010-niveau), hvilket svarer til 50.500 kr. i 2024-niveau. Af 2. pkt. følger, at topskatten beregnes med 15 pct. Det samme gælder ægtefæller, der ikke er samlevende hele året.

Af personskattelovens § 7, stk. 8, følger, at der beregnes topskat af samlevende ægtefællers samlede positive nettoka-pitalindkomst. Til dette formål beregnes skat hos den af ægtefællerne, der har det højeste beregningsgrundlag efter stk. 7. Af 3. pkt. følger, at skatten beregnes med 15 pct. af denne ægtefælles beregningsgrundlag efter stk. 7 med tillæg af den del af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, der overstiger et beløb på 80.000 kr. (i 2010-niveau), hvilket svarer til 101.000 kr. i 2024-niveau.

Det foreslås i personskattelovens § 7, stk. 4, 2. pkt., og i stk. 8, 3. pkt., at »15 pct.« ændres til »7,5 pct.«

Det betyder, at den nuværende topskat, som med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås omdøbt til »mellemskat«, vil skulle beregnes med 7,5 pct. af enliges positive nettokapitalind-komst, der overstiger 50.500 kr. (2024-niveau) og af samlevende ægtefællers samlede positive nettokapitalindkomst, der overstiger et beløb på 101.000 kr. (2024-niveau).

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at satsen for den nuværende topskat, som bliver til en mellemskat, foreslås nedsat fra 15 til 7,5 pct., jf. den foreslåede nyaffattelse af personskattelovens § 7, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 4

Efter personskattelovens § 7, stk. 7, beregnes der for ægtefæller topskat med 15 pct. af vedkommendes personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., dvs. fradragsberettigede indbetalinger til kapitalpension, i det omfang dette beregningsgrundlag overstiger topskattegrænsen.

Det foreslås at nyaffatte personskattelovens § 7, stk. 7, hvorefter der for hver ægtefælle beregnes skat med 7,5 pct. af vedkommendes personlige indkomst, i det omfang den personlige indkomst overstiger bundfradraget i stk. 2.

Det betyder, at mellemskatten for ægtefæller vil blive beregnet med 7,5 pct. af den personlige indkomst, i det omfang vedkommendes personlige indkomst overstiger den nuværende topskattegrænse, dvs. den fremtidige mellemskatte-grænse.

Henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., hvorefter fradragsberettigede indbetalinger til kapitalpension medregnes til topskattegrundlaget, foreslås at udgå, idet der ikke længere kan foretages fradragsberettigede indbetalinger til kapitalpension. Beløbsgrænsen for indbetaling til kapitalpension m.v. udgør således 0 kr., jf. pensionsbe-skatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 5

I personskattelovens § 7 a er der fastsat regler om en midlertidig udligningsskat for store pensionsudbetalinger. Udligningsskatten udgjorde for indkomstårene 2011-2014 6 pct. af et grundbeløb på 362.800 kr. (2010-niveau). Fra og med indkomståret 2015 blev udligningsskatten nedsat med 1 procentpoint årligt, jf. § 7 a, stk. 5. Som led i finansloven for 2018 blev satsen for udligningsskatten fra og med indkomståret 2018 fastsat til 0 pct. og derved ophørte den reelt.

Det foreslås at ophæve den midlertidige udligningsskat ved at nyaffatte personskattelovens § 7 a, hvorved der samtidig indføres en ny topskat på 7,5 pct.

I personskattelovens § 7 a, stk. 1, foreslås det, at skatten efter § 5, nr. 3, skal udgøre 7,5 pct. af den personlige indkomst, i det omfang den personlige indkomst overstiger bundfradraget i stk. 2.

Det betyder, at der vil skulle beregnes skat som nævnt i personskattelovens § 5, nr. 3, dvs. topskat, med 7,5 pct. af den personlige indkomst i det omfang, den personlige indkomst overstiger et bundfradrag som nævnt i personskattelovens § ‍7 a, stk. 2.

Det bemærkes, at det foreslåede beregningsgrundlag adskiller sig fra det gældende beregningsgrundlag for den nuværende topskat, som med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås omdøbt til »mellemskat«, ved ikke at omfatte kapitalindkomst. Beskatningen af kapitalindkomst ændres ikke som følge af den nye topskat. Den højeste marginale beskatning af kapitalindkomst vil således fortsat uændret udgøre 42 pct. og dermed fortsat svare til den højeste marginale beskatning af aktieindkomst. Der henvises til afsnit 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I personskattelovens § 7 a, stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at bundfradraget for topskatten skal udgøre 566.500 kr. (2010-niveau). Det foreslås i 2. pkt., at bundfradraget vil skulle reguleres efter § 20.

Det betyder, at der alene vil skulle beregnes topskat af den del af den personlige indkomst, der overstiger 714.400 kr. (2024-niveau). Beløbsgrænsen svarer til en indkomst på ca. 776.500 kr. før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.

Den foreslåede indførelse af en ny topskat på 7,5 pct. og den foreslåede ændring af den nuværende topskat til en mellemskat, ligeledes på 7,5 pct., vil samlet set betyde, den nuværende topskat af personlig indkomst nedsættes med 7,5 procentpoint for indkomster (før arbejdsmarkedsbidrag) op til 776.500 kr. (2024-niveau).

Til nr. 6

I personskattelovens § 8 er der fastsat regler om betaling af sundhedsbidrag. Fra og med indkomståret 2019 betales der dog ikke længere sundhedsbidrag, da procentsatsen udgør 0 fra og med dette indkomstår. Sundhedsbidraget er dermed reelt ophørt.

Det foreslås at ophæve reglerne om sundhedsbidraget ved at nyaffatte personskattelovens § 8, hvorved der samtidig foreslås indført en top-topskat på 5 pct.

Det foreslås i personskattelovens § 8, stk. 1, at skatten efter § 5, nr. 4, skal udgøre 5 pct. af den personlige indkomst, i det omfang den personlige indkomst overstiger bundfradraget i stk. 2.

Det betyder, at der vil skulle beregnes skat som nævnt i personskattelovens § 5, nr. 4, dvs. top-topskat, med 5 pct. af den personlige indkomst i det omfang, den personlige indkomst overstiger et bundfradrag i den foreslåede § 8, stk. 2.

Det bemærkes, at det foreslåede beregningsgrundlag adskiller sig fra det gældende beregningsgrundlag for den nuværende topskat, som med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås omdøbt til »mellemskat«, ved ikke at omfatte kapitalindkomst. Det foreslåede beregningsgrundlag vil være det samme beregningsgrundlag, som vil skulle anvendes ved beregningen af den ny topskat. Beskatningen af kapitalindkomst ændres ikke som følge af den nye top-topskat. Den højeste marginale beskatning af kapitalindkomst vil således fortsat uændret udgøre 42 pct. og dermed fortsat svare til den højeste marginale beskatning af aktieindkomst. Der henvises til afsnit 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i personskattelovens § 8, stk. 2, 1. pkt., at bundfradraget for top-topskat skal udgøre 1.888.300 kr. (2010-niveau). Det foreslås i 2. pkt., at bundfradraget reguleres efter § 20.

Det betyder, at der alene vil skulle beregnes top-topskat af den del af den personlige indkomst, der overstiger 2.381.200 kr. (2024-niveau). Beløbsgrænsen svarer til en indkomst på ca. 2.588.300 kr. før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.

Til nr. 7

Ved beregning af indkomstskat til staten og kommunen gives et personfradrag i skatten.

Skatteteknisk gives personfradraget ikke ved at fradrage beløbet i beskatningsgrundlagene, men i stedet ved at den beregnede bundskat og kommunale skat reduceres med skatteværdien af personfradraget, hvor skatteværdien beregnes med de tilhørende skatteprocenter.

Det følger af personskattelovens § 9, at indkomstskatten efter §§ 6, 7, 7 a og 8 og § 8 a, stk. 2, til staten nedsættes med skatteværdien af personfradrag. Personfradraget opgøres efter § 10 og skatteværdien heraf opgøres efter § 12. I det omfang skatteværdien af personfradraget beregnet med skatteprocenten efter § 8 ikke kan fradrages i skatten efter § 8, fragår den i nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 6, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2. Tilsvarende, hvis skatteværdien af personfradraget beregnet med skatteprocenten efter § 6 ikke kan fradrages i skatten efter § 6, fragår den i nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 8, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2. Indkomstskat efter § 8 c og indkomstskat til kommunen samt kirkeskat nedsættes på tilsvarende måde.

