Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 16. maj 2024

1. Ændringsforslag

Der er stillet 5 ændringsforslag af Liberal Alliances medlemmer af udvalget og Dansk Folkepartis medlem af udvalget, herunder om deling af lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, SF, M og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (DD, KF, RV og ALT) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget. Mindretallet indstiller de under A og B nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Hvis ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget bliver forkastet ved 2. behandling, vil mindretallet stemme for lovforslaget ved 3. behandling.

Et andet mindretal i udvalget (LA) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget. Mindretallet indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede ændringsforslag og det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Hvis ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget bliver forkastet ved 2. behandling, vil mindretallet stemme for lovforslaget ved 3. behandling.

Et tredje mindretal i udvalget (DF) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget og de øvrige stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller de under A og B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Hvis ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget bliver forkastet ved 2. behandling, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Af et mindretal (LA og DF), tiltrådt af et mindretal (DD, KF, RV og ALT):

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

A. »Forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion (Implementering af nye krav til energiledelsessystemer og energisyn)« omfattende § 1 og § 2.

B. »Forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion (Udmøntning af klimasyn fra grøn skattereform 2022)« omfattende § 1 og § 2, stk. 1.

[Forslag om deling af lovforslaget]

b

Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag

Til § 1

2) Nr. 1 affattes således:

»1. Kapitel 5 affattes således:

»Kapitel 5

Obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn i visse virksomheder

§ 15. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at visse virksomheder er forpligtet til at indføre et energiledelsessystem eller til at gennemføre energisyn. Ministeren kan herunder fastsætte regler om følgende:

1) Hvilke virksomheder der er omfattet af krav om at indføre et energiledelsessystem eller gennemføre energisyn.

2) Krav til indhold, anvendelse af relevante standarder, omfang, offentliggørelse, anvendelse af kvalificerede eksperter og anvendelse af akkrediterings- og certificeringsordninger.

3) Krav til rapportering, dokumentation, indberetning og frister.

4) Hel eller delvis undtagelse fra krav om at indføre et energiledelsessystem eller at gennemføre energisyn.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling af omkostninger, der er forbundet med at indføre et energiledelsessystem eller gennemføre energisyn i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af stk. 1.

§ 16. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om en godkendelsesordning for eksperter, herunder juridiske personer, der udfører energisyn omfattet af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1. Ministeren kan herunder fastsætte regler om betingelser for godkendelse, om registrering, offentliggørelse, administration og tilsyn i forbindelse med godkendelsesordningen.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om bemyndigelse af en institution under ministeriet, en anden myndighed, en virksomhed eller en anden sagkyndig institution eller organisation til at godkende og føre tilsyn med eksperter, der udfører energisyn omfattet af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1, og til at opkræve gebyr efter regler udstedt i medfør af § 17 a, stk. 2.

Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet af en virksomhed eller en anden sagkyndig institution eller organisation, der er bemyndiget til at varetage opgaver i regler fastsat i medfør af stk. 2.

§ 17. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilsyn med overholdelse af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan meddeles påbud om overholdelse af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1.

Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bemyndige en institution under ministeriet eller en anden offentlig myndighed til at føre tilsyn i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 1 og til at meddele påbud i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 2.

§ 17 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostninger ved tilsyn og påbud efter regler udstedt i medfør af § 17.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostninger ved godkendelsesordningen i henhold til regler udstedt i medfør af § 16.««

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

3) I den under nr. 2 foreslåede ændring af § 20, stk. 4, nr. 2, ændres »§ 17, stk. 2, § 17 a, stk. 3, og« til: »§ 16, stk. 2, § 17, stk. 3, og«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

c

Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag

Til § 1

4) Nr. 1 affattes således:

»1. Kapitel 5 affattes således:

»Kapitel 5

Obligatoriske klimasyn i visse virksomheder

§ 15. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at visse virksomheder er forpligtet til at gennemføre klimasyn med fokus på at identificere CO2-reducerende tiltag. Ministeren kan herunder fastsætte regler om følgende:

1) Hvilke virksomheder der er omfattet af krav om at gennemføre klimasyn.

2) Krav til indhold, anvendelse af relevante standarder, omfang, offentliggørelse, anvendelse af kvalificerede eksperter og anvendelse af akkrediterings- og certificeringsordninger.

3) Krav til rapportering, dokumentation, indberetning og frister.

4) Hel eller delvis undtagelse fra krav om at gennemføre klimasyn.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling af omkostninger, der er forbundet med at gennemføre klimasyn i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af stk. 1.

§ 16. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om en godkendelsesordning for eksperter, herunder juridiske personer, der udfører klimasyn omfattet af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1. Ministeren kan herunder fastsætte regler om betingelser for godkendelse, om registrering, offentliggørelse, administration og tilsyn i forbindelse med godkendelsesordningen.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om bemyndigelse af en institution under ministeriet, en anden myndighed, en virksomhed eller en anden sagkyndig institution eller organisation til at godkende og føre tilsyn med eksperter, der udfører klimasyn omfattet af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1, og til at opkræve gebyr efter regler udstedt i medfør af § 17 a, stk. 2.

Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet af en virksomhed eller en anden sagkyndig institution eller organisation, der er bemyndiget til at varetage opgaver i regler fastsat i medfør af stk. 2.

§ 17. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilsyn med overholdelse af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan meddeles påbud om overholdelse af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1.

Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bemyndige en institution under ministeriet eller en anden offentlig myndighed til at føre tilsyn i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 1 og til at meddele påbud i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 2.

§ 17 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostninger ved tilsyn og påbud efter regler udstedt i medfør af § 17.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostninger ved godkendelsesordningen i henhold til regler udstedt i medfør af § 16.««

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

5) I den under nr. 2 foreslåede ændring af § 20, stk. 4, nr. 2, ændres »§ 17, stk. 2, § 17 a, stk. 3, og« til: »§ 16, stk. 2, § 17, stk. 3, og«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås at dele lovforslaget i to lovforslag. Det ene lovforslag (A) vedrører implementering af nye EU-krav til energiledelsessystemer og energisyn, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/995 (omarbejdning) (energieffektivitetsdirektivet). Lovforslag A indeholder de ændringer, som det fremsatte lovforslag indeholder.

Lovforslag B vedrører udmøntning af klimasyn fra aftalen om grøn skattereform for industri m.v. af 24. juni 2022, herefter benævnt grøn skattereform 2022. Lovforslag B indeholder de ændringer, som det fremsatte lovforslag indeholder, dog indeholder det ikke det fremsatte lovforslags § 2, stk. 2.

Til nr. 2

Med det fremsatte lovforslag foreslås det at nyaffatte kapitel 5 i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 296 af 17. marts 2023 som ændret ved § 4 i lov nr. 1555 af 12. december 2023 (energispareloven), så kapitlet både indeholder regler vedrørende energiledelsessystemer, energisyn og klimasyn.

Det foreslås med den under nr. 2 foreslåede nyaffattelse af kapitel 5 i energispareloven, at kapitel 5 nyaffattes i et ændringsforslag.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 5 ændres til »Obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn i visse virksomheder«.

Med den foreslåede ændring udvides overskriften til kapitel 5 til også at omfatte energiledelsessystemer. Ændringen skal ses i sammenhæng med forslaget til §§ 15-17 a i energispareloven, jf. nedenfor, hvor det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om energiledelsessystemer og energisyn.

Det foreslås, at der indsættes følgende overskrift før § 15: »Energiledelsessystemer og energisyn«. Det foreslås i § 15, stk. 1, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at visse virksomheder er forpligtet til at indføre et energiledelsessystem eller til at gennemføre energisyn.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler med krav om, at visse virksomheder skal indføre et energiledelsessystem, og krav om, at visse virksomheder skal gennemføre energisyn. Ved »virksomhed« forstås enhver enhed uanset dens retlige form, som sælger et produkt eller en tjenesteydelse på et marked i konkurrence med andre.

Det fremgår af energieffektivitetsdirektivets art. 2, nr. 32, at et energisyn er defineret som en systematisk fremgangsmåde, der har til formål at opnå tilstrækkelig viden om energiforbrugsprofilen for en bygning eller gruppe af bygninger, en industri- eller handelsvirksomheds drift eller anlæg eller en privat eller offentlig tjeneste, at identificere og kvantificere mulighederne for omkostningseffektive energibesparelser ved at udpege potentialet for omkostningseffektiv anvendelse eller produktion af vedvarende energi og at aflægge rapport om resultaterne.

I energieffektivitetsdirektivets art 2, nr. 16, defineres et energiledelsessystem som en samling af elementer i en strategi, der er indbyrdes forbundne eller påvirker hinanden, og som indgår i en plan med et fastsat mål, herunder overvågning af det faktiske energiforbrug, foranstaltninger, der træffes for at øge energieffektiviteten, og måling af fremskridt.

Udmøntning af den foreslåede bemyndigelse i § 15, stk. 1, vil kunne ske ved fastsættelse af regler på en række områder, der er fremhævet i den ikke udtømmende opregning i stk. 1, nr. 1-4.

Det foreslås med § 15, stk. 1, nr. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke virksomheder der er omfattet af krav om at indføre et energiledelsessystem eller gennemføre energisyn.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren med bemyndigelsen vil fastsætte regler om, at virksomheder med et gennemsnitligt årligt energiforbrug på over 85 TJ i de foregående 3 år, alle energibærere iberegnet, indfører og vedligeholder et energiledelsessystem, certificeret af et uafhængigt organ akkrediteret til at certificere energiledelse, i overensstemmelse med de relevante europæiske eller internationale standarder.

