Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 21. maj 2024

Forslag

til

Lov om ændring af konkursloven

(Revision af konkurskarantænereglerne)

§ 1

I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1600 af 25. december 2022, som ændret ved § 9 i lov nr. 1553 af 12. december 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 9 h, stk. 1, og § 15, stk. 1, ændres »§ 13 c, stk. 2« til: »§ 13 c, stk. 3«.

2. I § 13 c indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Rekonstruktøren skal på mødet give meddelelse til fordringshaverne, hvis der vil blive indledt en sag om konkurskarantæne, jf. § 14 f.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

3. Efter § 14 e indsættes i kapitel 2 d:

»§ 14 f. Får skyldneren stadfæstet et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, finder § 157 tilsvarende anvendelse på personer, der er fratrådt som ledelsesmedlemmer senest 2 uger efter stadfæstelsen af rekonstruktionsforslaget.

Stk. 2. Rekonstruktøren skal senest 4 uger efter stadfæ‍stelsen af det i stk. 1 nævnte rekonstruktionsforslag give meddelelse til skifteretten, hvis der vil blive indledt en konkurskarantænesag mod en person omfattet af stk. 1.

Stk. 3. §§ 158-169 finder tilsvarende anvendelse. Ved anvendelse af § 161, stk. 1, træder rekonstruktørens meddelelse efter stk. 2 i stedet for kurators meddelelse efter § 125, stk. 3.«

4. I § 125, stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres »indstilling« til: »meddelelse«.

5. § 157 affattes således:

»§ 157. Konkurskarantæne kan pålægges den, der senere end 1 år før fristdagen har deltaget i ledelsen af skyldnerens erhvervsvirksomhed, hvis den pågældende i denne periode har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse eller har undladt at rette op på en groft uforsvarlig forretningsførelse, der er udvist tidligere end 1 år før fristdagen. Hvis skyldneren var under tvangsopløsning, da konkursen indtrådte, regnes fristen på 1 år fra dagen for beslutningen om tvangsopløsning. Bestemmelserne i dette afsnit finder ikke anvendelse på fonde eller foreninger, der alene udøver erhvervsvirksomhed af begrænset omfang.

Stk. 2. Følgende skal i almindelighed anses for groft uforsvarlig forretningsførelse:

1) At den pågældende i væsentlig grad har tilsidesat sine forpligtelser efter skatte-, told- eller afgiftslovgivningen.

2) At den pågældende i væsentlig grad har tilsidesat sine forpligtelser efter reglerne om bogføring og regnskabsaflæggelse.

3) At den pågældende gennem ikke forretningsmæssigt begrundede dispositioner har medvirket til, at skyldnerens aktivmasse er blevet ikke uvæsentligt reduceret til skade for fordringshaverne.

4) At den pågældende har været registreret som ledelsesmedlem i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. selskabslovens § 10, og enten har overladt udførelsen af sit hverv til en anden person, der ikke er registreret som medlem af selskabets ledelse i Erhvervsstyrelsens it-system, eller reelt har udført sit hverv efter instruktion eller lign. fra en sådan person.

5) At den pågældende i strid med selskabslovens § 10 ikke har været registreret som ledelsesmedlem i Erhvervsstyrelsens it-system, uagtet at den pågældende reelt har fungeret som en del af ledelsen af skyldnerens erhvervsvirksomhed og faktisk udøvet et ledelsesmedlems beføjelser.

6) At den pågældende gennem sine dispositioner har medvirket til en fortsættelse af driften i en længere periode efter det tidspunkt, hvor den pågældende måtte have indset, at en videreførelse af erhvervsvirksomheden ville medføre et væsentligt tab for fordringshaverne.

Stk. 3. Forretningsførelse kan i øvrigt anses for groft uforsvarlig, hvis omstændighederne taler derfor, herunder hvis den pågældende efter konkursens indtræden har tilsidesat sine forpligtelser efter § 100, jf. § 105.«

6. § 158 affattes således:

»§ 158. Konkurskarantæne pålægges for 3 år, jf. dog stk. 2 og 3 og § 164 a.

Stk. 2. Konkurskarantæne kan pålægges for en kortere periode, hvis særlige omstændigheder, herunder det pågældende ledelsesmedlems forretningsførelse eller dennes personlige forhold, taler herfor. Hvor ganske særlige omstændigheder taler herfor, kan konkurskarantænen helt bortfalde.

Stk. 3. Konkurskarantæne kan efter omstændighederne pålægges for 5 år, hvis den forretningsførelse, der er udvist af den pågældende, må anses for særdeles groft uforsvarlig.

Stk. 4. Er den pågældende tidligere pålagt konkurskarantæne, som ikke er udløbet, regnes konkurskarantænen tidligst fra udløbet af den senest pålagte konkurskarantæne. Konkurskarantænen udløber dog senest 10 år efter den seneste endelige afgørelse.«

7. I § 159 indsættes som 3. og 4. pkt.:

»I de tilfælde, hvor konkurskarantænen efter § 158, stk. 3, pålægges for en længere periode end 3 år, kan det bestemmes, at den pågældende heller ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed med personlig og ubegrænset hæftelse for virksomhedens forpligtelser. Reglerne i 1.-3. pkt. omfatter tillige deltagelse i ledelsen af erhvervsvirksomhed i udlandet.«

8. § 160 affattes således:

»§ 160. En sag om konkurskarantæne anlægges af kurator.

