Fremsat den 29. februar 2024 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)
Forslag
til
Lov om ændring af dagtilbudsloven
(Anvendelse af digitale redskaber i
dagtilbud og private pasningsordninger)
§ 1
I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 55 af 17. januar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr.
1771 af 28. december 2023, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 8 indsættes:
Ȥ 8 a.
I alderssvarende dagtilbud til børn mellem 0 og 2 år
kan digitale redskaber kun i helt særlige tilfælde
anvendes i dagtilbuddets pædagogiske
læringsmiljø, jf. § 8, stk. 3.
Stk. 2. I
alderssvarende dagtilbud til 3-årige børn og indtil
skolestart kan digitale redskaber kun anvendes i dagtilbuddets
pædagogiske læringsmiljø, jf. § 8, stk. 3,
hvis det fagligt kan begrundes.
Stk. 3. Det
pædagogiske personales anvendelse af digitale redskaber i
arbejdet med sprogvurdering og eventuel sprogstimulering af
børn, jf. § 11 er ikke omfattet af stk. 1 og
2.«
2.
Efter § 81 b indsættes:
Ȥ 81 c.
I private pasningsordninger til børn mellem 0 og 2 år
kan digitale redskaber kun i helt særlige tilfælde
anvendes i den private pasningsordnings læringsmiljø,
jf. § 81 a, stk. 1.
Stk. 2. I
private pasningsordninger til 3-årige børn og indtil
skolestart kan digitale redskaber kun anvendes i den private
pasningsordnings læringsmiljø, jf. § 81 a, stk.
1, hvis det fagligt kan begrundes.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget udmønter
principaftale af 31. oktober 2023 mellem regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti,
Alternativet og Nye Borgerlige om brug af skærme i dagtilbud
m.v.
Brug af digitale redskaber (computer, tv, mobiltelefoner og
tablets) har generelt været stigende for børn og unge
de seneste år - også for de yngste børn. Det
fremgår af en rapport af 19. december 2022 fra VIVE - Det
Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
"Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2022". Der
henvises til side 139 i rapporten, der er offentliggjort på
VIVEs hjemmeside.
Børns skærmtid er et generelt samfundsproblem.
Aftalepartierne er i lyset heraf enige om, at dagtilbud og private
pasningsordninger ikke skal bidrage yderligere til denne udvikling
i den tid, børnene er i dagtilbud m.v. Børn skal, i
en dagtilbudskontekst, bruge tiden i hinandens nærvær,
på fællesskaberne, på at lege sammen og
være sammen med nærværende pædagogisk
personale.
Aftalepartierne har tillid til den pædagogiske praksis og
de faglige vurderinger, men aftalepartierne er dog enige om, at der
ud fra et forsigtighedsprincip skal være en langt mere
restriktiv tilgang til brug af digitale redskaber i dagtilbud mv.
Det skal blandt andet ses i lyset af, at de første
leveår udgør en vigtig periode for små
børns udvikling, hvor børnene er særligt
sensitive og påvirkelige over for udsættelse for
risikofaktorer i omsorgsmiljøet, jf. også
Sundhedsstyrelsens notat af 6. oktober 2023 om anbefalinger om
skærmbrug for børn under 2 år.
Lovgivningen sender i dag et signal om, at digitale redskaber
kan være en del af det pædagogiske
læringsmiljø i dagtilbuddene. Aftalepartierne er enige
om, at signalet skal ændres, så lovgivningen
fremadrettet sender et signal om, at det klare udgangspunkt er, at
børn ikke skal anvende eller eksponeres for digitale
redskaber eller passiviseres foran en skærm i den tid, de er
i dagtilbud mv.
Lovforslaget indebærer, at digitale redskaber kun i helt
særlige tilfælde kan anvendes i det pædagogiske
arbejde med børns trivsel, læring, udvikling og
dannelse i alderssvarende dagtilbud og private pasningsordninger
til børn mellem 0 og 2 år. Herudover indebærer
lovforslaget, at digitale redskaber kun kan anvendes i det
pædagogiske arbejde med børns trivsel, læring,
udvikling og dannelse i alderssvarende dagtilbud og private
pasningsordninger til 3-årige børn og indtil
skolestart, hvis det fagligt kan begrundes.
