Betænkning afgivet af
Erhvervsudvalget den 2. maj 2024
1. Ændringsforslag
Der er stillet 13 ændringsforslag til
lovforslaget. Erhvervsministeren har stillet ændringsforslag
nr. 2-13, og Liberal Alliances medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 1.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, V, SF, M, KF, RV og ALT) indstiller lovforslaget til
vedtagelse med de af erhvervsministeren
stillede ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Et andet
mindretal i udvalget (DD) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de af erhvervsministeren stillede
ændringsforslag.
Et tredje
mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af erhvervsministeren
stillede ændringsforslag. Mindretallet vil ved 2. behandling
redegøre for sin stilling til det af Liberal Alliance
stillede ændringsforslag.
Et fjerde
mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Tilkendegivelse fra
erhvervsministeren
Erhvervsministeren tilkendegiver over for
udvalget:
Jeg skal hermed tilkendegive over for
udvalget, at det i tilknytning til bemærkningerne til §
2, stk. 4, i lovforslagets § 1, nr. 1, og pkt. 2.1.1.2. i
lovforslagets almindelige bemærkninger ønskes
anført, at bemærkningerne ikke er retvisende for
så vidt angår erhvervsdrivendes mulighed for at kunne
foretage demoafskydninger af fyrværkeri. Det foreslås
således, at erhvervsdrivende, herunder fest- og
scenefyrværkere m.v., fortsat skal kunne foretage
demoafskydninger af fyrværkeri i perioden fra den 27.
december til den 1. januar. Tilsvarende foreslås det, at de
erhvervsdrivende ikke skal anmelde deres anvendelse af
fyrværkeri i perioden fra den 27. december til den 1. januar.
Den foreslåede indskrænkning af anvendelsesperioden for
fyrværkeri i § 2, stk. 4, jf. lovforslagets § 1,
nr. 1, til 31. december og 1. januar vil således alene
gælde forbrugere.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af Liberal Alliance,
tiltrådt af et mindretal
(DF):
1) Nr. 1
affattes således:
»1. § 2, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4.
Fyrværkeri beregnet til anvendelse af forbrugere må kun
anvendes den 31. december og den 1. januar. Kommunalbestyrelsen kan
beslutte, at forbrugeres anvendelse af fyrværkeri kan
foregå på andre datoer end den 31. december og den 1.
januar.««
[Mulighed for kommunalbestyrelsen
for at beslutte, hvornår fyrværkeri må anvendes
af forbrugere]
Til § 2
Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
2) Nr. 1
affattes således:
»1. I §
2, stk. 1, indsættes som nr.
42 og 43:
»42)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om maskiner.
43)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om produktsikkerhed
i almindelighed.««
[Lovteknisk ændring]
3) I
den under nr. 2 foreslåede
ændring af § 3 ændres
»nr. 2-40« til: »nr. 2-41«, og »nr.
2-41« ændres til: »nr. 2-42«.
[Lovteknisk ændring]
4)
Efter nr. 2 indsættes:
»01. I §
3 a, stk. 2, ændres »22-24 og 26-37« til:
»22-24, 26-37 og 43«.«
[Tilføjelse af manglende
henvisning til EU-forordning]
5) I
den under nr. 3 foreslåede
ændring af § 4, nr. 5,
ændres »nr. 25-40« til: »nr. 26-41«,
og »nr. 25-42« ændres til: »nr.
26-43«.
[Lovteknisk ændring]
6) I
den under nr. 13 foreslåede
ændring af § 37, stk. 2,
ændres »nr. 13-40« til: »nr. 13-41«,
og »nr. 13-42« ændres til: »nr.
13-43«.
[Lovteknisk ændring]
7) I
den under nr. 14 foreslåede
ændring af § 37, stk. 6, som
bliver stk. 3, ændres »nr. 13-40« til: »nr.
13-41«, og »nr. 13-42« ændres til:
»nr. 13-43«.
[Lovteknisk ændring]
Til § 4
8)
Efter nr. 1 indsættes:
»01. I §
42 ændres »juni 2008 om akkreditering«
til: »juli 2008«.«
[Præcisering af
henvisning]
9) I
det under nr. 2 foreslåede § 49, stk. 2, ændres i nr. 1 »2008/765/EF om kravene til
akkreditering eller §§ 42-44« til: »(EF) nr.
765/2008 af 9. juli 2008 eller §§ 43 og 44«.
[Præcisering af
henvisninger]
10) I
den under nr. 4 foreslåede § 51 a ændres i stk. 2 »om markedsovervågning og
produktoverensstemmelse« til: »(EU) 2019/1020 af 20.
juni 2019«.
[Præcisering af
henvisning]
11)
Efter nr. 4 indsættes:
»02. I §
57, stk. 1, nr. 7, ændres »765/2008/EF af 9.
juli 2008 om kravene til akkreditering« til: »(EF) nr.
765/2008 af 9. juli 2008«.«
[Præcisering af
henvisning]
Til § 5
12) I
stk. 2 ændres »§ 2,
nr. 1-3,« til: »§ 2, nr. 1, 2, 01 og
3,«.
