Fremsat den 14. marts 2024 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om folkeskolen

(Forlængelse af de udvidede frihedsgrader om afkortning af skoleugens længde og målsætningen om fuld kompetencedækning i skoleåret 2024/25)

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 90 af 29. januar 2024, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1544 af 12. december 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 16 e, stk. 1, 1. pkt., ændres »2023/24« til: »2024/25«.

2. I § 40, stk. 7, 3. pkt., ændres »2023/24« til: »2024/25«.

§ 2

I lov nr. 606 af 31. maj 2023 om ændring af lov om folkeskolen (Forlængelse af de udvidede frihedsgrader om afkortning af skoleugens længde og målsætningen om fuld kompetencedækning i skoleåret 2023/24 samt afskaffelse af udviklingsplanen m.v.) foretages følgende ændring:

1. § 3, stk. 3, ophæves.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2024.

Stk. 2. § 16 e i lov om folkeskolen, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1, og § 40, stk. 7, 3. pkt., i lov om folkeskolen, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 2, ophæves den 1. august 2025.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

Lovforslaget udmønter aftale af 17. november 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om forlængelse af de udvidede frihedsgrader på folkeskoleområdet i skoleåret 2024/25.

I indeværende og i de to foregående skoleår har kommuner og skoler midlertidig frihed til at afkorte skoleugens længde ved at konvertere al understøttende undervisning (UUV) til andre aktiviteter i undervisningen, der udløser et tilsvarende personaleforbrug, f.eks. to-voksenordninger, undervisning i små hold eller turboforløb. Herudover har kommunerne mulighed for at fravige målsætningen om fuld kompetencedækning. Fuld kompetencedækning indebærer, at 95 pct. af alle timer skal varetages af en lærer med undervisningskompetence i de fag, de underviser i. Fravigelsen af målsætningen om fuld kompetencedækning giver mulighed for, at klasserne i højere grad kan have de samme lærere i løbet af skoledagen. De nævnte muligheder bortfalder med udgangen af skoleåret 2023/24.

Skolerne og kommunerne har i de forgangne skoleår sat stor pris på friheden til at tilrettelægge undervisningen ud fra, hvad der giver mest faglig mening for eleverne. Regeringen og forligspartierne anerkender skolernes behov for at kende rammerne for skolen i god tid forud for planlægning af skoleåret. Derfor ønsker forligspartierne allerede nu at forlænge de midlertidige frihedsgrader med endnu et skoleår, så kommuner og skoler også i skoleåret 2024/25 vil kunne benytte sig af muligheden for at afkorte skoleugen og fravige kravet om fuld kompetencedækning.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forlængelse af muligheden for afkortning af skoleugens længde

2.1.1. Gældende ret

Den samlede årlige undervisningstid i børnehaveklassen og i 1.-9. klasse - mellem 1.110 og 1.400 timer - er fastsat i folkeskolelovens § 14 b, og det samlede antal årlige undervisningstimer - mellem 600 og 990 timer - er fastsat i folkeskolelovens § 16 og bilag 1. Differencen mellem disse timetal udfyldes af understøttende undervisning og pauser, som er en del af elevernes samlede årlige undervisningstid.

Efter folkeskolelovens § 16 a, stk. 1, suppleres undervisningen i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7, således af understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal efter loven anvendes til at understøtte en varieret skoledag gennem undervisningsforløb og -aktiviteter m.v., der har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.

Det fremgår af forarbejderne til folkeskolelovens § 16 a, stk. 1, Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 226 som fremsat, side 19, at formålet med den understøttende undervisning er at fungere som fleksibel undervisningstid, som skolerne ud fra lokale behov og udfordringer vil skulle anvende til at skabe variation i hele skoledagen. Det fremgår endvidere af forarbejderne, side 20, at klassens tid fortsat vil skulle indgå i den understøttende undervisning.

Det bemærkes, at der efter praksis skal afsættes ca. en time til klassens tid i den ugentlige undervisning.

Det følger af folkeskolelovens § 16 b, stk. 1, at kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, kan godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 1, i op til et skoleår med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for en klasse ved hjælp af ekstra personale i klassen. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.