2. Anvendelse
af digitale redskaber i dagtilbud og private
pasningsordninger
2.1. Gældende ret
Det fremgår af dagtilbudslovens § 7, stk. 1, at
dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling
og dannelse gennem trygge og pædagogiske
læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og
hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at
dannelse refererer både til det pædagogiske
formål, indhold og form, og at dannelse, ligestilling og
demokrati må medtænkes i den daglige pædagogiske
praksis, så børnene oplever at medvirke i og have
indflydelse på udformning af dagligdagen og aktiviteterne
uanset baggrund, køn, alder og kultur. Det fremgår
videre, at det dannende indhold skal være meningsfuldt,
udfordre barnet og være afsæt for børnenes
måder at begribe og handle i en digitaliseret og global
verden. Der henvises til Folketingstidende 2017-18, tillæg A,
L 160 som fremsat, side 35.
Det fremgår af dagtilbudslovens § 8, stk. 1, at der i
alle dagtilbud skal udarbejdes en skriftlig pædagogisk
læreplan for hele børnegruppen i alderen 0-2 år
og for børnegruppen i alderen fra 3 år og frem til
skolestart. Hvis det enkelte dagtilbud har organiseret
børnene i andre aldersgrupper, udarbejdes den
pædagogiske læreplan på baggrund af denne
organisering. I aldersintegrerede daginstitutioner kan der
udarbejdes en pædagogisk læreplan under hensyntagen til
aldersgrupper. I daginstitutioner med flere enheder skal den
pædagogiske læreplan udarbejdes, så der tages
højde for børnegruppernes sammensætning og
børnenes forskellige forudsætninger i de enkelte
enheder, jf. stk. 3.
Det fremgår af dagtilbudslovens § 8, stk. 3, at det
skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan
det enkelte dagtilbud hele dagen etablerer et pædagogisk
læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede
aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede
aktiviteter og daglige rutiner giver børnene mulighed for at
trives, lære, udvikle sig og dannes. Det pædagogiske
læringsmiljø skal tilrettelægges, så det
inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse,
børnefællesskabet, børnegruppens
sammensætning og børnenes forskellige
forudsætninger.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at
der med et pædagogisk læringsmiljø forstås
et miljø, hvor der med afsæt i de centrale elementer i
det pædagogiske grundlag arbejdes bevidst og målrettet
med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse, og
at pædagogiske læringsmiljøer i dagtilbud skal
være baseret på et samspil mellem strukturelle
parametre som personalets uddannelse og kompetencer,
børnegruppernes størrelse, fysiske rammer, normering,
digitale redskaber, den æstetiske udformning m.v. og en
række proceselementer som det empatiske samspil med de andre
børn og det pædagogiske personale, udfordrende
dialoger og situationer, forældresamarbejdet og hverdagens
rytme m.v. Der henvises til Folketingstidende 2017-18, tillæg
A, L 160 som fremsat, side 38.
Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse
nr. 968 af 28. juni 2018 om pædagogiske mål og indhold
i seks læreplanstemaer, som er udstedt med hjemmel i
dagtilbudslovens § 8, stk. 9, at den pædagogiske
læreplan, jf. dagtilbudslovens § 8, udgør rammen
for dagtilbuddets arbejde med børns trivsel, læring,
udvikling og dannelse.
Det fremgår videre af bekendtgørelsens § 1,
stk. 3, at det pædagogiske læringsmiljø skal
tilrettelægges inden for og på tværs af seks
pædagogiske læreplanstemaer, jf. §§ 3, 5, 7,
9, 11 og 13, hvor hvert tema er nærmere beskrevet i et bilag,
og at de seks læreplanstemaer indeholder en række
overordnede elementer, som børn i dagtilbud skal møde
i det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet.