[Lovteknisk ændring]
Til bilaget
13) Bilaget til lovforslaget benævnes
»Bilag 1«.
[Nummerering af bilag]
Bemærkninger
Til nr. 1
Efter det fremsatte lovforslag
indskrænkes den gældende periode fra den 27. december
til den 1. januar for forbrugeres anvendelse af fyrværkeri
til den 31. december og den 1. januar.
Med ændringsforslaget foreslås
det, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at fyrværkeri kan
anvendes af forbrugere i videre omfang end den 31. december og den
1. januar.
Ændringsforslaget forudsætter
tilpasninger af §§ 41 og 42 i bekendtgørelse nr.
1798 af 9. september 2021 om indførsel, fremstilling,
opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse af
fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler. De
pågældende bestemmelser regulerer særlige regler
for anvendelse af konsumfyrværkeri, herunder undtagelser fra
hovedreglen om anvendelsesperioden i fyrværkerilovens §
2, stk. 4.
Til nr. 2
Den 1. maj 2024 trådte § 3, nr.
2, i lov nr. 412 af 23. april 2024 om ændring af lov om
vandforsyning m.v., byggeloven og lov om produkter og
markedsovervågning i kraft. Dette medførte, at et nyt
nr. 25 blev indsat i § 2, stk. 1, i lov nr. 799 af 9. juni
2020 om produkter og markedsovervågning, hvorved § 2,
stk. 1, nr. 25-40, blev til § 2, stk. 1, nr. 26-41.
På den baggrund foreslås med
ændringsforslag nr. 1 en ny affattelse af lovforslagets
§ 2, nr. 1, som vil medføre, at Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om maskiner og Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om produktsikkerhed i almindelighed som
følge af det nye nr. 25 indsættes som henholdsvis nr.
42 og 43 i § 2, stk. 1, i lov om produkter og
markedsovervågning.
Der er tale om en lovteknisk
ændring.
Til nr. 3
Med den nye bestemmelse i § 2, stk. 1,
nr. 24, i lov om produkter og markedsovervågning, som er
indsat ved § 3, nr. 2, i lov nr. 412 af 23. april 2024 om
ændring af lov om vandforsyning m.v., byggeloven og lov om
produkter og markedsovervågning, er henvisningen i § 3
til § 2, stk. 1, nr. 2-40, blevet til § 2, stk. 1, nr.
2-41.
Som konsekvens heraf foreslås det at
ændre »nr. 2-41« til »nr. 2-42« i
lovforslagets § 2, nr. 2. Således vil bestemmelsen
korrekt henvise til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om maskiner, der foreslås indsat i lovens § 2, stk. 1,
nr. 42, jf. ændringsforslag nr. 1.
Der er tale om en lovteknisk
ændring.
Til nr. 4
Den gældende § 3 a, stk. 2,
indebærer, at § 26 ikke finder anvendelse på
færdselsrelaterede produkter omfattet af bl.a. § 2, stk.
1, nr. 1, som er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
produktsikkerhed i almindelighed. Direktivet erstattes af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om produktsikkerhed
i almindelighed, der foreslås indsat som nr. 43 i lovens
§ 2, stk. 1, jf. ændringsforslagets nr. 1. § 3 a,
stk. 2, bør følgelig indeholde en henvisning til
§ 2, stk. 1, nr. 43, hvilket foreslås med
ændringsforslag nr. 3. § 26 vil således ikke finde
anvendelse på færdselsrelaterede produkter omfattet af
§ 2, stk. 1, nr. 43.
Til nr. 5
Med den nye bestemmelse i § 2, stk. 1,
nr. 24, i lov om produkter og markedsovervågning, som er
indsat ved § 3, nr. 2, i lov nr. 412 af 23. april 2024 om
ændring af lov om vandforsyning m.v., byggeloven og lov om
produkter og markedsovervågning, er henvisningen i § 4,
nr. 5, til § 2, stk. 1, nr. 25-40, blevet til § 2, stk.
1, nr. 26-41.
Som konsekvens heraf foreslås det at
ændre »nr. 25-42« til »nr. 26-43« i
lovforslagets § 2, nr. 3. Således vil bestemmelsen i
§ 4, nr. 5, korrekt henvise til henholdvis Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om maskiner og Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om produktsikkerhed i almindelighed, der
foreslås indsat i § 2, stk. 1, nr. 42 og 43, jf.
ændringsforslag nr. 2.
Der er tale om en lovteknisk
ændring.
Til nr. 6
Med den nye bestemmelse i § 2, stk. 1,
nr. 24, i lov om produkter og markedsovervågning, som er
indsat ved § 3, nr. 2, i lov nr. 412 af 23. april 2024 om
ændring af lov om vandforsyning m.v., byggeloven og lov om
produkter og markedsovervågning, er henvisningen i § 37,
stk. 2, 1. pkt., til § 2, stk. 1, nr. 13-40, blevet til §
2, stk. 1, nr. 13-41.