Efter folkeskolelovens § 16 b, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen under samme betingelser som i stk. 1, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 4.-9. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, for specialklasser eller specialskoler. Det fremgår af folkeskolelovens § 16 b, stk. 3, at kommunalbestyrelsens godkendelse efter stk. 1 og 2 gives klassevis. Efter folkeskolelovens § 16 b, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen, når bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en mindste varighed af undervisningstiden fraviges, tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 16 d, stk. 1, at kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, kan godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 4.-9. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen. Undervisningstiden kan afkortes med op til to ugentlige undervisningstimer. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom. § 16 b, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Efter folkeskolelovens § 16 d, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 7. eller 8. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 3, med henblik på at give tid til konfirmationsforberedelse på det pågældende klassetrin, jf. § 53. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom. Undervisningstiden kan afkortes med op til 60 undervisningstimer årligt, dog således at der på 8. klassetrin skal være minimum 90 timer årligt til den understøttende undervisning. Skolen skal stille et frivilligt undervisningstilbud til rådighed for de elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelse.

Med lov nr. 2047 af 14. november 2021 blev bestemmelsen i folkeskolelovens § 16 e indført.

Efter folkeskolelovens § 16 e, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på alle klassetrin i skoleåret 2023/24, jf. § 14 b, stk. 1, og § 16 a, med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, hvis skolens leder vurderer, at det er den rigtige løsning for at sikre klassens faglige udvikling. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.

Med lov nr. 881 af 21. juni 2022 blev bestemmelsen i folkeskolelovens § 16 e forlænget til også at gælde i skoleåret 2022/23.

Med lov nr. 606 af 31. maj 2023 blev bestemmelsen i folkeskolelovens § 16 e forlænget til også at gælde i skoleåret 2023/24.

I henhold til § 16 e, stk. 2, kan kommunalbestyrelsens godkendelse efter stk. 1 gives årgangs- eller klassevis.

Det følger af § 16 e, stk. 3, at i tilfælde af, at bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en mindste varighed af undervisningstiden fraviges, skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.

Folkeskolelovens § 16 e supplerer således de gældende bestemmelser i folkeskolelovens §§ 16 b og 16 d.

Det er derfor op til kommunalbestyrelsen at vælge, hvilken hjemmel til afkortning af skoleugens længde der ønskes benyttet.

2.1.2. Børne- Undervisningsministeriets overvejelser

Der vurderes at være behov for at skabe fleksibilitet og frihed for de enkelte skoler, således at der skabes rammer til at løfte fagligheden og sikres en fortsat god trivsel for både elever og ansatte i folkeskolen.

Regeringen og partierne i folkeskoleforligskredsen har derfor den 17. november 2023 indgået aftale om at forlænge muligheden for at konvertere al understøttende undervisning med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, sådan at denne mulighed også gælder for skoleåret 2024/25. Det kan give mulighed for to-lærer- og to-voksenordninger, flere fagtimer, holddannelse eller turboforløb i udvalgte fag, hvis skolen vurderer, at det er et egnet redskab til at understøtte elevernes faglige udvikling. Konverteringen af understøttende undervisning forudsætter således fortsat, at de frigivne personaleressourcer fortsat bliver på skolen.

Forligspartierne er endvidere enige om i forbindelse med drøftelserne af folkeskoleudspillet »Forberedt på fremtiden II« at drøfte en permanent ordning for skoleugens længde med virkning fra skolestart august 2025.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås på denne baggrund at ændre angivelsen af det omfattede skoleår fra 2023/24 til 2024/25 i bestemmelsen i folkeskolelovens § 16 e, stk. 1.

Med dette forslag vil kommunerne fortsat i skoleåret 2024/25 have mulighed for at afkorte skoleugens længde med al tiden til understøttende undervisning, så det bliver muligt for skolerne at prioritere andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, hvis skolen vurderer, at det er den rigtige løsning for at sikre klassens faglige udvikling.

Det kunne f.eks. være til to-lærer- og andre to-voksenordninger, flere fagtimer, holddannelse eller turboforløb i udvalgte fag. Det betyder, at skolen vil skulle finde tid til de aktiviteter, der normalt indgår i klassens tid, i den fagopdelte undervisning.

Derudover vil der - ligesom ved andre beslutninger om afkortning af skoleugens længde - skulle tilbydes eleverne plads i skolens skolefritidsordning eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen af den samlede undervisningstid vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.