Det fremgår videre, at det besluttes lokalt, hvordan de
overordnede elementer konkret omsættes organisatorisk og
pædagogisk i det pædagogiske læringsmiljø
i hverdagen.
Det fremgår herudover af bekendtgørelsens §
10, at det pædagogiske læringsmiljø i
dagtilbuddet, jf. dagtilbudslovens § 8, stk. 4, skal
understøtte børns læring inden for natur,
udeliv og science, jf. bekendtgørelsens bilag 5.
Af bilag 5, som omhandler læreplanstema nr. 5: "Natur,
udeliv og science", fremgår bl.a. i forbindelse med temaet
"Science", at børn kan stifte bekendtskab med forskellige
teknologiske redskaber som eksempelvis GPS, digitalvægt,
webkamera m.v., som giver børn mulighed for at udvikle en
kreativ, produktiv og kritisk tilgang til anvendelse af
teknologierne.
Det fremgår af dagtilbudslovens § 81 a, stk. 1, at
den private pasningsordning skal tilrettelægges, så den
fremmer børns læring gennem trygge
læringsmiljøer, og at arbejdet med
læringsmiljøer efter 1. pkt. indholdsmæssigt
skal stå mål med kravene til læring og
læringsmiljøer i dagtilbud, jf. § 8, ligesom
arbejdet med læringsmiljøer i den enkelte private
pasningsordning skal tage udgangspunkt i børnegruppens
sammensætning og børnenes forskellige
forudsætninger.
Det fremgår af dagtilbudslovens § 5, at
kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet i
dagtilbuddene, herunder blandt andet det pædagogiske indhold,
jf. §§ 5 a og 5 b. Det fremgår af dagtilbudslovens
§ 81, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal føre
løbende tilsyn med private pasningsordninger.
Der er ikke fastsat regler for anvendelsen af digitale redskaber
i dagtilbud og private pasningsordninger i dagtilbudsloven.
2.2. Børne- og Undervisningsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Sundhedsstyrelsen offentliggjorde den 9. oktober 2023 nye
anbefalinger om skærmbrug til børn, unge og
forældre. Sundhedsstyrelsen anbefaler - som noget nyt - at
børn under 2 år ikke bør bruge skærm uden
aktivt samvær med en voksen. Sundhedsstyrelsen understreger
som en del af den nye anbefaling målrettet forældre med
børn under 2 år, at de mindste børn kan
undvære skærm, uden de oplever, at det har negative
konsekvenser for deres liv. Sundhedsstyrelsen fremhæver i
tillæg hertil, at de mindste børn udvikler sig,
når mennesker omkring dem er nærværende ved
f.eks. at læse, synge og lave motoriske lege sammen med
dem.
Af Sundhedsstyrelsens notat af 6. oktober 2023 om
skærmbrug for børn under 2 år fremgår det
bl.a., at de første 1.000 dage er af afgørende
betydning for et barns sundhed og trivsel, hvorfor børn
under 2 år betragtes som en samlet gruppe. Herudover
fremgår, at det har været centralt for
Sundhedsstyrelsens anbefalinger, at der over for denne
sårbare periode i livet er anlagt et forsigtighedsprincip.
Det betyder, at til trods for at der ikke findes entydig evidens
for, at skærmbrug har negative konsekvenser, så skal
den videnskabelige usikkerhed ikke alene være grund til ikke
at handle på dette område.
Af Sundhedsstyrelsens notat fremgår endvidere, at
spæd- og småbørns skærmbrug stadig er et
nyt forskningsområde, men at der generelt er enighed om, at
små børn under to år ikke har gavn af at sidde
alene med en skærm, og at det der har størst positiv
betydning for de små børn og deres udvikling, er andre
mennesker og fysisk og mentalt nærværende interaktion.
Sundhedsstyrelsen fremhæver endeligt i deres notat, at der
kan være specifikke målgrupper og forløb, hvor
skærme i regi af velfærdsteknologi kan udgøre en
lærende og understøttende funktion, eksempelvis i
forbindelse med børn med handicap eller kognitive
udfordringer f.eks. opmærksomhedsforstyrrelser.
Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at
skærmbrug indebærer en risiko for, at skærmen
erstatter andre aktiviteter, som er en vigtig del af børns
udvikling, såsom fællesskab, leg, tilknytning og
nærværende voksen-barn relationer.
Det foreslås på denne baggrund, at i alderssvarende
dagtilbud til børn mellem 0 og 2 år kan digitale
redskaber kun i helt særlige tilfælde anvendes i
dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljø, jf.
§ 8, stk. 3.
Det foreslås, at i private pasningsordninger til
børn mellem 0 og 2 år kan digitale redskaber kun i
helt særlige tilfælde anvendes i den private
pasningsordnings læringsmiljø, jf. § 81 a, stk.
1.
Det foreslås videre, at i alderssvarende dagtilbud til
3-årige børn indtil skolestart kan digitale redskaber
kun anvendes i dagtilbuddets pædagogiske
læringsmiljø, jf. § 8, stk. 3, hvis det fagligt
kan begrundes.
Det foreslås, at i private pasningsordninger til
børn mellem 3 år og indtil skolestart kan digitale
redskaber kun anvendes i den private pasningsordnings
læringsmiljø, jf. § 81 a, stk. 1, hvis det
fagligt kan begrundes.
Det foreslås endvidere, at de foreslåede § 8 a,
stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, ikke finder
anvendelse for så vidt angår det pædagogiske
personales mulighed for at kunne anvende digitale redskaber i
arbejdet med sprogvurderinger af børn og eventuel
sprogstimulering, jf. dagtilbudslovens § 11.
Lovforslaget medfører ikke nye tilsynsforpligtigelser for
kommunalbestyrelsen, men vil være en del af den allerede
gældende forpligtigelse jf. dagtilbudslovens § 5, stk.
1, og § 81, stk. 1.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for
kommunerne.
Lovforslaget indebærer ikke økonomiske eller
implementeringsmæssige konsekvenser for staten eller
regionerne.
Det vurderes, at principperne for digitaliseringsklar lovgivning
ikke er relevante for lovforslaget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
8. Forholdet
til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. november
2023 til den 3. januar 2024 (41 dage) været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
ADHD-Foreningen, Ankestyrelsen, Autismeforeningen, Børne-
og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne- og
Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) - Lederforening,
Børnenes Bureau, Børne- og kulturchefforeningen,
Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,
Børns Vilkår, CEPOS, Cevea, Daginstitutionernes
Lands-Organisation (DLO), Danmarks Private Skoler - grundskoler
& gymnasier, Dansk Blindesamfund, Dansk Erhverv, Dansk Handicap
Forbund, Dansk Industri, DM - Dansk Magisterforening, Danske
Dagbehandlingstilbuds Netværk, Danske Døves
Landsforbund, Danske Forlag, Danske Handicaporganisationer, Danske
Regioner, Datatilsynet, De Anbragtes Vilkår, DEA, Det
Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein
für Nordschleswig, Digitaliseringsstyrelsen,
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR), EVA -
Danmarks Evalueringsinstitut, Fag og Arbejde, Foreningen af
Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD),
Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne
Friskoler, Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og
Privatskoler, Foreningen til gavn for børn og unge (fobu),
Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forældrenes
Landsorganisation (FOLA), Frie Skolers Lærerforening,
Friskolerne, Gentofte Børnevenner, HK/Kommunal,
HvorErDerEnVoksen, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL,
Landdistrikternes Fællesråd, Landselevbestyrelsen for
det pædagogiske område, Landsforeningen for
Socialpædagoger, Landsforeningen Livsværk,
Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD),
Landssammenslutningen af Foreninger for Selvstændige
Børnepassere, Landssamråd for PPR-chefer,
Lilleskolerne, OpenDenmark, Ordblindeforeningen, Plejefamiliernes
Landsforening, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for
Børns Læring, Rådet for Socialt Udsatte,
Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, Selveje Danmark,
Selvejende og private institutioners forening (Spifo),
Sjældne Diagnoser, SMVdanmark, Socialpædagogernes
Landsforbund og Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF).
