Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 2. april 2024
Forslag
til
Lov om ændring af chokoladeafgiftsloven,
kildeskatteloven og forskellige andre love
(Godtgørelse af dækningsafgift
i chokoladeafgiftsloven, præcisering af krav om
beholdningsregnskab ved løssalg af groftskåret
røgtobak, bøder ved enkeltsalg af cigaretter og
manglende beholdningsregnskab, tilpasning af det afgiftspligtige
vareområde for visse alkoholvarer, nulangivelse ved
udbetaling af royalty til udlandet uden indeholdelse af kildeskat,
mulighed for dataudstilling om visse søfarende, afskaffelse
af godtgørelsesordning i spildevandsafgiftsloven, tilpasning
af reglerne om sikkerhedsstempelmærker og
genindførelse af register over erhvervsfiskere med B-status
m.v.)
Skatteministeriet
§ 1
I chokoladeafgiftsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1446 af 21. juni 2021, som
ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021 og
senest ved § 9 i lov nr. 1795 af 28. december 2023, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 8, stk. 1, indsættes som
nr. 9:
»9)
Bestanddele af varer, der er afgiftspligtige efter kapitel 3,
når varerne anvendes til fremstilling af andre varer, der er
afgiftspligtige efter reglerne i dette kapitel.«
2. I
§ 22, stk. 8, 1. pkt.,
indsættes efter »der erhvervsmæssigt leveres til
udlandet«: »eller erhvervsmæssigt anvendes til
fremstilling af varer, der leveres til udlandet«.
3. I
§ 22 indsættes som stk. 12:
»Stk. 12.
Told- og skatteforvaltningen kan efter ansøgning meddele
bevilling til godtgørelse af afgiften af afgiftspligtige
varer, der erhvervsmæssigt anvendes til fremstilling af
varer, der ikke er afgiftspligtige efter kapitel 1, og som ikke ved
modtagelse fra udlandet ville være afgiftspligtige efter
kapitel 3. Registrerede varemodtagere kan uden bevilling efter
udløbet af hver afgiftsperiode frem for at søge told-
og skatteforvaltningen om godtgørelse i stedet angive afgift
af afgiftspligtige varer, der er anvendt til fremstilling af varer,
der ikke er afgiftspligtige efter kapitel 1, og som ikke ved
modtagelse fra udlandet ville være afgiftspligtige efter
§ 10 a, stk. 3, på afgiftsangivelsen, således
at den godtgørelsesberettigede afgift indgår i
opgørelsen af afgiftstilsvaret.«
§ 2
I kildeskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1330 af 20. november 2023, som
ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1565 af 12. december 2023
og senest ved § 17 i lov nr. 1795 af 28. december 2023,
foretages følgende ændring:
1. § 66 A,
stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»Personer, dødsboer, selskaber, fonde,
foreninger, institutioner m.v., som er omfattet af § 65 C,
stk. 1, 2. pkt., og befuldmægtigede som nævnt i §
65 C, stk. 1, 3. pkt., der foretager udbetaling eller godskrivning
af royalty til en person eller et selskab m.v., der er
skattepligtig efter § 2, stk. 1, nr. 8, eller
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g, skal oplyse told-
og skatteforvaltningen om udbetalingen eller godskrivningen af
royalty og eventuelt indeholdt royaltyskat, uanset om der er pligt
til at foretage indeholdelse af royaltyskat.«
§ 3
I lov om afgift af konsum-is, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1148 af 2. juni 2021, som ændret
bl.a. ved § 13 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021 og senest ved
§ 8 i lov nr. 1797 af 28. december 2023, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 1, stk. 9, 1. pkt., ændres
»stk. 5« til: »stk. 6«, og efter
»modtagne afgiftspligtige varer« indsættes:
»opgjort efter § 5 a, stk. 1,«.
2. I
§ 2, stk. 2, 1. pkt., ændres
»§ 1« til: »§ 3, stk. 1,«.
3. I
§ 2, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter »stk. 2«: »og § 1,
stk. 9,«.
4. I
§ 3, stk. 1, 2. pkt., og § 5 a, stk. 1, 1. pkt., ændres
»§ 1, stk. 6« til: »§ 1, stk. 5 og
6«.
§ 4
I lov om afgift af spildevand, jf.
lovbekendtgørelse nr. 765 af 7. juni 2023, som ændret
ved § 5 i lov nr. 168 af 29. februar 2020, § 30 i lov nr.
1795 af 28. december 2023 og § 13 i lov nr. 1797 af 28.
december 2023, foretages følgende ændringer:
1. §
11 ophæves.
2. I
§ 12, stk. 1 og 3, ændres »§§ 10 og
11« til: »§ 10«.
3. I
§ 12, stk. 4, 1. pkt., udgår
»og § 11«.
4. I
§ 15, stk. 1, udgår
»eller § 11«.
§ 5
I sømandsbeskatningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1181 af 21. september 2023,
foretages følgende ændring:
1.
Efter § 11 b indsættes:
Ȥ 11 c. Der kan efter
samtykke fra en person omfattet af § 5 gives adgang til
oplysninger, som følger af personens
årsopgørelse, når de er nødvendige til
brug for kontrol og afsluttende afregning af en forudbetalt ydelse
til personen.