Hvis skatteværdien af personfradraget ikke kan udnyttes fuldt i sundhedsbidraget, kan den uudnyttede del fradrages i bundskatten, topskatten, udligningsskatten og den progressive skat af aktieindkomst i den nævnte rækkefølge. Tilsvarende, hvis skatteværdien af personfradraget ikke kan udnyttes fuldt i bundskatten, kan den uudnyttede del fradrages i sundhedsbidraget, topskatten, udligningsskatten og den progressive skat af aktieindkomst i den nævnte rækkefølge.

Baggrunden for at anvende denne beregningsteknik er, at beskatningsgrundlagene for bund- og topskatten og indkomstskat til kommunen er forskellige. Det kan derfor i specielle tilfælde forekomme, at en person kan få beregnet eksempelvis topskat uden at skulle betale bundskat eller få beregnet statsskatten uden at skulle betale indkomstskat til kommunen. Beregningsteknikken sikrer således, at der ikke kan forekomme uudnyttet personfradrag samtidig med, at der skal betales indkomstskat.

Det foreslås at personskattelovens § 9, 3. og 4. pkt., ophæves, og at der i stedet indsættes et nyt 3. pkt., hvoraf det fremgår, at i det omfang skatteværdien af personfradraget beregnet med skatteprocenten efter § 6 ikke kan fradrages i skatten efter § 6, fragår den i nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 7,7 a, 8 og § 8 a, stk. 2.

Ændringen foreslås som følge af, at sundhedsbidraget, som reelt er ophørt, foreslås erstattet af top-topskatten i personskattelovens § 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Top-topskatten skal dog ikke overtage sundhedsbidragets plads i forhold til udnyttelse af uudnyttet personfradrag. Dette skyldes, at den nye top-topskat skal beregnes af samme indkomstgrundlag, som den nye topskat.

Det foreslåede vil indebære, at i det omfang personfradraget ikke kan udnyttes fuldt ud i bundskatten, vil det resterende herefter kunne udnyttes i mellemskatten, topskatten, top-topskatten og den progressive skat af aktieindkomst i den nævnte rækkefølge.

Til nr. 8

Af personskattelovens § 9 følger, at indkomstskatten til staten, efter at skattebeløbene er reguleret efter personskattelovens § 13, skal nedsættes med skatteværdien af personfradrag. Personfradraget opgøres efter § 10 og skatteværdien heraf efter § 12.

Af personskattelovens § 12, stk. 1, 4. pkt., følger, at skatteværdien ved beregningen af indkomstskat til staten beregnes med beskatningsprocenterne for bundskat efter personskattelovens § 5, nr. 1, og for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 5, nr. 4.

Fra og med indkomståret 2019 betales der dog ikke længere sundhedsbidrag, da procentsatsen udgør 0 fra og med dette indkomstår. Sundhedsbidraget er dermed reelt ophørt.

Det foreslås i personskattelovens § 12, stk. 1, 4. pkt., at ændre »beskatningsprocenterne« til »beskatningsprocenten«, ligesom det foreslås, at », og for sundhedsbidrag efter § 5, nr. 4« udgår.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at sundhedsbidraget foreslås ophævet, jf. lovforslagets 1, nr. 6.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gældende ret.

Til nr. 9

Personskattelovens § 13, stk. 1 og 2, indeholder reglerne for modregning af underskud i den skattepligtige indkomst.

Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, beregnes skatteværdien af underskuddet med beskatningsprocenten for sundhedsbidrag, jf. personskattelovens § 8, og beskatningsprocenterne for kommunal indkomstskat og kirkeskat henholdsvis med beskatningsprocenten efter § 8 c. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 1, 1. pkt.

Fra og med indkomståret 2019 betales der dog ikke længere sundhedsbidrag, da procentsatsen udgør 0 fra og med dette indkomstår. Sundhedsbidraget er dermed reelt ophørt.

Det foreslås i personskattelovens § 13, stk. 1, 1. pkt., at »beskatningsprocenten for sundhedsbidrag, jf. § 8, og« udgår.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at sundhedsbidraget foreslås ophævet, jf. lovforslagets 1, nr. 6.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gældende ret.

Til nr. 10

Personskattelovens § 13, stk. 1 og 2, indeholder reglerne for modregning af underskud i den skattepligtige indkomst.

Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, beregnes skatteværdien af underskuddet med beskatningsprocenten for sundhedsbidrag, jf. personskattelovens § 8, og beskatningsprocenterne for kommunal indkomstskat og kirkeskat henholdsvis med beskatningsprocenten efter § 8 c. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 1, 1. pkt., jf. også bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7.

Skatteværdien af underskuddet modregnes i den nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 6, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2. Skatteværdien af underskuddet modregnes således først i bundskatten, jf. § 6, dernæst i den nuværende topskat, jf. § ‍7, dernæst i udligningsskatten, jf. § 7 a, og til sidst i eventuel aktieindkomstskat beregnet af aktieindkomst over 61.000 kr. (2024-niveau). Det følger af personskattelovens § 13, stk. 1, 2. pkt.

Et herefter resterende underskud fremføres til fradrag i den skattepligtige indkomst for de følgende indkomstår. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 1, 3. pkt.

Fradraget for underskud i skattepligtig indkomst kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller modregnes med skatteværdien i skat efter personskattelovens §§ 6, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2, for et tidligere indkomstår. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 1, 4. pkt.

Hvis en gift persons skattepligtige indkomst udviser underskud, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal underskud, der ikke er modregnet i den gifte persons egen skattepligtige indkomst efter personskattelovens § ‍13, stk. 1, i størst muligt omfang fradrages i den anden ægtefælles skattepligtige indkomst. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 2, 1. pkt.

Derefter modregnes skatteværdien af uudnyttet underskud i den anden ægtefælles beregnede skatter efter personskattelovens §§ 6, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2, dvs. i samme rækkefølge som ved modregningen i den første ægtefælles beregnede skatter. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 2, 2. pkt.

Det foreslås i personskattelovens § 13, stk. 1, 2. og 4. pkt., og i stk. 2, 2. pkt., at »§§ 6, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2« ændres til »§§ 6, 7, 7 a, 8 og § 8 a, stk. 2«.

Ændringen af personskattelovens § 13, stk. 1, 2. pkt., betyder, at modregning af skatteværdien af underskud i den skattepligtige indkomst fortsat først sker i bundskatten efter § 6, og skatteværdien af et eventuelt resterende underskud modregnes dernæst i den nuværende topskat, jf. § 7, som foreslås omdøbt til »mellemskat«, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Dernæst modregnes skatteværdien af et eventuelt resterende underskud i den nye topskat, jf. personskattelovens § 7 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, idet det bemærkes, at den nye topskat overtager udligningsskattens plads i § 7 a og dermed også udligningsskattens plads i den nugældende modreg-ningsrækkefølge i personskattelovens § 13, stk. 1 og 2. Det bemærkes i den forbindelse endvidere, at udligningsskatten reelt ophørte fra og med indkomståret 2018, hvor satsen blev nedsat til 0 og at den formelt vil blive ophævet ved den foreslåede nyaffattelse af personskattelovens § 7 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Efter den nye topskat modregnes skatteværdien af et eventuelt resterende underskud i top-topskatten, jf. personskattelovens § 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Til sidst modregnes skatteværdien af et eventuelt resterende underskud i eventuel aktieindkomstskat beregnet af aktieindkomst over (2010-niveau), hvilket svarer til 61.000 kr. (2024-niveau).

Et herefter resterende underskud fremføres til fradrag i den skattepligtige indkomst for de følgende indkomstår, jf. personskattelovens § 13, stk. 1, 3. pkt. Fradraget for underskud i skattepligtig indkomst kan dog kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller modregnes med skatteværdien i skat efter personskattelovens §§ 6, 7, 7 a og 8 og § 8 a, stk. 2, for et tidligere indkomstår, jf. den foreslåede ændring af personskattelovens § 13, stk. 1, 4. pkt.

Ændringen af personskattelovens § 13, stk. 2, 2. pkt., betyder, at modregningsrækkefølgen, når der sker modregning af skatteværdien af en gift persons resterende underskud i den almindelige indkomst i den anden ægtefælles skatter, er den samme som rækkefølgen for modregning for den gifte persons egne skatter.

Til nr. 11-14

Hvis en persons personlige indkomst er negativ, modregnes den inden opgørelsen af beregningsgrundlagene for bundskatten og den nuværende topskat (som med lovforslagets § ‍1, nr. 1, foreslås omdøbt til »mellemskat«), i indkomstårets positive kapitalindkomst. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 3, 1. pkt.

Et resterende negativt beløb fremføres til modregning først i kapitalindkomst og derefter i personlig indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., for de følgende indkomstår inden opgørelsen af beregningsgrundlagene for bundskat og den nuværende topskat efter personskattelovens §§ 6 og 7. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 3, 2. pkt.