| 10. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen. | Ingen. | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen. | Ingen. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen. | Ingen. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen. | Ingen. | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen. | Ingen. | Klimamæssige konsekvenser | Ingen. | Ingen. | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | Ingen. | Ingen. | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant
omfang også gælder ved implementering af
ikkeerhvervsrettet EU-regulering) (sæt X) | JA | Nej X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Det fremgår af dagtilbudslovens §
8, stk. 1, 1. pkt., at der i alle dagtilbud skal udarbejdes en
skriftlig pædagogisk læreplan for hele
børnegruppen i alderen 0-2 år og for
børnegruppen i alderen fra 3 år og frem til
skolestart.
Det fremgår af dagtilbudslovens §
8, stk. 3, 1. pkt., at det skal fremgå af den
pædagogiske læreplan, hvordan det enkelte dagtilbud
hele dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø,
der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane
aktiviteter, børneinitierede aktiviteter og daglige rutiner
giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle
sig og dannes.
Det fremgår af dagtilbudslovens §
8, stk. 3, 2. pkt., at det pædagogiske
læringsmiljø skal tilrettelægges, så det
inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse,
børnefællesskabet, børnegruppens
sammensætning og børnenes forskellige
forudsætninger.
Der er ikke fastsat regler for anvendelsen af
digitale redskaber i dagtilbud i dagtilbudsloven.
For en nærmere beskrivelse af
gældende ret henvises til pkt. 2.1. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der indsættes en
ny § 8 a i dagtilbudsloven om
anvendelse af digitale redskaber i dagtilbud.
Det foreslås som stk. 1, at i alderssvarende dagtilbud til
børn mellem 0 og 2 år kan digitale redskaber kun i
helt særlige tilfælde anvendes i dagtilbuddets
pædagogiske læringsmiljø, jf. § 8, stk.
3.
Med digitale redskaber forstås computer,
tv, tablet og mobiltelefon.
Forslaget vil medføre, at
alderssvarende dagtilbud målrettet børn mellem 0 og 2
år som udgangspunkt ikke vil kunne anvende digitale redskaber
i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljø.
Med anvendelse af digitale redskaber
forstås, at barnets opmærksomhed er rettet mod digitale
redskaber.
Små børn i disse tilbud vil som
følge af den foreslåede bestemmelse således ikke
kunne sidde foran et fjernsyn, en computer, tablet m.v. og se
tegnefilm, spille spil el.lign. i den tid, børnene befinder
sig dagtilbuddet, selvom det sker i samvær med det
pædagogiske personale.
Forslaget vil endvidere indebære, at
digitale redskaber kun i helt særlige tilfælde vil
kunne anvendes i det pædagogiske læringsmiljø.
Helt særlige tilfælde vil være, hvis et barn,
herunder et barn med handicap eller kognitive udfordringer, i en
kort periode fagligt vurderes at have brug for ro eller
afskærmning ved at sidde med f.eks. en tablet i aktivt
samspil med en voksen.
Med dagtilbud menes daginstitutioner efter
dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, dvs. kommunale
daginstitutioner, daginstitutioner, der efter aftale med
kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som enten
selvejende eller udliciteret daginstitution, og daginstitutioner,
der med kommunalbestyrelsens godkendelse drives af private
leverandører som privatinstitution, herunder enheder i
daginstitutioner efter § 19, stk. 6, og
sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud efter § 11,
stk. 8, samt dagpleje efter dagtilbudslovens § 21, stk. 2 og
3, og puljeordninger med tilskud efter §§ 101 og 102.
Det foreslås som stk. 2, at i alderssvarende dagtilbud til
3-årige børn og indtil skolestart kan digitale
redskaber kun anvendes i dagtilbuddets pædagogiske
læringsmiljø, jf. § 8, stk. 3, hvis det fagligt
kan begrundes.
Med digitale redskaber forstås computer,
tv, tablet og mobiltelefon.