Stk. 2. Der kan
efter samtykke fra ægtefællen til en person, som har
givet samtykke efter stk. 1, gives adgang til oplysninger, som
følger af årsopgørelsen, når de er
nødvendige til brug for kontrollen og den afsluttende
afregning efter stk. 1.
Stk. 3. Adgang
til oplysninger efter stk. 1 og 2 forudsætter, at den, der
anmoder om adgangen, har indgået en aftale herom med told- og
skatteforvaltningen.«
§ 6
I tobaksafgiftsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 170 af 21. februar 2024, foretages
følgende ændringer:
1. § 4,
stk. 3, 2. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes:
»Virksomheder, der sælger
groftskåret tobak på salgsstedet, jf. 1. pkt., skal
føre et beholdningsregnskab, som kan danne grundlag for
afstemning af salgsstedets salg af tobakken i løsvægt
med indkøbet af stemplede pakninger af tobakken.
Beholdningsregnskabet skal indeholde oplysninger om salg og brug af
groftskåret røgtobak på salgsstedet.«
2. I
§ 25, stk. 1, ændres
»straffes den, der« til: »straffes den,
som«.
3. I
§ 25, stk. 5, 2. pkt.,
ændres »§ 18, stk. 1-3, 5 og 7-9« til:
»§ 4, stk. 3, eller § 18, stk. 1-3, 5 eller
7-9«.
4. I
§ 25, stk. 6, 1. og 2. pkt., ændres »§ 10, stk.
1, 2. pkt., § 10 a, stk. 5, 2. pkt., eller § 18,
stk. 1-3, 5 og 7-9« til: »§ 4, stk. 3, § 10,
stk. 1, 2. pkt., § 10 a, stk. 5, 2. pkt., eller § 18,
stk. 1-3, 5 eller 7-9«.
§ 7
I øl- og vinafgiftsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 17 af 9. januar 2024, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 1, stk. 1, 2. pkt., ændres
»position 2203 og 2206« til: »position 2203 og
varer henhørende under position 2206, der indeholder en
blanding af øl og ikkealkoholholdige
drikkevarer,«.
2. I
§ 3 A ændres »For
varer henhørende under position 2204 til 2206 i EU's
kombinerede nomenklatur« til: »For varer, der er
afgiftspligtige efter § 3, stk. 2, nr. 1 og 2«.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
§ 8
I lov om tobaksvarer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1489 af 18. juni 2021, som
ændret ved § 2 i lov nr. 2071 af 21. december 2020,
§ 2 i lov nr. 99 af 25. januar 2022 og § 1 i lov nr. 738
af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 31 b, stk. 1, indsættes
efter »medfør af tobaksafgiftsloven«:
»eller lov om forskellige forbrugsafgifter, og som
påføres stempelmærke efter tobaksafgiftsloven
eller lov om forskellige forbrugsafgifter«, og efter
»stempelmærke efter tobaksafgiftsloven«
indsættes: »eller lov om forskellige
forbrugsafgifter«.
2. I
§ 31 b, stk. 2, indsættes
efter »stempelmærke efter tobaksafgiftsloven«:
»eller lov om forskellige forbrugsafgifter«.
3. I
§ 31 b indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4.
Told- og skatteforvaltningen må kun udstede
sikkerhedsstempelmærker uden afgift efter stk. 2 til
virksomheder, der er registreret eller autoriseret for afgift
på tobak efter tobaksafgiftsloven eller lov om forskellige
forbrugsafgifter. De registrerede eller autoriserede virksomheder
må ikke sælge eller udlåne de modtagne
sikkerhedsstempelmærker. Ikkebrugte
sikkerhedsstempelmærker skal destrueres af den registrerede
eller autoriserede virksomhed.
Stk. 5.
Virksomheder, der ikke er registreret eller autoriseret for afgift
på tobak efter tobaksafgiftsloven eller lov om forskellige
forbrugsafgifter, må ikke modtage eller opbevare tobaksvarer
omfattet af stk. 2, der ikke er behørigt
stemplede.«
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
§ 9
I fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 205 af 1. marts 2023, foretages følgende
ændring:
1.
Efter § 14 indsættes:
Ȥ 14 a. Personer, der
erhverver personlig indkomst ved arbejdsindsats på et
fiskerfartøj, kan lade sig registrere hos Fiskeristyrelsen
som erhvervsfiskere med B-status.
Stk. 2.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte nærmere regler om registrering som
erhvervsfisker med B-status, herunder regler om dokumentationskrav
og kontrol.«
Ikrafttrædelse m.v.
§ 10
Stk. 1. Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 8
træder i kraft den 20. maj 2024.
Stk. 3. §§ 1-7
træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 4. Personer, som
har erhvervet personlig indkomst ved arbejdsindsats på et
fiskerfartøj i hele eller dele af perioden fra den 1. juli
2021 til lovens ikrafttræden, anses for at være
registreret som erhvervsfiskere med B-status fra den 1. juli 2021
efter fiskerilovens § 14 a, stk. 1, som affattet ved denne
lovs § 9.
Stk. 5. For personer
omfattet af stk. 4 udløber fristerne i
skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, for indkomståret
2021 først i det femte år efter indkomstårets
udløb, for så vidt angår fradrag efter
ligningslovens § 9 G.
§ 11
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.