Det forventes endvidere, at ministeren med bemyndigelsen vil fastsætte regler om, at virksomheder, der har et gennemsnitligt årligt energiforbrug på over 10 TJ i de foregående 3 år, alle energibærere iberegnet, og som ikke indfører et energiledelsessystem, gennemfører et energisyn minimum hvert fjerde år på en uafhængig måde ved kvalificerede eksperter.

Grænseværdierne for omfattede virksomheder følger af artikel 11, stk. 1 og 2, i energieffektivitetsdirektivet. Det foreslås med § 15, stk. 1, nr. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om krav til indhold, anvendelse af relevante standarder, omfang, offentliggørelse, anvendelse af kvalificerede eksperter og anvendelse af akkrediterings- og certificeringsordninger.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne anvende den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om krav til indholdet i henholdsvis energiledelsessystemer og energisyn, som de forpligtede virksomheder vil skulle opfylde.

Med den foreslåede bemyndigelse forventes der fastsat regler om, at et energisyn, herunder de energigennemgange, der gennemføres i forbindelse med et energi- og miljøledelsessystem, skal bygge på ajourførte, målte, sporbare driftsdata om energiforbrug og (for elektricitet) belastningsprofiler og omfatte en detaljeret gennemgang af energiforbrugsprofilen for bygninger eller grupper af bygninger og industrielle aktiviteter eller anlæg, herunder transport.

Derudover forventes det, at der vil blive fastsat regler om, at det vil være et krav, at der i et energisyn skal udpeges energieffektiviseringsforanstaltninger med henblik på at nedbringe energiforbruget, og at potentialet for omkostningseffektiv anvendelse eller produktion af vedvarende energi afdækkes. Herudover forventes det, at der vil blive fastsat regler om, at et energisyn, når det er muligt, vil skulle bygge på en livscyklusomkostningsanalyse i stedet for simp‍le tilbagebetalingsperioder for at tage hensyn til langsigtede besparelser og langsigtede investeringers restværdier og kalkulationsrenter. Herudover forventes det, at det vil blive et krav, at et energisyn er forholdsmæssig og tilstrækkelig repræsentativt til at gøre det muligt at tegne et troværdigt billede af den samlede energimæssige ydeevne og pålideligt identificere de mest betydelige muligheder for forbedringer.

Endelig forventes det, at der vil blive fastsat regler om, at energisynet skal give mulighed for detaljerede og validerede beregninger af foreslåede foranstaltninger, så der tilvejebringes præcise oplysninger om potentielle besparelser og krav om, at de data, der anvendes i energisynet, skal kunne opbevares med henblik på historisk analyse og udvikling i ydeevne.

De ovenfor nævnte krav er minimumskriterier, der følger af energieffektivitetsdirektivets bilag VI. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil være forpligtet til at fastsætte regler, der sikrer implementering af bilag VI. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil endvidere kunne anvende den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om yderligere krav til indholdet i energiledelsessystemer og energisyn, hvis det på et senere tidspunkt vurderes hensigtsmæssigt.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i medfør af bemyndigelsen endvidere fastsætte regler om indholdet i energiledelsessystemer. Det forventes, at der ved første udmøntning af regler bliver fastsat krav om, at energiledelsessystemer der indføres til at opfylde kravet i § 15, stk. 1, skal følge »DS/EN ISO 50001:2018 - Energiledelsessystemer - Krav med vejledning til brug« eller tilsvarende relevant europæisk eller international standard.

I forhold til standarder forventes det, at der vil blive fastsat regler om, at virksomheder, som omfattes af forpligtelsen til at indføre et energiledelsessystem, skal indføre et energiledelsessystem certificeret efter gældende version af »DS/EN ISO 50001:2018 - Energiledelsessystemer - Krav med vejledning til brug« eller tilsvarende relevant europæisk eller international standard. Endvidere forventes det, at der vil blive fastsat regler om, at hvor miljøledelsessystemer anvendes til opfyldelse af forpligtelsen til enten at indføre et energiledelsessystem eller gennemføre et energisyn, jf. ændringsforslaget nedenfor til § 15, stk. 1, nr. 4, vil dette skulle certificeres efter EMAS (Eco-Management and Audit Scheme) i henhold til Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 1221/2009 af 25. november 2009, gældende version af »DS/EN ISO 14001:2015 - Miljøledelsessystemer - Krav og vejledning« eller tilsvarende relevant europæisk eller international standard.

Det forventes, at der i medfør af energisparelovens § 18 a vil blive fastsat regler om, at standarderne af hensyn til ophavsretlig beskyttelse ikke kundgøres i Lovtidende, men kundgøres ved, at de pågældende tekniske specifikationer ligger til gennemsyn i Energistyrelsen. Disse standarder forventes som udgangspunkt at fremgå på dansk, men kan fremgå på andre sprog, såfremt standarderne ikke er blevet oversat til dansk, jf. § 18 a, stk. 2.

I forhold til fastsættelse af krav til omfang og offentliggørelse i forbindelse med energisyn forventes det, at klima-, energi- og forsyningsministeren med bemyndigelsen vil fastsætte regler om, at virksomheder, der er forpligtede til at gennemføre energisyn, vil skulle udarbejde en konkret og gennemførlig handlingsplan på grundlag af anbefalingerne fra energisynet. I handlingsplanen skal foranstaltninger til gennemførelse af hver enkelt revisionsanbefaling fra energisynet identificeres, hvor det er teknisk eller økonomisk gennemførligt, og handlingsplanen vil skulle forelægges virksomhedens ledelse. Det forventes derudover, at der vil blive fastsat regler om, at handlingsplanen skal offentliggøres sammen med den forventede gennemførelsesgrad for anbefalingerne i energisynet. Disse krav følger af energieffektivitetsdirektivets artikel 11, stk. 2, 4. og 5. afsnit.

Det forventes, at offentliggørelse vil kunne ske på virksomhedens hjemmeside. Der kan endvidere fastsættes regler om alternativ offentliggørelse, såfremt virksomheder allerede offentliggør lignende data, f.eks. i medfør af anden lovgivning.

Det forventes ikke, at der ved første udmøntning af regler i medfør af den foreslåede bestemmelse vil blive fastsat krav vedrørende omfang og offentliggørelse i forbindelse med krav om at indføre energiledelsessystemer eller yderligere regler om udarbejdelse af energiledelsessystemer end dem, der vil fremgå af relevante standarder.

Herudover forventes det, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil anvende den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om krav til, at energisyn udføres af kvalificerede eksperter. Det forventes, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelse vil blive fastsat regler om, at energisyn skal udføres af en ekspert i udførelse af energisyn, der er godkendt i medfør af den foreslåede godkendelsesordning i energisparelovens § 16. Kriterierne for at blive godkendt vil blive fastsat i overensstemmelse med energieffektivitetsdirektivets krav om eksperter, der udfører energisyn, jf. artikel 11 og 28.

Det følger af energieffektivitetsdirektivets artikel 11, stk. 1, at det er et krav, at et indført energiledelsessystem certificeres af et uafhængigt organ i overensstemmelse med de relevante europæiske eller internationale standarder, mens det følger af artikel 11, stk. 11, at hvor der anvendes et miljøledelsessystem, skal dette være certificeret af et uafhængigt organ i overensstemmelse med de relevante europæiske eller internationale standarder.

Det foreslås med § 15, stk. 1, nr. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om krav til rapportering, dokumentation, indberetning og frister.

Det forventes, at der med den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren vil blive fastsat regler om krav til rapportering, dokumentation, indberetning og frister for efterlevelse af forpligtelserne om energiledelsessystemer og energisyn. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om krav til rapporteringens indhold, format og sprog og om pligt til at udfylde et skema med nøgletal og anden relevant data fra energisynet.

Det forventes derudover, at der vil blive fastsat regler om, at virksomheder skal kunne dokumentere indholdet af energisyn, herunder rigtigheden af afgivne oplysninger ved udarbejdelse og indberetning. Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at virksomheder skal kunne dokumentere certificering og efterlevelse af relevante standarder.

Det forventes herudover, at der vil blive fastsat regler om, at dokumentation for indførte energiledelsessystemer og gennemførte energisyn, herunder også handlingsplaner og dokumentation for opfyldelse af kriterier for eventuel hel eller delvis undtagelse, jf. ændringsforslaget nedenfor til § 15, stk. 1, nr. 4, skal indberettes til Energistyrelsen via virk.dk. Der vil kunne fastsættes regler om alternativ indberetning, såfremt indberetning via virk.dk ikke er muligt.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at de virksomheder, der ved lovens ikrafttrædelse vil blive forpligtet til at indføre et energiledelsessystem, skal indberette certifikat for indført energiledelsessystem senest den 1. august 2026, og at de virksomheder, der bliver forpligtet til at gennemføre energisyn, senest skal indberette dette den 1. august 2025.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at virksomheder, der allerede er underlagt den gældende energisynsforpligtelse, jf. energisynsbekendtgørelsen, og som med de foreslåede nye regler vil være underlagt en forpligtelse om enten at indføre et energiledelsessystem eller gennemføre energisyn, vil skulle fortsætte den fireårige kadence, der følger af gældende ret. Disse virksomheder vil dermed senest 4 år efter virksomhedens seneste godkendte indberetning efter gældende ret skulle indføre et energiledelsessystem eller gennemføre et energisyn i medfør af de med lovforslaget foreslåede bestemmelser. Denne frist fremgår af energieffektivitetsdirektivets artikel 11, stk. 2, 3. afsnit.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at virksomheder, der i et givet år opfylder regler fastsat i medfør af den foreslåede § 15, stk. 1, ved at gennemføre et energisyn, men hvis gennemsnitlige årlige energiforbrug i et efterfølgende år overstiger 85 TJ, tidligst vil blive pålagt at indføre et energiledelsessystem 4 år efter deres seneste godkendte indberetning af energisyn. Herudover forventes der fastsat tilsvarende regler om den omvendte situation, hvor virksomheder, der har indført et energiledelsessystem, falder under forbrugsgrænsen for krav om at indføre et energiledelsessystem, men fortsat er over forbrugsgrænsen for krav om at gennemføre energisyn. Her vil virksomheden først 4 år efter indførelsen af et energiledelsessystem blive pålagt at gennemføre energisyn. Der forventes dog fastsat regler om, at en virksomhed, der har indført et energiledelsessystem efter regler fastsat i medfør af § 15, stk. 1, forpligtes til at vedligeholde energiledelsessystemet, indtil virksomheden næste gang vil skulle gennemføre og indberette energisyn.

