Betænkning afgivet af
Sundhedsudvalget den 7. maj 2024
1. Ændringsforslag
Indenrigs- og sundhedsministeren har
stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Udvalget
indstiller lovforslaget til vedtagelse
med det stillede ændringsforslag.
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Danmarksdemokraterne
Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget
støtter lovforslaget, der har til formål at sikre en
sammenhængende indsats over for og behandling af mennesker
med misbrug og samtidig psykisk sygdom. Danmarksdemokraterne finder
det afgørende, at sektorerne forpligtes i forhold til
samarbejdet om behandlingen af mennesker med dobbeltdiagnoser,
så ingen bliver tabt mellem to stole. Det er en
forudsætning for en effektiv behandling, at borgerne
mødes af en sammenhængende og helhedsorienteret
indsats. Danmarksdemokraterne bemærker, at man i behandlingen
bør inddrage private, herunder selvejende
misbrugsbehandlingssteder og dobbeltdiagnosebehandlingssteder som
led i løsningen af opgaverne forbundet med regional
integreret dobbeltdiagnosebehandling i det omfang, det giver mening
for borgerne.
4. Ændringsforslag med
bemærkninge
Ændringsforslag
Til § 6
Af indenrigs- og
sundhedsministeren, tiltrådt af udvalget:
1) I
stk. 2, 2. pkt., ændres
»Lovens bestemmelser« til: »§§ 3 og
4«.
[Korrektion]
Bemærkninger
Til nr. 1
Af lovforslagets § 6, stk. 1,
fremgår det, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland. Af lovforslagets §
6, stk. 2, 1. pkt., fremgår det dog, at §§ 3 og 4
ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft
for Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger. Af lovforslagets § 6,
stk. 2, 2. pkt., fremgår det, at lovens bestemmelser
endvidere kan sættes i kraft på forskellige
tidspunkter.
Det foreslås, at »Lovens
bestemmelser« i lovforslagets § 6, stk. 2, 2. pkt.,
ændres til: »§§ 3 og 4«.
Baggrunden for forslaget er, at det ikke er
alle lovens bestemmelser, som kan sættes i kraft på
forskellige tidspunkter, men alene de i lovforslagets § 6,
stk. 2, 1. pkt., nævnte §§ 3 og 4, som
vedrører ændringer i henholdsvis lov om autorisation
af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og lov om
anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., og som ved kongelig
anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for
Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger.
Der er tale om en korrektion uden
indholdsmæssig betydning.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 29. februar
2024 og var til 1. behandling den 2. april 2024. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 17. november 2023 dette
udkast til udvalget, jf. SUU alm. del - bilag 76. Den 29. februar
2024 sendte indenrigs- og sundhedsministeren høringssvarene
og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag
på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
6 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til
skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.
Anders Kronborg (S) Birgitte Vind
(S) Camilla Fabricius (S) Flemming Møller Mortensen (S)
Tanja Larsson (S) Maria Durhuus (S) Matilde Powers (S) nfmd. Rasmus Horn Langhoff (S) Sara
Emil Baaring (S) Christoffer Aagaard Melson (V) Lars Christian
Lilleholt (V) Heidi Bank (V) Monika Rubin (M) Nanna W. Gotfredsen
(M) Lars Arne Christensen (M) fmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DD)
Marlene Harpsøe (DD) Louise Brown (LA) Helena Artmann
Andresen (LA) Per Larsen (KF) Lise Bertelsen (KF) Kim Edberg
Andersen (DD) Mette Thiesen (DF) Kirsten Normann Andersen (SF) Anne
Valentina Berthelsen (SF) Mads Olsen (SF) Runa Friis Hansen (EL)
Stinus Lindgreen (RV) Helene Liliendahl Brydensholt (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 50 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 22 | |
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg
(DD) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Liberal Alliance (LA) | 15 | |
Moderaterne (M) | 14 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 10 | |
Enhedslisten (EL) | 9 | |
Radikale Venstre (RV) | 7 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 7 | |
Alternativet (ALT) | 5 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 5 | |