Hvis en gift persons personlige indkomst er negativ, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal det negative beløb inden opgørelse af beregningsgrundlagene for bundskatten og den nuværende topskat, (som med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås omdøbt til »mellemskat«), modregnes i den anden ægtefælles personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 4, 1. pkt.

Et negativt beløb, der ikke er modregnet ved opgørelsen af beregningsgrundlagene for skatterne i indkomståret, fremføres til modregning i de følgende indkomstår. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 4, 5. pkt. Hvert år modregnes negativ personlig indkomst først i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under ét, og derefter i den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pen-sionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., og endelig i ægtefællens personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 4, 6. pkt.

Ved overførsel efter personskattelovens § 13, stk. 2 eller 4, af underskud mellem ægtefæller ses der ved opgørelsen af ægtefællernes skattepligtige indkomst og personlige indkomst i denne forbindelse bort fra personlig indkomst, der beskattes i udlandet og ikke her i landet. Den del af underskuddet, der svarer til udgifter, som den skattepligtige får fradrag for i udlandet, kan ikke overføres til ægtefællen. Den personlige indkomst reduceres med fradragsberettigede udgifter, der vedrører denne indkomst. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 5, 1.-3. pkt. Der kan ikke ske overførsel efter personskattelovens § 13, stk. 4, af den del af underskuddet, der modsvares af fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbe-skatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 5, 4. pkt.

Det foreslås i personskattelovens § 13, stk. 3, 2. pkt., at »med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § ‍16, stk. 1, 4. pkt.« udgår, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Det foreslås derudover i personskattelovens § 13, stk. 4, 1. pkt., at »med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt« udgår, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.

Det foreslås endvidere i personskattelovens § 13, stk. 4, 6. pkt., at ændre »med tillæg af heri fradragne og ikke me‍dregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., og endelig i ægtefællens personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt.« til: »og endelig i ægtefællens personlige indkomst.«, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.

Det foreslås ydermere at ophæve personskattelovens § 13, stk. 5, 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 14.

Det foreslåede ændringer skal alle ses i sammenhæng med, at der fra og med 2013 ikke har kunnet foretages fradragsberettigede indbetalinger til kapitalpension. Henvisningerne til pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt. er derfor uden reelt indhold. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 15

Efter personskattelovens § 19 er der fastsat et loft over den samlede skatteprocent, man kan komme til at betale af sin indkomst. Dette loft benævnes skatteloftet. Skatteloftet er todelt. Der gælder ét loft for beskatningen af personlig indkomst, jf. personskattelovens § 19, stk. 1, og et andet loft for beskatningen af positiv nettokapitalindkomst, jf. personskattelovens § 19, stk. 2.

Af personskattelovens § 19, stk. 1, følger således, at hvis summen af skatteprocenterne efter personskattelovens §§ 6, 7 og 8, dvs. bundskat, topskat og sundhedsbidrag, tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c, dvs. begrænset skattepligtiges skat svarende til kommunal indkomstskat, tilsammen overstiger 52,07 pct., reduceres topskatten af den personlige indkomst med en procentsats svarende til forskellen mellem summen af de nævnte skatteprocenter og 52,07. Satsen på 52,07 pct. gælder for indkomståret 2022 og følgende indkomstår, jf. personskattelovens § 19, stk. 1, 6. pkt. Det bemærkes, at der fra og med indkomståret 2019 ikke længere betales sundhedsbidrag, da procentsatsen udgør 0 fra og med dette indkomstår. Sundhedsbidraget er dermed reelt ophørt.

For indkomstårene 2015-2017 udgjorde procenten 51,95. For indkomståret 2018 udgjorde procenten 52,02. For indkomståret 2019 udgjorde procenten 52,05. For indkomstårene 2020 og 2021 udgjorde procenten 52,06. Det følger af personskattelovens § 19, stk. 1, 2.-5. pkt.

Af personskattelovens § 19, stk. 2, følger, at hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6, 7 og 8, dvs. bundskat, topskat og sundhedsbidrag, tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c, dvs. begrænset skattepligtiges skat svarende til kommunal indkomstskat, tilsammen overstiger 42 pct., reduceres topskatten af kapitalindkomsten med en procentsats svarende til forskellen mellem summen af de nævnte skatteprocenter og 42. Som nævnt er sundhedsbidraget reelt ophørt.

For indkomståret 2010 udgjorde procenten 49,5. For indkomståret 2011 udgjorde procenten 47,5. For indkomståret 2012 udgjorde procenten 45,5 pct. For indkomståret 2013 udgjorde procenten 43,5.

Det foreslås, at nyaffatte personskattelovens § 19.

Det foreslås i personskattelovens § 19, stk. 1, at hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6 og 7 tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c overstiger 44,57 pct., beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten ved beregningen af skatten efter § 7, stk. 3 og 7, blev nedsat med de overskydende procenter.

Det betyder, at hvis summen af skatteprocenterne for bundskatten, jf. personskattelovens § 6, og den nuværende topskat, jf. personskattelovens § 7, som med lovforslagets § ‍1, nr. 1, foreslås omdøbt til »mellemskat«, tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c, vil der blive beregnet et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten ved beregningen af mellemskat af personlig indkomst efter § 7, stk. 3 og 7, blev nedsat med de overskydende procenter.

Dette skal ses i lyset af, at nedsættelsen af satsen for den nuværende topskat, som foreslås omdøbt til mellemskat, isoleret set (dvs. eksklusive den nye topskat og den nye top-topskat) vil medføre en nedsættelse af marginalskattesatsen med 7,5 procentpoint. Uden en parallel nedsættelse af skatteloftet for personlig indkomst ville det medføre en afsvækkelse af virkningen af skatteloftet for den enkelte borger. Summen af bundskat, mellemskat og kommuneskat vil således ikke i nogen kommune overstige det eksisterende skatteloft for personlig indkomst på 52,07 pct. Dermed ville der ikke skulle foretages nedslag i skatten som følge af skatteloftet - samtidig med at der ikke desto mindre skulle betales 7,5 pct. i ny topskat for personer med personlig indkomst over 714.400 kr. (776.500 kr. før arbejdsmarkedsbidrag). Den ny topskat omfattes således ikke af skatteloftet.

Det bemærkes således, at det foreslåede skatteloft på 44,57 pct. vil ligge før den nye topskat og den nye top-topskat. Reelt betyder det et skatteloft på 52,07 pct. for den nye topskat, svarende til det gældende skatteloft, og på 57,07 pct. for top-topskat.

Den foreslåede nedsættelse af skatteloftet er dermed ikke et udtryk for, at effekten af skatteloftet ændres, men alene for, at effekten af skatteloftet fastholdes på gældende niveau.

Det foreslås i personskattelovens § 19, stk. 2, at hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6 og 7 tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c overstiger 42,0 pct., beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten ved beregningen af skatten efter § 7, stk. 4 og 8-11, blev nedsat med de overskydende procenter.

Det betyder, at hvis summen af skatteprocenterne for bundskatten, jf. personskattelovens § 6, og den nuværende topskat, jf. personskattelovens § 7, som med lovforslagets § ‍1, nr. 1, foreslås omdøbt til »mellemskat«, tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c, overstiger 42 pct., skal der beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten ved beregningen af mellemskat af kapitalindkomst efter §§ 7, stk. 4 og 8-11, blev nedsat med de overskydende procenter.

Med den foreslåede affattelse udgår sundhedsbidraget af § ‍19, stk. 2, jf. den gældende § 8 i personskatteloven. Dette skal ses i lyset af, at sundhedsbidraget reelt er ophørt fra og med 2019, og af at det med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås ophævet.

Til nr. 16

Efter personskattelovens § 26 gjaldt der fra indkomståret 2012 og frem til indkomståret 2019 en kompensationsordning for personer med særligt store rentefradrag og lignings-mæssige fradrag i forhold til indkomsten.

Det foreslås at ophæve personskattelovens § 26.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at kompensationsordningen ikke har været gældende siden indkomståret 2019.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gældende ret.

Til § 2

Til nr. 1

Efter ligningslovens § 9 J, stk. 1, har alle erhvervsaktive personer et beskæftigelsesfradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beskæftigelsesfradraget er et lig-ningsmæssigt fradrag og beregnes med udgangspunkt i ar-bejdsmarkedsbidragsgrundlaget.

Størrelsen på beskæftigelsesfradraget er fastsat i ligningslovens § 9 J, stk. 2, og reguleres i takt med indkomstudviklingen efter personskattelovens § 20.

For indkomståret 2024 udgør procenten 10,65, og grundbeløbet 35.700 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 10,65, og grundbeløbet 36.700 kr. (2010-niveau).

Det foreslås at nyaffatte ligningslovens § 9 J, stk. 2.

Det foreslås således i 1. pkt., at procenten for indkomståret 2024 udgør 10,65 og grundbeløbet 35.700 (2010-niveau).

Det svarer til gældende ret og har således ingen materiel betydning.

Det foreslås i 2. pkt., at for indkomståret 2025 udgør procenten 12,3 og grundbeløbet 42.400 kr. (2010-niveau).

Det betyder, at beskæftigelsesfradraget i 2025 vil udgøre 12,3 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget, og at det maksimalt vil udgøre 53.600 kr. (2023-niveau). Herved vil det maksimale beskæftigelsesfradrag blive forhøjet med 7.200 kr. fra 46.300 kr. (2024-niveau) til 53.500 kr. (2024-niveau).

Det foreslås i 3. pkt., at for indkomståret 2026 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 12,75 og grundbeløbet 46.100 kr. (2010-niveau).

Det betyder, at beskæftigelsesfradraget i 2026 og efterfølgende indkomstår vil udgøre 12,75 pct. af arbejdsmarkeds-bidragsgrundlaget, og at det maksimalt vil udgøre 58.200 kr. (2024-niveau). Herved vil det maksimale beskæftigelsesfradrag blive yderligere forhøjet med 4.700 kr. fra 53.500 kr. (2024-niveau) til 58.200 kr. (2024-niveau).

Det foreslås i 4. pkt., at grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.

Det vil sige, at de foreslåede grundbeløb i ligningslovens § 9 J, stk. 2, vil blive reguleret i takt med indkomstudviklingen. Det er også tilfældet efter de gældende regler, og der vil herved ikke ske nogen ændring af retstilstanden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter ligningslovens § 9 J, stk. 3, er erhvervsaktive personer, der er enlige forsørgere, berettiget til et ekstra beskæftigelsesfradrag. Ved enlige forsørgere forstås i denne bestemmelse personer, der er berettiget til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Det foreslås, at der i ligningslovens § 9 J, stk. 3, 1. pkt., efter »fradraget opgjort efter stk. 2« indsættes »og eventuelt stk. 6«.

Den foreslåede ændring af ligningslovens § 9 J, stk. 3, 1. pkt., vil medføre, at personer, der er berettiget til at modtage det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage dette, det almindelige beskæftigelsesfradrag efter stk. 1, jf. gældende ret, og eventuelt det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer efter det foreslåede stk. 6.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås at indføre et ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer i de 2 seneste indkomstår før det indkomstår, hvor folkepensionsalderen nås, jf. lovforslagets § 2, nr. 4.

Til nr. 3

Størrelsen på det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere er fastsat i ligningslovens § 9 J, stk. 4, og reguleres i takt med indkomstudviklingen efter personskattelovens § ‍20. Det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere udgør 6,25 pct. Det kan dog maksimalt udgøre 25.300 kr. (2024-niveau).

Det foreslås at nyaffatte ligningslovens § 9 J, stk. 4.

Det foreslås således i 1. pkt., at for indkomståret 2024 udgør procenten 6,25 og grundbeløbet 20.000 kr. (2010-niveau).

Det svarer til gældende ret og har således ingen materiel betydning.

Det foreslås i 2. pkt., at for indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 11,5 og grundbeløbet 36.800 kr. (2010-niveau).

Det betyder, at det maksimale ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere fra og med indkomståret 2025 vil udgøre 11,5 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget, og at det maksimalt vil udgøre 46.500 kr. (2024-niveau). Herved vil det maksimale ekstra beskæftigelsesfradrag blive forhøjet med 21.200 kr. fra 25.300 kr. (2024-niveau) til 46.500 kr. (2024-niveau).

Det foreslås i 3. pkt., at grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.

Det vil sige, at de foreslåede grundbeløb i ligningslovens § 9 J, stk. 4, vil blive reguleret i takt med indkomstudviklingen. Det er også tilfældet efter de gældende regler, og der vil herved ikke ske nogen ændring af retstilstanden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter ligningslovens § 9 J, stk. 1, har alle erhvervsaktive personer et beskæftigelsesfradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beskæftigelsesfradraget er et ligningsmæssigt fradrag og beregnes med udgangspunkt i ar-bejdsmarkedsbidragsgrundlaget. Efter ligningslovens § 9 J, stk. 3, er erhvervsaktive personer, der er enlige forsørgere, herudover berettiget til et ekstra beskæftigelsesfradrag.

Det foreslås, at der i § 9 J i ligningsloven indsættes to nye stykker, som stk. 5 og 6, hvormed der indføres et ekstra beskæftigelsesfradrag til beskæftigede seniorer med 2 år eller mindre til folkepensionsalderen.

Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at personer, der er omfattet af stk. 1, i hvert af de to seneste indkomstår før det indkomstår, hvor folkepensionsalderen nås, jf. § 1 a i lov om social pension, ud over fradraget opgjort efter stk. 2, og eventuelt stk. 4, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage procenten anført i stk. 6 i samme grundlag og under samme betingelser som nævnt i stk. 1, 1.-4., 6. og 7. pkt.

Det betyder, at personer, der er berettiget til det almindelige beskæftigelsesfradrag, dvs. lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende, vil være berettiget til det nye ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer i hvert af de to seneste indkomstår, før de når folkepensionsalderen. Fradraget vil bortfalde i det indkomstår, hvor folkepensionsalderen opnås. Alle beskæftigede seniorer vil derfor kunne få fradraget i 2 år uanset, hvornår i et kalenderår pensionsalderen opnås. Opnås pensionsalderen f.eks. i 2028, vil den beskæftigede kunne få fradraget i indkomstårene 2026 og 2027, men ikke i indkomståret 2028. De beskæftigede, der når pensionsalderen i 2027, vil dog kun kunne få fradraget i indkomståret 2026, hvor fradraget foreslås at have virkning fra.

Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag i den skattepligtige indkomst.

Grundlaget for beregningen af det nye ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer vil være det samme som grundlaget for beregning af det almindelige beskæftigelsesfradrag.

For lønmodtagere m.fl. opgøres den indkomst, der danner grundlag for beregning af det almindelige beskæftigelsesfradrag, på baggrund af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 6. Der er tale om ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, ethvert vederlag, som indgår i den personlige indkomst, i penge eller naturalier modtaget uden for ansættelsesforhold, når der ikke er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, pensionsindbetalinger foretaget af arbejdsgiver, tidligere arbejdsgiver eller offentlige myndigheder til pensionsordninger, jf. nærmere herom nedenfor, samt udbetalinger af tilgodehavende feriemidler, jf. § 15 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

For så vidt angår indbetalinger til ratepension og ophørende livrente omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19 indgår de med det beløb, for hvilket der er bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19. Indbetalinger til ATP indgår med de indbetalinger, som arbejdsgiveren har indberettet til Skatteforvaltningen. Pensionsindbetalinger efter § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension indgår ikke. Der er tale om indbetalinger bl.a. for arbejdsløse medlemmer af arbejdsløshedskasser, for personer, der modtager tilskud fra kommunen under ansættelse i fleksjob, for personer, der modtager dagpenge efter lov om sygedagpenge eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, for personer der modtager visse ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller lov om social service og for personer, der modtager førtidspension eller seniorpension. Indbetalinger efter § 2 ‍b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension indgår heller ikke. Der er tale om frivillige ATP-indbetalinger for modtagere af efterløn, fleksydelse, overgangsydelse og delpension. Heller ikke indbetalinger til den Supplerende Arbejdsmarkedspension (SUPP) for førtidspensionister og seniorpensionister indgår. Det samme er tilfældet for indbetalinger til den obligatoriske pensionsordning for overførselsmodtagere.

Forslaget om, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer vil skulle beregnes af samme grundlag og under samme betingelser som det almindelige beskæftigelsesfradrag, betyder endvidere, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer, der er selvstændigt erhvervsdrivende, vil skulle beregnes på baggrund af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5. Arbejdsmarkeds-bidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende, som ikke anvender virksomhedsordningen i virksomhedsskattelovens afsnit I, udgør den personlige indkomst ved selvstændig virksomhed opgjort efter personskattelovens § 3, med fradrag af medregnede ydelser efter lov om biblioteksafgift og fradrag af eventuelt fremført negativ personlig indkomst, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 4. Arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende, som anvender virksomhedsordningen i virksomhedsskattelovens afsnit I, udgør summen af overførsel fra virksomhedens skattepligtige overskud med fradrag af kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 5, stk. 1, nr. 3, litra a, og overførsel af beløb fra virksomhedens konto for opsparet overskud med tillæg af den virksomhedsskat, der svarer hertil, til den selvstændige samt rentekorrektion, der medregnes til den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § ‍11, stk. 3, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 5.

Forslaget om, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer vil skulle beregnes af samme grundlag og under samme betingelser som det almindelige beskæftigelsesfradrag, betyder desuden, at visse vederlag til søfolk, ydelser i henhold til lov om biblioteksafgift og visse skattefrie vederlag, jf. arbejds-markedsbidragslovens § 3, ikke vil indgå i grundlaget for beregningen af det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer.

Endelig betyder forslaget om, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer vil skulle beregnes af samme grundlag og under samme betingelser som det almindelige beskæftigelsesfradrag, at hvis beregningen medfører, at fradraget er negativt, sættes fradraget til 0 kr. for det pågældende indkomstår.

Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at fradraget højst kan udgøre grundbeløbet i stk. 6.

Det betyder, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer ikke kan overstige det beløb, der er angivet for det pågældende indkomstår i det foreslåede § 9 J, stk. 6, i ligningsloven.

Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at for indkomstårene 2026-2028 udgør procenten 1,4 og grundbeløbet 4.400 kr. (2010-niveau).

Det betyder, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer for indkomstårene 2026-2028 vil udgøre 1,4 pct. af beregningsgrundlaget efter det foreslåede § 9 J, stk. 5, og at det maksimalt kan udgøre 4.400 kr. (2010-niveau), svarende til 5.600 kr. i 2024-niveau.

Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at for indkomståret 2029 udgør procenten 3,8 og grundbeløbet 12.100 kr. (2010-niveau).

Det betyder, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer for indkomståret 2029 vil udgøre 3,8 pct. af beregningsgrundlaget efter det foreslåede § 9 J, stk. 5, og at det maksimalt kan udgøre 12.100 kr. (2010-niveau), svarende til 15.300 kr. i 2024-niveau.

Det foreslås i stk. 6, 3. pkt., at for indkomståret 2030 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 3,9 og grundbeløbet 12.400 kr. (2010-niveau).

Det betyder, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer for indkomståret 2030 og efterfølgende indkomstår vil udgøre 3,9 pct. af beregningsgrundlaget efter det foreslåede § 9 J, stk. 5, og at det maksimalt kan udgøre 12.400 kr. (2010-niveau), svarende til 15.700 kr. i 2024-niveau.

Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.

Det betyder, at de foreslåede grundbeløb i ligningslovens § 9 J, stk. 6, 1.-3. pkt., vil blive reguleret i takt med indkomstudviklingen. Det svarer til, hvordan grundbeløbene for det almindelige beskæftigelsesfradrag, jf. stk. 2, og for det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere, jf. stk. 4, efter gældende ret reguleres.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger

Til § 3

Til nr. 1

Af de værdier, som afdøde efterlader sig, betales boafgift på 15 pct. til staten efter reglerne i boafgiftsloven, jf. § 1, stk. 1. Boafgiften beregnes af den værdi af arv, der overstiger et bundfradrag på 264.100 (2010-niveau), jf. boafgiftslo-vens § 6, stk. 1, litra a og b. Det svarer til 333.100 kr. i 2024-niveau. Derudover betales tillægsboafgift af den del af værdierne, som tilfalder andre end den nærmeste familie, jf. boafgiftslovens § 1, stk. 2. Dette omfatter bl.a. plejebørn, der har haft bopæl hos afdøde i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos afdøde sammen med plejebarnet.

Det foreslås i boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra f, at ændre »med plejebarnet.« til »med plejebarnet, og«.

Forslaget har ingen materiel betydning og er blot en konsekvens af, at det med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås at indsætte afdødes søskende som litra g i boafgiftslovens § 1, stk. 2.

Til nr. 2

Af de værdier, som afdøde efterlader sig, betales boafgift på 15 pct. til staten efter reglerne i boafgiftsloven, jf. § 1, stk. 1. Boafgiften beregnes af den værdi af arv, der overstiger et bundfradrag på 264.100 (2010-niveau), jf. boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra a og b. Det svarer til 333.100 kr. i 2024-niveau. Derudover betales tillægsboafgift af den del af værdierne, som tilfalder andre end den nærmeste familie. Den nærmeste familie defineres i boafgiftslovens § 1, stk. 2, og omfatter bl.a. afdødes afkom og forældre. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler regnes afdødes søskende som udgangspunkt ikke som den nærmeste familie og betaler derfor både boafgift og tillægsboafgift af arv efter afdøde. Afdødes søskende kan dog opfylde betingelsen i boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra d, om at være en person, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet, og af den grund ikke være tillægsboafgiftspligtig.

Det foreslås som boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra g, at indsætte »afdødes søskende«.

Det foreslåede vil indebære, at afdødes søskende ikke skal betale tillægsboafgift af arv fra afdøde.

Ved søskende forstås personer, som er børn/afkom af en fælles forælder. Herved omfattes både hel- og halvsøskende. Det foreslåede forudsættes tillige at omfatte søskende, som er adopteret af mindst en af afdødes forældre. Det foreslåede forudsættes ikke at omfatte pleje- og stedsøskende.

Efter det foreslåede vil det således være uden betydning, om afdøde og afdødes søskende havde fælles bopæl inden dødsfaldet, jf. § 1, stk. 2, litra d.

Til nr. 3

Af de værdier, som afdøde efterlader sig, betales boafgift på 15 pct. til staten efter reglerne i boafgiftsloven, jf. § 1, stk. 1. Boafgiften beregnes af den værdi af arv, der overstiger et bundfradrag på 264.100 (2010-niveau), jf. boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra a og b. Det svarer til 333.100 kr. i 2024-niveau. Derudover betales tillægsboafgift af den del af værdierne, som tilfalder andre end den nærmeste familie. Den nærmeste familie defineres i boafgiftslovens § 1, stk. 2, og omfatter bl.a. afdødes afkom og forældre. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler regnes afdødes søskende som udgangspunkt ikke som den nærmeste familie og betaler derfor både boafgift og tillægsboafgift af arv efter afdøde. Afdødes søskende kan dog opfylde betingelsen i § 1, stk. 2, litra d, om at være en person, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet, og af den grund ikke være tillægsboafgiftspligtig.

Hvis afdøde ikke har efterladt sig afkom, betaler afdødes søskende og disses børn og børnebørn kun boafgift af arv i form af aktier og virksomheder, når betingelserne i boaf-giftslovens § 1 a, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og stk. 3, er opfyldt. Dette følger af boafgiftslovens § 1, stk. 4.

Betingelserne indebærer, jf. boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, 1. pkt., at der er tale om arv af en erhvervsvirksomhed til en fysisk person, der opfylder betingelserne i dødsboskatte-lovens § 36, stk. 1, for succession i det overdragne aktiv, og som efter dødsboskattelovens § 37, stk. 1, 1. og 2. pkt., kan succedere med hensyn til værdier, der overstiger modtagerens andel i boet, og som ikke er omfattet af den personkreds, hvor der skal betales tillægsboafgift. Afdødes søskende og disses børn og børnebørn skal ikke betale tillægsboafgift af arv af en erhvervsvirksomhed, når afdøde ikke har efterladt sig afkom, jf. § 1 a, stk. 1, 2. pkt.

Det er ikke en betingelse for undtagelsen fra tillægsboafgif-ten, at udlodningen rent faktisk sker med succession, men blot at betingelserne herfor er opfyldt.

Betingelserne indebærer desuden, jf. boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, at afdøde skal have ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for dødsfaldet, og at afdøde eller dennes nærtstående har deltaget aktivt i virksomheden i mindst 1 år af afdødes ejertid.

Hvis virksomhedsarvingen inden udløbet af en periode på 3 år fra arven direkte eller indirekte foretager en hel eller delvis overdragelse af de arvede aktier eller virksomheden, skal arvingen betale tillægsboafgift af denne del af arven, idet forhøjelsen af afgiften dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen, jf. boafgiftslovens § 1, stk. 4, 2. pkt.

Det foreslås i boafgiftslovens § 1, stk. 4, 1. pkt., og i § ‍1 ‍a, stk. 1, 2. pkt., at ændre »søskende og disses børn« til »søskendes børn«.