Det forventes herudover, at der vil blive fastsat regler om, at virksomheder, der først efter den 1. august 2025 vil blive underlagt kravene i regler udstedt i medfør af den foreslåede § 15, stk. 1, senest 12 måneder efter at de underlægges kravene, skal have indført et energiledelsessystem eller gennemført energisyn alt efter deres forpligtelser i regler udstedt i medfør af § 15.

Det forventes herudover, at der vil blive fastsat regler om, at en virksomhed som omhandlet i stk. 1, der i et givet år har et årligt forbrug på over 85 TJ, og at en virksomhed, som omhandlet i stk. 2, der i et givet år har et årligt forbrug på mellem 10 og 85 TJ, skal indberette oplysninger om virksomhedens energiforbrug til Energistyrelsen. Dette krav fremgår af energieffektivitetsdirektivets artikel 11, stk. 3. Denne indberetning forventes også at skulle foregå via virk.dk. Der vil med bemyndigelsen kunne fastsættes yderligere regler om indberetning af data, såfremt det vurderes relevant.

Det foreslås med § 15, stk. 1, nr. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om hel eller delvis undtagelse fra krav om at indføre et energiledelsessystem eller gennemføre energisyn.

Det forventes, at der med den foreslåede bemyndigelse vil blive fastsat regler om, at virksomheder ved indførelse af et energiledelsessystem eller ved gennemførelse af energisyn kan undtage ét eller flere elementer fra energiledelses- og energisynsforpligtelsen, der ikke udgør mere end 10 pct. af virksomhedens samlede energiforbrug. Undtagelsen tager udgangspunkt i minimumskriterierne for udførelsen af energisyn, jf. energieffektivitetsdirektivet bilag VI, hvori det bl.a. fremgår, at energisynet skal være tilstrækkelig repræsentativt til at tegne et troværdigt billede af den samlede energimæssige ydeevne. Således indføres indirekte et krav om, at energisynet som udgangspunkt dækker minimum 90 pct. af virksomhedens energiforbrug.

Det forventes endvidere, at der med den foreslåede bemyndigelse vil blive fastsat regler om, at midlertidige projekter, hvor gennemførelsen af et energisyn ikke vil være omkostningseffektivt, skal kunne undtages energisynsforpligtelsen, og at vurderingen om midlertidighed vil skulle bygge på et skøn, som foretages af virksomheden og fremsendes til Energistyrelsen til godkendelse. Der vil ligeledes kunne fastsættes nærmere regler om dokumentation for levetid m.v. af et projekt til brug for Energistyrelsens behandling af anmodningen om undtagelse af hensyn til midlertidighed.

Herudover forventes der fastsat regler om, at skibe under 5.000 bruttotons skal kunne undtages energisynsforpligtelsen af hensyn til overlap mellem den energikortlægning, der kræves i energisynet, og som også kræves af henholdsvis den Internationale Maritime Organisation (IMO) og SEEMP (Ship Energy Efficiency Management Plan) part 1 om kortlægning af energieffektiviseringstiltag.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at virksomheder, der gennemfører en kontrakt om energimæssig ydeevne, fritages for at indføre et energiledelsessystem eller gennemføre energisyn, forudsat at kontrakten om energimæssig ydeevne indeholder energiledelsessystemets nødvendige elementer og at kontrakten opfylder kravene i energieffektivitetsdirektivets bilag XV. Undtagelsen følger af energieffektivitetsdirektivets artikel 11, stk. 10, og vil gælde for hele virksomhedens energiforbrug. Nærmere regler om disse kontrakter, herunder krav om indhold, omfang, rapportering og ekstern verifikation af kontrakter for at sikre forenelighed mellem regler udstedt i medfør af §§ 15 - 17 a, vil kunne fastsættes i medfør af ministerens bemyndigelser i lovforslaget.

Endelig forventes det, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at virksomheder, som indfører et miljøledelsessystem, som er certificeret af et uafhængigt organ i overensstemmelse med de relevante europæiske eller internationale standarder, fritages for forpligtelserne fastsat i medfør af lovforslagets forslag til energisparelovens § 15, stk. 1, forudsat at det pågældende miljøledelsessystem omfatter en energigennemgang, der opfylder minimumskriterierne i energieffektivitetsdirektivets bilag VI som anvist ovenfor. Undtagelsen følger af energieffektivitetsdirektivets artikel 11, stk. 11. De nærmere krav, herunder dokumentati‍onskrav, regler om akkreditering- og certificeringsordninger og yderligere krav til miljøledelsessystemer, vil endvidere kunne fastsættes i medfør af ministerens bemyndigelser i lovforslaget.

Det vil gælde for samtlige af de ovenfor nævnte undtagelsesmuligheder, at virksomheden vil skulle indsende dokumentation til Energistyrelsen, som vil skulle godkende undtagelsen. Det følger af energisparelovens § 20, stk. 1, at Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren efter loven og efter regler udstedt i medfør af loven. Dette forventes også at komme til at gælde for afgørelser vedrørende undtagelsesmuligheder, som der forventes fastsat regler om i medfør af den foreslåede § 15, stk. 1, nr. 4, i energispareloven.

De foreslåede bestemmelser i § 15, stk. 1, nr. 1-4, vil bl.a. give klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler, der er nødvendige for at implementere de obligatoriske bestemmelser i energieffektivitetsdirektivets artikel 11 vedrørende energiledelse og energisyn, bilag VI vedrørende minimumskriterierne til udførelsen af energisyn og eventuelle vejledninger i form af guidance notes fra Europa-Kommissionen på dette område.

De foreslåede bemyndigelser vil endvidere indebære, at ministeren på et senere tidspunkt vil kunne ændre eller supplere ovennævnte krav om energiledelsessystemer og energisyn, herunder ændre kredsen af virksomheder, der er omfattet af lovgivningen. Dette vil f.eks. kunne ske på baggrund af nærmere retningslinjer fra Europa-Kommissionen om fortolkningen af energieffektivitetsdirektivets krav til energiledelsessystemer og energisyn, ændring af energieffektivitetsdirektivet, eller såfremt den teknologiske udvikling måtte gøre det nødvendigt.

Det forventes, at der i medfør af energisparelovens § 22, stk. 2, vil blive fastsat regler om, at den, der overtræder de regler, der fastsættes med hjemmel i den foreslåede § 15, stk. 1, straffes med bøde. Det forudsættes, at sanktionsniveauet bør overstige den udgift, som vil være forbundet med at leve op til den forpligtelse, som er blevet overtrådt.

De aktører, der vil kunne blive straffet for overtrædelse, vil være de virksomheder, som med regler udstedt i medfør af de foreslåede bemyndigelser i § 15, stk. 1, vil blive forpligtet til at indføre et energiledelsessystem eller gennemføre energisyn.

De forhold, der vil kunne blive straffet, vil bl.a. være tilfælde, hvor virksomheden ikke inden for de fastsatte frister har indført et energiledelsessystem eller gennemført et energisyn, hvis rapporteringen eller indberetningen er mangelfuld, eller hvis virksomheden ikke har offentliggjort en handlingsplan eller andet i henhold til forpligtelser fastsat i medfør af § 15, stk. 1.

Energistyrelsen vil inden en politianmeldelse udstede et påbud i medfør af regler, der er udstedt med hjemmel i den foreslåede § 17, stk. 2.

For at sikre et retfærdigt sanktionssystem, hvor sanktionen (ordensbøden) har en reel effekt i både store og små virksomheder, forudsættes det, at bødens størrelse vil afspejle forholdene i den virksomhed, som bøden udstedes til. Det forudsættes dermed, at der ved bødens fastsættelse tages højde for virksomhedens størrelse, omsætning og overtrædelsens grovhed m.v.

Det forudsættes, at Energistyrelsen i forbindelse med politianmeldelsen vil angive et forslag til størrelsen af bøden i det konkrete tilfælde.

Fastsættelse af straffen vil fortsat i det enkelte tilfælde bero på domstolenes konkrete vurdering af samtlige omstændigheder i sagen, og det af Energistyrelsen angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Det foreslås med § 15, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling af omkostninger, der er forbundet med at indføre et energiledelsessystem eller gennemføre energisyn i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af stk. 1.

Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at virksomheden skal afholde omkostningerne ved at få foretaget et energisyn eller ved at benytte og vedligeholde et certificeret energiledelsessystem, der opfylder kravene i regler fastsat i medfør af § 15, stk. 1. Der vil ligeledes kunne fastsættes regler om, at virksomheder afholder eventuelle omkostninger forbundet med de undtagelsesmuligheder, der kan fastsættes regler om i medfør af § 15, stk. 1, nr. 4, f.eks. ved indførelse og vedligeholdelse af et miljøledelsessystem.