Stk. 2. Sager om en persons deltagelse i ledelsen af flere nærtstående erhvervsvirksomheder, jf. § 2, nr. 1-3, behandles i forbindelse med hinanden. Er der anlagt en sag omfattet af 1. pkt. ved en skifteret, skal senere sager omfattet af 1. pkt. anlægges ved eller henvises til denne skifteret.

Stk. 3. Skifteretten kan efter begæring fra kurator eller den, der begæres pålagt konkurskarantæne, træffe afgørelse om, at sager mod den pågældende skal sammenlægges, hvis sagerne omfattes af stk. 2 og erhvervsvirksomhederne på det tidspunkt, hvor den pågældende deltog i ledelsen, måtte anses for én økonomisk og driftsmæssig enhed. Sammenlægges sager efter 1. pkt., træffer skifteretten beslutning om, hvilken kurator der herefter skal behandle sagen. Den eller de kuratorer, der i medfør af skifterettens beslutning ikke skal behandle sagen, er forpligtet til at bistå den procesførende kurator mod et vederlag fastsat af den skifteret, der behandler karantænesagen. Vederlaget afholdes af statskassen.

Stk. 4. En sag mod en person om pålæg af konkurskarantæne kan ikke sammenlægges med sager mod andre personer.

Stk. 5. Sager om konkurskarantæne behandles efter reglerne i dette kapitel, og i øvrigt finder § 243 tilsvarende anvendelse.«

9. § 161 affattes således:

»§ 161. Kurator skal senest 4 uger efter skifterettens modtagelse af kurators endelige begrundede meddelelse efter § 125, stk. 3, om, at der skal indledes en konkurskarantænesag mod nogen, indlevere en stævning til skifteretten. Skifteretten kan efter begæring fra kurator forlænge fristen, hvis det er velbegrundet.

Stk. 2. Stævningen skal indeholde

1) kurators påstand, herunder om der nedlægges påstand efter § 159, 2. eller 3. pkt.,

2) en udførlig fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden støttes, og

3) en angivelse af de dokumenter og andre beviser, som kurator agter at påberåbe sig.

Stk. 3. Skifteretten lader stævningen forkynde for den, der begæres pålagt konkurskarantæne. Samtidig med forkyndelsen skal den, der begæres pålagt konkurskarantæne, oplyses om, hvor den pågældende kan finde informationer om, hvad en konkurskarantæne indebærer, og om reglerne i §§ 162 og 163 og § 164, stk. 2.«

10. § 162, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.

11. § 163 affattes således:

»§ 163. Skifteretten beskikker en advokat for den, der begæres pålagt konkurskarantæne, hvis den pågældende anmoder om det og den pågældende opfylder de økonomiske betingelser i retsplejelovens § 325. Om salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede advokat gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31, idet skifteretten dog ved fastsættelsen af salæret til den beskikkede advokat skal tage hensyn til, om de processkridt, der er udøvet af den beskikkede advokat, må anses for overflødige.«

12. I § 164 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. En kendelse om konkurskarantæne skal ikke forkyndes.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

13. § 164, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Meddeles der, efter at konkurskarantæne er pålagt, tilladelse til prøvelse i 3. instans, tilladelse til kære efter kærefristens udløb eller tilladelse til ekstraordinær genoptagelse eller kære, stilles virkningerne af den pålagte konkurskarantæne i bero fra det tidspunkt, hvor den rette kæreinstans modtager kæreskriftet, eller i et tilfælde, hvor der er givet tilladelse til ekstraordinær genoptagelse, fra det tidspunkt, hvor processkriftet modtages.«

14. Efter § 164 indsættes i kapitel 20:

»§ 164 a. I en sag om konkurskarantæne kan der indgås forlig om nedsættelse af karantæneperiodens længde. Den karantæneperiode, der er fastsat ved forliget, skal mindst udgøre 1 år og være rimelig i forhold til sagens omstændigheder. Skifteretten stadfæster forliget i form af en kendelse om konkurskarantæne. Skifteretten kan undtagelsesvis nægte at stadfæste forliget, hvis det er åbenbart, at den, der begæres pålagt konkurskarantæne, ikke opfylder betingelserne i § 157, hvis den pågældende opfylder betingelserne for at blive pålagt en længere karantæneperiode efter § 158, stk. 3, eller hvis den pågældende opfylder betingelserne i § 159, 2. pkt.

Stk. 2. Skifteretten kan på begæring fra kurator ophæve en kendelse efter stk. 1 og genoptage behandlingen af en konkurskarantænesag, hvis den, der er pålagt konkurskarantæne i henhold til et indgået forlig, under konkurskarantænesagen har gjort sig skyldig i svigagtige forhold eller har tilsidesat sine forpligtelser ifølge forliget.«

15. I § 166 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Skifteretten skal ved fastsættelsen af vederlaget til kurator hense til, om de processkridt, der er udøvet af kurator, må anses for overflødige.«

16. I § 197, stk. 2, nr. 4, ændres »det ikke ville være rimeligt at pålægge konkurskarantæne som følge heraf,« til: »ganske særlige omstændigheder taler for, at konkurskarantænen helt kan bortfalde,«.

17. I § 249, 1. pkt., ændres »og §§ 120-122« til: »§§ 120-122 og § 164 a, stk. 1«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse i konkursboer, hvor konkursdekretet er afsagt før lovens ikrafttræden. For sådanne konkursboer finder de hidtil gældende reglerne anvendelse.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.