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § ‍3, nr. 2, foreslås at indsætte afdødes søskende som litra g i boafgiftslovens § 1, stk. 2. Afdødes søskende vil dermed allerede derefter være undtaget tillægsboafgift, hvorfor der ikke er behov for med særreglen at fritage søskende fra tillægsboafgift i tilfælde af, at afdøde ikke har efterladt sig afkom, og aktier eller virksomhed tilfalder afdødes søskende, jf. boafgiftslovens § 1, stk. 4, eller § 1 a, stk. 1.

Forslaget vil betyde, at søskende, der har arvet afdødes erhvervsvirksomhed, efter boafgiftslovens § 1, stk. 4, eller § ‍1 ‍a, ikke vil skulle betale tillægsboafgift af en del af arven, selv om virksomheden eller en del af denne overdrages inden 3 år, jf. § 1, stk. 4, 2. pkt. Det bemærkes, at dette forudsætter, at erhvervsvirksomheden er arvet den 1. januar 2027 eller senere, jf. lovforslagets § 10, stk. 6, hvorefter de foreslåede ændringer vil få virkning for arv og erhvervelser, der er afgiftspligtige i 2027 eller senere.

Forslaget vil ikke ændre på, at afdødes søskendes børn og afdødes søskendes børnebørn i udgangspunkt vil skulle betale tillægsboafgift af arv efter afdøde, medmindre afdøde er barnløs, og betingelserne i § 1, stk. 4, eller § 1 a i øvrigt er opfyldt.

Til nr. 4

Af de værdier, som afdøde efterlader sig, betales boafgift på 15 pct. til staten efter reglerne i boafgiftsloven, jf. § 1, stk. 1.

Ifølge boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra a, beregnes boafgiften i et bo af den afgiftspligtige del af arvebeholdningen, der overstiger et bundfradrag med et grundbeløb på 264.100 kr. (2010-niveau). Det svarer til 333.100 kr. i 2024-niveau.

Det følger af boafgiftslovens § 31, at det regulerede grundbeløb, som er gældende for det år, hvor afgiftspligten indtræder, anvendes som bundfradrag ved beregning af boafgiften efter boafgiftslovens § 6. Afgiftspligten indtræder som udgangspunkt ved en persons død, jf. boafgiftslovens § 8, stk. 1. Hvis afdøde var gift, og den efterlevende ægtefælle vælger at sidde i uskiftet bo, indtræder afgiftspligten af før-stafdødes del af fællesboet først, når det uskiftede bo skiftes, jf. boafgiftslovens § 8, stk. 2.

Det betyder normalvis, at det regulerede grundbeløb for det år, hvor dødsfaldet indtræder eller begæring om skifte af et uskiftet bo imødekommes af skifteretten, anvendes som bundfradrag. Kan kun en del af bundfradraget anvendes ved skifte af et særbo, anvendes den resterende del af bundfradraget, når fællesboet senere skiftes. Den resterende del af bundfradraget vil i forbindelse med skiftet af fællesboet skulle reguleres i takt med udviklingen i reguleringstallet mellem de to tidspunkter.

Det foreslås i boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra a, at ændre »264.100 kr. (2010-niveau)« til: »285.700 kr. (2010-niveau), idet grundbeløbet ved arv, der er afgiftspligtig i 2029 eller senere, udgør 307.800 kr. (2010-niveau)«.

Den foreslåede ændring vil, i samspil med virkningsbestemmelsen i lovforslagets § 10, stk. 5, 1. pkt., indebære, at bundfradraget ved beregning af boafgift i boer, hvor arven er afgiftspligtig i 2026, 2027 eller 2028, vil være 285.700 kr. (2010-niveau) reguleret til det relevante års niveau. Det svarer til 360.300 kr. i 2024-niveau.

Hvis et bo skiftes i 2026, og dødsfaldet er sket i 2026, vil bundfradraget således efter det foreslåede være 285.700 kr. (2010-niveau), reguleret til 2026-niveau.

Hvis en gift person uden særeje dør i 2025, og den efterlevende ægtefælle vælger at sidde i uskiftet bo frem til sin død i 2027, hvor det uskiftede bo skiftes, vil afgiftspligten af arven efter førstafdøde først indtræde i 2027. Boafgiften vil hermed efter det foreslåede skulle beregnes med et bundfradrag på 285.700 kr. (2010-niveau) reguleret til 2027-niveau. I dette eksempel, hvor førstafdøde ikke har brugt af sit bundfradrag - ved at skulle skifte sit særbo - skal boafgiften af fællesboet beregnes med begge ægtefællers bundfradrag, dvs. dobbelt bundfradrag.

Det foreslåede vil desuden indebære, at bundfradraget i boer, hvor arven er afgiftspligtig i 2029 eller senere, vil være 307.800 kr. (2010-niveau) reguleret til det relevante års niveau. Det svarer til 388.200 kr. i 2024-niveau.

Hvis et bo skiftes i 2029, og dødsfaldet er sket i 2029, vil bundfradraget således efter det foreslåede være 307.800 kr. (2010-niveau) reguleret til 2029-niveau.

Hvis en gift person med særeje dør i 2027, og den efterlevende ægtefælle vælger at sidde i uskiftet bo frem til sin død i 2029, hvor det uskiftede bo skiftes, vil afgiftspligten af arven efter førstafdøde primært indtræde ved skifte af særboet i 2027 og sekundært indtræde i 2029 ved skifte af det uskiftede bo, herunder førstafdødes del af fællesboet. Boafgiften i forbindelse med skiftet af førstafdødes særbo vil hermed efter det foreslåede skulle beregnes med et bundfradrag på 285.700 kr. (2010-niveau) reguleret til 2027-niveau. Forudsat, at bundfradraget er brugt fuldt ud ved skiftet af førstafdødes særbo, beregnes boafgiften i fællesboet blot med længstlevende ægtefælles bundfradrag på 307.800 kr. (2010-niveau) reguleret til 2029-niveau, i længstlevendes del af fællesboet.

Er særboet efter førstafdøde mindre end bundfradraget, vil den del af beløbet, som ikke anvendes i særboet, kunne fradrages, når boafgiften af fællesboet beregnes. Det beløb, som ikke måtte være brugt op i særboet, reguleres i takt med udviklingen i reguleringstallet efter personskattelovens § 20 frem til det år, hvor det uskiftede bo skiftes.

Er bundfradragets grundbeløb som i eksemplet forhøjet, når det uskiftede bo (eller fællesboet) skal skiftes, skal den samme forholdsmæssige andel af bundfradraget, som er brugt ved skiftet af førstafdødes særbo, anses for brugt af det forhøjede grundbeløb, når boafgiften beregnes i forbindelse med skiftet af det uskiftede bo (eller fællesboet).

Svarer værdien af særboets afgiftspligtige arvebeholdning således til halvdelen af bundfradraget på 285.700 (2010-niveau) reguleret til 2027-niveau, skal halvdelen af bundfradraget på 307.800 kr. (2010-niveau) reguleret til 2029-niveau, anses for brugt, når der i 2029 sker skifte af det uskiftede bo (eller fællesboet).

Det foreslåede vil ikke på andre måder ændre på, hvordan boafgiften efter boafgiftslovens § 6 beregnes.

Til nr. 5

Af de værdier, som afdøde efterlader sig, betales boafgift på 15 pct. til staten efter reglerne i boafgiftsloven, jf. § 1, stk. 1.

Hvis afdøde havde hjemting i udlandet, og der ikke sker skifte her i landet, men afdøde havde aktiver omfattet af afgiftspligten, jf. boafgiftslovens § 9, stk. 2, skal arvingerne foretage anmeldelse om de afgiftspligtige erhvervelser efter boafgiftslovens § 10, stk. 3, til skifteretten i København. De afgiftspligtige aktiver omfatter faste ejendomme og tilbehør hertil samt formue tilknyttet faste driftssteder. Boafgiften beregnes af den værdi af afgiftspligtige aktiver, der overstiger et bundfradrag på 264.100 (2010-niveau), jf. boafgiftslo-vens § 6, stk. 1, litra b. Det svarer til 333.100 kr. i 2024-niveau.

Det følger af boafgiftslovens § 31, at det regulerede grundbeløb, som er gældende for det år, hvor afgiftspligten indtræder, anvendes som bundfradrag ved beregning af boafgiften efter boafgiftslovens § 6. Afgiftspligten indtræder som udgangspunkt ved en persons død, jf. boafgiftslovens § 8, stk. 1. Det indebærer, at det er det regulerede grundbeløb, som er gældende for det år, hvor arvingerne erhverver de afgiftspligtige aktiver, der skal anvendes som bundfradrag ved beregning af boafgiften, jf. § 6, stk. 1, litra b.

Det foreslås i boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra b, at ændre »264.100 kr. (2010-niveau)« til: »285.700 kr. (2010-niveau), idet grundbeløbet ved erhvervelser, der er afgiftspligtige i 2029 eller senere, udgør 307.800 kr. (2010-niveau)«.