Som konsekvens heraf foreslås det at
ændre »nr. 13-42« til »nr. 13-43« i
lovforslagets § 2, nr. 13. Således vil bestemmelsen i
§ 37, stk. 2, 1. pkt., korrekt henvise til henholdsvis
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om maskiner og
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om produktsikkerhed
i almindelighed, der foreslås indsat i § 2, stk. 1, nr.
42 og 43, jf. ændringsforslag nr. 2.
Der er tale om en lovteknisk
ændring.
Til nr. 7
Med den nye bestemmelse i § 2, stk. 1,
nr. 24, i lov om produkter og markedsovervågning, som er
indsat ved § 3, nr. 2, i lov nr. 412 af 23. april 2024 om
ændring af lov om vandforsyning m.v., byggeloven og lov om
produkter og markedsovervågning, er henvisningen i § 37,
stk. 2, 1. pkt., til § 2, stk. 1, nr. 13-40, blevet til §
2, stk. 1, nr. 13-41.
Som konsekvens heraf foreslås det at
ændre »nr. 13-42« til »nr. 13-43« i
lovforslagets § 2, nr. 14. Således vil bestemmelsen i
§ 37, stk. 6, 2. pkt., korrekt henvise til henholdsvis
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om maskiner og
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om produktsikkerhed
i almindelighed, der foreslås indsat i § 2, stk. 1, nr.
42 og 43, jf. ændringsforslag nr. 2.
Der er tale om en lovteknisk
ændring.
Til nr. 8
Af § 42 i lov nr. 801 af 7. juni 2022
om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester
fremgår en ukorrekt henvisning til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008. Det
foreslås at præcisere henvisningen, hvorefter der
henvises til forordningen ved nummer. Dette medfører, dels
at henvisningen er korrekt, dels at henvisningen svarer til lovens
øvrige henvisninger til den pågældende
forordning i overensstemmelse med det format, som forordningen
står opført under i EU-Tidende.
Til nr. 9
Med lovforslagets § 4, nr. 2,
foreslås en bestemmelse, som indeholder en henvisning til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af
9. juli 2008. Det foreslås at præcisere henvisningen,
hvorefter henvisningen svarer til lovens øvrige henvisninger
til den pågældende forordning i overensstemmelse med
det format, som forordningen står opført under i
EU-Tidende.
Endvidere foreslås det at ændre
henvisningen fra §§ 42-44 til §§ 43 og 44, idet
henvisningen til § 42 er overflødig.
Til nr. 10
Med lovforslagets § 4, nr. 4,
foreslås en bestemmelse, som indeholder en henvisning til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af
20. juni 2019. Det foreslås at præcisere henvisningen,
hvorefter der henvises til den pågældende forordning
ved nummer.
Til nr. 11
Af § 57, stk. 1, nr. 7, i lov om
tilgængelighedskrav for produkter og tjenester fremgår
en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008. Det foreslås at
præcisere henvisningen, hvorefter der henvises til
forordningen ved nummer, hvorefter henvisningen svarer til lovens
øvrige henvisninger til den pågældende
forordning i overensstemmelse med det format, som forordningen
står opført under i EU-Tidende.
Til nr. 12
Det
foreslås, at ikrafttrædelsesbestemmelsen ændres,
således at ændringen i § 3 a, stk. 2, i lov om
produkter og markedsovervågning, jf. ændringsforslag
nr. 4, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Til nr. 13
Bilaget til lovforslaget foreslås
benævnt »Bilag 1«.
6. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. februar
2024 og var til 1. behandling den 14. marts 2024. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
erhvervsministeren sendte den 8. november 2023 dette udkast til
udvalget, jf. ERU alm. del - bilag 39. Den 28. februar 2024 sendte
erhvervsministeren høringssvarene og et høringsnotat
til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag
på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
1 spørgsmål til erhvervsministeren til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
Anne Paulin (S) Frederik Vad (S)
Ida Auken (S) Malte Larsen (S) Mette Reissmann (S) Karin Gaardsted
(S) Kim Aas (S) Lea Wermelin (S) Kris Jensen Skriver (S) Hans
Andersen (V) Anni Matthiesen (V) Louise Elholm (V) fmd. Heidi Bank (V) Mohammad Rona (M)
Charlotte Bagge Hansen (M) Betina Kastbjerg (DD) Hans Kristian
Skibby (DD) Lars-Christian Brask (LA) nfmd. Steffen W. Frølund (LA)
Helle Bonnesen (KF) Mai Mercado (KF) Pernille Vermund (LA) Nick
Zimmermann (DF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Carl Valentin (SF) Sigurd
Agersnap (SF) Victoria Velasquez (EL) Katrine Robsøe (RV)
Sascha Faxe (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 50 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 22 | |
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg
(DD) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Liberal Alliance (LA) | 15 | |
Moderaterne (M) | 14 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 10 | |
Enhedslisten (EL) | 9 | |
Radikale Venstre (RV) | 7 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 7 | |
Alternativet (ALT) | 5 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 5 | |