Fagligt begrundet anvendelse af digitale
redskaber vil f.eks. kunne være, hvis det pædagogiske
personale i relation til en pædagogisk aktivitet sammen med
børnene anvender f.eks. en mobiltelefon eller en tablet til
kortvarigt at vise børnene detaljer eller udvide
børnenes forståelse ved at gå mere i dybden med
et givent emne. Fagligt begrundet anvendelse af digitale redskaber
i det pædagogiske læringsmiljø vil f.eks.
også kunne være, hvis børnene er nysgerrige
efter mere viden eller efterspørger forståelse for
noget, hvor det pædagogiske personale sammen med
børnene kan bruge en tablet eller computer til f.eks. at
søge den viden, børnene i relation til en konkret
aktivitet eller situation, efterspørger. Det vil være
en forudsætning, at anvendelse af f.eks. en computer eller
tablet i den konkrete situation altid fagligt skal kunne
begrundes.
Den foreslåede bestemmelse vil
medføre, at børn ikke vil kunne sidde alene eller
sammen med det pædagogiske personale foran en computer eller
med en tablet og se en tegnefilm, spille spil m.v. i dagtilbuddet,
hvis formålet alene er underholdning, idet underholdning,
hvor børnene ser passivt til, ikke efter forslaget vil
være fagligt begrundet. Det vil inden for rammerne af den
foreslåede bestemmelse være op til det
pædagogiske personale at vurdere, hvornår det fagligt
kan begrundes, at digitale redskaber anvendes i de
pædagogiske læringsmiljøer.
Forslaget ændrer ikke ved, at dagtilbud
til børn fra 3 år og indtil skolestart uændret
kan anvende f.eks. en telefon eller en tablet med henblik på
f.eks. at lytte eller danse til musik, anvende digitalvægte,
når der bages småkager m.v.
Med dagtilbud menes daginstitutioner efter
dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, dvs. kommunale
daginstitutioner, daginstitutioner, der efter aftale med
kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som enten
selvejende eller udliciteret daginstitution, og daginstitutioner,
der med kommunalbestyrelsens godkendelse drives af private
leverandører som privatinstitution, herunder enheder i
daginstitutioner efter § 19, stk. 6, og
sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud efter § 11,
stk. 8, samt dagpleje efter dagtilbudslovens § 21, stk. 2 og
3, og puljeordninger med tilskud efter §§ 101 og 102.
Det foreslås som stk. 3, at det pædagogiske personales
anvendelse af digitale redskaber i arbejdet med sprogvurdering og
eventuel sprogstimulering af børn, jf. dagtilbudslovens
§ 11, ikke er omfattet af de foreslåede stk. 1 og 2.
Forslaget vil medføre, at det
pædagogiske personales anvendelse af digitale redskaber i
forbindelse med sprogvurderinger af børn og eventuel
sprogstimulering, jf. dagtilbudslovens § 11, ikke vil
være omfattet af bestemmelsen.
Det pædagogiske personales kommunikation
med forældrene eller i forbindelse med andre administrative
formål som f.eks. i relation til personalemøder,
arbejdet med den pædagogiske læreplan,
opfølgning på tilsynsbesøg, møder i
forældrebestyrelsen m.v., er ikke omfattet af bestemmelsen.
Det bemærkes, at det kan være hensigtsmæssigt, at
dette arbejde, i det omfang det er muligt, ikke foregår
sammen med børnene og dermed afbryder nærværet
og den pædagogiske relation.
Det pædagogiske personales brug af
digitale redskaber til at tage billeder af børnene eller
børnenes aktiviteter på legepladsen, udflugter m.v.
med henblik på at dele børnenes dagligdag med
forældrene vil heller ikke være omfattet af
bestemmelsen.
Kommunernes tilsyn med dagtilbuddene, jf.
dagtilbudslovens §§ 5, 5 a og 5 b, er ikke omfattet af
lovforslaget. Kommunerne vil i tilsynet med dagtilbuddene kunne
anvende et digitalt redskab, såfremt det vurderes
nødvendigt i relation til at inddrage børns
perspektiver på kvaliteten i dagtilbud.