Omkostningerne vil bl.a. afhænge af specifikke forhold som produktionsenhedens størrelse, kompleksitet m.v., og om der f.eks. er tale om at få foretaget et energisyn eller om at benytte og vedligeholde et certificeret energi- eller miljøledelsessystem. F.eks. anslås omkostningerne til at få udført et struktureret energisyn efter de foreslåede regler ca. 135.000 kr. for service- og handelsvirksomheder og ca. 200.000 kr. for fremstillingserhverv. For nærmere herom henvises til de almindelige bemærkninger til pkt. 5 om de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet i det fremsatte lovforslag.

Bemyndigelserne til klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af den foreslåede § 15 til at fastsætte regler forventes at blive delegeret til Energistyrelsen i medfør af § 3, stk. 1, nr. 14, og § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1366 af 28. september 2022 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser (delegationsbekendtgørelsen), jf. energisparelovens § 19.

Det foreslås, at der indsættes en overskrift før § 16 med titlen »Godkendelsesordning for eksperter, der udfører energisyn«.

Det foreslås med § 16, stk. 1, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om en godkendelsesordning for eksperter, herunder juridiske personer, der udfører energisyn omfattet af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om en godkendelsesordning, hvor eksperter efter ansøgning kan godkendes til at udføre energisyn, der er omfattet af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1.

Godkendelsesordningen skal sikre, at de eksperter, der udfører energisyn, besidder de nødvendige kvalifikationer til at udføre energisyn.

Med bemyndigelsen vil ministeren kunne fastsætte regler om, at såvel fysiske som juridiske personer vil kunne godkendes som eksperter i udarbejdelse af energisyn.

Det foreslås med § 16, stk. 1, 2. pkt., at ministeren herunder kan fastsætte regler om betingelser for godkendelse, om registrering, offentliggørelse, administration og tilsyn i forbindelse med godkendelsesordningen.

Det forventes, at godkendelsesordningen for eksperter vil gælde for virksomheder (energisynsudførende enheder). Godkendelsen vil kunne tildeles enkeltmandsvirksomheder såvel som større virksomheder. Kravene til disse virksomheder forventes fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at energisynsudførende enheder periodisk skal have fornyet deres godkendelse. Dette har til formål at sikre, at de fastsatte godkendelseskriterier sikrer det nødvendige kompetenceniveau og lige adgang for alle i overensstemmelse med energieffektivitetsdirektivets princip om ikkeforskelsbehandling og for at sikre den fornødne mængde eksperter i udførelse af energisyn til at dække markedsbehovet. Det forventes, at fornyelsen af godkendelser vil skulle ske minimum hvert fjerde år, hvilket stemmer overens med krav i energieffektivitetsdirektivets artikel 11, stk. 2, jf. artikel 28, stk. 6, for så vidt angår energisyn.

Med den foreslåede bemyndigelse vil klima-, energi- og forsyningsministeren bl.a. kunne fastsætte regler om de kriterier, som eksperter i udførelse af energisyn vil skulle opfylde for at kunne blive godkendt.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om specifikke godkendelseskriterier for enheder, der ønsker at opnå godkendelse som eksperter i udførelse af energisyn. Godkendelseskriterierne forventes som minimum at indeholde uddannelseskrav og krav om relevant erhvervserfaring og krav til dokumentation herfor. Det forventes endvidere, at virksomheder, der er certificeret til at energimærke flerfamiliehuse, jf. bekendtgørelse nr. 1651 af 18. november 2020 om energimærkning i bygninger, vil kunne benytte certificeringen som dokumentationskrav for godkendelse som ekspert, der udfører energisyn for visse erhverv nærmere specificeret i bekendtgørelsen.

Det forventes, at virksomheder, der har minimum én person ansat, som opfylder disse specifikke godkendelseskrav, kan opnå godkendelse som energisynsudførende enheder. Som følge heraf vil virksomhedens øvrige ansatte også godkendes som eksperter, der udfører energisyn, selv om de ikke nødvendigvis opfylder alle specifikke krav til at være eksperter i udførelse af energisyn. En forudsætning for godkendelse af virksomheden som energisynsudførende enhed vil være, at virksomheden indfører et kvalitetssikringssystem, så alle energisyn udført af virksomheden udarbejdes med den fornødne kvalitet. Kvalitetssikringssystemet kan f.eks. være et DS/EN ISO 9001:2008 - Kvalitetsledelsessystem og skal påvises indført ved ansøgningen om at blive energisynsudførende enhed og dokumenteres efterlevet ved eventuelt tilsyn. Der vil med den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren kunne fastsættes regler om krav til kvalitetssikringssystemet, herunder benyttelse eller udelukkelse af visse standarder, for at sikre den fornødne kvalitet og kompetence ved udarbejdelsen af energisyn.

For enkeltpersoner, der driver selvstændig virksomhed eller er ansat i en virksomhed, hvor ingen andre medarbejdere skal kunne udføre energisyn, vil kravet til implementering af et kvalitetssikringssystem være irrelevant, og godkendelsen som energisynsudførende enhed vil alene bygge på enkeltpersonens kompetencer set i forhold til de specifikke godkendelseskriterier omtalt ovenfor.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om specifikke krav til de enheder, der udarbejder energisyn. Der kan herunder fastsættes krav om kursusdeltagelse eller lign. for kompetencesikring og vedligeholdelse hos disse energisynsudførende enheder.

Med den foreslåede bemyndigelse vil der endvidere kunne fastsættes krav om, at de enheder, der er godkendt i medfør af godkendelsesordningen, vil skulle registreres i et register, som vil blive gjort offentligt tilgængeligt på Energistyrelsens hjemmeside eller en anden passende platform. Her vil fremgå information om godkendte eksperter, der udarbejder energisyn, og informationerne vil således være tilgængelige for de virksomheder, der vil skulle gennemføre energisyn i medfør af regler fastsat i medfør af forslaget til energisparelovens § 15, stk. 1.

Der vil herudover kunne fastsættes regler til administration af godkendelsesordningen, herunder hvordan der kan ansøges om godkendelse. Det forventes endvidere, at der med bemyndigelsen vil blive fastsat regler om, hvordan ansøgere vil kunne klage over afgørelser, der er truffet af den ansvarlige for godkendelsesordningen.

Endelig vil der kunne fastsættes regler om, at klima-, energi- og forsyningsministeren eller den, som ministeren bemyndiger hertil, vil kunne føre tilsyn med de eksperter, der er godkendt i medfør af godkendelsesordningen. Det vil f.eks. kunne være relevant i situationer, hvor der er rejst tvivl om den godkendte enheds kvalifikationer eller kvaliteten af de udførte energisyn. Der forventes også fastsat regler om årlige tilsyn med en andel af de godkendte enheder.

Det foreslås med § 16, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om bemyndigelse af en institution under ministeriet, en anden myndighed, en virksomhed eller en anden sagkyndig institution eller organisation til at godkende og føre tilsyn med eksperter, der udfører energisyn omfattet af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1, og til at opkræve gebyr efter regler udstedt i medfør af § 17 a, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne uddelegere hele eller dele af opgaven med at varetage den godkendelsesordning, der kan fastsættes regler om i medfør af den foreslåede § 16, stk. 1, i energispareloven, herunder også tilsynet med godkendte eksperter. Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at en under ministeriet oprettet institution, en anden myndighed, en virksomhed eller en anden sagkyndig institution eller organisation vil kunne opkræve gebyr for godkendelser i medfør af ordningen i overensstemmelse med reglerne vedrørende gebyr udstedt med hjemmel i den foreslåede § 17 a, stk. 2.

Det forventes, at administration af godkendelsesordningen for eksperter vil blive varetaget enten af Energistyrelsen, som det er tilfældet i dag, eller at den vil blive helt eller delvis delegeret til en virksomhed eller en anden sagkyndig institution eller organisation, f.eks. tildelt efter markedsafdækning. Såfremt opgaven delegeres til en virksomhed eller en anden sagkyndig institution eller organisation, vil der kunne fastsættes nærmere regler og vilkår for varetagelse af myndighedsopgaven og krav til den pågældende virksomhed eller institution og tilsyn hermed.

Det forventes herunder, at der vil blive fastsat regler om, at såfremt godkendelsesordningen varetages af en ikkeoffentlig institution, vil denne skulle varetage de delegerede myndighedsopgaver i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige regler og god forvaltningsskik. Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at forvaltningslovens regler om vejledning, repræsentation, aktindsigt, partshøring, begrundelse og klagevejledning og lov om offentlighed i forvaltningen vil skulle anvendes, når den, der har fået delegeret myndighedsopgaven, træffer afgørelse inden for det delegerede område.

Det foreslås med § 16, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet af en virksomhed eller en anden sagkyndig institution eller organisation, der er bemyndiget til at varetage opgaver i regler fastsat i medfør af § 16, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at såfremt det besluttes at delegere varetagelsen af den godkendelsesordning, som klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om i medfør af § 16, stk. 1, til en ikkeoffentlig institution, forventes det, at der med den foreslåede bemyndigelse i § 16, stk. 3, vil blive fastsat regler om, at afgørelser truffet af den ikkeoffentlige institution vil kunne påklages til Energistyrelsen eller Energiklagenævnet. Det kan f.eks. dreje sig om klage over afslag på godkendelse eller for opkrævet gebyr. Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler om den ikkeoffentlige institutions adgang til at genoptage sager, som er blevet påklaget til Energistyrelsen.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at Energistyrelsens afgørelser i klagesager ikke vil kunne påklages til andre instanser, herunder klima-, energi- og forsyningsministeren.

Det foreslås, at der indsættes en overskrift før § 17 med titlen »Tilsyn og påbud«.

Det foreslås med § 17, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilsyn med overholdelse af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1.

Det forventes, at der med den foreslåede bemyndigelse vil blive fastsat regler om tilsyn med de oplysninger, som de forpligtede virksomheder indberetter i forbindelse med indført energiledelsessystem eller energisyn.

Det foreslås med § 17, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan meddeles påbud om overholdelse af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om påbud om opfyldelse af de krav til indførelse af et energiledelsessystem eller gennemførsel af energisyn, som der forventes fastsat regler om i medfør af den foreslåede bemyndigelse i energisparelovens § 15, stk. 1.

Med den foreslåede bestemmelse forventes det, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler om, at der kan udstedes et påbud om, at forpligtede aktører vil skulle indføre et energiledelsessystem eller gennemføre et energisyn, som er i overensstemmelse med krav fastsat i medfør af det foreslåede § 15, stk. 1. De aktører, der vil kunne blive mødt med et påbud, forventes at være de aktører, der i henhold til regler udstedt i medfør af forslaget til § 15, stk. 1, nr. 1, er forpligtet til at indføre et energiledelsessystem eller gennemføre et energisyn.

Påbud vil f.eks. kunne anvendes, hvis der ikke er indberettet oplysninger om energiledelsessystem eller energisyn i medfør af reglerne, selv om ministeren eller den institution, som ministeren har bemyndiget hertil, har truffet afgørelse om, at den pågældende virksomhed er omfattet af forpligtelsen. I tvivlstilfælde vil ministeren eller den institution, som ministeren har bemyndiget hertil, kontakte ejeren og operatøren af en potentielt forpligtet virksomhed med henblik på at afklare, om virksomheden er omfattet af forpligtelsen. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at ministeren kan træffe afgørelse om, hvorvidt en virksomhed er forpligtet til at indføre et energiledelsessystem eller gennemføre et energisyn.

Ministeren vil endelig kunne fastsætte regler om, at et påbud kan omfatte en forpligtelse til at efterleve påbuddet inden for en af ministeren eller den institution, som ministeren har bemyndiget hertil, fastsat frist. Fristen vil blive fastsat efter partshøring.

Der er i medfør af energisparelovens § 20, stk. 1, klageadgang til Energiklagenævnet over afgørelser, som er truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren efter loven og efter regler udstedt i medfør af loven.

Det forventes, at der i medfør af energisparelovens § 22, stk. 2, vil blive fastsat regler om, at den, der undlader at efterkomme et påbud, straffes med bøde. For nærmere information om straf for overtrædelse af de forpligtelser, som der vil blive fastsat regler om i medfør af det forslåede § 15, stk. 1, henvises til bemærkningerne ovenfor.

Bemyndigelsen til klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af det foreslåede § 17, stk. 1 og 2, til at fastsætte regler forventes delegeret til Energistyrelsen i medfør af § 3, stk. 1, nr. 14, og § 4, stk. 1, i delegationsbekendtgørelsen.

Det foreslås med stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan bemyndige en institution under ministeriet eller en anden offentlig myndighed til at føre tilsyn i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 1 og til at meddele påbud i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 2.

Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan uddelegere hele eller dele af den forventede myndighedskontrol til en institution under ministeriet eller en anden offentlig myndighed.

Det forventes, at Energistyrelsen vil varetage opgaven med at føre tilsyn med reglerne om energiledelsessystemer og energisyn, der forventes udstedt i medfør af det foreslåede § 15, stk. 1, herunder meddelelse af påbud, jf. delegationsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 14.

Det foreslås, at der indsættes en overskrift før § 17 a med titlen »Gebyr«.

Det følger af forslaget til § 17 a, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostninger ved tilsyn og påbud efter regler udstedt i medfør af § 17, jf. § 15, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at de virksomheder, der i medfør af regler udstedt med hjemmel i det foreslåede § 15, stk. 1, vil blive forpligtet til at indføre et energiledelsessystem eller gennemføre energisyn, vil skulle betale for myndighedsbehandlingen ved tilsyn efter regler fastsat i medfør af § 17, i forbindelse med rapportering af gennemført energisyn og indført energiledelsessystem, herunder også f.eks. fysiske tilsyn.

De opgaver, der vil kunne finansieres efter regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 17 a, stk. 1, vil være opgaver, som Energistyrelsen forventes at få i forbindelse med tilsyn i henhold til regler udstedt i medfør af § 17, jf. § 15, stk. 1. Det er bl.a. tilsyn med om de forpligtede virksomheder overholder de ved bekendtgørelse fastsatte regler om energisyn og energiledelsessystemer, herunder om rapporteringen er fyldestgørende, og om oplysningerne indberettes korrekt.

Formålet med hjemlen er at give mulighed for, at dette tilsyn kan brugerfinansieres. Det vil i givet fald være de virksomheder, der forpligtes til at indføre et energiledelsessystem eller til at gennemføre energisyn, som vil skulle betale omkostningerne efter en timesats, som ikke overstiger omkostningerne ved administrationen og tilsynet. Gebyret vil blive efterreguleret efter regnskabsårets afslutning for at sikre balance mellem gebyrindtægterne og de realiserede omkostninger til myndighedsbehandlingen. Dermed sikres det, at hver virksomhed betaler de omkostninger, som er forbundet med behandling af den enkelte aktørs sag, og der er således ikke tale om et fiskalt gebyr.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om opkrævning og betaling af gebyret, herunder at gebyrer vil skulle indbetales digitalt, f.eks. ved bankoverførsel.

Det foreslås med § 17 a, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostninger ved godkendelsesordningen i henhold til regler udstedt i medfør af § 16.

Det følger af den foreslåede § 16, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om en godkendelsesordning for eksperter, der udfører energisyn omfattet af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1, og at ministeren herunder kan fastsætte regler om betingelser for godkendelse, om registrering, administration og tilsyn i forbindelse med godkendelsesordningen.

Det forventes, at der i medfør af det foreslåede § 17 a, stk. 2, vil blive fastsat regler om, at de enheder, der ansøger om godkendelse som energisynsudførende enheder, vil skulle betale et gebyr for de omkostninger, som er forbundet med Energistyrelsens eller den, der bemyndiges hertil, opgaver i relation til eksperternes godkendelse, herunder fornyet godkendelse, tilsyn, inddragelse af godkendelse, registrering og kontrol med de energisynsudførende enheder, kvalitetssikring, drift af eventuelle registre og andre it-systemer og anden administration vedrørende godkendelsesordningen.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at enheder, der ønsker at blive godkendt som energisynsudførende enheder, vil skulle betale et myndighedsgebyr for behandlingen af ansøgningen. Det forventes, at gebyret vil blive fastsat på en måde, så det helt eller delvis dækker omkostninger forbundet med administration af ordningen og sikrer, at den fornødne mængde aktører på markedet for eksperter, der udfører energisyn, ikke begrænses grundet høje økonomiske markedsbarrierer.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at gebyret vil skulle betales over fire år, hvoraf det største gebyr vil blive opkrævet ved godkendelsen, og et mindre beløb vil blive opkrævet som årligt gebyr. Det forventes, at energisynsudførende enheder vil skulle have fornyet deres godkendelse hvert fjerde år, og at virksomheder også vil skulle betale et gebyr for denne godkendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om opkrævning og betaling af gebyret, herunder at gebyrer vil skulle indbetales digitalt, som f.eks. ved bankoverførsel.

Bemyndigelserne til klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af den foreslåede § 17 a, stk. 1 og 2, til at fastsætte regler om gebyrer vil ikke blive delegeret til Energistyrelsen, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, i delegationsbekendtgørelsen.

Energistyrelsens afgørelser vil kunne påklages til Energiklagenævnet, jf. § 20, stk. 1, dog vil der være mulighed for at fastsætte regler om, at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, jf. § 20, stk. 4, nr. 1. Det vil i forbindelse med bekendtgørelsesudmøntningen blive vurderet, om f.eks. afgørelser om opkrævning af gebyr skal kunne påklages til Energiklagenævnet. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at klager ikke skal kunne indbringes for klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. § 20 stk. 4, nr. 2.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om deling af lovforslaget i to lovforslag, jf. ændringsforslag nr. 1.

Til nr. 4

Med det fremsatte lovforslag foreslås det at nyaffatte energisparelovens kapitel 5, så kapitlet både indeholder regler vedrørende energiledelsessystemer og energisyn samt klimasyn.

Det foreslås med den under nr. 4 foreslåede nyaffattelse af kapitel 5 i energispareloven, at kapitel 5 nyaffattes i et ændringsforslag.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 5 ændres til »Obligatoriske klimasyn i visse virksomheder«.

Med den foreslåede ændring af overskriften ændres kapitel 5 til at omfatte klimasyn. Ændringen skal ses i sammenhæng med forslaget til §§ 15-17 a i energispareloven, jf. nedenfor, hvor det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om klimasyn.

Det foreslås, at der indsættes en overskrift før § 15 med titlen »Klimasyn«. Det foreslås med § 15, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at visse virksomheder skal gennemføre klimasyn med fokus på at identificere CO2-reducerende tiltag.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler med krav om, at visse virksomheder skal gennemføre klimasyn.

Med »virksomhed« forstås enhver enhed uanset dens retlige form, som sælger et produkt eller en tjenesteydelse på et marked i konkurrence med andre.

Den foreslåede bemyndigelse vil skulle anvendes til at fastsætte regler ved bekendtgørelse, der sikrer udmøntning af »Aftale om Grøn skattereform for industri mv.« fra 2022 vedrørende klimasyn. Det fremgår af aftalen, at et klimasyn er en udvidelse af energisynet således, at der vil være et supplerende fokus på at identificere CO2-reducerende tiltag hos de omfattede virksomheder.

Det forventes, at bekendtgørelsen vil træde i kraft den 1. juli 2024.

Udmøntning af den foreslåede bemyndigelse i § 15, stk. 1, vil endvidere kunne ske ved fastsættelse af regler på en række områder, der er fremhævet i den ikke udtømmende opregning i stk. 1, nr. 1-4.

Det foreslås med § 15, stk. 1, nr. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke virksomheder der er omfattet af krav om at gennemføre klimasyn.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren med den foreslåede bemyndigelse vil fastsætte regler om, at virksomheder, der i henhold til krav i energieffektivitetsdirektivet er underlagt en forpligtelse om at indføre et energiledelsessystem eller gennemføre energisyn, forpligtes til at gennemføre et klimasyn.

Det følger af forslaget til § 15, stk. 1, nr. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om krav til indhold, anvendelse af relevante standarder, omfang, offentliggørelse, anvendelse af kvalificerede eksperter og anvendelse af akkrediterings- og certificeringsordninger.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse bl.a. vil blive anvendt til at fastsætte regler om krav til indholdet i et klimasyn.

Fra 2025 pålægges virksomheder, jf. »Aftale om Grøn skattereform for industri mv«. fra 2022, en højere og mere ensartet CO2-beskatning på direkte energirelaterede udledninger og procesrelaterede udledninger. Der lægges således op til, at klimasynet skal have fokus på disse typer udledninger, og det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at klimasynet som minimum skal omfatte disse typer udledninger. Det forventes således, at klimasynet skal indeholde en kortlægning af virksomhedens fossile energiforbrug og CO2-udledende og energiforbrugende anlæg og processer.

Det forventes endvidere, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om anvendelse af relevante standarder og akkrediterings- og certificeringsordninger.

Der vil med bemyndigelsen kunne fastsættes regler om, at energi- og miljøledelsessystemer indført til at opfylde forpligtelser i medfør af EU-retlige krav skal indeholde et supplerende fokus på at identificere CO2-reducerende tiltag hos virksomhederne for således også at kunne opfylde forpligtelsen om gennemførelse af klimasyn. Regler herom vil enten blive fastsat i en separat standard eller som tillæg til ledelsessystemet, så de kan akkrediteres efter eller som separat standard. Det forventes, at det vil blive et krav, at akkrediteringen er foretaget af DANAK ‍- Den Danske Akkrediteringsfond eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA's (European co-operation for Accreditation) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse med hensyn til certificering af ledelsessystemer eller certificeringsorganer uden for EA's område af et akkrediteringsorgan, der er medunderskriver af den relevante multilaterale aftale om gensidig anerkendelse under IAF's (International Accreditation Forum), og efterfølgende certificeres af et af ovenstående akkrediteringsorganer godkendt certificeringsorgan.

Det forventes, at der med hjemmel i energisparelovens § 18 a vil blive fastsat regler om, at standarderne af hensyn til ophavsretlig beskyttelse ikke kundgøres i Lovtidende, men kundgøres, ved at de pågældende tekniske specifikationer ligger til gennemsyn i Energistyrelsen. Disse standarder forventes som udgangspunkt at fremgå på dansk, men kan fremgå på andre sprog, såfremt standarderne ikke er blevet oversat til dansk.

Det forventes endvidere, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om krav til omfanget af klimasynet. Det forventes ved første udmøntning af reglerne, at der vil blive fastsat regler om, at klimasyn som minimum skal udarbejdes på baggrund af hele virksomhedens direkte energirelaterede udledninger og procesrelaterede udledninger, at klimasynet skal identificere og kvantificere omkostningseffektive CO2-reduktionsmuligheder, og at klimasynet skal være tilstrækkelig detaljeret til at give et retvisende billede af virksomhedens reduktionsmuligheder baseret på ajourførte, målte og sporbare driftsdata over en fastsat tilstrækkelig repræsentativ periode.

Ministeren vil med bemyndigelsen på et senere tidspunkt kunne ændre eller supplere krav om klimasyn eller ændre kredsen af de virksomheder, der er omfattet af lovgivningen. Dette vil eksempelvis kunne ske på baggrund af videre udmøntning af »Aftale om Grøn skattereform for industri mv.« fra 2022, ændring af målgruppen for energiledelse og energisyn i de krav, der følger af energieffektivitetsdirektivet, den teknologiske udvikling eller erfaringerne med reglerne om klimasyn. Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at klimasyn, der udarbejdes i forbindelse med indførelsen af de EU-retlige krav vedrørende energiledelsessystemer eller gennemførelsen af energisyn, kan bygge på det samme datagrundlag m.v. som dette energisyn eller energiledelsessystem.

Det forventes herudover, at der vil blive fastsat regler om, at virksomheder, der gennemfører et klimasyn, skal udarbejde en klimahandlingsplan med udgangspunkt i de fundne CO2-reducerende tiltag. Klimahandlingsplanen kan udarbejdes som en selvstændig handlingsplan eller som supplement til handlingsplaner for de krav vedrørende energiledelsessystemer og energisyn, som følger af energieffektivitetsdirektivet.

Det forventes derudover, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om krav til, at klimasyn udføres af kvalificerede eksperter. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at klimasynet skal udføres af en virksomhed, der er godkendt som eksperter i udførelsen af klimasyn i medfør af den foreslåede godkendelsesordning i energisparelovens § 16 eller en akkrediteret ekspert efter en relevant standard.

Det foreslås med § 15, stk. 1, nr. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om krav til rapportering, dokumentation, indberetning og frister.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse bl.a. vil blive anvendt til at fastsætte regler om krav til rapportering af klimasynet. Det forventes, at der vil blive fastsat krav til rapporteringens indhold, sprog og format, herunder pligt til at udfylde et skema med nøgletal og anden relevant data fra klimasynet. Det forventes herudover, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om krav til dokumentation af klimasynet.

Det forventes derudover, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om krav til indberetning af dokumentation for gennemførte klimasyn. Der forventes fastsat regler om, at gennemførte klimasyn indberettes til Energistyrelsen via virk.dk. Der vil kunne fastsættes regler om alternativ indberetning, såfremt indberetning via virk.dk ikke er muligt.

Den foreslåede bemyndigelse forventes endvidere anvendt til at fastsætte regler om krav til frister for indberetning af gennemførte klimasyn.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at virksomheder omfattet af forpligtelsen til at gennemføre klimasyn senest 4 år efter deres seneste indberetning af energisyn efter gældende ret skal indberette dokumentation for gennemført klimasyn. Virksomheder, der ikke tidligere har været omfattet af forpligtelsen om at gennemføre energisyn, men som vil blive forpligtet i medfør af nye krav efter energieffektivitetsdirektivet, forventes at skulle have gennemført klimasyn senest den 1. august 2026 og herefter senest hvert fjerde år fra virksomhedens seneste godkendte indberetning.

Det forventes endvidere, at virksomheder, der opfylder krav om energiledelsessystemer eller energisyn efter energieffektivitetsdirektivet, ved at indgå en kontrakt om energimæssig ydeevne, jf. energieffektivitetsdirektivets artikel 11, stk. 10, jf. direktivets bilag XV, ligeledes vil blive omfattet af krav om at udarbejde et klimasyn. Det forventes, at klimasynet kan indgå som del af eller som tillæg til kontrakten om energimæssig ydeevne og således opfylde klimasynsforpligtelsen. Det forventes, at der i medfør af energisparelovens § 22, stk. 2, vil blive fastsat regler om, at den, der overtræder de regler, der fastsættes med hjemmel i den foreslåede § 15, stk. 1, straffes med bøde. Det forudsættes, at sanktionsniveauet bør overstige den udgift, som vil være forbundet med at leve op til den forpligtelse, som er blevet overtrådt.

De aktører, der vil kunne blive straffet for overtrædelse, vil være de virksomheder, som efter regler udstedt i medfør af de foreslåede bemyndigelser i § 15, stk. 1, vil blive forpligtede til at gennemføre klimasyn. De forhold, virksomheden vil kunne blive straffet for, er bl.a. tilfælde, hvor virksomheden ikke inden for de fastsatte frister har gennemført et klimasyn, hvor rapportering eller indberetning er mangelfuld, eller hvor virksomheden ikke har offentliggjort en handlingsplan, eller andet i henhold til forpligtelser fastsat i medfør af § 15, stk. 1.

Energistyrelsen vil inden en politianmeldelse udstede et påbud i medfør af regler, der er udstedt med hjemmel i den foreslåede § 17, stk. 2.

For at sikre et retfærdigt sanktionssystem, hvor sanktionen (ordensbøden) har en reel effekt i både store og små virksomheder, forudsættes det, at bødens størrelse vil afspejle forholdene i den virksomhed, som bøden udstedes til. Det forudsættes dermed, at der ved bødens fastsættelse tages højde for virksomhedens størrelse, omsætning og overtrædelsens grovhed m.v.

Det forudsættes, at Energistyrelsen i forbindelse med politianmeldelsen vil angive et forslag til størrelsen af bøden i det konkrete tilfælde.

Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det af Energistyrelsen angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpede eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Det foreslås med § 15, stk. 1, nr. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om hel eller delvis undtagelse fra krav om at gennemføre klimasyn.

Det forventes, at der med den foreslåede bemyndigelse vil blive fastsat regler om, at virksomheder ved gennemførelse af klimasyn kan undtage ét eller flere elementer i klimasynsforpligtelsen, der ikke udgør mere end 10 pct. af virksomhedens samlede energiforbrug.

Det foreslås med § 15, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling af omkostninger, der er forbundet med at gennemføre klimasyn i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af stk. 1.

Det forventes, at der i medfør af den foreslåede bestemmelse vil blive fastsat regler om, at de forpligtede virksomheder vil skulle afholde omkostningerne ved at få foretaget et klimasyn.

Bemyndigelserne til klima-, energi- og forsyningsministeren til i medfør af den foreslåede § 15, stk. 1 og 2, at fastsætte regler forventes at blive delegeret til Energistyrelsen i medfør af § 3, stk. 1, nr. 14, og § 4, stk. 1, i delegationsbekendtgørelsen, jf. energisparelovens § 19.

Det foreslås, at der indsættes en overskrift før § 16 med titlen »Godkendelsesordning for eksperter, der udfører klimasyn«.

Det foreslås med § 16, stk. 1, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om en godkendelsesordning for eksperter, herunder juridiske personer, der udfører klimasyn omfattet af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om en godkendelsesordning, hvor eksperter efter ansøgning kan godkendes til at udføre klimasyn, der er omfattet af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1.

Godkendelsesordningen skal sikre, at de eksperter, der udfører klimasyn, besidder de nødvendige kvalifikationer til at udføre klimasyn.

Med bemyndigelsen vil ministeren kunne fastsætte regler om, at såvel fysiske som juridiske personer vil kunne godkendes som eksperter i udarbejdelse af klimasyn.

Det foreslås med § 16, stk. 1, 2. pkt., at ministeren herunder kan fastsætte regler om betingelser for godkendelse, om registrering, offentliggørelse, administration og tilsyn i forbindelse med godkendelsesordningen.

Det forventes, at godkendelsesordningen for eksperter vil gælde for virksomheder (klimasynsudførende enheder). Godkendelsen vil kunne tildeles enkeltmandsvirksomheder såvel som større virksomheder. Kravene til disse virksomheder forventes fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at klimasynsudførende enheder periodisk skal have fornyet deres godkendelse. Dette har til formål at sikre, at de fastsatte godkendelseskriterier sikrer det nødvendige kompetenceniveau og lige adgang for alle, og at sikre den fornødne mængde eksperter i udførelse af klimasyn til at dække markedsbehovet. Det forventes, at fornyelsen af godkendelser vil skulle ske minimum hvert fjerde år.

Med den foreslåede bemyndigelse vil klima-, energi- og forsyningsministeren bl.a. kunne fastsætte regler om de kriterier, som eksperter i udførelse af klimasyn vil skulle opfylde for at kunne blive godkendt.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om specifikke godkendelseskriterier for enheder, der ønsker at opnå godkendelse som eksperter i udførelse af klimasyn. Godkendelseskriterierne forventes som minimum at indeholde uddannelseskrav, krav om relevant erhvervserfaring og krav til dokumentation herfor. Det forventes endvidere, at virksomheder, der er certificeret til at energimærke flerfamiliehuse, jf. bekendtgørelse nr. 1651 af 18. november 2020 om energimærkning i bygninger, vil kunne benytte certificeringen som dokumentationskrav for godkendelse som ekspert, der udfører klimasyn for visse erhverv nærmere specificeret i bekendtgørelsen.

Det forventes, at virksomheder, der har minimum én person ansat, som opfylder disse specifikke godkendelseskrav, kan opnå godkendelse som klimasynsudførende enheder. Som følge heraf vil virksomhedens øvrige ansatte også godkendes som eksperter, der udfører klimasyn, selv om de ikke nødvendigvis opfylder alle specifikke krav til at være eksperter i udførelsen af klimasyn. En forudsætning for godkendelse af virksomheden som klimasynsudførende enhed vil være, at virksomheden indfører et kvalitetssikringssystem, så der er den fornødne kvalitet i udførelsen. Kvalitetssikringssystemet kan f.eks. være »DS/EN ISO 9001:2008 - Kvalitetsledelsessystem« og skal påvises indført ved ansøgningen om at blive klimasynsudførende enhed og dokumenteres efterlevet ved eventuelt tilsyn. Der vil med den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren kunne fastsættes regler om krav til kvalitetssikringssystemet, herunder benyttelse eller udelukkelse af visse standarder, for at sikre den fornødne kvalitet og kompetence ved udarbejdelsen af klimasyn.

For enkeltpersoner, der driver selvstændig virksomhed eller er ansat i en virksomhed, hvor ingen andre medarbejdere skal kunne udføre synet, vil kravet til implementering af et kvalitetssikringssystem være irrelevant, og godkendelsen som klimasynsudførende enhed vil alene bygge på enkeltpersonens kompetencer set i forhold til de specifikke godkendelseskriterier omtalt ovenfor.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om specifikke krav til de enheder, der udarbejder klimasyn. Der kan herunder fastsættes krav om kursusdeltagelse el. lign. for kompetencesikring og vedligeholdelse hos disse klimasynsudførende enheder.

Med den foreslåede bemyndigelse vil der endvidere kunne fastsættes krav om, at de enheder, der er godkendt i medfør af godkendelsesordningen, vil skulle registreres i et register, som vil blive gjort offentligt tilgængeligt på Energistyrelsens hjemmeside eller en anden passende platform. Her vil fremgå information om godkendte eksperter, der udarbejder klimasyn, og informationerne vil således være tilgængelige for de virksomheder, der vil skulle gennemføre klimasyn efter regler fastsat i medfør af forslaget til energisparelovens § 15, stk. 1.

Der vil herudover kunne fastsættes regler til administration af godkendelsesordningen, herunder hvordan der kan ansøges om godkendelse. Det forventes endvidere, at der med bemyndigelsen vil blive fastsat regler om, hvordan ansøgere vil kunne klage over afgørelser, der er truffet af den ansvarlige for godkendelsesordningen.

Endelig vil der kunne fastsættes regler om, at klima-, energi- og forsyningsministeren eller den, som ministeren bemyndiger hertil, vil kunne føre tilsyn med de eksperter, der er godkendt i medfør af godkendelsesordningen. Det vil f.eks. kunne være relevant i situationer, hvor der er rejst tvivl om den godkendte enheds kvalifikationer eller kvaliteten af de udførte klimasyn. Der forventes også fastsat regler om årlige tilsyn med en andel af de godkendte enheder.

Det foreslås med § 16, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om bemyndigelse af en institution under ministeriet, en anden myndighed, en virksomhed eller en anden sagkyndig institution eller organisation til at godkende og føre tilsyn med eksperter, der udfører klimasyn omfattet af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1, og til at opkræve gebyr efter regler udstedt i medfør af § 17 a, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne uddelegere hele eller dele af opgaven med at varetage den godkendelsesordning, der kan fastsættes regler om i medfør af den foreslåede § 16, stk. 1, i energispareloven, herunder også tilsynet med godkendte eksperter. Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at en under ministeriet oprettet institution, en anden myndighed, en virksomhed eller en anden sagkyndig institution eller organisation vil kunne opkræve gebyr for godkendelser i medfør af ordningen i overensstemmelse med reglerne vedrørende gebyr udstedt med hjemmel i den foreslåede § 17 a, stk. 2.

Det forventes, at administration af godkendelsesordningen for eksperter enten vil blive varetaget af Energistyrelsen, eller at den vil blive helt eller delvis delegeret til en virksomhed eller en anden sagkyndig institution eller organisation, f.eks. tildelt efter markedsafdækning. Såfremt opgaven delegeres til en virksomhed eller en anden sagkyndig institution eller organisation, vil der kunne fastsættes nærmere regler og vilkår for varetagelse af myndighedsopgaven, krav til den pågældende virksomhed eller institution og tilsyn hermed.

Det forventes herunder, at der vil blive fastsat regler om, at såfremt godkendelsesordningen varetages af en ikkeoffentlig institution, vil denne skulle varetage de delegerede myndighedsopgaver i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige regler og god forvaltningsskik. Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at forvaltningslovens regler om vejledning, repræsentation, aktindsigt, partshøring, begrundelse og klagevejledning samt lov om offentlighed i forvaltningen vil skulle anvendes, når den, der har fået delegeret myndighedsopgaven, træffer afgørelse inden for det delegerede område.

Det foreslås med § 16, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet af en virksomhed eller en anden sagkyndig institution eller organisation, der er bemyndiget til at varetage opgaver i regler fastsat i medfør af stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at såfremt det besluttes at delegere varetagelsen af den godkendelsesordning, som klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om i medfør af § 16, stk. 1, til en ikkeoffentlig institution, forventes det, at der med den foreslåede bemyndigelse i § 16, stk. 3, vil blive fastsat regler om, at afgørelser truffet af den ikkeoffentlige institution vil kunne påklages til Energistyrelsen eller Energiklagenævnet. Det kan f.eks. dreje sig om klager over afslag på godkendelse eller opkrævet gebyr. Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler om den ikkeoffentlige institutions adgang til at genoptage sager, som er blevet påklaget til Energistyrelsen.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at Energistyrelsens afgørelser i klagesager ikke vil kunne påklages til andre instanser, herunder klima-, energi- og forsyningsministeren.

Det foreslås, at der indsættes en overskrift før § 17 med titlen »Tilsyn og påbud«.

Det foreslås med § 17, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilsyn med overholdelse af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1.

Det forventes, at der med den foreslåede bemyndigelse vil blive fastsat regler om tilsyn med de oplysninger, som de forpligtede virksomheder indberetter i forbindelse med udført klimasyn.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at tilsyn med udførte klimasyn som udgangspunkt skal indgå i en tilsynsstrategi sammen med tilsyn for udførte obligatoriske energisyn, herunder rigtigheden af angivne oplysninger m.v. Der kan alternativt fastsættes specifikke regler herfor, såfremt det findes hensigtsmæssigt for administrationen, og såfremt der indgås aftale om dette mellem aftalepartierne bag »Aftale om Grøn skattereform for industri mv.« fra 2022 eller eventuelle andre fremtidige politiske aftaler på området.

Det foreslås med § 17, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan meddeles påbud om overholdelse af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om påbud om opfyldelse af de krav til gennemførsel af klimasyn, som der forventes fastsat regler om i medfør af den foreslåede bemyndigelse i energisparelovens § 15, stk. 1.

Med den foreslåede bestemmelse forventes det, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler om, at der kan udstedes et påbud om, at forpligtede aktører vil skulle gennemføre et klimasyn, som er i overensstemmelse med krav fastsat i medfør af den foreslåede § 15, stk. 1. De aktører, der vil kunne blive mødt med et påbud, forventes at være de aktører, der i henhold til regler udstedt i medfør af forslaget til § 15, stk. 1, nr. 1, er forpligtede til at gennemføre et klimasyn.

Påbud vil f.eks. kunne anvendes, hvis der ikke er indberettet oplysninger om klimasyn i medfør af reglerne, selv om ministeren eller den institution, som ministeren har bemyndiget hertil, har truffet afgørelse om, at den pågældende virksomhed er omfattet af forpligtelsen. I tvivlstilfælde vil ministeren eller den institution, som ministeren har bemyndiget hertil, kontakte ejeren og operatøren af en potentielt forpligtet virksomhed med henblik på at afklare, om virksomheden er omfattet af forpligtelsen. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at ministeren kan træffe afgørelse om, hvorvidt en virksomhed er forpligtet til at gennemføre et klimasyn.

Ministeren vil endelig kunne fastsætte regler om, at et påbud kan omfatte en forpligtelse til at efterleve påbuddet inden for en af ministeren eller den institution, som ministeren har bemyndiget hertil, fastsat frist. Fristen vil blive fastsat efter partshøring.

Der er i medfør af energisparelovens § 20, stk. 1, klageadgang til Energiklagenævnet over afgørelser, som er truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren efter loven og efter regler udstedt i medfør af loven.

Det forventes, at der i medfør af energisparelovens § 22, stk. 2, vil blive fastsat regler om, at den, der undlader at efterkomme et påbud, straffes med bøde. For nærmere om straf for overtrædelse af de forpligtelser, som der vil blive fastsat regler om i medfør af den foreslåede § 15, stk. 1, henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 2.

Bemyndigelsen til klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler i medfør af det foreslåede § 17, stk. 1 og 2, forventes delegeret til Energistyrelsen i medfør af § 3, stk. 1, nr. 14, og § 4, stk. 1, i delegationsbekendtgørelsen.

Det foreslås med stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan bemyndige en institution under ministeriet eller en anden offentlig myndighed til at føre tilsyn i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 1 og til at meddele påbud i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 2.

Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan uddelegere hele eller dele af den forventede myndighedskontrol til en institution under ministeriet eller en anden offentlig myndighed.

Det forventes, at Energistyrelsen vil varetage opgaven med at føre tilsyn med reglerne om klimasyn, der forventes udstedt i medfør af den foreslåede § 15, stk. 1, herunder meddelelse af påbud, jf. delegationsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 14.

Det foreslås, at der indsættes en overskrift før § 17 a med titlen »Gebyr«.

Det følger af forslaget til § 17 a, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostninger ved tilsyn og påbud efter regler udstedt i medfør af § 17, jf. § 15, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at de virksomheder, der i medfør af regler udstedt med hjemmel i den foreslåede § 15, stk. 1, vil blive forpligtede til at gennemføre klimasyn og vil skulle betale for myndighedsbehandlingen ved tilsyn efter regler fastsat i medfør af § 17 i forbindelse med rapportering af gennemført klimasyn, herunder også f.eks. fysiske tilsyn.

De opgaver, der vil kunne finansieres efter regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse, vil være opgaver, som Energistyrelsen forventes at få i forbindelse med tilsyn i henhold til regler udstedt i medfør af § 17, jf. § 15, stk. 1. Det er bl.a. tilsyn med, om de forpligtede virksomheder overholder de ved bekendtgørelse fastsatte regler om klimasyn, herunder om rapporteringen er fyldestgørende, og om oplysningerne indberettes korrekt.

Formålet med hjemmelen er at give mulighed for, at dette tilsyn kan brugerfinansieres. Det vil i givet fald være de virksomheder, der forpligtes til at gennemføre klimasyn, som vil skulle betale omkostningerne efter en timesats, som ikke overstiger omkostningerne ved administrationen og tilsynet. Gebyret vil blive efterreguleret efter regnskabså‍rets afslutning for at sikre balance mellem gebyrindtægterne og de realiserede omkostninger til myndighedsbehandlingen. Dermed sikres det, at hver virksomhed betaler de omkostninger, som er forbundet med behandling af den enkelte aktørs sag, og der er således ikke tale om et fiskalt gebyr.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om opkrævning og betaling af gebyret, herunder at gebyrer vil skulle indbetales digitalt, f.eks. ved bankoverførsel.

Det foreslås med § 17 a, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostninger ved godkendelsesordningen i henhold til regler udstedt i medfør af § 16.

Det følger af den foreslåede § 16, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om en godkendelsesordning for eksperter, der udfører klimasyn omfattet af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1, og at ministeren herunder kan fastsætte regler om betingelser for godkendelse, om registrering, administration og tilsyn i forbindelse med godkendelsesordningen.

Det forventes, at der i medfør af den foreslåede § 17 a, stk. 2, vil blive fastsat regler om, at de enheder, der ansøger om godkendelse som klimasynsudførende enheder, vil skulle betale et gebyr for de omkostninger, som er forbundet med Energistyrelsens eller den hertil bemyndigedes opgaver i relation til eksperternes godkendelse, herunder fornyet godkendelse, tilsyn, inddragelse af godkendelse, registrering og kontrol med de klimasynsudførende enheder, kvalitetssikring, drift af eventuelle registre og andre it-systemer og anden administration vedrørende godkendelsesordningen.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at enheder, der ønsker at blive godkendt som klimasynsudførende enheder, vil skulle betale et myndighedsgebyr for behandlingen af ansøgningen. Det forventes, at gebyret vil blive fastsat på en måde, så det helt eller delvis dækker omkostninger forbundet med administration af ordningen og sikrer, at den fornødne mængde aktører på markedet for eksperter, der udfører klimasyn, ikke begrænses grundet høje økonomiske markedsbarrierer.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at gebyret vil skulle betales over 4 år, hvoraf det største gebyr vil blive opkrævet ved godkendelsen og et mindre beløb vil blive opkrævet som et årligt gebyr. Det forventes, at klimasynsudførende enheder vil skulle have fornyet deres godkendelse hvert fjerde år, og at virksomheder også vil skulle betale et gebyr for denne godkendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om opkrævning og betaling af gebyret, herunder at gebyrer vil skulle indbetales digitalt, f.eks. ved bankoverførsel.

Bemyndigelserne til klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler i medfør af den foreslåede § 17 a, stk. 1 og 2, om gebyrer vil ikke blive delegeret til Energistyrelsen, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, i delegationsbekendtgørelsen.

Energistyrelsens afgørelser vil kunne påklages til Energiklagenævnet, jf. § 20, stk. 1. Dog vil der være mulighed for at fastsætte regler om, at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, jf. § 20, stk. 4, nr. 1. Det vil i forbindelse med bekendtgørelsesudmøntningen blive vurderet, om f.eks. afgørelser om opkrævning af gebyr skal kunne påklages til Energiklagenævnet. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at klager ikke skal kunne indbringes for klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. § 20, stk. 4, nr. 2.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om deling af lovforslaget i to lovforslag, jf. ændringsforslag nr. 1.

4. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2024 og var til 1. behandling den 13. marts 2024. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og klima-, energi- og forsyningsministeren sendte den 13. december 2023 dette udkast til udvalget, jf. KEF alm. del - bilag 126. Den 28. februar 2024 sendte klima-, energi- og forsyningsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål til klima-, energi- og forsyningsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Anne Paulin (S) Ida Auken (S) Kris Jensen Skriver (S) Lea Wermelin (S) Karin Gaardsted (S) Per Husted (S) Rasmus Horn Langhoff (S) fmd. Bjarne Laustsen (S) Kasper Roug (S) Linea Søgaard-Lidell (V) Lars Christian Lilleholt (V) Kim Valentin (V) Jan E. Jørgensen (V) Karin Liltorp (M) Henrik Frandsen (M) Mads Fuglede (DD) Kristian Bøgsted (DD) Steffen W. Frølund (LA) Steffen Larsen (LA) Mona Juul (KF) Dina Raabjerg (KF) Kim Edberg Andersen (DD) Morten Messerschmidt (DF) Signe Munk (SF) Carl Valentin (SF) Marianne Bigum (SF) nfmd. Søren Egge Rasmussen (EL) Samira Nawa (RV) Torsten Gejl (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.