Den foreslåede ændring vil, i samspil med virkningsbestemmelsen i lovforslagets § 10, stk. 5, 2. pkt., indebære, at bundfradraget ved beregning af boafgift i en anmeldelse efter boafgiftslovens § 10, stk. 3, hvor erhvervelsen er afgiftspligtig i 2026, 2027 eller 2028, vil være 285.700 kr. (2010-niveau) reguleret til det relevante års niveau. Det svarer til 360.300 kr. i 2024-niveau.

Hvis dødsfaldet er sket i 2026, vil bundfradraget således efter det foreslåede som udgangspunkt være 285.700 kr. (2010-niveau), reguleret til 2026-niveau.

Det foreslåede vil desuden indebære, at bundfradraget ved beregning af boafgift i en anmeldelse efter boafgiftslovens § 10, stk. 3, hvor erhvervelsen er afgiftspligtig i 2029 eller senere, vil være 307.800 kr. (2010-niveau) reguleret til det relevante års niveau. Det svar til 388.200 kr. i 2024-niveau.

Hvis dødsfaldet og afgiftspligtige erhvervelse er sket i 2029, vil bundfradraget således efter det foreslåede som udgangspunkt være 307.800 kr. (2010-niveau) reguleret til 2029-niveau.

Det foreslåede vil ikke på andre måder ændre på, hvordan boafgiften efter boafgiftslovens § 6 beregnes.

Til nr. 6

Efter boafgiftslovens § 7, 1. pkt., beregnes tillægsboafgiften af hele den del af arvebeholdningen eller formuen, som er godkendt efter boafgiftslovens § 4, der tilfalder andre end de i boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra a-f, nævnte personer, dvs. andre end den nærmeste familie. Forinden tillægsboafgiften beregnes, fratrækkes den del af boafgiften, som forholdsmæssigt hviler på den tillægsboafgiftspligtige del af den samlede afgiftspligtige arvebeholdning, jf. boafgiftslovens § ‍7, 2. pkt.

Det foreslås i boafgiftslovens § 7, 1. pkt., at »litra a-f,« udgår.

Det foreslåede vil betyde, at henvisningen til den nærmeste familie vil omfatte alle de nævnte personer i boafgiftslovens § 1, stk. 2, herunder afdødes søskende, jf. lovforslagets § ‍3, nr. 2, om at indsætte afdødes søskende som litra g i boafgiftslovens § 1, stk. 2.

Forslaget vil sikre overensstemmelse mellem beregningsgrundlaget for tillægsboafgift og den persongruppe, der skal betale tillægsboafgift af arv.

Det foreslåede vil ikke på andre måder ændre på, hvordan tillægsboafgiften beregnes efter boafgiftslovens § 7.

Til § 4

Til nr. 1

For børn og unge under 18 år udbetales en skattefri børne-og ungeydelse, hvis betingelserne i lov om en børne- og ungeydelse er opfyldt. Børne- og ungeydelsen er indkomstafhængig.

Af § 1 a, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse følger således, at den samlede børne- og ungeydelse, som en person modtager i et kalenderår, nedsættes med et beløb svarende til 2 pct. af grundlaget for topskat efter personskattelovens § ‍7, stk. 1 og 3, i det omfang grundlaget for topskat hos modtageren af ydelsen i det pågældende indkomstår overstiger et bundfradrag på 700.000 kr. (2010-niveau). For personer, der kun har været skattepligtige en del af året, jf. kildeskattelovens § 1, anvendes grundlaget for topskat efter omregning i henhold til reglerne i personskattelovens § 14 ved beregningen af nedsættelsen af børne- og ungeydel-sen. Det følger af § 1 a, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse. Det er således topskattegrundlaget efter omregning efter personskattelovens § 14, der lægges til grund for beregningen af, om der skal ske en nedsættelse af ydelsen.

Den nuværende topskat foreslås med lovforslagets § 1, nr. 1, omdøbt til »mellemskat«.

Det foreslås to steder i § 1 a, stk. 1, 1 pkt., og i § 1 a, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse at ændre »topskat« til »mellemskat«.

Det vil betyde, at det er mellemskattegrundlaget, der vil danne grundlag for nedsættelse af børne- og ungeydelsen.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter det foreslås at omdøbe den nuværende topskat til mellemskat. Forslaget er således en konsekvens af, at den nuværende topskat fremover vil blive benævnt »mellemskat«.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gældende ret.

Til § 5

Til nr. 1

Efter dødsboskattelovens § 63, stk. 4, 2. pkt., kan en ægtefælles uudnyttede bundfradrag ved opgørelse af udligningsskat efter personskattelovens § 5, nr. 3, overføres til afdødes indkomstopgørelse i dødsåret.

Det foreslås at § 63, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at udligningsskatten foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gældende ret.

Til § 6

Til nr. 1 og 2

Er etablering ikke foretaget inden fristen for etablering, medregnes indskud på etableringskonto med et procenttillæg i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori fristen er udløbet. Det følger af § 9, stk. 1, i lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.

Efter § 9, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto sker beskatningen af indskud efter etableringskontoordningen med satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og med satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat for det indkomstår, hvor indskudsbeløbet m.v. medregnes i den skattepligtige indkomst. For indskud fradraget til og med indkomståret 2001 anvendes dog satsen for indkomstskat efter personskattelovens § 6, satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat.

Er der hævet indskud af en etableringskonto eller iværksæt-terkonto, uden at indskudsbeløbet forlods kan afskrives på aktiver eller anvendes til anskaffelse af aktier eller anparter eller til dækning af afholdte udgifter, medregnes indskudsbeløbet med et procenttillæg i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori indskuddene er hævet. Det følger af § 11 A, stk. 1, 1.-3. pkt., i lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.

Det følger af § 11 A, stk. 1, 4. og 5. pkt., i lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, at beskatningen sker med satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og med satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat for det indkomstår, hvor indskudsbeløbet m.v. medregnes i den skattepligtige indkomst. For indskud fradraget til og med indkomståret 2001 anvendes dog satsen for indkomstskat efter personskattelovens § 6, satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat.

Fra og med indkomståret 2019 betales der ikke længere sundhedsbidrag, da procentsatsen udgør 0 fra og med dette indkomstår. Sundhedsbidraget er dermed reelt ophørt.

Det foreslås i § 9, stk. 3, 1. pkt., og i § 11 A, stk. 1, 4. pkt., i lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, at »med satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og« udgår, jf. lovforslagets § 6, nr. 1.

Derudover foreslås det i § 9, stk. 3, 2. pkt., og i § 11 A, stk. 1, 5. pkt., at », satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8« udgår, jf. lovforslagets § 6, nr. 2.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at sundhedsbidraget foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gældende ret.

Til § 7

Til nr. 1

Det følger af pensionsbeskatningslovens § 42 A, stk. 4, 1. pkt., at ved overførsel efter §§ 41 eller 41 A af en hel ordning, der har en højere aldersgrænse for påbegyndelse af udbetaling end den modtagende ordning, fastholdes den modtagende ordnings aldersgrænse for påbegyndelse af udbetaling, hvis det overførte beløb ikke overstiger et grundbeløb på 50.000 kr. (2023-niveau) reguleret efter personskattelovens § 20.

Den gældende formulering er ikke entydig, idet reguleringen efter personskattelovens § 20 på den ene side altid sker i forhold til 2010-niveau, mens grundbeløbet i lovteksten på den anden side står angivet i 2023-niveau.

Det foreslås derfor i § 42 A, stk. 4, 1. pkt., at ændre »50.000 kr. (2023-niveau)« til »41.000 kr. (2010-niveau)«.

Dermed præciseres det, at grundbeløbet skal reguleres på samme måde som andre grundbeløb, der reguleres efter personskattelovens § 20. Det bemærkes desuden, at 41.000 kr. i 2010-niveau svarer til 50.000 kr. i 2023-niveau, og den foreslåede ændring har således ingen materiel betydning. 41.000 kr. i 2010-niveau svarer til 51.800 kr. i 2024-niveau.

Til nr. 2 og 3

Efter pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 3, modregnes kontante udbetalinger af indbetalte bidrag til efterlønsordningen efter § 77 a, stk. 2, nr. 2-4, og stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i den skattepligtige indkomst. Beskatningen sker med satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og med satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat for det indkomstår, hvor det kontant udbetalte efterlønsbidrag medregnes i den skattepligtige indkomst. For efterlønsbidrag, der er fradraget til og med indkomståret 2001, anvendes dog satsen for indkomstskat efter personskattelovens § 6, satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat.