Til nr. 2
Der er ikke fastsat regler for anvendelsen af
digitale redskaber i private pasningsordninger i
dagtilbudsloven.
For en nærmere beskrivelse af
gældende ret henvises til pkt. 2.1. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der indsættes en
ny § 81 c i dagtilbudsloven om
anvendelse af digitale redskaber i private pasningsordninger.
Det foreslås som stk. 1, at i private pasningsordninger til
børn mellem 0 og 2 år kan digitale redskaber kun i
helt særlige tilfælde anvendes i den private
pasningsordnings læringsmiljø, jf. § 81 a, stk.
1.
Med digitale redskaber forstås computer,
tv, tablet og mobiltelefon.
Forslaget vil medføre, at digitale
redskaber som udgangspunkt ikke vil kunne anvendes i private
pasningsordningers læringsmiljø, når den private
pasningsordning er målrettet børn mellem 0 og 2
år.
Med anvendelse af digitale redskaber i den
private pasningsordnings læringsmiljø forstås
aktiviteter, hvor barnets opmærksomhed er rettet mod en
computer, tv, tablet eller mobiltelefon.
Børn mellem 0 og 2 år i private
pasningsordninger vil som følge af den foreslåede
bestemmelse således ikke kunne sidde foran et fjernsyn, en
computer, tablet mv. og se tegnefilm, spille spil el.lign. i den
tid, børnene befinder sig i den private pasningsordning,
selvom det sker i samvær med den private børnepasser
eller børnepassere.
Forslaget vil endvidere indebære, at
digitale redskaber kun i helt særlige tilfælde vil
kunne anvendes i den private pasningsordnings
læringsmiljø. Helt særlige tilfælde vil
være, hvis et barn, herunder et barn med handicap eller
kognitive udfordringer, i en kort periode fagligt vurderes at have
brug for ro eller afskærmning ved at sidde med f.eks. en
tablet i aktivt samspil med en voksen.
Forslaget vil ikke ændre ved, at private
pasningsordninger til børn mellem 0 og 2 år
uændret kan anvende f.eks. en telefon eller en tablet med
henblik på f.eks. at lytte eller danse til musik, anvende
digitalvægte, når der bages småkager m.v.
Det foreslås som stk. 2, at i private pasningsordninger til
3-årige børn og indtil skolestart kan digitale
redskaber kun anvendes i den private pasningsordnings
læringsmiljø, jf. § 81 a, stk. 1, hvis det
fagligt kan begrundes.
Forslaget vil medføre, at i private
pasningsordninger til 3-årige børn og indtil
skolestart vil digitale redskaber kun kunne anvendes i den private
pasningsordnings læringsmiljø, hvis det fagligt kan
begrundes
Fagligt begrundet anvendelse af digitale
redskaber vil f.eks. kunne være, hvis den private
pasningsordning i relation til en aktivitet sammen med
børnene anvender f.eks. en mobiltelefon eller en tablet til
kortvarigt at vise børnene detaljer eller udvide
børnenes forståelse ved at gå mere i dybden med
et givent emne. Fagligt begrundet anvendelse af digitale redskaber
i læringsmiljø vil f.eks. også kunne være,
hvis børnene er nysgerrige efter mere viden eller
efterspørger forståelse for noget, hvor den private
børnepasser sammen med børnene kan bruge en tablet
eller computer til f.eks. at søge den viden, børnene
i relation til en konkret aktivitet eller situation,
efterspørger. Det vil være en forudsætning, at
anvendelse af f.eks. en computer eller tablet i den konkrete
situation altid fagligt vil kunne begrundes.
Den foreslåede bestemmelse vil
medføre, at børn ikke vil kunne sidde alene eller
sammen med den private børnepasser foran en computer eller
med en tablet alene og se en tegnefilm, spille spil m.v. i
dagtilbuddet, hvis formålet alene er underholdning, idet
underholdning, hvor børnene ser passivt til, ikke efter
forslaget vil være fagligt begrundet.
Det vil inden for rammerne af den
foreslåede bestemmelse være op til den private
børnepasser at vurdere, hvornår det fagligt kan
begrundes, at digitale redskaber anvendes i
læringsmiljøet.
Forslaget vil ikke ændre ved, at private
pasningsordninger til 3-årige børn og indtil
skolestart uændret kan anvende f.eks. en telefon eller en
tablet med henblik på f.eks. at lytte eller danse til musik,
anvende digitalvægte, når der bages småkager
m.v.
Den private børnepassers anvendelse af
digitale redskaber i forbindelse med kommunikation med
forældrene eller i forbindelse med andre administrative
formål som f.eks. opfølgning på
tilsynsbesøg, regnskab m.v. vil ikke være omfattet af
bestemmelsen. Det bemærkes, at det kan være
hensigtsmæssigt, at dette arbejde, i det omfang det er
muligt, ikke foregår sammen med børnene og dermed
afbryder nærværet og den pædagogiske
relation.
Den private børnepassers brug af
digitale redskaber til f.eks. at tage billeder af børnene
eller børnenes aktiviteter på legepladsen, udflugter
m.v. med henblik på at dele børnenes dagligdag med
forældrene vil heller ikke være omfattet af de
foreslåede stk. 1 og 2.
Kommunernes tilsyn med de private
pasningsordninger er ikke omfattet af lovforslaget, jf.
dagtilbudslovens § 81, stk. 1. Kommunerne vil i tilsynet med
dagtilbuddene kunne anvende et digitalt redskab, såfremt det
vurderes nødvendigt i relation til at inddrage børns
perspektiver på kvaliteten i dagtilbud.
Til §
2
Det foreslås, at loven skal træde
i kraft den 1. juli 2024. Det betyder, at loven gælder for
alle børn i dagtilbud og private pasningsordninger fra den
1. juli 2024.
De foreslåede bestemmelser om anvendelse
af digitale redskaber i dagtilbud m.v. gælder ikke for
Helsingør Kommune og Rebild Kommune, da disse kommuner er
velfærdsaftalekommuner i henhold til § 8 i lov om
velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og
folkeskoleområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af
12. august 2022, hvilket betyder, at de to kommuner er frisat fra
en række bestemmelser i dagtilbudsloven. Kommunerne vil blive
omfattet af loven, når lov om velfærdsaftaler på
dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet
ophæves.
De foreslåede ændringer vil ikke
gælde for Færøerne og Grønland, da
dagtilbudsloven ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 I dagtilbudsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 55 af 17. januar 2024, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1771 af 28. december 2023,
foretages følgende ændringer: | | | 1. Efter
§ 8 indsættes: »§ 8
a. I alderssvarende dagtilbud til børn mellem 0 og 2
år kan digitale redskaber kun i helt særlige
tilfælde anvendes i dagtilbuddets pædagogiske
læringsmiljø, jf. § 8, stk. 3. Stk. 2. I
alderssvarende dagtilbud til 3-årige børn og indtil
skolestart kan digitale redskaber kun anvendes i dagtilbuddets
pædagogiske læringsmiljø, jf. § 8, stk. 3,
hvis det fagligt kan begrundes. Stk. 3. Det
pædagogiske personales anvendelse af digitale redskaber i
arbejdet med sprogvurdering og eventuel sprogstimulering af
børn, jf. dagtilbudslovens § 11, er ikke omfattet af
stk. 1 og 2.« | | | 2. Efter
§ 81 b indsættes: »§ 81
c. I private pasningsordninger til børn mellem 0 og 2
år kan digitale redskaber kun i helt særlige
tilfælde anvendes i den private pasningsordnings
læringsmiljø, jf. § 81 a, stk. 1. Stk. 2. I
private pasningsordninger til 3-årige børn og indtil
skolestart kan digitale redskaber kun anvendes i den private
pasningsordnings læringsmiljø, jf. § 81 a, stk.
1, hvis det fagligt kan begrundes.« | | | | | | |
|