Konverteringen af understøttende undervisning vil forudsætte, at de frigivne personaleressourcer bliver på skolen og bruges i undervisningen. De frigivne ressourcer vil således ikke kunne overføres til et eventuelt fritidstilbud, som eleverne måtte være indskrevet i, og medgå til finansiering af den øgede åbningstid.

Det vil være kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om at afkorte skoleugens længde efter ansøgning fra skolens leder, som forinden har indhentet en udtalelse fra skolebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen vil i denne forbindelse samtidig skulle tage stilling til finansieringen af den øgede åbningstid i elevernes fritidstilbud. Kommunalbestyrelsen vil kunne delegere beslutningen om eventuelt at afkorte skoleugens længde inden for de sædvanlige rammer herfor.

For nærmere om fuld afkortning af skoleugens længde henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.2. Forlængelse af muligheden for at fravige kravet om fuld kompetencedækning

2.2.1. Gældende ret

Efter folkeskolelovens § 40, stk. 7, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen sikre, at lærerne i kommunens skolevæsen har undervisningskompetence fra læreruddannelsen eller tilsvarende faglig kompetence i de obligatoriske fag, som de underviser i (kompetencedækning).

Herudover kan kommunalbestyrelsen efter folkeskolelovens § 40, stk. 7, 2. pkt., i helt særlige tilfælde med godkendelse af børne- og undervisningsministeren beslutte at fravige kravet om undervisningskompetence i 1. pkt.

Med lov nr. 2047 af 14. november 2021 blev bestemmelsen i § 40, stk. 7, 3. pkt., indført. Bestemmelsen indebar, at kommunerne i skoleåret 2021/22 fik mulighed for generelt at fravige kompetencedækningsmålsætningen.

Efter folkeskolelovens § 40, stk. 7, 3. pkt., kan kommunalbestyrelsen endvidere beslutte at fravige kravet om undervisningskompetence i 1. pkt. i skoleåret 2023/24.

Folkeskolelovens § 40, stk. 7, blev indført ved § 1, nr. 79, i lov nr. 1640 af 26. december 2013 samt ændret ved § 1, nr. 9, i lov nr. 564 af 7. maj 2019, ved § 1, nr. 3, i lov nr. 2047 af 14. november 2021 og senest ved lov nr. 881. af 21. juni 2022. Det fremgår af forarbejderne til ændringen af bestemmelsen, jf., Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 226 som fremsat, side 26 f, at der ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse m.v. Det fremgår endvidere, at kompetencedækningskravet omfatter alle fag i grundskolens fagrække, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, elevernes obligatoriske praktiske/musiske valgfag i 7. og 8. klasse, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 8, samt 10. klasse. Kompetencedækningskravet omfatter ikke grundskoleelevernes andre valgfag efter folkeskolelovens § 9, stk. 1 og 6.

Med lov nr. 881 af 21. juni 2022 blev bestemmelsen i § 40, stk. 7, 3. pkt., forlænget til også at gælde i skoleåret 2022/23.

Med lov nr. 606 af 31. maj 2023 blev bestemmelsen i folkeskolelovens § 40, stk. 7, 3. pkt., forlænget til også at gælde i skoleåret 2023/24.

Det fremgår herudover af forarbejderne til den oprindelige bestemmelse, jf., Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 51 som fremsat, side 58, at fuld kompetencedækning gælder på kommuneniveau. Det følger endvidere af forarbejderne til folkeskolelovens § 40, stk. 7, 2. pkt., jf., Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 51 som fremsat, side 58, at kommunalbestyrelsen i helt særlige tilfælde med godkendelse af børne- og undervisningsministeren kan beslutte at fravige kravet om undervisningskompetence i forhold til en eller flere bestemte af kommunens folkeskoler. Det er således forudsat i lovens forarbejder, at kompetencedækningsmålsætningen også gælder på skoleniveau.

Efter § 3, stk. 5, i lov nr. 564 af 7. maj 2019 skal kompetencedækning efter folkeskolelovens § 40, stk. 7, 1. pkt., som ændret ved § 1, nr. 9, i lov nr. 564 af 7. maj 2019 være nået fra og med skoleåret 2025/26. Kommunerne skal sikre, at kompetencedækningen løbende øges, så kompetencedækningen er mindst 90 pct. i 2021.

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Der vurderes at være behov for at skabe fleksibilitet og frihed for de enkelte skoler, således at der skabes rammer til at løfte fagligheden og sikre den gode trivsel for både elever og ansatte i folkeskolen.

Regeringen og partierne i folkeskoleforligskredsen har derfor den 17. november 2023 indgået aftale om at forlænge muligheden for at fravige kravet om fuld kompetencedækning, sådan at den også gælder for skoleåret 2024/25. Det vil betyde, at skolerne igen i det kommende skoleår får mulighed for at fravige målsætningen om, at lærerne skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i (målsætningen om fuld kompetencedækning). Det vil fortsat give skolerne en større grad af frihed til at prioritere andre pædagogiske hensyn, f.eks. »få-lærere-princippet«, så klasserne i højere grad kan have de samme lærere i løbet af skoledagen.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås på denne baggrund at ændre angivelsen af det omfattede skoleår fra 2023/24 til 2024/25 i bestemmelsen i folkeskolelovens § 40, stk. 7, 3. pkt.

Med forslaget får kommunerne i skoleåret 2024/25 fortsat mulighed for at fravige kompetencedækningsmålsætningen, så skolerne kan fortsætte med at prioritere pædagogiske hensyn, f.eks. »få-lærere-princippet«, hvor klasserne i højere grad kan have de samme lærere i løbet af skoledagen.

Det vil være kommunalbestyrelsen, der skal træffe beslutning om at fravige kompetencedækningsmålsætningen, da målsætningen som udgangspunkt gælder på kommuneniveau. Kommunalbestyrelsen vil kunne delegere beslutningen inden for de sædvanlige rammer herfor.

For nærmere om målsætningen om fuld kompetencedækning henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN's verdensmål

De muligheder, som gives med lovforslaget, og som skal give skoler og kommuner frihed til at prioritere deres ressourcer, så de bedst muligt understøtter elevernes faglige og personlige udvikling, vurderes at understøtte delmål 4.1, hvorefter det inden 2030 skal sikres, at alle piger og drenge gennemfører gratis, inkluderende grundskoleundervisning og ungdomsuddannelse i høj kvalitet, der fører til relevante og effektive læringsresultater.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Kommunerne vil selv skulle tilvejebringe den nødvendige finansiering, hvis der lokalt træffes beslutning om at afkorte skoleugens længde efter lovforslagets § 1, nr. 1, og der derved opstår et øget pasningsbehov. Kommunerne vil på tilsvarende vis selv skulle finansiere eventuelle øvrige omkostninger forbundet med anvendelsen af de muligheder, som lovforslaget vil medføre, ligesom kommunerne inden for rammerne af de foreslåede bestemmelser vil kunne disponere over de ressourcer, der frigøres ved brug af de muligheder, som lovforslaget vil give.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller implementeringskonsekvenser for staten eller regionerne.

Det vurderes, at principperne for digitaliseringsklar lovgivning ikke er relevante for lovforslaget.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslagets har ikke klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. december 2023 til den 19. januar 2024 (42 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Ankestyrelsen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) - Lederforening, Børnenes Bureau, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), CEPOS, Cevea, Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO), Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler - grundskoler & gymnasier, Danmarks Vejlederforening, Dansk Psykolog Forening, Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne, Danske Underviserorganisationers Samråd, Datatilsynet, DEA, Den uvildige konsulentordning på handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Efterskoleforeningen, Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR), EVA - Danmarks Evalueringsinstitut, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, Folkeligt Oplysnings Forbund, Fora, Fag og Arbejde, Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen Frie Fagskoler, Foreningen til gavn for børn og unge (fobu), Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Forældrenes Landsorganisation (FOLA), Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, HK/Kommunal, HK/Stat, HvorErDerEnVoksen, KL, Landdistrikternes Fællesråd, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD), Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS), Landssammenslutningen af Foreninger for Selvstændige Børnepasser, Lederne, Ledersamrådet, Lilleskolerne, LOF, Lærernes Centralorganisation, Lær for Livet, OpenDenmark, Ordblindeforeningen, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Samrådet af Specialskoleledere, Selvejende og private institutioners forening (Spifo), Skole og Forældre, Skolelederforeningen, Socialpædagogernes Landsforbund, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Ungdomsringen og Ungdomsskoleforeningen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af § 16 e, stk. 1, i lov om folkeskolen, at kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, kan godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på alle klassetrin i skoleåret 2023/24, jf. § 14 b, stk. 1, og § 16 a, med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, hvis skolens leder vurderer, at det er den rigtige løsning for at sikre klassens faglige udvikling. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.

Det følger af § 16 e, stk. 2, i lov om folkeskolen, at kommunalbestyrelsens godkendelse efter stk. 1 kan gives årgangs- eller klassevis.

Det følger af folkeskolelovens § 16 e, stk. 3, at fraviges bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en mindste varighed af undervisningstiden, skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at folkeskolelovens § 16 e, stk. 1, 1. pkt., ændres fra »2023/24« til: »2024/25«.

Det foreslåede vil indebære, at § 16 e videreføres, sådan at bestemmelsen forlænges til at gælde for skoleåret 2024/25.

Det bemærkes, at bestemmelsen i § 16 e, som ændret ved § 1, nr. 1, foreslås ophævet med udgangen af skoleåret 2024/25, jf. lovforslagets § 3, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

Efter den gældende § 40, stk. 7, 3. pkt., kan kommunalbestyrelsen beslutte at fravige kravet om undervisningskompetence i henhold til bestemmelsens 1. pkt. i skoleåret 2023/24.

Det foreslås, at folkeskolelovens § 40, stk. 7, 3. pkt., ændres fra »2023/24« til: »2024/25«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at § 40, stk. 7, 3. pkt. videreføres, sådan at bestemmelsen forlænges til at gælde for skoleåret 2024/25.

Det bemærkes, at bestemmelsen i § 40, stk. 7, 3. pkt., som ændret ved § 1, nr. 2, foreslås ophævet med udgangen af skoleåret 2024/25, jf. lovforslagets § 3, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Til § 2

Det følger af den gældende bestemmelse i § 3, stk. 3, i lov nr. 606 af 31. maj 2023 om ændring af lov om folkeskolen (Forlængelse af de udvidede frihedsgrader om afkortning af skoleugens længde og målsætningen om fuld kompetencedækning i skoleåret 2023/24 samt afskaffelse af udviklingsplanen m.v.), at § 16 e og § 40, stk. 7, 3. pkt., i lov om folkeskolen som affattet ved lovens § 1, nr. 1, og § 1, nr. 2, ophæves den 1. august 2024.

Det foreslås, at § 3, stk. 3, ophæves.

Den foreslåede bestemmelse i § 2 vil medføre, at solnedgangsklausulen i § 3, stk. 3, i lov nr. 606 af 31. maj 2023 om ændring af lov om folkeskolen, ophæves den 1. august 2024.

Folkeskolelovens § 16 e og § 40, stk. 7, 3 pkt., vil således ikke med lovforslaget automatisk blive ophævet den 1. august 2024.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslags § 1, nr. 1 og 2, hvorefter § 16 e og § 40, stk. 7, 3., pkt. foreslås videreført i skoleåret 2024/25.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. august 2024.

Det foreslås i stk. 2, at folkeskolelovens § 16 e, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1, og folkeskolelovens § 40, stk. 7, 3. pkt., som ændret ved denne lovs § 1, nr. 2, ophæves den 1. august 2025.

Det foreslåede vil indebære, at de bestemmelser i folkeskoleloven, der ændres med lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, ophæves den 1. august 2025, medmindre Folketinget vurderer, at de foreslåede bestemmelser skal opretholdes, og inden da vedtager dette ved lov.

Ophævelsen af de foreslåede bestemmelser vil således indebære, at retstilstanden forud for de midlertidige lovændringer genindtræder fra og med skoleåret 2025/26. Det betyder, at kommunerne vil skulle sikre opfyldelse af kompetencedækningsmålsætningen, og at skoleugens længde alene vil kunne afkortes i overensstemmelse med bestemmelserne i folkeskolelovens §§ 16 b og 16 d.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan heller ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland, fordi lov om folkeskolen, jf. dennes § 61, ikke gælder for og heller ikke ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov