Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 16. maj 2024
Forslag
til
Lov om ændring af lov om anvendelse af
tvang i psykiatrien m.v.
(Styrkelse af mindreårige patienters
rettigheder, anvendelse af metaldetektorer, videregivelse af
oplysninger til politiet i forbindelse med fælles
udkørsel til borgere m.v.)
§ 1
I lov om anvendelse af tvang i psykiatrien
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 1. februar 2022,
foretages følgende ændringer:
1. § 1,
stk. 4, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 4.
Patienter, der er fyldt 15 år, giver selv informeret samtykke
til behandling, indlæggelse og ophold på psykiatrisk
afdeling.
Stk. 5. For
patienter under 15 år kan forældremyndighedens
indehaver give informeret samtykke til behandling,
indlæggelse og ophold på psykiatrisk afdeling, jf. dog
stk. stk. 6.
Stk. 6. Uanset
det informerede samtykke efter stk. 5 foreligger der tvang, hvis
patienter under 15 år ikke selv giver informeret samtykke til
behandling.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og
8.
2. I
§ 1, stk. 5, der bliver stk. 7,
ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
3. I
§ 4, stk. 5, indsættes efter
1. pkt. som nyt punktum:
»Det
samme gælder for forældremyndighedens indehaver til
patienter under 15 år.«
4. § 4,
stk. 6, ophæves.
5. I
§ 15 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere
regler om tvangsfiksering efter denne bestemmelse, herunder
anvendelse af hånd- eller fodremme.«
6. § 16,
stk. 2, 2. pkt., ophæves.
7. I
§ 16 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere
regler om, hvor ofte den faste vagt skal observere patientens
aktuelle tilstand, hvad vagten skal observere, og hvad vagten skal
notere.«
8. I
overskriften til kapitel 5 a
indsættes efter »bagagescannerne«: »,
metaldetektorer«.
9. I
§ 19 a, stk. 2 og 3, indsættes efter »og
bagagescannere«: »og metaldetektorer«.
10. I
§ 19 a, stk. 7, 1. pkt.,
ændres »og 6« til: », 6 og 8«.
11. I
§ 19 a indsættes efter stk.
7 som nyt stykke:
»Stk. 8.
Ved mistanke efter stk. 1 kan overlægen uden retskendelse
beslutte, at der skal anvendes metaldetektorer ved
undersøgelse af patienter eller personer, der søger
adgang til de psykiatriske ambulatorier. Kravet om mistanke efter
stk. 1 gælder ikke for retspsykiatriske
ambulatorier.«
Stk. 8 bliver herefter stk. 9.
12. I
§ 19 a, stk. 8, som bliver stk.
9, indsættes efter »og
bagagescannere«: »og metaldetektorer«.
13.
Efter kapitel 5 b indsættes:
»Kapitel 5 c
Videregivelse af
oplysninger mellem sundhedspersoner og politiet i forbindelse med
fælles udkørsel til borgere med psykiske
lidelser
§ 19 f. Sundhedspersoner skal
i relevant omfang videregive oplysninger om personer, som politiet
og sundhedspersoner i fællesskab foretager udkørsel
til, hvis der er mistanke om eller kendskab til, at personen har en
psykisk lidelse, og hvis oplysningerne er nødvendige, for at
politiet kan foretage en vurdering af håndteringsmuligheder
og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med fælles
udkørsel.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere
regler om videregivelse af oplysninger efter stk. 1.«
14. I
§ 20, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »§ 1, stk. 4« til: »§ 1,
stk. 5«.
15. I
§ 24, stk. 2, 3. pkt., § 25, stk. 1,
1. pkt., stk. 3, 3. pkt., og stk. 4, 2.
pkt., to steder i § 34, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 2, og i § 34, stk. 3, § 35, § 36, stk. 1, 1.
pkt., stk. 3, 1. og 3. pkt., og
stk. 4, § 37, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 38, stk. 1, og § 39, stk. 1 og 2, ændres »Nævnenes
Hus« til: »Styrelsen for Patientklager.«
16. I
§ 37, stk. 1, indsættes som
2. pkt.:
»Patientens krav om erstatning behandles efter reglerne i
retsplejelovens kapitel 43 a, uanset om der for retten er tvist om
lovligheden af frihedsberøvelse eller tvangsfiksering i
henhold til 1. pkt.«
§ 2
I lov nr. 2617 af 28. december 2021 om
ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. og
sundhedsloven (Notatpligt for den faste vagt for
bæltefikserede patienter, interval mellem lægelige
vurderinger m.v.) foretages følgende ændring:
1. §
4 ophæves.
§ 3
I lov nr. 2618 af 28. december 2021 om
ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.
(Husordener på psykiatriske afdelinger, sikkerhedskontroller
i retspsykiatrien, særlige regler for surrogatanbragte m.v.)
foretages følgende ændring:
1. §
3 ophæves.
§ 4
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juni 2024.
Stk. 2. § 1, nr.
16, har virkning fra den 11. januar 2023.
Stk. 3. § 1, nr.
1-3, finder ikke anvendelse for patienter under 15 år, for
hvem der er iværksat tvangsforanstaltninger eller
frihedsberøvelse før lovens ikrafttræden.
Stk. 4. For patienter
under 15 år, for hvem der er iværksat
tvangsforanstaltninger eller frihedsberøvelse før
lovens ikrafttræden, finder det hidtil gældende §
4, stk. 6, i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 185 af 1. februar 2022, fortsat
anvendelse.
Stk. 5. Regler udstedt i
medfør af § 19 a, stk. 8, i lov om anvendelse af tvang
i psykiatrien m.v., jf. lovbekendtgørelse 185 af 1. februar
2022, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af regler udstedt i medfør af § 19 a,
stk. 9, i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., jf. denne
lovs § 1, nr. 11.
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Færøerne med de
ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Lovens bestemmelser kan endvidere sættes i kraft på
forskellige tidspunkter.