Af pensionsbeskatningslovens § 49 C, følger at engangstillæg udbetalt efter § 15 f, stk. 3, i lov om social pension medregnes i den skattepligtige indkomst. Beskatningen sker med satsen for indkomstskat efter personskattelovens § 6, satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat for det indkomstår, hvor engangstillægget medregnes i den skattepligtige indkomst.

Fra og med indkomståret 2019 betales der ikke længere sundhedsbidrag, da procentsatsen udgør 0 fra og med dette indkomstår. Sundhedsbidraget er dermed reelt ophørt.

Det foreslås i pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 3, 2. pkt., at »med satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og« udgår.

Derudover foreslås det i § 49 A, stk. 3, 3. pkt., og i § 49 C, 2. pkt., at », satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8« udgår.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at sundhedsbidraget foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gældende ret.

Til § 8

Til nr. 1 og 2

Efter lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter ydes der en skattefri kompensation (en grøn check) til personer, der ved indkomstårets udløb har nået folkepensionsalderen, eller modtager førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som er fuldt skattepligtige til Danmark eller omfattet af de såkaldte grænsegængerreg-ler. Det følger af § 1, stk. 1, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter. Til de pågældende personer ydes desuden et skattefrit tillæg. Det følger af § ‍1, stk. 4, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi-og miljøafgifter.

Derudover ydes der en grøn check til personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark eller omfattet af grænsegænge-reglerne, og som ved indkomstårets udløb har ret til at få udbetalt børne- og ungeydelse. Det følger af § 1, stk. 2, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter.

Begge grønne checks og tillægget er indkomstafhængige.

Af § 2, stk. 1, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter følger således, at den grønne check til pensionister m.v. nedsættes med 7,5 pct. af grundlaget for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 6, i det omfang topskattegrundlaget overstiger et bundfradrag på 362.800 kr. (2010-niveau).

Efter § 2, stk. 2, 1. pkt., i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter nedsættes den grønne check for personer med børn med 7,5 pct. af grundlaget for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 6, i det omfang topskattegrundlaget overstiger det ovennævnte bundfradrag på 362.800 kr. (2010-niveau). Af § 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi-og miljøafgifter følger dog, at den grønne check for personer med børn nedsættes med 7,5 pct. af grundlaget for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 6, i det omfang top-skattegrundlaget overstiger et bundfradrag på 362.800 kr. (2010-niveau) med tillæg af 11.667 kr., hvis modtageren er pensionist m.v.

Af § 2, stk. 3, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter følger, at tillægget efter § 1, stk. 4, bortfalder, hvis grundlaget for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 3, overstiger et grundbeløb på 212.000 kr. (2010-niveau).

Den nuværende topskat foreslås med lovforslagets § 1, nr. 1, omdøbt til »mellemskat«.

Det foreslås i § 2, stk. 1, og i § 2, stk. 2, 1. og 2. pkt., i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter at ændre »topskat« til »mellemskat« og at ændre »topskattegrundlaget« til »mellemskattegrundlaget«.

Det foreslås herudover i § 2, stk. 3, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter at ændre »topskat« til »mellemskat«.

Det vil betyde, at det vil være mellemskattegrundlaget, der danner grundlag for nedsættelse af den grønne check for pensionister, den grønne check for personer med børn og tillægget til den grønne check til pensionister.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med, at det foreslås at omdøbe den gældende topskat til mellemskat. Forslaget er således en konsekvens af, at den gældende topskat fremover foreslås at blive benævnt »mellemskat«.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gældende ret.

Til § 9

Til nr. 1

Efter skattekontrollovens § 73, stk. 1, pålægger Skatteforvaltningen den skattepligtige et skattetillæg, hvis den skattepligtige ikke rettidigt har givet Skatteforvaltningen de oplysninger, der er pligtmæssige efter skattekontrollovens § ‍2. Skattetillægget udgør 200 kr. for hver dag, oplysningsfristen overskrides, og kan højst udgøre 5.000 kr. i alt.

For fysiske personer, hvis skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår ikke overstiger bundfradraget for topskatten efter personskattelovens § 7, udgør skattetillægget dog 100 kr., for hver dag fristen overskrides, og højst 2.500 kr. i alt. Det følger af skattekontrollovens § 73, stk. 2.

Den nuværende topskat foreslås med lovforslagets § 1, nr. 1, omdøbt til »mellemskat«.

Det foreslås i skattekontrollovens § 73, stk. 2, at ændre »topskatten« til »mellemskatten«.

Dermed vil skattetillægget udgøre 100 kr., for hver dag fristen overskrides, for fysiske personer, hvis skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår ikke overstiger bundfradraget for mellemskatten efter det foreslåede § 7 i personskatteloven.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gældende ret.

Til § 10

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juni 2024. jf. dog stk. 2 og 3.

Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt medfører, at det almindelige beskæftigelsesfradrag, som første gang foreslås forhøjet med virkning fra og med indkomståret 2025, jf. § 2, nr. 1, og det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere, som ligeledes foreslås forhøjet med virkning fra og med indkomståret 2025, jf. § 2, nr. 3, kan indarbejdes i forskuds- og årsopgørelsessystemet fra og med indkomståret 2025.

Det foreslås i stk. 2, at § 3, nr. 4 og 5, træder i kraft den 1. januar 2026.

Det vil betyde, at forhøjelsen af bundfradraget i boafgiften forhøjes med virkning fra 2026 og yderligere fra 2029.

Det foreslås i stk. 3, at § 3, nr. 1-3 og 6, træder i kraft den 1. januar 2027.

Det vil betyde, at tillægsboafgiften for afdødes søskende afskaffes med virkning fra 2027.

Det foreslås i stk. 4, at § 1, § 2, nr. 2 og 4, og §§ 4-6 har virkning fra og med indkomståret 2026.

Det vil for det første betyde, at omlægningen af topskatten og indførelsen af de to nye topskatter, jf. § 1, får virkning fra og med indkomståret 2026.

Det vil for det andet betyde, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer får virkning fra og med indkomståret 2026, jf. § 2, nr. 4.

Det vil for det tredje betyde, at ændringerne af børne- og ungeydelsesloven, jf. § 4, ændringerne af lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, jf. § 5, og ændringen af skattekontrolloven, jf. § 6, som alle går ud på at omdøbe »topskat« til »mellemskat« som konsekvens af, at topskatten fra og med 2026 omdøbes til mellemskat i personskatteloven, får virkning fra og med indkomståret 2026.

Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at ændringen af det førstnævnte grundbeløb i boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra a, jf. denne lovs § 3, nr. 4, har virkning for arv, der er afgiftspligtig i 2026, 2027 eller 2028.

Det vil indebære, at boafgiften i et bo, hvor boafgiften beregnes af den godkendt arvebeholdning i en boopgørelse efter boafgiftslovens § 10, stk. 1 og 2, skal beregnes af den afgiftspligtige arv, der overstiger et bundfradrag med et grundbeløb på 285.700 kr. (2010-niveau) reguleret til årets niveau, når arven er afgiftspligtig i 2026, 2027 eller 2028.

For afgiftspligtig arv i 2029 eller senere vil bundfradrag foretages med et grundbeløb på 307.800 kr. (2010-niveau), reguleret til årets niveau, jf. det nye andet led i boafgiftslo-vens § 6, stk. 1, litra a, jf. § 3, nr. 4.

Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at ændringen af det førstnævnte grundbeløb i boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra b, jf. denne lovs § 3, nr. 5, har virkning for erhvervelser, der er afgiftspligtige i 2026, 2027 eller 2028.

Det vil indebære, at boafgiften i en anmeldelse efter boaf-giftslovens § 10, stk. 3, jf. § 3, nr. 5, skal beregnes af den afgiftspligtige formue, der overstiger et bundfradrag med et grundbeløb på 285.700 kr. (2010-niveau) reguleret til årets niveau, når arven eller erhvervelsen er afgiftspligtig i 2026, 2027 eller 2028.

For afgiftspligtige erhvervelser i 2029 eller senere, vil bundfradrag foretages med et grundbeløb på 307.800 kr. (2010-niveau), reguleret til årets niveau, jf. det nye andet led i boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra b, jf. § 3, nr. 5.

Det foreslås i stk. 6, at § 3, nr. 1-3 og 6, har virkning for arv og erhvervelser, der er afgiftspligtige i 2027 eller senere. Det vil indebære, at afdødes søskende vil være undtaget tillægsboafgift af afgiftspligtig arv og afgiftspligtige erhvervelser i 2027 eller senere.

Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov